Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 18. marts 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1312-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Førtidspension - forskningsprojektet "Vejen til førtidspension"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Herning Kommune deltog i forskningsprojektet "Vejen til Førtidspension" i perioden 1. august 2010 - 31. december 2011. Projektet var finansieret af momsfonden, Beskæftigelsesregion Midtjylland og de lokale beskæftigelsesråd i Holstebro, Silkeborg Viborg og Herning Kommuner og var et samarbejde mellem 4 kommuner (Holstebro, Silkeborg Viborg og Herning Kommune) og forskningsinstituttet AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

 

Baggrunden for forskningsprojektet var de store kommunale forskelle på, hvor mange borgere der tildeltes førtidspension og forskellene kunne ikke alene forklares med forskelle i borgersammensætning og rammevilkår.

 

Analysen påpegede en række forskelligheder mellem de fire deltagende kommuner i forhold til brug af afklaringstilbud, beslutningskompetence og antal tilkendelser. Analysen pegede ikke på enkelte faktorer, der førte til enten flere eller færre tilkendelser, men rapporten rejste væsentlige spørgsmål og endte ud i en række anbefalinger

 

Udvalget har på et tidligere møde bedt om en orientering om forskningsprojektet og dets resultater. Med dette punkt orienteres Udvalget om forskningsprojektets anbefalinger. Desuden orienteres om ændringer på førtidspensionsområdet efter projektets afslutning.

 

 

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for projektet

Der var store kommunale forskelle på, hvor mange borgere der tildeles førtidspension, og forskellene kunne ikke alene forklares med borgersammensætning og rammevilkår.

 

Tidligere undersøgelser havde peget på, at fx den kommunale organisering, samarbejdet med de praktiserende læger samt netværket til arbejdsmarkedets parter spillede en rolle, men dette syntes dog ikke at være tilstrækkeligt til at kunne forklare de store kommunale forskelle.

 

Projekt havde som formål at bidrage med grundig viden om processen, der førte frem til en førtidspensionstilkendelse. Denne viden blev anvendt i projektet til at skabe læring, som kommunerne fremadrettet kunne anvende på førtidspensionsområdet.

 

Projektets overordnede formål har dermed været, med udgangspunkt i den proces, der ledte frem til førtidspension at forklare, hvorfor kommuner tilkendte førtidspension i meget forskellig omfang. På den baggrund var der i samarbejde med fagprofessionelle udviklet praksis relaterede redskaber, der styrkede forløb, hvor førtidspension oftere kunne undgås.

 

Viborg, Silkeborg og Holstebro deltog sammen med Herning deltaget i projektet. Projektet var økonomisk støttet af momsfonden, Beskæftigelsesregion Midtjylland og De Lokale Beskæftigelsesråd i de deltagende kommuner. 

 

Den konkrete baggrund for Herning Kommunes deltagelse i projektet var den relativt høje andel af førtidspensionister i kommunen, hvor en større andel af kommunes befolkning var på førtidspension end gennemsnittet for hele landet.

 

Projektets indhold
Projektets metodiske tilgang var både kvantitative og kvalitative undersøgelser.

 

Kvantitative elementer:

  • En beskrivende analyse af populationen
  • Sekvensanalyser

 

Kvalitative elementer

  • Fokusgruppeinterview med medarbejdere i sygedagpenge og kontanthjælp, jobkonsulenter, lægekonsulenter og praktiserende læger
  • Analyse af udvalgte sager

 

Forskning/praksis samarbejde

  • Læringsplatforme
  • Inspirationsmappe til brug i praksis

 

De spørgsmål forskerne stillede i arbejdet med projektet var følgende:

  • Hvem fik tildelt førtidspension og hvordan var udviklingen over tid?
  • Hvordan var den kommunale praksis for tildeling af førtidspension?
  • Hvordan så et typisk forløb, der førte frem til førtidspension, ud?
  • Hvordan var samspillet mellem de kommunale sagsbehandlere og andre aktører (læger, faglige organisationer, arbejdsgivere mv.)?
  • Hvilke alternativer fandtes der til førtidspension i kommunen?
  • Hvordan kunne den forskningsbaserede viden anvendes i kommunal praksis?

 

De deltagende kommuner var udvalgt, fordi de i ret forskellig grad tildelte førtidspensioner, når der blev taget højde for forskelle i borgersammensætning og forskelle i den kommunale kontekst.

 

Der blev taget afsæt i de tilkendelser af førtidspension, som de deltagende kommuner bevilligede i perioden 3. kvartal 2007 til og med 1. kvartal 2009.

 

Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Undersøgelsen fandt, at på det tidspunkt, hvor der tilkendtes førtidspension, udgjorde gruppen en relativ homogen gruppe, der var kendetegnet ved:

  • Lavere uddannelsesniveau
  • Et dårligere helbred
  • Svagere social baggrund

 

Så man forud for tilkendelsen af førtidspension, var der tale om en gruppe af individer, hvis vej til førtidspension viste sig at være forskellig.

 

Undersøgelsen pegede på, at forløbet frem mod førtidspensionen typisk gik ad 5 veje. De 5 veje var kendetegnet ud fra følgende parametre:

  • Forsørgelsesgrundlaget - der blev set 5 år tilbage fra tilkendelsestidspunktet for førtidspension
  • Borgerens baggrund
  • Typen af indsats, som sagsbehandlerne og kommunerne iværksatte overfor borgeren (forløbstyper, borgergrupper og den kommunale indsats herunder også timing, organiseringen af indsatsen)

 

Ud fra dette var de typiske 5 veje:

  • Lønmodtagerne der blev syg
  • Den langvarige kontanthjælpsmodtager
  • Pendleren
  • Den kortvarige kontanthjælpsmodtager
  • Den fleksjobvisiterede.

De første tre veje forekom i alle kommuner og var mest dominerende. De sidste to var mindre dominerende. 

 

Den langvarige kontanthjælper der blev tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, havde oftest kun fuldført folkeskolen og kun få af disse havde en videregående uddannelse.
 
Modsat fandt vi lønmodtageren, hvis vej mod førtidspension var kendetegnet ved kortevarende periode med sygedagpenge.
 
Den kortvarigt kontanthjælpsmodtager var kendetegnet ved en hurtig social deroute i form af overgang fra lønmodtager til sygedagpenge fra revalidering til kontanthjælp -der var primært tale om unge.
 
Den fleksjobvisiterede havde i en længere periode modtaget ledighedsydelse. Her var en overvægt af kvinder.

 

Sagsgange - kompetence til at tilkende og rejse pensionsansøgning.

Alle 4 kommuner havde placeret kompetencen til tilkendelse til pension i et afgørelsesteamet.

 

Herning kommune havde ved undersøgelsens start (2010) den mest decentraliserede organisering. Her kunne sagsbehandlerne selv rejse ansøgning om førtidspension. Dette blev dog, som en af de første læringer fra forskningsprojektet ændret, således at ansøgning om førtidspension herefter først kunne rejses efter, at sagen var behandlet på møde i et sparringsteam.

 

I Holstebro og Viborg kommune var organiseringen mere centraliseret, idet vurderingen om rejsning af en pensionssag blev taget i et vurderingsteam på baggrund af sagsbehandlerens indstilling. Silkeborg kommune havde den mest centraliserede organiseringen, da sager blev gennemgået på op til 4 møder førend der tilkendtes pension.

 

Indsats
Undersøgelsen så også på kommunernes brug af arbejdsmarkedsrettede tilbud (foranstaltninger) til borgerne. Der tegnede sig et billed af, at kommunerne gav tilbud ud fra et eller flere af følgende tre scenarier:

 

1. Foranstaltninger først i det femårige forløb - derefter fulgte et længerevarende passivt forløb frem mod tilkendelsen af førtidspension, hvor der ikke blev aktiveret. De som modtager denne indsats var oftest langvarige kontanthjælpsmodtagere

2. Foranstaltninger som iværksættes løbende gennem det femårige forløb. Foranstaltningerne forblev helt frem til tilkendelsen - dog med enkelte passive perioder. De som modtog denne indsats var pendlere og de fleksjobvisiterede.

3. Foranstaltningerne klumpede sig sammen i sidste halvdel/ tredjedel af forløbet helt op til tilkendelsen af førtidspension. Formuleringerne i forhold til bestilling af oplysninger og foranstaltninger bar i mange tilfælde præg af, at sagsbehandleren uformelt vurderede borgeren, som berettiget til pension. Bestillingen havde i høj grad det formål, at tilvejebringe dokumentation til afgørelsesteamet

 

Alle 4 kommuner gjorde brug af foranstaltninger i første og sidste del af forløbet (scenarie 1 og 3)

 

Forskellen mellem kommunerne viste sig primært i forhold til den løbende brug af foranstaltninger. Herning og Viborg var karakteriseret ved løbende brug af foranstaltninger, hvor i mod Holstebro og Silkeborg anvendte løbende brug af foranstaltninger til en meget snæver gruppe (fleksjobbere).

 

Holstebro anvendte flest foranstaltninger pr individ. Dette skulle ses i sammenhæng med at Holstebro sammen med Silkeborg kommune, tilkendte færreste førtidspensioner.


Herning Kommune var den kommune med den mest aktive linje henover forløbet overfor den bredest målgruppe og den kommune som tilkendte flere pensioner end forventet.


Udfordringer og sten i skoen.

Analysen peger på:

  • At der uformelt var truffet beslutning om at arbejde hen imod en førtidspension på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet.
  • Der blev søgt dokumentation for pension frem for, at der søgtes alternativer til pension.
  • Fokus på pension blev styrket i nogle tilfælde af, at det var muligheden for at skabe ro og økonomisk afklaring for borgeren.
  • At dokumentations- og rettidighedskrav var med til at styre og standardisere sagsbehandlingen
  • At ventetider i behandlingssystemet var med til at forværre borgernes tilstand.
  • At specialiseringen var en udfordring i forhold til samarbejdet mellem de professionelle aktører. Forskellige udgangspunkt og målsætninger var en grundlæggende udfordring for samarbejdet. Der var mange aktører i forløbet frem mod førtidspension.

 

Hvilke alternativer var der til førtidspension?

Udover førtidspension var alternativerne at borgeren var i beskæftigelse eller i fleksjob. Udfordringen var, at der var borgere, som ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af et fleksjob, men som heller ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af en førtidspension.

 

Handleplan i forlængelse af forskningsprojektet:

Rapporten identificerede således en række fokusfelter, som forskerne havde fundet evidens for at sige var afgørende for at finde alternative veje til arbejdsmarkedet for flest mulige, i stedet for førtidspension. De 8 fokusfelter var generelle for de involverede kommuner, og skulle således nærmere læses som anbefalinger a la best practice vidensdeling, fremfor kritik af den enkelte kommune. Fokusfelterne blev senere udgivet som inspirationshæfte for alle kommuner: 

 

De 8 fokusfelter var samlet under 3 overskrifter:

  • Borger & krav
  • Tilbud & muligheder
  • Samarbejde & organisering

 

De 8 fokusfelter var:

 

Borger og krav:

  • Behov for identifikation af borgergrupper i.f.t. tidlig indsats.
  • Behov for tæt interaktion og relationel kontakt mellem borger og centrale involverede.
  • Behov for styrkelse af en vidensbaseret tilgang i.f.t. udvalgte borgergrupper.

 

Tilbud og muligheder:

  • Behov for kontinuitet i indsatsen.
  • Behov for forberedelse og igangsættelse af afklaringsforløb.
  • Behov for styrkelse af den virksomhedsrettede indsats.

 

Samarbejde og organisering:

  • Behov for opprioritering af det interne kommunale samarbejde.

 

  • Behov for forskellige faglige perspektiver, samarbejde og koordinering.

 

Konkret i Herning Kommune ændres organiseringen fra en decentral organisering til en mere central organisering og der blev oprettet sparringsteam med faglig sparring inden en sag blev godkendt til at overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. Der kom styrket fokus på den sammenhængende indsats.

 

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013.

Hovedelementerne i denne reform var etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner, som behandler alle sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Rehabiliteringsteamet skal være tværfagligt sammensat med deltagelse af kommunens Beskæftigelsesområde, Socialområde, herunder socialpsykiatrien, sundhedsområdet og undervisningsområdet (for borgere under 25 år) samt sundhedskoordinator fra Region Midtjylland.

 

Denne samarbejdsmodel skal sikre at alle relevante kompetencer samarbejder og at der anlægges et helhedsorienteret perspektiv på de borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Modellen er udviklingsorienteret og retter perspektivet mod borgerens muligheder.

 

Rehabiliteringsteamet laver alene indstillinger om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension til Herning Kommune, der som myndighed træffer de konkrete afgørelser.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller at orienteringen tages til efterretning

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. 

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-32-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Status på området med boliger til flygtninge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres Udvalget om status for arbejdet med fremskaffelse af boliger til nyankomne flygtninge.

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen har udmeldt, at Herning Kommune forventes at modtage 196 flygtninge til i 2015. Hertil kommer et ukendt antal ægtefæller og børn, som vil tage ophold med status af familiesammenførte.

 

Modtagelsen af det stigende antal flygtninge stiller Herning Kommune overfor store udfordringer, blandt andet fordi Kommunen har pligt til at anvise boliger til de tilkomne flygtninge.

 

Under punktet orienterer leder af afdelingen "Specialindsats for unge og Integration", Bente Hjorth om Kommunens håndtering af de boligmæssige udfordringer - herunder om samarbejdet med boligforeningerne, brugen af private lejemål samt udnyttelsen af den ledige boligkapacitet i de såkaldte "tomgangslejemål" - dvs. tomme boliger, hvortil Herning Kommune afholder tomgangsudgifter.

 

  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

 Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.00.15-P15-1-15 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Program for fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet i Herning afholder den 9. april 2015 fællesmøde fra kl 15 - 18. Forslag til program for fællesmødet præsenteres her til udvalgets drøftelse.

Sagsfremstilling

Forslag til program for fællesmødet vil blive præsenteret på møde i udvalget.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter udkastet til program for fællesmødet.

Beslutning

Udvalget tilsluttede sig, at der arbejdes videre ud fra det fremlagte programudkast.

 

Udvalgetsordinære møde den 9. april startes kl. 8.00 i stedet for 8.30.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-15 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Afrapportering fra tilsynsbesøg hos leverandører og andre aktører i 2014

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Det påhviler Kommunerne at føre tilsyn med leverandører og andre aktører, som varetager opgaver for kommunerne. Under punktet orienteres Udvalget om det udførte tilsyn med leverandører og andre aktører i 2014. 

Sagsfremstilling

Bestemmelserne omkring tilsynet med leverandører og andre aktører er fastsat i hhv. Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det social område, LBK nr. 1019 af 23. september 2014 og i Bekendtgørelse om andre aktører, BEK nr. 1561 af 23. december 2012.

 

Tilsynet omfatter:

 

  • Eksterne leverandører - dvs. tilsyn med leverandører som udfører opgaver for kommunen - kommunen varetager dog fortsat myndighedsdelen
  • Andre aktører - dvs. aktører som både udfører opgaver for kommunen og som samtidig varetager egentlige myndighedsopgaver

 

Beskæftigelsesafdelingen har i 2014 gennemført tilsyn hos følgende "leverandører" og "andre aktører".

 

 

 

 

Tilsynet har fokus på forløbenes indhold og metodiske tilgange, fysiske rammer, materialer og information samt eventuelle behov for opfølgning og forbedringer i opgavevaretagelsen.

 

Det gennemførte tilsyn viser, at såvel leverandørerer som anden aktør generelt har en god og målrettet tilgang til opgaveløsningen, at de fysiske rammer er i orden og at informationsniveauet er godt. Tilsynet har ikke givet anledning til påtaler.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning. 

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Bruttoledigheden

Herning Kommune har med 4,6 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i januar 2015 mindre end samme måned sidste år.

Fleksjob

Antallet af fleksjob er steget markant det seneste år. I november 2013 var der i alt 882 fleksjob, mens tallet i november 2014 var på 1004 fleksjob.

Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i februar 2015 faldet i forhold til januar 2015, og samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere noget lavere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i februar 2015 på 230 personer, hvilket er højere end samme måned året før (193).
 
Ungeledigheden

Det samlede antal af unge ledige var ifølge jobindsats.dk i december 2014 på 753 personer, hvilket er væsentlig lavere end december 2013, hvor antallet var på 832 personer. 

Førtidspension
I februar 2015 er der tilkendt 9 nye førtidspensioner. I hele 2014 blev der tilkendt i alt 119 førtidspensioner svarende til ca. 10 nytilkendelser pr. måned i 2014 . Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 9 førtidspensioner pr. måned i 2013 (ialt 107 nytilkendelser i 2013).

 

Brugen af sanktioner i Herning Kommune.

Vedlagt dette punkt er et notat, der beskriver lovgivningen i forhold til rådighed og sanktionering, praksis for sanktionering i Herning Kommune samt omfanget af sanktioner i Herning Kommune sammenlignet med hele landet.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Udvalget ønsker på kommende møde uddybende oplysninger om Jobcentrets formidlingsindsats.

 

Udvalgets orienteres på kommende møde om status for sanktioner.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Økonomisag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer