Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 14. november 2018
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

79. Beskæftigelsesplan 2019

Sagsnr.: 15.00.15-A00-1-18 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Beskæftigelsesplan 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges et udkast til Beskæftigelsesplanen for 2019.

Sagsfremstilling

Med dette punkt præsenteres udvalget for et udkast til Herning Kommunes Beskæftigelsesplan for 2019.

 

På udvalgsmødet den 5. december 2018 vil den endelige beskæftigelsesplan blive fremlagt til godkendelse. På samme udvalgsmøde vil udvalget også blive præsenteret for Beskæftigelsesplanens Baggrund, som er det notat, der beskriver udfordringsbilledet og indsatser på beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

 

Processen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2019 har været, som følger:

 

17. april 2018 - Udvalget blev præsenteret for udfordringsbilledet og gav input til temaer og årsmål for 2019

 

23. maj 2018 - Udvalget behandlede og godkendte administrationens forslag til temaer og årsmål, som blev udarbejdet med afsæt i drøftelserne på udvalgsmødet i april.

 

Juni-November 2018 - administrationen i Beskæftigelsesafdelingen har arbejdet med formulering af beskæftigelsesplanen og udpegning af administrative årsmål.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udkast drøftet og taget til efterretning. Der udarbejdes revideret udkast ud fra de faldne bemærkninger.

 

Det bemærkes, at Erling Præstekjær tager forbehold for Beskæftigelsesplanens tema 4 - Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft skal øges via styrket arbejdsmarkedsrettet integration af flygtninge.

Bilag

  • Beskæftigelsesplanen 2019 - udkast november 2018
 

80. Opfølgning på budgetforlig 2019

Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-18 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Opfølgning på budgetforlig 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Byrådet vedtog den 9. oktober 2018 budgettet for Herning Kommune i 2019. I forligsteksten fremgår det, at der skal foretages flere tilpasninger på beskæftigelsesområdet fra 2019.

 

Med denne sag følges der op på Beskæftigelsesudvalget arbejde med opfølgning på budgetforlig 2019.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget godkendte på udvalgsmøde den 25. oktober 2018, den fremlagte tids- og procesplan for håndtering af punkter i relation til beskæftigelsesområdet fra budgetforlig 2019.

 

Med denne sag følges der op på punkt 3-5, jf. nedenstående liste:

 

3. Fastholdelse af udgiftsandel på overførselsudgifter

4. Ambition om forbedring af balancen på beskæftigelsesområdet med 25 mio. kr. – Midlerne skal tilgå velfærdsområderne

5. Forslag til nedbringelse af andel unge på offentlig forsørgelse

 

Resten af punkterne fra budgetforliget behandles særskilt jf. tidligere godkendt tids- og procesplan.

 

I henhold til godkendt tids- og procesplan skal punkt 3-5 behandles løbende fra oktober 2018 til februar 2019. Endelig beslutning omkring evt. forandringsforslag forventes behandlet på udvalgsmødet i februar 2019.

 

Der skal jf. tidligere beslutning udarbejdes følgende materiale til behandling i Udvalget:

 

  • En samlet indsatsbeskrivelse for de enkelte målgrupper "Optimering af økonomien på SO 17 Forsørgelse og Beskæftigelse"
  • Forslag til forandring (besparelses-, effektiviserings- eller investeringsforslag)

 

Udvalget præsenteres på dette udvalgsmøde for nuværende første udkast til samlet indsatsbeskrivelse. Udkast til indsatsbeskrivelsen "Optimering af økonomien på SO 17 Forsørgelse og Beskæftigelse" er vedlagt sagen som bilag. Det bør dog fremhæves, at bilaget der er vedlagt er et aktuelt arbejdsdokument, og at den endelige udgave først præsenteres på udvalgsmødet i december. Der vil således forekommer mangler, ligesom der kommer efterfølgende rettelser i materialet.

 

På udvalgsmødet gives ligeledes en overordnet orientering om status på arbejdet med opfølgning på budgetforlig 2019.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter udkast til samlet indsatsbeskrivelse "Optimering af økonomien på SO 17 Forsørgelse og Beskæftigelse",
at udvalget drøfter ramme for forandringsforslag.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udkastet blev drøftet. Der arbejdes videre ud fra de faldne bemærkninger.

 

81. Opfølgning på budgetforlig 2019 - Nyttejobs og straksaktivering

Sagsnr.: 54.00.00-A21-2-18 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Opfølgning på budgetforlig 2019 - Nyttejobs og straksaktivering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

I budgetforlig 2019 fremgår følgende i aftaleteksten:

 

"Forligspartierne understreger vigtigheden af, at Herning Kommune fortsat anvender nyttejob og straksaktivering i det omfang, det er muligt, som redskab til at få unge ind, eller tilbage, på arbejdsmarkedet."

 

Med denne sag følges der op på anvendelsen af nyttejobs og straksaktivering på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Når der henvises til "Nyttejob og straksaktivering", menes der jf. Beskæftigelsesindsatsloven (LAB loven) nytteindsats. Nytteindsats fremgår af LAB lovens § 42a.

 

Af loven fremgår det:

 

"§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
   Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse, jf. dog stk. 3.
   Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2
, nr. 1, kan tilbuddet alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 23."

 

Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse. Og omvendt, at personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse.

 

Nytteindsats kan gives til:

  • Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal i videst muligt omfang forsørge sig selv, indtil de skal begynde på en uddannelse. Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, skal de senest efter en måned have en indsats, fx i form af nytteindsats
  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes med klare krav om at søge job de første tre måneder. De jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for de første tre måneder, skal arbejde for deres kontanthjælp, fx i form af nytteindsats
  • Øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan tilbydes at komme i nytteindsats. Det vil dog sjældent være det mest relevante tilbud, da denne gruppe af ledige ofte vil have behov for andre og mere støttende indsatser
  • Dagpengemodtagere kan alene få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud.

  

 

Målgruppen for nytteindsats i Herning Kommune:

  1. Alle unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp og er vurderet åbenlyst uddannelsesparate
  2. Alle unge under 25 år der modtager kontanthjælp og er vurderet jobparate
  3. Rådighedsafprøvende tilbud for forsikrede ledige
  4. Enkelte unge under 25 år der modtager uddannelseshjælp og er vurderet uddannelsesparate. Bruges her som rådighedsafprøvende indsats, hvis den unge ikke vil deltage i f.eks. produktionsskoleforløb
  5. For aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere anvendes nytteindsats alene i de få tilfælde, hvor indsatsen vurderes at kunne bidrage til en samlet målrettet indsats for den enkelte unge

 

Alle unge i målgruppe for nytteindsats i Herning Kommune, bliver henvist til nytteindsats i Drift og Service umiddelbart efter ansøgning om kontant- eller uddannelseshjælp.  De unge straksaktiveres herefter i nyttejob i Drift og Service, hvor nytteindsats gives med det formål, at den unge skal gøre nytte for sin ydelse (Nytteindsats behøver i modsætning til virksomhedspraktik ikke at have et opkvalificerende formål).

 

Forløbet "Nytteindsats" i Drift og Service strækker sig over min. 13 uger, hvor den unge skal møde 37 timer pr. uge. Tilbuddet drives af afdelingen "Drift og Service" under Teknik- og Miljøforvaltningen i Herning Kommune.

 

En del unge vælger efter henvisningen til nytteindsats, at de alligevel ikke vil søge kontant- eller uddannelseshjælp.

 

Data på antal borgere i nyttejobs udleveres på udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Taget til efterretning.

Beskrivelse og data rundsendes til budgetforligskredsen.

Bilag

  • Nyttejobs til møde i BSK 14-11-18
 

82. Opfølgning på budgetforlig 2019 - Veterankoordinator

Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-18 Sagsbehandler: Karin Pinnerup Klyve  

Opfølgning på budgetforlig 2019 - Veterankoordinator

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges en orientering om indsatsen for veteraner i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Af budgetforlig 2019 fremgår følgende i aftaleteksten:

”Mange danskere har været udsendt til verdens brændpunkter. En mindre del af veteranerne har behov for støtte til at klare psykiske og sociale belastninger eller fysiske skader som følge af udsendelsen. Budgetforligspartierne ønsker at anerkende veteranerne ved at tage ansvar for en helhedsorienteret indsats over for veteranerne og deres pårørende. Indgangen for veteranen og de pårørende er Beskæftigelsesafdelingen, hvor der etableres en ordning med en egentlig veterankoordinator. Lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret er overordnet ansvarlig. Herning Kommune har i forvejen et godt samarbejde med blandt andre Forsvarets socialrådgivere, hvor der i hvert enkelt tilfælde vil blive lavet en konkret aftale for den enkelte veteran.”

 

Med denne sag orienteres Beskæftigelsesudvalget om Herning Kommunes nuværende indsats for veteraner og deres pårørende i Herning Kommune.

 

Vedlagt dette punkt er et notat med beskrivelse af:

  • Veteranindsatsens fundament
  • Målgruppebeskrivelse
  • Indsats for veteraner og deres pårørende
  • Støtte til frivillig indsats for veteraner og deres pårørende
  • Anerkendelse af veteraner

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget drøfter orienteringen om veteranindsatsen i Herning Kommune.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udvalget besluttede at publicere beskrivelsen af veteranindsatsen. Samtidig rundsendes beskrivelsen til budgetforligskredsen.

Bilag

  • Veteranindsats i Herning Kommune red. 040319
 

83. Tilsynsrapport for Danskuddannelsen 2017 og 2018

Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-18 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Tilsynsrapport for Danskuddannelsen 2017 og 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet præsenteres Beskæftigelsesdvalget for Herning Kommunes rapport over det gennemførte tilsyn med leverandøren af Danskuddannelsen i Herning kommune, Lærdansk Herning.


Det gennemførte tilsyn omfatter perioden fra december 2016 til november 2018.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, at udvalget godkender tilsynsrapporten.

 

Sagsfremstilling

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring tilsynet med Danskuddannelsen er fastsat i "Lov om Danskuddannelse til voksne udlændige m.fl.", lov nr. 375 af 28. maj 2003 og i "Vejledning til kommunernes tilsyn med Danskuddannelserne", jf. vedlagte bilag.

 

Heraf fremgår det:

 

  • At kommunerne skal føre tilsyn med den/de leverandører af Danskuddannelsen, som den enkelte kommune har indgået driftsaftale med - tilsynsforpligtelsen omfatter et administrativt, et pædagogisk og et økonomisk tilsyn

 

  • At kommunerne hvert andet år skal indsende rapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration over det gennemførte tilsyn - rapporten skal indsendes senest den 1. december i afrapporteringsåret (1. dec. 2018)

 

  • At tilsynsrapporten skal behandles og godkendes af Kommunalbestyrelsen (Beskæftigelsesudvalget i Herning kommune, jf. Styrelsesvedtægten)

 

 

Det administrative tilsyn

Omfang

Det administrative tilsyn omfatter beskrivelse af, hvorledes tilsynet har været udført, beskrivelse af rationelle og effektive sagsgange, indberetning af data, indberetning af fravær til kommunen samt tilsyn med administrative procedurer.

 

Konklusion

Tilsynet viser, at Lærdansk administrerer uddannelserne i god overensstemmelse med lovens intentioner, og der pågår en tæt, løbende dialog imellem Herning Kommune og Lærdansk om behovet for justeringer og tilpasning af administrativ praksis.

 

Samarbejdet i såvel Styregruppen som i Sagsbehandlerforum bidrager i høj grad til at sikre smidige arbejdsgange samt sikker og effektiv drift.

 

Det pædagogiske tilsyn

Omfang

Det pædagogiske tilsyn omfatter beskrivelse af udbyders tilbudsvifte, målgrupper og kursistfordeling, fleksibilitet i undervisningen samt beskrivelse af samarbejdsrelationer.

 

Konklusion

Sammenfattende godtgør det gennemførte pædagogiske tilsyn, at Lærdansk Herning fremstår som en meget velfungerende uddannelsesinstitution, hvor såvel ledelse som medarbejdere sikrer et højt pædagogisk niveau til gavn for kursister og virksomheder i lokalområdet. Underviserne er veluddannede, læringsmiljøet er godt, og der er en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbene – herunder i forhold til de særlige virksomhedsrettede forløb. 

 

Herning Kommune og Lærdansk Herning aftaler løbende kommende mål og indhold i forhold til de enkelte forløb, og Lærdansk afrapporterer løbende til henholdsvis Sprogcenterforum og til Styregruppen. Herning Kommune konkluderer, at Lærdansk beredvilligt stiller alle relevante oplysninger til rådighed, og at Lærdansk i meget høj grad efterlever de aftalte mål for undervisningen.

 

 

Det økonomiske tilsyn

Omfang

Det økonomiske tilsyn omfatter bl.a. tilsyn med den gennemførte revision, niveauet på de aftalte modulpriser samt vægten på hensigtsmæssig udnyttelse af offentlige ressourcer.

 

Konklusion

Sammenfattende konkluderes, at det økonomiske tilsyn ikke har givet anledning til påtaler eller skærpelse af tilsynet.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget godkender afrapporteringen af det gennemførte tilsyn med Danskuddannelsen.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

  • Tilsynsrapport 2018
  • Vejledning til tilsyn. 2018
 

84. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Generelle bemærkninger til nøgletallene

 

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedlagt som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

Bemærkninger til nøgletallene

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden aug 2017 - aug 2018 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent aug 2018: Herning (3,4%). Hele landet (3,7%)

 

Unge på offentlig forsørgelse:

Det ses, at Herning i aug 2018 havde en lavere andel unge offentligt forsørgede end RAR Vestjylland og en lidt højere andel end landet som helhed.

Unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken aug 2018: Herning (11,3%). RAR Vestjylland (11,9%). Hele landet (10,6%)

 

Kontant- , uddannelseshjælp og integrationsydelse: 

Herning har siden sep 2017 haft en lavere andel af kontanthjælp- , uddannelseshjælp- og integrationsydelsesmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken sep 2018: Herning (4,2%). Hele landet (4,4%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed og i september 2018 en andel, der var lidt højere end hele RAR Vestjylland.

Andel af arbejdsstyrken sep 2018: Herning (2,0%). RAR Vestjylland (1,9%). Hele landet (2,7%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune havde i august 2018 en andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, der var lidt over landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken aug 2018: Herning (2,1%). Hele landet (2,0%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var lavere i juli 2018 end samme måned sidste år.

Antal forløb juli 2018: 882 forløb

 

Jobafklaringsforløb:

Herning Kommune har siden september 2017 haft en højere andel af personer i jobafklaringsforløb i andel af arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken september 2018: Herning (0,8%). Hele landet (0,7%)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget næsten uafbrudt i perioden, og at antallet af ledighedsydelsesmodtagere i september 2018 var lavere end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner september 2018: Fleksjob (1.370). Ressourceforløb (328). Ledighedsydelse (227)

 

Førtidspension:

Der var 72 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i september 2018 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner september 2018: 3.687

 

Integrationsområdet:

Pga. udskiftning af fagsystem er det lige nu ikke muligt at udtrække data om borgere omfattet af integrationsperioden.

Der er derfor ikke vedlagt nøgletal for integrationsområdet til dette punkt.

Det forventes, at det bliver muligt at danne nye nøgletal for området i løbet af efteråret 2018.

 

Særligt om Beskæftigelsesministeriets nye Benchmarkopgørelse:

Den 2. november 2018 præsenterede Beskæftigelsesministeren en rangliste over kommunernes beskæftigelsesindsats (benchmarksystemet). Beskæftigelsesministeriet har ranglistet kommunerne fra 1 til 98 efter deres resultater. Opgørelsen følger op på den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

 

Beskæftigelsesministeriet har åbnet for et redskab, hvor kommunerne kan se egen placering på dagpengeområdet, sygedagpengeområdet, kontanthjælpsområdet samt alle tre ydelser under ét.

Kommunernes placering er opgjort ved at sammenholde antallet af borgere på offentlig forsørgelse med et forventet antal borgere på offentlig forsørgelse, der er beregnet på baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Opgørelsen tager altså højde for, hvordan kommunen burde klare sig givet kommunens rammevilkår og sammeholder denne forventede udvikling med kommunens faktiske udvikling. Opgørelserne tager hensyn til blandt andet alder og uddannelse i de enkelte kommuner, så de kan sammenlignes.

 

Den første benchmarkopgørelse er vedlagt dette punkt, og man kan finde mere om benchmarksystemet på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside under: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/benchmark/

 

Det ses, at Herning Kommune samlet ligger som nummer 33 med i alt 130 færre fuldtidspersoner på sygedagpenge, a-dagpenge og kontanthjælp end forventet udfra kommunens rammevilkår.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

  • Nøgletalsrapport november 2018
  • BM Benchmark - alle ydelser
 

85. Orientering omkring aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU og Koordingeret Ungeindsats)

Sagsnr.: 54.00.00-A21-2-17 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Orientering omkring aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU og Koordingeret Ungeindsats)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen skal ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt videre efter grundskolen.

 

Under punktet modtager Beskæftigelsesudvalget en orientering om status for etablering af FGU uddannelsen samt etablering af en koordineret sammenhængende ungeindsats.

Sagsfremstilling

Den tidligere orientering af Beskæftigelsesudvalget suppleres med denne sag med en aktuel status på udviklingen af FGU uddannelsen samt etablering af en koordineret sammenhængende ungeindsats.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Taget til efterretning.

 

86. Midtvejsevaluering er Kultur på Recept til orientering

Sagsnr.: 20.00.00-P20-2-16 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Midtvejsevaluering er Kultur på Recept til orientering

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 x

 

 

 X

  X

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: Ulla Solgaard Henriksen

Sagsfremstilling

Der er i september 2018 blevet udarbejdet en grundig midtvejsevaluering af Kultur på Recept.

 

Den grundige evaluering er udarbejdet på baggrund af ønske fra Forebyggelsesudvalget, der på møde den 28. maj 2018, punkt 25, blev forelagt en oversigt og budget for igangværende projekter, der er delvist eller helt finansieret af udvalget, med henblik på en eventuel beslutning om skabelse af et yderligere økonomisk råderum. Forebyggelsesudvalget har ud fra listen udpeget Kultur på Recept samt tre andre projekter, med henblik på at få en opdateret status og skabelse af et beslutningsgrundlag efter samstemning med den fælles ejerkreds.

 

Kort opsummeret indeholder evalueringen de resultater, som er indsamlet gennem 2017 og 2018. I alt har 58 borgere frem til nu været tilmeldt projektet - heraf 51 unikke borgere og syv gengangere. Evalueringen tager udgangspunkt i resultaterne fra de 28 borgere, der har fuldført et forløb. Yderligere 10 borgere er i øjeblikket i gang med et forløb.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter midtvejsevalueringen. 
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Evalueringen blev drøftet.

Bilag

  • Kultur på Recept _Midtvejsevaluering_ sept_2018.pdf
 

87. Evaluering af Beskæftigelsesudvalgets studietur

Sagsnr.: 54.34.06-A00-2-18 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Evaluering af Beskæftigelsesudvalgets studietur

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt lægges der op til, at udvalget evaluerer den netop gennemførte studietur til Finland.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget har netop gennemført en studietur til Finland, nærmere bestemt Helsinki. Turen blev gennemført fra den 28. oktober 2018 til den 31. oktober 2018.

 

Turen bestod af følgende punkter:

 

Dag 0 (søndag den 28 oktober 2018 kl. 20.40)

Ankomst og indkvartering

 

Dag 1:

Velkommen til Finland: Oplæg på den danske ambassade

Den danske ambassades politiske rådgiver, Maiju Kivinen gav en præsentation. Præsentationen var en generel indføring i finske forhold: Historie, det politiske liv, spændende fakta, finsk kultur og design – og ikke mindst om finnerne selv.

 

Tema: Introduktion til det finske beskæftigelsessystem samt det finske eksperiment med borgerløn

Besøg på Kela (forkortelse af Kansaneläkelaitos), det finske statslige organ, der varetager udbetalingen af velfærdsydelser, inkl. arbejdsløshedsudbetalinger, sygedagpenge, børnepenge, etc. Miska Simanainen, forsker og researcher ved Kela, mødet gruppen og indledte mødet med en præsentation af det finske beskæftigelsessystem og arbejdsløshedsydelser. Dernæst fortalte han om erfaringer ved det finske eksperiment med borgerløn.

 

Guidet gå-rundtur i Helsinki.

 

Dag 2:

Tema: Langtids- og ungdomsledighed. Møde i Udenrigsministeriet, mødelokale 4, med Ministerrådgiver Päivi Haavisto-Vuori, Seniorspecialist Janne Savolainen og Seniorspecialist Anna Toni fra Økonomi- og Beskæftigelsesministeriet for at drøfte Finlands erfaringer med langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed.

Emner;

Initiativer for at tackle langtidsledighed, Ms. Päivi Haavisto-Vuori, ministerial adviser

Hjælp til unge arbejdsløse Mr. Janne Savolainen, senior officer

Erhvervsrettet hjælp og karrierevejledning, fremtidige planer for organisering af beskæftigelsesservices, samt samarbejde med private aktører. Ms. Anna Toni, senior officer

 

Møde med Experimental Finland

Experimental Finland er en enhed under Statsministeriet som er igangsat for at teste nye løsninger og arbejdsformer i det offentlige med det formål at søsætte pilotprojekter, der kan informere den offentlige debat og stille spørgsmålstegn ved eksisterende praksisser og strukturer. Experimental Finland arbejder i øjeblikket på pilotprojekter inden for beskæftigelsesområdet.

Dagsorden:

• Experimental Finlands projektleder Virvi Hokkanen gav en præsentation af deres arbejde

• Senior Ministerrådgiver Tiina Korhonen og Ministerrådgiver Piia Rekilä fra Økonomi- og Beskæftigelsesministeriet fortalte om regionale prøver inden for bl.a. beskæftigelsesområdet samt nye pilotprojekter i 2019

• Dialog om erfaringer fra beskæftigelsesområdet

Yderligere deltagere talte Lyydia Aarninsalo (projektkoordinator for Experimental Finland), Johanna Kotipelto (Seniorspecialist) samt Mikko Vesterinen (praktikant)

 

Et kommunalt perspektiv: Besøg i nabokommunen Vantaa

Helsinkis nabokommune Vantaa er en del af Helsinkiregionen og er Finlands 4. største by. Ulla Hautamäki arbejder for Vantaas Kommunes beskæftigelsesindsats som Service Manager, og hun er ansvarlig for rehabiliterende beskæftigelsesaktiviteter i tre workshops ved navn Luxi, Reeli og Koutsi. Dagsorden:

• Rundvisning i Luxi, hvor der bliver organiseret rehabiliterende aktivering

• Ulla Hautamäki fortalte om organiseringen af services for arbejdsløse borgere i Vantaa

 

Dag 3

Ohjaamo Helsinki/Navigatorn Helsingfors: Ungerådgivning

Ohjaamo/Navigatorn er et såkaldt one-stop service point, der tilbyder personlig rådgivning til unge under 30 år om f.eks. uddannelse, beskæftigelse, karriereplaner og livshåndtering. Unge kan komme uden at booke tid og få den hjælp, de ønsker. Udviklingskoordinator Harri Tiainen vil fortælle om deres multidiciplinære arbejde.

 

Luckan Integration: Hjælp til indvandrere

Luckan Integration er en organisation, der hjælper indvandrere med at få bedre fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. De fokuserer på uddannelsesforløb, sprogkurser, jobsøgningskurser, samt sociale arrangementer. Planning Officer Ann-Jolin Grüne vil fortælle om organisationens arbejde.

 

The Economic Development Office: Et arbejdsgiverorienteret jobcenter

Siden dets omorganisering i 2013 har dette finske jobcenter fungeret som Economic Development Office, hvilket er dets officielle navn på engelsk. Det nye navn afspejler en mere arbejdsgiverorienteret tilgang til arbejdsmarkedet. Jobcenteret er en del af de finske TE-services, som er den offentlige finske beskæftigelsesmyndighed. Service Supervisor Riku Hautamäki, ansvarlig for betjening af nye entreprenører og vækstrådgivning for små og mellemstore virksomheder, og Service Supervisor Mikko Yrjölä, ansvarlig for det team der hjælper jobsøgende, vil tage imod gruppen. Der var møde og rundvisning på jobcenteret.

 

Afrejse.

  

Der udarbejdes efter turen en opsamling med alle oplæg, der blev præsenteret under turen. Denne opsamling er under udarbejdelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget evaluerer studieturen.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Studieturen blev evalueret.

Evalueringen fortsættes på næste møde, hvor alle udvalgsmedlemmer fremlægger 3 - 5 læringspunkter fra studieturen.

 

 

88. Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 00.00.00-P19-662-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet at bemærke.