Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 11. juni 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

39. Ungeindsatsen - samlet set

Sagsnr.: 15.00.00-A00-5-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Ungeindsatsen - samlet set

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget har på møderne i februar, marts og maj behandlet og godkendt indsatserne for følgende 3 målgrupper af unge ledige: Jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate.

 

Med dette punkt orienteres udvalget om status for den samlede ungeindsats, der ligeledes fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

I det følgende fremlægges den aktuelle status for indsatserne til de 3 målgrupper efter udvalgets behandling og godkendelse af de respektive indsatsbeskrivelser.

 

Status på Ungeindsatsen for jobparate unge under 25 år
Siden udvalgsmødet den 26. februar 2014 har Jobcentrets Ungeteam ”Team 18-24" arbejdet med at etablere og organisere opgaveløsningen i teamet samt implementere udvalgets beslutninger vedrørende de jobparate unge ledige.
 

Den målrettede opfølgning:
Udvalgets beslutning omkring den målrettede opfølgning med kontakt til de ledige hver 2. uge under ledighedsforløbet – skiftevist i form af henholdsvis personligt fremmøde og telefonisk kontakt, og altid efter konkret, individuel vurdering af den lediges behov har været en succes.

 

De unge har haft et behov for den tætte kontakt med råd, vejledning og støtte, og det er medarbejdernes vurdering, at de unge bruger deres råd og vejledning konstruktivt og flytter sig med deraf faldende tendens i ledighed for unge.

Status for etablering af grundforløb: 
Udvalgets godkendelse af etablering af et grundforløb med formål om at kvalificere de lediges jobansøgning og sikre bedre muligheder for job har ligeledes været en succes. Teamet har evalueret på grundforløbene i 1. kvartal 2014 og de unges tilbagemeldinger er meget positive og vidner om behovet for hjælp og støtte til at sikre det bedst mulige fundament for de unges videre jobsøgning.
 

Netværksmøder:
For så vidt angår udvalgets godkendelse af tilbud til de unge om deltagelse i netværksmøder har Teamet har planlagt etablering netværksmøderne med opstart til august/september 2014. Etablering af tilbuddet har afventet den endelige organisering af teamet, hvor de 3 medarbejdere nu er samlet på den samme lokation, hvilket giver nogle bedre muligheder for at koordinere og tilrettelægge opgaveløsningen til fordel for de unge.

 

Team 18-24 har i forbindelse med evaluering af grundforløbet også undersøgt, i hvilket omfang de unge har interesse for tilbuddet om deltagelse i netværksmøder. Undersøgelsen viser, at ca. 60 % af de unge har interesse i tilbuddet.
 
Selve organiseringen af indsatsen for unge ledige under 25 år med en målrettet ungeindsats, vurderes af Teamet at være en rigtigt god måde at organisere ungeindsatsen på, idet teamorganiseringen bidrager til at optimere og styrke den fokuserede indsats. Når der er mulighed for at målrette og koordinere indsatsen for samme målgruppe, får den unge efter teamets vurdering en mere sammenhængende og kvalificeret indsats.

 

Status på Ungeindsatsen for uddannelsesparate unge under 25 år

Siden udvalgsmødet den 26. marts 2014 har Ungeenheden arbejdet med at implementere udvalgets beslutninger vedrørende de uddannelsesparate ledige.

 

Intensiveret samarbejde med Produktionsskolen:

Udvalgets beslutning om et intensivt samarbejde med Produktionsskolen implementeres i flere tempi. Produktionsskolen kan nu indgå som en del af den unges uddannelsesplan med henblik på, at den unge opnår øget uddannelsesafklarethed og –parathed. Der udvikles fortsat på i samarbejde med Produktionsskolen at sikre, at endnu flere unge kan opnå egen forsørgelse samt afklaring af uddannelsesvejen gennem et produktionsskoleophold.

 

Hyppig kontakt med passive uddannelsesparate:

Det er nu indarbejdet, at der som minimum er kontakt hver 14. dag med passive øvrige uddannelsesparate. Dialogen med den unge kan foregå på den kommunikationsplatform, som den unge foretrækker: pr. sms., telefon eller personlig samtale.

CV-kursus og vejledningsforløb:

De åbenlyst uddannelsesparate indkaldes nu til CV-kursus inden 3 uger fra 1. ledighedsdag. Der er udarbejdet årshjul for vejledningsforløb i samarbejde med Studievalg med særligt fokus på at kunne tilbyde forløb i perioder op til optagelsesperioderne, første gang i juni 2014, suppleret af individuelle vejledninger ved behov.

Samarbejde med Herning Frivillig Center:

Samarbejdet med Herning Frivillig Center er nu søsat og styrkes desuden i samspil med garantiskolenetværket, hvorfra der udtrykkes stort behov for frivillige mentorer. Den mangeårige samarbejdsaftale med FCM - ”På banen” er nu udvidet til også at omfatte et konkret samarbejde med indtil videre 2 superligaspillere, der har opgaven som mentor og rollemodel for 2 unge uddannelsesparate med manglende uddannelsesmål.

Brobygningsforløb:

Ungeenheden, Produktionsskolen og de lokale uddannelsesinstitutioner er i fuld gang med at beskrive mulige samarbejdsmodeller for brobygningsforløb, som vil blive fremlagt til politisk behandling senere på året. Der er allerede nu iværksat forløb i tæt samarbejde med Produktionsskolen med konkrete forløb som ”Klart jeg kan” og ”Virksomhedsskole i Bilka”.

 

Samarbejde omkring udfaldstruede:
Det intensiverede samarbejde omkring udfaldstruede elever er fortsat og videreudviklet siden martsmødet på såvel enkeltsagsniveau som i det generelle netværkssamarbejde.  

 

Status på Ungeindsatsen for aktivitetsparate unge under 25 år.

På mødet den 14. maj behandlede udvalget den samlede indsatsbeskrivelse mv. for aktivitetsparate unge under 25 år. Implementeringen som beskrevet til majmødet er sat igang.

 

Den samlede indsats for unge ledige i Herning kommune til godkendelse

Vedlagt dette punkt som bilag er en samlet indsatsbeskrivelse, en samlet indsatstegning med overblik over ungeindsatsen, og endelig et forslag til folder om ungeindsatsen. Folderen er tænkt anvendt i kommunikationen med forskellige samarbejdspartnere. Der er i de enkelte enheder udarbejdet foldere målrettet de enkelte grupper af unge borgere / ledige.

 

Den samlede indsatsbeskrivelse sammenfatter indsatsbeskrivelserne for de enkelte målgrupper; jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er ikke ændret indholdsmæssigt i forhold til de godkendte indsatser.

 

Den samlede styrkede indsats for unge ledige i Herning kommune fremlægges hermed til udvalgets godkendelse.

 

Der vil på mødet blive givet et oplæg om den samlede ungeindsats.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på bemærkninger

 

at udvalget godkender den samlede indsatsbeskrivelse for unge ledige i Herning kommune.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Udvalget ønsker at evaluere den samlede indsats for unge om et år.

Bilag

  • Samlet indsatstegning - ungeindsats
  • Folder ungeindsatsen juni 2014 2
  • Samlet indsatsbeskrivelse - ungeindsatsen - juni 2014 ver 3
  • Opgaveoverblik Ungeanalyse juni 2014
 

40. Konkurrenceudsættelse

Sagsnr.: 27.00.00-G01-33-14 Sagsbehandler: Karin Locander  

Konkurrenceudsættelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Thomas Herskind

Sagsresume

I budgetforliget for 2014 indgår følgende: ”Herning Kommune vil fra 2014 øge bestræbelserne på at finde områder, hvor konkurrenceudsættelse og eventuel efterfølgende udlicitering kan give borgerne mere og bedre service for skattekronerne”. Samtidig er indlagt en besparelse på 5 mio. kr. fra 2015 og frem som følge af konkurrenceudsættelse.
 
Byrådet er senest i forbindelse med budgetkonferencen i april 2014 blevet præsenteret for tankerne omkring konkurrenceudsættelse og sagen dagsordensættes nu til behandling i fagudvalgene med henblik på stillingtagen til mulige emner for konkurrenceudsættelse.
 
Byrådet behandler tilbagemeldingerne fra fagudvalgene på mødet den 24. juni 2014.

Sagsfremstilling

Direktionen rapporterede på budgetkonferencen den 8. april 2014 om status for arbejdet med konkurrenceudsættelse, herunder det videre forløb, som indebærer, at fagudvalgene nu inddrages med det formål, at udvalgene selv skal have lejlighed til at udpege relevante emner. Der tages afsæt i inspirationslisten fra budgetkonferencen.
 
Hvis konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver skal give gevinst for kommunen skal den medføre samme service til en billigere pris eller bedre service til samme pris. Derfor er det afgørende at vide, hvad der sker med kvaliteten, når en offentlig serviceydelse udliciteres. Dette er et væsentligt opmærksomhedspunkt, idet det er velkendt, at der mangler dokumentation for fordele og ulemper, hvis man udliciterer f.eks. ældrepleje og børnepasning. Således har Roskilde Universitet i samarbejde med en række faglige organisationer påbegyndt et storstilet forskningsprojekt, som skal afdække fordele og ulemper.
 
Produktivitetskommissionen bemærker, at uanset om ydelsen leveres af det offentlige selv eller af en privat virksomhed, er det centralt, at opgaven er tilstrækkeligt godt beskrevet, at der er en god og ansvarlig ledelse, og at der føres et effektivt løbende tilsyn med kvaliteten i opgaveløsningen for at påse at serviceniveauet ikke glider.
 
Flere studier af området tyder på, at det ikke er de private aktører i sig selv, men konkurrencesituationen, som skaber besparelser, når der påvises lavere priser.
 
Det afgørende er ikke, om opgaven ender med at blive udført i offentligt eller privat regi, men at der skabes konkurrence. Der er således i flere tilfælde også opnået besparelser i den offentlige sektors egne bud (kontrolbud) og flere studier viser, at forskellen mellem offentlige og private alternativer bliver mindre over tid.
 
Herning Kommune vil benytte kontrolbud da det sikrer, at de medarbejdere, der i dag løser opgaverne i kommunalt regi, får mulighed for at synliggøre, om de er konkurrencedygtige i forhold til private leverandører.
 
Konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver er en omfattende proces. En umiddelbar vurdering er, at det vil være realistisk at udbyde 3-4 opgaver årligt afhængig af de valgte områders omfang og kompleksitet.
 
Udbudsprocessen kan tage op til 1 år afhængigt af omfang og detaljeringsniveau. Herefter følger implementeringen af den valgte løsning, inden den økonomiske effekt kan realiseres.
 
I forhold til at opnå en økonomisk effekt på 5 mio. kr. i 2015 og frem er det nødvendigt at udvælge områder til konkurrenceudsættelse i 2014 og dermed igangsætte udbudsprocessen i 2. halvår af 2014.
 
Med udgangspunkt i inspirationslisten fra budgetkonferencen foreslår administrationen, at temaet danskundervisning i henhold til integrationsloven kan indgå i udvalgets drøftelse af områder til konkurrenceudsættelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter emner for udlicitering og fremsender disse til Byrådets behandling den 24. juni 2014.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udvalget fastholder danskundervisning for borgere omfattet af integrationsloven som tema for konkurrenceudsættelse.

Bilag

  • NOTAT - Konkurrenceudsættelse - Budgetkonferencen 070414
 

41. Beskæftigelsesplan, temaer og årsmål for beskæftigelsesindsatsen 2015

Sagsnr.: 15.00.00-P00-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Beskæftigelsesplan, temaer og årsmål for beskæftigelsesindsatsen 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges forslag til temaer og årsmål for 2015, samt forslag til beskæftigelsesplan 2015.

Sagsfremstilling

Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 30. april 2014 drøftede udvalget på møde den 14. maj 2014 første udkast til temaer og årsmål for 2015. På baggrund af disse drøftelser har administrationen udarbejdet et nyt oplæg til temaer og årsmål for 2015, samt forslag til Beskæftigelsesplanen for 2015. Udvalget anmodes om at godkende temaer og årsmål for 2015, samt om at sende Beskæftigelsesplan for 2015 i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).


Der er lagt op til en justering af indsatsområderne fra 2014. Der foreslås fortsat tre temaer, hvoraf 2 er de samme som i 2014; unge og sygefravær. Det tredje tema der foreslås, er i stedet for langtidsledige, et tema om fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft.


Forslag til de 3 temaer i beskæftigelsesindsatsen ser derfor ud som nedenfor:

  1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

  2. Fokus på sygefravær

  3. Fokus på balance mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer og arbejdskraft

 
Under de enkelte indsatsområder foreslås nye / justerede årsmål for 2015, og det er tilstræbt, at der både er såvel  borgerrettede som virksomhedsrettede årsmål for hvert tema.


Beskæftigelsesministeren har for 2015 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål.

 

Målene er:

1. Flere unge skal have en uddannelse

2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

 

Veje til målene og strategier for indsatsen er beskrevet i vedlagte forslag til Beskæftigelsesplan 2015.

 

Beskæftigelsesplanen er bygget op således, at der først i planen gives et overblik over de aktuelle og forventede beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. Herefter gennemgås beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for 2015, samt hvordan disse er tænkt ind i forhold til Herning Kommunes temaer og årsmål for indsatsen i 2015. Efterfølgende gennemgås så de lokale temaer og årsmål for indsatsen i 2015 med en beskrivelse af nuværende indsatser og kommende initiativer fordelt på de 3 temaer og dertilhørende årsmål. Afslutningsvis indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af samarbejdet med de lokale virksomheder samt et budget for indsatsen.

 

Efter udvalgets behandling af beskæftigelsesplanen sendes denne videre til høring i det lokale beskæftigelsesråd, der drøfter planen på mødet den 19. august 2014. Beskæftigelsesudvalget modtager så planen med LBRs bemærkninger til behandling på udvalgsmødet den 10. september 2014.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender temaer og årsmål for beskæftigelsesindsatsen i 2015.

 

at udvalget sender Beskæftigelsesplanen for 2015 til høring i LBR
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udvalget godkendte temaer og årsmål for beskæftigelsesindsatsen i 2015.

 

Udvalget drøftede beskæftigelsesplanen for 2015. Planen tilrettes med de faldne bemærkninger og sendes herefter til høring hos LBR.

Bilag

  • Beskæftigelsesplan 2015 (04-06-2014)
  • Mål - SO 17 - 2015 skema
 

42. Prioriteringsønsker til budgettet på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Prioriteringsønsker til budgettet på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget drøftede på mødet i maj prioriteringsmuligheder på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse. Udvalget besluttede at genoptage drøftelserne på mødet i juni.

Sagsfremstilling

Som led i udvalgets kontinuerlige arbejde med de økonomiske prioriteringer på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse lægges der med dette punkt op til, at udvalget udpeger og drøfter prioriteringsønsker.

 

Der vil på mødet blive gennemført en proces, hvor udvalget får mulighed for at fremsætte de temaer, hvor der kunne være et ønske om en styrket indsats. Herefter vil udvalget få lejlighed til at drøfte, hvilke temaer administrationen skal arbejde videre med. Det videre arbejde vil bestå i udarbejdelse af konkrete forslag til indsatser inden for de valgte temaer, med tilhørende finansieringsforslag.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter prioriteringsønsker i forhold til serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Udvalget drøftede prioriteringsønsker.

Der udarbejdes til næste møde i udvalget oplæg på baggrund af drøftelserne.

 

43. Café Maven

Sagsnr.: 15.20.24-P20-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Café Maven

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 x
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kultur- og Fritidsudvalget havde på dagsordenen til møde den 12. maj 2014 et punkt om en kulturhuscafe i Huset No7 - Cafe Maven på Nørregade 7. Kultur- og Fritidsudvalget udsatte behandlingen af sagen med henblik på, at sagen belyses yderligere.

 

På baggrund af dette, er sagen nu på dagsordenen til møde i Beskæftigelsesudvalget med henblik på, at udvalget drøfter de principielle forhold i sagen.

Sagsfremstilling

Sagen fra Kultur- og fritidsudvalget er vedlagt dette punkt som bilag.

 

I beskæftigelsesudvalgets drøftelser af de principielle forhold i sagen bør følgende elementer indgå: 

  • I henhold til de gældende økonomiske styringsprincipper skal et evt. mindreforbrug på serviceområde 17 forsørgelse og beskæftigelse tilbageføres til  kassen.

  • I henhold til de gældende økonomiske styringsprincipper kan fagudvalg kan ikke foretage omplaceringer mellem serviceområder. Sådanne omplaceringer skal godkendes af byrådet.

  • kun hvis niveauet for antallet af ledighedsydelsesmodtagere (LY) over 18 mdr. nedbringes fra ca. 90 til 55 er der tale om en reel besparelse på so 17.

  • Det er i økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet for 2014 aftalt, at refusionssystemet på beskæftigelsesområdet skal omlægges sandsynlighed. Og dette er også et element i regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen. Oplægget er, at borgere på langvarig offentlig forsørgelse er uden refusion uanset, hvilken ordning de er på. Dermed er der en overhængende risiko for, at projektets  finansieringsgrundlag forsvinder, idet det må forventes, at udgiftsbehovet på serviceområde 17 vil blive større.  

 

Med afsæt i ovenstående bedes udvalget tage stilling til de principielle forhold i sagen.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at de gældende økonomiske styringsprincipper overholdes.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

  • Café Maven - BSK
 

44. Budgetforslag 2015 Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Budgetforslag 2015 Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen fremlægger forslag til budget 2015-2018 på Beskæftigelsesudvalgets område til godkendelse.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med budgetproceduren for 2015 fremsender forvaltningen forslag til budget 2015 -2018 på Beskæftigelsesudvalgets område, som består af Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.  
 
Generelt om budgetforslaget:
Budgetforslaget for 2015 - 2018 indeholder jfr. budgetvejledningen, økonomi oversigt og driftsbemærkninger - vedlagt som bilag. Indsatsområder og årsmål behandles på Beskæftigelsesudvalgets område i et særskilt punkt idet disse fastlægges sammen med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen.  

 

Budgetforslaget for 2015 på serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse er udtryk for en vurdering af udgiftsbehovet på serviceområdet. Der er ved vurderingen taget afsæt i det forventede regnskab for 2014, samt aktuel viden om vedtagne regelændringer, ligesom der er indarbejdet prognose for den forventede aktivitetsændring på området.  

 

Som det fremgår af nedenstående skema er den udmeldte budgetramme på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.180,759 mio kr.    

 

[image]

 

Det fremgår også af skemaet, at der forventes at være behov for 1.160,576 mio kr på serviceområde 17 i 2015. Dermed er bevillingsbehovet 20,2 mio kr mindre end den udmeldte ramme.  

 

I vedlagte notat med bemærkninger fremgår bemærkninger til de enkelte områder, herunder hvilke aktivitetsforudsætninger, der er lagt til grund på de enkelte områder.


Det bemærkes, at forudsætningerne bag økonomiaftalen mellem KL og regeringen endnu ikke er kendte, og dermed er kommunens kompensation fra staten i 2015 heller ikke kendt, ligesom de forudsætninger som kompensationen beregnes ud fra heller ikke er kendte.

 

I henhold til budgetvejledningen for 2015 revurderes udgiftsbehovet på serviceområde 17 i forbindelse med udarbejdelse af halvårsregnskabet for 2014. Udvalget vil blive præsenteret for denne revurdering i august 2014. 
 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetforslaget for 2015-2018 godkendes.  
 
at budgetforslaget jfr. budgetvejledningen for 2015 videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

  • 5.00 Driftsbemærkninger - SO 17 2015
  • Budget 2015 BSK 11-6-2014
 

45. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Bruttoledigheden:

Herning Kommune har med 4,4 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i april 2014 mindre end samme måned sidste år.  

 

Førtidspension.

Antallet af nytilkendelser af førtidspension er stærkt faldende. I maj 2014 er der således tilkendt 11 nye førtidspensioner. Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 23 førtidspensioner pr. måned i 2012.
 
Samtidig er det samlede antal førtidspensionister i Herning Kommune fortsat faldende. Det samlede antal er således faldet med 147 fuldtidspersoner fra april 2013 til april 2014.

 

Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i maj 2014 steget lidt i forhold til april 2014, og samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere højere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i maj 2014 på 213 personer, hvilket er højere end samme måned året før (195).
 
På udvalgsmødet fremlægges et særskilt punkt om styrket sygedagpengeindsats og ny sygedagpengemodel.

 

Ungeledigheden

Det samlede antal af unge ledige var i februar 2014 på 823 fuldtidspersoner, hvilket er væsentlig lavere end februar 2013, hvor antallet var på 928 fuldtidspersoner.

 

Generel bemærkning til nøgletallene:
Nøgletallene indeholder nyeste tilgængelige data, og det fremgår af nøgletalsarket på hvilket tidspunkt data er opdateret.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Der er siden udsendelse af materiale kommet opdaterede tal for ungeledigheden. Der var i april 2014 793 unge ledige under 25 år mod 835 i marts 2014, og 877 i april 2013.

 

De opdaterede nøgletal udsendes til udvalget.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

  • BSK Overblik maj 2014
 

46. Ny sygedagpengemodel

Sagsnr.: 15.17.06-A00-2-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Ny sygedagpengemodel

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 Afdelingsleder Ulla Høy Henriksen og områdeleder Torben Hansen deltager i mødet

Sagsresume

Aftalen om en ny sygedagpengemodel, som blev indgået i december 2013 forventes vedtaget i Folketinget den 11. juni 2014 og indfases 1 juli 2014 og 1. januar 2015.

Ved mødet vil der bliver givet en mundtlig orientering om elementerne i sygedagpengemodellen samt Herning Kommunes forstærkede indsats for at nedbringe de langvarige sygedagpengesager.

Sagsfremstilling

 

Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel med virkning fra 1. juli 2014: 

  • Sygemeldte skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Det betyder at sygemeldte der ikke kan få forlænget sygedagpenge efter de eksisterende muligheder kommer fra 1. juli i et jobafklaringsforløb og modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau uafhængig af formue og indkomst

  • Sygemeldte, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom kan via en ny forlængelsesmulighed modtage sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet

  • Sygemeldte kan afvise behandling uden at miste sit forsørgelsesgrundlag

Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel med virkning fra 1. januar 2015:

 

  • Ny opfølgningsmodel med mulighed for at bruge en "fast-track-løsning". Fast-track-løsningen giver virksomhed eller sygemeldte mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end 8 uger, og der dermed er risiko for et lang sygdomsforløb. På denne måde kan indsatsen påbegyndes langt tidligere.

  • Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der også sikrer at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

  • Ressourcerne skal i højere grad bruges på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder, at der ikke stilles centrale lovkrav til hvornår og hvordan kommunen følger op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb og hvor der er udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

Fokus på varighed i sygedagpengeopfølgning

Andelen af langvarige sygedagpengesager er stigende i Herning Kommune også i forhold til landsgennemsnittet  og det skal der ændres på. I den anledning har ledergruppen i CEB (Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse) indgået i et samarbejde med Epinion/BDO.

Der er gennemgået 200 sygedagpengesager, som serviceeftersyn og resultatet heraf bliver forelagt ledergruppen i CEB den 26. juni og kvalificeres i en medarbejderinvolverende proces ultimo august med henblik på implementering af korrigerende handlinger. Der afholdes en temadag med medarbejdere og ledere i CEB med henblik på:

  • At kvalificere resultaterne af sagsgennemgangen yderligere ved at forholde medarbejderne til sagsgennemgangens resultater og anbefalinger til fremadrettet best practice

  • At koble resultaterne til medarbejdernes indsigt i og præcisering af eksisterende arbejdsgange, daglige rutiner, anvendelse af tilbudsvifte, opfølgningsmekanismer, indsatsplaner mv.

  • At sammenkæde resultaterne til CEBs strategi, Ressourceallokering og overordnede tilgang

 

Initiativer i den nye sygedagpengemodel, som med fordel kan bringes i anvendelse  forhold til at nedbringe de langvarige sygedagpengesager i Herning Kommune 

Den ny sygedagpengelov får omfattende konsekvenser for måden at arbejde på: Indsatsen skal både være hurtigere, mere intensiv og arbejdsmarkedsrettet. Dette stiller store krav til organiseringen af indsatsen, ledelse og styring af indsatsen, medarbejdernes kompetencer og ikke mindst samarbejdet mellem sagsbehandler, virksomhedskonsulenten, læge, borger og virksomhed. Forhold, der under de givne omstændigheder alligevel bør arbejdes med.

 

Allerede den 18. juni gennemføres en undervisningsdag for medarbejdere i CEB, sygefravær og fastholdelse som forberedelse til ændringerne i lovgivningen. I undervisningsdagen indgår blandt andet screening af sager i forhold til risiko for langvarige/komplekse forløb, borgerens forberedelse til møde og ændrede sagsgange i forhold til brug af rehabiliteringsteamet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

  • Forlig om ny sygedagpengemodel
  • Oversigtspapir, projekt med Epinion-BDO
 

47. Opfølgning på rapport om sygedagpengesager blandt ansatte ved Herning Kommune

Sagsnr.: 81.28.00-A00-1-13 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Opfølgning på rapport om sygedagpengesager blandt ansatte ved Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Med dette punkt orienteres om rapporten om sygedagpengesager blandt ansatte ved Herning Kommune, samt om status for arbejdet.

Sagsfremstilling

I Herning Kommunes beskæftigelsesplan for 2013 er et af indsatsområderne, og dermed også et budgetmål for 2013, "Fokus på sygefravær" til dette indsatsområde hører årsmålet: "Der foretages en kortlægning af de brancher og faggrupper, som har et markant stort sygefravær". Beskæftigelsesudvalget har ønsket et analytisk forarbejde som beslutningsgrundlag for mulige handlinger, og udvalget har desuden ønsket, at analysen skulle omhandle den største arbejdsplads i kommunen - nemlig Herning Kommune.

 

Analysen har som sigte at identificere de væsentligste udfordringer med langvarigt sygefravær, der munder ud i sygedagpengesager, blandt ansatte i Herning Kommune. Selve analysearbejdet er lavet i samspil mellem Beskæftigelsesafdelingen, Koncern HR og Lønservice.


Fokus i analysen er på langvarigt sygefravær, som her defineres som sygefraværsforløb på mere end 4 sammenhængende uger. Det er nemlig først efter 4 ugers sygefravær, at sagen bliver til en sygedagpengesag, og at beskæftigelsesafdelingen dermed bliver myndighed i sagen. Analysen har altså til formål at undersøge det langvarige sygefravær, hvor beskæftigelsesafdelingen har en rolle som myndighed, analysens sigte er altså ikke fravær generelt.


Analysen forsøger at belyse, hvad sygefraværet koster kommunen samlet set - både som arbejdsgiver og som myndighed. Det er tilstræbt, at resultaterne er på så konkret et niveau, at det bliver muligt at identificere områder, hvor der er særlige udfordringer. Resultaterne bliver desuden sammenholdt med konklusionerne i den årlige arbejdsmiljøredegørelse for Herning Kommune.

Blandt analysens konklusioner kan nævnes:

  • I perioden 1. juni 2012 til 31. maj 2013 var det sammenlagte langvarige sygefravær i Herning Kommune i alt 50133 dage, hvilket svarer til 137 årsværk.

  • I alt var der 619 forløb med langvarigt sygefravær i perioden. Af disse blev de 450 til en sygedagpengesag for Herning Kommunes beskæftigelsesafdeling.

  • Det samlede langvarige sygefravær svarer til, hvis det omregnes, at hver ansat i alle de enheder, der i perioden har været berørt af langvarigt sygefravær, i gennemsnit har næsten 8 sygedage i løbet af et år.

  • I gennemsnit koster en sygedagpengesag Herning Kommune 2763 kr. i nettoudgifter pr. uge til sygedagpenge.

  • I hele 2012 udbetalte Herning Kommune 77.199.294 i refusion til i alt 1205 forskellige arbejdsgivere. Heraf modtog Herning Kommune som arbejdsgiver ca. 20 mio. svarende til 26% af den samlede refusion, selvom Herning Kommune kun er arbejdsgiver for ca. 19% af alle fuldtidsbeskæftigede.

 

Analysen giver desuden eksempler på mulige initiativer til at nedbringe det langvarige sygefravær. Af eksempler på initiativer, som beskæftigelsesafdelingen som myndighed kan iværksætte nævnes: Undervisning i relation til viden om sygedagpenge og langvarigt sygefravær af ledere og tillidsrepræsentanter i afdelinger med særlige udfordringer samt Tilpasning af organisationen så den passer til arbejdsgivers behov – herunder øget samspil mellem arbejdsgiver og sygedagpengeafdelingen.

 

Analysen er vedhæftet som bilag.

 

Der vil på mødet blive givet en status for arbejdet i relation til langvarigt sygefravær blandt kommunens ansatte.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager rapporten og status til efterretning
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

  • Rapport - Sygedagpengesager blandt ansatte ved Herning Kommune 2012-2013
 

48. Resultatrevision 2013

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1131-08 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Resultatrevision 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet (jævnfør bekendtgørelse 1541 af 16. december 2013) både hvad angår indhold og proces. Resultatrevisionen for 2013 for Herning Kommune forelægges nu for udvalget til endelig godkendelse efter høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at kommunerne får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument.

 

Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Forvaltningens forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

 

Resultatrevisionen skal indeholde følgende elementer:

  • resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for indsatsen

  • udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper

  • opgørelser af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats

  • en vurdering af om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

 

Resultatrevisionen 2013 skal endvidere omfatte en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen på "Bevilling til ekstra virksomhedrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud". Herning Kommune indgår i dette projekt.

Data til resultatrevisionen trækkes på www.jobindsats.dk, og består af tre elementer; en resultatoversigt, et besparelsespotentiale og supplerende målinger fra jobindsats.dk. De nyeste tilgængelige data skal lægges til grund for resultatrevisionen, dog sådan at data skal være trukket inden udgangen af 1. kvartal. Der stilles fra Arbejdsmarkedsstyrelsen krav om, at kommunen kommenterer på alle dele af Resultatrevisionen. Herning Kommunes kommentarer fremgår af det  vedlagte notat.


Hovedresultaterne i resultatrevisionen for 2013 er:

  • Det samlede antal forsørgede er 3 % lavere end samme tidspunkt i 2012, hvor det i klyngen i gennemsnit er 6 % lavere

  • Der er i Herning kun et besparelsespotentiale i forhold til de permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension). Besparelsespotentialet viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i kommunen, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau, som den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre.

  • På alle øvrige forsørgelsesydelser (a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og ressourceforløb) er der ikke et besparelsespotentiale - her har Herning Kommune færre udgifter end den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre.

  • Der har i 2013 været en tilgang (nytilkendelser) til førtidspension på 124 personer. Det er et fald på 55% i forhold til 2012. Der har i samme periode været et fald på 39% i klyngen.

  • Der har været et fald af antallet af langtidsledige, fra 682 i 2012 til 575 i 2013. Det er et fald på 16%. Der har i klyngen været inden for samme periode været et fald på 13%.

  • I 2013 var samarbejdsgraden med virksomhederne i Herning Kommune på 37,1%, hvilket er en stigning på 4,2 procentpoint i forhold til 2012, hvor samarbejdsgraden var på 32,9%. I samme periode er samarbejdsgraden for hele landet faldet 0,6 procentpoint fra 30,3% til 29,7%.

 

 

Kommunen skal senest den 1. maj anmode Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) om bemærkninger til resultatrevisionen. Resultatrevisionen har nu været fremlagt til høring i LBR, der kunne genkende udfordringsbilledet fra de løbende drøftelser af status for beskæftigelsesindsatsen, men ikke havde yderligere at bemærke til dette.

 

Resultatrevisionen fremlægges derfor nu for udvalget med henblik på endelig godkendelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender resultatrevisionen for 2013.

 

at resultatrevisionens anbefalinger indgår i arbejdet med Beskæftigelsesplanen
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

  • resultatrevision 2013
 

49. Grønt regnskab 2013

Sagsnr.: 09.00.00-G01-5-13 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Grønt regnskab 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Karin Locander, Line Thastum

 

 

Sagsresume

Herning Kommune udarbejder årligt Grønt Regnskab, som består af flere temarapporter og af Grønt Overblik, som er en udvalgt sammenfatning af årets resultater og aktiviteter. Regnskabet dækker både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område.  

 

Temarapporter vil være at finde på kommunens Internet under: På Tværs, Grøn Kommune fra den 16. maj. : http://intranet.herning.dk/Koncern?item=895

Temarapporterne er først offentligt tilgængelige efter Byrådets vedtagelse den 24. juni 2014.

   

 

Grønt Overblik er 24. april 2014 behandlet i Direktionen, som står for ledelsens evaluering af Grønt Regnskab.  

 

Grønt Overblik indstilles til godkendelse i alle fagudvalg inden behandling i Byrådet 24. juni 2014.

Sagsfremstilling

Om Grønt Regnskab
Grønt Overblik fortæller de gode historier om grønne aktiviteter og projekter, og hvordan en bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd med sundhed og det gode liv, økonomisk sund fornuft og erhvervsfremme. Desuden viser regnskabet udviklingen i forhold til de grønne mål, som byrådet har vedtaget, ligesom det viser, at vi lever op til den grønne profil, der har været kendetegnende for Herning Kommune gennem årene.
 
Regnskabet er også et styringsredskab, som giver overblik over, hvor der er behov for indsats og et godt grundlag for at vurdere, hvor vi får mest miljø for pengene.  


Endelig er det en af vores forpligtelser som medlem af miljøsamarbejdet Green Cities og dokumentation for vores indsats i forhold til Partnerskab for offentlige grønne indkøb, Klimakommuneaftalen og den Europæiske borgmesterpagt, som Byrådet har tilsluttet sig.  
 
At skabe og fastholde en grøn profil lykkes kun, hvis der er et fælles engagement på tværs af fagområder og forvaltninger. Derfor samarbejdes der på tværs af forvaltningerne for grøn udvikling og opfyldelse af mål, og derfor bliver Grønt Regnskab behandlet i alle fagudvalg.  


Væsentlige overordnede temaer fra Grønt Regnskab 2013: 

Klima og energi
CO2-udledningen falder både for kommunen som virksomhed og som geografisk område. Det sker, fordi andelen af vedvarende energi stiger samtidig med energibesparelser. Skal vi nå Green Cities-målet om 25 % CO2-reduktion i 2015, skal udledningen dog falde hurtigere. Når det ikke går hurtigere, skyldes det blandt andet øget udledning fra transporten. Her ses den samme tendens i kommunen som geografisk område og i kommunen som virksomhed.  

 

De gode erfaringer fra virksomhedssamarbejdet Carbon 20 sammen med revision af kommunens klimaplan i 2014 viser vej for initiativer, der kan sætte turbo på CO2-reduktionen. I Carbon 20 projektet sparede 15 Herningvirksomheder med støtte fra kommune og energiselskab 24 % CO2 over 3 år og øgede samtidig deres konkurrenceevne.  
 
Kommunalt byggeri
Kommunen er bygherre for store byggerier. Ved at stille miljøkrav når vi bygger, kan vi sikre sundhed, miljø, klima og kvalitet og dermed en langsigtet god økonomi og holdbarhed. Miljømærkede byggeprodukter stiller nemlig krav til alle disse områder, og energieffektivt byggeri sparer ressourcer på den lange bane.  
 
I 2013 brugte vi bæredygtige materialer i den indvendige skolerenovering. Det har givet erfaringer, som kan udbredes til andet kommunalt byggeri og renovering og være med til at opfylde målet fra Partnerskab for offentlige grønne indkøb.  

 

Borger- og erhvervssamarbejde
Alene kan kommunen ikke skabe en grøn udvikling; samarbejde og initiativer fra borgere og erhvervsliv er helt nødvendige og viser vejen frem. Derfor uddeler kommunen hvert år anerkendelser for en aktiv klima- og miljøindsats til lokale ildsjæle. Vi afholder også en årlig grøn uge, hvor mange lokale aktører bidrager til at sætte miljø, energi og sundhed på dagsordenen, ligesom vi har en borgerrettet cykelindsats gennem ”Herning Cykler” og flere grønne erhvervssamarbejder.  
 
Fremadrettet er det målet at tænke grønne aspekter med i flere aktiviteter for borgere og virksomheder på tværs af kommunale fagområder og få fordele af at koble miljø, sundhed, livskvalitet og økonomisk sund fornuft!

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Grønt Overblik godkendes.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

  • Grønt Overblik 2013
 

50. Studietur for beskæftigelsesudvalget

Sagsnr.: 15.00.00-G01-2-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Studietur for beskæftigelsesudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der arbejdes aktuelt på at planlægge en studietur for beskæftigelsesudvalget til Berlin, sidst på året i 2014 eller i starten af 2015.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet en status for dette arbejde, herunder et forslag til tidspunkt for studieturen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget beslutter tidsmæssig placering af en studietur for udvalget.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Der arbejdes videre med en studietur til Berlin.

 

Der arbejdes med datoerne 3. - 6. december 2014. Der planlægges med afgang omkring kl 16.00.

 

Det planlagte udvalgsmøde den 3. december afvikles under studieturen.

 

51. Referat fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 3. juni 2014

Sagsnr.: 00.00.00-P19-903-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Referat fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 3. juni 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget orienteres med dette punkt om mødet i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 3. juni 2014.

Sagsfremstilling

Referatet fra mødet er vedlagt dette punkt som bilag.



Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

  • Referat fra møde i LBR den 3. juni 2014
 

52. Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer