Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 11. marts 2020
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-A00-5-20 Sagsbehandler: Antonio Alejandro Mosquera Barahona  

Regnskab, genbevillinger og målopfølgning vedr. 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

   X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jytte Grønkjær Jensen, Torben Kjær

Sagsresume

Regnskab 2019 er nu afsluttet. Det samlede resultat for Børne- og Familieudvalgets område udviser et mindreforbrug på 52 mio. kr. på drift. Beløbet består af et samlet mindreforbrug på i alt 52,9 mio. kr. vedrørende områder med rammestyring, selvforvaltning eller projekter samt et merforbrug på 0,9 mio. kr. vedrørende områder uden for rammestyring.

 

Der søges overført i alt 52,9 mio. kr. fordelt med 24,7 mio. kr. til 2020 (heraf 2,4 mio. kr. til anlæg) og 28,1 mio. kr. til 2021.

 

På anlæg udviser regnskabet et mindreforbrug på 22,2 mio. kr., hvoraf 21,4 mio. kr. søges overført til 2020.

 

Bemærkninger til regnskabsresultatet samt ønsker til overførsler forelægges til Børne- og Familieudvalgets godkendelse forud for indgåelse i de samlede regnskabs- og overførselssager, der forelægges henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. marts 2020 og Byrådet den 31. marts 2020.

 

Herudover forelægges målopfølgningen for 2019 på Børne- og Familieudvalgets område til godkendelse. 

Sagsfremstilling

Mål 2019

I henhold til regnskabsvejledningen skal der følges op på, om de politiske mål for 2019 er opfyldt. Målopfølgningen sker på tværs af de tre serviceområder og i forhold til de to målspor "Alle børn skal være en del af fællesskabet " og "Alle børn skal blive så dygtige, de kan".

 

Målopfølgningerne, der er vedlagt denne dagsorden som bilag, forelægges til udvalgets godkendelse.

 

Driftsresultat 2019

Hovedtallene for året fremgår af den nedenstående oversigt.

 

 

Som det fremgår af ovenstående oversigt, udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 52 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Serviceområde 10 (Dagtilbud for børn) og serviceområde 12 (Folke- og ungdomsskoler) har et samlet mindreforbrug på henholdsvis 22,9 mio. kr. og 34,7 mio. kr. På serviceområde 16 er der et merforbrug på -5,5 mio. kr. Der søges overført i alt 52,9 mio. kr. fordelt med 24,7 mio. kr. til 2020 (heraf 2,4 mio. kr. til anlæg) og 28,1 mio. kr. til 2021 i det omfang, der kan findes plads i budgetrammen i 2021. For hele Herning Kommune er det målet at få midlerne indarbejdet i det vedtagne budget for 2021. Midlerne vil i givet fald kunne anvendes i 2021 til drift, anskaffelser mv. af de pågældende skoler og institutioner uden hensyntagen til sanktionslovgivningen.

 

Samlet set giver regnskabsresultatet anledning til at bemærke, at det er lykkedes at korrigere for den strukturelle ubalance, som har præget det samlede område i de tidligere år. Regnskabsresultatet afspejler også den tilbageholdenhed, som dagtilbud og skoler samlet har udvist i 2019 som følge af de massive omlægninger, der blev implementeret i 2019, og de usikkerheder, som disse har medført.

 

Af nedenstående beskrivelse af hvert af serviceområderne fremgår specifikke forhold og forklaringer på regnskabsresultatet samt forslag til anvendelse af overførslerne. Disse fremgår også af bilagene.

 

SO10 Dagtilbud for børn

Regnskabsåret 2019 slutter med et samlet mindreforbrug på 22,9 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 15,4 mio. kr. på selvforvaltning, 5,4 mio. kr. på rammestyring samt 2,1 mio. kr. på projekter.

 

 

Decentrale konti - Selvforvaltning:

Selvforvaltningsområdet dækker over udgifter til daginstitutioner og dagpleje. Opgaver og midler til drift af fritidshjem og skolefritidsordning overgik pr 1. august 2019 til SO12 Folke- og Ungdomsskoler. Årsresultaterne ved drift af SFO fremgår derfor på serviceområde 10, men søges overført til serviceområde 12, hvor det fremtidige drift af SFO hører til. På Dagtilbudsområdet har mange institutioner været tilbageholdende i 2019 på grund af omlægningen fra fritidshjem til SFO. Det har i sagens natur givet usikkerheder i forhold til styring af økonomien, da dagtilbuddene også er kendetegnet af, at deres budget fortløbende tilpasses det aktuelle børnetal, som varierer måned for måned.

 

Centrale konti - rammestyring og projekter:  

På de centrale konti registreres blandt andet udgifter til søskendetilskud og friplads, indbetalinger fra forældre og centrale puljer, som blandt andet indeholder indtægter fra forældre i andre kommuner og demografiregulering.

 

Mindreforbruget skyldes flere forhold. Et forhold er, at regninger fra andre kommuner i 2019 har været lavere end tidligere år. Det kan dog ikke udelukkes, at det kan være tale om forskydninger i regningerne. Endvidere er der indgået et større refusionsbeløb, som dækker årene tilbage til 2015. Desuden har der været et mindreforbug på konti for forældrebetaling, søskendetilskud og friplads.

 

Derudover er der tale om projekter, som ikke er blevet afsluttet i 2019, og som fortsætter i 2020 og hvor der derfor er brug for at overføre midlerne til 2020. Det ene projekt vedrører kompetenceudvikling i dagplejen og udgør 0,9 mio. kr. Efteruddannelsen blev iværksat i efteråret 2019 og ruller fortsat hen over 2020. Det andet projekt vedrører Østbyens Børnehuse og vedrører flere pædagoger til børn i udsatte positioner. Midlerne vedrørende 2018 kom sent på året. Der er søgt en forlængelse af hele projektperioden, således at midlerne i stedet kan anvendes til slut i projektet.

 

Mindreforbruget på det rammestyrede område udgør 5,380 mio. kr., som foreslås anvendt på denne måde:

  • Børne- og Familieudvalget har i 2019 besluttet at forhøje tildelingen til dagplejen, sådan at tildelingen afspejler de faktiske lønforhold. Med den nye tildeling er det lykkedes dagplejen at afdrage ca. 0,6 mio. kr. af tidligere gæld (som udgjorde -1,5 mio. kr). Dagplejen forventes i 2020 at være fortsat udfordret i forhold til at kunne nå at tilpasse sig ændringer i børnetallet i den samme hast, som ændringerne sker budgetmæssigt. Derfor foreslås at neutralisere gammel gæld fra dagplejen (0,865 mio. kr.) og derudover at overføre 0,5 mio. kr. til budget 2020 med henblik på at styrke dagplejens økonomi til at kunne håndtere aktivitetstilpasninger på en mere hensigtsmæssig måde.
  • Der foreslås reserveret 0,5 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Dette vil supplere de midler, som allerede er på området og medvirke til at geare omstillingen i kølvandet af dagtilbudsreformen. Beløbet ønskes overført til 2021.
  • Der foreslås reserveret 0,8 mio. kr. til overførsel til SO 16 Børn og Familie, jf. beslutning i november 2019 i Børne- og Familieudvalget. Beløbet fordeles med 0,3 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. i 2021.
  • Til implementering af Aula på Dagtilbud foreslås reserveret 0,375 mio. kr.
  • Daginstitutioner, som ligger i forbindelse med skoler, skal i 2020 etablere mulighed for affaldssortering. Til det formål ønskes reserveret 0,5 mio. kr. i 2020.
  • Det resterende beløb (1,840 mio. kr) anvendes til finansiering af merforbruget på SO16 Børn og Familie.

 

SO12 Folke- og Ungdomsskoler

Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler slutter året med et mindreforbrug på 34,7 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med 14,7 mio. kr. på selvforvaltning, 14,4 mio. kr. på rammestyring samt 5,5 mio. kr. på projekter.

 

 

Decentrale konti - Selvforvaltning:

På de decentrale konti findes driftsudgifterne til folkeskoler, specialskoler, special-SFO, ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (Knudmoseskolen) og ungdomsskole (UngHerning). Fra 1. august 2019 findes desuden driftsudgifterne til det almene SFO-område.

 

Resultatet på decentrale konti viser et mindreforbrug på 14,7 mio. kr., som er opstået som en kombination af flere forhold. Der har været en generel forsigtighed i forbindelse med overgang til den nye tildelingsmodel, hvor skolerne kommer til at betale en takst pr. ekskluderet elev. Det kan også konstateres, at det er lykkedes at komme i mål med at gennemføre budgetreduktionerne på specialskolen og specialklasserne hurtigere end forventet. Omlægning fra fritidshjem til SFO har også spillet en rolle i forhold til øget usikkerhed og dermed større forsigtighed. Endvidere har omlægningen af ferielov i 2019 og 2020 medført økonomisk tilbageholdenhed på grund af usikkerhed omkring udmøntning af lovgivningen.

 

Centrale konti (rammestyring) og projekter:

På centrale konti bogføres udgifter vedrørende fælles puljer, udgifter/indtægter for køb/salg af pladser på specialundervisningsområdet og "grænsekrydsere", udgifter til fri- og privatskoler og efterskoler samt udgifter til befordring af elever i grundskolen.

 

Resultatet på centrale konti viser et mindreforbrug på 14,4 mio. kr. Regnskabsåret har været præget af megen usikkerhed, hvilket har udløst en forsigtig adfærd og givet anledening til, at der blev reserveret midler til uforudsete udgifter. Andre årsager er, at DUT-midlerne var kendt senere end normalt som følge af den sene Økonomiaftale, samt at udgifterne til el, vand og varme har været lavere end budgetteret.

 

Der er fortsættende projekter, som ikke er blevet afsluttet i 2019, og hvor der derfor er brug for at overføre midlerne til 2020. Midlerne fordeler sig hovedsageligt på to projekter. Det er for det første 3,4 mio. kr. til ’kompetenceudvikling i fagene’, hvoraf 1,0 mio. kr. stammer fra præmie vedrørende 10. klasse. Endvidere er der tale om 2,0 mio. kr. til nyt projekt under ’Sang, bevægelse og læring’, hvor aktiviteten først sker fra 2020. Dertil kommer flere små projekter, som har mindre afvigelser.

 

Mindreforbruget på det rammestyrede område udgør 14,392 mio. kr., som foreslås anvendt på denne måde: 

  • I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev det besluttet at: ”Ved byggeriet af Lindbjergskolen var det ved byggestart forudsat, at samdriften giver en årlig driftsbesparelse på fem millioner kroner. Forligskredsen er enige om, at pengene skal tilføres skoleområdet, inden for normalområdet.” I forbindelse med demografireguleringen for 2020 er serviceområde 12 blevet reduceret med 5,5 mio kr, hvor ca. halvdelen skyldes reduktion af antal klasser på grund af fusion mellem Hammerum og Gjellerupskolen. Derfor foreslås det at tilføre de almene skoler 2,5 mio. kr. i 2020.
  • Lukning af Sønderagerskolen har medført en ekstraordinær feriepengeafregning på 1,6 mio. kr. Dette beløb foreslås overført til 2020.
  • Per B-kommissionens initiativer med hensyn til kompetenceudvikling og lederuddannelse ønskes iværksat i de kommende år. Til det formål foreslås reserveret 1,2 mio. kr.
  • Der foreslås reserveret 2,4 mio. kr. til anlæg med henblik på at finansiere en række udbedringer på Valdemarskolen, herunder etablering af et fysiklokale. I overførslen flyttes midlerne fra drift til anlæg.
  • Der foreslås reserveret midler til fysioterapi på Valdemarskolen og på Herningsholmskolen i 2020. Beløbet udgør 0,5 mio. kr.
  • Til kompetenceudvikling af medarbejdere på Valdemarskolen foreslås reserveret 0,2 mio. kr. i 2020.
  • DUT-midler på 0,5 mio. kr. vedrørende initiativer til valgfagsforløbene med erhvervsskolerne og indsatser, som betyder, at børn ikke vokser op i parallelsamfund, blev modtaget så sent i 2019, at midlerne ikke nåede at blive brugt til formålet. Midlerne foreslås derfor overført til 2020.
  • DUT-midler på 1,180 mio. kr. vedrørende længere åbningstid i SFO. Disse midler foreslås overført til serviceområde 10 Dagtilbud i 2020, som har afholdt udgifterne i 2019.
  • Det resterende beløb (4,312 mio. kr) anvendes til finansiering af merforbruget på SO16 Børn og Familie.

 

SO16 Børn og Familie

Serviceområde 16, Børn og Familie slutter året med et merforbrug på -5,5 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på selvforvaltning, et merforbug på -7,0 mio. kr. på rammestyring og et merforbrug på -0,9 mio. kr. på området uden for rammestyring.

 

 

Decentrale konti - Selvforvaltning:

På de decentrale konti findes driftsudgifterne til den komunale tandpleje, ambulante tilbud på Markedspladsen, Mejeriet, Døgn og Famliestøtte Herning, Tandplejen og Herning Krisecenter. Det foreslås direkte overførsel til Tandplejen, den selvejende institution Herning Krisecenter samt overførsel af midler til udskudt betaling på 0,450 mio. kr. i Døgn og Familiestøtte Herning.

 

Centrale konti (rammestyring) og projekter:

På centrale konti bogføres udgifter vedrørende PPR, Sundhedsplejen og foranstaltninger vedrørende handicappede og udsatte børn og unge. Området udviser et merforbrug eksklusiv området uden for rammestyring på -7,0 mio. kr. Gælden vil blive neutraliseret, såfremt udvalget godkender forslag til overførsler. Området er under fortsat pres, hvorfor der i november 2019 blev besluttet en række besparelser, som gradvis forventes at reducere udgiftsniveauet på blandt andet plejefamilieområdet, sådan at området kommer på niveau med sammenlignelige kommuner.

 

Anlæg

Anlægsresultatet 2019 for Børne- og Familieudvalget fremgår af nedenstående skema:

 

  

Anlægsregnskab 2019 udviser et samlet mindreforbrug på 22,2 mio. kr. Heraf foreslås overført 21,4 mio. kr. til 2020. Specifikation af regnskabsresultatet fremgår af bilag.

Økonomi

Bevillingsmæssig konsekvens:

 

En anført overførsel i sagen vedrørende udbedringer på Valdemarskolen foretages med bemærkning om, at den overføres til anlægskonti.

Der indstilles følgende:

  • at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 2,4 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 308098.
  • at anlægsudgiften finansieres med reserverede beløb i 2019 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomskoler. Beløbet overføres til 2020 i overførselssagen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at regnskab 2019 på Børne- og Familieudvalgets område godkendes med et samlet mindreforbrug på 52 mio. kr.
at målopfølgning 2019 på Børne- og Familieudvalgets område godkendes
at driftsoverførsler fra 2019 til 2020 med i alt 22,3 mio. kr. godkendes jævnfør vedlagte bilag
at resterende overførsler på ialt 28,1 mio. kr. indstilles overført fra 2019 til 2021, i det omfang der kan findes plads i budgetrammen 2021
at der overføres i alt 21,4 mio. kr til 2020 vedrørende ikke forbrugte anlægsmidler jævnfør vedlagte bilag
at den i sagen beskrevet bevillingsmæssig konsekvens godkendes
at sagen videresendes og indgår i de samlede regnskabs- og overførselssager, der forelægges henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. marts 2020 og Byrådet den 31. marts 2020.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.10-P05-1-20 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Godkendelse af Kvalitetsrapport skoleåret 2018/2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Karen Engelund

Sagsresume

Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Hensigten med kvalitetsrapporten er at dokumentere de opnåede resultater, læring og trivsel.

 

I Herning Kommune er der fokus på at minimere og forebygge elevfravær. Derfor er der foruden de lovbundne områder i kvalitetsrapporten denne gang også fokus på elevfravær.

 

Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor en række obligatoriske områder.

 

Den samlede kvalitetsrapport for Herning Kommunes folkeskoler for skoleåret 2018/19 fremlægges for Børne- og Familieudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

På nationalt plan er der følgende målspor for folkeskolen:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

 

I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål:

  • alle børn skal blive så dygtige, de kan
  • alle børn skal være en del af fællesskabet.

Af de lokale kvalitetsrapporter på skoleniveau 2018/19 fremgår det, at skolerne fortsat arbejder aktivt for at opfylde målsætningerne.

 

Kvalitetsrapporten tegner overordnet set et billede af et højt-præsterende skolevæsen i rigtig god udvikling. Det går generelt rigtig godt for skolerne i Herning Kommune, samtidig med at der også er muligheder for forbedringer. På langt de fleste parametre ligger kommunens resultater over landsgennemsnittet, hvilket må siges at være et meget flot resultat. Det skal særligt fremhæves, at undervisningseffekten (også kaldet løfteevne) på skolerne i Herning Kommune, samlet set ligger på en 2. plads i hele landet, samt at vi i Herning Kommune har landets laveste elevfravær.

 

Læring:

De indsamlede data for ”karaktergennemsnit” og ”andel med mindst 02 i dansk og matematik” viser tydeligt, at elevernes læring ligger på et rigtig fint niveau. Af karaktergennemsnittene i de bundne prøvefag ved 9. klassernes afgangsprøver i skoleåret 2018/19 fremgår det klart, at overbygningsskolerne i Herning Kommune ligger over landsgennemsnittet for alle bundne prøvefag. Der forekommer en del udsving i resultatet for den enkelte skole, men kun fem skoler ligger under landsgennemsnittet. Næsten det samme billede tegner sig for resultaterne af ”Andel med mindst 02 i både dansk og matematik”. Her ligger kun tre skoler under landsgennemsnittet. Hvis den socioøkonomiske reference, hvor man tager højde for elevernes baggrundsforhold, også inddrages, er resultatet for karaktergennemsnittet stadig meget flot. I skoleåret 2018/19 er der således kun 3 skoler, som ikke løfter eleverne over deres socioøkonomiske reference, mens de øvrige skoler har god eller særdeles god løfteevne. Desuden er der sket en forbedring af resultatet fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2018/2019, idet der i den seneste måling er 3 skoler, der ligger lavere end landsgennemsnittet sammenlignet med 4 skoler det foregående år.

 

I forhold til nationale test ses blandede resultater, som dog afspejler billedet på landsplan fuldstændigt. Det er et nationalt mål, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år. Her ses i Herning Kommune en udvikling, der går den rigtige vej, da der ses en markant forbedring fra året før. Omvendt ses, som i resten af landet, en tilbagegang i forhold til det andet nationale resultatmål om, at mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne. Her er Herning i mål i matematik, men ikke med læsning.

 

Trivsel:

Herning Kommunes skoler har generelt stort fokus på elevernes trivsel, hvilket ses af, at Herning kommune samlet set klarer sig en del bedre end landsgennemsnittet. Hvis man ser på resultatet for den enkelte skole i kommunen, viser denne også, at trivslen generelt set er rigtig god. 5 skolers samlede trivsel er under landsgennemsnittet, mens alle øvrige skoler ligger over eller markant over landsgennemsnittet.

 

Elevfravær:

Herning Kommune har landets laveste elevfravær. Hernings skoler er således gode til at håndtere elevfraværsproblematikker, om end praksis har været meget forskellig. Forvaltningen har derfor haft fokus på at sikre en ensartet håndtering af elevfravær på skolerne gennem udarbejdelsen af en fraværssystematik.

 

Overgang til ungdomsuddannelse:

Ser man på data for overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ligger Herning Kommune lidt under landsgennemsnittet. I Herning Kommune er der tradition for, at en forholdsvis stor andel af eleverne vælger at tage på efterskole. Det betyder en generelt senere start på ungdomsuddannelserne for en del elever i Herning Kommune. Der er fortsat brug for et stærkt fokus på at løfte uddannelsesniveauet i Herning Kommune. Det arbejdes der med på kommunens skoler gennem forskellige tiltag og i Herning Kommunes Uddannelsesråd, som har fokus på udviklingen af vores elevers valg og gennemførsel af ungdomsuddannelser. 

 

Kompetencedækning:

I forhold til kompetencedækningen ligger Herning Kommunes skoler samlet set over landsgennemsnittet. Den nationale målsætning for kompetencedækning er, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med liniefagskompetence eller tilsvarende undervisningskompetencer i undervisning i faget inden år 2025. Det er desuden et delmål at nå 90 % i 2021.Kompetencedækningen i Herning Kommune er nu på 90,1 % og indfrier således allerede delmålet om en kompetencedækning på 90 % i 2021. De bedst dækkede fag er dansk, matematik, biologi, fysik/kemi og tysk, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 95 %. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, madkundskab og billedkunst, der alle ligger med en kompetencedækningsgrad under 70 %. I fagene historie og natur/teknologi (tidligere natur/teknik) er kompetencedækningen heller ikke så høj, men dog over landsgennemsnittet.  

 

Samlet set er det forvaltningens overordnede vurdering, at skolerne i Herning Kommune er højtpræsterende. Både i forhold til elevernes læring og trivsel præsterer Herning Kommunes skoler samlet set på niveau eller over niveau sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er dog fortsat fokus på at skabe endnu bedre lærings- og trivselsforudsætninger for eleverne i Herning Kommunes skoler gennem arbejdet med de politiske målsætninger ”Alle børn skal blive så dygtige, de kan” og ”Alle børn skal være en del af fællesskabet”.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender den samlede kvalitetsrapport for skoleåret 2018/19.

Beslutning

Godkendt.

 

Børne- og Familieudvalget anerkender resultaterne og det gode arbejde, der foregår i skolevæsenet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-438-11 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Godkendelse af Kvalitetsrapport Dagtilbud 2018/2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Minna Vindbjerg

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget har besluttet, at der udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Hensigten med kvalitetsrapporten er at dokumentere de opnåede resultater i forhold til børnenes læring og trivsel.

 

Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes dagtilbud 2018/2019 fremlægges til Børne- og Familieudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Dette er den 5. kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten rummer en række resultater, der er genereret på baggrund af kommunale data samt dagtilbuddenes arbejde med blandt andet de pædagogiske læreplaner, børnenes kompetencer, trivsel og sundhed:

 

Konklusionen på kvalitetsrapporten for 2018/2019 er i hovedtræk:

 

Herning Kommunes dagtilbud arbejder på et højt fagligt niveau. Med afsæt i data vedrørende børnenes kompetencer, trivsel og sundhed vurderes kvaliteten i Herning Kommunes dagtilbud at ligge højt. Dagtilbuddene er desuden langt i forhold til kravene fra den nye styrkede læreplan, der netop sætter fokus på læringsmål frem for aktivitetsmål, samt at arbejde med flere læreplanstemaer ad gangen.

I den kommende tid vil der sættes et særligt fokus på tre temaer:

  • sprogarbejdet,
  • overgangsarbejdet
  • inddragelse af børnenes perspektiv.

 

Antallet af børn, der i forbindelse med en sprogvurdering bliver placeret i en særlig eller fokuseret indsats i 2019, er stort set det samme som antallet i 2018. I forbindelse med implementeringen af tiltaget om, at alle 3-årige børn skal sprogvurderes, var der en forventning om, at dette ville medføre, at antallet af børn placeret i en særlig og fokuseret indsats ville falde, og ikke - som tilfældet er - forblive status quo. I et forsøg på at få vendt denne tendens vil der være skærpet fokus på den tidlige opsporing og indsats i forhold til børns sproglige udvikling i dagtilbuddene. Derfor er sprogobservationsværktøjet SprogTrappen blevet implementeret i dagplejen og alle vuggestuer i januar 2019. I nærværende rapport fremgår det, at en betydelig andel af de børn, som er vurderet med SprogTrappen, er placeret under trin. Denne tidlige viden om børnenes sproglige standpunkt giver nu det pædagogiske personale en bedre mulighed for at tilrettelægge sprogunderstøttende initiativer målrettet netop det område, det enkelt barn er udfordret på.

 

Antallet af skoleudsættere er støt faldet siden 2011. I 2020 er der relativt få ansøgninger om skoleudsættelse. Gennem de seneste år har den gode overgang været i særlig fokus. Der er været en positiv udvikling henimod et konstruktivt samarbejde mellem dagtilbuds- og skoleområdet. Denne positive udvikling skal fortsætte, hvorfor der i den kommende periode fortsat vil være fokus på overgangsarbejdet. En af indsatserne, der understøtter overgangsarbejdet, er Herningmodel Skolestart, men også andre tiltag vil blive sat i værk afhængig af, hvad der lokalt vurderes at være brug for, jf. Herning Kommunes nye inklusionsstrategi Meningsfulde Fællesskaber.

 

I forbindelse med Center for Børn og Lærings lokale undersøgelse af implementeringen af den nye styrkede læreplan er der sat fokus på inddragelsen af børnenes perspektiv. Størstedelen af det pædagogiske personale inddrager i høj grad børnenes perspektiv, men der er stadig 35 %, der i 2019 svarer hverken/eller, i lav grad og slet ikke i forhold til at inddrage børnenes perspektiv. Temaet vil således være et særligt fokuspunkt under slutevalueringen i 2020.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender vurderingen af kvaliteten i dagtilbuddene i Herning Kommune.

Beslutning

Godkendt.

 

Børne- og Familieudvalget anerkender resultaterne og det gode arbejde, der foregår i dagtilbuddene.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.06.00-S49-1-20 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Midler til minimumsnormering i dagtilbud

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

X

X

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: Maria Bisgård Abildtrup, Anne Marie Muff, Lone Abildskov

Sagsresume

Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at tilføre kommunerne 500 millioner kr. til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner.

 

Midlerne fordeles mellem kommunerne efter den enkeltes kommunes andel af skønnede antal 0-5-årige børn. Herning Kommunes andel af puljen er 7,9 millioner kr.

 

Jævnfør budgetforliget for 2020 tilføres ekstra penge til at øge normeringerne på daginstitutionerne krone-til-krone til børneområdet.

Sagsfremstilling

Der er på finansloven for 2020 afsat 500 mio. kr. i 2020 til bedre normeringer i landets daginstitutionerne. Herning Kommunes andel af denne pulje er for 2020 på 7,9 millioner kr.

 

Midlerne udmøntes via direkte statslig tildeling til kommunerne og dermed uden forudgående ansøgning fra kommunerne med henblik på at sikre hurtig udmøntning og begrænse administrationen forbundet herved. Det er et krav, at midlerne ligger ud over det allerede vedtagne kommunale budget for 2020 på dagtilbudsområdet.

 

Midlerne skal anvendes til pædagogisk personale i daginstitutionerne og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling mv.). Det anbefales, at der i daginstitutionerne i Herning Kommune tilstræbes, at midlerne anvendes til mere uddannet personale (pædagoger).

 

Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.

 

Jævnfør budgetforliget for 2020 tilføres de ekstra penge krone-til-krone børneområdet, det vil sige Serviceområde 10 Dagtilbud for børn.

 

Det foreslås, at midlerne fordeles efter antal børn fra 0-5 år i det enkelte dagtilbud. Midlerne fordeles efter nuværende praksis, det vil sige, at der tildeles knap 2000 kr. pr. børnehavebarn og ca. 3.500 kr. pr. vuggestuebarn afhængigt af det konkrete børnetal.

 

Beløbene i modellen er udtryk for cirka beløb. Den endelige fordeling til de enkelte daginstitutioner vil forvaltningen foretage ud fra et opdateret forventet børnetal.

 

Eksempel på tildeling til de enkelte daginstitutioner fremgår af vedlagte bilag.

Økonomi

Der anmodes i forbindelse med godkendelse af fordelingsmodel til daginstitutionerne samtidig om en udgiftsbevilling på 7,9 millioner kr. i 2020 til Serviceområde 10 Dagtilbud for børn til afholdelse af udgifterne.

 

Finansiering sker via den statslige tildeling til Herning Kommune på tilsvarende 7,9 millioner. kr. Det ligger imidlertid endnu ikke klart, hvorledes puljemidlerne teknisk set tilgår kommunerne i 2020. De bevillingsmæssige ændringer i 2020 for så vidt angår indtægtsbevillingen på beløbet foretages derfor først senere på året.

 

Aftalen om øgede normeringer til daginstitutionerne indebærer, at tildelingen gradvist stiger til 1,6 mia. kr. på landsplan i 2025. Dog kendes fordelingen til kommunerne fra 2021-2025 ikke, hvorfor både indtægts- og udgiftsbevillinger til øgede normeringer fra 2021-2025 først foretages, når dette ligger klart.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at der meddeles udgiftsbevilling på i alt 7,9 mio. kr. i 2020 til øgede normeringer på daginstitutionerne til Serviceområde 10, Dagtilbud for børn, stednr. 510001. Finansiering sker via statslig tildeling til Herning Kommune i 2020 på samme beløb, som tilgår de finansielle konti i 2020. Det bevillingsmæssige i den forbindelse foretages senere på året
at de ekstra midler tilstræbes anvendt til mere uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne
at midlerne fordeles efter nuværende model
at forvaltningen bemyndiges til at fordele midlerne ud fra modellen. 

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Børne- og Familieudvalget forventer, at midlerne primært vil blive anvendt til ansættelse af pædagogisk uddannet personale.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.00.00-P05-3-19 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Orientering om undersøgelse af pædagogernes arbejdsfordeling samt anbefalinger til frigivelse af tid

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Mølsted Madsen

Sagsresume

Som det fremgår af budgetforliget 2020, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle gå i dybden med problemstillingen om, hvordan der kan frigives mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene i daginstitutionerne. Arbejdsgruppen skulle tilmed afdække, hvor meget tid pædagogerne reelt bruger på børnene og hvor meget tid, der går med andre arbejdsopgaver.

 

Undersøgelsens resultater og arbejdsgruppens anbefalinger fremlægges for Børne- og Familieudvalget. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender arbejdsgruppens anbefalinger.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget 2020 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle gå i dybden med problemstillingen om, hvordan der kan frigives mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene i daginstitutionerne. Arbejdsgruppen skulle tilmed afdække, hvor meget tid pædagogerne reelt bruger på børnene og hvor meget tid, der går med andre arbejdsopgaver.

 

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for BUPL, pædagogerne, daginstitutionslederne og forvaltningen.

 

Undersøgelsesmetode og -design:

Undersøgelsen af pædagogernes arbejdsfordeling er designet med inspiration fra KL’s undersøgelse fra 2017, der undersøgte arbejdsfordelingen i 5 kommuner.

 

Der blev udvalgt 7 daginstitutioner, der er repræsentative for kommunens kommunale og selvejende daginstitutioner. De blev blandt andet udvalgt på baggrund af børnestørrelse, børnesammensætning, geografi, socioøkonomi, ledelsesform mm.

 

Alle pædagogerne i de 7 daginstitutioner har deltaget i undersøgelsen i uge 3 og 4. Pædagogerne har i disse 10 arbejdsdage registreret deres arbejdsopgaver hvert kvarter. Pædagogerne har desuden haft mulighed for at kommentere på problemstillingen om, hvad de bruger deres arbejdstid på samt på tidsregistreringen.

 

Resultat af undersøgelsen:

Resultaterne er gennemsnitlige og viser et øjebliksbillede af pædagogernes arbejdsfordeling i uge 3 og 4.

 

Arbejdsfordeling

Herning Kommune

KL's undersøgelse fra 2017

Tid med børn

67,4%

75,9%

Praktiske opgaver

7%

6,9%

Planlægning og dokumentation

8,8%

2,5%

Forældrekommunikation

3,1%

2,3%

Mødeaktivitet

7,9%

6,2%

Pauser

4,5%

4,6%

Administration

1%

1,7%

 

Af ovenstående tabel fremgår, at de 5 kommuner fra KL’s undersøgelse i gennemsnit bruger 8,5 procentpoint mere tid med børnene, end de 7 deltagende daginstitutioner fra Herning Kommune gør. Det skyldes, at daginstitutionerne i Herning Kommune bruger mere tid på ”Planlægning og dokumentation”, ”Mødeaktivitet” og ”Forældrekommunikation”.

 

I Herning Kommune er andelen af uddannede pædagoger lav sammenlignet med andelen på landsplan. Det betyder, at der er flere administrative opgaver pr. pædagog. Der er nemlig nogle administrative opgaver, som for eksempel test af børn, udarbejdelse af underretning mm., som kun pædagogerne må varetage.

 

Derudover skyldes den høje andel af tid til ”Planlægning og dokumentation”, at forberedelse og tidlig opsporing prioriteres højt i kommunen.

 

Årsagen til, at mødeaktiviteten er højere i Herning Kommune, sammenlignet med kommunerne i KL’s undersøgelse, kan skyldes, at 5 ud af de 7 deltagende daginstitutioner i registreringsperioden havde personalemøder med en varighed på 2-3 timer. Der afholdes personalemøde i de fleste daginstitutioner én gang i måneden. Hvis undersøgelsen altså var lavet i uge 5 og 6, ville mødeaktiviteten muligvis have været lavere, end den er i KL’s undersøgelse.

 

Afslutningsvis er det relevant at pointere, at forskellen mellem resultaterne fra KL’s undersøgelse og Herning Kommunes undersøgelse kan skyldes den nye dagtilbudslov, der trådte i kraft i 2018 (Stærke dagtilbud). Den nye dagtilbud har blandt andet medført øget administrativt arbejde for daginstitutionerne (jf. større fokus på dokumentation af samarbejde mellem overgange, den styrket pædagogiske læreplan, øget fleksibilitet for forældre via deltidspladser og kombinationstilbud, ny informationsportal mm.).

 

Arbejdsgruppens anbefalinger til frigivelse af tid:  

På baggrund af analysen af data vurderer arbejdsgruppen, at der kan frigives tid ved at:

 

  1. Omfordele nogle af de praktiske opgaver til øvrigt personale/andre
  2. Reducere tiden på vurderinger/analyser af børn ved implementering af et enstrenget system i forhold til anvendelse af redskaber og IT-understøttelse
  3. Møderne effektiviseres i forhold til blandt andet antal mødedeltagere i forskellige mødefora og mødernes tilrettelæggelse

 

Derudover vil en øget normering, specifikt af pædagogisk uddannet personale, give børnene mere tid med pædagogerne (jf. minimumsnormeringer)

 

Det estimeres, at der vil kunne frigives omkring 2 timer (5%) pr. uge pr. fuldtidspædagog ved implementering af arbejdsgruppens tre anbefalinger.

På baggrund af analysen af data anbefaler arbejdsgruppen, at størstedelen af den frigivne tid lægges til tiden med børn og en mindre del lægges til forberedelsestid.

 

Fra teori til virkelighed:

Der vil blive udarbejdet en implementeringsplan med blandt andet følgende indhold:

 

  • Resultaterne præsenteres og drøftes på de næstkommende fagopdelte ledermøder (erfaringer fra VIDN-projektet drøftes blandt andet)
  • Resultaterne og det videre arbejde drøftes efterfølgende hos daginstitutionernes bestyrelser, personaler, MED-udvalg, TR-møder og på Samrådsmødet den 30. april
  • Der nedsættes tværfaglige arbejdsgrupper
  • Resultaterne præsenteres på budgetkonferencen den 20. april 2020
  • Der udarbejdes en procesplan med milepæle for implementeringen
  • Der udarbejdes et inspirationskatalog med forslag til måder at frigive tid 
  • Tidsregistreringsundersøgelsen laves igen i 2021

Økonomi

Der er ingen økonomiske udgifter forbundet med implementeringen af anbefalingerne.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen om resultaterne af undersøgelsen til efterretning
at Børne- og Familieudvalget godkender arbejdsgruppens anbefalinger.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-19 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Tilskud til pasning i eget hjem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Maria Bisgård Abildtrup

Sagsresume

Fra 1. januar 2020 er det besluttet at yde tilskud til pasning af eget barn. Ved den politiske behandling den 23. oktober 2019 (punkt 112) blev det besluttet, at tilskuddet pr. barn skulle være 2.500 kr. og en maksimal periode på 6 måneder, svarende til et maksimalt tilskud på 15.000 kr. pr. barn. Fastsættelsen af tilskuddet på 2.500 kr. blev beregnet ud fra en forventning om et samlet antal børn på 33. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det samlede antal børn i 2020 ende på 50 børn.

 

Sagen fremlægges til Børne- og Familieudvalgets beslutning om en eventuel regulering af taksten og udbetalingsperioden.

Sagsfremstilling

Fra 1. januar 2020 er det besluttet at yde tilskud til pasning af eget barn. Ved den politiske behandling 23. oktober 2019 (punkt 112) blev det besluttet, at tilskuddet pr. barn skulle være 2.500 kr. og en maksimal periode på 6 måneder, svarende til et maksimalt tilskud på 15.000 kr. pr. barn. Fastsættelsen af tilskuddet på 2.500 kr. blev beregnet ud fra en forventning om et samlet antal børn på 33.

 

De faktuelle tal viser, at der er ydet/ansøgt om tilskud til følgende antal børn:

 

Måned

Antal nye børn

Januar

14

Februar

6

Marts

4

I alt

24

 

Familierne, som har ansøgt om tilskud, bor jævnt fordelt i Herning Kommune:

 

Distrikt

1

2

3

4

7

8

9

12

Antal børn

3

2

1

2

8

4

3

1

 

 Med udbetaling af tilskud til de nuværende 24 børn betyder det en samlet udgift på 330.000 kr. jf. nedenstående udbetalinger:

 

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

I alt

35.000

50.000

60.000

60.000

55.000

50.000

17.500

2.500

330.000

 

Ved en forudsætning, der antager, at der kommer 3 nye ansøgere pr. måned fra 1. april og året ud, hvor alle søger tilskud i 6 måneder, vil den samlede udgift til pasning af eget barn i 2020 udgøre 622.500 kr.

 

En tilgang på 3 ansøgere pr. måned fra 1. april og året ud vil betyde et samlet antal børn på 50.

 

I budgetforliget er Dagtilbudsområdet tildelt 500.000 kr. til udbetaling af tilskud til pasning af eget barn. Ud fra ovenstående prognose vil Dagtilbudsområdet komme ud med et underskud på 122.500 kr. i 2020.

 

Mulig løsning

For at kunne holde budgettet på de 500.000 kr. kan en løsning være at regulere tilskudstaksten og udbetalingsperioden.


Nedenstående tabel viser udgiften til en takst på 2.500 kr. og 6 måneders udbetaling sammenholdt med en takst på 2.000 kr. pr. måned og 5 måneders udbetaling, forudsat der samlet er 50 børn (3 nye ansøgninger pr. måned):

 

Udbetalinger

Tilskudstakst 2.500 kr. og 6 mdr.

Tilskudstakst 2.000 kr. og 5 mdr.

Nuværende udbetalinger

330.000 kr.

330.000 kr.

Estimeret fremtidige
udbetalinger

292.500 kr.

211.500 kr.

I alt

622.500 kr.

541.500 kr.

 

I ovenstående beregning er det forudsat, at reguleringen af taksten og udbetalingsperioden varsles med 1 måned og ikrafttrædelse 1. maj 2020. Det betyder, at de nuværende udbetalinger/ansøgninger fortsat vil være med den gamle takst og udbetalingsperiode, og fremtidige ansøgninger vil være med den nye takst og udbetalingsperiode.

 

I forhold til varslingsperioden er der ikke et lovmæssig krav om 3 måneders varsel, og dermed er det op til Børne- og Familieudvalget at fastsætte ikrafttrædelsen af eventuelle ændringer.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager stilling til de fremadrettede præmisser for tilskud til pasning af eget barn.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget besluttede den fremlagte model for tilskud til pasning af eget barn, således at tilskudstaksten fremover er 2.000 kr. i 5 måneder, med ikrafttrædelse 1. maj.

 

Sagsnr.: 28.03.00-P27-1-20 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Børneoasen Lind søger om kommunalisering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov, Antonio Barahona, Maria Kringelholt Nielsen

Sagsresume

Center for Børn og Læring har modtaget ansøgning fra den selvejende daginstitution Børneoasen Lind om at blive kommunaliseret pr. 1. marts 2020 eller snarest derefter.

 

Børne- og Familieudvalget har kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende dag- og døgninstitutioner, herunder selvejende institutioner, som Herning Kommune har driftsoverenskomst med. Sagen fremlægges til udvalgets godkendelse.

 

Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til godkendelse for så vidt angår ejendomsoverdragelser via gaveskøde til Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Den selvejende daginstitution Børneoasen Lind har indsendt ansøgning om at blive en kommunal daginstitution pr. 1. marts 2020 eller snarest derefter. Center for Børn og Læring anbefaler, at kommunaliseringen sker pr. 1. august 2020.

 

Børneoasen Lind er beliggende i Lind skoledistrikt. Daginstitutionen har i dag vuggestue og børnehave. Ved kommunalisering bliver der ikke ændret ved børnesammensætningen. Børneoasen Lind har til huse henholdsvis på Koustrupallé 3, som er ejet af Herning Kommune, og Mellemtoften 14, som er ejet af den selvejende daginstitution Børneoasen Lind. Herudover ejer den selvejende daginstitution ejendommen Kollundvej 41, som i dag benyttes af Lind Skoles SFO.

 

Børneoasen Lind ønsker i forbindelse med kommunaliseringen at overdrage ejendommene Mellemtoften 14 og Kollundvej 41 til Herning Kommune.

 

Efter kommunaliseringen vil Børneoasen Lind fortsat benytte hhv. Koustrupallé 3 og Mellemtofen 14. Mens ejendommen Kollundvej 41 fortsat vil blive benyttet af Lind Skoles SFO.

 

Der er ingen specielle servitutter eller lån i ejendommen.

 

Tilkendegivelsen om overdragelse af bygningen ved den selvejende institutions opløsning er i overensstemmelse med opløsningsparagraffens ordlyd i institutionens vedtægt. Ordlyden er som følger:

"Beslutning om opløsning af den selvejende institution kan kun foretages, hvis beslutningen vedtages af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Endvidere skal enhver opløsning godkendes af Herning Kommune. Hivs institutionen nedlægges, skal dens formue med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra Herning Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål."

 

Center for Børn og Læring vil i samarbejde med daginstitutionen efterfølgende igangsætte civilstyrelsens behandling af sagen.

 

Personalet i Børneoasen Lind vil i forbindelse med kommunaliseringen blive virksomhedsoverdraget til Herning Kommune.

Økonomi

Tinglysnings- og gaveskødeomkostninger afholdes af Herning kommune og udgør ca. 75.000 kr. Finanseringen vil ske på Serviceområde 10, Dagtilbud for Børn, kontonr. 5100135002, Udvikling og omstilling på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børneoasen Lind bliver en kommunal daginstitution pr. 1. august 2020
at forvaltningen bemyndiges til at forestå kommunaliseringen af Børneoasen Lind
at Herning Kommune godkender modtagelse af gaveskøde for bygningerne beliggende Mellemtoften 14 og Kollundvej 41, Lind
at gaveskøde- og tinglysningsafgifterne på ca. 75.000 afholdes af Serviceomårde 10, Dagtilbud for Børn, kontonr. 5100135002, Udvikling og omstilling på dagtilbudsområdet.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Orientering om udskiftning af skadet bus (grupperum)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Den 17. december 2019 godkendte Byrådet, at Børnehuset Brændgård fik bevilget 120.000 kr. til etablering af busholdeplads til bus som ekstra grupperum. Dagtilbud havde en overtallig bus, som Børnehuset Brændgård får stillet til rådighed.

 

Til orienteringen oplyses det, at der desværre er sket en kortslutning i bussen, således bussen er totalskadet. Forsikringen udbetaler netto 120.000 kr. i erstatning. Børnehuset Brændgård er en selvejende institutioner. De er indstillet på at bruge påtænkte overførte 400.000 kr. fra 2019 samt de 120.000 kr fra den totalskadet bus til køb af en ny bus. En nyere ombygget bus til grupperum koster ca. 520.000 kr.

Sagsfremstilling

Børnehuset Brændgård manglede børnehavepladser, og da det ikke uden videre er muligt at udvide bygningerne på Brændgårdvej til flere børn, ansøgte de om etablering af en bus som rullende grupperum. Børn og forældre er glade for denne ordning. Der er desværre sket en kortslutning i bussens batteri, hvilket har resulteret i udvikling af giftige syredampe, som har bredt sig i bussen. En reparation vil betyde, at al elektronik skal pilles ud og renses, og derudover skal øvrige dele af bussen rengøres. Det vil koste ca 70.000 kr. Forsikringen ønsker at få afsluttet sagen ved at tilbyde 70.000 kr. kontant mod, at vi selv får udbedret skaden, og dermed står vi med ansvaret for reparationen. Risikoen er, at syren ikke bliver renset ordentlig ud, og der senere vil opstå komplikationer. Derfor har kommunens Risikokoordinator forhandlet med forsikringen om en anden ordning. Forsikringsselskabet tilbyder som alternativ at totalskade bussen og udbetale 120.000 kr. i erstatning. Børnehuset Brændgård er en selvejende institution. De er indstillet på at bruge påtænkte overførte 400.000 kr. fra 2019 til køb af en anden og nyere bus. En nyere bus til grupperum koster ca. 520.000 kr.

 

Kommunen har valgt at tage imod forsikringsselskabets tilbud på 120.000 kr., og Børnehuset Brændgård vil anskaffe sig en nyere ombygge bus. Skalmejegården købte for et par år siden en bus som rullende grupperum. Forhandleren har en tilsvarende, som han kan ombygge som Skalmejegårdens til en fordelagtig pris, da han kan bruge de samme skabelober til inventar mv.

 

Lige nu har Børnehuset Brændgård etableret en midlertidig løsning, hvor børnene køres i institutionens minibus ad flere hold fra institutionen på Brændgårdsvej til Løvbakkerne, hvor udegruppen så holder til. Denne løsning er ikke holdbar i længden, blandt andet på grund af arbejdsmiljøforhold.

Økonomi

Forsikringsudbetaling på 120.000 kr samt mindreforbrug på 400.000 kr fra tidligere opsparinger bruges til finansiering af en nyere bus ombygget til rullende grupperum.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-17-20 Sagsbehandler: Louise Maria Raunkjær  

Drøftelse af udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 X

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jane Sønderskov

Sagsresume

Forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde forelægges til Børne- og Familieudvalgets drøftelse.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region til gavn for borgerne.

 

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland (DASSOS) udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden 2021-22, som skal behandles i alle byråd og regionsrådet senest 15. oktober 2020.

 

Processen er tilrettelagt, så der er mulighed for lokal dialog undervejs i udarbejdelsen af Rammeaftalen. 

 

Dels på Januarkonferencen, der blev afholdt den 14. januar 2020 med stor deltagelse fra de midtjyske byråd, regionsrådet, patient- og pårørendeforeninger samt handicapråd og udsatteråd. Og dels ved tidligt i processen at give mulighed for lokale drøftelser af forslag til rammeaftalens udviklingsområder.

 

Med inddragelsen er der ønske om at skabe et godt afsæt for fælles indsats og udvikling på det specialiserede socialområde i Midtjylland.

 

KKRs forslag til fælles udviklingsområder i Rammeaftale 2021-22

Rammeaftalen har fokus på fælles udviklingsbehov på det specialiserede socialområde. De midtjyske kommuner tilkendegiver, at de overordnet set oplever sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud. Der er dog enkelte områder, hvor der er behov for at udvikle tilbudsviften i et fællesskab mellem kommuner og region.

 

KKR behandlede på møde 5. februar 2020 forslag til udviklingsområder i en kommende rammeaftale.

 

KKR foreslår på baggrund heraf følgende udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22:

 

  1. Den nære psykiatri (videreførelse af udviklingsområde fra den nuværende rammeaftale)
  • Alliancen om den nære psykiatri er et længerevarende og ambitiøst samarbejde på tværs af sektorer og aktører inden for psykiatrien, der er igangsat af KKR i foråret 2018.
  • I alliancen arbejdes der både med den brede trivselsdagsorden og med indsatser for svært psykisk syge borgere (som er de to første politisk prioriterede indsatsområder i alliancen).
  • Der er særligt fokus på fælles løsninger, der kan forebygge og hjælpe børn og unge i mistrivsel.
  • Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde med Sundhedsaftale 2019-2023.

 

2. Borgere med komplekse udfordringer

  • Både inden for børne-unge og voksenområdet opleves et stigende antal borgere med komplekse udfordringer i form af dobbeltdiagnoser.
  • KKR foreslår, at der i Rammeaftale 2021-22 arbejdes med et udviklingsområde, hvor kommuner og region i fællesskab kan tage fat om, hvordan vi skaber nye, bedre og mindre omkostningstunge løsninger for disse målgrupper.

 

Forslag til udviklingsområder er uddybet i vedlagte bilag.

 

Videre proces

I perioden frem til 30. april 2020 er der mulighed for at indsende eventuelle bemærkninger til de foreslåede udviklingsområder.

 

På baggrund heraf udarbejder DASSOS det endelige udkast til Rammeaftale 2021-22, så det kan behandles på KKR-møde 17. juni 2020. De 19 midtjyske byråd og Regionsrådet vil efterfølgende få sendt Rammeaftale 2021-22 til politisk godkendelse i efteråret 2020.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at KKRs forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22 drøftes med henblik på at indsende eventuelle bemærkninger til det videre arbejde med at formulere et udkast til rammeaftalen.

Beslutning

Drøftet. Børne- og Familieudvalget har ikke bemærkninger til forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2021-2022.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.04-A00-1-20 Sagsbehandler: Louise Maria Raunkjær  

Orientering om forlig i sag på Herningsholmskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

  X

   X 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Institut for Menneskerettigheder har den 20. november 2019 indklaget Herning Kommune for Ligebehandlingsnævnet. Instituttet gør gældende, at Herning Byråds beslutning fra 2018 om at oprette Holtbjerg-afdelingen af Herningsholmskolen er i strid med lov om etnisk ligebehandling.

 

Borgmesteren har i henhold til styrelseslovens § 31 indgået forlig med Institut for menneskerettigheder, idet sagen ikke tålte opsættelse af hensyn til den pågående proces i Ligebehandlingsnævnet. I henhold til § 31, stk. 2 orienteres hermed om forliget.

Sagsfremstilling

Institut for Menneskerettigheder har den 20. november 2019 indklaget Herning Kommune for Ligebehandlingsnævnet. Instituttet gør gældende, at Herning Byråds beslutning fra 2018 om at oprette Holtbjerg-afdelingen af Herningsholmskolen er i strid med lov om etnisk ligebehandling. Da sagen ikke tålte opsættelse af hensyn til den pågående proces i Ligebehandlingsnævnet har borgmesteren i henhold til styrelseslovens § 31 indgået forlig med Institut for menneskerettigheder. Der er nu indgået forlig i sagen. Af forliget fremgår:

 

”Institut for Menneskerettigheder og Herning Kommune har aftalt, at Institut for Menneskerettigheder hæver sagen ved Ligebehandlingsnævnet angående Herning Kommunes beslutning i september 2018 om opdelingen af Herningsholmskolen i henholdsvis Sjællandsgade og Holtbjerg afdelingerne.

 

Herning Kommune anerkender, at byrådets beslutning utilsigtet udgjorde diskrimination på grund af etnicitet, fordi der i beslutningsgrundlaget blev lagt vægt på elevernes etniske oprindelse og fordi beslutningen indebar en udskillelse af børn med minoritetsbaggrund til Holtbjerg afdelingen. Udskillelsen af børn i den nye 0. klasse skete ved, at børnene skulle starte i Holtbjerg afdelingen. Og udskillelsen af børn i de nye 1-3 klasser skete ved, at børnene blev flyttet fra en eksisterende klasse i Sjællandsgade afdelingen til Holtbjerg Afdelingen. Beslutningen kom således utilsigtet til at udgøre en overtrædelse af forbuddet mod diskrimination indeholdt i lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, jf. stk. 2.”

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at udvalget tager orienteringen om indgåelse af forlig til efterretning.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 17.27.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Fastsættelse af måltal for søgning til ungdomsuddannelserne i marts 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

  X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Mølsted Madsen

Sagsresume

På baggrund af ny lovgivning skal kommunerne hvert år offentliggøre søgetal til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever samt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for det kommende skoleår for 9. og 10. klasseeleverne.

 

Den 13. januar 2020 godkendte Børne- og Familieudvalget procesplanen samt høringsmaterialet vedrørende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2021. Forslaget til måltallene har nu været i høring hos bestyrelserne på ungdomsuddannelserne og den Forberedende Grunduddannelses (FGU). Der er kommet høringssvar fra alle ungdomsuddannerne og ikke fra den Forberedende Grunduddannelse (FGU).

  

Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget drøfter høringssvarene og godkender forslaget til måltallene for 2021.

Sagsfremstilling

På baggrund af ny lovgivning skal kommunerne hvert år offentliggøre søgetal til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever samt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for det kommende skoleår for 9. og 10. klasseeleverne.

 

I nedenstående tabel ses de officielle søgetal for 2019 samt forslagene til måltal for søgning i 2021. Måltallene har været i høring hos bestyrelserne på ungdomsuddannelserne og den Forberedende Grunduddannelses (FGU). Der er kommet høringssvar fra alle ungdomsuddannerne og ikke fra den Forberedende Grunduddannelse (FGU).

  

Kategorier

Officielle søgetal 2019

Forslag til måltal for søgningen i 2021

Erhvervsuddannelser (både EUD og EUX)

9. klasse: 21,5%

10. klasse: 24,1%

9. klasse: 25%

10. klasse: 25,5%

Gymnasiale uddannelser (både 2 og 3-årige)

9. klasse: 69,8%

10. klasse: 68,4%

9. klasse: 71%

10. klasse: 69%

Øvrigt (FGU, STU, Ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde og andet)

9. klasse: 8,7%

10. klasse: 7,6%

9. klasse: 4%

10. klasse: 5,5%

 

Tilmeldingsfristen til ungdomsuddannelserne var i år den 1. marts 2020. Søgetallene bliver dog først offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside ultimo marts 2020. Det skyldes, at de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparat, til den ungdomsuddannelse de har søgt som 1. prioritet, skal til optagelsesprøve på ungdomsuddannelsen i marts. Hvis eleven ikke består optagelsesprøven, får vedkommende tilbudt sin 2. prioritet. Derudover er der elever, der er forskellige årsager ikke har fået søgt om optagelse inden tilmeldingsfristen og derfor får mulighed for at søge i løbet af marts.

 

De foreløbige søgetal for 2020 fremgår af bilag 1. De foreløbige søgetal kan ikke sammenlignes med de officielle søgetal for 2019, da de foreløbige søgetal kun dækker elever, der har søgt inden for tilmeldingsfristen, og som er erklæret uddannelsesparat til den ungdomsuddannelse, de har søgt. De foreløbige søgetal for 2020 skal derfor tages med forbehold. De officielle søgetal for 2020 vil præsenteres for Børne- og Familieudvalgsmødet i april.

 

Høringssvar:

Der foreligger høringssvar fra:

 

  • Bestyrelsen på Herning Gymnasium
  • Bestyrelsen på Herning HF & VUC
  • Bestyrelsen for Social- og Sundhedssskolen
  • Bestyrelsen for Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

 

Høringsvarene er vedlagt (se bilag).  

 

Supplerende kan det oplyses, at der i regi af Skolernes Uddannelses- og Erhvervsudvalg (SUE) arbejdes på en længere sigtet plan for, hvordan den nationale målsætning om at minimum 30 % af en årgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Der er igangsat en række indsatser, som fremgår af bilag 2. Børne- og Familieudvalget vil løbende blive opdateret om indsatserne og disses effekt.  

 

Priser i forbindelse med søge-og måltallene:

Der indstiftes en pris på 100.000 kr., som tildeles den kommune, der har haft den største stigning (i procentpoint) i søgningen til erhvervsuddannelserne.

 

Undervisningsministeren kan desuden uddele en ”Falke-pris” til en kommune, som har gjort sig særligt bemærket i forhold til at forbedre søgningen eller ved en særlig indsats for at øge søgningen. Proceduren for indstillingen til ”Falke-prisen” er endnu ikke offentliggjort. Børne- og Undervisningsministeriet afventer politisk stillingtagen, inden udmeldelsen.  

Økonomi

Offentliggørelsen på hjemmesiden af måltallene for 2021 samt søgningen i 2020 har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget drøfter høringssvarene
atBørne- og Familieudvalget godkender måltallene for 2021.

Beslutning

Drøftet.

 

Måltallene for 2021 godkendes, idet det overordnede måltal vedrørende ambitionen om, at 30 % af en ungdomsårgang i 2025 skal tage en erhvervsuddannelse, fastholdes.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-G01-2-20 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Drøftelse af og orientering om arbejdet med FN´s 17 Verdensmål i skoler og dagtilbud

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Karen Engelund og Minna Flø Vindbjerg

Sagsresume

Budgetforlig 2020 fastslår, at de politiske fagudvalg i Herning Kommune løbende skal arbejde med bæredygtighed, som minimum hvert kvartal.

Sagen fremlægges til drøftelse og orientering i Børne- og Familieudvalget.

Sagsfremstilling

FN’s Verdensmål er på såvel den globale som den nationale og lokale dagsorden. Verdensmålene dækker over 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter medlemslandene til at arbejde med bæredygtighed bredt forstået: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

 

Arbejdet med Verdensmål er allerede i gang i både dagtilbud og på skoleområdet.

 

Verdensmål på skoleområdet

På skoleområdet genfindes elementer fra Verdensmålene i formålsparagraffen og helt ned i de konkrete faglige mål for forskellige fag. Elementer af Verdensmålene genfindes således her:

 

  • Folkeskolelovens formålsparagraf
  • Fælles Mål for geografi, biologi og samfundsfag indeholder mange færdigheds- og vidensområder fra Verdensmålene
  • Det tværgående tema "Innovation og entreprenørskab", som skal indtænkes i alle fag (understøtter Verdensmål nr. 7, 9, 11 og 13)
  • Det obligatoriske emne "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab" (understøtter Verdensmål nr. 3 "Sundhed og trivsel")
  • Det obligatoriske emne "Uddannelse og Job" (understøtter Verdensmål 8 "Anstændige Jobs og økonomisk vækst")

 

Nogle skoler arbejder med eksplicitte forløb og aktiviteter med fokus på Verdensmål, men alle skoler arbejder med Verdensmålene som en del af det faglige indhold i fagene og obligatoriske emner.

 

Verdensmål på dagtilbudsområdet

Tilsvarende arbejdes der med Verdensmålene på dagtilbudsområdet. At arbejde med Verdensmålene i en dagtilbudskontekst er en måde, hvorpå det pædagogiske personale kan tage børnenes oplevelser og bekymringer om for eksempel trivsel, klimaet, naturen, affald og genbrug mm. alvorligt og gå i dialog med dem, hvilket understøtter lovkravet om at inddrage børnenes perspektiv. Der arbejdes således med verdensmålene på dagtilbudsområdet gennem:

 

  • Dagtilbudslovens formålsparagraf vedrørende de seks pædagogiske læreplaner
  • Fokus på økologiske og bæredygtige principper
  • Læreplanstemaerne "Social udvikling" og "Alsidig personlig udvikling" (understøtter Verdensmål 3 "Sundhed og trivsel”) 
  • Læreplanstemaet "Natur, Udeliv og Science" (understøtter Verdensmål 14 og 15 “Livet i havet” og “Livet på land”).

  

Certificeringer af skoler og dagtilbud

Lindbjergskolen er certificeret af UNESCO som Verdensmålsskole og arbejder nu på at blive en del af det internationale UNESCO-netværk. Blandt tiltagene på Lindbjergskolen er et valgfagshold af verdensmålsambassadører. I uge 41 afholder Lindbjergskolen desuden Verdensmålsuge, som kulminerer i en stor messe torsdag i uge 41. Her er hele lokalområdet og andre interesserede inviteret.

 

Flere andre skoler i Herning Kommune har andre certificeringer, som er relevante for arbejdet med Verdensmålene. Tjørring skole har således grønt flag på 10. år og er dermed en grøn skole og Lundgårdskolen er certificeret ”Red barnet skole”, hvor fokus blandt andet er på børns rettigheder og trivsel.

 

17 af Herning Kommunes dagtilbud er certificeret "Grønne Spirer", som i særlig høj grad fokuserer på udeliv, natur, miljø og en grøn og sund hverdagskultur for børnene. Dagtilbuddene bliver præmieret med grønne spireflag for særlige indsatser indenfor det naturpædagogiske felt. Der er hejst mere end 170 spire-flag i Herning Kommunes institutioner gennem årene, hvilket ifølge Friluftsrådet nærmer sig en Danmarksrekord. Der er for tiden 17 dagtilbud i kommunen, der har flaget oppe.

 

I 2020 vil der blive sat fokus på de forskellige certificeringer gennem videndeling mellem skoler og dagtilbud med henblik på gensidig inspiration.

 

Verdensmålsuge

I 2020 vil der blive arbejdet på, at der, udover det løbende arbejde med verdensmålene i fagene og i det pædagogiske arbejde, tilrettelægges en målrettet indsats i form af en verdensmålsuge. Herning Kommune har fået tilbud om deltagelse i det regionale projekt om Verdensmål kaldet Nordlys. I projektet afholdes Verdensmålsuge i uge 36. Det kunne være en mulighed for en fælles Verdensmålsuge. Alternativt kunne uge 41, som i forvejen bruges til bevægelse, udvikles til at være en fælles Verdensmålsuge.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

atBørne- og Familieudvalget drøfter yderligere tiltag i forhold til arbejdet med verdensmålene i Børn og Unge
at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagen blev drøftet. Der igangsættes ikke yderligere for nuværende.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P21-1-17 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om forældrebestyrelsernes sundhedsmæssige dagsordener

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Maja Krarup Lenger

Sagsresume

På det fælles samrådsmøde den 28. august 2019 var sundhed tema for aftenen. På baggrund heraf har Børne- og Familieudvalget efterspurgt, hvilke sundhedsmæssige dagsordener forældrebestyrelserne i dagtilbud og skoler er særligt optagede af.

 

Børne- og Familieudvalget orienteres hermed om de emner, forældrebestyrelserne er optagede af inden for temaet sundhed.

Sagsfremstilling

Børn og unges SIF-udvalg (Sundhed, Idræt og Forebyggelse) havde på samrådsmødet i august 2019 forberedt oplæg og stande med en række af de indsatser, som daginstitutionerne og skolerne arbejder med for at fremme børn og unges sundhed og trivsel. Indsatserne ligger alle inden for Herning Kommunes sundhedsforståelse ”Alle børn og unge har ret til et sundt liv”, som er en fælles måde at tænke børn og unges sundhed som potentialer for den enkeltes trivsel og læring, men også som en investering i et langt og sygdomsfrit liv (se Herning Kommunes sundhedsforståelse i bilag).

 

På baggrund af samrådsmødet i august er ledelserne i alle dagtilbud og skoler blevet spurgt om, hvilke sundhedsmæssige dagsordener deres bestyrelse er optaget af. Figuren nedenfor illustrerer, hvilke emner forældrebestyrelserne er særligt interesserede i. Vær opmærksom på, at mange af bestyrelserne har fokus på mere end ét emne.

 

Figur 1: Sundhedsmæssige dagsordener i forældrebestyrelser

 

Som det fremgår af figuren ovenfor, er de tre emner, som flest forældrebestyrelser er optagede af: kost, fysisk aktivitet og mental sundhed/trivsel.

 

Kost:

Der er 33 forældrebestyrelser, som nævner, at de er optagede af kost. I den forbindelse har bestyrelserne været med til at formulere institutionens eller skolens kostpolitik. Bestyrelserne er optagede af, at en næringsrig og mættende kost er afgørende for børnenes læring og trivsel. Flere af bestyrelserne har derfor fokus på, at maden, som serveres for børnene eller kan købes i skoleboderne, skal være sund.  Derudover er nogle af bestyrelserne optagede af det stigende antal overvægtige børn og unge og hvilke handlemuligheder, der er i forhold til dette. Flere af bestyrelserne har desuden fokus på samarbejdet mellem forældre og institution/skole omkring ansvaret for, at børnene får sunde mad- og måltidsvaner.

 

Fysisk aktivitet:

I 29 af forældrebestyrelserne er fysisk aktivitet, bevægelse og motorik emner, de er særligt optagede af. Flere af bestyrelserne har blandt andet fokus på, at der prioriteres faciliteter og læringsmiljøer, som indbyder til bevægelse og dermed skaber forudsætninger for et højere fysisk aktivitetsniveau blandt børnene. I dagtilbudsbestyrelserne er der fokus på, at institutionerne arbejder med bevægelse som en del af deres pædagogiske arbejde med læreplanstemaerne. I flere af skolebestyrelserne nævnes et fokus på at tilrettelægge skoledagen med mere bevægelse i undervisningen – dette blandt andet i form af samarbejder med idrætsforeninger.

 

Mental sundhed/trivsel:

Der er 26 af forældrebestyrelserne, som nævner mental sundhed eller trivsel som et fokuspunkt. I den forbindelse er bestyrelserne involverede i institutionens eller skolens udarbejdelse af antimobbestrategien. Desuden er bestyrelserne generelt optagede af, at alle børn er en del af fællesskabet og har gode relationer og venskaber. De er optagede af, at institutionen eller skolen opbygger et miljø, hvor børnene føler sig trygge, da dette er grundlaget for at kunne trives. I sammenhæng med bestyrelsernes fokus på børnenes generelle trivsel nævnes også digital trivsel og dannelse som et opmærksomhedspunkt. Her har flere af forældrebestyrelserne blandt andet arbejdet med mobilpolitik samt forældrenes rolle. 

 

Udover de tre ovenstående emner, som er de hyppigste, er flere af bestyrelserne optagede af det fælles ansvar for børnenes og de unges sundhed, hvorfor samarbejdet mellem institution/skole og forældre også er en vigtig del af arbejdet. Desuden har flere af bestyrelserne fokus på indsatser til at forebygge, at de unge drikker alkohol, tager stoffer eller ryger.

 

Sidstnævnte er i tråd med, at der pr. 1. januar 2020 er indført røgfri skoletid for elever på alle folkeskoler i Herning Kommune. Forvaltningen er ved at samle op på skolernes erfaringer med implementering af røgfri skoletid. Dette fremlægges ved punktets behandling på udvalgsmødet.

 

I det vedlagte bilag fremgår hver enkelt forældrebestyrelses uddybning af de emner, de er optagede af.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 81.00.00-P00-1-17 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om projekt FastNets fremtidige fokus

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Majgård Kjær

Sagsresume

På mødet den 11. december 2019 (punkt 144) blev det i forbindelse med evalueringen af projekt FastNet aftalt, at Børne- og Familieudvalget skal præsenteres for, hvordan fastholdelsen af lærere i Herning Kommune har været, inden projektet blev igangsat i skoleåret 2017/18. Dette samt projektets fremtidige fokus forelægges udvalget til orientering. Det anbefales, at projektets fremtidige fokus bliver mere på fastholdelse end rekruttering.

Sagsfremstilling

Projektet FastNet blev igangsat i skoleåret 2017/18. De første tre skoleår (2017/18, 2018/19 og 2019/20) af projektet FastNet har fokus været på at give nyansatte lærere i Herning Kommune den bedst mulige start på ansættelsen. FastNet indeholder en række aktiviteter, som har fokus på at være ny i lærergerningen og ny i Herning Kommune (se bilag for beskrivelse af indholdet i projektet).

 

Skoleårene 2015/16 og 2016/17

Evalueringen af projekt FastNet, som blev forelagt Børne- og Familieudvalget i december, fokuserede på skoleåret 2017/18 og 2018/19, da vi naturligvis ikke ved, om de lærere, der er blevet ansat i skoleåret 2019/20, forsat er ansat i Herning Kommune ved skoleårets afslutning.

 

For at give evalueringen af FastNet et sammenligningsgrundlag er det blevet undersøgt, hvor mange af de lærere, der er blevet ansat i skoleårene 2015/16 og 2016/17, der fortsat er ansat i Herning Kommune pr. årsskiftet 2019/20 (se bilag).

 

I løbet af skoleårene 2015/16 og 2016/17 er der samlet blevet ansat 157 nye lærere. Fordelingen mellem nyuddannede lærere og lærere med erfaring fremgår af nedenstående figur.  

 

Af de 157 nyansatte lærere har 71 været ansat i tidsbegrænsede stillinger eller i et vikariat. Disse ansættelser baserer sig på en fast periode, hvorfor stillingen er midlertidig. Disse ansættelser har således en ”naturlig udløbsdato”, og lærerne har dermed som udgangspunkt ikke mulighed for at påvirke deres fremtidige ansættelse i kommunen. Derfor vil disse lærere ikke blive indregnet i opgørelsen af, hvor mange lærere ansat i skoleårene 2015/16 og 2016/17, der fortsat er ansat i Herning Kommune.

 

Af de 86 lærere, som er ansat i ikke-tidsbegrænsede stillinger, er 55 fortsat ansat i kommunen. 41 af disse er ansat i skoleåret 2015/16, mens de resterende 14 blev ansat i skoleåret 2016/17. Fastholdelsesandelen for lærere ansat i skoleårene 2015/16 og 2016/17 ligger således på 64 procent.

 

Dette betyder ligeledes, at der er 31 lærere (svarende til 36 procent), der ikke længere er ansat i kommunen. Fratrædelserne fordeler sig i tre kategorier, som ses i nedenstående tabel.

 

Kategorier

Antal lærere

Uden begrundelse/eget ønske

27

Fratrådt efter orlov

2

Sydgom/opsagt

2

 

Det skal desuden nævnes, at der er en mindre tendens til, at lærere fratræder deres stilling i juni og juli, ofte efter et års ansættelse.

 

Resultatet af evalueringen af FastNet

For nyansatte lærere i Herning Kommune i skoleåret 2017/18 og 2018/19 tilknyttet projektet FastNet, var 79,7 procent fortsat ansat ved årsskiftet 2019/20. Det skal dog understreges at begge opgørelser tager udgangspunkt i en lille gruppe. Derfor vil små udsving have stor betydning for fastholdelsesandelen.

 

Projektets fremtidige fokus 

FastNet har hovedsageligt fokuseret på at give nyansatte lærere i Herning Kommune en god start i forsøget på at fastholde denne gruppe. FastNet vil de kommende år udvide målgruppen til også at omfatte den bredere lærergruppe og ikke blot de nyansatte, så projektets fokus rette mere mod fastholdelsesdelen.

 

I forbindelse med videreudviklingen af projektet er skoleledelserne blevet inddraget gennem et fagopdelt ledermøde. Her pegede skoleledelserne samlet på følgende tre elementer:

  • Mulighed for co-teaching og vejleder/mentor tid
  • Fokus på skole/hjem samarbejdet
  • Mulighed for kompetenceudvikling efter 4-5 år

 

Disse elementer sammenholdt med anbefalingerne fra lærerkommissionen vil indgå i den videre planlægning af projektet.

 

Udviklingen og planlægningen af FastNet sker i projektets styregruppe. Herningegnens Lærerforeningen inviteres med som sparringspartner.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget taget orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 07.01.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Orientering om affaldssortering på skolerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Grindsted

Sagsresume

Byrådet besluttede i budgetforliget, at skolerne fra 2020 skal affaldssortere i samme fire fraktioner, som husstande skal sortere i fra 2021. Børne- og Familieudvalget orienteres hermed om fremdriften i projektet.

Sagsfremstilling

Fra 1. januar 2021 skal alle husstande i Herning Kommune affaldssortere i fire fraktioner. I den forbindelse ønsker forligspartierne, at folkeskolerne arbejder konkret med at øge elevernes bevidsthed om vigtigheden af at kildesortere affald.

 

Det er besluttet, at samtlige folkeskoler i Herning Kommune allerede fra 2020 går over til affaldssortering i fire fraktioner. Der afsættes i 2020 en million kroner til sorteringskasser og tilpasninger på de enkelte skoler og 460.000 kroner til ekstra kørsel/flere tømninger af den nye ordning.

 

Fra 2021 afsættes årligt 300.000 kroner til dækning af øgede driftsomkostninger til skolernes affaldssortering. Ændringer i affaldshåndteringen berører ud over skolerne også Genbrug og Affald, som skal håndtere affaldet efterfølgende, og Kommunale Ejendomme, som skal sikre containerpladser og anden opbevaring ved skolerne og herunder sikre, at brændbart affald ikke udgør en brandrisiko for bygningerne. Herudover skal lærere, elever, rengøringspersonale og tekniske servicemedarbejdere involveres, da den nye håndtering berører deres daglige arbejdsgange.

 

Der er nedsat tre arbejdsgrupper: 1) udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale til lærere og elever, 2) håndtering af affaldet på skolerne og 3) containerløsninger på skolerne og afhentning af affaldsfraktionerne. De tre arbejdsgrupper er bredt sammensatte med deltagere fra de relevante instanser.

 

Da flere daginstitutioner har fælles containersystem med skolen, er det nødvendigt også at involvere daginstitutionerne. De skal under alle omstændigheder affaldssortere i samme fire fraktioner fra 2021.

 

Tidsplan:

  • Februar 2020: Alle ledernetværk har fået præsenteret affaldskonceptet og har haft mulighed for at melde tilbage med opmærksomhedspunkter
  • Marts 2020: skoler og institutioner skal vælge mellem forskellige spande-løsninger, som er godkendt af rengøringspersonalet, skolerne og Genbrug og Affald. Skoler og institutioner bestiller spande efter behov og konkret vurdering. Økonomi til spandeindkøb fordeles efter antal klasser på skolen. For institutioner fordeles efter antal indskrevne børn.
  • April 2020: Informationsgruppen udsender information til brug for lærere og pædagoger, dels om den nye affaldshåndtering og dels om det pædagogiske materiale om affald, som kommer til 1. juni
  • Maj 2020: affaldsspandene leveres og køres ud til skoler og institutioner. Pedellerne går herefter i gang med montering af spandene
  • Juni 2020: informationsgruppen udsender pædagogisk materiale til skoler og institutioner
  • August 2020: 1. august affaldssorteres der i 4 fraktioner på alle skoler og på institutioner med fælles containersystem med skolerne

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-6-20 Sagsbehandler: Antonio Alejandro Mosquera Barahona  

Orientering om økonomistatus på serviceområde 16 Børn og Familie

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes, Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget har besluttet at følge udviklingen i økonomien på serviceområde 16, Børn og Familie. I sagen fremlægges status for de første to måneder af 2020 til orientering.

Sagsfremstilling

Som en opfølgning på budgetvedtagelsen vedrørende budget 2020 blev det i Børne- og Familieudvalget den 13. november 2019 besluttet at iværksætte korrigerende handlinger for at sikre budgetoverholdelse i 2020.

 

Regnskabsresultatet for 2019 foreligger nu og her fremgår et merforbrug på -5,5 mio. kr. på området. Ved efterårets budgetopfølgning var forventningen et merforbrug på -9 mio. kr. Det forbedrede resultat skyldes hovedsageligt enkeltstående forhold vedrørende 2019, som ikke kan forventes at lette presset på området i 2020. Det er derfor vigtigt for at opnå budgetbalance i 2020, at området lykkes med at gennemføre de korrigerende handlinger som besluttet i november måned i Børne- og Familieudvalget.

 

Da der kun er gået to måneder af året, kan man ud fra et økonomisk perspektiv alene kommentere bestemte relevante bevægelser. Det er dog svært at give et entydigt billede af, hvordan økonomien vil udvikle sig i 2020 på nuværende tidspunkt.

 

På den ene side viser en sammenligning af udgifter på foranstaltningsområdet, at forbruget i de to første måneder ligger på samme niveau som i 2019. Da budgettet i 2020 ligger på et højere niveau, giver forbrugsudviklingen i de to første måneder ikke umiddelbart anledning til yderligere handlinger.

 

På den anden side kan det konstateres, at de besluttede korrigerende handlinger i 2020 på plejefamilieområdet ikke er fuldt indfaset endnu. Dette er naturligt, da sagerne skal håndteres efter en individuel vurdering.

 

De besluttede korrigerende handlinger i 2020 består blandt andet af ændrede fremgangsmåder ved anbringelse i plejefamilie. Indsatserne fremgår nedenfor, med angivelse af udviklingen i de første 2 måneder af 2020:

 

1. Øget antal af netværksanbringelser

Antallet af børn og unge i netværksanbringelser er på nuværende tidspunkt på samme niveau som ved udgangen af 2019.  

 

2. Genforhandling af aftaler til mindre vederlag

På nuværende tidspunkt pågår 1 genforhandling, som ikke er afsluttet. Plejefamilien er aflønnet til 7 vederlag og søges genforhandlet til 5 vederlag. Der har ikke været andre genforhandlinger i 2020.

 

3. Nedsættelse af standard for plejevederlag ved nye anbringelser.

Ved udgangen af februar er der foretaget 5 nye anbringelser i plejefamilie til gennemsnitligt 5 vederlag. Der er sket en afgang på 4 sager til gennemsnitligt 3,7 vederlag.

 

Som støtte for praksisomlægningen er der udarbejdet en vejledning til trinfastsættelse i Herning Kommune. Vejledningen tydeliggør forventningerne til plejefamilier. Aflønningen afspejler barnets særlige livsstadier (spædbarn, på efterskole, i efterværn mv.). Trinene bestemmes af barnets støtte- og belastningsbehov, plejefamiliens opgaver og kompetencer samt plejefamiliens beskæftigelsesgrad. I forhold til beskæftigelsesgraden er det nu kommunalt aftalt, at én plejeforælder kan højst tage plejefamilieopgaver ind, som svarer til en belastningsgrad på 10 vederlag. For én plejefamilie gælder, at der samlet set højst må indtages plejefamilieopgaver svarende til 20 vederlag.

  

Erfaringsudveksling med andre kommuner viser, at budgetterne til at afholde udgifter til tabt arbejdsfortjeneste kan komme under pres, når antallet af børn i netværksplejefamilier stiger. Dette skyldes, at det er en aflønningsform, som kan bruges til denne gruppe. Tabt arbejdsfortjeneste bruges i dag næsten udelukkende til at understøtte forældre med hjemmeboende børn med handicap, som på grund af barnets handicap taber muligheden for at arbejde. Som det fremgår af figuren, er der en stigning af udgifterne i 2019. Dette kan forklares ved, at der er flere personer, som har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Der vil være opmærksomhed på, hvordan udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste udvikler sig i 2020.

 

 

 

Der gøres opmærksom på, at Folketinget har vedtaget en regulering af det ydelsesloft, som afgør, hvornår forældre er berettigede til at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Ændringen betyder øgede udgifter på området, da satsen hæves, og der derfor skal laves en genberegning af de sager, hvor der er givet afslag eller meddelt nedsættelse af ydelsen, som følge af det tidligere gældende ydelsesloft. Genberegningerne foretages i løbet af foråret 2020, med virkning for årene 2017-2020.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-2-19 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsfremstilling

  • Den private daginstitution Børnehuset Tusindfryd, Fasterholt udvider sin normering pr. 1/4 2020 med 2 vuggestuepladser og 2 børnehavepladser. De har således 8 vuggestuepladser og 14 børnehavepladser. Deres driftsgaranti hæves samtidig til 227.000 kr.
  • Samrådsmødet den 26. november 2020 foreslås flyttet til den 19. november 2020.
  • Orientering om besøg fra Kolding kommune den 5. februar 2020.
  • Overblik over hvor mange børn er på de forskellige matrikler i daginstitutionerne.
  • Invitation til arrangement for alle medarbejdere den 26. maj 2020

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-2-19 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer