Dagsordener og referater

Udvalg: Børne- og Familieudvalget
Mødedato: 2. november 2016
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-S00-2-16 Sagsbehandler: Antonio M. Barahona  

Budgetopfølgning 30. september 2016, Børn og Unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Vestergaard

Sagsresume

Forvaltningen fremsender budgetopfølgning pr. 30. september 2016 til behandling i Børne- og Familieudvalget. Opfølgningen bygger på forbruget pr. 30. september 2016 og viser det forventede regnskab for 2016.

 

Opfølgningen på driftsområderne viser et samlet forventet mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget 2016 på 0,881 mio. kr.

Anlægsområdet viser et forventet mindreforbrug på 67,3 mio. kr. 

Sagsfremstilling

Drift:

Samlet set forventes pr. 30. september 2016 et mindreforbrug på driften på 0,881 mio. kr. inkl. overførte midler fra 2015. Der er overført 15,429 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Nedenfor er det forventede driftsregnskab for 2016 sammenholdt med korrigeret budget 2016 for serviceområderne under Børne- og Familieudvalget.

 

 

 

NB. I afvigelseskolonnen yderst til højre er positive tal mindreudgifter og negative tal er merudgifter.

 

De væsentligste forskydninger på områderne er følgende:

 

Serviceområde 10 Dagtilbud for børn

 

Selvforvaltning:

De decentrale enheder forventer et samlet mindreforbrug på ca. 11,6 mio. kr. i 2016. Heraf udgør genbevilgede midler fra 2015 9,5 mio. kr.

Der er blandt institutionerne et stort ønske om, at anvende nogle af de opsparede midler. Der er i et vist omfang givet tilsagn til institutionerne om, at kunne anvende midlerne, velvidende, at der vil være færre muligheder for at anvende midlerne, når de frigives så forholdsvist sent på året.

 

Dagplejen udgør fortsat et usikkerhedsmoment, da antallet af børn, der passes igennem tilskud til privat pasning, er steget betydeligt de seneste par år. Samtidig synes der at være en tendens til, at søgningen mod dagplejen er faldende i forhold til søgningen mod vuggestuer, hvor efterspørgslen er mere konstant. Dette har medført at dagplejens børnetal er stadig faldende, hvorfor der løbende sker kapacitetsmæssige tilpasninger for området, hvilket kan aflede øgede udgifter.

 

Centrale konti rammestyring:

Mindreforbruget på centrale konti omfattet af rammestyring forventes at blive ca. 6,7 mio. kr. i 2016. Heraf udgør genbevillinger fra 2015 5,6 mio. kr. Forskellen på 1,1 mio. kr. skal ses i  sammenhæng med de generelle opmærksomhedspunkter, som er oplistet nedenfor.

 

Områdets centrale rådighedspulje forventes at dække de stigende udgifter til lovgivningsbestemte tilskud (søskende- og fripladser) samt øget tilskud til pulje- og private institutioner.

 

Generelle opmærksomhedspunkter, som kan påvirke årets resultat:

  • Den kommende reform af Dagtilbud, herunder det af ministeren iværksatte udviklingsforløb "Master for en styrket pædagogisk læreplan".
  • Imødekommelse af mulighedskatalogets besparelse vedrørende antallet af skoleudsættere.
  • Udgifter afledt af et øget antal børn i specialiserede tilbud, jævnfør udfordringerne på skoleområdet.
  • Endelig afregning til institutionerne sker ud fra det faktiske antal passede børn i 2016, og gøres op i december 2016. Afregningen vil påvirke fordelingen mellem centrale og decentrale konti, men påvirker ikke driftsområdets samlede resultat.

 

Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler

 

Selvforvaltning:

Skolerne forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr. i 2016. Heraf udgør genbevilgede midler fra 2015 1,7 mio. kr. Der er en tæt dialog med skoler, der har indmeldt et merforbrug, ligesom der er sat et stop for, at skoler med positive genbevillinger kan anvende disse i 2016. Siden sidste opfølgning er skolernes forventede resultat blevet forbedret med 0,8 mio. kr.

 

Centrale konti rammestyring:

Mindreforbruget, på centrale konti omfattet af rammestyring, forventes af blive ca. 8,8 mio. kr. i 2016. Heraf udgør genbevillingerne fra 2015 7,5 mio. kr.

 

Generelle opmærksomhedspunkter, som kan påvirke årets resultat:

  • Kapacitetstilpasning på det specialiserede skoleområde og udlægning af midler til enkeltinklusion forudsætter, at der centralt reserveres 2 mio. kr. til brug i 2017 (beløbet er en del af de 8,8 mio. kr.)
  • Modtageklasser og -hold. Her forventes et stigende antal elever i modtagesystemet i skoleåret 2016/17.
  • Der ses i 2014 og 2015 en stigning i antallet af elever fra Herning Kommune, som benytter kommunens specialiserede skoletilbud. Stigningen er fortsat ind i 2016. Især indenfor autismediagnoserne ses der en markant stigning i antallet af elever.
  • Der er p.t. en række klagesager til behandling i Klagenævnet for Specialundervisning, hvor forældrene ønsker deres børn placeret i specialtilbud i stedet for de nuværende tilbud på almenområdet. I det omfang nævnet giver medhold i disse klager, vil det påvirke årets resultat.
  • Der i 2016 sket væsentlige omlægninger på kørselsområdet, hvor bl.a. salg til andre kommuner er ophørt pr. 1/8 2016 samtidigt med at det nye kørselsudbud trådte i kraft.

 

Serviceområde 16 Børn og Familie

 

Serviceområdet viser et netto merforbrug på 26,1 mio. kr.

 

Selvforvaltning:

På selvforvaltningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. Genbevillinger fra 2015 udgør 1,1 mio. kr.

 

Centrale konti rammestyring:

Der forventes et merforbrug på ca. 28,5 mio. kr. i 2016 på centrale konti omfattet af rammestyring inkl. overført merforbrug fra 2015 på 9,9 mio. kr.

 

Nedefor vises regnskabstal for 2015 og forventet regnskab 2016 pr. 31/3, 30/6 og 30/9 2016. Tallene viser, at det forventede regnskab pr. 30/9 bliver ca. 13,5 mio. kr. mindre end regnskab 2015. Dette mindreforbrug skyldes færre anbringelser på døgninstitutioner og sikrede institutioner. Det viser samtidig, at myndighedsområdet er på vej i den rigtige retning i forhold til de forventede besparelser afledt af Herning-modellen og Balanceplanen. Samtidig ses afvigelserne i forhold til korr. budget for 2015 og forventede afvigelser ved de kvartalsvise opfølgninger i 2016.

 

 

 

 Center for Børn og Forebyggelse arbejder desuden på at øge fremdriften af Balanceplanen, som skal sikre budgetoverholdelse i fremtiden. Her følges følgende tre spor:

  • En genberegning af Herningmodellen for at undersøge om den ændrede socialfaglige praksis kan reducere omkostningerne mere end anslået i buisnesscasen
  • En genberegning af Balanceplan 1.0's økonomiske konsekvenser.
  • Udarbejdelse af en ny og justeret Balanceplan 2.0, hvor der er endnu mere effekt af de anvendte ressourcer.

  

Sanktionslovgivningen

Servicedriftsområdet viser et merforbrug på 16 mio. kr., målt i forhold til det korrigerede budget 2016, uden genbevillinger, indtægter fra den centrale refusionsordning og sociale formål.

 

Sanktionslovgivningen gør, at kommunerne ikke kan bruge af genbevillingerne, da der så er risiko for, at blive ramt af sanktioner. I Herning Kommune styres sanktionslovens betingelser ved hjælp af Kollegiemodellen, hvor den enkelte direktør har det styringsmæssige ansvar for, at fagudvalget overholder deres ramme for servicedriftsudgifterne. Rammen opgøres som korrigere budget uden genbevillinger, indtægter fra den centrale refusionsordning og sociale formål. Det forventede regnskab for 2016 på 1.466 mio. kr. afviger med 16 mio. kr. i forhold til rammen for servicedriftsudgifter, som er på 1.450 mio. kr. Merforbruget søges så vidt muligt løst ved brug af kollegiemodellen indenfor Børne- og Familieudvalgets ramme.

 

Anlæg:

Under anlægsområdet forventes samlet et mindreforbrug på 67,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2016. Beløbet vedrører primært følgende projekter:

  • Bygning af tre nye børnehaver, hvor der først forventes udbetalinger i 2017
  • Lindbjergskolen, der forventes opstart i 2017
  • Snejbjerg skole, afslutning af byggesyn i 2017
  • Skolefond.

Økonomi

Tekniske omplaceringer vedrørende drift og anlæg:

 

  • Der flyttes udgiftsbevilling på 0,065 mio. kr. i 2016 fra SO. 20 Økonomi- og Erhvervsudvalget til SO. 10 Dagtilbud for børn, Dagplejens kursuskonto til hygiejneprojekt.
  • Der flyttes udgiftsbevilling på 2 mio. kr. i 2016 fra anlæg, SO. 12 Folke- og ungdomsskoler, stednr. 301053 Skolefond til drift SO. 12 Folke- og ungdomsskoler, Vikardækning i forbindelse med kompetenceudvikling.
  • Der flyttes udgiftsbevilling på 0,725 mio. kr. i 2016, 0,640 mio. kr. i 2017, 0,460 mio kr. i 2018 og 0,385 mio. kr. i 2019 fra SO. 10 Dagtilbud for børn til SO. 12 Folke- og ungdomsskoler til projekter jf. oversigten nedenfor.
  • Der flyttes udgiftsbevilling årligt på 0,275 mio. kr. i 2016 og 2017 fra SO. 10 Dagtilbud for børn til SO. 16 Børn og Familie til projekt Headspace jf. oversigten nedenfor.

 

 

 

Ovenstående beløb er beviget forudfor de bevillinger der er givet i budgetforliget 2017.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at budgetopfølgningen for Børn og Unge tages til efterretning og indgår i kommunens samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. november og i Byrådet den 15. november 2016

 

at de bevillingsmæssige ændringer, som er beskrevet under punktet Økonomi godkendes.

Beslutning

Budgetopfølgningen taget til efterretning og de bevillingsmæssige ændringer indstilles godkendt.

 

Sagsnr.: 85.13.00-P19-1-16 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Strategi for læring med IT 2016-2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Peter Mortensen, Jens Ole Mogensen

Sagsresume

I 2011 vedtog Børne- og Familieudvalget IT- strategi for skole-dagtilbud for 2011-2014 med en efterfølgende detaljeret plan for dagtilbud  udarbejdet i 2013. Der er som videreførsel af disse to planer udarbejdet denne nye fælles Strategi for læring med IT for dagtilbud og skole 2016-2020.

 

Strategien er udarbejdet af tværgående arbejdsgrupper, og har efterfølgende været til høring og i Samrådet, i Q-udvalget (koordination og udvikling på dagtilbud- og skoleområdet), i ledernes netværk med opsamling i pædagogisk IT-udvalg P-IT. De steder, hvor høringssvar er umiddelbart relevante, er de indarbejdet i strategien.

 

Strategien indeholder Herning Kommunes plan for opfyldelse af Den fælles Kommunale digitaliseringsstrategi 5 punkter:

  • Bedre sammenhæng for børn og unge
  • Digitale redskaber i dagtilbud
  • Robust it-infrastruktur
  • Anskaffelse og implementering af brugerportalsinitiativet
  • Bedre deling og effektivt indkøb af digitale læremidler i folkeskolen

 

Strategien er udarbejdet som en fælles sammenhængende plan for dagpleje, daginstitutioner og skoleområdet fra 0-18 år.

Sagsfremstilling

Strategien for læring med IT har til formål at sætte fælles retning for den IT- udvikling, der skal ske på dagtilbud- og skoleområdet for perioden frem til 2020. Her skal IT og de tilknyttende teknologier være en fremherskende del af den pædagogiske praksis, således at børn og unge i gennem arbejdet med læreplanstemaer, fagene og den daglige omgang med IT, bliver klædt på med digitale dannelse, så de kan begå sig socialt, etisk og kritisk i den digitale verden, samt erhverve sig de nødvendige IT-kompetencer.

 

Strategien skal være med til at skabe de bedste betingelser for at "alle børn skal være en del af et fællesskab” og at ”alle skal blive så dygtige de kan” og et væsentligt fokuspunkt er, at den skal understøtte sammenhæng og overgange i børnenes færden gennem dagpleje, institutioner og skoler.

 

Strategien retter sig imod, at der stilles de bedst mulige læringsteknologier og it-læringsmiljøer til rådighed for børnenes læring i Herning Kommune og har som fokus:

  • At der sker udvikling og kvalificering af den faglige og pædagogiske anvendelse af it i dagpleje, dagtilbud og folkeskole.
  • At der sker udnyttelse af de nye digitale muligheder for at optimere kommunikation, samarbejde og videndeling mellem forældre, børn, pædagogisk personale og ledelse.
  • At alle aktører har adgang til nødvendig teknologi og enheder

 

Strategien er bygget op over fem områder og beskriver status og indsats for:

  • Læring, læringsmiljø og læremidler.
  • Kommunikation og videndeling
  • Organisering
  • Kompetenceudvikling
  • Teknik og enheder

 

Med baggrund i den kommunale strategi med disse punkter udarbejder hver enkelt institution og skole sin egen strategi for læring med IT.

 

Herning Kommune har tilsluttet sig det fælles kommunale Brugerportalsinitiativ med  Samarbejdsplatform og Læringsplatform for både dagtilbud og skole. Det må forventes at initiativer her fra, vil få afgørende indflydelse på kommunens fremtidige tiltag.

 

Høringsrunde: Der er indsendt høringssvar fra 17 bestyrelser og Samrådsgrupper. Høringssvarene er opsummeret og vedlagt som bilag.

 

I høringssvarene peges der på to forhold der ikke er indarbejdet eller givet svar på i strategien.

  • Anskaffelsen af enheder til uddannet personale i dagtilbud kan være en stor økonomiske belastning for institutionerne
  • En deleordning af enheder for 0-3. klasse harmonerer ikke med indførelse af læringsplatform, og medfører at der stadig skal være indkøb af både engangsmaterialer og digitale materialer.

 

I præciseringerne september 2016 til budgetforliget fremgår følgende:

I høringssvarene fra folkeskolerne er der udtrykt bekymring for den fremadrettede ambition på IT-området i folkeskolen. Forligspartierne ønsker naturligvis også fremover, at ambitionerne på IT-området i folkeskolen er høje. Derfor beslutter partierne, at der senest på budgetkonferencen i foråret 2017 skal præsenteres en status og et oplæg til fremadrettet IT-strategi på folkeskoleområdet. Oplægget skal også tage højde for, at der sker en forskydning fra traditionelle undervisningsmidler til IT-undervisningsmidler.

 

Jens Ole Mogensen og Peter Mortensen deltager under behandling af punktet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Strategi for Læring med IT og Medier godkendes
at der udarbejdes status for og oplæg til fremadrettet IT-strategi på folkeskoleområdet med henblik på præsentation på budgetkonferencen i foråret 2017.  

 

Beslutning

Indstillingen godkendes, og der arbejdes videre med status og oplæg til præsentation på budgetkonferencen i foråret 2017.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1594-11 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Årsrapport Dagtilbud tilsyn 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Elgetti

Sagsresume

Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen, ført tilsyn med 26 dagtilbud for børn. Heraf 21 kommunale tilbud, 4 selvejende med driftsoverenskomst med Herning Kommune og 1 privat tilbud.

 

Fokusområderne har i 2016 været dokumentation, herunder pædagogiske læreplaner, procedurer og retningslinjer samt pædagogiske arbejdsredskaber. Tilsyn 2016 er andet år i et to årigt koncept omkring dokumentation. Dokumentation er valgt, da der er stor fokus på resultater, og dermed er det et væsentligt redskab i den pædagogiske praksis samtidig med, at det giver forældrene mulighed for aktindsigt i indsatsen omkring deres eget barn.

Sagsfremstilling

Tilsynet er foregået ved gennemgang, af dokumentation vedrørende 5-6 børn fordelt på de afdelinger tilsynet vedrører. Dokumentationen omhandler alt skriftligt vedr. børn, hvor der er udfordringer, der har givet anledning til udarbejdelse af en særlig pædagogisk indsats ex. SMTTE eller analyse og udviklingsmodeller fra "Herning Model Dagtilbud". Ligeledes er institutionens retningslinjer/procedurer for dokumentation, i forhold til den pædagogiske indsats, samarbejde med forældre samt den daglige dokumentation gennemgået. Dette er foregået via interview med leder og personale omkring dokumentation.

 

Tilsynet kan konkludere at institutionerne siden sidste tilsynsbesøg, har arbejdet målrettet og bevidst med implementering af den valgte pædagogiske metode, herunder blandt andet ”Herning Model Dagtilbud”. Dette har medført en tydelig sammenhæng i dokumentationen. Det betyder, at det samlede indtryk af dokumentationen er forbedret siden sidste års tilsyn.

 

Der er en fin opmærksomhed på at lave udviklingsplaner for de enkelte børn, men da det ofte er en kortvarig indsats, er det vigtigt, at der samtidig med og imellem udviklingsplaner gøres notater omkring konkrete observationer og hændelser. Disse notater kan have betydning for indsatsen omkring barnet og i særlig grad der, hvor der skal træffes afgørelse om særlige tiltag for det enkelte barn.

Der er fortsat en vis tøven i de enkelte tilbud i forhold til at vælge dokumentationssystem, og der er fortsat behov for klare retningslinjer.

 

Under tilsynet kunne det konstateres, at der var tilbud, som tidligere har scoret fint på dokumentation, men som dette år var faldet i niveau. Dette skyldes, at de ikke har dokumenteret i fagsystemerne, men i stedet i projekt "Fremtidens dagtilbud" og dermed lå meget dokumentationen primært i projektsystemet. Oplysningerne i "Fremtidens dagtilbud" har ikke været tilgængelige for tilsynet og derfor har den samlede dokumentation fremstået mangelfuld her.

 

Der er desuden givet en henstilling til forvaltningen om at få fremskaffet den konkrete dokumentation på børnene, således at det kan indgå i barnets journal fremadrettet.

 

Tilsynet har over for institutionslederne og forvaltningen gjort opmærksom på problemet med henblik på, at forældrene skal have mulighed for at se dokumenterne.

 

Emnet omkring dokumentation afsluttes hermed, og det kan konstateres at den målrettede indsats, der er foregået både på de kommunale, selvejende og private tilbud har haft en stor betydning for udvikling og implementering af brugbare og effektive dokumentationsmetoder.

 

Oplysninger fra Center for Børn og Læring:

Der er udarbejdet klare retningslinjer for dokumentation i form af materialet: "Dokumentation og IT i dagtilbud, Herning Kommune". Dette materiale arbejdes der fortsat med.

 

De institutioner, der har været med i "Fremtidens dagtilbud" har i dette projekt indberettet og dokumenteret systematisk på de enkelte børn. Dette materiale er tilgængelig for de medvirkende institutioner og kan derfor fremadrettet indgå i barnets journal.

 

Pia Strandbygaard deltager under behandling af punktet.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at tilsynsrapporten tages til efterretning
at oplysninger fra Center for Børn og Læring tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingerne tages til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.15.00-A21-1-16 Sagsbehandler: Pia Bjerring Strandbygaard  

Tilsyn på dagtilbudsområdet fremadrettet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Elgetti

Sagsresume

Der er gennem de seneste år sket en del tilpasninger af både lovgivning og vejledning i forhold til tilsyn med dagtilbud for børn, derfor fremlægges en ny model til godkendelse for hvordan tilsyn i Herning Kommune fremover tænkes gennemført.

Sagsfremstilling

I Herning Kommune gennemføres tilsynene på dagtilbudsområdet af Tilsynsenheden på vegne af kommunalbestyrelsen. På baggrund af Evalueringsinstituttet's rapport fra 2013 omkring det pædagogiske tilsyn i kommunerne, ændringer i lovgrundlag for tilsyn og den almindelige tilpasning af opgaver i Herning Kommune, har Tilsynsenheden udarbejdet et nyt koncept for, hvordan tilsyn på dagtilbudsområdet kan gennemføres.

 

Der har særligt være opmærksomhed på følgende faktorer:

  • Det skal være uvildige tilsyn
  • Det skal være professionelt
  • Der føres tilsyn med det der er nødvendigt
  • Det skal give mening.

 

Særligt "det skal give mening" har været afgørende for, hvordan det kommende tilsyn kan planlægges og afvikles.

 

Det betyder at Tilsynsenheden fremover vil høre både dagtilbudsområdet selv og politikerne om hvilke emner, der gir mening. Tilsynet skal understøtte en kommende eller igangværende proces, således at de temaer, der indgår i tilsynet har direkte sammenhæng med de fagligt og politisk bestemte indsatsområder.

 

For at sikre uvildigheden vil Tilsynsenheden desuden have et selvvalgt område som også indgår i tilsynet.

 

Tilsynet vil fremover bestå af 2 eller 3 årige koncepter, hvilket betyder at temaerne vælges for 2-3 år af gangen. Samtidig indføres der graduerede tilsyn som betyder, at tilbud der får tilfredsstillende og meget tilfredsstillende resultat kun vil modtage ét tilsyn i konceptperioden, og tilbud med mindre tilfredsstillende og kritisable forhold vil få mindst et ekstra tilsyn. Formålet med de graduerede tilsyn er at give mindre velfungerende tilbud ekstra opmærksom og samtidig støtte til læring således at et tilfredsstillende resultat kan nåes inden for konceptperioden.

 

Ændringen af konceptet gælder både for Kommunens egne tilbud, selvejende og private tilbud.

 

I en forsøgsperiode på 2 år vil Tilsynsmodulet i Hjernen og Hjertet, som er et dokumentationssystem, blive afprøvet, da det har været et ønske i forbindelse med reglforenklingsprojektet at minimere dobbelt dokumentation og administration. Dette med henblik på at få tilsynsmodulet tilrettet, så det overholder konceptet.

 

Forvaltningen Børn og Unge herunder lederne og Q-udvalget (koordination og udvikling på dagtilbud- og skoleområdet) har sammen med Tilsynenheden besluttet at indstille til Børne- og Familieudvalget, at tilsynets tema bliver fokuseret indsats omkring sprog for 3 årige. Dette på baggrund af Børne- og Familieudvalgets tidligere beslutning om at alle 3 årige fremover tilbydes sprogvurdering. Der vil desuden være fokus på trivsel og forældreinddragelse samt magtanvendelse.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at tilsynskonceptet fremadrettet er baseret på 2-3 årige koncepter, og der føres graduerede tilsyn
at tema for tilsyn 2017-2019 er den fokuserede sprogindsats for 3 årige.

Beslutning

Indstillingerne godkendes.

 

Sagsnr.: 17.21.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Genoptagelse af sag om skolebusser og håndtering af cykler

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Katrine Damsgaard Boye

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget har tidligere fået en orientering om historikken, økonomien og mulige udfordringer for medtagelse af cykler i skolebusserne. Sagen genoptages fra Børne- og Familieudvalgets møde den 10. februar 2016 - punkt 25.

 

Børne- og Familieudvalget ønskede på sit møde den 10. februar 2016 en undersøgelse af skolernes behov for at have udlånscykler til rådighed, når skolebusserne ikke længere kan medtage cykler.

 

Forvaltningen præsenterer resultaterne af undersøgelsen og fremlægger forslag til finansiering og etablering af et pilotforsøg med udlånscykler på nogle skoler.

Sagsfremstilling

For at understøtte skolernes mulighed for at lægge undervisningen uden for skolen, fik Center for Børn og Læring til opgave at afdække behovet for anskaffelse af cykler og indkøb af disse på Politiets hittegodsaktion. 

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler, som viser, at der er et ønske om at få 321 udlånscykler stillet til rådighed på skolerne fordelt med henholdsvis 48 cykler i indskolingen, 106 cykler på mellemtrinet og 167 cykler i udskolingen. Tre skoler - Herningsholmskolen, Gjellerupskolen og Lind Skole - har i forvejen selv 79 cykler til udlån.

 

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag.

 

Center for Børn og Læring har efter en dialog med UngHerning kunnet konstatere, at de unge i ungdomsskolen ikke kan motiveres til at indgå i et samarbejde om indkøb og klargøring af cykler til en udlånsordning på skolerne. Opgaven er derfor overdraget til Ungdomscenter Knudmosens afdeling på Holtbjerg Midtpunkt.

 

Følgende plan er drøftet - og kan realiseres efter nærmere aftale - med ledelsen på Ungdomscenter Knudmosen:

 

Der indkøbes cykler ikke bare på hittegodsauktionen i Herning, men også på auktionerne i Holstebro, Viborg, Vejle og i andre byer, da der ikke er nok cykler til rådighed på auktionen i Herning til at imødekomme skolernes ønsker om udlånscykler.

Ungdomscenter Knudmosen vil udvide deres undervisningstilbud: ”Motor og metal” med reparation og klargøring af cykler. En ekstra medarbejder sættes på projektet og samtidig involveres flere af skolens elever. Klargøring og evt. reparation af de indkøbte cykler fra politiets hittegodsauktioner foregår i skolens metalværksted.

 

Der kan således klargøres og udleveres ca. 50 cykler til skolerne i januar 2017 - omsat på månedsbasis svarer det til 15-20 cykler om måneden.

 

Udleveringen af cyklerne kan ikke gå hurtigere, fordi mængden af cykler - som kan skaffes til veje - afhænger af udbuddet på de forskellige hittegodsauktioner og antallet af unge fra Ungdomscenter Knudmosen, som kan motiveres for at deltage i projektet.

Processen kan også speedes op ved indkøb af nye cykler. Udgiften bliver dog væsentlig højere jf. eksemplet som er baseret på indkøb af billige cykler med en enhedspris på: 3000 kr.  321 cykler x 3000 kr. = 963.000 kr. Et evt. nyindkøb af cykler skal afklares og tilrettelægges sammen med Herning Kommunes indkøbsafdeling.

 

Det foreslåes, at der gennemføres et pilotprojekt, hvor 6 skoler, som ligger i områder med et stort opland med megen skolebuskørsel, får tilført cykler, som stilles til rådighed for eleverne i en udlånsordning.

 

De skoler, som tænkes at indgå i pliotforsøget er:

 

Lind Skole: 16 cykler

Højgårdskolen: 6 cykler

Sdr. Felding Skole: 40 cykler

Skarrild Skole: 15 cykler

Vinding Skole: 12 cykler

Ørnhøj Skole: 10 cykler

I alt: 99 cykler

 

Ungdomscenter Knudmosen indkøber cyklerne og klargør de første cykler til levering til de første skoler på listen i januar 2017. Den fremtidige vedligeholdelse af cyklerne varetages af skolerne.

 

Pilotforsøget evalueres af CBL og de involverede skoler efter sommerferien 2017 med henblik på at afdække mulighederne for at udlånsordningen kan udbredes til de øvrige skoler. Børne- og Familieudvalget præsenteres for evalueringen i december 2017.

 

Nogle skoler har gode erfaringer med at forældrene afleverer børnenes aflagte cykler til skolen, hvorefter de indgår i skolens beholdning af udlånscykler. Forvaltningen vil iværksætte tiltag som understøtter at denne praksis udbredes til alle skoler i Herning Kommune.

Økonomi

Der påtænkes indkøbt 99 cykler til en gennemsnitspris af 500 kr. hvilket giver en udgift på 49.500 kr. Dertil kommer udgifter til klargøring af cyklerne på 10.000 kr. Engangsudgifterne andrager samlet set 59.500 kr. Det foreslås, at det fælles cykelindkøb finansieres med 49.500 kr. fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje i 2017. Endvidere foreslås det, at Ungdomscenter Knudmosen fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje i 2017 tilføres et budget på 10.000 kr. til klargøring og eventuelle mindre reparationer af cyklerne.

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget som led i et pilotprojekt om udlånscykler bemyndiger forvaltningen til at lave aftale med Ungdomscemter Knudmosen om et fælles indkøb af 99 cykler på Politiets hitttegodsauktioner og at Ungdomscenter Knudmosen i fornødent omfang klargør cyklerne til brug for skolerne
at de klargjorte cykler fordeles til de skoler som deltager i pilotprojektet efter tilbagemeldingerne i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne
at udgiften til indkøb af de 99 cykler finansieres med 49.500 kr fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje i 2017
at UngdomsCenter Knudmosen fra Børne- og Familieudvalgets disponible pulje i 2017 tilføres et budget på 10.000 kr. til klargøring og eventuelle mindre reparationer af de indkøbte cykler
at forvaltningen i samarbejde med de involverede skoler gennemfører en evaluering af pilotprojektet som præsenteres for udvalget i december 2017
at forvaltningen iværksætter tiltag på alle skoler i Herning Kommune, som understøtter udvikling af en praksis, hvor aflagte cykler afleveres på skolen og indgår i skolens beholdning af udlånscykler

Beslutning

Indstillingerne tiltrådt som led i et pilotprojekt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-13-16 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Orientering om KORA-rapport juni 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

KORA-rapporten 'Dagtilbudsområdet - kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår', udgivet i juni måned i år, har til formål at fremskaffe sammenlignelige tal for kommunernes personalenormering og personalets sammensætning. I rapporten kommer Herning kommune ud som en af de lavest placerede kommuner, når der ses på antallet af ansatte i forhold til antallet af passede børn. Rapporten vedrører 0-6 års området, det vil sige børn i vuggestuer og børnehaver samt dagpleje, og er opgjort med udgangspunkt i oktober måned 2014.

 

Forventningen var, at Herning Kommune ligger lavere end landsgennemsnittet normeringsmæssigt, men på omtrentlig højde med de omgivende kommuner. Forudsætninger og datamateriale som ligger til grund for KORA-rapporten er derfor gennemgået i muligt omfang, i forsøget på at afdække denne forskel i rapportens konklusioner og den oplevede virkelighed.

 

KORA angiver nu på sin hjemmeside, at oplysninger vedr. Herning Kommunen ikke længere medtages i sammenligningen, da der kan være fejl i datagrundlaget.

Sagsfremstilling

Der er flere væsentlige punkter som tiltrækker sig opmærksomhed, og som er medvirkende til at placere Herning Kommune i den nederste gruppe i sammenligningen med landets øvrige kommuner.

 

Den høje andel af børn i alle aldersgrupper, som passes i integrerede institutioner i Herning Kommune:

Det mest almindelige i danske kommuner er, at kun børn i alderen 0-6 år passes i integrerede institutioner, så dette forhold er naturligt nok også udgangspunktet i rapporten. Det giver dog en betydelig større usikkerhed i sammenligningen med de kommuner som afviger fra normalen, herunder Herning Kommune. Herning Kommune er den kommune i region Midtjylland, hvor der findes det højeste antal af børn som passes i blandende integrede institutioner, set i forhold til den målgruppe af børn (0-6 år) som faktisk undersøges. Dette gør i sig selv, at sammenligningen med andre kommuner for Herning Kommunes vedkommende i højere grad er baseret på generelle fordelingsnøgler end på faktuelle oplysninger.   

 

 Antallet af børn:

De generelle fordelingsnøgler som er anvendt til af afgrænse målgruppen af børn, betyder at der medtages 385 børn for meget i undersøgelsens målgruppe, hvilket er medvirkende til at Herning Kommune fremstår ugunstigt i undersøgelsen.

 

Antallet af ansatte:

Antallet af ansatte formodes at være væsentligt større end det antal som anvendes i KORA rapporten (656 ansatte). Det er Danmarks Statistik som leverer de oplysninger, som ligger til grund for KORA's rapport. De følgende oplysninger fra lønservice er derfor søgt afstemt med de oplysninger som Danmarks Statistik har leveret til undersøgelsen.

Jævnfør lønservice var der ansat ca. 789 personer på undersøgelsestidspunktet. Forskellen i de to tal udgør 133 personer.

 

Den største gruppe er det personale som i oktober 2014 var ansat på tre selvejende institutioner, som indtil foråret 2015 havde egen lønadministration. I maj 2015 overgik institutionerne til kommunal lønadministration, og personalet er fra dette tidspunkt med i indberetningerne til Danmarks Statistik. I juni 2015 var der ansat 84,55 relevante personer på disse tre institutioner. Danmarks Statistik bekræfter, at ansatte fra disse tre institutioner ikke er med i undersøgelsen. Danmarks Statistik kan ikke oplyse hvor mange relevante personer der var ansat på de tre steder i oktober 2014.

 

En anden personalegruppe som bærer en del af forklaringen på differencen er mellemledere og måden disse personer teknisk er kodet på i lønsystemet. Mellemledere som anvender under halvdelen af deres arbejdstid på ledelse, bør klassificeres i samme hovedgruppe, som de medarbejdere de udøver ledelse for. Denne fejl-kodning i lønsystemet blev opdaget i forbindelse med den forrige KORA-rapport og blev rettet i lønsystemet i september 2014. Desværre havde disse rettelser ikke nået at få gennemslag hos Danmarks Statistik i oktober måned. Rettelserne vedrørte 27,9 stillinger. Siden november 2014 er der rapporteret korrekt til Danmarks Statistik. 

 

For at kunne afklare den den resterende difference på ca. 20 stillinger, vil der være behov for flere opklarende oplysninger, som det desværre ikke har været muligt at fremskaffe fra Danmarks Statistik.

 

Med forbehold for de nævnte usikkerheder og manglende oplysninger, betyder disse korrektioner at Herning Kommune rykker fra plads nr. 98 til plads nr. 85, når der ses på parameteren ’Børn pr ansat’. Beregningen fremgår af bilag 1.

 

Det bemærkes, at der nu af KORA's hjemmeside fremgår, at data fra bl.a Herning Kommune udgår af sammenligningen, da 'der kan være fejl i datagrundlaget'. Herning Kommune optræder således ikke længere aktivt på alle sammenligningskort og oversigter, som tilfældet var efter rapportens udgivelse.

 

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orientering tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.05.22-P00-1-16 Sagsbehandler: Bo Meldgaard  

Orientering omkring rammerne for befordring af folkeskoleelever i Herning Kommune

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Katrine Damsgaard Boye

Sagsresume

I forbindelse med en tidligere orienteringssag omkring skolebuskørslen i skoleåret 2016-17 på Børne- og Familieudvalgets møde den 5. oktober 2016 (pkt. 158) ønskede udvalget en uddybende orientering omkring rammerne for skolebuskørsel i Herning Kommune. Forvaltningen har sammen med Teknik og Miljø udarbejdet orienteringen.

Sagsfremstilling

Serviceniveauet for befordring af folkeskoleelever blev harmoniseret i forbindelse med kommunesammenlægningen den 1. januar 2007.

 

Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Familieudvalget besluttede på et fællesmøde den 7. oktober 2009 (pkt. 231) at fastholde det nuværende serviceniveau for befordring af folkeskoleelever i Herning Kommune.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget blev orienteret om beslutningen den 26. oktober 2009 (pkt. 375)  

 

Krav til berettigelse om befordring

Herning kommune skal sørge for befordring af kørselsberettigede elever.

For at være kørselsberettiget er der en række betingelser, der skal være opfyldt.

 

Elever i 0. – 3. kl. er kørselsberettiget, hvis skolevejen er 2,5 km eller der over.

Elever i 4. – 6. kl. er kørselsberettiget, hvis skolevejen er 6 km eller der over.

Elever i 7. – 9. kl. er kørselsberettiget, hvis skolevejen er 7 km eller der over.

Elever i 10. kl. er kørselsberettiget, hvis skolevejen er 9 km eller der over.

Elever i brobygninger (8. -10. kl.) er kørselsberettiget, hvis skolevejen er 9 km eller der over.

 

Eleven skal gå på distriktsskolen eller være henvist af Center for Børn og Læring til en anden skole. Herning Kommune har ingen befordringsforpligtigelse af elever der, ud fra reglerne om frit skolevalg, har valgt en anden skole, end distriktsskolen.

 

Busruterne ligger fast og kører efter køreplanen fra og med 1. skoledag og følger den kommunale ferieplan.

 

Skolevejen er defineret ved den nærmeste vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods, på cykel eller på knallert hele året. Sne på stier er ikke en hindring i forhold til skolevejen.

Offentlige veje og stier bliver ryddet for sne i prioriteret rækkefølge.

Ved opmåling af skolevejen medregnes afstanden fra hjemmets udkørsel til offentlig vej, og den nærmeste indgang til skolegården.

Offentlig vej er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune.

 

Egen befordring

Egen befordring er elevens afstand til bussen på offentlig vej. De elever, som er kørselsberettigede må have en egen befordring hen til bussens opsamlingssted, der svarer til den kørselsberettigede afstand. Dog tilstræbes det, at eleven får så kort en afstand som muligt til opsamlingsstedet. Forældrene har selv ansvaret for at egne børn kommer trafiksikkert frem til et opsamlings sted på busruten.

 

Trafikfarlige veje

Elever kan også være kørselsberettigede, hvis de skal færdes på/ved en udpeget trafikfarlig vej. Kriterierne for udpegning af trafikfarlige skoleveje blev harmoniseret i forbindelse med kommunesammenlægningen.

 

Der anvendes en udpegningsmetode, der sikrer, at udpegningen sker på et ensartet og objektivt grundlag med baggrund i de trafikale karakteristika, som i særlig grad har betydning for de enkelte vejes trafikfarlighed for skolebørn. Det udpegede vejnet omfatter de mest trafikfarlige veje, hvilket svarer til veje, hvor alle børn og de fleste voksne vil have problemer med at færdes sikkert.

 

Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vej må betragtes som trafikfarlig, er tillagt kommunalbestyrelsen. Før afgørelsen træffes, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at indhente en udtalelse hos politiet og de lokale vejmyndigheder.

 

Antallet af afgange til og fra skolen

Der udarbejdes nye køreplaner hvert år med baggrund i ovenstående samt elevernes

bopæl og skolernes skemalægning. Køreplanerne forsøges tilrettelagt under hensyntagen

til, at alle elever får så kort en afstand til bussen som muligt, og således at alle kan

nå i skole til tiden. Det tilstræbes, at den enkelte skole har én indkørsel om morgenen og 2 hjemkørsler om eftermiddagen fra grundskoler og 3 hjemkørsler for overbygningsskoler.

 

Ventetid på skolen og kørselstid i bussen

Ventetiden på skolen i forbindelse med befordring må normalt ikke overstige 60 minutter henholdsvis før og efter skoletid. I det omfang, at befordringsordningen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre et fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden, i det omfang et tilsyn skønnes påkrævet. Tilsynet bliver vurderet ud fra de konkrete forhold på skolen, herunder elevens alder, aktivitetens art, stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Den enkelte skole foretager denne vurdering.

 

Der findes ingen regler for befordringstidens længde, men det tilstræbes, at omløbstiden ikke overstiger 60 minutter.

 

Kørsel udover skolebuskørslen

Ved sygebefordring af elever i en folkeskole (fx brækket arm/ben eller lign.) bestiller skolen befordring til eleven, såfremt forældrene ikke selv har mulighed for at befordre barnet.

Befordring til specielle arrangementer, brobygning og til utraditionelle skoledage/uger etableres af den enkelte skole selv.

 

Tilbagevendende faste kørsler

Der kan, hvis skolerne ønsker det, bestilles kørsel til undervisning i svømning og idræt udenfor skolens område, hvis afstanden mellem skole og hal eller de trafikale forhold i området gør det nødvendigt. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, om der kan etableres kørsel. Administrationen foretages af Center for Børn og Læring.

 

Kvalitetskrav

Busselskaberne skal overholde lovgivningen, samt Midttrafiks retningslinjer og anvisninger, for kvalitetsniveauet.

 

Ændring af skolernes ringetider

I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2017/18 er forvaltningen i samarbejde med Teknik og Miljø og de involverede skoler i gang med at afdække mulighederne for at lave ændringer i skolernes ringetider, således at kørsels- og ventetiden på skolen minimeres for eleverne.

 

Øget service

Ønskes serviceniveauet forbedret i form at minimere elevernes vente- eller køretid, vil det som regel ske i form af indsættelse af ekstra busser. En ekstra busrute koster gennemsnitlig ca. 500.000 kr.

 

Regelgrundlag

LBK Nr. 593 af 24/06/2009 UVM (Folkeskoleloven)

BEK Nr. 25 af 10/01/1995 UVM (Bek. om befordring af elever i folkeskolen)

LBK Nr. 730 af 21/07/2000 UVM (Bek. om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden)

BEK Nr. 856 af 26/07/2004 JUR (Bek. om krav til fører samt fastlæggelse af skoleruter)

LBK Nr. 673 af 01/07/2009 UVM (Bek. af lov om vejledning om uddannelse og erhverv)

LBK Nr 893 af 09/09/2009 TRANSM. (Bek. af lov om offentlige veje)

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orientering tages til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2-16 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer - åbne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

  • Midtjyllands Kristne Friskole har fået godkendt opstart af privat daginstitution pr. 1. november 2016. De har meddelt Center for Børn og Læring, at de først starter op pr. 1. december 2016.

 

Indstilling

Direktøren for Børn og Unge indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Meddelelse taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2-16 Sagsbehandler: Birgitte Bach  

Evt./meddelelser fra udvalgets medlemmer