Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 6. februar 2019
Mødested: Broen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 17.03.00-P21-1-17 Sagsbehandler: Louise Maria Raunkjær  

Godkendelse af ny styringsmodel til skoleområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Preben Siggaard, Lisbeth Andersen, Antonio Barahona

Sagsresume

På Børne- og Familieudvalgets møde den 12. december 2018, pkt. 162, blev præsenteret et forslag til ny styringsmodel på skoleområdet. Børne- og Familieudvalget besluttede at sende den samlede styringsmodel til høring ved skolebestyrelser og til information og drøftelse i MED-systemet. Høringsfristen er tirsdag den 5. februar 2019.

 

På baggrund af høring fremlægges styrings- og tildelingsmodel til godkendelse.

Sagsfremstilling

De stigende udgifter til specialområdet har sat den samlede økonomi på skoleområdet under pres i de senere år. Hovedudfordringen på specialområdet er, at antallet af elever, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, stiger. Udgiftsstigningen handler ikke kun om antallet af elever, men også om, at de tilbud, eleverne har brugt, gennemsnitligt set er mere omkostningstunge end tidligere. Herudover har bevægelsen af elever mellem de forskellige specialiserede tilbud også betydning for udviklingen og udgiftsstigningen på området. P.t. er der ingen økonomiske incitamenter for skolerne til at finde en lokal løsning i form af at lave et mindre indgribende tilbud lokalt, da midlerne til betaling af de specialiserede tilbud er placeret centralt.

 

På baggrund af de ovenfor beskrevne udfordringer er der blevet udarbejdet en ny styringsmodel. Modellen er i tråd med VIVE's (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) anbefalinger om, hvordan fordelingen af den tilrådighed værende økonomi på området mellem skolerne og forvaltningen kan understøtte skolernes muligheder for at lave mindre indgribende og inkluderende tilbud lokalt. Langt de fleste af landets kommuner har et sådant styringssetup. Modellen afspejler også resultaterne fra arbejdet med inklusionseftersynet i forhold til, hvordan tildeling af økonomi kan være med til at fremme, at skolerne i højere grad end nu har mulighed for at løse inklusionsopgaven, samtidig med, at der er økonomi til at drive de specialiserede tilbud, som en mindre gruppe elever fortsat har brug for.

 

Den nye styringsmodel hviler på tre hovedelementer: tildelingsmodel for almenområdet, for specialområdet og til inklusionsarbejdet. Det er visitationen, som binder almen- og specialområdet sammen. Modellen bygger på en ”pengene-følger-barnet” tankegang. En del af økonomien, som p.t. ligger centralt, foreslås decentraliseret til skolerne, så de har mulighed for enten at lave et inkluderende, lokalt tilbud for pengene eller at sende pengene med eleven til et specialtilbud (som besluttes ved visitationen).

 

I forhold til hvordan inklusionsmidler skal fordeles blandt skolerne er der sendt to scenarier til høring:

Scenarie 1: 90 % af midlerne tildeles efter elevtal, 5 % efter socioøkonomi samt 5 % efter konkret vurdering af, hvilke skoler, der er særligt udfordret.

Scenarie 2: 70 % af midlerne tildeles efter elevtal, 25 % efter socioøkonomi samt 5 % efter konkret vurdering af, hvilke skoler, der er særligt udfordret.

 

Børne- og Familieudvalget skal beslutte, hvordan inklusionsmidler fordeles.

 

Socioøkonomien er beregnet ud fra skolernes elevgrundlag. I beregningen indgår seks faktorer, som Danmark Statistik anvender. Det drejer sig om følgende faktorer på individniveau:

 

  1. Familietype: Ægtepar, samlevende, samboende, enlig.
  1. Herkomst: Dansk, indvandrer, efterkommer.
  1. Forældrenes uddannelsesniveau: Grundskolen.
  1. Børn på skolerne fordelt efter forældrenes arbejdsmarkedstilknytning.
  2. Børn på skolerne fordelt efter indkomstniveau (samlet for familien).
  3. Børn på skolerne fordelt efter andel af indkomsterstattende ydelser (samlet for familien).

 

Tidligere har socioøkonomi indgået i form af en beregning med baggrund i elevernes indkomstgrundlag. Den fremlagte model baserer sig på ovennævnte 6 kriterier for de indskrevne elever pr. 5. september.

 

Der er i høringsperioden blevet afholdt en række workshop med skolelederne, hvor modellerne er blevet gennemgået. På baggrund heraf foreslår administrationen følgende indarbejdet i den endelige model, hvilket fremgår af bilag:

 

  • midler til syns- og hørebørn tildeles specifikt til opgaven og er ikke en del af inklusionmidlerne
  • midler til materialer til specialklasserne indgår i den specialiserede tildeling til specialklasserne
  • distriktsskolen betaler ikke eksklusionstakst for elever på opholdssteder placeret i kommunen (svarende til at distriktsskolen heller ikke betaler for elever på kommunens døgninstitutioner)
  • distriktsskolen betaler ikke eksklusionstakst for 10. klasseselever
  • materialebudgettet er indlagt i modellen på lige fod med eksempelvis midler til inventar

 

Der er pr. 1. februar 2019 kommet 12 høringssvar. De høringssvar, der kommer frem mod høringsfristen den 5. februar, eftersendes til Børne- og Familieudvalget inden mødet.

 

I en række høringsvar påpeges det uhensigtsmæssige i, at der ikke tildeles midler eksplicit til Teknisk Service Medarbejdere (TSM). Midlerne tildeles i den nye model efter elevantal.

 

Høringsvaret fra Lundgårdskolen er anledning til, at der tilføjes en ekstra side i bilag 2. Siden indeholder en tabel, som viser omfordeling af midlerne blandt skolerne, hvis man tilføjer inklusionsmidlerne til almenområdet. Den nye side giver anledning til tre bemærkninger:

 

  1. Det er vanskeligt at sammenligne den gamle og den nye model, da de bygger på forskellige præmiser. Inklusionsmidler i nuværende model er konstant. Inklusionsmidler i den nye model vil ændre sig hvert år for hvert skole afhængig af hvor mange børn, der bliver ekskluderet. F.eks. vil en skole som formår at reducere antal børn der ekskluderes få flere midler til rådighed til det pædagogiske arbejde.
  2. Hvis man alligevel prøver at sammenligne de to modeller, er det vigtigt at se den samlede tildeling under et. Det er vigtigt at fastholde "en pose penge" tænkning.
  3. Beregningerne fra Lundgårdskolen indeholder ikke de sidste 3 mio. kr., som Børne- og Familieudvalget evt. selv ønsker at fordele efter lokale kriterier.

 

Det vedhæftes følgende bilag:
Bilag 1: Materiale som er blevet sendt til høring.

Bilag 2: Revideret version af den nye styringsmodel med beskrivelser og de to scenarier.

Bilag 3: De tolv høringssvar modtaget pr. 1. februar 2019.

Økonomi

Den foreslåede styringsmodel tager afsæt i Herning kommunes styringsprincipper baseret på rammestyring og "en-pose-penge-princippet", jf. at der ikke arbejdes med "normeringsstyring". Det betyder, at den økonomi, der samlet set tildeles en skole udløst af forskellige parametre, skal anvendes til at løse den samlede opgave. Der er ganske få bindinger i form af tildelinger målrettet en specifik opgave, hvilket fremgår af de respektive tildelingsmodeller.

 

Styringsmodellen tilfører eller fratager ikke økonomi fra området. Styringsmodellen fordeler de til en hver tid til rådighed værende midler. Tildelingsmodellerne er udarbejdet med afsæt i et princip om enkelthed og gennemsigthed samt fokus på den kerneopgave, der skal løses. Styringsmodellen bygger på en "pengene-følger-barnet-tankegang".

 

Der er tre hovedspor i den nye styringsmodel. Den ene vedrører tildeling af midler til almenområdet. Den anden vedrører tildeling af midler til specialområdet. Den tredje handler om at etablere en økonomisk sammenhæng mellem almen- og specialområdet, der skaber et råderum for skolerne til at kunne udføre et endnu bedre inklusionsarbejde.

 

Det foreslås, at den nye styringsmodel træder i kraft pr. 1. januar 2020.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at den nye styringsmodel på skoleområdet godkendes og træder i kraft pr. 1. januar 2020
at kriterierne for fordeling af inklusionsmidler besluttes.

Beslutning

Udsat.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.20.01-G01-1-19 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Genoptagelse af ansøgninger om optagelse i skoledistrikt Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Kia Egebjerg og Sara Majgård Kjær

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget har på deres møde den 16. januar 2019 behandlet sag om indskrivning af kommende 0. klasseselever for skoleåret 2019/20. Udvalget besluttede, at de kapacitetsmæssige udfordringer i skoledistrikt Tjørring skal belyses på udvalgsmødet den 6. februar.

 

Udvalget præsenteres for forhold vedrørende kapaciteten med henblik på endelig godkendelse af indskrivningen til 0. klasse.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har undersøgt de kapacitetsmæssige forhold vedrørende elever i kommende 0. klasse på Tjørring Skole for skoleåret 2019/20. Dette omfatter både elever, der er bosiddende i skoledistriktet, samt de elever, som ikke er bosiddende i distriktet, men hvis forældre ønsker, at deres barn skal indskrives på Tjørring Skole for skoleåret 2019/20.

 

Forholdene præsenteres i tabellen nedenfor:

 

Bosiddende i skoledistrikt Tjørring

39

Ikke bosiddende i skoledistrikt Tjørring

14

 

Fordeling af de 14 elever, som ikke er bosiddende i skoledistriktet, ses i nedenstående tabel:

 

Ikke bosiddende i skoledistrikt Tjørring men har søskende på skolen

8

Ikke bosiddende i skoledistrikt Tjørring og har ikke søskende på skolen

6

 

Antallet af bosiddende elever i skoledistriktet medfører, at Tjørring Skole skal oprette to 0. klasser for skoleåret 2019/20. Forvaltningen vurderer, at der er klassekapacitet til, at der kan rummes 24 elever i hver af de to kommende 0. klasser. De resterende pladser vil blive fordelt ud fra kriterier om geografisk afstand til skolen, samt hvorvidt eleven har søskende på skolen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender, at Tjørring Skole opretter to 0. klasser for skoleåret 2019/20 med 24 elever i hver klasse
at Børne- og Familieudvalget godkender, at pladser for elever, der ikke er bosiddende i skoledistriktet, fordeles med afsæt i kriterierne 'geografisk afstand til skolen', samt hvorvidt 'eleven har søskende på skolen'.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte, at der oprettes to 0. klasser for skoleåret 2019/2020 med 25 elever i hver klasse og, at pladserne til elever, der ikke er bosidende i distriktet fordels ud fra 'geografi' og 'søskende på skolen'.

 

 

 

Sagsnr.: 17.03.22-A00-1-19 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Godkendelse af oprettelse af special-SFO gruppe til Lindbjergskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Madsen

Sagsresume

Specialklasseleverne på Gjellerupskolen benytter i dag det almene fritidstilbud i Hurlumhejhuset efter skole. Pr. 1. august 2019 overgår fritidshjemmet til SFO. På baggrund af behovet for et specialfritidstilbud, indstilles det, at der organisatorisk oprettes en specialgruppe til den kommende SFO på Gjellerupskolen/Lindbjergskolen.

Sagsfremstilling

Målgruppen for Gjellerupskolens specialklasser er elever med koncentrations-problematikker, der forårsager, at eleven ikke kan profitere af undervisning i en almenklasse. Eleverne kan derudover have problemer af social karakter eller med udadreagerende adfærd. Eleverne i specialklasserne er typisk normaltbegavede og har mulighed for at profitere af en nogenlunde alderssvarende undervisning i individuelt tilpassede rammer.

 

Der er på nuværende tidspunkt 6 elever fra specialklasserne i 0.-4. klasse, der har behov for et fritidstilbud efter skole. Eleverne benytter i dag det almene fritidshjem i Hurlumhejhuset.

 

Når fritidshjemmet overgår til SFO pr. 1. august 2019, er det oplagt at sørge for etableringen af et tilpasset SFO-tilbud for specialgruppeeleverne.

 

Specialtilbuddet vil blive tilrettelagt i samme lokaler som den øvrige SFO til Gjellerupskolen/kommende Lindbjergskole.

Økonomi

Specialgruppen etableres indenfor den økonomiske ramme. Økonomien forbliver den samme, da børnene i den kommende special-SFO gruppe får det samme tilskud, som de får de første 7 mdr. af 2019.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender, at der oprettes en specialgruppe til den kommende SFO på Gjellerupskolen/Lindbjergskolen.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 28.15.00-P21-1-13 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Godkendelse af ny struktur for juniorklubber og ungdomsklubber

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Sara Majgård Kjær

Sagsresume

Herning Byråd har den 22. januar 2019 besluttet, at driften af aftenklubberne fra 1. august 2019 varetages af UngHerning. Med samlingen af ungdomsklubber og aftenklubber hos UngHerning vil aftenklubberne fremover benævnes som juniorklubber.

 

Med afsæt i de indkomne høringssvar, som blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget 12. december 2018, sammenholdt med UngHernings besøg hos de nuværende aftenklubber, samt en brugeranalyse blandt forældrene, præsenteres Børne- og Familieudvalget for UngHernings oplæg omkring indhold og placering af de kommende juniorklubber fra 1. august 2019. 

 

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 21. november 2018 besluttede udvalget, at klubområdet skal behandles samlet.

 

Sagen fremlægges til godkendelse med henblik på iværksættelse af høring ved berørte parter.

Sagsfremstilling

Ved samlingen af klubtilbuddene hos UngHerning gives der mulighed til at skabe et bredt geografisk tilbud med en sammenhængende pædagogisk indsats, som skaber en kontinuerlig struktur og gode overgange for børnene. Gennemgående personale, brobygningsforløb, fælles aktiviteter, ung til barn/ung aktivitet og lignende vil være centrale indsatsområder. Det skal dog understreges, at der tages højde for lokale tilpasninger samt opdelingen af klubtilbuddene efter alder, dog med glidende overgange fra juniorklub til ungdomsklub.

 

Nedenstående præsenterer placeringerne af henholdsvis juniorklubberne og ungdomsklubberne (se nærmere i bilag).

 

Juniorklubber

På baggrund af de indkomne høringssvar vedrørende strukturændringen på klubområdet, besøgene hos de nuværende aftenklubber samt behovsanalysen blandt forældre til elever i nuværende 3., 4. og 5. klasser i Herning Kommunes folkeskoler har UngHerning vurderet, at 11 af de eksisterende aftenklubber bevares som juniorklubber, mens der oprettes tre nye klubber. To aftenklubber fusioneres til én juniorklub (Lindbjergskolen). Dette betyder, at to aftenklubber lukker på deres nuværende matrikel. Fordelingen ses i nedenstående tabel.

 

Klubber der besvares

Forventet fremmøde

Brændgård

13-15

Gullestrup

13-15

Herningsholm

30-40

Lind - Højgård: 4.-5. årg.

80-100

     Lind: 6. årg.

30-50

Lindbjergskolen

25-30

Læringscenter Syd, Arnborg

15-25

Snejbjerg - Engbjerg

25-30

Sunds - Ilskov

30-40

Vestervang: 4.-5. årg.

40-60

     Vestervang: 6. årg.

20-30

Tjørring (Stjernen): 4.-5. årg.

40-60

     Tjørring (Stjernen): 6. årg.

20-30

Vildbjerg - Timring

15-25

Oprettelse af ny klubber

 

Aulum - Hodsager

 15-25

Kibæk

 20-30

Haderup

 10-15

Lukning af klubber

 

Skovmyren, Ilskov

 5-10

Læringscenter Syd, Kølkær

 8-12

Note: Forventet fremmøde er estimeret på baggrund af nuværende medlems-/fremmøde tal

 

De valgte placeringer revideres ved det årlige tilsyn, som foretages af Ungdomsskolens bestyrelse. Eventuelle ændringer forelægges Børne- og Familieudvalget til godkendelse.

 

I forbindelse med overtagelsen af juniorklubberne overtager UngHerning samtidig administrationen af registreringer, egenbetaling og lignede. Derfor vil juniorklubberne fremtidigt indgå i Ungdomsskolebestyrelsens årlige tilsyn samt kvalitetsrapporten på skoleområdet.

 

Ungdomsklubberne

I forbindelse med den samlede vurdering af klubtilbuddene i Herning Kommune har UngHerning set nærmere på placeringen af de nuværende ungdomsklubber. De nuværende klubbers placering ses i nedenstående tabel.

 

Nuværende ungdomsklub

Fremmøde pr. åbningsaften

Medlemstal

Gjellerup

25 – 40

208

Haderup

15 – 35

52

Holtbjerg

20 – 50

141

Lind

25 – 60

196

Sdr. Felding

15 – 45

128

Snejbjerg

20 – 60

123

Sunds

20 – 50

194

Vestervang

35 – 85

177

Vildbjerg

15 – 50

97

I alt

 

1316

Oprettelse af nye ungdomsklubber

Forventet fremmøde

 

Kibæk

 25 – 50

 

Lundgård

 25 – 60

 

Note: Medlemstallet dækker antallet af registreringer i løbet af et skoleår. Den samme elev registreres kun én gang.  

 

UngHerning vurderer, at den nuværende placering af ungdomsklubberne bevares. Imidlertid ønskes der oprettet to nye ungdomsklubber på henholdsvis Kibæk Skole og Lundgårdskolen. UngHerning er i dialog med de to skoler omkring anvendelse af skolernes lokaler.

Økonomi

Ressourcerne til juniorklubberne og ungdomsklubberne indeholdes i UngHernings budget.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget godkender den nye struktur omkring juniorklubberne fra 1. august 2019
at Børne- og Familieudvalget sender forslaget i høring hos de skole- og daginsitutionsbestyrelser, hvor der oprettes eller nedlægges enten en aftenklub eller en ungdomsklub, med høringsfrist den 20. marts 2019.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.09.00-A00-1-18 Sagsbehandler: Jørn Thomsen  

Orientering om Kvartalsrapport januar 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Madsen

Sagsresume

Kvartalsrapporten for januar 2019 fremlægges til orientering i Børne- og Familieudvalget. Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget tager rapporten til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvartalsrapporten har til formål at give overblik over udbuddet og efterspørgslen af de kommunale dagtilbudspladser i de enkelte dagtilbudsdistrikter på nuværende tidspunkt og et halvt år frem. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag.

 

Rapporten skal ses som et øjebliksbillede den pågældende måned og et halvt år frem. Både udbuddet og efterspørgslen ændrer sig løbende.

 

Rapporten pr. januar er bygget op omkring dagpleje- og vuggestuepladser, da det er her, der er kapacitetsudfordringer.

 

I Herning Kommune starter barnet typisk i dagpleje eller vuggestue, når barnet er 10 måneder. Når barnet fylder 2 år og 9 måneder, overgår barnet til børnehave.

  

Rapporten for januar 2019 viser, at:

  • Der muligvis bliver behov for flere dagplejepladser i distrikt 2 (specifikt i Vildbjerg). I de øvrige distrikter vurderes kapaciteten pt. at passe, når vuggestuepladser regnes med.
  • Der mangler vuggestuepladser i distrikt 1 (specifikt i Stjernen i Tjørring), i distrikt 9 (specifikt i Spilophuset i Hammerum/Gjellerup) og i distrikt 10 (specifikt i Højgård Børnehus i Lind). Dog indfries pasningsgarantien ved hjælp af dagplejepladser.

 

Tiltag til imødekommelse af efterspørgslen (inden for de givne rammer):

  • Pladskapaciteten tilpasses løbende i de dagplejedistrikter, hvor der er risiko for at være for mange eller for få pladser på sigt.
  • Center for Børn og Læring tilpasser antallet af vuggestuepladser for at sikre pasningsgarantien og imødekomme forældrenes ønsker og behov. Dette gøres, så vidt det er muligt, under hensyntagen til Dagplejens drift og bygningskapaciteten i dagtilbuddene. Det betyder for eksempel, at hvis der er ledige dagplejepladser, forsøges disse fyldt op, inden der henvises plads til vuggestuen. På baggrund af bygningskapaciteten er det dog pt. ikke muligt at udvide med vuggestuepladser de 3 steder, hvor der er mangel på pladser (distrikt 1, 9 og 10). Pasningsgarantien imødekommes derfor med dagplejepladser disse steder.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager kvartalsrapporten til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.00.00-A00-14-18 Sagsbehandler: Jørn Thomsen  

Orientering: Opfølgning på ny dagtilbudsportal

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

  X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Christina Madsen

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget blev på mødet den 12. december 2018 orienteret om lanceringen af dagtibudsportalen. På baggrund af udvalgets ønske præsenteres portalen på nærværende møde.

Sagsfremstilling

Baggrund for portalen

Dagtilbudsportalen skal give forældre lettere adgang til at sammenligne information om dagtilbuddene i og på tværs af kommunerne. Portalen er udarbejdet på baggrund af en foranalyse, lavet for Børne- og Socialministeriet, som viser, hvilke oplysninger om dagtilbud forældre, kommuner og øvrige interessenter ønsker. Det er Styrelsen for IT (STIL), der står for udviklingen og driften af portalen.

 

Dagtilbudsportalen vil løbende blive udviklet. Første version blev lanceret ultimo september 2018.

 

Børne- og Socialministeriet opfordrer kommunerne til at bidrage med frivillige informationer om dagtilbuddene, da det gør anvendeligheden af portalen større.

 

Data fra Herning Kommunes daginstitutioner

Det er daginstitutionernes eget ansvar løbende at indberette de frivillige oplysninger. Stort set alle daginstitutioner i Herning Kommune (pånær et par stykker af de kommunale og private daginstitutioner) har indberettet de frivillige oplysninger.

 

Dagtilbudsportalen præsenteres på nærværende møde. https://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/sep/dagtilbudsportalen-er-i-luften/

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 09.00.00-P19-5-05 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Orientering om tilretning af Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov

Sagsresume

Herning Kommunes "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" er blevet rettet til som følge af ny lovgivning "Stærke Dagtilbud" og nye bekendtgørelser.

 

Ifølge "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" skal private daginstitutioner i Henring Kommune stille med en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af en tilsvarende daginstitution. De 3 måneders driftsgaranti har indtil nu været det maksimale, en kommune kunne stille krav om. Ifølge ny Bekendtgørelse om dagtilbud fremgår det, at der fremover kun må stilles krav om driftsgaranti svarende til 1½ måneds drift. "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" er tilrettet den nye lovgivning.

 

Konsekvenstilretningen fremlægges til udvalgets efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af ny lovgivning "Stærke Dagtilbud" og nye Bekendtgørelser om dagtilbud skal Herning Kommunes "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" tilrettes.

 

I ny Bekendtgørelse om dagtilbud er der ændret kriterier for størrelsen på den maksimale driftsgaranti, en kommune må stille i forbindelse med drift af en privat daginstitution. Driftsgarantien er ændret fra maksimalt 3 måneder til maksimalt ½ måneds driftstilskud samt evt. forudbetalt driftstilskud, hvilket i Herning Kommune svarer til i alt maksimalt 1½ måneds driftsgaranti.

 

I følge Herning Kommunes nuværende "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" skal de private daginstitutioner stille med en garanti svarende til 3 måneders drift. Center for Børn og Læring har tilrettet godkendelseskriterierne således, at der fremover skal stilles med en driftsgaranti svarende til 1½ måneds drift.

 

Af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne til Bekendtgørelsen fremgår det, at nuværende private daginstitutioner kan meddele, at deres driftsgaranti ligeledes nedsættes fra de 3 måneder til 1½ måneds driftsgaranti.

 

Udover ovenstående er "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" tilrettet i forhold til gældende praksis og ny lovgivning "Stærke Dagtilbud". Bl.a. inden for følgende områder:

  • Støtteressourcer
  • Forældreindflydelse

 

De nye "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" er vedlagt.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager konsekvenstilretningen af "Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune" til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.03.30-P00-1-19 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Orientering om tilsynsbesøg på Mejeriet, Døgn & Familiestøtte Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Charlotte Jensen

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget orienteres om Socialtilsyn Midts besøg på Mejeriet, en afdeling af Døgn & Familiestøtte Herning.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Midt har den 11. december 2018 gennemført et anmeldt tilsynsbesøg på Mejeriet, en del af Døgn & Familiestøtte Herning.

 

Mejeriet er et botilbud til 8 unge i alderen 12 og 20 år ved indskrivning. De unge har psykiske og sociale vanskeligheder, der medfører behov for et døgntilbud. Det kan for eksempel være unge med autismespektrumforstyrrelser eller lignende vanskeligheder af kontaktmæssig art, unge med dysfunktioner vedrørende opmærksomhed og perception eller unge med tvangsproblematik eller angst.

 

 

Tilsynet konkluderer følgende:

  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet støtter de unge i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet styrker de unges kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed samt understøtter kontakt til familie og andet netværk.
  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet har en tydelig afgrænset målgruppe og anvender relevante faglige tilgange og metoder, som understøtter tilbuddets værdigrundlag og målsætninger. Endvidere vurderes, at Mejeriet opnår positive resultater i forhold til de opstillede mål med de unges ophold.
  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet understøtter de unges selv- og medbestemmelse, og at de unge trives i tilbuddet.
  • Endvidere vurderes, at de unge har adgang til relevante sundhedsydelser, og at tilbuddet har kendskab til målgruppens særlige vanskeligheder. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet forebygger anvendelse af magt, vold og trusler.
  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet har en kompetent ledelse.
  • Socialtilsynet vurderer, at Mejeriets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.

 

Socialtilsynet anbefaler opmærksomhed på følgende:

  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet skærper opmærksomhed på, om de unge kan opleve sig pressede til kontakt med familien, ud over deres ønsker og behov.
  • Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet skærper opmærksomhed på, om de unge har en fortrolig relation til en voksen med positiv betydning for deres liv.

 

Jf. Herningmodellen har man på Mejeriet haft fokus på, at unge på Mejeriet bevarer en relation til familien. Mejeriets medarbejdere vil fremover være mere opmærksomme på den unges ønsker til samværet, så den unge ikke tvinges i et samvær, som de ikke ønsker.

 

Socialtilsynet vurderer, at Mejeriet forebygger anvendelse af magt, vold og trusler gennem den pædagogiske indsats, hvor respekt og dialog er vigtige værdier. Socialtilsynet vurderer, at medarbejderne har relevante faglige forudsætninger for at forebygge og håndtere magtanvendelse vold og overgreb. Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet sikrer, at indberetninger om magtanvendelse er fyldestgørende, herunder at de indeholder tilstrækkelig begrundelse for magtanvendelsen og leders kommentar.

 

Gennem dialog med Socialtilsyn Midt vil Mejeriet kvalitetsoptimere de indberetninger, der laves, så de er fyldestgørende og tilstrækkeligt belyst. Der er meget få magtanvendelser på Mejeriet – i 2018 har der været i alt 15 indberetninger.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-2-19 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Orientering om etablering af ungdomskriminalitetsnævn fra 1. januar 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Signe Eggers-Weber

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget orienteres om etablering af Ungdomskriminalitetsnævn som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der træder i kraft den 1. januar 2019.

Sagsfremstilling

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet træder i kraft den 1. januar 2019.

 

Lovens formål er at forebygge ungdomskriminalitet ved at etablere et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

 

Loven gælder for unge i alderen 15-17 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, eller idømt fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

 

Loven gælder også for børn og unge i alderen 10-14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er mistænkt for personfarlig kriminalitet, eller mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

 

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer bestemmelse om:

  • Straksreaktioner: Disse er opdragende og genoprettende. Den unge kan f.eks. blive bedt om at rydde op efter hærværk eller deltage i konfliktmægling. Der kan også være tale om aktiviteter med et mere bredt genoprettende formål, f.eks. vaske brandbiler eller gøre rent i offentlige parker.
  • Forbedringsforløb: Et struktureret og kontrolleret fremadrettet forløb af op til 2 års varighed (undtagelsesvis 4 år), som har til formål at bringe den unge tilbage i trivsel og væk fra en kriminel løbebane. De foranstaltninger, der kan anvendes, er beskrevet i § 13, f.eks. at være hjemme på fastsatte tidspunkter, at have udpeget en kontaktperson, at modtage familiebehandling eller misbrugsbehandling, at indgå i et døgnophold m.v.
  • Anbringelse uden for hjemmet: Overvejes i sager om grovere personfarlig kriminalitet.

 

Kommunens opgave:

  • Ansvaret for at indbringe sager for nævnet og bidrage til, at sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet oplyses
  • Ansvaret for, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser fuldbyrdes
  • Fører tilsyn med børn og unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder med at de straksreaktioner og forbedringsforløb som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i forhold til det enkelte barn eller den unge

 

Man forventer indenfor de nærmeste år ca. 1.400 sager årligt på landsplan

 

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser træder foran kommunens retningslinjer.

 

Forvaltningen vurderer, at den nye lov potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser. Der kan f.eks. træffes afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet i sager, hvor Herning Kommune i henhold til Herningmodellen ville have iværksat massiv støtte uden anbringelse.

 

Medarbejdere ved Herning Kommune skal derudover sikre, at reaktioner mv. gennemføres.

Økonomi

Herning Kommune skal finansiere effektueringen af de afgørelser, der træffes i Ungdomskriminalitetsnævnet – herunder eventuelle anbringelser. Det er ikke muligt at estimere udgiften, da niveauet for nævnets afgørelser ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

 

Evt. kompensation i henhold til lov- og cirkulæreprogrammet kendes endnu ikke, ligesom de økonomiske konsekvenser følges tæt.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning
at Børne- og Familieudvalget 1 gang årligt orienteres om udviklingen på området.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 29.30.08-A00-1-18 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 X

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo U. Bertelsen

Sagsresume

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har den 4. januar 2019 sendt sit udkast til Sundhedsaftalen for 2019-2023 til høring blandt høringsparterne.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget, som består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i regionen, har fremsendt sit udkast til Sundhedsaftalen for 2019-2023 til høring blandt høringsparterne - herunder kommunerne.

 

Sundhedsaftalen udgør den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de 19 kommuner, Regionen og PLO i Region Midtjylland.

 

Det fremsendte udkast indeholder visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejdet indenfor Sundhedsaftalen 2019-2023. Efterfølgende skal de rudarbejdes konkrete samarbejdsaftaler.

 

Indhold i Udkast til Sundhedsaftalen 2019-2023:

 

Kobling til de nationale mål for sundhedsvæsenet:

Otte nationale mål for sundhedsvæsenet sætter fælles retning og udgør den overordnede ramme for Sundhedsaftalen:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Et mere effektivt sundhedsvæsen

 

Visioner:

  • Mere lighed i sundhed – Socialt og geografisk. Borgerne skal behandles forskelligt for at opnå samme udbytte af sundhedstilbuddene, derfor er der behov for differentierede indsatser. Høj kvalitet uanset geografi.
  • På borgerens præmisser – Aktiv Inddragelse af borgerne i eget behandlingsforløb. Borgerne skal gøres til ”medproducenter” af sundhed og der skal samarbejdes med pårørende, forening er og frivillige.
  • Sundhedsløsninger tæt på borgeren – Et stærkere fokus på, hvilke opgaver, der kan løses og forankres tæt på borgernes hverdag.
  • Mere sundhed for pengene – Et overordnet blik på den samlede opgaveløsning for at sikre den samfundsøkonomiske balance.

  

Prioriterede indsatsområder og fælles målsætninger:

Sundhedskoordinationsudvalget har udpeget tre fælles indsatsområder, som ses som fælles udviklingsområder med mulighed for en god effekt for mange og hvor der derfor med fordel kan tages fat først:

  • Fælles investering i forebyggelse – fokus på rygning
    • Mål: At nedbringe antallet af dagligrygere i Region Midtjylland
  • Sammen om ældre borgere – fokus på akutområdet
    • Mål: At styrke samarbejdet om akut syge ældre og nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre.
  • Den nære psykiatri – fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom.
    • Mål: Forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland
    • Mål: Forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

  

Bærende principper for samarbejdet:

  • Økonomi – Når der indgås aftaler om ændringer af opgavefordelingen mellem kommuner og region skal de økonomiske konsekvenser være klarlagt, så der er gennemsigtighed.
  • Kvalitet – Sundhedsindsatserne skal tilrettelægges ud fra de samme kvalitetsmål og standarder på tværs af regionen.
  • Populationsansvar – Identificere målgrupper med særlige sundhedsudfordringer med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af sundhed. Data om befolkningens sundhedstilstand og systematisk monitorering er en forudsætning herfor.
  • At bryde med vanetænkningen – Der er behov for at ”tænke ud af boksen” og udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer.
  • Videndeling og spredning – Udbrede af indsatser med god effekt
  • Tidlig og rettidig indsats – forebyggelse og tidlig opsporing – tidlige investeringer for at undgå at kompleksiteten stiger.
  • IT, data og telemedicin på tværs – Telemedicinske løsninger skal udbredes og kommunikationen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis skal være understøttet digitalt.

 

Administrationen finder det positivt at indholdet i Sundhedsaftalen kobles til de overordnede nationale mål for sundhedsvæsenet. Ligeledes er det godt, at der kommer fokus på geografisk lighed med det formål at sikre en ensartet høj kvalitet i sundhedstilbuddene.

 

Sundhedskoordinationsudvalget skal have Social- og Sundhedsudvalgets høringssvar inden den 1. marts (Forslag til høringsbrev vedlagt som bilag). Herefter skal Sundhedsaftalen godkendes i Sundhedsstyregruppen, Sundhedskoordinationsudvalget og dernæst i regionsrådet og i de 19 kommuner – med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2019.

 

Forebyggelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandler udkast til Sundhedsaftalen 2019-2023 som orienteringspunkt. 

 


Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, 20. februar 2019, pkt. 14:

at Social og Sundhedsudvalget afgiver høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget



Social- og Sundhedsudvalget, 20. februar 2019, pkt. 14:

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender, at administrationen i Børn og Unge giver input til Social, Sundhed og Beskæftigelse for så vidt angår børne- og ungepsykiatrien.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-3-18 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Indvielse af Haludvidelse, Sinding Ørre Midtpunkt, mandag d. 25. marts 2019 kl. 14.30
  • Den 11. april 2019 afholder Børn og Unge pædagogisk Læringsfestival i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter. Omdrejningspunktet for dagen vil være vidensdeling mellem dagtilbud, primært for 0-6 års området. Festivalen er målrettet dagtilbud, men skoleledere og andre samarbejdspartnere opfordres også til at kigge forbi. Formålet er at vidensdele og udveksle idéer og erfaringer om arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, og dele positive erfaringer fra den pædagogiske hverdag. Derudover vil Susanne Hermansen, konsulent i Neu;Sight, holde oplæg ved festivalen.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.01.00-P35-3-18 Sagsbehandler: Signe Eggers-Weber  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer