Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 19. august 2015
Mødested: Skovlyset, Skovvænget 2A, Herning (gl. Falckstation)

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 27.00.00-G01-54-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Ny tilgang til opgaveløsning og fælles mål for indsatsen overfor sårbare unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Der har på tværs af Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse været flere tværsektorielle drøftelser omkring koordineringen af indsatserne i forhold til sårbare unge i alderen 15 – 25 år. Det vurderes, at der er behov for fælles politiske og administrative målsætninger for den kommunale indsats på området.


Direktionen har 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces. Næste skridt er udarbejdelsen af forslag til konkrete projekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.

 

Sagsfremstilling

Der er en stigende tendens til, at flere sårbare og udsatte unge marginaliseres i det danske samfund. Deres muligheder for fodfæste i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i egen selvstændige bolig bliver tiltagende ringere, jo længere tid der går, inden vi forstår at inkludere dem i samfundsfællesskabet. Gruppen er præget af svære personlige og sociale problemer, som det offentlige på mange måder forsøger at tage hånd om.


Restgruppeproblematikken er velkendt. Af en ungdomsårgang vil 80 % klare sig selv i ungdomsuddannelse og arbejde. Af de resterende 20 % vil de 10 – 15 % kunne hjælpes i gang med støtte. Den gruppe af sårbare unge, vi skal have i fokus, er de ca. 5 + 5 %, hvor det gennem en massiv og koordineret indsats skal lykkes, at flere får fodfæste i samfundet.


Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsats over for de sårbare unge er med forskellige tilgangsvinkler og med varierende afgrænsninger af målgruppen kortlagt og analyseret i mange sammenhænge.

 

  • Strukturanalysen på det specialiserede socialområde i april 2013
  • Beskæftigelsesafdelingen har i juni 2014 foretaget en kortlægning af den specialiserede ungeindsats i Herning Kommune. Hovedvægten ligger på den beskæftigelsesrettede indsats, men medtaget er også Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og botræning.
  • Direktionen har i september 2014 forholdt sig til en missionsdrevet indsats for ”Uddannelse til Alle” (UTA).
  • Der er i 2013 etableret projektet ”Industrien som karrierevej”, hvor der er et mindre sammenfald i målgrupperne.


Herning Kommune og andre offentlige aktører iværksætter ofte parallelt forskellige individuelle tilbud i uddannelsessystemet, på beskæftigelsesområdet, i sundhedsvæsenet, politi, kriminalforsorg m.v. Uagtet den omfattende indsats, havner mange i livslang kommunal forsørgelse, og tendensen går i retning af, at der udvikles mere og mere specialiserede og mere indgribende sociale tilbud.


Udviklingen skal vendes, primært af hensyn til den enkelte unge og deres pårørende, men også af økonomiske hensyn. Det kræver, at der investeres i de rigtige indsatser, at hjælpen sættes ind tidligt, og at det sker på et evidensbaseret grundlag. Det kræver også bedre koordinering mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, mellem uddannelse og beskæftigelse og mellem beskæftigelse og den specialiserede sociale indsats. Der arbejdes på de respektive områder ud fra velbegrundede og fagligt velfunderede målsætninger, men der mangler fælles målsætninger for indsatsen.


Den sociale investering skal give de unge et afkast i form af tilknytning til uddannelse og arbejde, større indflydelse på eget liv og et aktivt liv i sociale fællesskaber. De skal give kommunen et langsigtet afkast i form af færre udgifter til forsørgelse og udgifter til indgribende og livslange sociale støtteforanstaltninger.


Direktionen har den 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces, som skal resultere i fælles politiske målsætninger og forslag til investering i konkrete projektforslag, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.


Fælles mål

Formålet med projektet er, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge, skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Der skal arbejdes målrettet med fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det skal ske ved:

 

  • En indsats, som gør det muligt, at den unge kan vælge et forpligtende socialt fællesskab; i klassen, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i lokalsamfundet
  • Udvikling af undervisnings- og beskæftigelsestilbud, som inkluderer de sårbare unge
  • En indsats, som udvikler den unge og understøtter deres mulighed for et selvstændigt liv i egen bolig
  • En tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet
  • Partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger, samarbejde med erhvervslivet.

 

Målgruppen

Målgruppen for de sociale investeringer er sårbare unge i alderen 15 – 25 år, hvor der er udtalt risiko for marginalisering, herunder

 

Psykisk sårbare unge

  • Psykiatrisk diagnose eller symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed
  • Har vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Har ofte afbrudte uddannelsesforløb bag sig
  • Har svært ved at se uddannelses- og jobmuligheder
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Har ofte spiseforstyrrelser (overvægt/undervægt)

 

Unge med massive sociale problemer

  • Socialt belastet opvækst med problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom
  • Ofte anbragt på institution i barndommen
  • En dårlig skolebaggrund – fagligt svag og svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse – ofte mobning
  • Har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt
  • Lavt selvværd
  • Manglende forældre-/voksenopbakning (ofte ressourcesvage forældre)
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Adskillige udsat for seksuelle overgreb

 

Unge med aktivt misbrug

  • Størstedelen af de unge er mænd, som misbruger hash og/eller alkohol eller lider af ludomani. Ofte er misbruget kombineret med psykiatriske diagnoser
  • Har ofte dårligt socialt netværk som følge af misbruget
  • Opvækst præget af skoleskift – ofte mobning
  • Mangler ofte struktur i hverdagen og har det svært ved at klare de basale daglige gøremål
  • Kriminalitetstruede eller kriminelle
  • Ofte boligløse

 

Unge med konkrete funktionsnedsættelser

  • Unge, der er udviklingshæmmede, har medfødt/erhvervet hjerneskade, med diagnoser inden for autismespekteret, der er døve og/eller blinde eller med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Mangler ofte struktur i hverdagen

 

Investering – afkast

Bevilling af sociale ydelser og indsatser i forhold til målgruppen tager overvejende udgangspunkt i, at der skal være en "udløsende social begivenhed". Borgerne skal kvalificere sig negativt, før der kan iværksættes foranstaltninger til afhjælpning af problemet. Tilgangen står i skærende kontrast til den evidens, der er for, at tidlige intensive indsatser forebygger udvikling og forværring af sociale problemer.   

 

Det er nødvendigt at investere i udvikling af nye velfærdsløsninger gennem offentlige partnerskaber og eventuelt privat/offentligt partnerskab. Der er i budgettet allerede afsat midler til undervisningstilbud, beskæftigelsestilbud og sociale tilbud til målgruppen, men opgaveløsningen og den økonomiske styring er fastlåst og sektoropdelt. De nuværende indsatser skal nytænkes og reorganiseres, og koordineringen styrkes. Det kræver et opgør med den sektoropdelte budgetstyringsmodel.

 

Direktionen skal som led i en langsigtet budgetstyringsstrategi lave et beslutningsoplæg til Byrådet, som skitserer udviklingsmulighederne i nye velfærdsløsninger for de sårbare unge. De budgetter som allerede anvendes på målgruppen, skal ”geares” ved først og fremmest at anvende pengene anderledes og mere målrettet. Dernæst skal der afsættes midler til investering i en fremrykket og intensiv indsats i et forebyggende rehabiliterende perspektiv. Investeringstilgangen betyder, at de kommunale udgifter øges i opstarten af indsatserne. Investeringen skal tilbagebetales og forrentes gennem målfaste tidsafgrænsede indsatser, som sandsynliggør færre udgifter på længere sigt. Endelig skal der ske en afsøgning af mulighederne for at søge diverse statslige puljer og muligheder for at indgå partnerskaber med andre offentlige institutioner, sociale fonde og private institutionelle investorer. Der skal i tråd med budgetforliget for 2015 sikres sammenhæng til øvrige igangværende initiativer omkring sociale investeringer.

 

Proces

Byrådet har indgået forlig om Mulighedskataloget, og der skal frem mod og i 2016 gennemføres en række besparelser. I kølvandet opstår der et brændende grundlag for opstilling af nye ambitioner og nye mål – en ny langsigtet budgetstyringsstrategi på tværgående udfordringer. Det er nødvendigt med konstant fokus på de kortsigtede effektiviseringer, men det skaber samtidig en faglig og organisatorisk udfordring, som kræver tværgående politiske og overordnede administrative beslutninger, som muliggør omstilling til de skærpede vilkår på langt sigt.


Med det afsæt er det vigtigt, at der politisk allerede nu igangsættes en radikal tværfaglig innovationsproces.


Innovationsprocessen skal resultere i forslag til fælles politiske målsætninger og forslag til konkrete investeringsprojekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på områderne.


Investeringsprojekterne skal inddrage mulighederne for en ny tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, og der skal udvikles partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger og samarbejde med erhvervslivet.


Direktionen har nedsat en styregruppe for den tværsektorielle innovationsproces, som sikrer koordination til de øvrige initiativer på området. Styregruppen har sammensat en projektgruppe, som med udgangspunkt i de fælles målsætninger, beskriver konkrete projektforslag i forhold til målgruppen af sårbare unge.


Processen skydes i gang med en fælles opstartskonference i efteråret med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget.


Der skal med henblik på sikring af større sammenhæng i de tilbud, som gives til målgruppen, samtidig foretages en afdækning af den nuværende kommunale indsats og overlap til andre igangværende projekter i forhold til målgruppen.


Det forudsættes, at der sker inddragelse af konsulentbistand og eksterne aktører med henblik på at skabe nye løsninger på de velkendte udfordringer på området.

 

Denne sag behandles samtidigt på Social- og Sundhedsudvalget den 18. august 2015, Børne- og Familieudvalget 19. august 2015 og Beskæftigelsesudvalget 19. august 2015.

 

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Direktionen igangsætter en radikal tværfaglig innovationsproces, som har til formål at anvise ny tilgang til opgaveløsning og fælles mål for indsatsen overfor sårbare unge.

Beslutning

Indstilling godkendes.

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Budgetopfølgning / halvårsregnskab pr. 30. juni 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af forbruget pr. 30. juni 2015.

 

Samlet for Børne og Familieudvalgets område viser opfølgningen på drift at der forventes anvendt 12,8 mio. kr. mindre end budgetteret. I budgettet er indregnet 43. mio. kr. der er overført fra 2014. Ses der bort fra de overførte midler vil det forventede regnskab betyde at der anvendes 30,2 mio. kr. mere end budgettet for 2015.

  

Det forventede merforbrug vedrører hovedsageligt at skoler og institutioner forventer at bruge en del af deres overførsler fra 2014 samt et forventet merforbrug på Børn og Familie området. Der arbejdes på en række forskellige indsatser for sikre en reduktion af forbruget. Det skal bemærkes at effekten af indsatserne ikke er indregnet i ovenstående.

 

Vedr. anlæg forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til budgettet. I Budgettet er indregnet overførsler fra 2014 på 26,5 mio. kr.

 

Forvaltningen indstiller hermed, at budgetopfølgningen tages til efterretning i Børne- og Familieudvalget og viderebehandles i ØKE og BYR

Sagsfremstilling

Opfølgningen er opdelt i tre hovedområder: drift, anlæg og budgetomplaceringer.

 

Drift:

Det forventede driftsregnskab for 2015 sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema:

 

 

Samlet set forventes pr. 30. juni 2015 et mindreforbrug på driften på 12,8 mio. kr. inkl. overførte midler fra 2014. Der er overført 43 mio. kr. fra 2014 til 2015. Der er endvidere overført 25,0 mio. kr. fra regnskab 2014 til budgettet for 2016.

 

Budgetopfølgningen viser således et forventet forbrug af overførte midler på 30,2 mio. kr.

 

De væsentligste afvigelser i forhold budgetteret er:

  • 13,1 mio. kr. Skolers og Institutioners samlede forventede forbrug af overførte midler
  • 5 mio. kr. forventet merforbrug på Sikrede institutioner. Der er budgetteret med 2, men på nuværende tidspunkt indskrevet 4,2
  • 3 mio. kr. forventet merforbrug vedr. udgifter til Institutionen Multifunc. Der er budgetteret med en, men på nuværende tidspunkt er der indskrevet 2,6
  • 3 mio. kr. forventet merforbrug på Døgninstituioner for handicappede børn
  • 5,5 mio. kr. forventet merforbrug på grund af en markant stigning i udgifterne til Familiebehandling og her både ambulant og døgn

 

Det skal bemærkes, at opgørelsen af det forventede merforbrug er ekskl. den effekt der vil være af de indsatser der sættes i gang. Det forventes således at iværksættelse af de forskellige planlagte initiativer vil kunne mindske merforbruget /forbrug af overførte midler væsentligt.

 

Det skal også bemærkes at de decentrale enheder (skoler og institutioner) har tradition for at være meget forsigtige både i den daglige drift, men også ved indmeldinger omkring forventet forbrug. Det har således flere gange vist sig at forbruget på af overførte midler på skoler og institutioner bliver langt lavere eller ligefrem til en ekstra opsparing ved årets udgang. Det forventes også at være tilfældet i år, men det er meget usikkert pga. af skolereform, strukturændringer mv. Der vil derfor også i år være tale om at anmode de decentrale enheder om at udvise tilbageholdenhed samt at gå i dialog med de skoler/institutioner der melder ind med forventet forbrug af overførte midler.

 

I de vedlagte bilag med bemærkninger er de enkelte områder og konkrete afvigelser nærmere beskrevet.

 

Særligt omkring Serviceområde 16, Børn og Familie

Det er hovedsageligt på dette område der jf. ovenstående forventes et merforbrug. Ses der bort fra Specialinstitutionerne og takstfinansierede puljer viser en fremskrivning af forbruget årets første 6 mdr. plus de udgifter der konkret er på vej et merforbrug på i alt knap 22 mio. kr. Allerede ultimo 2014 steg udgifterne på især sikrede, døgninstitutioner handicap mv. markant og opgørelse af Regnskab 2014 viste et merforbrug på 9,7 mio. kr. Det var muligt at finansiere hovedparten af merforbruget fra øvrige områder under Børne- og Familieudvalget og der er heraf kun overført et underskud på ca. 1 mio. kr. Udfordringerne i 2014 var også forventet i 2015 jf. forventet regnskab pr. 31. marts. Det har dog kunnet konstateres at 2. kvartal 2015 har budt på yderligere markante stigninger i udgifterne på flere områder og der er derfor behov for hurtigst muligt at få styr på de økonomiske udfordringer. Et af indsatsområderne er at få bremset op i selve ydelsesdelen/bevillinger og der arbejdes på et sæt af initiativer, som beskrives og fremlægges udvalget på mødet i september. Et andet indsatsområde er styrkelse af økonomistyringen. Det gælder f.eks. styrkelse af indsatsen med implementering af DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge), som skal danne grundlag for styringen både på økonomi og sagsbehandlingen og her til kommer en større organisationsændring der skal sikre et ledelsesmæssigt fokus på økonomi og budgetter.

 

Det skal bemærkes at sverigesprojektet jf. evalueringen balancerer i forhold til de forventede besparelser.

 

Sanktionslovgivning

Det er en samlet overskridelse af servicedriftsrammen på landsplan der afgør, om kommunen rammes af sanktionslovgivningen. Som følge af ”kollegiemodellen” er det den enkelte direktør, der på vegne af fagudvalget har det styringsmæssige ansvar for, at måltallet for servicedriftsudgifterne overholdes.

 

Kompenserende handlinger

Se ovenfor omkring skoler og institutioner samt Børn og Familie.

 

Anlæg:

 

Samlet forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. genbevillinger på i alt 26,5 mio. kr.

 

Mindreforbruget vedrører Ventilation Sdr. Felding Skole, hvor projektet er stillet i bero og der afventes en ny større sag.

 

Her ud over skal nævnes at der er ændringer i planlagte plan for Tag/fag på skolerne. Grundet forværring i vinduernes tilstand på Herningsholmskolen ønskes anlægsbevilling til udskiftning rykket frem til 2015 på bekostning af anlægsbevilling til ny tagkonstruktion på Engbjergskolen som derfor rykkes til 2016. Omkostningerne forventes fortsat at kunne holdes inden for anlægsbevilling 301095 Tag/Fag på skoler.

 

Budgetomplaceringer:

  • 370.000 kr. vedr. Kørselsbudget Hobitten overflyttes til SO 16 i 2015. Midlerne omplaceres til dækning af fremtidig kørselsudgift der er overflyttet fra SO 10 til SO 16 i forbindelse med lukning af specialbørnehaven Hobbitten d. 1. august 2015. Budget til overflytning udgør fra 2016 og frem 889.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at de i sagen beskrevne omplaceringer af budgetbeløb foretages, således at budgettet svarer til de faktiske forhold

 

at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. september 2015 og i Byrådet den 15. september 2015.

Beslutning

Omplaceringer godkendt.

Budgetopfølgning taget til efterretning og indstilles godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-9-15 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 X

X

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Jane Sønderskov, Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

 

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen).

 

KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline 17. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Børne- og Familieudvalget inden udvalgsmødet.  

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

 

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder, som kommuner og region har aftalt:

 

Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb.  Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.  I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

 

  • Samarbejdstiltag
  • Mestring
  • Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
  • Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

 

Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

 

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

 

  • At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
  • At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
  • At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.
  • At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
  • At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
  • At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
  • Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.
  • Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.
  • I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
  • De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

 

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

 

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

 

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

 

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden - påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline for høringssvar 17. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Børne- og Familieudvalget inden udvalgsmødet mødet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at

Handicaprådets eventuelle høringssvar drøftes

at

Børne- og Familieudvalget godkender udkast til Rammeaftale 2016: Udviklingsstrategi og Styringsaftale.

 

Beslutning

Høringssvar drøftet.

Rammeaftale 2016 godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S00-3-14 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Budget 2016, Status

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget godkendte på møde d. 15. juni budgetrammer, budgetbemærkninger og udkast til mål for budget 2016. Materialet indgår i Byrådets budgetkonference ultimo august. Udvalget skal på mødet drøfte status for budgetteringen 2016-2019 og herunder følge op på budgetlægningen for budget 2015- 2018

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018 besluttede Børne- og Familieudvalget følgende:

Udfordringer og budgetrammer drøftet og der er fortaget omprioriteringer indenfor Børne- og Familiudvalgets område med i alt 7 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i følgende år. ekskl. udvalgets andel af besparelsen på konkurrenceudsættelse.

Omprioriteringerne i 2015 er besluttet finansieret af restmidler fra genbevillinger dagtilbud fra 2013 med i alt 5 mio. kr., samt en generel reduktion af puljer mv. på dagtilbud med 2 mio. kr.

Midlerne er prioriteret til inklusionsindsatser 0-18 år, Videreførelse af forbyggelsespakker, oprettelse af en særlig innovationspulje samt diverse konkrete økonomiske budgetudfordringer

Omprioriteringerne i 2016-2018 finansieres dels af en generel reduktion af puljer mv. dagtilbud, men forudsætter her ud over en netto besparelse på konkurrenceudsættelse. Omprioriteringerne 2016-2018 vurderes nærmere i forbindelse med budgetlægningen for 2016. 

Ved budgetlægningen for 2016-2019, herunder mulighedskatalog indgår de 2 mio. kr. på dagtilbud, som del af den samlede besparelse, hvilket betyder at der umiddelbart ikke er mulighed for at  videreføre omprioriteringerne i 2016 og frem.

 

Udvalget skal på mødet drøfte konsekvenser og muligheder samt eventuelle øvrige udfordringer i budget 2016-2019.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at status budget 2016-2019 drøftes.

Beslutning

Budgetstatus drøftet og sagen genoptages på Børne og Familieudvalgets september møde.

 

Sagsnr.: 00.30.00-S00-1-14 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Tilførsel af midler til flygtningeområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 X

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL og regeringen indgik i januar 2015 en forståelse om integration af flygtninge.

 

I den forbindelse blev det aftalt, at regeringen skal udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne som et særtilskud fra en finanslovspulje for 2015 til understøttelse af tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge. Beløbet fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som kommunen modtager ud over den fordeling af flygtninge, som allerede er fordelt mellem kommunerne.

 

Herudover ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. De 200 mio. kr. fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

 

Den 7. maj 2015 offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet fordelingen af de 325 mio. kr. Herning Kommunes andel af integrationstilskuddet udgør 5,544 mio. kr.

 

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL er det besluttet at videreføre de ekstraordinære tilskud på i alt 325 mio. kr. i 2016.

 

Afdelingen Specialindsats for Unge og Integration under Serviceområde 20 fik i marts forlods bevilget 1,6 mio. kr. af integrationstilskuddet til et akut behov for personaletilførsel, jf. Byrådets beslutning den 3. marts 2015.

 

Direktøren for Social- Sundhed og Beskæftigelse anmoder om, at Beskæftigelsesudvalget sammen med Børne- og Familieudvalget laver en indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget om en udgiftsbevilling på de resterende midler, dvs. 3,944 mio. kr.

Udgiftsbevillingen fordeles mellem serviceområderne 10, 12, 16, 17 og 20 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

Kommunernes ordinære udgifter til flygtninge og integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs udgifterne dækkes enten via tilskud, refusion eller bloktilskud fra staten.

 

Antallet af nytilkomne flygtninge har været ekstraordinært stort både i 2014 og 2015. Herning Kommunes tal fremgår af tabellen nedenfor.

 

 

2014

2015

Oprindelig/udmeldt kvote

47

196

Reel modtaget

100

?

Familiesammenførte ægtefæller

15

30*

Familiesammenførte børn

47

90*

* Forventet antal på baggrund af 2014

 

Regeringen og KL har derfor afsat ekstraordinære tilskud til modtagelse og integration af flygtninge fordelt på tilskud til investeringer (125 mio. kr. på landsplan) og til ekstraordinært integrationstilskud (200 mio. kr. på landsplan). Tilskud til investeringer på 125 mio. kr. er fordelt på baggrund af den andel af flygtninge, som kommunen modtager ud over den fordeling af flygtninge, som allerede er fordelt mellem kommunerne. Det ekstraordinære integrationstilskud er fordelt på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

 

Den 7. maj 2015 offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet fordelingen af de 325 mio. kr. i 2015. Herning Kommune har modtaget 2,160 mio. kr. til tilskud til investeringer og 3,384 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud. I alt 5,544 mio. kr.

 

Byrådet besluttede den 3. marts 2015 forlods at bevilge 1,6 mio. kr. af integrationstilskuddet til afdelingen Specialindsats for Unge og Integration til ansættelse af 4 sagsbehandlere.

Integrationsindsatsen har til formål at sikre, at nyankomne flygtninge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Dette indebærer bl.a. at kommunen skal finde en bolig, sørge for sprog- og samfundskundskaber samt finde en plads på arbejdsmarkedet.

Opgaven og udgifterne vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er forankret i forvaltningerne Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse.

 

En beskrivelse af opgaven og den økonomiske udfordring på de enkelte områder fremgår af bilaget ”Modtagelse og integration af flygtninge – beskrivelse af opgaver og økonomiske udfordringer 2015”.

 

På baggrund heraf har Børn og Unge og Social- Sundhed og Beskæftigelse opgjort følgende behov for tilførsel af midler til flygtningeområdet i 2015:

 

 

 

 

Udfordringer efter 2015

Regeringen har fremsat lovforslag om at stramme vilkårene for asylansøgere. Kommunerne står dog fortsat overfor at skulle modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge og familiesammenførte. På den baggrund indeholder økonomiaftalen for 2016 en videreførelse af de ekstraordinære integrationstilskud på i alt 325 mio. kr. til kommunerne.

Det skal bemærkes, at det ikke kun er den fremtidige modtagelse af flere flygtninge som giver økonomiske udfordringer fremover, men også modtagelsen af de mange flygtninge i 2015. I henhold til integrationsloven skal flygtninge over 18 år, have tilbudt et integrationsprogram som omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning og kan vare op til 3 år. 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at

Børne og Familieudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der i 2015 bevilges midler i henhold til det opgjorte behov i sagsfremstillingen til finansiering af modtagelse og integration af det stigende antal flygtninge.

at

beløbet på i alt 3,94 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver under henvisning til det særtilskud, som Herning Kommune modtager ekstraordinært fra staten i 2015.

 

 

 

 

 

Beslutning

Indstilles godkendt.

 

Kasper Ravn Fredensborg (Dansk Samling) stemte imod med følgende bemærkning:

 

Kan ikke tiltræde indstillingen fordi:

  • jeg ikke mener, at flygtninge skal integreres, men blot have ophold i landet indtil det er sikkert at rejse retur til hjemlandet.
  • det vil efterlade Herning Kommune med en kæmpe regning efter at det ekstra ordinære tilskud løber ud. Henhold til forvaltningens bemærkning.

 

 

Bilag

 

Sagsnr.: 28.06.00-P21-3-15 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Ansøgning om vuggestuepladser i Kaldalen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov

Sagsresume

Den kommunale daginstitution Kaldalen i Skarrild har søgt om oprettelse af vuggestuegruppe i forbindelse med opførelse af ny daginstitution.  

Sagsfremstilling

Daginstitutionen Kaldalen i Skarrild har ansøgt om oprettelse af vuggestue.

 

Kaldalen har ansøgt om oprettelse af 10 vuggestuepladser. De begrunder deres ansøgning med følgende:

  • Det vil styrke området, at der tilbydes både vuggestue og dagpleje
  • Børnene bibeholdes i området og søger ikke vuggestuer i andre byer og dermed bliver "fødekæden" til børnehave og skole i området.
  • Den større personalegruppe vil styrke Kaldalen.
  • Institutioner for små børn af høj kvalitet styrker børns indlæring og gør en mærkbar forskel.

 

Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet byggeprogram for erstatningsbyggeri for den nuværende pavillon og Kaldalen ønsker, at vuggestuen bliver en del af det nye byggeri.

 

Center for Børn og Læring (CBL) kan oplyse, at der er i øjeblikket 1 dagplejere ansat i Skarrild. Herudover er der pr. 1/8-15 2 private børnepasser med i alt 3 børn indskrevt. Der er pr. 1. maj i alt 3 børn i alderen 0 - 2,9 år fra Skarrild skoledistrikt, som bliver passet i vuggestue udenfor dagtilbudsdistriktet og 1 barn, som er bosiddende i Skarrild skoledistrikt, men passes i dagtilbudsdistriktet.

 

Dagplejen vurderer, at en oprettelse af vuggestue i Kaldalen ikke umiddelbart vil få indflydelse på dagplejen.

 

CBL har i dag i alt 588 vuggestuepladser fordelt i kommunen. Der er pt. allerede oprettet vuggestuepladser i Solsikken i Sdr. Felding, som ligger i samme dagtilbudsdistrikt som Kaldalen.

 

CBL har bemyndigelse til at fordele de 588 vuggestuepladser efter hvor, der er størst behov set i forhold til ventelisten. CBL vurderer, at det ikke er muligt at flytte vuggestuepladser fra andre institutioner til Kaldalen. Dette betyder, at skal der oprettes vuggestuepladser i Kaldalen, skal dette være pladser udover de nuværende 588 pladser.  

Økonomi

Anlæg:

Det vurderes, at merudgifter til anlæg i forbindelse med byggeri til ny vuggestue vil kunne indarbejdes i det kommende byggeprogram. Udgift til anlæg vil således kunne afholdes inden for det budget, der allerede er afsat på investeringsoversigten.

 

Drift:

Da det ikke er muligt at finde overskydende vuggestuepladser i forhold til de 588 pladser, som CBL har bemyndigelse til at oprette, vil en udvidelse af vuggestuekapaciteten påføre området merudgifter inden for driftsrammen. Forventede merudgift til driften, vil blive som følger:

  • Merudgift til afledt drift af ny bygning ca. 12.000 kr. p.a.
  • Merudgift til grundtildeling ved etablering af ny vuggestuegruppe jf. Administrationsgrundlagets tildelingsmodel 82.762 kr. p.a.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at der i det kommende byggeprogram sikres fleksibel indretning således, at lokalerne kan anvendes til de forskellige børnegrupper

at der på et senere Børne- og Familieudvalgsmøde tages beslutning om udvidelse af antal vuggestueplader i Herning kommune

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 28.03.00-P21-2-13 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Opsamling af undersøgelse om behov for aften-/døgn-/weekendåbent

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Ulla Sandgaard, Hanne Kargaard

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget anmodes om en vurdering af behovet for aftenåbent i en daginstitution i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Skiftende arbejdstider er hverdag for mange mennesker, også i Herning Kommune.

Budgetforligspartierne har ønsket en undersøgelse af, om der er behov for aftenåbent i en af kommunens daginstitutioner.

 

Center for Børn og Læring har gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af behovet, hvor forældre til 7.300 børn har været inviteret til at deltage. 17% (1.232) har besvaret undersøgelsen. 1% (95) har givet udtryk for et pasningsbeov indenfor de stillede rammer:

 

Tidsrum

Pris ca. kr.

Ok til pris

                   Week-ends

17-20

1.300

65

                          33

17-24

3.200

19

                          23

17-06

4.600

11

                          13

 

Grundet lav validitet har undersøgelsen efter Direktørens vurdering været forelagt samrådet til drøftelse. Der blev dog ikke konkluderet noget konkret på dette møde.

 

Center for Børn og Læring ønsker Børne- og Familieudvalgets stillingtagen til, om der skal arbejdes videre med sagen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med sagen.

Beslutning

Besluttet, at der ikke arbejdes videre med sagen.

 

Sagsnr.: 28.70.00-P21-1-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Godkendelse af ændret overflytningstidspunkt for kommende skolebørn

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Ulla Sandgaard, Lone Abildskov

Sagsresume

Daginstitutionernes FU (forretningsudvalg) har ansøgt Center for Børn og Læring om at ændre tidspunktet for overflytning af kommende skolebørn fra børnehaver til SFO/fritidshjem fra 1. april til 1. august, det år de starter i skole. De ønsker ændringen træder i kraft fra 2016.

 

Ansøgningen har været sendt i høring hos institutioner, SFO'er og de faglige organisationer BUPL og FOA.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler Center for Børn og Læring, at overflytningstidspunket for kommende skolebørn flyttes fra 1. april til 1. juni hvert år. Udvalget skal tage stilling til, om de kan godkende dette.

Sagsfremstilling

I dag overflyttes kommende skolebørn som udgangspunkt fra børnehave til SFO/fritidshjem hvert år til 1. april, det år de skal starte i skole. Daginstitutionernes FU (forretningsudvalg) har ansøgt om at ændre dette til at kommende skolebørn først flyttes til 1. august, det år børnene starter i skole. De ønsker ændringen skal ske fra 2016.

 

FUs ansøgning har været sendt i høring blandt berørte institutioner og SFO'er, samt til de faglige organisationer BUPL og FOA.

 

Nuværende retningslinjer for overflytning af kommende skolebørn:

Som udgangspunkt flyttes børn til fritidshjem/SFO den 1. april, det år barnet starter i skole.

De nuværende retningslinjer sikrer på denne måde, at der skabes kapacitet til de kommende børnehavebørn allerede fra foråret.

 

Institutionerne skal med nuværende praksis søge om evt. skoleudsættelse for det enkelte barn inden 1. marts, det år barnet skulle starte i skole.

 

Hvis institutionerne/SFO'erne i et distrikt er enige om, at ændre overflytningstidspunktet, kan der søges om dette ved forvaltningen. Såfremt der ikke er kapacitetsmæssige udfordringer forbundet med at flytte overflytningstidspunktet, bliver ansøgningen godkendt. Forvaltningen tager udelukkende udgangspunkt i kapaciteten.

 

Indstilling fra FU indeholder følgende begrundelser:

  • De faglige krav til børnehavebørnene er blevet skærpet.
    • Det bør være børnehavernes anliggende at gøre børnene klar til skole. Og for at kunne leve op til de faglige krav og politiske målsætninger, er der behov for at pædagogerne i børnehaverne kan arbejde med børnene helt frem til skolestart.
  • Børnehavepædagogernes kompetencer har betydning for børnenes udvikling
    • Pædagogene i børnehaven har uddannelse og kompetence på 3 - 6 års området. De har indgående kendskab til børnene og skaber ekstra gode forudsætninger for at fremme børnenes sprog, udvikling og læring.
  • Børn med behov for en fokuseret indsats er ekstra sårbare ved skift.
    • Ved skift i foråret kan der være større sandsynlighed for, at det sårbare barn ikke får de sidste måneders læring med sig, da barnet skal bruge energi på at blive tryg. Der kan gå et stykke tid før barnets problematikker tomer frem og dermed har det nye personale dårlige odds for at arbejde intensivt med udfordringerne. Handleplaner bør derfor færdiggøres i børnehaven for at øge barnets skoleparathed.
  • Opmærksomhedspunkter omkring overgang til skole /SFO.
    • Nyere undersøgelser viser, at barnets robusthed og forandringsparathed er vigtige forudsætninger for en god overgang og dermed god skolestart. Til dette bruger pædagogerne bl.a. Rambølls IT overgangsmodul "Hjernen og Hjertet". Med den nye skolereform bliver de nye primærvoksne dem, der er i skolen. Der med kan den nuværende model blive en mellem station med et unødigt dobbeltskift.
  • Daginstitutionernes samarbejde med skolen/SFO
    • Det giver god mening for børnenes videre trivsel og læring, at der sker en direkte overlevering til skolen fra det pædagogiske personale, der har kendt børnene gennem hele deres børnehaveliv. Ved skift pr. 1/8 er der 10 - 12 dag til skolestart, og der vil stadig være tid nok til at sikre indkøring af barnet til den nye struktur og nye omgivelser.
  •  

FU skriver i deres ansøgning, at den enkelte daginstitution forpligter sig til, at eventuelle pladsmæssige forudsætninger løses lokalt i eksisterende bygninger.

 

Forvaltningers udfordringer

Forvaltningen ser følgende udfordringer, som institutionerne/SFO'erne blev bedt om at forholde sig til.

  • Det skal sikres, at der er pladser i børnehaverne til det antal børn, der ønsker pasning. Ved at flytte overflytningstidspunktet fra 1/4 til 1/8 vil der være behov for flere børnehavepladser. Institutionerne er blevet bedt om at forholde sig til, om der vil blive mangel på pladser ved at flytte overflytningstidspunktet i deres institution.
  • Der skal laves aftaler med de private institutioner og puljeordninger i Herning Kommune om hvornår der etableres førskolegrupper.

 

Høring

FU's ansøgning har været sendt i høring blandt de berørte institutioner, SFO'er og fagligeorganisationer BUPL og FOA.

 

Der er udsendt høring til i alt 41 institutioner/SFO'er og der er indkommet i alt 30 høringssvar. 20 er enige i indstillingen fra FU og 9 er imod indstillingen fra FU. 1 institution har ikke taget stilling. Der er indkommet 1 høringssvar fra de faglige organisationer.

 

Opsummering af bemærkninger fra institutioner, som er enig i indstillingen

  • Vi er en integreret institution, der i forvejen flytter børnene, når det er mest hensigtsmæssigt.
  • Børnene får mest ud af førskolearbejdet, når det bliver udført af pædagoger, de kender.
  • Vi oplever, at der sker meget med barnet de sidste måneder inden skolestart, da vores pædagoger har et indgående kendskab til børnene.
  • Der er ikke truffet afgørelse vedr. børn, der skal visiteres til specialklasser inden 1/4. Ligesom børn til specialklasser først overflyttes pr. 1/8 og vil derfor blive alene i institutionen.
  • Nogle børn har dog brug for at falde til i SFO’en, hvorfor overflytnings tidspunktet kunne være 1/6.
  • Beslutning om evt. placering i modtagerklasse er ikke afsluttet pr. 1/4, hvorfor disse børn vil få et ekstra skift.
  • Det vil dog have betydning for de kommende skolebørn, som kommer fra en anden institution. Det er derfor meget vigtigt, at de børn tilbydes overflytning pr. 1/4.

 

Opsummering af bemærkninger fra institutioner, som ikke er enig i indstillingen

  • Problematisk for de børn der går i en anden børnehave, eller ikke har pasning, da de vil blive tvunget til først at flytte til august, og ikke som i dag; når det passer ind
  • Når de faglige krav til børnene rykkes frem til tidligere, skal opstarten i førskolegruppen følge med
  • 14 dages indkøring inden skolestart er ikke nok
  • PPR, BOF, Sverigesprojektet og delprojektet Inklusion påpeger alle vigtigheden af indsatsen omkring overgange, for at undgå udskillelse.
  • Tidspunktet for overflytning skal være flydende i forhold til behov, som respektive parter bliver enige om
  • Når børnene kommer fra forskellige institutioner, er det en fordel, at de samles i god tid inden skolestart. På den måde kan de nå at opbygge relationer og udvikle sociale kompetencer
  • Personalet fra institutionen følger med i skolen og varetager den understøttende undervisning. Det er en fordel for både børn og voksne, at kendskab til børnene fra førskolegruppen bringes med ind i skoletiden
  • Sårbare børn har brug for en fokuseret indsats med god tid til indkøring
  • Problematisk når man skal afgive børn til andre skoledistrikter, hvor man ikke giver tid til brobygning
  • Giver rød tråd i sprogstrategi og skolens læsepolitik
  • I dag oplever børnehaveklasselederne ikke så mange utrygge børn som inden indførelsen af førskolegrupper
  • SFO’erne er i tæt kontakt/dialog med skolerne
  • 1. august er institutioner og SFO’er ikke færdige med, at afvikle ferier. Det vil skabe utryghed for børnene. Uge 32 er fælles forberedelse til kommende skoleår. Den mulighed vil ikke være til stede, hvis der også skal modtages nye børn
  • Klassedannelse sker ud fra de relationer, der skabes i førskolegruppen

 

Hverken for eller i mod

  • Den integrerede institution bliver ikke selv berørt så forholder sig neutralt. Påpeger dog, at pædagogerne i SFO har samme kompetencer som pædagoger i børnehave/integrerede institutioner.
  • Den faglige organisation er af den opfattelse, at flytningen af kommende skolebørn skal ske udfra pædagogiske argumenter. Overgangen mellem dagtilbud og skole skal gøres så let som muligt, og det er vigtigt med den røde tråd mellem dagtilbud og skole. Metoden skal ikke bremse de forskellige behov, der er i de forskellige distrikter, men skal kunne imødekomme forskellige behov og ønsker, og skal kunne tilpasse overgangen til netop de børn, forældre m.v. hvor det giver mest mening.

 

Bygnings kapacitetsmæssige udfordringer

  • Enkelte institutioner tilkendegiver, at det vil give kapacitetsmæssige udfordringer i institutionen at udskyde overflytningstidspunktet.
    • Der er efterfølgende lavet aftale med de institutioner, der har tilkendegivet, at de vil have udfordringer.
  •  

Anbefaling fra Center fra Børn og Læring (CBL)

På baggrund af de indsendte høringssvar anbefaler CBL at overflytningstidspunktet ændres fra 1. april til 1. juni hvert år gældende fra 2016. Dette vil imødekomme nogle af betænkelighederne fra institutioner/SFO'er, som ikke er enige og samtidig give børnehaverne bedre tid til at forberede børnene til deres skolestart.

Økonomi

Ændring af overflytningstidspunktet fra 1. april til 1. august hvert år har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at retninglinjerne for flytning af kommende skolebørn fra børnehave til fritidshjem/SFO ændres fra 1. april til 1. juni hvert år gældende fra 2016
at det forsat er muligt at ansøge Center for Børn og Læring om at ændre datoen for flytning af kommende skolebørn hvis institutioner og SFO i et distrikt er enige
at Center for Børn og Læring laver aftaler med de private institutioner og puljeordning om hvornår kommende skolebørn flyttes
at samarbejde mellem daginstitution og skole optimeres samt at samarbejdet evalueres.

Beslutning

Indstillinger godkendt med bemærkning om, at Børne- og Familieudvalget ønsker at få udarbejdet en evaluering i 2018.

Bilag

 

Sagsnr.: 09.00.00-P19-5-05 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Forslag om ændring af godkendelseskriterier for private daginstitutioner

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Kargaard

Sagsresume

En privat daginstitution i Herning Kommune foreslår ændring af de gældende godkendelseskriterier. Børne- og Familieudvalget bedes tage stilling til ændringsforslaget.

Sagsfremstilling

Fra en privat daginstitution Prærien, Aulum er modtaget forslag til ændring af godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune.

 

Ændringen vedrører hvor mange måneder, der skal stilles driftsgaranti i forbindelse med opstart af en privat daginstitution.

 

Nuværende tekst i de vedtagne godkendelseskriterier i Herning Kommune:

Sikkerhed

Der stilles krav om depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgning om godkendelse samt en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en tilsvarende daginstitution.

 

Ændringsforslag:

Sikkerhed

Der stilles krav om depositum på 30.000 kr. i forbindelse med ansøgning om godkendelse samt en driftsgaranti svarende til 1 måneds drift af en tilsvarende daginstitution.

 

Begrundelse for forslaget til ændring er:

Pr. 1. januar 2015 ændrede Herning Kommune praksis i forhold til udbetaling af driftstilskud, administrationstilskud og bygningstilskud til private daginstitutioner. Pr. 1. januar udbetales tilskuddene pr. måned og ikke som tidligere forud pr. kvartal.

 

I tilfælde af at en privat daginstitution er nødsaget til at ophøre sin virksomhed, har Herning Kommune kun forudbetalt for en måned og kommunen har dermed selv råderet over tilskuddene efter en måned og ikke som tidligere efter 3 måneder.

 

Fra Herning Kommunes side er kravet om 3 måneders driftsgaranti begrundet i en sikkerhed for de ansatte i en privat daginstitution i tilfælde af daginstitutionens ophør.

 

De nuværende godkendelseskriterier medsendes som bilag.  

 

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om kravet om driftsgaranti i forbindelse med en privat daginstitution skal ændres til en garanti svarende til 1 måneds drift.

Beslutning

Besluttet, at nuværende krav fastholdes.

 

Kasper Ravn Fredensborg (Dansk Samling) stemte imod.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Årsrapport Magtanvendelse 2014 - Børn

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Tilsynsenheden behandler, på vegne af Kommunalbestyrelsen, magtanvendelser med henblik på at registrere indberetningerne på børn og unge, under Center for Børn og Forebyggelse.

 

Årsrapportering retter sig derfor mod Børne- og Familieudvalget i Herning kommune.

Sagsfremstilling

Der er i alt registreret 122 indberetninger med 187 hændelser i 2014. Én indberetning kan godt indeholde flere magtanvendelser i samme hændelse, hvorfor antallet af fastholdelser og føre, er højere end det samlede antal indberetninger.

Fx kan et barn/ung være blevet ført væk fra fællesområderne, til eget værelse, og derefter kan der være foregået flere fastholdelser. Dette sker fordi personalet hele tiden forsøger at ophøre med at benytte en magtanvendelse, men barnet/den unge fortsætter sin adfærd fx med angreb rettet mod personalet, så snart personalet forsøger at stoppe fastholdelsen.

 

Der har i 2014 været opmærksomhed på at styrke kvaliteten af beskrivelserne af magtanvendelserne, både beskrivelsen af selve magtanvendelsen, men også en skærpet opmærksomhed på den pædagogiske indsats før hændelsen, som kunne lede til en magtanvendelse.

Der har også været løbende fokus på at drøfte, hvornår noget hører under en magtanvendelse, eller hvornår det hører under kommunens generelle omsorgspligt over for børn og unge. Fx at et barn med svær epilepsi hjælpes ned fra vindueskarm, da barnet, hvis der kommer et epileptisk anfald, vil kunne falde ned og komme alvorligt til skade.

Der er ikke noget krav om, at tilfælde der hører under omsorgspligten, skal indberettes, men hvis tilbuddene er i tvivl om noget falder under omsorgspligt, er beslutningen i Herning Kommune, at det indberettes, således der kan ske en drøftelse af hændelsen med henblik på læring.

 

Optælling af indberetninger pr kvartaler, ser således ud:

1. kvartal - 31

2. kvartal - 27

3. kvartal - 30

4. kvartal - 34

 

Der er ikke noget mønster i hvornår på dagen magtanvendelserne foregår, da det tidsmæssigt ligger spredt over hele døgnet. Der er indberetninger, der både vedrører morgensituationer og det, at man skal ud af huset til skole, eftermiddagssituationer, når der er hjemkomst, aftensituationer, omkring spisesituationer, men også almindelig fællesskab i fællesrummene, og i puttesituationer hvor nogle børn ikke vil blive i deres senge. 

 

Lovlige/ikke lovlige:

Tilsynsenheden har vurderet lovligheden af 96 af de 122 indberetninger. Der er 75 af indberetningerne der er lovlige, og 13 der ikke er lovlige, 8 af indberetningerne hører under omsorgspligten. En enkelt indberetning er vurderet til at høre under Straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret, på grund af barnets meget voldsomme adfærd.

 

De resterende har ikke kunnet vurderes, idet der har manglet oplysninger om selve magtanvendelsen, i forhold til hvorfor det har været nødvendigt at gribe ind med en magtanvendelse, eller manglende beskrivelse af barnets funktionsniveau/adfærd. Det enkelte barns sagsbehandler har ansvaret for opfølgningen her. Da magtanvendelsen afgøres på stedet har Tilsynsenheden ikke udbedt sig yderlgiere dokumentation, men registreret den som tilbuddet selv vurderer den.

 

Konklusion

Det er et generelt billede hvert år, at der er et eller få børn/unge, hvor der er særligt mange magtanvendelser, da barnet/den unge i en periode kan være i en særlig vanskelig situation. 2014 er ikke nogen undtagelse, da en stor del af indberetningerne vedrører 2 børn. Statistikken kan se voldsom ud, men det der er særligt interessant er, at det har været muligt at nedbringe eller helt ophøre med at anvende magt. Der har særligt i de to sager fra Handikap Center Herning og Børne- Familie Center Herning, været en meget stor opmærksomhed fra personalets side, på at finde den pædagogiske vej ind til disse børn, således at det ikke længere var nødvendigt at anvende magt.

 

Der ses ikke forskel på antallet af indberetninger ud over året, heller ikke selvom der er et kvartal med meget ferieafvikling. I en ferie periode kunne man forestille sig, at der benyttes et øget antal vikarer på de forskellige tilbud og, at det derved udgjorde en potentiel risiko.

Dette kan skyldes at tilbuddene formår at have både fast personale på arbejde, og at de vikarer der benyttes, er introduceret til reglerne om magtanvendelse, samt tilbuddets pædagogiske tilgang til barnet/den unge.

 

Fremadrettet

I 2015 overgår opgaven med at følge magtanvendelser på børneområdet helt til Center for Børn og Forebyggelse. Denne beslutning er truffet i samarbejde med Chef for Center for Børn og Forebyggelse på baggrund af, at Socialtilsynene har tilsynsforpligtigelsen på opholdsstederne. For at undgå at tre indstanser vurderer på indberetningerne, vil det alene være barnets/den unges sagsbehandler i Herning Kommune og tilsynet i form af Social Tilsyn Midt, der gennemgår indberetningerne.

 

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at årsrapportens konklusioner tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.09.00-P20-1-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering om et koncept inspireret af DUÅ

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Birgitte Andersen

Sagsresume

Det er tidligere blevet besluttet at gennemføre et kompetenceløft til alle dagplejere i Herning kommune. I efteråret 2014 udbød Socialstyrelsen en pulje med temaet ”tidlig indsats – livslang effekt”. Herning kommune søgte deltagelse i projektet om implementering af De Utrolige År i daglejen.

Ultimo februar kom der positivt svar fra Socialstyrelsen om at Herning kommune sammen med Slagelse og Viborg Kommuner skulle indgå i projektet. Siden er undervisningen kommet i udbud og Konsortiet har budt ind på dette.  

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden 2004 arbejdet med at implementere evidensbaserede programmer i skoler, dagtilbud og i familiebehandlingen. Herning Kommune er i et partnerskab omkring evidensbaserede programmet med Ikast-Brande og Holstebro kommune. I dag er Herning kommune endvidere en del af konsortiepartnerskabet, der udbyder DUA og PMTO i samarbejde led Socialstyrelsen. Vi søger i Herning Kommune, at indarbejde evidensbaserede tilbud fra dagpleje til udgang af skole. For at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats for børn og unge mellem 0-18 år ønsker Herning Kommune at gennemføre DUA Dagpleje.

 

De forventede resultater er:

·         Stærkere inkluderende børnemiljøer i dagplejen

·         Reduktion i dagplejernes oplevelse af stress i arbejdet.

·         Stigning i dagplejernes vurdering af egne kompetencer.

·         Stigning i kvaliteten af relationen mellem dagplejer cg børnene.  

·         Stigning i kvaliteten af dagpleje-forældresamarbejde

·         En reduktion i antallet af børn der kræver en særlig indsats.

 

Der er udarbejdet en tidsplan for udrulningen som vil forgå med et pilothold til afprøvning i efter året, for derefter at starte den fulde udrulning i januar 2016. Denne vil kunne gennemføres over årene 2016-2018 (tidsplan vedhæftet)

 

De personer som skal forestå undervisning og vejledning i samarbejde med VIA er udvalgt og tilmeldt uddannelse.

 

Kommunikationsplanen er udarbejdet, men udskudt grundet den sene tilbagemelding fra Socialstyrelsen.

 

Der udarbejdes en baseline til brug for senere evaluering af den oplevede effekt hos dagplejerne. Baseline undersøgelsen forventes udsendt til alle dagplejere primo juni 2015 pga. af usikkerhed om fremtidig drift af DUÅ dagpleje er undersøgelsen udsat.

 

Status august 2015:

Pga. af uoverensstemmelse mellem Socialstyrelsen og Carolyn Webster Stratton og pga. usikkerhed i Socialstyrelsen om, hvor stor interessen fra nye projektkommuner er pr. 1-9-2015, er det besluttet at DUÅ dagpleje sat i bero og kontrakten med VIA er opsagt fra Socialstyrelsens side.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.16.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering om samarbejde med Ungdommens Røde Kors på Holtbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Gitte Hæsum

Sagsresume

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 26.11. 2014 blev følgende besluttet:

 

Forliget om skolestrukturen i Herning Kommune har også sin indvirken på dagtilbudsområdet. I flere lokalområder opstår nye situationer omkring de eksisterende dagtilbud. Som princip signalerer forligspartierne, at tilbuddet til de 0 - 6 årige børn forbliver i lokalområdet. Implementeringen af fremtidens løsninger er sat til 1. august 2015.

 

Forligspartierne tilkendegiver, at det eventuelle provenu ved ovenstående forbliver på daginstitutionsområdet. De første 200.000 kr. reserveres forlods til et tre- årigt projekt (et lokalt kraftcenter), fremsendt fra Holtbjerg fritidscenter til Børne- og Familieudvalget.

 

Med afsæt i Herning Kommunes politiske målspor for 0-18 års området

  • Alle børn skal være en del af fællesskabet.
  • Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

ønskes der gennem projektet et fokus på de udfordringer der er i Holtbjerg.

På baggrund af en henvendelse fra Ungdommens Røde Kors (URK) ønsker Center for Børn og Læring, at indgå i et samarbejde om at løfte de sociale udfordringer i Holtbjerg bl.a. igennem en frivilligbaseret indsats.

 

Fakta om social udfordringer i Holtbjerg:

  • Området har en stor andel af beboer/familier med anden etnisk baggrund.
  • Der er en del sårbare og udsatte familier, børn og unge - som er økonomiske trængte og med få ressourcer.
  • Andel af unge i Holtbjerg i alderen 15-25 år er 327 unge.
  • Andel af børn/unge i alderen 11 til og med 14 år på Holtbjerg er 107.
  • Ingen tilbud til de unge fra 4-6 klasse - efter endt skoletid.

Således ønsker vi at lave et aktivitetshus med frivilligdrevne aktiviteter for områdets børn og unge i alderen 8-20 år.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet er at imødekomme nogle af de behov og udfordringer, vi møder i Holtbjerg. Igennem projektet skal vi løfte Holtbjerg og mærke en sænkning af de sociale udfordringer.

 

Målsætningen med projektet er, at etablere et aktivitetshus med frivilligbaserede aktiviteter afholdt af URK kombineret med Kulturamas egne aktiviteter. Sammen skal det udgøre en indsats, der kan løfte Holtbjerg både kulturelt og socialt. Udover URK og Kulturama vil vi arbejde på at få andre lokale aktører og aktiviteter ind i huset, så det er en samlet indsats.

 

Metode: Ungdommens Røde Kors vil tilbyde varierede aktiviteter som fx lektiecafé, madklub, weekendlejr og lignende. Områdets børn og unge vil igennem tilbuddene møde voksne rollemodeller, som kan være med til at skabe ejerskab og tilhørsforhold til området. Derudover vil URK etablere en mentorordning med fokus på uddannelse og livsmestring for målgruppen 11-20 år.

Økonomi

Ansvaret for driften af de frivilligbaserede aktiviteter, som organisationen afholder i aktivitetshuset: Ungdommens Røde Kors

Driften er forankret i: Center for Børn og Læring, som indebærer:

  • Husleje
  • Rengøring
  • Forbrugsafgifter

I øvrigt er der bevilliget 200.00 kr. fra BFU årligt, som anvendes til løbende aktiviteter og lønudgifter.

URK afholder udgifter til drift af egne aktiviteter.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget orienteres om igangværende projekt.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1-15 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Ansøgning om byggeri til vuggestue
  • Interessegruppen bag den private daginstitution i Feldborg har meddelt, at opstarten af Feldborg Frie Børneunivers´ privatinstitution udsættes, indtil  situationen omkring bygningerne er på plads
  • Revisionsberetning vedr. sociale ydelser m.v.
  • Henvendelse fra Skolelederforeningen om skoleledernes arbejdsforhold i forbindelse med skoleårets planlægning
  • Henvendelse fra Sinding-Ørre Midtpunkt, "Huset" 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orientering tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning

Bilag

 

Sagsnr.: 82.00.00-G01-3-13 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Byggeri Galaxen

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1-15 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer