Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 10. februar 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 17.01.00-A00-2-13 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Orientering om implementering af skolereformen i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Thomas Binderup

Sagsresume

På Herning Kommunes skoler er arbejdet med implementering af de mange elementer i skolereformen fortsat i fuld gang – og skolerne har de første år gjort sig mange gode erfaringer. Børne- og Familieudvalget får en aktuel status på implementeringen af skolereformen i Herning Kommune. Den faglige leder for Center for Børn og Læring (CBL) konsulenterne og to skoleledere orienterer om status på arbejdet ud fra et centralt såvel som et decentralt skoleperspektiv. Endelig vil forvaltningen lægge op til, at udvalget har en drøftelse af udvalgte tematikker i reformen

Sagsfremstilling

Skoleleder Betina Folke, Aulum-Hodsager Skole og skoleleder Elise Cramon, Engbjergskolen har i efteråret 2015 været på studietur til Ontario, Canada for at finde inspiration til Herning Kommunes fortsatte arbejde med skolereformen.

 

Betina Folke og Elise Cramon vil præsentere Børne- og Familieudvalget for de indtryk og de forandringer, som turen har givet anledning til i de to skolers pædagogiske praksis.

 

Efterfølgende vil faglig leder i CBL Thomas Binderup give en aktuel status på arbejdet med projektet ”Indhold i skolereformen”, som er Herning Kommunes ramme omkring arbejdet med reformens indholdsdele på skolerne.

 

I skoleåret 2014-15 - reformens år 1 - havde vi i Herning Kommune fokus på de nye rammer og strukturer, der skulle udvikles for at understøtte indholdsdelen i skolereformen.

I skoleåret 2015-16 - år 2 med reformen - har vi sat fokus på målstyret læring både centralt i CBL og decentralt på skolerne.

 

Ambitionen er, at folkeskolerne i Herning Kommune skal kunne indfri reformens mål om; at skolerne skal kunne udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan; at skolerne skal kunne mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater; og endelig at skolerne skal sørge for, at tilliden til og trivslen i folkeskolen bliver styrket blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

 

Indhold i reformen er Herning Kommunes tilgang til at arbejde med målstyret undervisning i skoleåret 2015-2016. Projektet handler om, at alle folkeskoler i Herning iværksætter et mindre forløb på egen skole ud fra en fremlagt procesplan. Procesplanen er vedhæftet som bilag.

 

Projektet sigter mod to centrale problematikker omkring målstyret undervisning:

 

  1. Hvordan praktiseres målstyret undervisning
  2. Hvordan ledes målstyret undervisning

 

Projekt ”Indhold i skolereformen” har som fokus at styrke skolernes lokale arbejde med målstyret undervisning, men samtidig skal projektet også give indsigter i, hvordan CBL fra et forvaltnings perspektiv kan understøtte skolernes arbejde med målstyret læring.

 

Projektet er baseret på følgende principper:

  • Skolen har ejerskabet
  • Med få og klare mål sikrer vi fokus og prioritering
  • Vi har fokus på at inddrage alle led fra ledelse, medarbejdere og elever
  • Elevernes læring og udbytte er i centrum
  • Vi arbejder vidensbaseret, lærer af hinanden og deler vores erfaringer

 

For at hjælpe alle skoler godt på vej, og for at opkvalificere de pædagogiske ledere, har hvert netværk udvalgt 1 pædagogisk leder, som i starten af skoleåret er blevet klædt på til at være tovholder for de enkelte netværk. Tovholderne mødes hver måned.

 

Omfangsmæssigt deltager samtlige af Herning Kommunes skoler med en leder og 2-5 medarbejdere. Den 3. november 2015 blev der afholdt et Kick off arrangement på Snejbjerg Skole, hvilket markerede starten på aktionslæringsforløbet, som finder sted på hver skole, med udgangspunkt i de enkelte skolers særlige fokusområder.

 

I relation til arbejdet med folkeskolereformen, var alle lærere og ledere inviteret til et arrangement med James Nottingham den 11. november 2015. Der har været rigtig gode tilbagemeldinger på arrangementet fra deltagerne, og Nottinghams pointer vedrørende feedback påtænkes indarbejdet i en lignende proces i næste skoleår, hvor målgruppen tænkes både at være dagtilbud og skoler.

 

Skolereformen er blevet kaldt en lærings-, trivsels- og vidensreform, idet de tre hovedmål:

 

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

 

er blevet oversat til, at eleverne skal lære så meget som muligt imens de trives, hvilket blandt andet skal ske ved, at lærere og skoleledere baserer deres praksis på viden. De første to hovedmål er knyttet til eleverne, mens det tredje mål knytter sig til medarbejdernes pædagogiske praksis, som skal baseres på professionel viden om elevernes læring. Begreberne læring og trivsel sætter eleven og elevens udbytte i centrum for skolens virke, hvilket betoner, at det er for elevernes skyld, at vi holder skole.

 

Forvaltningen lægger med afsæt i ovenstående betragtninger op til en drøftelse af følgende tematikker i Børne- og Familieudvalget med henblik på senere beslutning:

 

  • Hvordan sikrer vi ejerskab til de fremtidige strategier for arbejdet med målstyret læring/målbevidst læring i Herning Kommune?
  • Hvordan får vi ”motiveret” skoleledelserne for ledelse af kerneopgaven ”læring”?
  • Hvilke ønsker er der til etablering af et læringssamarbejde mellem Herning Kommune og et School board i provinsen Ontario i Canada?
  • Hvordan skal lærerne klædes på for at kunne arbejde med målstyret læring/målbevidst læring?
  • De faglige fyrtårne (vejlederne): Hvordan får vi dem gjort til ”målstyringens fanebærere”?
  • Hvordan medtænkes kvalitetsrapporter og udviklingsplaner?
  • Kan James Nottingham give inspiration (“proving is good - improving is better”…)?
  • Hvordan skal målbevidst læring tilpasses den pædagogiske virkelighed på Herning Kommunes skoler? Der er vedhæftet bilag til belysning af dette punkt.

 

Betina Folke, Elise Cramon og Thomas Binderup deltager under punktet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen om status på implementering af skolereformen i Herning Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning. Punktet genoptages på kommende møde.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 28.03.16-G01-1-15 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Tilskud til pasning af egne børn

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

  X

  X

 

Øvrige sagsbehandlere: Søren Buch

Sagsresume

På baggrund af henvendelser fra borgere, der ønsker tilskud til pasning af eget barn i Herning Kommune, er sagen blevet undersøgt af administrationen.

Flere af borgerhenvendelserne refererer til ordningen der bruges i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ordningen har tidligere været benyttet i Herrning Kommune.

Sagsfremstilling

Dagtilbudslovens §86-91 beskriver mulighederne for, at forældre kan få tilskud til at passe deres børn hjemme.

Ifølge loven kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilskuddet kun gives til forældre til børn i en bestemt aldersgruppe – fx 0,5-4 år. Den maksimale tilskudsperiode er fra barnet er 24 uger gammelt til skolestart. Tilskuddets størrelse fastsættes også af kommunalbestyrelsen, men kan højest udgøre 85% af den billigste nettoudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet fastsættes også til at være ens for alle børn omfattet af ordningen. Tilskuddet kan gives for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

 

Loven giver ikke hjemmel til at opstille kriterier for pædagogiske tiltag, der sikrer barnets udvikling, med mindre der iværksættes hjælpeforanstaltninger efter §52 i lov om social service, der anser det for nødvendigt, at barnet er optaget i et dagtilbud – her kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal ydes tilskud.

 

Der skal være opmærksomhed på, at såfremt, det besluttes at yde tilskud til pasning af eget barn, vil det være vigtigt, at man i overvejelserne drøfter det faktum, at der ikke er mulighed for at opstille kriterier og føre tilsyn med kvaliteten i denne ordning. Det skal derfor overvejes om ordningen skal gælde for børn i en bestemt aldersgruppe – for på den måde at sikre, at overgang fra dagtilbud forløber på en måde, der understøtter de politiske årsmål på børne- og ungeområdet herunder de forskellige metoder som fx dialogisk læsning, fremtidens dagtilbud, Sverigesprogrammet, Herningmodellen / PALS og kompetenceløftet i dagplejen, der bruges som veje til de politiske årsmål.

 

 

Økonomi

Der er lavet to udregninger på udgifter ifm tilskud til pasning af eget barn. Tallene er baseret på 2015-takster.

Den billigste nettoudgift pr. måned på 0 - 2,9 års-området i Herning Kommune er 6322,25 kr. og på 2,9 - 6 års-området er den 4303,75 kr.

Tilskuddets størrelse må højest udgøre 85% af den billigste nettoudgift, hvorfor den ene udregning er lavet med afsæt i denne grænse. Den anden udregning tager udgangspunkt i et tilskud på 70% af den billigste nettoudgift.

 

Udgifter til tilskud pr. barn udgør:

 

Alder

Procentdel af nettoudgift

Pr. måned

Pr. år

0 – 2,9 år

70%

4.425,58

53.106,90

0 – 2,9 år

85%

5.373,91

64.486,95

2,9 – 6 år

70%

3.012,63

36.151,50

2,9 – 6 år

85%

3.658,19

43.898,25

 

Ved udregning af den samlede udgift i forbindelse med tilskud til pasning af eget barn i Herning Kommune forudsættes det, at det samlede antal børn, der omfattes af ordningen vil svare til det antal, der benytter ordningen i Ringkøbing Skjern Kommune, hvor 3,33% af de 0,5 - 4 årige benytter ordningen. Omregnet på antal børn i Herning Kommune vil det betyde 123 børn. Det forudsættes samtidigt at 2/3 af børnene er at finde i gruppen 0 - 2,9 år og 1/3 er at finde i gruppen 2,9 - 4 år.

 

Det skønnes, at der ved 123 børn i alderen 0 - 4 år vil være en merudgift ved et tilskud på 70% fra 1,335 mio kr til 5,403 mio kr.

 

Det skønnes, at der ved 123 børn i alderen 0 - 4 år vil være en merudgift ved et tilskud på 85% fra 2,589 mio kr til 6.654 mio kr.

 

Når der laves udregninger, er det altid baseret på vurderinger og skøn og der kan der derfor være forskel på de økonomiske beregninger, som det fx er tilfældet i bilaget til denne sagsfremstilling og de beregninger, der er lavet i denne sagsfremstillng.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at der træffes beslutning om, om ordningen om tilskud til eget barn skal indføres i Herning Kommune
at såfremt der træffes beslutning om at indføre ordningen, at det besluttes for hvilken aldersgruppe, ordningen skal omfatte
at det besluttes hvor højt tilskuddet skal være, dog max 85% af den billigste driftsudgift i et dagtilbud samt finansiering heraf.

Beslutning

Der indføres ikke en ordning til tilskud til pasning af egne børn.

 

Kasper Ravn Fredensborg (R) stemte i mod, idet han principielt mener at forældre bør have tilskud til pasning af egne børn.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-3-15 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Inklusionsstrategi for Herning Kommune 2015-2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Minna Vindbjerg

Sagsresume

Sagen er en genoptagelse af punkt 116 fra BFU mødet den 25. november 2015.

 

Inklusionsstrategien, "Alle børn og unge er en del af fællesskabet", har været sendt til høring i dagtilbuds- og skolebestyrelserne samt øvrige høringsberettigede.

Sagsfremstilling

Fra medio december 2015 til ultimo januar 2016 har strategien med tilhørende bilag været sendt til høring i dagtilbuds- og skolebestyrelserne. Der er i alt indkommet 44 høringssvar fordelt på følgende måde:

  

  • 20 fra dagtilbud inklusiv dagplejen
  • 22 fra skolerne
  • 2 fra faglige organisationer (BUPL &HLF)

 

Centralt i høringsvarene er:

 

Generel stor tilslutning til strategiens mindset i alle høringssvar

 

Desuden tilslutning ift. følgende:

 

·         Inddragelse af forældre samt vigtigheden af at møde forældre som samarbejdspartnere

·         Vigtigt, at der nu er skabt en fælles forståelse og et fælles sprog for inklusion

·         Det mødes med stor tilfredshed, at implementeringsperioden er på 4 år – at nå målene i 2020 vurderes som realistisk

·         Positivt med et øget fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole ift. at sikre overgangsarbejdet

·         De klare rammer for inklusion er med til at lette arbejdet for pædagoger og lærere

·         God ide, at flere uddannes AKT-ressourcepersoner

 

 

Udpluk fra høringssvar:

 

”Bestyrelsen i Børnecenter Nord er begejstrede for den måde institution og skolen bindes sammen i det fælles Mindset. (rød tråd)”

 

”Vi ser positivt på hele inklusionsstrategien som et styringsredskab. Det har vi savnet.” - Børneliv

 

”Det vil være et mål i Børneoasen at involvere forældrene mere i forhold til at alle børn trives på stuerne.”

 

”Det er fra udvalgets side lavet et ualmindeligt flot og grundigt stykke arbejde. Blandt andet er der en tydelig tilgang til de forskellige områder fx de udstukne pejlemærker - Stor anerkendelse herfra.” - Lundgårdskolen

 

 

Udfordringer og efterspørgsler:

 

·         Der opleves en udfordring i at få alle forældre med til forældrearrangementer

·         Bekymring for manglende ressourcer ift. implementeringen. Flere hænder efterspørges.

·         Fortsat efteruddannelse er vigtigt – især for nyansatte.

·         Bekymring for mængden af tiden, der går med beskrivelser og udarbejdelse af principper mm.

·         Ønske om et tættere samarbejde mellem pædagoger og lærere ift. børn i udsatte positioner. 

 

Udpluk fra høringssvar:

 

”Det kan dog være en meget svær opgave for fællesskabet at inkludere alle børn, når personale ressourcerne ikke er til det. Uddannelse er vigtigt.” – Børneoasen Lind

 

”Vi finder det vigtigt, at få forældrene med, hvis det ikke lykkes vil det være en faldgruppe i inklusionsstrategien og vi tænker derfor, at forældredelen kan blive den udfordrende del” - Brændgård.

 

 

 

Ændringer i inklusionsstrategien siden sidste BFU møde den 25. november 2015

 

·         Kan og skal opgaver er omformuleret til Rammer for inklusionsarbejdet og er at finde i slutningen af hvert kapitel (1.5, 2.8, 3.9, 4.4, 5.10, og 6.4)

·         Kravet om at alle dagtilbud og skoler arbejder med Fri for Mobberi er nedtonet til at alle dagtilbud og skoler arbejder med det inddragende forældresamarbejdet, hvor Fri for Mobberi anbefales som metode.

·         Liste over anbefalinger til det gode forældresamarbejde er udarbejdet og indgår under afsnit (4.4)

·         Afsnit om Passion for læring er udgået

 

 

Desuden er følgende afsnit ud-/indgået:

 

·         Afsnit om Kollegial vejledning er udgået

·         Afsnit om AKT konference er indgået ((2.7.1)

·         Afsnit om Herningmodel Skole er indgået (3.3.)

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at strategien vedtages med de foreslåede ændringer.

Beslutning

Godkendt.

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Kasper Ravn Fredensborg og Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 17.03.00-P21-1-15 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Kapacitetstilpasning på specialundervisningsområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo Meldgaard, Sven Nørgaard 

 

Sagsresume

Sagen genoptaget fra Børne- og Familieudvalgets møde d. 19. januar 2016.

 

Der har været afholdt høringsmøde om sagen på Skolernes Samrådsmøde d. 28. januar 2016. I mødet var alle skoledere inviteret til at deltage.

 

Høringen bestod dels af en gennemgang og dels af gruppedrøftelser i de 6 netværksgrupper – hver gruppe afleverede et samlet høringssvar.

 

Sammenskrivning af de 6 høringssvar er vedlagt som bilag.

 

 

Sagsfremstilling

Samlet sagsfremstilling fra 19. januar 2016 pkt. 1: Udmøntning af Byrådets beslutning om kapacitetstilpasning på specialundervisningsområdet.

Ledelsen i Center for Børn og Læring nedsatte ultimo oktober 2015 en arbejdsgruppe.

 

Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer:

 

- Sven Nørgaard (formand)

- Bo Meldgaard, CBL

- Knud Erik Riis, CBL

- Eigil Jensen, Områdeleder, CBF

- Erik Søgaard, skolelederrepræsentant

- Dorte Georgsen, skolelederrepræsentant

- Helen Sørensen, medarbejderrepræsentant

- Mette Isager-Nielsen, sekretær

- Casper Nielsen, Kørselskontoret (ad hoc)

 

Arbejdsgruppen har afdækket en række emner på special-klasseområdet i henhold til kommissoriet. Udover at indfri besparelserne vedtaget af Byrådet i forlængelse af ”Mulighedskataloget” er der yderligere skabt et nødvendigt provenu, der skal anvendes i forbindelse med afviklingen af enkeltinkluderede.

 

Arbejdsgruppens rapport vedlægges sagen som bilag.

 

 

Kørsel af elever til specialtilbud:

 

Ved den årlige re-visitation til specialklasserne vurderes det, om eleven kan overgå fra taxa til offentlig transport. Denne praksis gælder fra 12 års alderen.

 

Det anbefales at re-visitationen indføres for eleverne i centerklasserne med virkning fra 1. aug. 2016 og skønner, at ca. 4 elever fremover vil kunne benytte offentlig transport frem for taxa – stigende til 8 elever fra 1. august 2017.

 

Til at understøtte ovenstående vil det være optimalt om der er bybusstoppested tæt ved skoler med specialtilbud i Herning By og omegn. Specielt er der langt fra nærmeste bybusstoppested til Skolen på Sønderager. Dette bør ændres i forbindelse med Bybusplanlægningen for 2017 og frem.

 

 

Ændring af specialklassestruktur:

 

Der vil blive en del ledige pladser (10-15) i skoleåret 2016-17 i Ung-Hernings skoletilbud Helius. I forhold til aldersgruppe svarer den til elevernes alder i specialklassen på Hammerum Skole.

  

Forslag: Specialklassen i Hammerum nedlægges med virkning fra 1. august 2016 og eleverne overføres til Ung-Hernings tilbud Helius.

 

Det vil betyde en besparelse på 1.425.000 kr. helårligt til undervisere og undervisningsmidler. Hertil kommer 10 færre pladser til kørsel a 55.000 kr. årligt.

  

I Hjørnehuset på Lind Skole er der i indeværende skoleår kun 6 elever. Dette tilbud foreslås nedlagt med virkning fra 1. august 2017 – eleverne fordeles på de eksisterende tilbud.

 

Det vil betyde en besparelse på 1.191.000 kr. helårligt til undervisere og undervisningsmidler. Hertil kommer 6 færre pladser til kørsel a 55.000 kr. årligt.

  

Ved nedlæggelse af såvel Hammerum som Lind skolers specialklasser – bliver der 2 færre enheder til kørselslogistikken. Jo færre enheder jo mere rationelt og dermed færre udgifter. Det skønnes at den samlede kørselsudgift vil falde med 75.000 kr. årligt pr. enhed der lukkes. 

 

 

Omlægning af specialklassetillæg:

 

I henhold til gældende aftaler er der udbetalt et tillæg til undervisere i specialklasser. Tillægget har jvf. udtræk fra lønningskontoret udgjort 1.650.000 kr. årligt. Disse aftaler er nyligt ændret, så det fremover udfases. Nye undervisere i specialklasserne får således ikke tillæg oveni lønnen for undervisning i specialklasser. I takt med denne udfasning indgår værdien heraf i sagen.

 

 

Ressorucetildeling:

 

Ressourcetildelingen til alle specialklasser (på nær Vestervangskolen) tildeles pr. klasse.

 

Det anbefales, at følgende skolers specialklasser med virkning fra 1. august 2016 overgår til tildeling pr. elev:

 

-          Vildbjerg Skole

-          Sønder Felding Skole

-          Sunds Skole

-          Gjellerupskolen

-          Gullestrup Skole

 

Nuværende ressource anvendes fortsat uændret – men udmåles fremover pr. elev i forhold til antal normerede pladser. Er der færre elever end normeringen er sat til reduceres tildelingen tilsvarende.

 

Traditionelt viser planlægningstallene fra marts måned at være større end det faktiske elevtal. Dette betyder at der fremover ved en elevtals tildeling for ovennævnte skoler vil ske en tilbagebetaling. Ud fra de sidste års planlægningstal sammenholdt med de faktiske skønnes en reduktion i udgifter på 600.000 kr. årligt.

 

 

Specialelever anbragt i andre kommuner:

 

Resultaterne af projekt Knæk Kurven siden 2009 kan tydeligt ses på udgifterne til undervisning af elever anbragt i andre kommuner. Den ny inklusionsstrategi kombineret med Sveriges-projektet forventes yderligere at forstærke denne proces.

 

Ved overgangen til 2016 forventes således en mindre udgift på 1,2 mio. kr.

 

 

Økonomi – angivet i årlige 1000 kr.:

 

 

2016

2017

2018

2019

Mulighedskatalog

- 1.000

-3.000

-3.000

-3.000

 

 

 

 

 

Nedlæggelse af specialklassen ”Opti” på Hammerum Skole 1. aug. 2016 – 10 pladser

594

1.425

1.425

1.425

Færre kørselsudgifter 10 x 55.000 kr.

229

550

550

550

Nedlæggelse af specialklassen ”Hjørnehuset” på Lind Skole 1. aug. 2017 – 6 pladser

 

496

1.191

1.191

Færre kørselsudgifter 6 x 55.000 kr.

 

138

330

330

Kørselsoptimering ved 2 færre enheder

31

106

150

150

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4/8 centerelever overgår fra taxa til offentlig transport henholdsvis 1. aug. 2016 / 2017

67

227

320

320

 

 

 

 

 

Udfasning af Special Klasse tillæg

725

1.000

1.200

1.300

 

 

 

 

 

Andre kommuner

1.100

1.200

1.900

1.900

 

 

 

 

 

Elevtals-tildeling

250

600

600

600

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udlægges til skolerne i forbindelse med afskaffelse af enkeltinkluderede elever

1.996

2.742

4.666

4.766

 

 

Enkeltinkluderede elever:

 

Antallet af enkeltinkluderede elever har været stærkt stigende gennem de sidste 8 år. I indeværende skoleår er der således 145 enkeltinkluderede i Herning Kommune.

 

Visitationen af enkeltinkluderede er sket efter samme praksis som elever, der er visiteret til specialtilbud. Når et barn er godkendt til enkeltinklusion bevilges skolen et antal ugentlige timer til støtte.

 

I 2014 ændrede Undervisningsministeriet specialundervisningsbekendtgørelsen på en række områder. I relation til enkeltinkluderede hedder det fremover, at der først er tale om specialundervisning, når det har et omfang af mindst 12 lektioner (a 45 min) ugentlig. I Herning Kommune er der kun 4 elever der opfylder dette krav. De øvrige 141 nuværende enkeltinkluderede elever, der typisk får 4-5 lektioner i ugentlig støtte betragtes ikke fremover som værende specialundervisningselever – og dermed ikke et anliggende for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – men noget der klares lokalt på skolen.

 

Konsekvensen af ovenstående er, at midlerne som hidtil har været anvendt til enkeltinklusion udlægges til skolerne til børn i udsatte positioner eksklusiv midlerne til elever med mindst 12 ugentlige støttelektioner. Syn- og hørehandicappede er ikke omfattet af udlægningen

 

Det vil ikke være muligt at fordele beløbet efter elevtallet på de enkelte skoler uden at en del vil få underskud. Arbejdsgruppen har derfor fået udarbejdet en opgørelse over de enkelte skoledistrikters gennemsnitlige hustandsindkomster – denne kombineret med skolernes elevtal med vægtningen 50 – 50 foreslås anvendt.

 

Der foreslås reserveret en pulje i 2017, 2018 og 2019 til udligning af 7 skoler, der udviser et minus. Det er specielt 2 skoler, der har et stort minus – Skarrild Skole og Ørnhøj Skole. Ved at udligne frem til 2020 er de nuværende enkeltinkluderede elever på disse skoler videre i skolesystemet. Summen af de 7 skolers minusser udgør 680.000 kr.

 

Fremadrettet klares denne opgave på den enkelte skole – dukker der væsentlige udfordringer op håndteres de af skolen i samarbejde med forvaltningen.

 

 

Samlet til fordeling:

 

 

2016

2017

2018

2019

Jvf. Økonomiopgørelsen side 13

*  1.996

2.742

4.666

4.766

Værdi enkeltinkluderede – tabel side 15

 

11.997

11.997

11.997

 

 

 

 

 

Samlet til udlægning

 

16.735

16.663

16.763

Pulje til 5 skoler

 

680

680

680

Udlægges til skoler

 

16.100

16.100

16.100

 

 

 

 

 

Balance

 

-45

-117

-17

 

Fordelingen til de enkelte skoler følger af omstående tabel.

I 2020 og overslagsår er der årligt en restpulje på 663.000 kr. Forslag: Midlerne anvendes til videre-/efteruddannelse til undervisere i specialklasser – puljen udmøntes til målrettet kursusvirksomhed, der aftales mellem de pågældende skoler og forvaltningen.

 

Direktøren for Børn og Unge indstiller, 19. januar 2016, pkt. 1:

at Børne og Familieudvalget godkender

at specialklassen ”OPTI” på Hammerum Skole nedlægges med virkning fra 1. aug. 2016

at specialklassen ”Hjørnehuset” på Lind Skole nedlægges med virkning fra 1. aug. 2017

at elever i Centerklasserne gennemgår en ”kørselsvisitation” fra 12 års alderen med opstart i forbindelse med re-visitation foråret 2016

at de i økonomiskemaet opgjorte beløb anvendes til indfrielse af Byrådets beslutning om reduktioner på 1 mio. kr. i 2016 og 3. mio. kr. i 2017 og overslagsår, samt til en omlægning af enkeltinkluderede elever

at enkeltinkluderede – i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning fremover håndteres på skolerne, dog undtaget elever med syn og hørehandicap samt elever med mindst 12 ugentlige specialundervisningslektioner

at udlægning af midler til skolerne sker efter et vægtet gennemsnit af elevtal og husstandsindkomst i forholdet 50 – 50

at forvaltningen foretager en mellemregning for de nuværende enkeltinkluderede elever, der er placeret på en anden folkeskole end distriktskolen

at den afsatte pulje på 680.000 kr. i 2017 – 2019 anvendes til udligning på skoler med underskud i forbindelse med omlægningen

at restpuljen på 663.000 kr. i 2020 og overslagsår anvendes til videre-/efteruddannelse til undervisere i specialklasser – puljen udmøntes til målrettet kursusvirksomhed, der aftales mellem de pågældende skoler og forvaltningen.

at alle udlagte midler er øremærket til supplerende undervisning

at Børne- og Familieudvalget følger udviklingen gennem de årlige kvalitetsrapporter

at Børne- og Familieudvalget sender sagen til høring på skolernes samrådsmøde d. 28. januar 2016

at sagen genoptages på udvalgets møde d. 10. februar 2016

 

 

Børne- og Familieudvalget, 19. januar 2016, pkt. 1:

Indstillinger godkendt.

 

Ulrik Hyldgaard deltog ikke under punktet.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Sagsfremstilling den 10. februar 2016: Kapacitetstilpasning på specialundervisningsområdet

 

Generelt er tilbagemeldingerne positive.

 

Af høringssvarene fremgår, at flere er bekymrede for håndteringen, når forældrene siger nej tak til et specialtilbud og eleven dermed forbliver i klassen.

 

Forvaltningen oplyser, at situationen forekommer yderst sjældent. Forvaltningen er opmærksomme på problematikken og vil støtte skolerne bla. gennem PRR´s arbejde.

 

Ud over gruppehøringssvarene fra Samrådsmødet er der givet bestyrelserne mulighed for at indsende individuelle høringssvar med frist d. 1. februar 2016. Disse vedlægges ligeledes som bilag.    

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender
at Specialklassen ”OPTI” på Hammerum Skole nedlægges med virkning fra 1. aug. 2016
at Specialklassen ”Hjørnehuset” på Lind Skole nedlægges med virkning fra 1. aug. 2016
at Elever i Centerklasserne gennemgår en ”kørselsvisitation” fra 12 års alderen med opstart i forbindelse med re-visitation foråret 2016
at De i økonomiskemaet opgjorte beløb anvendes til indfrielse af Byrådets beslutning om reduktioner på 1 mio. kr. i 2016 og 3. mio. kr. i 2017 og overslagsår, samt til en omlægning af enkeltinkluderede elever.
at Enkeltinkluderede – i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om specialundervisning fremover håndteres på skolerne, dog undtaget elever med syn og hørehandicap samt elever med mindst 12 ugentlige specialundervisningslektioner
at Udlægning af midler til skolerne sker efter et vægtet gennemsnit af elevtal og husstandsindkomst i forholdet 50 – 50
at Forvaltningen foretager en mellemregning for de nuværende enkeltinkluderede elever, der er placeret på en anden folkeskole end distriktskolen
at Den afsatte pulje på 680.000 kr. i 2017 – 2019 anvendes til udligning på skoler med underskud i forbindelse med omlægningen
at Restpuljen på 663.000 kr. i 2020 og overslagsår anvendes til videre-/efteruddannelse til undervisere i specialklasser – puljen udmøntes til målrettet kursusvirksomhed, der aftales mellem de pågældende skoler og forvaltningen.
at Alle udlagte midler er øremærket til supplerende undervisning
at Børne- og Familieudvalget følger udviklingen gennem de årlige kvalitetsrapporter
at Vildbjerg skoles, Sønder Feldings skoles, Sunds skoles, Gjellerupskolens og Gullestrup skoles specialklasser med virkning fra 1. august 2016 overgår til tildeling pr. elev
at PPR er behjælpelige i dialogen, hvor forældrene ikke ønsker det visiterede specialtilbud. 

 

Beslutning

Godkendt, idet det bemærkes at Hjørnehuset, Lind Skole nedlægges senest 1. august 2017.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Kasper Ravn Fredensborg og Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-S00-3-14 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Børne- og Familieudvalgets pulje budget 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev der afsat en pulje på 1 mio. kr. til Børne- og Familieudvalgets disponering.

 

På mødet skal drøftes principper for anvendelse og mulige formål/projekter

Sagsfremstilling

På mødet drøftes anvendelse af puljen til forskellige konkrete formål, herunder særligt:

  • projekter hvor finansieringen bortfalder i 2016 og frem
  • særlige udfordringer i mulighedskataloget
  • andre formål

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget drøfter principper for anvendelse og mulige formål.

Beslutning

Drøftet. Punktet genoptages på kommende møde.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 20.03.00-P20-1-16 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Sang- og Musikprofil dagtilbud og skoler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Preben Siggaard og Bo Meldgaard

Sagsresume

Herning Kommune er hjemsted for en række kulturaktører med kompetencer, ikke mindst på sang- og musikområdet. Med inspiration fra den åbne skole er Center for Børn og Læring (CBL) gået i dialog med disse aktører omkring samarbejder, som kan understøtte målsætningerne på børneområdet. Dette har ført til, at der er indgået en aftale med Den Jyske Sangskole (DJS), samt Herning Musikskole og Ensemble Midtvest (projektdeltagere i skole-delen) om at udarbejde oplæg omkring muligheden for at arbejde med sang- og musikprofilen som en integreret og gennemgående del af børnenes hverdag.

 

DJS har holdt oplæg for kommunens institutions- og skoleledere om mulighederne. Lederne har efterfølgende drøftet oplæggene med deres relevante personale. På denne baggrund har 7 daginstitutioner og 4 skoler aktivt tilsluttet sig processen med ønsket om at arbejde frem mod en tydelig Sang- og musikprofil mens dagplejen deltager i projektet med 5 legestuegrupper med i alt 25 dagplejer.

 

Det samlede projekt vil således i år 1 omfatte ca. 2700 børn og elever over hele kommunen.

 

Projektet vil fokusere på at udvikle kvaliteten i børn og elevers hverdag og læring, og styrke pædagoger og læreres faglige indsats – primært direkte i praksis, sammen med børn og elever.

 

I forbindelse med budget årsmålene 2016 er der identificeret en række veje til målet, som projektet her understøtter, bl.a.

  • Understøtte sprog- og læsestrategi (dokumenteret større pararthed til at lære ord og at huske dem bedre) 
  • Den personlige kompetence i fællesskabets rammer (fokus på det enkelte barns kompetencer og bidrag – tydelige strukturer for de aktive børn og trygge rammer for improvisation og udfoldelse for de mere tilbageholdende)
  • Gruppe og klasseledelse (inspiration fra praksis på musikskolen og DJS)
  • Kvalitet i tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser (Dybere faglige viden giver mulighed for mere individuel tilpasning)
  • Kvalitet i den understøttende undervisning og fritidstilbuddene (fokus og målretning i forhold til profilen)

Sagsfremstilling

DJS har holdt møder med de 4 skoler med henblik på at udvikle mål og tiltag som understøtter de centrale målsætninger og bidrager positivt til skolernes faglighed, pædagogik og samarbejde.

 

Parallelt med dette projekt arbejder DJS med at udvikle en national certificeringsordning for Sangprofil Børnehaver. Denne model danner grundlag for projektet her. DJS har sparret med CBL og daginstitutionerne om modellen.

 

Tiltaget vedr. dagplejerne er udarbejdet på baggrund af læringen fra projektet ”Cool Beans”.

 

Formålet er at bidrage væsentligt til den røde tråd i Herning kommunes arbejde med børn og elever i alderen 3 måneder til 9. klasse og tydeligt bidrage til at alle er en del af fællesskabet og at alle bliver så dygtige som de kan.

 

Målsætningen er at de 25 dagplejer, 7 daginstitutioner og 4 skoler har skabt en tydelig mærkbar og målbar udvikling inden for deres individuelle projektperioder.

 

Hvordan skal målene indfries?

Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor ikke alle svar kendes på forhånd, og hvor nye strukturer og samarbejde i forbindelse med den åbne skole (og tilsvarende åbenhed i dagplejen og i daginstitutionerne) skal udvikles. Herning kommune har med arbejdsgruppen om den åbne skole, gjort et grundigt forarbejde. Vi starter ikke på bar bund.

Med projektet ønsker CBL at udvikle og afprøve en række nye tiltag inden for institutions- og skoleudvikling, som vil imødegå en række af de udfordringer institutioner og skoler i dag står over for.

 

Disse tiltag er følgende:

 

”Opkvalificering af den daglige praksis” og ”sidemandsoplæring”. CBL ønsker at udvikle metoder som giver dagplejer, pædagoger og lærere mulighed for at udvikle sig fagligt og pædagogisk i den daglige praksis, sammen med børn og elever. Dette sker gennem samarbejde med fag-specialister med pædagogisk erfaring fra kulturinstitutionerne og ved at danne teams af pædagoger og undervisere hvor de mere sang- og musikerfarne pædagoger og lærere understøtter de mindre erfarnes faglige og pædagogiske udvikling. Denne metode anvendes på alle tre områder.

En del af denne opkvalificering af den daglige praksis vil for skolernes vedkomne kunne ses i sammenhæng med Herningkommunes A.P. Møller projekt ”Sang, bevægelse og læring” – og er dermed delvist finansieret. (Kursusvirksomhed er finansieret gennem projektet, men vikardækning udestår).

 

”Sang- og musikfaglige resursepersoner”. En ordning hvor primært skolerne sammen med CBL finansiere forløb af varighed hvor en resurseperson teamer op med en eller flere lærere inden for et fagområde for at udvikle, gennemføre og evaluere – samt videregive –forløb inden for den fagopdelte undervisning.

 

Uddannelse af musikvejledere: En del af Herningkommunes A.P. Møller projekt ”Sang, bevægelse og læring” er udviklingen af en delvist certificeret musikvejleder uddannelse. Det vil være oplagt at nøglelærere fra de fire musikprofilskoler deltager i denne uddannelse.

 

Udvikling og fokusering af §3 stk. 3 undervisningen – frivillig musik. Resurserne til den frivillige undervisning vil blive prioriteret således at aktiviteterne understøtter den enkelte skoles sang- og musikprofil.

 

Kortlægning af øvrige lokale sang og musikresurser. For hver legestuegruppe, daginstitution og skole undersøger den lokale arbejdsgruppe sanglige og musikalske samarbejdsmuligheder i nærmiljøet.

 

Sang og musikprofilen får selvstændig opmærksomhed i CBLs tværgående kulturudvalg.

 

Musikudvalget på skoleområdet spiller en aktiv rolle, som netværk for lærere fra profilskolerne og de øvrige skoler således at udvikling, viden og erfaring kommer alle skolerne tilgode.

 

Økonomi

Projektets økonomi jf. projektbeskrivelse:

 

Dagplejen - 125.892,20 kr

Daginstitutioner - 1.091.492,50

Skoler - 1.968.480,00

 

 

CBL's vurdering

2016

2017

2018

2019

Dagpleje

Decentralt

125.000

 

 

 

 

Daginstitutioner

Decentralt

100.000

200.000

100.000

0

Centralt

100.000

300.000

300.000

0

 

Skoler

Decentralt

80.000

160.000

160.000

80.000

Centralt

100.000

300.000

300.000

100.000

Eksterne

 

221.845

241.906

69.033

148.080

I alt

 

726,845

1.201.906

929.033

328.080

 

 

CBL ønsker at drøfte finansiering af projektet med DJS.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender projektbeskrivelsen og drøfter finansieringen.
at CBL bemyndiges i samarbejde med DJS, at arbejde videre med projektet samt finansieringen.

 

Beslutning

Godkendt.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.00-A00-2-13 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Ansøgning om kortere skoledag for specialklasseelever på Gullestrup Skole

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Gullestrup Skole har haft specialklasseelever siden 1. august 2015. I den periode har skolen oplevet, at skoledagen for eleverne på mellemtrinnet (4. - 6. klasse) er meget lang. Skolen ansøger derfor om at udnytte muligheden i folkeskoleloven om at gøre skoledagen kortere for disse elever.

Sagsfremstilling

Gullestrup Skole oplever, at eleverne i løbet af skoledagen bruger mange kræfter på at indgå i læringsmiljøet. Det stiller store krav til deres koncentration og betyder, at de problematikker eleverne har, bliver meget tydelige sidst på skoledagen. Det betyder ligeledes, at eleverne sidst på dagen ikke er modtagelig for undervisning.

 

Skolen ansøger derfor om at udnytte muligheden i medfør af Folkeskolelovens § 16 b, stk. 1 om at gøre skoledagen kortere for eleverne på mellemtrinnet i skolens specialklasser. Skolen ønsker at timetallet nedsættes fra 33 timer til 30 timer.

 

Den frigivne lærerressource vil blive anvendt til mere personale i klasserne.

 

Ansøgningen gælder for den resterende del af skoleåret 2015/16.

 

Ansøgningen fremsendes af skolelederen og er forelagt skolebestyrelsen den 11. januar 2016. Skolebestyrelsen bakker op om ansøgningen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at dispensationsansøgningen fra Gullestrup Skole på 3 ugentlige timer imødekommes for den resterende del af skoleåret 2015/16.

Beslutning

Godkendt.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 27.00.00-P20-3-15 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Orientering: Analyserapport vedr. social indsats for børn/unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Stinne Højer Mathiasen, Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Som en del af Socialstyrelsens partnerskabsprojekt har Socialstyrelsen udarbejdet en analyserapport, der tegner et billede af Herning Kommunes indsats for kommunens børn og unge i socialt udsatte positioner med fokus på tidlig forebyggelse. Analysen identificerer styrker og udfordringer ved den nuværende praksis og danner fundament for det videre udviklingsarbejde.

 

Sagsfremstilling

Partnerskabsprojektet indebærer et partnerskab mellem Socialstyrelsen og tre kommuner, herunder Herning, om at omlægge og videreudvikle indsatsen for børn og unge i socialt udsatte positioner til at være tidligere forebyggende og mere effektiv (jf. dagsordenpunkt 31 på Børne- og Familieudvalgsmødet 15. april 2015). Det er Børn og Unges ambition, at samarbejdet med Socialstyrelsen skal bidrage til, at den Herningmodel (i pilotperioden benævnt Sverigesprogrammet), der indtil 2015 er udviklet og afprøvet i tre skoledistrikter, implementeres og videreudvikles i resten af kommunen.

 

Analysen afdækker styrker og udviklingspunkter ved kommunens nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats for børn og unge i en social udsat position. Analysen dækker tre hovedområder: den kommunale rammesætning for indsatsen, sagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte.

 

Analysen er afgrænset til at koncentrere sig om praksis i de tre skoledistrikter, hvor der de seneste år er arbejdet efter Herningmodellen, da det er den model, som kommunen har ambition om at udbrede og videreudvikle.

 

I Analyserapporten vurderer Socialstyrelsen følgende (hovedkonklusionerne fra bilag 1: Analyserapport Herning Partnerskab):

 

Den kommunale rammesætning

  • Herning Kommunes politikker er et godt styringsmæssigt fundament for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn og unge i en socialt udsat position. Der er sat klar retning for en forebyggende indsats, og det brede forebyggelsesfokus går på tværs af det specialiserede og almene børneområde.
  • Med etableringen af projektet "Sverigesprogrammet" er de politiske visioner for forebyggelse blevet yderligere konkretiseret. Analysen peger på, at de forebyggende visioner lever i praksis, og at medarbejderne på tværs af det specialiserede område og almenområdet i de tre skoledistrikter således arbejder efter et fælles forebyggende ’mindset’.
  • Der har været etableret et organisatorisk set up omkring Sverigesprogrammet, der understøttede det tværfaglige samarbejde om indsatsen. I styringen af programmet er der blevet fulgt tæt op på politiske mål og resultater, hvilket vurderes at have været en positiv katalysator for fremdriften.
  • Analysen peger dog også på, at programmet, fordi det var et pilotprojekt, har haft særligt gunstige vilkår: tæt ledelsesmæssig bevågenhed, stærk medarbejderinddragelse i implementeringen og en tættere styring og dokumentation, end hvad der kendetegner den øvrige kommunale praksis på området. Det anbefales derfor, at der i udbredelsen af programmet er opmærksomhed på, hvordan gode erfaringer med implementering af det forebyggende ’mindset’, tværfaglig organisering og tæt resultatopfølgning bringes i spil i kommunens øvrige distrikter.

 

Sagsbehandlingen

  • Herning Kommune er nået langt i etableringen af en sagsbehandlingspraksis, der understøtter, at der sættes tidligere forebyggende ind for børn og unge i en socialt udsat position. Der er prioriteret ressourcer til, at rådgiverne kan medvirke i den tidlige forebyggende indsats i almenområdet, hvilket understøtter, at sagsbehandlingen kommer tidligt ind i sager og i potentielle sager. Kontinuiteten i sagsforløbet understøttes ved, at det som udgangspunkt er samme rådgiver, som behandler en given underretning, som herefter arbejder med afklaring eller undersøgelse.
  • Der er implementeret inddragende netværksmøder som metode til at inddrage barn, familie og netværk, og det faciliteres, at der skabes løsninger baseret på barnets hverdagsliv.
  • Kommunens praksis for udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse sikrer, at undersøgelsen kommer omkring de relevante områder, at relevante aktører inddrages, og at undersøgelsen udarbejdes i overensstemmelse med den lovfastsatte tidsramme – eller hurtigere.
  • Rådgiverne sætter i foranstaltningssager gennemgående ind med rette match, og indsatserne påbegyndes for det meste uden megen ventetid. Samtidig understøtter den hyppige opfølgning i alle sager, at der følges tæt op på progression i forhold til mål og handleplan for barn og familie, hvilket er en forudsætning for at kunne lave løbende justeringer, der matcher barnets udvikling.
  • Der peges på følgende opmærksomhedspunkter til kommunens videreudvikling af en mere forebyggende sagsbehandlingspraksis: Det anbefales, at der sættes fokus på den faglige vurdering af, hvornår der iværksættes børnefaglig undersøgelse efter serviceslovens § 50 frem for forebyggende støtte efter § 11, stk. 3. Og at der sættes fokus på, hvordan viden fra de specialiserede tilbud kan bringes mere systematisk i spil for at kvalificere sagsbehandlernes arbejde med for eksempel sagsbelysning og matchning.

 

Den kommunale indsatsvifte

  • Den kommunale indsatsvifte i Herning Kommune er et godt fundament for videreudviklingen af en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i en socialt udsat position.
  • På almenområdet er der fokus på opsporing og tidlig indsats, blandt andet gennem anvendelse af vidensbaserede metoder, der har sigte på udvikling og trivsel hos børn. Samtidig er der i de tre skoledistrikter skabt et tæt og systematiseret samarbejde mellem sagsbehandlerne og de almene institutioner. Dette understøtter, at børn i risiko opdages, og at almenområdet kan spille en aktiv rolle i den tidlige støtte omkring barnet.
  • I de specialiserede tilbud er indsatsviften bred og bygger i vid udstrækning på vidensbaserede metoder og programmer. Kommunen har arbejdet med at geare tilbuddene til en styrket forebyggende praksis, blandt andet ved at have fokus på, at tilbuddene sikrer barnets tilknytning til hverdagslivets relationer som familie, skole og fritidsinteresser, samt at de specialiserede tilbuds kompetencer også anvendes til at forstærke indsatsen i mindre indgribende foranstaltninger. Samtidig har kommunen udviklet nye former for kortvarige institutionsanbringelser.
  • Analysen anbefaler dog, at der på almenområdet sættes fokus på at understøtte en systematisk vurdering af, hvornår et barn kan defineres som værende i en socialt udsat position. At der sættes fokus på at styrke sammenhængen mellem den udvikling, der pågår i henholdvis de specialiserede tilbud og sagsbehandlingen, blandt andet ved at styrke samstemthed og samarbejde mellem tilbud og rådgivere. Og at der sættes fokus på at styrke samarbejdet mellem det specialiserede område og almenområdet i forhold til børn og unge, der modtager en foranstaltning.

 

 

På baggrund af den fælles Ramme og Retning for partnerskabsprojektet, der er udarbejdet af Socialstyrelsen (vedlagt som bilag 2: Ramme og Retning november 2015) og de tre partnerskabskommuner, samt analysen beskrevet ovenfor udarbejder Børn og Unge primo 2016 en udviklingsplan for kommunens fortsatte implementering af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Partnerskabsprojektet og udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne varer frem til ultimo 2017, hvor projektet evalueres.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-P20-3-15 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Godkendelse: Udviklingsplan vedr. social indsats for børn/unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Stinne Højer Mathiasen, Signe Eggers-Weber

Sagsresume

I forbindelse med Projekt Partnerskab med Socialstyrelsen er der udarbejdet en udviklingsplan, som fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Børn og Unge har udarbejdet en udviklingsplan for kommunens fortsatte implementering af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats på området for børn og unge i udsatte positioner eller i risiko for at komme det. Planen er udviklet på baggrund af den fælles Ramme og Retning for partnerskabsprojektet, der er udarbejdet af Socialstyrelsen og de tre partnerskabskommuner, samt Socialstyrelsens analyse af Herning Kommunes praksis.

 

Udviklingsplanen beskriver følgende (se bilag 1: Udviklingsplan 15_01_16 - FÆRDIG):

 

Herning Kommunes ambition med projektet

Ambitionen er at implementere og videreudvikle en helhedsorienteret praksis i hele Børn og Unge med udgangspunkt i den afprøvede Herningmodel (i pilotperioden benævnt Sverigesprogrammet) og med henblik på at skabe en mere forebyggende og mere effektiv (bedre og billigere) praksis på området:

  • Mere og bedre opsporing, tidlig indsats og forebyggelse og dermed mindre behov for anbringelser
  • Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie samt lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser
  • Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet med fokus på sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse

 

Indsatsområder og løsningselementer:

For at nå ambitionen vil Børn og Unge:

  • Implementere Herningmodellen, afprøvet i 3 skoledistrikter i 2013-2015, i hele Børn og Unge.
  • Ændre organiseringen i Center for Børn og Forebyggelse fra fagbureaukrati til opgaveorienteret matrixorganisation med henblik på at understøtte implementeringen af Herningmodellen
  • Videreudvikle Herningmodellen inden for følgende områder:
    • Styrkelse af tidlig opsporing på almenområdet: Fokus på at skabe endnu bedre fælles forståelse og systematik i og på tværs af myndighed, almenområdet og tilbudsvifte på målgruppen
    • Styrket myndighedssagsbehandling, især i forhold til inddragelse af slægt og netværk og indførelse af et udrednings-/undersøgelsesmodul og progressionsmålingssystem
    • Styrket kobling mellem myndighed, almenområdet og tilbudsvifte, bl.a. gennem ovennævnte udrednings-/undersøgelsesmodul
    • Tilpasning af indsatserne på Indsatstrappen
    • For at sikre bæredygtige og hverdagslivsorienterede løsninger vil der på både tilbudsside og myndighedsside være fokus på at inddrage brugerperspektiver og frivillige organisationer
    • Selvom Partnerskabsprojektet ikke har fokus på børn og unge med funktionsnedsættelser (medmindre de også er i en social udsat position eller i risiko for at komme det), vil Børn og Unge i Partnerskabsperioden også arbejde målrettet med en styrket praksis på dette område
  •  

Planen beskriver desuden de forudsætninger samt den styring og opfølgning, der skal til for at nå projektets mål.

 

Der tages forbehold for Socialstyrelsens godkendelse af udviklingsplanen.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender Udviklingsplanen vedrørende indsats for børn og unge i udsatte positioner eller i risiko for at komme det.

Beslutning

Godkendt.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-1-16 Sagsbehandler: Ellen Dissing  

Godkendelse: Central udmelding for børn/unge med alvorlig synsnedsættelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Den nationale koordinationsstruktur forankret i Socialstyrelsen skal sikre, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dette sker blandt andet ved, at Socialstyrelsen laver centrale udmeldinger.

 

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to centrale udmeldinger:

- Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

- Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

 

DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har lavet afrapporteringerne på baggrund af kommunernes indberetninger.

 

KKR har 20. november 2015 godkendt afrapporteringen og indstiller den til godkendelse i kommunerne og i Regionen. Afrapporteringen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse forelægges hermed Børne- og Familieudvalget til godkendelse. Afrapporteringen i forhold til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade behandles i regi af Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen.

 

Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med centrale udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering.

 

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.

 

Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunerne om de højt specialiserede indsatser og tilbud. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.

 

Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to centrale udmeldinger (en overgangsordning blev indarbejdet i bekendtgørelsen ved de to første centrale udmeldinger pr. 1. november 2014, så de først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 - efter Udviklingsstrategi 2016 er godkendt):

-      Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

-      Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.

 

DASSOS har udarbejdet afrapporteringen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe.

 

Af afrapporteringen fremgår, at antallet af børn og unge (0-17 år) med alvorlig synsnedsættelse, som de midtjyske kommuner var handlekommune for pr. 1. januar 2015, er opgjort til i alt 184 børn og unge. Dette tal adskiller sig fra Socialstyrelsens opgørelse af målgruppen via Synsregistret, som er på i alt 135 børn og unge i de midtjyske kommuner. Afvigelsen vidner om, at kommunernes indberetninger er behæftet med en vis usikkerhed, og at tallene skal læses og anvendes med dette in mente.

 

De midtjyske kommuners indberetninger viser, at kommunerne fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

 

Indsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse sker via abonnementsaftaler, som fastsættes på årsbasis. Således har alle midtjyske kommuner samarbejdsaftaler med et eller flere synscentre.

 

De midtjyske kommuners indberetninger vidner om, at der findes det nødvendige udbud af tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Tilbuddene inden for den midtjyske region har en god geografisk spredning og vurderes af følgegruppen til at have den nødvendige faglighed og økonomiske bæredygtighed. Denne vurdering underbygges af, at ingen kommuner har angivet at opleve særlige udfordringer inden for området.

 

I forhold til tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser peger de midtjyske kommuner på fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af det netværk af videnspersoner, der på tværs af kommunerne arbejder med børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, som vigtige udviklingsområder. 

 

DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i kommuner og Region. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender afrapporteringen i forhold til den centrale udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

 

Beslutning

Godkendt.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 17.21.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Genoptagelse af orienteringsag om skolebusser - håndtering af cykler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Katrine Damsgaard Boye

Sagsresume

Orientering om historikken, økonomien og mulige udfordringer for medtagelse af cykler i skolebusserne. Sagen genoptages fra Børne- og Familieudvalgets møde den 28. oktober 2015 - punkt 102.

Sagsfremstilling

På Børne- og Familieudvalgets møde den 16. september 2015 blev forvaltningen anmodet om at udarbejde en redegørelse for økonomien og mulige udfordringer ved medtagelse af

cykler i skolebusserne.

 

Center for Børn og Læring og Teknik og Miljø har i samarbejde afdækket historikken for medtagelse af cykler i skolebusserne. Der har ikke tidligere været en generel mulighed for,

at de kørselsberettigede elever, kunne medtage cykler i skolebusserne, som Forvaltningen har været bekendt med.

 

Teknik - og Miljøudvalget har den 11. august 2014 besluttet, at kørsel med skolebusserne fra og med skoleåret 2015-16 skal være gratis for alle. Da skolebusruterne således er

blevet gratis og åbne for alle, er der på nogle ruter udfordringer med, at der er flere passagerer med busserne end de kørselsberettigede børn.

 

Kontrakten

I forbindelse med den nyligt afholdte licitation på skolebuskørsel er busserne udbudt, størrelsesmæssigt, i forhold til det omtrentlige antal kørselsberettigede elever på de enkelte

ruter. Busserne er derfor tilpasset i størrelse til det antal kørselsberettigede elever som er på de forskellige skolebusruter. Dette gøres af hensyn til den overordnede økonomi, da

større busser som oftest også er dyrere i drift.

 

Når der er flere børn, end beregnet, som benytter busserne, kræves der større busser. Opgradering af en bus er ikke alene en udfordring for vognmændene men også for den

kommunale økonomi, idet en større bus som oftest er dyrere i busomkostninger.

 

Sikkerhed

Ud over de materielle udfordringer er der også de sikkerhedsmæssige spørgsmål. På de ruter, hvor der kører minibusser, uden baggagerum, er det ikke muligt at medbringe cykler,

af hensyn til plads og sikkerhed for både elever og chaufør. I de større busser, hvor cyklerne kan komme ind i et bagagerum, kan det desuden også skabe nogle

uhensigtsmæssige situationer ved af- og pålæsning . Det er derfor langt fra alle steder og i alle busser det er muligt eller hensigtsmæssigt at medbringe cykler. Derudover vil

håndtering af cykler forlænge køretiden på de enkelte ruter, som derved vil resultere i dyrere kørsel og længere tid i busserne for børnene.

 

Midttrafik

Forvaltningen har henvendt sig til Midttrafik med henblik på at få en redegørelse for kontrakternes indhold i forhold til cykler i skolebusserne. Midttrafiks svar kan læses

herunder:

 

Midttrafik har ikke og har aldrig haft bestemmelser om medtagelse af cykler i B-kontrakterne, og der stilles ikke krav om bagagerumsplads og størrelsen heraf til de busser,

der kører i henhold til B-kontrakter.

 

Af Midttrafiks generelle rejsebestemmelser fremgår følgende vedr. medtagelse af cykler:

 

”Vær opmærksom på, at du ikke kan medbringe din cykel i bybusser. Du kan dog medbringe din cykel i øvrige busser, hvis der er plads til det. Cyklen skal altid placeres i

bussens bagagerum, og du skal forvente, at du selv skal placere cyklen i bagagerummet. Du kan ikke reservere plads til din cykel.

 

Du skal købe en cykelbillet, hvis du vil have din cykel med i bussen. En cykelbillet svarer til en 2-zoners billet til voksentakst. Billetten gælder for hele rejsen (inkl. omstigninger), hvis

du har en gyldig billet eller et gyldigt kort til rejsen. Hvis du køber en ny billet i forbindelse med omstigning (f.eks. ved returrejse eller ved omstigning fra tog til bus), skal du også

forny din cykelbillet.”

 

Bestemmelsen forudsætter, at der faktisk er et bagagerum, ligesom den forudsætter, at kunden selv er i stand til at få cyklen placeret i bagagerummet. Midttrafik har i

overensstemmelse hermed heller ikke i kontrakten mulighed for at pålægge chaufførerne at hjælpe med håndtering af cyklerne.

 

Der er således ikke ændret noget på dette punkt i forhold til Herning Kommunes tidligere kontrakter om kørsel på rabatruterne. Den eneste forskel i forhold til tidligere er, at der på

enkelte ruter er indsat minibusser, hvor det rent fysisk ikke kan lade sig gøre at medtage cykler.

 

Midttrafik er ikke bekendt med, at medtagelse af cykler i skolebusser tidligere har været et problem i forhold til andre kommuner.

 

Konklusion

Af hensyn til den kommunale økonomi, sikkerhed for elever og chauffører, ligebehandling af eleverne og for at undgå at stille vognmænd og chauffører i uheldige situationer, hvor de

er nødt til at afvise elever med cykler, er det blevet meddelt til skolerne, at det fremover ikke vil være muligt at medbringe cykler i skolebusserne.

 

Af administrative og økonomiske hensyn skønnes det heller ikke muligt at indføre en ordning hvor, at eleverne mod betaling kan medtage cykler i skolebusserne.

 

Sagen genoptages fra Børne- og Familieudvalgets møde den 28. oktober 2015 punkt 102.

 

Børne- og Familieudvalget ønskede en undersøgelse af, om det via dialog med busselskaberne kunne skabes alternative transportmuligheder med skolebusserne på enkelt dage, som tilgodeser mulighederne for at medtage cykler.

 

Teknik og Miljøforvaltningen har nu været i dialog med Midttrafik, som varetager kontakten til de vognmænd, som står for skolebuskørslen. Det oplyses fra Midttrafik, at dialogen med vognmændene ikke har afstedkommet mulighed for at medtage cykler i skolebusserne. Det er især det trafiksikkerhedsmæssige aspekt, som ligger vognmændene på sinde.

 

Som et alternativ foreslås det, at Center for Børn og Læring afdækker behovet for anskaffelse af cykler og herefter indkøber fx. 150 cykler på Politiets hittegodsauktion. De indkøbte cykler fordeles mellem skolerne i Herning Kommune, så skolerne har mulighed for at stille en cykel til rådighed for eleverne, når der laves ekskursioner ud af huset. Endvidere planlægges det med, at UngHernings motorhold kan klargøre cyklerne og sætte dem i stand i det omfang, som der måtte være behov for det. UngHerning sørger efterfølgende for, at cyklerne fordeles mellem skolerne efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle. Skoler i Herning Kommunes opland prioriteres ved fordelingen af cyklerne.

 

Ung-Herning tilføres en mindre ressource til klargøring og eventuelle mindre reparationer af de indkøbte cykler.

Økonomi

Der påtænkes indkøbt fx. 150 cykler til gennemsnitspris af kr. 500 hvilket giver en udgift på kr. 75.000. Dertil kommer udgifter til klargøring af cyklerne på kr. 20.000. Engangsudgifterne andrager samlet set kr. 95.000. Det foreslås, at det fælles cykel indkøb finansieres med kr. 75.000 fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje. Endvidere foreslås det, at UngHerning fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje tilføres et budget på kr. 20.000 til klargøring og eventuelle mindre reparationer af cyklerne

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning
at Børne- og Familieudvalget bemyndiger forvaltningen til at lave et fælles indkøb af fx. 150 cykler på Politiets hitttegodsauktion og UngHerning i fornødent omfang klargør cyklerne til brug for skolerne
at de klargjorte cykler fordeles efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle som tilgodeser skolerne i Herning Kommunes opland
at udgiften til indkøb af fx.150 cykler finansieres med kr. 75.000 for Børne- og Familieudvalgets disponible pulje
at UngHerning fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje tilføres et budget på kr. 20.000 til klargøring og eventuelle midre reparationer af de indkøbte cykler.

Beslutning

Behovet ønskes afdækket, hvorefter der skal tages stilling til en eventuel finansiering

 

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 28.15.00-P21-1-13 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering om aftenklubber i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov

Sagsresume

Center for Børn og Læring orinterer hermed om fordelingen af aftenklubpladser i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Som opfølgning på Børne- og Familieudvalgtes beslutning i august 2014 om at Center for Børn og Læring bemyndiges til af juserer antal pladser i de enkelte aftenklubber, alt efter hvor der er efterspørgsel efter dem, kommer hermed en status på den nuværende fordeling af pladserne.

 

Det samlede antal aftenklub pladser i Herning Kommune udgør 750 pladser.

 

Pr. januar 2016 er pladserne fordelt blandt de 13 aftenklubber således:

 

Klubberne har åben 1 eller 2 aftner om ugen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 28.09.00-P20-1-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering om kompetenceløft i dagplejen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Søren Buch

Sagsresume

Det er tidligere besluttet at gennemføre et kompetenceløft for alle dagplejere i Herning Kommune. I efteråret 2014 udbød Socialstyrelsen en pulje med temaet "tidlig indsats - livslang effekt) Herning Kommune søgte deltagelse i projektet som en del af det vedtagne kompetenceløft i dagplejen.

Ultimo februar 2015 kom der prositivt svar fra Socialtyrelsen om, at Herning Kommune sammen med to øvrige kommuner skulle indgå i projektet.

Herning Kommune har efterfølgende deltaget i flere møder med Socialstyrelsen og de øvrige kommuner i projektet. Undervejs i processen har Socialstyrelsen afsøgt muligheden for, at flere kommuner kunne indgå i projektet - dog uden held.

Socialstyrelsen besluttede dog i efteråret 2015 at skrinlægge projektet.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har på baggrund af ovenstående indgået en aftale med VIA om at gennemføre kompetenceløftet for dagplejerne. Projektets titel bliver "Samspil og relationer i dagplejen".

Uddannelsen tilrettelægges som et AMU-forløb fordelt over 5 workshopdage for hver dagplejer.

 

Der er udarbejdet en tidsplan for udrulningen. Det forventes, at sidste hold er afsluttet i foråret 2018.

 

Der er udarbejdet en baseline, der blev sendt ud til dagplejerne ultimo november 2015. Baselinen skal bruges til senere evaluering af den oplevede effekt hos dagplejerne.

 

Der blev afholdt kick-off d. 12. januar, hvor projekt- og uddannelsesbeskrivelse blev fremlagt for dagplejerne. Alle dagplejere fik samtidigt flyers til forældrene med henblik på at beskrive kompetenceløftet for forældregruppen, men også for at skabe en forståelse for, at forældrene vil opleve dage, hvor deres børn bliver gæsteplaceret, når deres dagplejer er på uddannelse.

 

Målet med kompetenceløftet er at udvikle, afprøve, implementere og evaluere en samlet helhedsorienteret kompetenceudviklingsindsats til personalet i dagplejen i Herning Kommune. Formålet med indsatsen er at styrke professionalismen i dagplejernes arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer (jf. Herning Kommunes målsætninger om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 96% af en ungdomsuddannelse skal inkluderes i det almene område) samt at skabe det på en måde så børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng, når børnene bevæger sig videre til børnehave og skole. Indsatsen skal derfor tale ind i øvrige centrale indsatser på dagtilbud- og skoleområdet i kommunen.

 

Projektet omfatter følgende tre delopgaver:

  • Udvikling og afprøvning af en samlet helhedsorienteret kompetenceudviklingsindsats for dagplejen. Herunder beskrivelse af indsatsens struktur, organisering og indhold samt udarbejdelse af materialer til støtte for indsatsens gennemførelse. Det udviklede koncept skal inkludere et uddannelsesforløb for dagplejerne inden for de gældende mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelsen ”Samspil og relationer i pædagogisk arbejde”. Konceptet skal endvidere inkludere aktiviteter og materialer til støtte for dagplejepædagogernes rolle i den kommunale implementeringsproces.
  • Afvikling af undervisning og implementeringsstøtte i kommunen. Herunder kapacitetsopbygning gennem et kompetenceudviklingsforløb for dagplejepædagogerne. Pædagogerne skal rustes til gennem vejledning af dagplejerne af understøtte implementeringen af indsatsen i praksis samt sikre vedligeholdelse under og efter projektperioden.
  • Evaluering af indsatsens virkning i relation til de forventede resultater på kort og lang sigt.

 

 

De forventede effekter af kompetenceløftet er på kort sigt:

  • En højere grad af ensartethed og fælles forståelse i dagplejens pædagogiske arbejde (et fælles fagligt grundlag).
  • En stigning i kvaliteten af dagplejernes interne samarbejde og sparring (fx i netværksgrupperne).
  • En øget faglighed samt større målrettethed og sammenhæng i dagplejernes arbejde med at understøtte børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling.
  • En øget faglighed samt større målrettethed og sammenhæng i dagplejernes arbejde med inklusion.
  • En stigning i kvaliteten af dagplejernes relationer og daglige samspil med børnene.
  • En stigning i kvaliteten af dagplejernes samarbejde med forældrene.
  • En stigning i dagplejernes vurdering af egne kompetencer.

 

De forventede effekter af kompetenceløftet er på lang sigt:

  • En øget trivsel blandt børnene.
  • En forbedring af børnenes børnehave- og skoleparathed i form af sociale, emotionelle og kognitive kompetencer.
  • Færre børn ekskluderes fra de almene udviklings- og læringsfællesskaber på normalområdet (dagpleje, børnehave, skole).
  • En tidligere opsporing af børn i en udsat position.

 

Økonomi

Udbyderen af uddanenlsen skal betales i alt 278.600.

 

Herudover skal der beregnes udgifter til gæstepleje, befordring, kick-off arrangement, kommunikation til forældre og implementeringsstøtte

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 17.01.01-G01-1-13 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering - samråd for skoler og dagtilbud

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Søren Buch

Sagsresume

Sagen genoptaget efter behandling på Børn- og Familieudvalgets møde den 19. januar 2016.

 

Samrådene og samrådenes forretningsudvalg (FU) på skole- og dagtilbudsområdet er organiseret ved et FU med 4 årlige møder, hvoraf det ene er et fælles FU for skole- og dagtilbudsområdet og 4 årlige samrådsmøder, hvoraf det ene er et fælles samrådsmøde for skole- og dagtilbudsområdet. Denne organisering har eksiteret siden marts 2013. På de respektive FU-møder deltager der 4 bestyrelsesformænd, 2 ledere, 2 medarbejderrepræsentanter samt repræsentanter fra forvaltningen. På samrådsmøderne deltager Børne- og Familieudvalget, bestyrelsesformændene, medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra forvaltningen. Et af de 4 samråd er yderligere med deltagelse af alle ledere.

Sagsfremstilling

På FU-møderne i 2015 har det været drøftet, hvorvidt, at også næstformænd fra bestyrelserne skulle kunne deltage på samrådsmøderne. Der gives i FU udtryk for, at denne løsning vil have flere positive effekter. Det fremhæves, at der med deltagelse af næstformænd vil kunne sikres en fødekæde til bestyrelsesarbejdet, der kvalificerer og forankrer arbejdet ude i bestyrelserne.

 

Muligheden for at sammelægge de to Samråd har også været drøftet. Baggrunden for denne drøftelse var et ønske om at bringe mere dynamik og bredere emner ind i samrådsarbejdet, men fornuværende ønskes den nuværende struktur på Samråd og Samrådets FU fastholdt.

 

Samrådenes FU drøftede på det fælles FU strukturen på Børne- og Familieudvalgets deltagelse på samrådsmøderne. Der blev i den forbindelse ytret ønske om, at der kunne være paneldebatter og temadrøftelser mellem udvalgets medlemmer - med afsæt i aktuelle og fremtidige tiltag på skole- og dagtilbudsområdet.

 

Der er fra samrådet på dagtilbud blevet ytret ønske om, at samrådets time fremover dagsordensættes som det første punkt til samrådsmøderne. Dete begrundes med, at samrådet vurderer, at dagsordnenen til samrådsmødet og selve samrådsmødet vil kunne kvalificeres, hvis alle bestyrelsesformænd inden mødet har jaft mulighed for at drøfe dagsordenen.

 

Samrådets FU på dagtilbudsområdet har udarbejdet et årshjul for møderne i 2016 for derigennem af sikre, at FU inddrages i de områder, der samtidigt arbejdes med i Center for Børn og Læring.



Direktøren for Børn og Unge indstiller, 19. januar 2016, pkt. 10:

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfte hvorvidt næstformændende fra bestyrelserne skal deltage i samrådsmøderne

at Børne- og Familieudvalget skal drøfte om samrådets time (dagtilbud) skal dagsordensættes som samrådets første punkt.



Børne- og Familieudvalget, 19. januar 2016, pkt. 10:

Orienteringen taget til efterretning og drøftet. Punktet genoptages på et senere møde.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfte hvorvidt næstformændende fra bestyrelserne skal deltage i samrådsmøderne
at Børne- og Familieudvalget skal drøfte om samrådets time (dagtilbud) skal dagsordensættes som samrådets første punkt.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Peter Villadsen og Søren Peder Jensen

Bilag

 

Sagsnr.: 28.03.16-P21-2-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering: Ændring af børnetal i Feldborg Frie Børneunivers

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov

Sagsresume

Den private daginstitution Feldborg Frie Børneunivers ønsker at udvide deres børnegruppe fra 6 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn til 7 vuggestue og 40 børnehavebørn.

Sagsfremstilling

Feldborg Frie Børneunivers er i dag normeret til 6 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn.

 

Den private institution vil pr. 1. februar 2016 have udvidet deres normering til 7 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

 

Institutionen har den nødvendige plads til rådighed.

Økonomi

Den ændrede normering betyder, at de skal stille med en samlet driftsgaranti på 750.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager den ændrede normering i Feldborg Frie Børneunivers til efterretning. Således de pr. 1. februar 2016 har 7 vuggestue og 40 børnehavebørn
at Feldborg Frie Børneunivers stiller med en samlet driftsgaranti på 750.000 kr.

Beslutning

Godkendt.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Peter Villadsen og Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2-16 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Opfølgning af KL´s Børn og Unge Topmødet den 19. - 20. januar i Aalborg
  • Center for Børn og Læring har modtaget henvendelse fra forældre, at der udover de nuværende 2 tilbud i fritidshjem/SFO, også oprettes mulighed for, at der alene tilbydes morgenpasning i Herning Kommune
  • Der er fremsat ønske om, at skolebørn med morgenpasning i fritidshjem/SFO, kan dele pasningen således, at barnet kan benytte sig af morgenpasning i ét skoledistrikt og eftermiddagspasning i et andet skoledistrikt

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orientering tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

 

 


Fraværende i Børne- og Familieudvalget - 10. februar 2016:

Peter Villadsen og Søren Peder Jensen

 

Sagsnr.: 17.00.00-G01-5-16 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Kvalitetstilsynet med folkeskolen 2014-2015

 

Sagsnr.: 28.06.16-P00-5-15 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Læringscenter Syd

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2-16 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer