Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 19. august 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Politisk budgetopfølgning pr. 30. juni 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2015, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveau.

 

Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.163,3 mio. kr., hvilket er 10,9 mio. kr. mere end det korrigerede budget (svarende til 0,9 %).

 

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema, samt af vedlagte bilag:

 

 

 

 

Det samlede forventede forbrug på serviceområdet er baseret på følgende forhold:

 

  • Der forventes et større forbrug på integrationsområdet som følge af flere flygtninge end forudsat i budgettet. Der forventes både øgede udgifter til midlertidig boplacering, udgifter til introduktionsprogram og kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogram. Der er i opfølgningen ikke taget højde for en eventuel ekstrabevilling for tilførsel af ekstraordinært integrationstilskud mv. til flygtningeområdet (jf. pkt. 61 beskæftigelsesudvalgets udvalgsmøde den 19. august 2015).

 

  • Der forventes et større forbrug for unge ledige end forudsat i budgettet. Forbruget vedrører udgifter til Produktionsskole og Ungdomsuddannelse for unge med særligt behov (STU). Den stigende udgift til Produktionsskole modsvares dog af et lavere forbrug til uddannelseshjælp, da størstedelen af de personer der henvises til et produktionsskoleforløb alternativt ville modtage uddannelseshjælp.

 

  • Der forventes et lavere forbrug på medfinansiering af a-dagpenge og indsats for forsikrede ledige end forudsat i budgettet, hvilket skyldes at forventningen til antallet af forsikrede ledige er lavere end forudsat i budgettet.

 

  • Det forventede forbrug på sygedagpengeområdet er nedjusteret ved denne opfølgning. Det nedjusterede forbrug skyldes at antallet af sygedagpengemodtagere er faldende, hvorfor forventninger til udgiftsniveauet er reduceret betydeligt. Udgifter og budget forventes at balancere på sygedagpengeområdet ved denne opfølgning.

 

  • Der forventes et højere forbrug på førtidspensioner end forudsat i budgettet. Den stigende udgift skyldes dels at afgang fra førtidspension på gammel ordning har været lavere end forudsat ved budgetlægningen, samt at tilgang til førtidspension på ny ordning har været højere en forudsat i budgettet.

 

  • Der forventes et større forbrug på fleksjob end forudsat i budgettet. Den stigende udgift skyldes dels at antallet af fleksjobbere i gammel ordning er faldet i et noget lavere tempo end det var forudsat ved budgetlægningen, samt at enhedsudgiften pr. fleksjobber i ny ordning (tilkendt efter 1. januar 2013) er højere end forudsat i budgettet.

 

  • Der forventes et højere forbrug på Ressource- og Jobafklaringsforløb end det har været forudsat i budgettet. Den stigende udgift skyldes at Ressource- og Jobafklaringsforløb begge er forholdsvis nye forløb (ressourceforløb indført 1. januar 2013 og jobafklaringsforløb indført 1. juli 2014), hvor tilgang af borgere til forløbene har været højere end forventet i 2015.

 

Det bemærkes, at budgetopfølgningen er baseret på viden om bogført forbrug pr. 30. juni 2015, samt på tilgængelig viden om aktivitetsniveauet. Opfølgningen er desuden baseret på en prognose for udviklingen resten af året.

 

Det bør fremhæves, at der i lov og cirkulære programmet for 2016 (DUT-sagen) indgår reguleringer for 2015 på beskæftigelsesområdet. Ministeriet har dog udelukkende frigivet en overordnet oversigt over DUT sager, hvorfor endelig opgørelse af regulering på serviceområde 17 i 2015, først kan ske når det detaljerede lov og cirkulæreprogram udsendes. Det detaljerede lov og cirkulæreprogram forventes frigivet medio august 2015.

 

Prognosen for udvikling i antallet af ydelsesmodtagere opdelt efter udgiftsprofil er behæftet med nogen usikkerhed, hvorfor administrationen ikke anbefaler at der anmodes om tillægsbevilling eller korrigerende handlinger på nuværende tidspunkt. Administrationen vil i efteråret lave en gennemgang af udviklingstendensen inden for overførselsindkomster og udgiftsprofiler. Indstillingen genovervejes ved efterårsopfølgningen.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. september 2015 og i Byrådet den 15. september 2015

at der foretages budgetomplacering på 1,688 mio. kr fra Uddannelseshjælp til Produktionsskoler i 2015 på beskæftigelsestilskudsområdet.

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Økonomiaftalen for 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om Økonomiaftalen for 2016.

Sagsfremstilling

Regeringen og KL indgik d. 3. juli 2015 en aftale om kommunernes økonomi for 2016.

 

Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Omprioriteringsbidraget skal finansieres igennem effektiviseringer, hvor der i 2016 skal findes effektiviseringer for 2,4 mia. kr. på landsplan. Regeringsgrundlaget angiver at omprioriterinsbidraget har til formål at frigøre ressourcer til politisk prioritering via. effektiviseringer. Regeringen har tilkendegivet at den ‘vil prioritere kernevelfærd’, når der sker omprioritering af det årlige bidrag.

 

Rammerne for at omprioriteringsbidraget kan realiseres udgør således et væsentligt element i økonomiaftalen. I økonomiaftalen fremgår det at regeringen og KL i september 2015 vil drøfte konkrete forslag til markante regelforenklinger mv. der skal give kommunerne de fornødne styrings- og prioriteringsmuligheder til effektivisering. Dette skal bl.a. ske gennem forenkling af beskæftigelseslovgivningen mv.

 

Regeringen og KL er nået til enighed om følgende økonomiske rammer for 2016:

 

  • At der tilbageføres 1,9 mia. kr. af omprioriteringsbidraget til kommunerne i 2016 til prioritede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole
  • At kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Der sker dermed en tilpasning af anlægsudgifterne efter en periode, hvor kommunerne har fremrykket anlægsprojekter og opretholdt et historisk højt anlægsniveau under den økonomiske krise
  • At der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2016
  • At der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner
  • At såvel det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. samt investeringstilskuddet på 125 mio. kr. der blev udmøntet i 2015 videreføres i 2016 med henblik på at understøtte kommunernes modtagelse og integration af flygtninge mv. Regeringen har dog fremsat lovforslag om at stramme vilkårene for asylansøgere således at udgiftsniveauet på sigt forventes at falde. Kommunerne står dog fortsat over for at skulle modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge og familiesammenførte, hvilket er baggrunden for at det ekstraordinære integrationstilskud og investeringstilskud videreføres i 2016

 

Det er i økonomiaftalen forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Beløbene er inklusiv konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementere refusionsomlægningen.

 

Til orientering er vedlagt forhandlingsresultat fra økonomiaftalen 2016.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Revurdering af budgetforslag 2016 for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Regeringen og KL indgik i juli måned aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Som beskrevet i Herning Kommunes budgetvejledning opdateres den foreliggende vurdering af udgiftsbehovet på serviceområde 17 i henhold til de nye forudsætninger i økonomiaftalen.

Sagsfremstilling

Den 3. juli 2015 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2016. Aftalen fastsætter de overordnede rammer for for det kommunale område i 2016.

 

Ud fra økonomiaftalen fastsættes statens generelle tilskud og statens beskæftigelsestilskud til kommunerne, jf. aktstykke nr. 147 af 6. juli 2015. I aktstykket er det dog forudsat, at fremsat lovforslag der vedrører det nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet bliver vedtaget af Folketinget primo september måned. I udmeldingen af generelle tilskud og beskæftigelsestilskud for 2016 er herved lagt til grund, at lovforslag der vedrører nyt refusionsystem vedtages efterfølgende af Folketinget. De økonomiske rammer der er meldt ud til kommunerne for 2016 forudsætter således, at ændring af refusionssystemet vedtages i Folketinget.

 

Det revurderede budget for 2016 der fremlægges på udvalgsmødet, tager sålededes afsæt i nye forudsætninger fra lovforslag om nyt refusionssystem. Det endelige Lov og Cirkulæreprogram mv. er dog ikke udsendt fra ministeriet endnu, hvilket betyder at det revurderede budget for 2016 først vil blive udleveret på udvalgsmødet d. 19. august 2015. Administrationen modtager løbende materiale fra KL der kan have indvirkning på revurdering af budget 2016, hvorfor det revurderede budgetgrundlag kan ændre sig frem til budgetkonferencen.

Økonomi

Oversigt over revurderet budget 2016 på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse udleveres på mødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender det opdaterede budgetforslag for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1415-11 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Revisionens beretning nr. 8 for 2014 af 15. juni 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 X

 X

 

Sagsresume

Revisionens beretning nr. 8 af 15. juni 2015 fremlægges til orientering. Beskæftigelsesudvalget sender redegørelsen ti Økonomi og Erhvervsudvalget samt Byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling

Beretningens opbygning:

Afsnittene 1, 2 og 3 redegør for konklusionerne af den udførte revision. Afsnit 4 er en opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. Afsnit 5 omhandler revision af de sociale udgifter med statsrevision, afsnit 6 er bilag i forhold til den lovpligtige redegørelse på beskæftigelsesområdet og afsnit 7 er ordninger med særlige rapporteringskrav. Afsnittene 8 og 9 er bilag, som ikke vedrører beskæftigelsesafdelingens resortområde

 

Formålet med revisionen på det sociale område

Revisionen har til formål at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæsige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig forvaltningsskik

 

Revisionens konklusion

Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen af kommunens endelige restafregninger af statsrefusion for regnskabsåret 2014

 

Gennemgangen for 2014 har således ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning
at udvalget indstiller sagen til godkendelse i økonomi- og erhvervsudvalget

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Tilførsel af midler til Flygtningeområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard

Sagsresume

KL og regeringen indgik i januar 2015 en forståelse om integration af flygtninge.

 

I den forbindelse blev det aftalt, at regeringen skal udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne som et særtilskud fra en finanslovspulje for 2015 til understøttelse af tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge. Beløbet fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som kommunen modtager ud over den fordeling af flygtninge, som allerede er fordelt mellem kommunerne.

 

Herudover ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. De 200 mio. kr. fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

 

Den 7. maj 2015 offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet fordelingen af de 325 mio. kr. Herning Kommunes andel af integrationstilskuddet udgør 5,544 mio. kr.

 

I forbindelse med Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL er det besluttet at videreføre de ekstraordinære tilskud på i alt 325 mio. kr. i 2016.

 

Afdelingen Specialindsats for Unge og Integration under Serviceområde 20 fik i marts forlods bevilget 1,6 mio. kr. af integrationstilskuddet til et akut behov for personaletilførsel, jf. Byrådets beslutning den 3. marts 2015.

 

Direktøren for Social- Sundhed og Beskæftigelse anmoder om, at Beskæftigelsesudvalget sammen med Børne- og Familieudvalget laver en indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget om en tillægsbevilling på yderligere 3,94 mio. kr. til finansiering af modtagelse og integration af det stigende antal flygtninge. Bevillingen fordeles mellem de berørte serviceområder.

Sagsfremstilling

Kommunernes ordinære udgifter til flygtninge og integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs udgifterne dækkes enten via tilskud, refusion eller bloktilskud fra staten.

 

Antallet af nytilkomne flygtninge har været ekstraordinært stort både i 2014 og 2015. Herning Kommunes tal fremgår af tabellen nedenfor.

 

* Forventet antal på baggrund af 2014

 

Regeringen og KL har derfor afsat ekstraordinære tilskud til modtagelse og integration af flygtninge fordelt på tilskud til investeringer (125 mio. kr. på landsplan) og til ekstraordinært integrationstilskud (200 mio. kr. på landsplan). Tilskud til investeringer på 125 mio. kr. er fordelt på baggrund af den andel af flygtninge, som kommunen modtager ud over den fordeling af flygtninge, som allerede er fordelt mellem kommunerne. Det ekstraordinære integrationstilskud er fordelt på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

 

Den 7. maj 2015 offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet fordelingen af de 325 mio. kr. i 2015. Herning Kommune har modtaget 2,160 mio. kr. til tilskud til investeringer og 3,384 mio. kr. i ekstraordinært integrationstilskud. I alt 5,544 mio. kr.

 

Byrådet besluttede den 3. marts 2015 forlods at bevilge 1,6 mio. kr. af integrationstilskuddet til afdelingen Specialindsats for Unge og Integration til ansættelse af 4 sagsbehandlere.

Integrationsindsatsen har til formål at sikre, at nyankomne flygtninge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Dette indebærer bl.a. at kommunen skal finde en bolig, sørge for sprog- og samfundskundskaber samt finde en plads på arbejdsmarkedet. 

 

Opgaven og udgifterne vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er forankret i forvaltningerne Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse.

 

En beskrivelse af opgaven og den økonomiske udfordring på de enkelte områder fremgår af bilaget ”Modtagelse og integration af flygtninge – beskrivelse af opgaver og økonomiske udfordringer 2015”.

 

På baggrund heraf har Børn og Unge og Social- Sundhed og Beskæftigelse opgjort følgende behov for tilførsel af midler til flygtningeområdet i 2015:

 

 

 

 

Udfordringer efter 2015

 

Regeringen har fremsat lovforslag om at stramme vilkårene for asylansøgere. Kommunerne står dog fortsat overfor at skulle modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge og familiesammeførte. På den baggrund indeholder økonomiaftalen for 2016 en videreførelse af de ekstraordinære integrationstilskud på i alt 325 mio. kr. til kommunerne.

Det skal bemærkes, at det ikke kun er den fremtidige modtagelse af flere flygtninge som giver økonomiske udfordringer fremover, men også modtagelsen af de mange flygtninge i 2015. I henhold til integrationsloven skal flygtninge over 18 år, have tilbudt et integrationsprogram som omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en flygtning og kan vare op til 3 år.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at

Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der i 2015 bevilges midler i henhold til det opgjorte behov i sagsfremstillingen til finansiering af modtagelse og integration af det stigende antal flygtninge.

at

beløbet på i alt 3,94 mio. kr. finansieres af de likvide aktiver under henvisning til det særtilskud, som Herning Kommune modtager ekstraordinært fra staten i 2015.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

Bruttoledigheden

Herning Kommune har med 3,7 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i juni 2015 mindre end samme måned sidste år.

Fleksjob

Antallet af fleksjob er steget markant det seneste år. I juni 2014 var der i alt 971 fleksjob, mens tallet i juni 2015 var på 1043 fleksjob.

Sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb
Antallet af sygedagpengemodtagere var i juli 2015 faldet til 837, mens tallet i juni 2015 var 993, og samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere markant lavere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i juli 2015 på 136 personer, hvilket er lavere end samme måned året før (197).

Den 31. juli 2015 var der i alt 241 personer i jobafklaringsforløb.
 
Ungeledigheden
I juni 2015 var der i alt 751 ledige under 25 år i Herning Kommune. Ungeledigheden var i samme måned på 11,1% i Herning, mens ungeledigheden på landsplan i samme måned var 11,4%. I juni 2014 havde Herning en ungeledighed på 11,7%, mens ungeledigheden for hele landet var på 11,4%.

Førtidspension
I juli 2015 er der tilkendt 5 nye førtidspensioner. I 2015 er der indtil nu tilkendt 89 førtidspensioner. I hele 2014 blev der til sammenligning tilkendt i alt 119 førtidspensioner svarende til ca. 10 nytilkendelser pr. måned i 2014 .

Særligt om sanktioner

Vedlagt dette punkt er et notat, der redegører for brugen af sanktioner ift. kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.

 

Særligt om afgørelser vedrørende førtidspension

Ifølge tal fra Ankestyrelsen blev der i 2014 i alt indgivet 25 klager vedrørende afgørelser af sager om førtidspension Herning Kommune. Af disse 25 blev de 24 stadfæstet - og kommunen fik altså ret i sin afgørelse, mens en sag blev afvist af ankestyrelsen

 

Særligt om nøgletalsarket 

Administrationen har sammen med et konsulentfirma udarbejdet et nyt nøgletalsark, der skal afløse det nuværende. Det nye nøgletalsark forventes at være klar til udvalgsmødet den 16. september.

 

Generel bemærkning til nøgletallene:

Nøgletallene indeholder nyeste tilgængelige data, og det fremgår af nøgletalsarket på hvilket tidspunkt data er opdateret. Alt efter opdateringstidspunkt på jobindsats.dk kan der blive udleveret nye nøgletal på udvalgsmødet.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget ønsker på kommende møde en uddybende orientering om ressourceforløbssager.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-18-15 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Jobcenterets indsats, når en virksomhed varsler afskedigelser af større omfang

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om de gældende regler for varsling ved større afskedigelser - herunder om Jobcentrets muligheder for at iværksætte særligt understøttende og afhjælpende initiativer i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

 

I sagsfremstillingen beskrives et anonymiseret eksempel på håndteringen af en konkret varslingssag.

Sagsfremstilling

Jobcentrene har via varslingsordningen mulighed for at tilbyde virksomheder og ansatte særlig støtte i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

 

Varslingsordningen gør det muligt at iværksætte en tidlig, ekstraordinær indsats for medarbejdere, som er afskediget men som endnu ikke er fratrådt. Formålet er at ruste afskedigede medarbejdere bedst muligt til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet - herunder også indenfor fagområder, som forudsætter at de afskedigede medarbejdere tilegner sig nye færdigheder og kompetencer.

 

 

Virksomheder, som er omfattet af varslingsbestemmelserne

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring varsling af afskedigelser af større omfang er fastlagt i "Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang", Lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, jf. vedlagte bilag.


Loven finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som påtænkes foretaget af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:

 

1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.

2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.

3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere.

 

Arbejdsgiveren er forpligtet til at underrette Det Regionale Beskæftigelsesråd om kommende afskedigelser af større omfang, når der er indledt forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter.

De nærmere bestemmelser omkring virksomhedernes forpligtelser og de proceduremæssige krav til virksomhedernes orientering til Det Regionale Bekskæftigelsesråd er fastlagt i §§ 5 - 8 i Lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010.

 

 

Varslingsmidlerne - ansøgningsprocedure og anvendelsesmuligheder

Tildeling af varslingsmidler sker på baggrund af en fælles ansøgning fra virksomheden og Jobcentret til Det Regionale Arbejdsmarkedskontor. 


Varslingsmidler kan anvendes til flg. aktiviteter:

 

  • Jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden
  • Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger
  • Frikøb af medarbejdere i et jobcenter
  • Etablering og drift af it-understøttelse i forbindelse med etablering af indsatskontorer

 

Herudover er der afsat 10 mio. kr. hvert år fra 2014 til 2018 til en supplerende varslingsindsats. Med den ekstra varslingsindsats kan der i forbindelse med større varslinger også ydes en indsats for de varslede personer efter opsigelsesperiodens udløb.

 

Personer, der er omfattet af en varslingsindsats i forbindelse med større afskedigelser, har ret til en plan for, hvordan de hurtigst muligt kan få et nyt arbejde. Anmodningen om en plan skal ske i opsigelsesperioden, og jobcentret skal udarbejde planen senest 2 uger efter, at personen har bedt om det.

 

I nedenstående gives et eksempel på aktørernes håndtering i en konkret varslingssag

 

 

Eksempel fra en konkret varslingssag

Jobcentret blev i foråret 2015 orienteret om, at en større industrivirksomhed havde planer  om at lukke én af firmaets lokationer omfattende 62 medarbejdere - fortrinsvist indenfor produktion, lager/ logistik og administration.

 

Jobcentret kontakter umiddelbart herefter virksomhedens HR-afdeling med henblik på at tilbyde assistance, og på baggrund heraf aftales et indledende fællesmøde imellem virksomhedens HR-chef, 2 tillidsrepræsentanter fra virksomheden samt Jobcentrets repræsentant. Virksomheden beskæftiger medarbejdere med bopæl i forskellige midt- og vestjyske kommuner, og Jobcentret Hernings medarbejder orienterer derfor nabokommunernes Jobcentre om, at Jobcenter Herning er gået ind i sagen, og at Jobcenter Herning er tovholder på opgaven.

 

På det indledende møde med virksomheden udtrykker virksomheden et stærkt ønske om  at hjælpe medarbejderne videre på den bedst mulige måde, og Jobcentret giver en indledende information om de hjælpeforanstaltninger, som Jobcentret kan tilbyde i varslingsperioden - herunder orienteringsmøder, vejledningssamtaler, individuel vejledning, jobsøgningskurser samt egentlige fagkurser.

 

Individuelle samtaler som et frivilligt tilbud

Efterfølgende holdes et "realitetsmøde" om de konkrete handlingsmuligheder i henholdsvis opsigelsesperioden og i ledighedsperioden.

På mødet aftales endvidere, at Jobcentret får råderet over virksomhedens konferencerum i en periode på 10 dage og, at de berørte medarbejdere her kan booke individuelle samtaler om de understøttende foranstaltninger, som Jobcentret kan tilbyde den enkelte medarbejder i den konkrete situation - det er op til den enkelte medarbejder om denne ønsker en sådan samtale.

 

Ved de gennemførte individuelle samtaler fremgår det tydeligt, at medarbejderne har meget forskellige ønsker og forudsætninger:

 

  • En del af medarbejderne har været uafklaret og har haft brug for hjælp til nærmere afklaring af fremtidige jobønsker
  • Nogle af medarbejderne ønsker et lignende arbejde, hvis dette er muligt
  • En del af medarbejderne ønsker at tage uddannelse - heraf ønsker nogle at påbegynde et voksenlærlingeforløb
  • Nogle medarbejdere ønsker at skifte fagområde - en del af disse ønsker kortere kurser, som kan være med til at bane vejen for et skifte af fagområde

 

Opfølgningen på samtalerne

På baggrund af de gennemførte samtaler tager Jobcenter Hernings virksomhedskonsulent kontakt til andre virksomheder inden for branchen med henblik på at afdække mulige jobåbninger for de medarbejdere, som fortsat ønsker job inden for branchen - Jobcentret har kendskab til 6-7 virksomheder, som har ansat eller vist interesse for at ansætte de afskedigede medarbejdere fra den pågældende virksomhed, og Jobcentret har efterfølgende opfordret medarbejderne til at søge job hos de virksomheder, hvor Jobcentrets virksomhedskonsulent vurderer, at der er gode jobmuligheder for de pågældende.

 

I et andet tilfælde har Jobcentret været behjælpelig med at afdække karriere- og uddannelsesmulighederne for en ufaglært kontormedarbejder, som i udgangspunktet havde et ønske om at uddanne sig til revisor eller revisorassistent. Revisoruddannelsen blev dog fravalgt - dels fordi den pågældende medarbejder fandt ud af, at uddannelsen var en akademisk uddannelse med studievilkår som den pågældende ikke kunne opfylde, og dels fordi der var ringe udsigt til jobmuligheder som revisor. Beslutningen blev, at den pågældende kontormedarbejder brugte meritmuligheden for en faglært kontoruddannelse med gode jobmuligheder: Medarbejderen er nu blevet afklaret til at tage et 6 ugers skoleophold efterfulgt af 2 ugers fagprøver, hvorefter medarbejderen vil være færdiguddannet som kontorassistent i august 2015.

 

I et tredje tilfælde er der iværksat særlige foranstaltninger for at imødekomme særlige behov hos en udenlandsk medarbejder, hvor sproglige barrierer umiddelbart stod i vejen for den pågældende medarbejders uddannelsesmuligheder - Jobcentret og Herningsholm har samarbejdet om at finde en løsning for den pågældende medarbejder, og der er nu indgået aftale om, at medarbejderen kan påbegynde det ønskede kursusforløb.

 

Status for medarbejderne, juli 2015

En stor del af produktionsmedarbejderne på virksomheden fratræder henholdsvis 3. juli og 14. august - de øvrige medarbejdere fratræder i løbet af efteråret 2015.

 

Den samlede status pr. juli 2015 er følgende:

 

  • Samtlige medarbejdere har fået tilbud om individuelt, målrettet hjælp
  • Jobcentret har talt med i alt 21 personer, og disse personer har efterfølgende udfyldt et spørgeskema omkring ønsker omjobsøgningskurser og/ eller øvrige kurser, - 12 - 14 af disse har udtrykt ønske om at deltage i et jobsøgningskursus. Efterfølgende har en del af disse medarbejdere fået et nyt job, og der er herefter aktuelt 4-6 personer, som ønsker at deltage i et jobsøgningskursus  
  • Virksomheden og tillidsrepræsentanterne har planlagt i alt 430 kursusdage for medarbejderne - disse kursusdage er finansieret af virksomheden med baggrund i den fratrædelsesaftale, som virksomheden og 3F har forhandlet sig frem til i forbindelse med virksomhedslukningen.
  • Ca. 15- 20 medarbejdere fik tilbud om job på virksomhedens øvrige lokationer
  • I alt har 34 af de 62 afskedige medarbejdere fået job, opgjort pr. 5. juli 2015 - tallet inkluderer de medarbejdere, som har takket ja til job på virksomhedens øvrige lokationer

 

Varslingsmidlerne er anvendt til finansiering af 2 ugers jobsøgningsforløb, 8 ugers uddannelsesforløb, frikøb af Jobcentrets medarbejder til varetagelse af opgaven og til køb af IT-udstyr til oprettelse af Jobcentrets midlertidige arbejdsplads på virksomheden.

 

Jobcentret følger fortsat de afskedigede medarbejdere, som endnu ikke er kommet i nyt job - dette gælder såvel de medarbejdere, som er fratrådt som de medarbejdere som forventes at fratræde i efteråret 2015.

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-54-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Ny tilgang til opgaveløsning og fælles mål for indsatsen overfor sårbare unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

x

x

 

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Der har på tværs af Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse været flere tværsektorielle drøftelser omkring koordineringen af indsatserne i forhold til sårbare unge i alderen 15 – 25 år. Det vurderes, at der er behov for fælles politiske og administrative målsætninger for den kommunale indsats på området.


Direktionen har 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces. Næste skridt er udarbejdelsen af forslag til konkrete projekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.

 

Sagsfremstilling

Der er en stigende tendens til, at flere sårbare og udsatte unge marginaliseres i det danske samfund. Deres muligheder for fodfæste i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i egen selvstændige bolig bliver tiltagende ringere, jo længere tid der går, inden vi forstår at inkludere dem i samfundsfællesskabet. Gruppen er præget af svære personlige og sociale problemer, som det offentlige på mange måder forsøger at tage hånd om.


Restgruppeproblematikken er velkendt. Af en ungdomsårgang vil 80 % klare sig selv i ungdomsuddannelse og arbejde. Af de resterende 20 % vil de 10 – 15 % kunne hjælpes i gang med støtte. Den gruppe af sårbare unge, vi skal have i fokus, er de ca. 5 + 5 %, hvor det gennem en massiv og koordineret indsats skal lykkes, at flere får fodfæste i samfundet.


Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsats over for de sårbare unge er med forskellige tilgangsvinkler og med varierende afgrænsninger af målgruppen kortlagt og analyseret i mange sammenhænge.

 

  • Strukturanalysen på det specialiserede socialområde i april 2013
  • Beskæftigelsesafdelingen har i juni 2014 foretaget en kortlægning af den specialiserede ungeindsats i Herning Kommune. Hovedvægten ligger på den beskæftigelsesrettede indsats, men medtaget er også Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og botræning.
  • Direktionen har i september 2014 forholdt sig til en missionsdrevet indsats for ”Uddannelse til Alle” (UTA).
  • Der er i 2013 etableret projektet ”Industrien som karrierevej”, hvor der er et mindre sammenfald i målgrupperne.


Herning Kommune og andre offentlige aktører iværksætter ofte parallelt forskellige individuelle tilbud i uddannelsessystemet, på beskæftigelsesområdet, i sundhedsvæsenet, politi, kriminalforsorg m.v. Uagtet den omfattende indsats, havner mange i livslang kommunal forsørgelse, og tendensen går i retning af, at der udvikles mere og mere specialiserede og mere indgribende sociale tilbud.


Udviklingen skal vendes, primært af hensyn til den enkelte unge og deres pårørende, men også af økonomiske hensyn. Det kræver, at der investeres i de rigtige indsatser, at hjælpen sættes ind tidligt, og at det sker på et evidensbaseret grundlag. Det kræver også bedre koordinering mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, mellem uddannelse og beskæftigelse og mellem beskæftigelse og den specialiserede sociale indsats. Der arbejdes på de respektive områder ud fra velbegrundede og fagligt velfunderede målsætninger, men der mangler fælles målsætninger for indsatsen.


Den sociale investering skal give de unge et afkast i form af tilknytning til uddannelse og arbejde, større indflydelse på eget liv og et aktivt liv i sociale fællesskaber. De skal give kommunen et langsigtet afkast i form af færre udgifter til forsørgelse og udgifter til indgribende og livslange sociale støtteforanstaltninger.


Direktionen har den 26. maj 2015 besluttet at igangsætte en radikal tværfaglig innovationsproces, som skal resultere i fælles politiske målsætninger og forslag til investering i konkrete projektforslag, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på området.


Fælles mål

Formålet med projektet er, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge, skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Der skal arbejdes målrettet med fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det skal ske ved:

 

  • En indsats, som gør det muligt, at den unge kan vælge et forpligtende socialt fællesskab; i klassen, på arbejdspladsen, i fritidslivet og i lokalsamfundet
  • Udvikling af undervisnings- og beskæftigelsestilbud, som inkluderer de sårbare unge
  • En indsats, som udvikler den unge og understøtter deres mulighed for et selvstændigt liv i egen bolig
  • En tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet
  • Partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger, samarbejde med erhvervslivet.

 

Målgruppen

Målgruppen for de sociale investeringer er sårbare unge i alderen 15 – 25 år, hvor der er udtalt risiko for marginalisering, herunder

 

Psykisk sårbare unge

  • Psykiatrisk diagnose eller symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed
  • Har vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Har ofte afbrudte uddannelsesforløb bag sig
  • Har svært ved at se uddannelses- og jobmuligheder
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Har ofte spiseforstyrrelser (overvægt/undervægt)

 

Unge med massive sociale problemer

  • Socialt belastet opvækst med problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom
  • Ofte anbragt på institution i barndommen
  • En dårlig skolebaggrund – fagligt svag og svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse – ofte mobning
  • Har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt
  • Lavt selvværd
  • Manglende forældre-/voksenopbakning (ofte ressourcesvage forældre)
  • Mangler ofte struktur i hverdagen
  • Adskillige udsat for seksuelle overgreb

 

Unge med aktivt misbrug

  • Størstedelen af de unge er mænd, som misbruger hash og/eller alkohol eller lider af ludomani. Ofte er misbruget kombineret med psykiatriske diagnoser
  • Har ofte dårligt socialt netværk som følge af misbruget
  • Opvækst præget af skoleskift – ofte mobning
  • Mangler ofte struktur i hverdagen og har det svært ved at klare de basale daglige gøremål
  • Kriminalitetstruede eller kriminelle
  • Ofte boligløse

 

Unge med konkrete funktionsnedsættelser

  • Unge, der er udviklingshæmmede, har medfødt/erhvervet hjerneskade, med diagnoser inden for autismespekteret, der er døve og/eller blinde eller med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Vanskeligt ved at begå sig socialt
  • Mangler ofte struktur i hverdagen

 

Investering – afkast

Bevilling af sociale ydelser og indsatser i forhold til målgruppen tager overvejende udgangspunkt i, at der skal være en "udløsende social begivenhed". Borgerne skal kvalificere sig negativt, før der kan iværksættes foranstaltninger til afhjælpning af problemet. Tilgangen står i skærende kontrast til den evidens, der er for, at tidlige intensive indsatser forebygger udvikling og forværring af sociale problemer.   

 

Det er nødvendigt at investere i udvikling af nye velfærdsløsninger gennem offentlige partnerskaber og eventuelt privat/offentligt partnerskab. Der er i budgettet allerede afsat midler til undervisningstilbud, beskæftigelsestilbud og sociale tilbud til målgruppen, men opgaveløsningen og den økonomiske styring er fastlåst og sektoropdelt. De nuværende indsatser skal nytænkes og reorganiseres, og koordineringen styrkes. Det kræver et opgør med den sektoropdelte budgetstyringsmodel.

 

Direktionen skal som led i en langsigtet budgetstyringsstrategi lave et beslutningsoplæg til Byrådet, som skitserer udviklingsmulighederne i nye velfærdsløsninger for de sårbare unge. De budgetter som allerede anvendes på målgruppen, skal ”geares” ved først og fremmest at anvende pengene anderledes og mere målrettet. Dernæst skal der afsættes midler til investering i en fremrykket og intensiv indsats i et forebyggende rehabiliterende perspektiv. Investeringstilgangen betyder, at de kommunale udgifter øges i opstarten af indsatserne. Investeringen skal tilbagebetales og forrentes gennem målfaste tidsafgrænsede indsatser, som sandsynliggør færre udgifter på længere sigt. Endelig skal der ske en afsøgning af mulighederne for at søge diverse statslige puljer og muligheder for at indgå partnerskaber med andre offentlige institutioner, sociale fonde og private institutionelle investorer. Der skal i tråd med budgetforliget for 2015 sikres sammenhæng til øvrige igangværende initiativer omkring sociale investeringer.

 

Proces

Byrådet har indgået forlig om Mulighedskataloget, og der skal frem mod og i 2016 gennemføres en række besparelser. I kølvandet opstår der et brændende grundlag for opstilling af nye ambitioner og nye mål – en ny langsigtet budgetstyringsstrategi på tværgående udfordringer. Det er nødvendigt med konstant fokus på de kortsigtede effektiviseringer, men det skaber samtidig en faglig og organisatorisk udfordring, som kræver tværgående politiske og overordnede administrative beslutninger, som muliggør omstilling til de skærpede vilkår på langt sigt.


Med det afsæt er det vigtigt, at der politisk allerede nu igangsættes en radikal tværfaglig innovationsproces.


Innovationsprocessen skal resultere i forslag til fælles politiske målsætninger og forslag til konkrete investeringsprojekter, som kan skabe nye og anderledes løsninger på de velkendte udfordringer på områderne.


Investeringsprojekterne skal inddrage mulighederne for en ny tværgående opgaveløsning mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet, og der skal udvikles partnerskaber med ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsforeninger og samarbejde med erhvervslivet.


Direktionen har nedsat en styregruppe for den tværsektorielle innovationsproces, som sikrer koordination til de øvrige initiativer på området. Styregruppen har sammensat en projektgruppe, som med udgangspunkt i de fælles målsætninger, beskriver konkrete projektforslag i forhold til målgruppen af sårbare unge.


Processen skydes i gang med en fælles opstartskonference i efteråret med deltagelse af Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget.


Der skal med henblik på sikring af større sammenhæng i de tilbud, som gives til målgruppen, samtidig foretages en afdækning af den nuværende kommunale indsats og overlap til andre igangværende projekter i forhold til målgruppen.


Det forudsættes, at der sker inddragelse af konsulentbistand og eksterne aktører med henblik på at skabe nye løsninger på de velkendte udfordringer på området.

 

Denne sag behandles samtidigt på Social- og Sundhedsudvalget den 18. august 2015, Børne- og Familieudvalget 19. august 2015 og Beskæftigelsesudvalget 19. august 2015.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-9-15 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2016 på det specialiserede socialområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

 

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen).  

 

KKR Midtjylland har på møde 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet.

 

Indenfor Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er det CEB botræning efter Servicelovens § 107 og CEB beskyttet beskæftigelse efter samme lovs § 103, der ligger inden for det rammeaftalebelagte område.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline 14. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Beskæftigelsesudvalget inden mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.

 

Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder, som kommuner og region har aftalt:

 

Socialpsykiatri

Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb.  Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:

 

  • Samarbejdstiltag
  • Mestring
  • Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
  • Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund

 

Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe.  I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.

 

Udvikling i taksterne

Der er enighed om følgende udvikling i taksterne:

 

  • At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
  • At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
  • At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.
  • At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
  • At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
  • At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
  • Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.
  • Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.
  • I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
  • De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifunC er ikke omfattet af takstreguleringen.

 

Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:

Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.

 

I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.  

 

Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).

 

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden - påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.

 

Udkast til Rammeaftale 2016 er sendt i høring i Handicaprådet med deadline for høringssvar 14. august 2015. Handicaprådets eventuelle høringssvar sendes til Beskæftigelsesudvalget inden mødet.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at at Handicaprådets eventuelle høringssvar drøftes
at Beskæftigelsesudvalget godkender udkast til Styringsaftale 2016

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1173-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Job-Bankens afrapportering for 2014

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Job-Banken er en selvejende institution, som siden 2003 har arbejdet med at integrere og fastholde sindslidende førtidspensionister (her omtalt som jobaspiranter) på arbejdsmarkedet. Herning Kommune yder et tilskud til Job-Banken på 600.000 kr.

 

Job-Banken udvidede i 2013 sine aktiviteter i Aarhus og København.

 

Der er udarbejdet en detaljeret statusrapport, som beskriver aktiviteterne og resultater for 2014 og er vedlagt dette punkt som bilag. Endvidere er projektregnskab og årsrapport for 2014 vedlagt

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund:

Job-Banken er en selvejende institution, som har til formål at styrke jobaspiranters adgang til arbejdsmarkedet og fastholde den enkelte i arbejdet. Omdrejningspunktet i arbejdet med jobaspiranten er det individuelle coachingforløb med henblik på at styrke de personlige, sociale og faglige kompetencer målrettet arbejdsmarkedet. Endvidere arbejdes med at opbygge den enkeltes netværk via forskellige aktiviteter/undervisning som f.eks. motion, ekskursioner, kulturelle arrangementer mv. Sideløbende vedligeholder og udvikler Job-Banken indsatsen overfor virksomheder. Udover at finde jobåbninger i virksomheder, er der behov for løbende vejledning, opfølgning og sparring. Det at ansætte en jobaspirant i job på særlig vilkår finder virksomhederne ofte "tungt" og bruger i den forbindelse Job-Banken. Virksomheden kontakter også Job-Banken, hvis jobaspiranten reagerer på en måde, som er ukendt for virksomheden.

 

Status på aktiviteterne i 2014:

Der er 403 jobaspiranter tilknyttet Job-Banken De fordeler sig med 76 nye jobaspiranter i 2014 ( i 2013,2012, 2011 og fra tidligere år henholdsvis 71,71,63 og 122 jobaspiranter). I 2014 lavede Job-Banken 111 nye jobs (i 2013,2012 og 2011 henholdsvis 100, 64 og 58 nye jobs). 10 jobaspiranter forsøger sig om iværksætter, 1 er kommet ud af førtidspension, 15 er ansat på ordinære vilkår, 10 er i uddannelse eller kurser i det ordinære uddannelsessystem.

 

I de seneste år har det krævet mere "benarbejde" at opdyrke virksomhedssamarbejdet og der har grundet udfordringerne på arbejdsmarkedet været øget fokus på arbejdsfastholde. Dette har Job-Banken søgt at imødegå via:

  • Anvendt flere ressourcer på at finde relevante jobs
  • Anvendt flere ressourcer på at bearbejde potentielle virksomheder
  • Anvendt flere ressourcer i fastholdelse af jobaspiranter i job, da virksomhederne hurtigere flytter fokus på fyring end tidligere
  • Anvendt flere ressourcer på "udrykningstjeneste både overfor jobaspiranterne og arbejdsgiverne, da de pt. kræver her og nu handling, for at forhindre afskedigelse, nedsættelse af timetal mv.
  • Øget virksomhedskontakten, da virksomhederne stiller krav om, at Job-Banken løser flere af opgaverne med at ansætte/fastholde jobaspiranter. Dette betyder større administrative byrder i Job-Banken
  • Styrke motivationsarbejde overfor jobaspiranter i forhold til at søge og være i arbejde.

 

 

 

 

 

Økonomi

Herning Kommune yder et årligt tilskud til Job-Banken på 300.000 kr. Ved budgetforløbet for 2014 besluttede budgetforligspartierne at øge tilskuddet med 300.000 kr, således at Job-Banken modtager 600.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 81.44.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

JobCAMP 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KL afholder den 5. og 6. november 2015 konference om beskæftigelsespolitik - jobCAMP 15.

KL afholder den 25. november 2015 Uddannelsestræf.

 

Sagsfremstilling

JobCAMP 2015:

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center

Pris: 3.995 kr. incl festmiddag, men excl. hotelværelse.

Invitation og program vedlægges.

Sidste frist for tilmelding er den 6. oktober 2015.

 

Uddannelsestræf 2015:

 

Sted: Roskilde Universitet, RUC, Store Auditorium, Bygning 00, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.

 

Pris: 1.975 kr.

 

Sidste frist for tilmelding er den 11.  november 2015.

 

Invitation og program vedlægges.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at deltagelse drøftes.

Beslutning

Udvalget drøftede deltagelse.

Det enkelte udvalgsmedlem giver besked til Lotte Mikkelsen (ssblm@herning.dk - 96284002) eller Lisbeth Blaabjerg (bsklb@herning.dk - 96285037), hvis tilmelding ønskes.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-17-15 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om høringsforløb

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer