Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 10. marts 2021
Mødested: Teams

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-A00-1-21 Sagsbehandler: Jytte Grønkjær Jensen  

Regnskab 2020. Resultat, mål og genbevillinger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Jytte Grønkjær Jensen, Maria Laibach Christiansen

Sagsresume

Jf. Regnskabsvejledningen for 2020 forelægges regnskab 2020 samt overførselsønsker fra 2020 til 2021 og til 2022 for Børne- og Familieudvalgets områder til udvalgets godkendelse.


Herudover forelægges målopfølgningen for 2020 på Børne- og Familieudvalgets område til godkendelse.


Det samlede resultat for Børne- og Familieudvalgets område udviser et mindreforbrug på 66,4 mio. kr. på drift. Mindreforbruget fordeles på områder med rammestyring, selvforvaltning og projekter med 67,0 mio. kr. samt et merforbrug på 0,6 mio. kr. som vedrører områder uden for rammestyring.


Der søges overført i alt 54,4 mio. kr. fordelt med 28,7 mio. kr. til 2021 og 25,7 mio. kr. til 2022.


På anlæg udviser regnskabet et mindreforbrug på 68,8 mio. kr., hvor 68,3 mio. kr. søges overført til 2021.

Sagsfremstilling

Mål 2020

I henhold til regnskabsvejledningen skal der følges op på, om de politiske mål for 2020 er opfyldt.


Målopfølgningen sker under ét på tværs af Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn, Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler samt Serviceområde 16 Børn og Familier. Målopfølgningen sker i forhold til de to målspor "Alle børn skal være en del af fællesskabet " og "Alle børn skal blive så dygtige, de kan". Budgetmålet om nedbringelse af skolefravær er en vigtig indsats for begge målspor.

Målopfølgningen forelægges til udvalgets godkendelse, jf. vedlagte bilag.


Driftsresultat 2020

Regnskab 2020 samt overførselsønsker fra 2020 til 2021 og 2022 for Børne- og Familieudvalgets områder fremlægges til udvalgets godkendelse. Dette sker forud for behandlingen af de samlede regnskabs- og overførselssager, der forelægges henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12. april 2021 og Byrådet den 20. april 2021.


Hovedtallene for året fremgår af nedenstående tabel:


Tabel 1. Resultat og overførsler fra 2020 til 2021/2022.

Note: I afvigelseskolonnen er + = mindreforbrug og - = merforbrug


Som det fremgår af tabel 1, udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 66,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.


Der søges overført i alt 54,4 mio. kr. fordelt med 28,7 mio. kr. til 2021 og 25,7 mio. kr. til 2022 i det omfang, der kan findes plads i budgetrammen i 2022. Midlerne vil i givet fald kunne anvendes i 2022 til drift, anskaffelser mv. af de pågældende skoler og institutioner uden hensyntagen til sanktionslovgivningen.


Der tilgår i forbindelse med overførselssagen 12,0 mio. kr. til de likvide midler. Beløbet er sammensat af 12,6 mio. kr. fra det rammestyrede område og -0,6 mio. kr. fra områder udenfor rammestyring.


Samlet set giver regnskabsresultatet anledning til at bemærke, at 2020 har været et særligt vanskeligt år at navigere i. I løbet af året har der på alle serviceområder været ned- og genlukninger som følge af COVID-19. Det har medført tilbageholdenhed på grund af manglende overblik over, hvordan de kommende måneder ville udvikle sig samt manglende mulighed for at realisere de planlagte aktiviteter. COVID-19 nedlukningerne har også betydet, at aktivitetsniveauet har være dæmpet på en måde, som ikke tidligere er set. Det har været et nyt forhold at håndtere budgetopfølgningsmæssigt, idet der løbende har skullet tages stilling til, om aflyste aktiviteter kunne afvikles på et senere tidspunkt af året. Dette har langt hen på året været forventningen, som dog ikke viste sig at holde stik, da de sidste måneder af året var præget af en ny nedlukning.


Endvidere bemærkes det, at den endelige udmelding vedrørende COVID-19 kompensation skete sidst på året i december måned. Dette har medvirket til en vis budgetusikkerhed på området. Den samlede COVID-19 kompensation til Børne- og Familieudvalgets område udgjorde 9,5 mio. kr., hvor de samlede udgifter i november måned blev opgjort til 16,5 mio. kr. Skoler og Dagtilbud blev på dette tidspunkt fuldt kompenseret.


Som følge af den nye ferielov blev der med udgangen af august måned ændret på udkonteringen af feriepengeforpligtigelsen til fratrådte medarbejdere. Der blev ikke længere beregnet skyldige feriepenge for de medarbejdere, som fratrådte efter den 31. august. Det har igennem året været uafklaret, hvordan forpligtigelsen ville blive håndteret. Beløbet for de tre serviceområder er beregnet til at udgøre 5,8 mio. kr.


Af nedenstående beskrivelse af hvert af serviceområderne fremgår specifikke forhold og forklaringer på regnskabsresultatet samt forslag til anvendelse af overførslerne. En mere uddybende regnskabsforklaring fremgår desuden af vedlagte bilag kaldet "Bemærkninger vedr. regnskab 2020", som blandt andet indeholder regnskabsbemærkninger vedrørende hvert dagtilbud og skole.


Anlæg


Tabel 2. Anlæg. Resultat og overførsler 2020

Note: I afvigelseskolonnen er + = mindreforbrug og - = merforbrug


Anlægsregnskab 2020 udviser et samlet mindreforbrug på 68,8 mio. kr. Heraf foreslås overført 68,3 mio. kr. til 2021 til færdiggørelse af igangværende og/eller planlagte projekter. Specifikation af regnskabsresultatet på anlæg uddybes senere i sagsfremstillingen.


Driftsresultat og overførsler serviceområde 10 Dagtilbud for børn

Regnskabsåret 2020 slutter med et samlet mindreforbrug på 19,1 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 7,7 mio. kr. på selvforvaltning, 10,4 mio. kr. på rammestyring samt 1,0 mio. kr. på projekter.


Tabel 3: SO10 Dagtilbud. Resultat og overførsler 2020

Note: I afvigelseskolonnen er + = mindreforbrug og - = merforbrug


Decentrale konti - selvforvaltning:

Selvforvaltningsområdet dækker over udgifter til kommunale daginstitutioner, Dagplejen samt decentrale midler som findes i centrale puljer. Området udviser et mindreforbrug på 7,7 mio. kr.


2020 har, som nævnt ovenfor, været præget af COVID-19 med anderledes driftsvilkår og usikkerheder. Herudover er 2020 det første år, hvor dagtilbuddene drifter området uden SFO. I bilaget "Bemærkninger vedr. regnskab 2020" er fremgår regnskabsbemærkninger vedrørende hvert enkelt dagtilbud.


På selvforvaltningsområdet findes endvidere centrale puljer til for eksempel længerevarende sygdom og studerende. På dette område er der i 2020 et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Disse midler forventes anvendt på:

  • 0,6 mio. kr. overføres til sprogforløb i 2021. Indsatsen kommer i tillæg til de eksisterende midler til sprogvurdering m.v.
  • 0,6 mio. kr. overføres til dækning af udgifter på det specialpædagogiske område i 2021, hvor der forventes et udgiftsniveau, som ligger ud over det budgetterede i 2021.


Centrale konti - rammestyring og projekter:

På de centrale konti registreres blandt andet udgifter til søskendetilskud og friplads, indbetalinger fra forældre og centrale puljer, som blandt andet indeholder indtægter fra forældre i andre kommuner og demografiregulering.


Mindreforbruget udgør 10,4 mio. kr. og skyldes hovedsageligt disse forhold:


  • På området vedrørende forældrebetaling samt søskende- og fripladstilskud ses et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. Beregning af tilskud sker på baggrund af forældres indkomstgrundlag. På baggrund af historiske erfaringer fremskrives disse. Behovet i 2020 har været mindre end forudsat. En andel af dette mindreforbrug angår en regulering modtaget sidst på året, som vedrører tidligere år.
  • I forhold til private institutioner er der et merforbrug på -1,9 mio. kr. Hertil bemærkes, at der var budgetteret med en stigning i 2020 baseret på erfaringerne fra 2018 og 2019. Stigningen blev imidlertid ikke så stor som forventet. Hvor den i 2018 og 2019 i gennemsnit var på 6 %, blev den i 2020 ”kun” på 3%
  • Ikke afholdte implementeringsaktiviteter i forbindelse med de nye styrkede pædagogiske lærerplaner udgør et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.
  • Lavere børnetalsafregning end forventet på grund af faldende børnetal i Dagplejen betyder et mindreforbrug på de centrale konti på 2,6 mio. kr.
  • Der har været en mindre regulering af rengørings- og forbrugsbudgettet efter overgangen fra fritidshjem til SFO end først antaget. Det betyder et mindreforbrug på 1,9 mio. kr.
  • Endvidere er der et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som primært opstår, da der i 2020 ikke er konteret udgifter til overgangen fra NemBørn til Aula.
  • 1,5 mio. kr. vedrører andre afvigelser imellem budget og forbrug, blandt andet udskydelse af håndværksydelser til vedligeholdelsesopgaver.


Derudover er der tale om projekter, som ikke er blevet afsluttet i 2020, og som fortsætter i 2021, og hvor der derfor er brug for at overføre midlerne til 2021.

Det ene projekt er forankret i Østbyens Børnehuse og vedrører flere pædagoger til børn i udsatte positioner. Der er søgt om en forlængelse af projektperioden til 2022, således at midlerne i stedet kan anvendes til slut i projektet. Det andet projekt vedrører kompetenceudvikling, der er udskudt på grund af COVID-19 til 2021.


Mindreforbruget på det rammestyrede område udgør 10,4 mio. kr., som ønskes overført til nedenstående formål:


  • 0,250 mio. kr. vedr. "Sangglad Mini" i vuggestuer. "Sangglad Mini" er i 2020 udrullet i dagplejen og med denne tilførsel gives der mulighed for et lignende forløb i vuggestuerne.
  • 0,3 mio. kr. afsættes til håndværkerydelser. På grund af ventetid på håndværkere i 2020 er etablering af krybberum blevet udsat til 2021.
  • 1,1 mio. kr. ønskes afsat til forbedring af IT-infrastrukturen i Dagtilbud. Der er i de kommende år løbende brug for udskiftning og forbedring af IT-infrastrukturen. Med denne tilførsel håndteres udskiftningsbehovet i 2021.
  • 3,1 mio. kr. afsættes til at dække forskydning i demografiregulering fra 2020 til 2021.På grund af forskel i opgørelsestidspunktet af børnetallet i demografimodellen og det faktisk forventede børnetal i 2021, er der behov for de ekstra midler i 2021.
  • Resterende midler udgør 5,7 mio. kr., som tilgår de likvide midler.


Driftsresultat og overførsler for serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler

Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler slutter året med et mindreforbrug på 31,2 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 22,5 mio. kr. på selvforvaltning, 5,4 mio. kr. på rammestyring samt 3,4 mio. kr. på projekter:


Tabel 4: SO12 Folke- og Ungdomsskoler. Resultat og overførsler 2020

Note: I afvigelseskolonnen er + = mindreforbrug og - = merforbrug


Decentrale konti - Selvforvaltning:

På de decentrale konti findes driftsudgifterne til folkeskoler, SFO, specialskoler, special-SFO, ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (Knudmoseskolen) og ungdomsskole (UngHerning). Resultatet på skoler og SFO viser et mindreforbrug på 22,5 mio. kr.


Også på skoleområdet har 2020 været præget af COVID-19 med anderledes driftsvilkår og usikkerheder. Herudover er 2020 det første hele år, hvor skolerne drifter SFO-området. I bilag "Bemærkninger vedr. regnskab 2020" er der kommentarer vedrørende hver skole og SFO.


På selvforvaltningsområdet findes endvidere centrale puljer til for eksempel længerevarende sygdom i skole og SFO. På dette område er der i 2020 et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr. Disse midler forventes anvendt på denne måde:

  • 2,2 mio. kr. overføres til 2021 og anvendes til to-lærer-ordning i skoleåret 2021/2022, med henblik på at understøtte skolerne i at håndtere det faglige og sociale efterslæb, elever har på grund af COVID-19. Den samlede pris for to-lærer-ordningen er godt 5,0 mio. kr., hvor den resterende del finansieres af mindreforbrug på de centrale konti (se afsnit nedenfor).
  • 1,0 mio. kr. overføres til 2022 til brug for specialpædagogisk opkvalificering af medarbejdere på specialområdet. Som følge af den nye folkeskolelov har fokus været på undervisningskompetence (linjefag), hvorved kompetenceudvikling inden for specialpædagogik har været nedprioriteret. Derudover er det, som var planlagt i 2020 for en stor dels vedkommende blevet aflyst på grund af COVID-19.


Centrale konti (rammestyring) og projekter:

På centrale konti bogføres udgifter vedrørende fælles puljer, udgifter/indtægter for køb/salg af pladser på specialundervisningsområdet og "grænsekrydsere", udgifter til fri- og privatskoler og efterskoler samt udgifter til befordring af elever i grundskolen.


Resultatet på centrale konti viser samlet et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Beløbet er sammensat af en række poster.


Der har været mindreforbrug (ialt 13,4 mio. kr.) på en række områder, blandt andet følgende:

  • På Skole-IT er der opstået et mindreforbrug på 1 mio. kr., da det ikke har været muligt at få indkøbte varer leveret, samt at der ikke er brugt midler på udvikling og kurser, som planlagt.
  • Tomgangsudgifter Hammerum/Gjellerup udgør 1 mio. kr. i mindreudgift. Forventningen var, at Hammerum og Gjellerup skole skulle tomgangsdriftes hele 2020, men begge ejendomme blev afhændet i maj måned. Her ved havde Børn og Unge kun udgiften i 5 måneder.
  • Mindreforbruget vedrørende Fastnet på 1,1 mio. kr. skyldes, at antallet af nyansættelser har været mindre en det budgetterede og at introarrangementer har været aflyst på grund af COVID-19.
  • Affaldssortering udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Indsatsen blev først igangsat pr. 1. august og ikke 1. marts som forudsat. Forsinkelsen skyldes blandt andet COVID-19-situationen. Derudover er der indgået bedre aftaler med entreprenørerne end budgetteret.
  • Overskud på forbrugsafgifter udgør 2,2 mio. kr. Skolerne har modtaget budget til forbrugsafgifter, men budgettet er ikke forbrugt, og blev derfor indhentet til centrale konti.
  • Overskud på hovedrengøringsbudget udgør 1,2 mio. kr. Skolerne har fået dækket udgiften til rengøring på skole og SFO.
  • Efteruddannelse i historie/naturteknik (midler fra budgetforlig) udviser et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Midlerne blev givet til efteruddannelse af lærere i historie og naturteknik, men det har ikke været muligt at bruge midlerne, jf. sag behandlet i Børne- og Familieudvalget i juli 2020.
  • Mindreforbrug vedr. fællesarrangementer og tolkepulje er COVID-19 relaterede og udgør 0,5 mio. kr.
  • Udskudt ejendomsskat - her udgør mindreforbruget 0,8 mio. kr.
  • Mindreforbrug på 2,4 mio. kr. til specialområdet. Dette dækker hovedsageligt over flere indtægter fra andre kommuner vedrørende elever på Valdemarskolen samt et mindreforbrug på køb af specialpladser i andre kommuner.
  • Mindreforbrug ved mellemkommunale (grænsekrydsere) er på 0,4 mio. kr. Dette skyldes flere indtægter fra grænsekrydsere på almenområdet. Der var forventet 2019-niveau.
  • Andre reguleringer udviser et mindreforbrug på samlet 2,0 mio. kr.


Herudover har der været et merbrug i forhold til det budgetterede på 8,0 mio. kr. Afvigelsen er opstået som følge af flytning af budgetmidler til etablering af trappeelevator på Aulum-Hodsager skole, COVID-19-kompensation til skoler/SFO udover det modtagne beløb samt flytning af budgetmidler til et anlægsprojekt på Brændgårdskolen, jf. politisk behandling i Børne- og Familieudvalget i oktober 2020.


På skoleområdet er der flere projekter med ekstern finansiering. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et mindreforbrug i ”Skolefonden” på 3,4 mio. kr. Midlerne er reserveret til kompetenceudvikling og renovering af faglokaler. I henhold til genbevillingsreglerne forventes overskydende midler vedrørende projekter overført til 2021.


Mindreforbruget på det rammestyrede område på 5,4 mio. kr. som ønskes anvendt på denne måde:

  • 3,1 mio. kr. afsættes til to-lærer ordning i indskolingen og 9. klasse. Midlerne anvendes i skoleåret 2021/2022. Den samlede pris herfor er 5,0 mio. kr., hvor den resterende del dækkes af mindreforbrug på decentrale puljemidler (se afsnittet ovenfor).
  • Resterende midler udgør 2,3 mio. kr., som tilgår de likvide midler.


Driftsresultat og overførsler for serviceområde16 Børn og Familie

Serviceområde 16, Børn og Familie slutter året med et mindreforbrug på 16,1 mio. kr.

Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. på selvforvaltning, et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. på rammestyring, et merforbrug på 0,6 mio. kr. udenfor rammestyring og et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på projekter.


Tabel 5.SO16 Børn og Familie. Resultat og overførsler 2020

Note: I afvigelseskolonnen er + = mindreforbrug og - = merforbrug


Decentrale konti - Selvforvaltning:

På de decentrale konti findes driftsudgifterne til den kommunale tandpleje, ambulante tilbud på Markedspladsen, Mejeriet, Døgn- og Familiestøtte Herning, Tandplejen og Herning Krisecenter. I 2020 er der et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr.


Ved Døgn- og Familiestøtte Herning er der samlet et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Det skyldes altovervejende et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på afdeling Agerbo samt et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på Herning Krisecenter.


Hvad angår Agerbo, skyldes mindreforbruget flere vakante stillinger grundet rekrutteringsudfordringer, få sygemeldinger og færre aktiviteter/udflugter grundet COVID-19. Der var planlagt anlægsprojekt med forventet start i november, hvilket er forsinket. Agerbo er en del af det takstfinansierede område. Det er forventningen at taksten i 2022 vil blive reduceret som følge af overskuddet i 2020. Ved Herning Krisecenter handler mindreforbruget om salg af ekstra pladser 0,1 mio. kr. og ikke forbrugte midler fra 2019 0,4 mio. kr. Derudover har Herning Krisecenter fået projekt- og fondsmidler.


Det samlede resultat for regnskabsåret 2020 ved Tandplejen viser et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det skyldes en betydelig nedsat og udskudt aktivitet i Tandplejen under COVID-19 i 2020, herunder nedsat aktivitet (færre regninger modtaget) fra eksterne leverandører fra privat praksis og Region Midt.


Ved de Ambulante tilbud er der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Her har der været vakancer samt mindre aktivitet og færre udgifter som følge af COVID-19.


Af bilag "Bemærkninger vedr. regnskab 2020" fremgår regnskabsforklaringer fra hver afdeling/budgetområde.

Centrale konti (rammestyring) og projekter:

Indeholdt i rammestyringen er myndighedsområdet, de centrale refusionsordninger samt Sundhedsplejen og PPR. Resultatet på de centrale konti viser et mindreforbrug på 8,5 mio. kr.


På myndighedsområdet ses et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Mindreforbruget er primært opstået som følge af færre anbringelser, end det var tilfældet i tidligere år. Området gennemgås nøjere i bilaget "Bemærkninger vedr. regnskab 2020".


De centrale refusionsordninger viser merindtægter på 3,6 mio. kr., som kan henføres til merindtægter i 2020 og tidligere regnskabsår, som hovedsageligt følger af BDO gennemgang.


For både PPR og Sundhedsplejen ses et samlet mindreforbrug på 2,0 mio. kr. For begge områder gælder, at mindreforbruget er påvirket af COVID-19. Der har været nedsat aktivitet på en række skolerelaterede tilbud, hvilket også har haft indflydelse på vakancesituationen. Det er vurderingen, at der er skubbet opgaver til 2021.


Overførselsønskerne på centrale konti / det rammestyrede område udgør i alt 8,5 mio. kr.:

  • 3,9 mio. kr. ønskes overført til dækning af udgifter på myndighedsområdet i 2021. Dette skyldes at der i 2021 kan imødeses øgede udgifter til indsatser både til børn med massive funktionsnedsættelser og flere anbringelser samt til specialiserede indsatser vedrørende blandt andet spiseforstyrrelser og misbrug. Som det ser ud nu, forventes det at være en COVID-19 relateret effekt og ikke en strukturel ubalance. Der arbejdes fortsat med tilpasning af udgifter til plejefamilier jf. byrådets beslutning i december 2019.
  • 4,6 mio. kr. ønskes tilført til de likvide midler.


Mindreforbrug på projekter skyldes udskydelser, der er COVID-19-relaterede. Jf. genbevillingsreglerne overføres mer- og mindreforbrug i eksternt finansierede projekter til det kommende regnskabsår.


Centrale konti (udenfor rammestyring)

På de centrale konti udenfor rammestyring er der et merforbrug på 0,6 mio. kr. Området vedrører Servicelovens §41 og §42, som handler om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn. Der er 50% refusion af udgifterne. Jf. styringsprincipperne overføres midlerne ikke til serviceområdet, men tilgår de likvide midler.


Anlæg


Tabel 6. Anlæg regnskab og overførsler 2020.

Tabellen viser et samlet mindreforbrug på 68,8 mio. kr. hvoraf 68,3 mio. kr. ønskes overført til 2021.


Mindreforbruget er hovedsageligt opstået i forbindelse med følgende anlægsprojekter:

  • Talentskole Holing Sportscenter (19,4 mio. kr.)
  • Engblommen - Snejbjerg (19,5 mio. kr.)
  • Højgårdområdet (skoleområde og børnehus) bidrager i alt et mindreforbrug på 12,3 mio. kr.


I bilagene er en samlet oversigt over anlægsprojekter.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at regnskabsresultatet for 2020 og de overordnede bemærkninger hertil jf. sagen tages til efterretning,
at målopfølgning 2020 på Børne- og Familieudvalgets område godkendes,
at de i sagen skitserede overførselsønsker for drift på i alt 54,4 mio. kr. godkendes, hvoraf 28,7 mio. kr. søges overført til 2021 og 25,7 mio. kr. søges overført til 2022, i det omfang der kan findes plads i budgetrammen for 2022,
at de i sagen skitserede overførselsønsker for anlæg på i alt 68,3 mio. kr. søges overført til 2021.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-21 Sagsbehandler: Jytte Grønkjær Jensen  

Orientering om økonomien på serviceområde 16, Børn og Familie

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

 Børne- og Familieudvalget følger udviklingen i økonomien på serviceområde 16, Børn og Familie, tæt. I sagen fremlægges status for de første 2 måneder af 2021 til orientering.

Sagsfremstilling

Dette er årets første orientering om økonomien på serviceområde 16. Det korrigerede budget i 2021 er fordelt på områderne ud fra lidt forskellige principper:

  • På de decentrale rammestyrede områder er der kun få ændringer i forhold til det vedtagne budget.
  • På de takststyrede områder i Døgn og Familiestøtte Herning, er udgifts- og indtægtsbudgetter lagt på baggrund af aktuel og forventet belægning i løbet af året.
  • På myndighedsområdet er budgettet lagt på basis af det aktuelle og det forventede antal anbringelser i 2021.
  • På det forebyggende område er budgettet lagt på basis af dels erfaringer fra tidligere år dels aktuelt kendskab til dyre enkeltsager i 2021.


For alle områder gælder, at der er blevet tildelt det budget, som vurderes nødvendigt på baggrund af en række forudsætninger. Dette har betydet, at der nu resterer en negativ budgetsaldo på 3,9 mio. kr., som der ikke er dækning for. I forbindelse med overførselssagen for 2020, anmodes der derfor om dækning af dette beløb. Såfremt dette imødekommes, er det p.t. forventningen, at der kan opnås budgetbalance i 2021.


Det er forventningen, at 2021 i lighed med 2020 vil være påvirket af COVID-19 med de deraf følgende budgetmæssige usikkerheder.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 17.27.00-A00-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Fastsættelse af måltal for søgning til ungdomsuddannelserne i 2022

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X


X







Øvrige sagsbehandlere: Christina Mølsted Madsen

Sagsresume

Kommunerne skal hvert år offentliggøre søgetallene til ungdomsuddannelserne og fastsætte måltal for søgningerne for det kommende skoleår. Dette skal ske for 9. og 10. klasseeleverne. Fastsættelsen af måltallene skal ske inden udgangen af marts måned. Dette fremgår af bekendtgørelsen om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.


Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget godkender måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for 2022. Desuden indstilles det, at Beskæftigelsesudvalget tager orientering om måltallene til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal hvert år offentliggøre søgetal til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever. Desuden skal de fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for det kommende skoleår for 9. og 10. klasseelever.


Søgetal og måltal opgøres i følgende tre kategorier:

  1. Erhvervsuddannelser, både eud og eux
  2. Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
  3. Øvrige (FGU, STU, Ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde og andet)


Søgetal og måltal skal opgøres i procent både for kommunens 9. og 10. klasseelever. Det er Undervisningsministeriets opgørelse af søgetallene, der benyttes.


I nedenstående tabel 1a og 1b ses de officielle søgetal til ungdomsuddannelserne for 2018-2020. Desuden fremgår forslag til måltal for søgningen i 2022. De officielle søgetal for 2021 bliver først offentliggjort ultimo marts. Det er derfor ikke muligt at have dette års officielle søgetal med i overvejelserne, når måltallene for 2022 fastsættes.

Tabel 1a: Søgetal og måltal for søgningen til ungdomsuddannelser – for 9. klasse


Officielle søgetal 2018

Officielle søgetal 2019

Officielle søgetal 2020

Måltal for 2022

Erhvervsuddannelser (både EUD og EUX)

20,7%

21,5%

21%

25%

Gymnasiale uddannelser (både 2 og 3-årige)

71,7%

69,8%

66,9%

71%

Øvrigt (FGU, STU, Ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde og andet)

7,6%

8,7%

11,5%

4%

Kilde: De officielle søgetal fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik, der er trukket på baggrund af optagelse.dk medio-ultimo marts hvert år.


Tabel 1b: Søgetal og måltal for søgningen til ungdomsuddannelser – for 10. klasse


Officielle søgetal 2018

Officielle søgetal 2019

Officielle søgetal 2020

Måltal for 2022

Erhvervsuddannelser (både EUD og EUX)

22,2%

24,1%

22,8%

25,5%

Gymnasiale uddannelser (både 2 og 3-årige)

70,9%

68,4%

70%

69%

Øvrigt (FGU, STU, Ungdomshøjskole, udlandsophold, arbejde og andet)

7,3%

7,6%

7%

5,5%

Kilde: De officielle søgetal fra Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik, der er trukket på baggrund af optagelse.dk medio-ultimo marts hvert år.


De foreslåede måltal har været drøftet i Uddannelsesrådet. Dermed har alle ungdomsuddannelserne haft mulighed for at drøfte måltallene med deres bestyrelser. Uddannelsesrådet bakker op om måltallene.


Foreløbige søgetal for 2021

De officielle søgetal for 2021 bliver, som nævnt, først offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside ultimo marts. Ved fastsættelsen af måltallene for 2022 er det derfor ikke muligt at have de officielle søgetal for 2021 med i overvejelserne. Det er dog muligt at se på de foreløbige søgetal for 2021. Disse fremgår af vedlagte bilag (slide 1). De foreløbige søgetal kan ikke sammenlignes med de officielle søgetal for de tidligere år. Dette skyldes, at de foreløbige søgetal kun dækker elever, der har søgt inden for tilmeldingsfristen, og som er erklæret uddannelsesparate til den ungdomsuddannelse, de har søgt. Derudover ses det, at der også i år er sket fejlindberetninger til kategorien "øvrigt". Forældre og elever skal selv indberette. Her ses det, at flere har kategoriseret 10. klasse under "øvrigt", hvilket er en fejl. Andelen af elever i kategorien "øvrigt" vil derfor formentligt være lavere i de officielle tal. De foreløbige søgetal for 2021 skal derfor tages med forbehold, men kan bruges som et pejlemærke for udviklingen. Både Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget vil blive orienteret om de officielle søgetal for 2021 på det næstkommende udvalgsmøde.


Videreførelse af måltal fra 2021

Med måltallene for 2022 lægges der op til videreførelse af måltallene for 2021. Det skyldes, at det indeværende skoleår har været præget af anderledes vejlednings- og uddannelsesforberedende aktiviteter. Grundet COVID-19-nedlukning og onlineundervisning af eleverne har uddannelsesaftener og åbent hus-arrangementer på mange ungdomsuddannelser været virtuelle. Desuden har intro-kurser og brobygning været anderledes. De fleste af ungdomsuddannelserne har kørt rundt til grundskolerne med præsentationer til eleverne. Eleverne har derfor ikke været ude på ungdomsuddannelserne. De har derfor ikke oplevet uddannelsesmiljøerne. På baggrund af et sådant anderledes skoleår er det i uddannelsesrådet drøftet at fastholde de samme måltal som for 2021. Forslag til måltal fremgår også af bilaget (slide 2).


I vedlagte bilag (slide 3) er de officielle søgetal for 2020, de foreløbige søgetal for 2021 og måltallene for 2022 - både i procent og antal - sammenholdt.


Det fremadrettede perspektiv

Børne- og Familieudvalget har tidligere besluttet, at der skal være en temadrøftelse om de unges valg af ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Temadrøftelsen er planlagt baseret på lokale data på skoleniveau. Formålet med drøftelserne er at få input til en langsigtet plan for, hvordan den nationale målsætning om, at minimum 30% af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Drøftelserne vil ske med afsæt i den samlede ambition om at rekruttere til erhvervsuddannelserne - også ældre elever, herunder udslusning fra gymnasier og voksenlærlinge. Ønsket er at have et samlet fokus på at øge tilstrømningen til erhvervsuddannelserne. Drøftelserne skal give afsæt for fastlæggelse af fremadrettede målsætninger og indsatser på området.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender måltallene for søgning til ungdomsuddannelserne for 2022.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-A26-2-19 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Ansøgning om kortere skoledag på almenområdet inkl. modtageklasser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Efter Folkeskolelovens § 16 d stk. 1 ansøger 24 skoler Børne- og Familieudvalget om mulighed for kortere skoledage på mellemtrin og i udskolingen samt i modtageklasser. Ansøgningerne fremlægges til Børne- og Familieudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Med aftale om justering af folkeskolen bortfaldt kravet om konkret og individuel vurdering for afkortning af skoledagen på almenområdets 4. - 9. klassetrin. Hermed gælder konvertering af understøttende undervisning ikke længere kun i særlige tilfælde.


Dette er reguleret i Folkeskolelovens § 16 d, der giver alle klasser på mellemtrin og i udskolingen mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med op til 2 ugentlige timer med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.


De andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, kan for eksempel være:

  • To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin
  • Særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever
  • Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse


Børne- og Familieudvalget har tidligere besluttet fire kriterier for omlægning af timer fra den understøttende undervisning. De fire kriterier, der ligger til grund for ansøgningerne, er :

  • Må ikke medføre et øget pasningsbehov
  • Må ikke medføre omlægning af buskørsel
  • Må ikke påføre forældrene udgifter
  • Gives til to-lærerordninger


Begrundelse for de klasser, der ønskes afkortet for, er udarbejdet lokalt på skolen. Skolen har fremsendt en kort faglig begrundelse.


Bestyrelserne på 24 skoler ansøger om kortere skoledage på almenområdets mellemtrin, udskoling og modtageklasse. Skolernes samlede ansøgninger fremgår af bilag 1. Skolernes evaluering af indeværende skoleårs nedsættelser fremgår af bilag 2.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender skolernes ansøgninger om kortere skoledage på almenområdet i skoleåret 2021/2022.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-A26-2-19 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Ansøgning om kortere skoledag for specialklasser

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Efter Folkeskolelovens § 16 b stk. 2 ansøger 7 skoler Børne- og Familieudvalget om mulighed for kortere skoledage for deres specialklasser i skoleåret 2021/2022. Ansøgningerne forelægges Børne- og Familieudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Med aftale om justering af folkeskolen blev Folkeskolelovens § 16 b omskrevet, så den fremover kun omfatter klasser i indskolingen samt specialklasser og specialskoler.


Det betyder, at den kun kan anvendes på klasser med særligt behov. Der vil således kunne ske en nedskalering af skoleugens længde, hvis det findes hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen.


Børne- og Familieudvalget har tidligere besluttet fire kriterier for omlægning af timer fra den understøttende undervisning.


De fire kriterier, der ligger til grund for ansøgningerne, er:

  • Må ikke medføre et øget pasningsbehov
  • Må ikke medføre omlægning af buskørsel
  • Må ikke påføre forældrene udgifter
  • Gives til to-lærerordninger


Begrundelse for hver enkelt klasse er udarbejdet lokalt på skolen. Skolen har fremsendt en kort faglig begrundelse.


7 skoler ansøger om kortere skoledage for specialklasser. Skolernes samlede ansøgninger fremgår af bilag 1. Skolernes evaluering af indeværende skoleårs nedsættelser fremgår af bilag 2.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender skolernes ansøgninger om kortere skoledage for specialklasser i skoleåret 2021/2022.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.00.00-A26-2-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Ansøgning fra Koglens interne skole om reduktion i timetallet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Efter Folkeskolelovens § 16 b ansøger Koglens interne skole på de sikrede afdelinger i Stakroge om nedsættelse af undervisningstimetallet i folkeskolens boglige fag. Ansøgningen fremlægges Børne- og Familieudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Koglens interne skole på de sikrede afdelinger i Stakroge modtager unge anbragt efter § 63 b i lov om social service. Den gennemsnitlige anbringelsestid pr. ung er ca. 70 dage.


Under anbringelsen tilbydes alle unge (uanset alder) undervisning på folkeskoleniveau og undervisning i håndværksmæssige færdigheder.


Af hensyn til de unge gennemføres al skoleundervisning i mindre grupper og altid med to-lærerordning. Begrundelsen for denne ordning er, at Koglen oplever meget store variationer i de unges faglige niveauer og motivation for undervisning samt sikkerhed for såvel anbragte som ansatte. Diagnoser ses ofte hos flere af eleverne, hvorfor den tætte lærerkontakt er nødvendig for at skabe fremdrift i undervisningen og give mulighed for tæt individuel sparring og vejledning til eleverne.


Undervisningen i folkeskolens boglige fag gennemføres i tidsrummet 8.30 - 14.10. I skoleåret 2021-2022 undervises i 42 uger, hvilket udgør 1191 timer.


På baggrund af ovenstående samt § 16 b i lov om folkeskolen ansøger Koglen om godkendelse af det nedsatte timetal, eftersom det ikke når de 1400 timer, som lov om folkeskolens § 14 foreskriver for et skoleår på 7. - 9. klassetrin. Undervisningen tager primært udgangspunkt i hovedfagene dansk, engelsk, matematik og kulturfag.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender, at undervisningstimetallet på den interne skole nedsættes som ansøgt.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om fjerde status vedrørende "Meningsfulde Fællesskaber"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Sara Kjær Abildgaard

Sagsresume

Strategien "Meningsfulde Fællesskaber" er gældende i perioden 2020 til 2023. Derfor igangsættes der løbende initiativer, som skal understøtte skabelsen af meningsfulde fællesskaber blandt børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler.


Børne- og Familieudvalget får hvert kvartal en status på implementeringen af strategien. Sagen fremlægges til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Ved udgangen af 2020 afsluttede seks arbejdsgrupper deres arbejde. Arbejdsgruppernes drøftelser resulterede i forskellige produkter, som danner baggrund for nogle af de initiativer, der blandt andet igangsættes i 2021. I Bilag 1 Understøttelse af Meningsfulde Fællesskaber beskrives nogle af disse initiativer i kapitel 4. Initiativerne er præsenteret kort nedenfor.


Fritids- og foreningsliv

I Herning Kommune arbejdes der med forskellige initiativer, som skal understøtte at særligt børn og unge i udsatte positioner (herunder børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk) har mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet. Nogle af disse initiativer er blandt andet fritidspas-ordningen, klubtilbud i UngHernings-regi, aktiviteter planlagt af Plads til Forskel samt fritidsvenner og mentorer.

I andre kommuner arbejdes der også med forskellige tiltag, som skal øge børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter. Se bilag 2 for en uddybelse af tiltag i Herning Kommune og indholdet i tre andre kommuners tiltag, som inspiration til det videre arbejde med at understøtte børn og unges i deltagelse i fritids- og foreningsliv.


Sang og musik i dagtilbud og skoler

På dagtilbudsområdet indledes arbejdet omkring etablering af et sangaktivitetsudvalg for dagtilbud. Inspirationen til udvalget hentes fra arbejdet med skolernes musikudvalg. Sangaktivitetsudvalgets opgave bliver blandt andet at koordinere musikalske arrangementer for dagtilbuddene og løbende give inspiration til, hvordan der lokalt kan arbejdes med sang og bevægelse.


For at sætte øget fokus på musik i specialtilbuddene indledes arbejdet omkring et tættere samarbejde mellem skolerne. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, hvis indledende arbejde blandt andet fokuserer på, hvilke initiativer skolerne ønsker at være fælles om vedrørende musik i specialtilbuddene.


Barnets og den unges perspektiv

Et af temaerne i ”Meningsfulde Fællesskaber” er ”barnets og den unges perspektiv”. Dette hænger desuden sammen med budgetmålet om "inddragelse af børn og unge", som er gældende fra 2021.

På skoleområdet arbejdes der løbende med inddragelse af barnets og den unges perspektiv blandt med afsæt i de nationale trivselsmålinger. Derudover sættes der øget fokus på kompetenceudvikling hos lærerne med fokus på inddragelse af barnets og den unges perspektiv.


På dagtilbudsområdet planlægges et kompetenceløft for alle AKT-medarbejdere (Adfærd, Kontakt og Trivsel), som skal sætte fokus på deres aktørrolle i forhold til barnets perspektiv. AKT-medarbejderne vil være frontløbere hos de enkelte dagtilbud vedrørende prioritering og vejledning af kollegaer i inddragelse af børnenes perspektiv.

Se bilag 1 for mere information om ovenstående og øvrige initiativer, der arbejdes med vedrørende barnets og den unges perspektiv.


Til dette møde har Børnehuset Brændgård udarbejdet en video om, hvordan de arbejder med meningsfulde fællesskaber i deres institution. Forud for mødet får udvalget tilsendt videoen, så den kan ses af udvalgsmedlemmerne inden mødet.


Segregeret specialundervisning i Herning Kommune

Slutteligt skal det nævnes, at Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har udgivet en rapport, som har fokus på andelen af segregerede specialundervisningselever (segregeringsprocenten) i de danske kommuner. Rapporten viser, at segregeringsprocenten i Herning Kommune er omkring landsgennemsnittet. Nedenstående tabel viser udviklingen i segregeringsprocent i Herning Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Se bilag 3 for mere information om udviklingen i segregeringsprocent.



2011/

2012

2012/

2013

2013/

2014

2014/

2015

2015/

2016

2016/

2017

2017/

2018

2018/

2019

2019/

2020*

Herning Kommune

4,0

4,1

4,4

4,3

4,1

4,1

4,1

4,2

4,4

Landsgennemsnit

4,3

4,3

4,1

3,9

3,9

3,9

4,0

4,3

4,5

Note: Af tabellen fremgår de faktiske segregeringsprocenter for skoleårene 2011/2012 til 2019/2020. Der er således ikke taget højde for elevgrundlag.

*Baseret på elevgrundlag burde segregeringsprocent i Herning Kommune have været 4,3 % i skoleåret 2019/2020.


Der er ingen tvivl om, at dagtilbuds- og skoleledelserne i meget høj grad er bevidste om inklusionsdagsordenen. Dagtilbuds- og skoleledelserne arbejder dedikeret og insisterende på at skabe dagtilbud og skoler, hvor så mange børn og unge som muligt kan deltage i fællesskaberne. Derfor er ledelserne også optaget af hele tiden at justere og kvalificere medarbejderne og deres egen praksis til gavn for børnene og de unge.


På trods af de negative følger af COVID-19 har der været en positiv effekt på lærernes og pædagogernes tydelighed og nærvær og dermed på nogle børn og unges deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Forudsigeligheden og tydeligheden er hjulpet på vej af retningslinjer og procedurer omkring faste mindre grupper, tydelige forventninger, mere ro, fysisk afmærkning af lege/pauseområder med videre. Det skal dog nævnes, at mens nogle børn og unge, der tidligere har været i udfordringer og i udsatte positioner, har haft langt bedre deltagelsesmuligheder i fællesskaberne under COVID-19 har andre børn ikke draget samme fordel, og flere befinder sig i mistrivsel og ensomhed.


Det skal dog siges, at dagtilbuddene og skolerne naturligvis er udfordret af, at COVID-19-situationen efterhånden har været en del af hverdagen i et år. Men denne træthed opleves ikke at have en negativ påvirkning på dagtilbuddenes og skolernes arbejde med at inkludere så mange børn som muligt i almentilbuddenes fællesskaber.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.27.00-A00-1-20 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Godkendelse af arbejdet med erhvervspraktik for elever i 8. eller 9. klasse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Maja Krarup Lenger, Jørn Thomsen

Sagsresume

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 1. juli 2020 (punkt 81) besluttede udvalget, at alle elever skal i erhvervspraktik i enten 8. eller 9. klasse fra skoleåret 2021/2022. Desuden pegede udvalget på at sætte fokus på forældrenes rolle i forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse. Disse to indsatser skal bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. På udvalgsmødet den 19. august 2020 (punkt 104) godkendte udvalget igangsættelse af en inddragende proces for at kvalificere arbejdet med henholdsvis meningsfuld erhvervspraktik og forældreinddragende indsatser. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget godkender arbejdet med erhvervspraktik.

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget ønsker, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Udvalget besluttede derfor, at alle elever skal i erhvervspraktik i enten 8. eller 9. klasse fra skoleåret 2021/2022. Desuden ønsker udvalget at sætte fokus på forældrenes rolle i forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse.


I efteråret 2020 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter af skoleledere fra overbygningsskoler, lederen af 10. klasse, ledelse og konsulent fra Center for Børn og Læring samt ledelsesrepræsentant fra Uddannelsesvejledningen (Beskæftigelse). Inddragelsen af relevante aktører skal bidrage til at skabe gode rammer for både meningsgivende erhvervspraktik og forældreinddragelse, som passer ind i skolernes praksis. Arbejdsgruppen har indtil nu arbejdet med kvalificering af modeller for erhvervspraktik og vil i de kommende måneder tage fat på arbejdet med forældrerettede indsatser.


Status på arbejdet med erhvervspraktik

Arbejdsgruppen har drøftet forskellige modeller for arbejdet med erhvervspraktik og er kommet frem til, at der bør være et minimumskrav for skolernes arbejde med erhvervspraktik. Hertil kan der lokalt vælges at gøre mere end det foreskrevne minimum.


Arbejdsgruppens minimumsmodel kan skitseres således (se også bilag 1):

  • Fem dages individuel praktik* (inklusiv forberedelse og efterbehandling).
  • Praktikken placeres på enten 8. eller 9. årgang. Det besluttes lokalt, hvornår det passer bedst.
  • Arbejdet med erhvervspraktik understøttes af praktikportalen Elevpraktik.dk.
  • Arbejdet med erhvervspraktik understøttes af en fælles planlægningsskabelon til praktikperioder. Skabelonen har fokus på før-, under- og efterbehandling af praktikken.


*Alternativer til individuel praktik: Gruppepraktik eller samarbejde mellem hele klasser og virksomheder (virksomhedsuge, adoption, læringsforløb, partnerskab etc.) svarende til en varighed af minimum 5 dage.


Minimum fem dage inklusiv forberedelse og efterbehandling:

Det er arbejdsgruppens anbefaling, at alle skoler afsætter minimum fem dage til erhvervspraktik (inklusiv forberedelse og efterbehandling). Argumentet herfor er, at eleverne på den ene side skal være ude i en virksomhed længe nok til at få et reelt indtryk af arbejdspladsen. På den anden side vægter det, at skolerne kan afsætte én hel uge til erhvervspraktikken. På denne måde vurderer arbejdsgruppen, at eleverne som minimum kommer ud i en virksomhed i tre dage, mens de sidste to dage bruges på forberedelse og opsamling.


Alternativer til individuel praktik:

Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne benytter sig af individuel praktik som den grundlæggende model for arbejdet med erhvervspraktik. Dette skyldes, at arbejdsgruppen vurderer, at det giver mest kvalitet i forhold til formålet med erhvervspraktikken, at eleverne får indblik i en virksomhed eller en arbejdsplads efter egen interesse. Hertil anbefaler arbejdsgruppen, at der kan gøres brug af enten gruppepraktik eller samarbejder mellem hele klasser og virksomheder som alternativer - så længe det har en varighed på minimum fem dage.


Arbejdsgruppen vurderer, at gruppepraktik er et godt alternativ for de elever, som ellers ville være endt med et praktiksted af lav faglig kvalitet. Ved at koble flere elever sammen kan det løfte kvaliteten.


Arbejdsgruppen kan se fordele ved at lave tætte samarbejder med virksomheder for en hel klasse. På den måde får hele klassen den samme oplevelse og indsigt i en arbejdsplads. Der er dog brug for samarbejde med store virksomheder med flere forskellige afdelinger, for at eleverne kan møde noget forskelligt undervejs. Det er derfor ikke en model, som alle skoler kan benytte sig af. Arbejdsgruppen ser det som en mulighed for de skoler, der har ressourcerne og kontakterne til det.


Understøttelse:

Skolernes arbejde med erhvervspraktik understøttes af praktikportalen Elevpraktik.dk (se bilag 2).

Arbejdsgruppen vurderer, at der er mange fordele ved portalen, blandt andet:

  • Portalen giver bedre mulighed for at hjælpe eleverne på vej ift. praktik (for både uddannelsesvejledere og lærere).
  • Portalen kan bidrage til at nå uden for forældres netværk.
  • Eleverne får øje på virksomheder, de ikke selv have tænkt på.
  • Virksomhederne har skrevet ind, hvad eleverne får lov til i praktikken (forventningsafstemning).
  • Eleverne kan læse om virksomheden på portalen – hvad virksomheden står for, mv.


Udover portalen har arbejdsgruppen udarbejdet en fælles planlægningsskabelon med fokus på før-, under- og efterbehandling af praktikken. Denne skal ligeledes understøttende skolernes forberedelser til erhvervspraktikken (se bilag 3).


Forpligtelse med erhvervspraktik gælder om udgangspunkt for alle 8.-9. klasseelever i Herning Kommunes folkeskoler, også elever i specialklasser eller på specialskolen, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Den overordnede planlægningsskabelon er i den forbindelse blevet kvalificeret af lederen på Valdemarskolen, således at der også er en planlægningsskabelon særligt målrettet specialklasser og specialskolen (se bilag 4).

Økonomi

Indkøb af adgang portalen Elevpraktik.dk koster 83.480 kr. årligt. Udgiften betales af en central konto i Center for Børn og Læring.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender arbejdet med erhvervspraktik.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.04.00-Ø40-1-20 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Godkendelse af pilotprojekt hos Museum Midtjylland vedrørende undervisningstjeneste

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X



X






Øvrige sagsbehandlere: Sara Kjær Abildgaard og Michelle Marie Østergaard Johnsen

Sagsresume

Museum Midtjylland ansøger Børne- og Familieudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget om medfinansiering til et nyt og målrettet toårigt pilotprojekt omkring historiske skoleforløb for alle kommunens 3. klasses elever samt en styrket undervisningstjeneste.


Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget godkender og igangsætter projektet.

Sagsfremstilling

Museum Midtjylland arbejder i forvejen tæt sammen med mange af kommunens skoler og institutioner. I 2019 var blandt andet mere end 400 børnehavebørn igennem et målrettet undervisningsforløb i konceptet ”Museum for dig!” på Frilandsmuseet og Tekstilmuseet i Herning. I dette koncept fik børnene blandt andet lov til at høre historiske fortællinger, se autentiske genstande og selv prøve kræfter med fortidens teknikker. I forbindelse med nedlukningen i foråret 2020 forsaget af COVID-19 gik Herning Kommune og museet også sammen om nye tilbud til skolerne, hvor der henover ca. fem uger deltog 1.664 skolebørn i et skoleforløb ved de arkæologiske udgravninger i Snejbjerg. Blandt andet med baggrund i erfaringer fra de eksisterende forløb, er der nu ønske om at styrke og formalisere museets tilbud yderligere i form af en formaliseret undervisningstjeneste.


En ny og styrket undervisningstjeneste består i hovedtræk af følgende to punkter:


1. Målrettet opstartsforløb til historieundervisningen for hele 3. årgang.

Målet er at aktivere og involvere en hel årgang ved at tale direkte ind i skolernes historiefag, når 3. klasse påbegyndes. Fokus ligger på dannelse af børnene, udvidelse af deres lokalhistoriske forståelse samt et brugbart afsæt for historieundervisningen. Forløbet skal finde sted på Tekstilmuseet i Herning. Forud for forløbet modtager hver klasse en film, der forbereder dem til besøget. Se bilag for mere information om indholdet i undervisningsforløbet.


2. Opbyggelse af en formaliseret undervisningstjeneste.

Målet er at opbygge en formaliseret undervisningstjeneste, der kan komme alle kommunens børn og unge til gavn med afsæt i alle Museum Midtjyllands besøgssteder. Som udgangspunkt igangsættes en toårig projektperiode, med henblik på eventuel forlængelse. Desuden vil potentialet for yderligere aktiviteter i regi af undervisningstjenesten blive beskrevet.


Pilotprojektet vil overstige kulturbussens kapacitet. Da der er erfaring for, at adgang til transport er afgørende for udbredelsen af et sådan tilbud, er denne en integreret del af projektet.

Økonomi

Den samlede udgift til projektet i den toårige projektperiode er i alt 1,2 mio. kr., fordelt med 0,6 mio. kr. på hvert skoleår. Indeholdt i dette beløb er udgifter til løn, undervisningsmaterialer, transport med videre.


Finansiering af projektet skaffes på følgende måde:


Skoleåret 2021/2022


Museum Midtjylland

300.000 kr.

Børne- og Familieudvalget

150.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

150.000 kr.


Skoleåret 2022/2023


Museum Midtjylland

300.000 kr.

Børne- og Familieudvalget

150.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

150.000 kr.


Finansieringsmodellen er tilrettelagt i dialog mellem Børn og Unge og Kultur og Fritid.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter det beskrevne pilotprojekt
at der bevilliges et tilskud på 300.000 kr. fordelt på 150.000 kr. i 2021 og 150.000 kr. i 2022. Tilskuddet finansieres af Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler, skoleområdet, centrale konti
at bevillingen er betinget af, at der efter projektperioden fremsendes evaluering af indsatsen til forvaltningen.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.06.00-S49-1-20 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Minimumsnormering i Dagtilbud. Godkendelse af indtægts- og udgiftsbevilling samt fordeling i 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Maria Bisgård Abildtrup og Maria Laibach Christiansen

Sagsresume

Med finansloven for 2021 blev regeringen og støttepartierne enige om at fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer til 2024. Konkret blev der afsat 200 mio. kr. mere i 2021 i forhold til de tidligere aftalte 600 mio. kr.


I forhold til finansloven for 2020 er det besluttet, at puljemidlerne skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen og tilskuddet til private institutioner i årene 2021-2023. Dermed vil forældrebetalingen (og følgeudgifterne til friplads- og søskendetilskud) stige som følge af puljemidlerne.


Midlerne fordeles mellem kommunerne efter den enkeltes kommunes andel af skønnede antal 0-5 årige børn. Herning Kommunes andel af puljen er på 12,138 mio. kr.


Jf. budgetforliget for 2020 tilføres de ekstra penge til at øge normeringerne på daginstitutionerne krone-til-krone til børneområdet.

Sagsfremstilling

På finansloven for 2020 var der afsat 600 mio. kr. i 2021 til bedre normeringer i landets daginstitutioner. Denne pulje er blevet udvidet med 200 mio. kr. i 2021 som følge af fremrykningen af indfasningen af minimumsnormeringen til 2024. For Herning Kommune betyder det, at den samlede pulje i 2021 udgør på 12,138 mio. kr.


Midlerne udmøntes via direkte statslig tildelingen til kommunerne og dermed uden forudgående ansøgning lig processen i 2020. Det er et krav, at midlerne ligger ud over det allerede vedtagne kommunale budget for 2021 på dagtilbudsområdet. Midlerne skal anvendes til pædagogisk personale i daginstitutionerne og relaterede udgifter i form af overhead (husleje, it, kompetenceudvikling mv.). Det anbefales, at det i daginstitutionerne i Herning Kommune fortsat tilstræbes, at midlerne anvendes til mere uddannet personale (pædagoger).


Endvidere er det med finansloven for 2021 besluttet, at puljemidlerne skal indgå i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen og tilskuddet til private institutioner i årene 2021-2023. Dermed vil forældrebetalingen (og følgeudgifterne til friplads- og søskendetilskud) stige som følge af puljemidlerne. Der stilles krav om et revisionspåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålene.


Jf. budgetforliget for 2020 tilføres de ekstra midler krone-til-krone børneområdet, herunder Serviceområde 10, Dagtilbud for børn.


Det foreslås, at midlerne fordeles efter antal børn fra 0-5 år i det enkelte dagtilbud og privattilbud. Der forventes ialt 4.093 passede børn i 2021. Midlerne fordeles efter nuværende praksis, hvilket betyder at der tildeles ca. 2.540 kr. pr. børnehavebarn og ca. 4.540 kr. pr. vuggestuebarn.


Ud fra forventet børnetal og tildelingen pr. barn foreslås der følgende fordeling af midlerne mellem de kommunale og private institutioner:


Minimumsnormering 2021 - fordeling

Kommunale institutioner

Private institutioner

I alt

Forventet antal børn

3.686

407

4.093

Fordeling af puljemidler

10,975 mio. kr.

1,163 mio. kr.

12,138 mio. kr.


Beløbene i modellen er udtryk for omtrentlige beløb. Den endelige fordeling til de enkelte daginstitutioner vil forvaltningen foretage ud fra et opdateret forventet børnetal pr. 31. marts. Eksempel på tildeling til de enkelte daginstitutioner fremgår af vedlagte bilag.


Med fremrykningen af indfasningen af minimumsnormeringen blev det besluttet, at puljemidlerne skal indgå i beregningen af forældrebetalingstaksterne. Børne- og Familieudvalget har den 28. januar 2021 besluttet, på trods af de yderligere minimumsmidler, ikke at hæve forældrebetalingstaksterne i 2021, men først fra 2022.

Økonomi

Der anmodes i forbindelse med godkendelse af fordelingsmodellen til daginstitutionerne og de private institutioner samtidig om en indtægts- og udgiftsbevilling på 12,138 mio. kr. i 2021 til Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn til afholdelse af indtægterne og udgifterne. Bevillingen gives med det forbehold, at bevillingen bliver tilrettet ved væsentlige ændringer i fordelingen af puljemidlerne.


Da puljemidlerne om øgede normeringer til daginstitutionerne fordeles ud fra den enkeltes kommunes andel af skønnede antal 0-5 årige børn kendes fordelingen til kommunerne fra 2022-2024 ikke, hvorfor både indtægts- og udgiftsbevillinger til øgede normeringer fra 2022-2024 først kan foretages, når dette ligger klart.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 12,138 mio. kr. i 2021 til øgede normeringer på daginstitutionerne til Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn stednr. 514001
at midlerne fordeles efter den beskrevne model.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.03.30-P00-1-19 Sagsbehandler: Alice Eijgendaal  

Orientering om tilsynsbesøg på Mejeriet, Døgn og Familiestøtte Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes, Signe L. Eggers-Weber

Sagsresume

Socialtilsyn Midt har fremsendt rapport for tilsynsbesøg på Mejeriet, Døgn og Familiestøtte Herning. Tilsynet vurderer, at Mejeriet lever op til kravene. Seneste tilsynsrapport for Mejeriet blev behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde den 1. juli 2020 (punkt 83).


Sagen fremlægges til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Tilsynsbesøget er gennemført den 20. januar 2021. Mejeriet er godkendt til at modtage i alt 8 unge mellem 12 og 23 år. Målgruppen er unge med angst og depression, forandret virkelighedsopfattelse, andre psykiske vanskeligheder, indadreagerende adfærd og diagnoser indenfor autismespektret. Mejeriet er en del af Døgn og Familiestøtte Herning.


Socialtilsyn Midt vurderer, at Mejeriet lever op til kravene. Socialtilsynet vurderer:


  • At Mejeriet understøtter, at de unges potentialer anvendes i forhold til skole og uddannelse, samt at de unge opnår mest muligt selvstændighed og indgår i relationer.
  • At Mejeriet har en klar målgruppe og at metoder og faglige tilgange er med til at de unge udviklings og at Mejeriet opnår positive resultater.
  • At de unge trives og at de har medbestemmelse og selvbestemmelse.
  • At Mejeriet har viden og en indsats som understøtter de unges fysiske og mentale sundhed.
  • At Mejeriet forbygger at der forekommer magtanvendelser, overgreb og vold.
  • At der er en faglig og kompetent ledelse af Mejeriet, hvilket både er i forhold til den faglige og økonomiske drift.
  • At medarbejderne har relevante kompetencer som bl.a. kommer til udtryk gennem samspillet med de unge.
  • At de fysiske rammer og faciliteter understøtter de unges udvikling og trivsel.
  • At tilbuddets økonomi er bæredygtig og gennemsigtig samt at forholdet mellem prisen og den socialfaglige kvalitet er rimelig. Dette medfører, at socialtilsynet samlet set konkluderer, at tilbuddets økonomi understøtter en stabil anbringelse af borgere.


Socialtilsynet opstiller følgende opmærksomhedspunkt:

  • Socialtilsynet henstiller til, at Mejeriet generelt opstiller og arbejder efter konkrete og klare mål for de unge. Herunder også i forhold til uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relationer.


Socialtilsynet rater deres kvalitetsmåling fra 1-5, hvor 5 angiver "i meget høj grad opfyldt". Tilsynet illustrerer deres vurderinger af Mejeriet således:


Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.03.30-P00-1-13 Sagsbehandler: Alice Eijgendaal  

Orientering om evaluering af frikommuneforsøg "Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes, Signe L. Eggers-Weber

Sagsresume

Sundhed og Ældre, Handicap og Psykiatri og Børn og Unge har i samarbejde med Tilsynsenheden i perioden 2016-2020 deltaget i frikommuneforsøg. Forsøgene er en del af frikommunenetværket ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”. Herning Kommune har indgået i netværket sammen med Favrskov, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa Kommuner. Det overordnede formål med forsøgene er at bidrage til en bedre opgaveløsning, og til at borgerne opnår øget selvbestemmelse og frihed i deres hverdag.


Børne- og Familieudvalget godkendte frikommunevedtægten for forsøget på børne- og ungeområdet på mødet den 10. april 2019 (punkt 45). Forsøgene er nu slutevalueret af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Udvalget orienteres om resultaterne og den videre proces.

Sagsfremstilling

Af relevans for børneområdet har Herning Kommune deltaget i forsøg med teknologiske hjælpemidler, blandt andet trædemåtter, bevægelsessensorer og kamerakig på botilbud og plejecentre, forsøg med særlige døråbnere på botilbud og plejecentre og forsøg med teknologiske hjælpemidler på botilbud på børneområdet. Målgruppen for sidstnævnte forsøg er børn og unge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne (for eksempel middelsvær til svær retardering eller infantil autisme), som er anbragt eller anbragt i aflastning på opholdssted eller døgninstitution. Forsøget udvidede mulighederne for at benytte teknologiske hjælpemidler til børn og unge. Der var forventet en lille volumen til forsøget, men der har været inkluderet færre borgere end forventet, grundet færre borgere end forventet med behov.


Der har været størst potentiale for anvendelsen af teknologiske hjælpemidler og særlige døråbnere på plejecentre og botilbud for voksne. Anvendelsen på botilbud på børneområdet har været begrænset. Kun Herning Kommune har indgået i forsøget vedrørende børn og unge.



Teknologiske hjælpemidler på plejecentre/botilbud

Teknologiske hjælpemidler ved hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen

Særlige døråbnere på plejecentre/

botilbud

Teknologiske hjælpemidler til Børn og Unge

Herning

158 (13 kamera)

2

10

2

Favrskov

46 (11 kamera)

0

0

-

Skive

14

-

-

-

Silkeborg

12

-

-

-

Aabenraa

11

-

-

-

Holstebro

9 (4 kamera)

-

-

-

Randers

8 (1 kamera)

-

-

-


I forhold til teknologiforsøgenes virkning, er VIVE's konklusion, at borgere med den afprøvede teknologi opnår øget livskvalitet, frihed og privatliv, at de pårørende er trygge og tilfredse med teknologien, og at medarbejderne opnår et bedre arbejdsmiljø.


Der er gode erfaringer med brug af kamerakig. Det er en afgørende teknologi til blandt andet at give borgeren ro (vedkommende bliver ikke forstyrret i samme grad), minimere konfliktniveauet og samtidig sikre borgerens sikkerhed ved at kunne åbne op for kamerakig og se, om borgeren bliver ængstelig og har behov for hjælp.


Interviewundersøgelsen viser, at hovedparten af både pårørende, medarbejdere og ledere er tilfredse med forsøget og ønsker at fortsætte med anvendelse af teknologier, herunder også kamerakig og særlige døråbnere, men understreger samtidig, at teknologierne skal være et supplement til plejen og ikke må træde i stedet for direkte omsorg.


Forsøget vedrørende børn og unge omfatter kun børn og unge i aflastning. Det er derfor kun relevant for et fåtal af børn eller unge. VIVE har gennemført interviewundersøgelse i forhold til børn- og ungeforsøget. Datagrundlaget for forsøget er for spinkelt til at kunne drage konklusioner. Selvom det må formodes, at der vil findes lignende resultater som de ovenfor nævnte på voksenområdet, vil det kræve afprøvning i større skala at få solid viden på området.


Regeringen vil nu læse evalueringerne fra VIVE og tage stilling til, om resultaterne af forsøgende giver anledning til at ændre lovgivningen. I så fald vil Regeringen søge Folketingets opbakning til indarbejde forsøgene i den generelle lovgivning.


Kommunerne kan fortsætte med forsøgene i 2021, mens det afgøres om forsøgene indarbejdes i den generelle lovgivning.


Der opleves generelt tilfredshed med de muligheder og erfaringer, forsøget har givet. Forsøget fortsætter i 2021 for de to børn.


Sagen fremsendes til Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-2-20 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X









Øvrige sagsbehandlere:

Sagsfremstilling

  • Pasningssituationen i Lind
  • Pasningssituationen i Hammerum-Gjellerup
  • Anbringelse af unge på Mejeriet efter det 18. år
  • Samarbejdsaftale vedrørende fremmedsprogstrategi mellem Ungdomsuddannelserne og Herning kommune (vedlagt)
  • Orientering om forventet antal elever i kommunens modtagerklasser i skoleåret 2021-2022
  • Orientering om prøveafvikling 2021

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-2-20 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer