Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 11. juni 2013
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Indsatsområder, årsmål og Beskæftigelsesplan for 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges det reviderede forslag til indsatsområder og årsmål for beskæftigelsesplan 2014. Udvalget skal denne gang godkende indsatsområder og årsmål samt at beskæftigelsesplanen sendes i høring hos LBR.

Sagsfremstilling

Med baggrund i input fra fællesmødet mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget den 10. april 2013 blev det første udkast til årsmål og indsatsområder for 2014 drøftet i udvalget den 8. maj. På baggrund af drøftelserne herfra samt tilbagemeldinger fra de faglige ledere i beskæftigelsesafdelingen, er der nu udarbejdet et nyt oplæg til årsmål og indsatsområder for 2014, som sammen med beskæftigelsesplanen for 2014 her bliver fremlagt (årsmål og indsatsområder samt beskæftigelsesplanen er vedlagt som bilag).
 
Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Herning Kommune. I beskæftigelsesplanen fremgår også beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2014, samt hvordan disse hænger sammen med Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2014. Desuden er der i planen en gennemgang af hvert indsatsområde med de der tilhørende årsmål, samt en status på indsatsen og nye initiativer i relation til indsatsområdet.

Der er lagt op til en justering af indsatsområderne fra 2013. Fra i 2013 at have 3 borgervendte indsatsområder indsatsområder og 2 virksomhedsrettede indsatsområder, foreslås det nu, at antallet af indsatsområder reduceres fra 5 til 3, men at hvert indsatsområde får både borgervendte og virksomhedsvendte årsmål.


De 3 indsatsområder ser derfor ud som nedenfor:

  1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde

  2. Antallet af langtidsledige skal nedbringes

  3. Fokus på sygefravær

 
Under de enkelte indsatsområder foreslås nye / justerede årsmål for 2014, og det er som nævnt tilstræbt, at der er såvel et borgerrettet som et virksomhedsrettet årsmål for hvert indsatsområde.


Beskæftigelsesministeren har for 2014 udmeldt de samme 4 beskæftigelsespolitiske mål som i 2013. I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for 2014.   

[image]

 

Ud over indsatsområder og årsmål indeholder udkastet til beskæftigelsesplan som noget nyt et kapitel om virksomhedskontakten og strategien i 2014 for denne.

 

Endelig er der i planen indarbejdet forslag til niveaumål for 3 ud af de 4 ministermål.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender indsatsområder og årsmål for 2014

 

at udvalget godkender, at vedlagte forslag til Beskæftigelsesplan 2014 sendes i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

Beslutning

Indstilingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-I00-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Politisk aftale om ny arbejdsmarkedsydelse og forlængelse af den særlige uddannelsesordning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Regeringen og Enhedslisten indgik den 20. maj 2013 politisk aftale om forlængelse af den særlige uddannelsesordning og om en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse, for forsikrede ledige, der i de kommende år opbruger retten til a-dagpenge.

Sagsfremstilling

Regeringen og Enhedslisten indgik den 20. maj 2013 politisk aftale om forlængelse af den særlige uddannelsesordning og om en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Med aftalen har regeringen og Enhedslisten ønsket at sikre, at de mennesker, der i de kommende år opbruger retten til dagpenge, er sikret et forsørgelsesgrundlag i form af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Samtidig er aftaleparterne enige om, at alle på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse skal have aktiv indsats. Ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse får fx ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud senest efter en måned på den nye ydelse, og ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse får ret til otte ugers uddannelse.

Der er også opnået enighed om at oprette en pulje på 72 millioner kroner i 2015 og 275 millioner kroner i 2016 til at styrke indsatsen inden for grøn omstilling og grønne job.

Puljen skal også bruges til at give ufaglærte et uddannelsesløft og til at styrke indsatsen for udsatte børn og familier.

Hovedelementer i aftalen:


Den særlige uddannelsesordning bliver forlænget

  • Den særlige uddannelsesordning bliver forlænget med et halvt år, så den gælder hele 2. halvår af 2013.

  • Forlængelsen omfatter ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013, og ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013.


Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014:

  • Der bliver indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst.

  • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter ledige, der opbruger retten til uddannelsesordningen i 1. halvår 2014, og ledige, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016.

  • Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år. Herefter bliver ydelsen udfaset med et kvartal pr. halvår. Personer, der opbruger den toårige dagpengeret i 2. halvår 2016 eller derefter, kan ikke længere modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

  • Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre fire år.

  • Den toårige dagpengeperiode er fuldt indfaset for ledige, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 eller senere.

  • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er en arbejdsløshedsforsikringsydelse, som a-kasserne skal administrere. For at modtage ydelsen skal ledige være medlem af en a-kasse.

  • Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til ét virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned på den midlertidige ydelse. Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob og jobrotation.

  • Ledige på arbejdsmarkedsydelsen, som ikke har en ungdomsuddannelse, får ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis en test viser, at de har behov for det.

  • Ledige ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen får ret til otte ugers uddannelse.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteingen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-P00-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nytteindsats

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Med den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemmet indføres der et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen; nytteindsats. Udvalget bedes med dette punkt drøfte, hvilke overordnede principper, der skal lægges til grund, når det nye redskab skal implementeres i Herning Kommune.

Sagsfremstilling

Den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemmet som blev indgået den 18. april 2013 indeholder bl.a. indførelsen af et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen; nytteindsats.

 

I aftaleteksten er følgende formuleret om nytteindsats:

"Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser. Nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger og er omfattet af rimelighedskravet, som gælder for virksomhedspraktik og løntilskud.

 

Der gives mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet, for så vidt angår nytteindsats, efter begrundet ansøgning fra kommunen. Etableringen af en nytteindsats skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten/ medarbejderrepræsentanten.

 

Kommunen skal årligt i samarbejde med LBR drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende.

 

Personer i nytteindsats modtager under tilbuddet sin hidtidige ydelse. Nytteindsats kan
gives i kombination med andre indsatser.

 

Kommunen skal løbende orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser efter den landsdækkende model, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed. LBR skal løbende have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser (løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser og nytteindsats) på offentlige og private virksomheder.

 

Ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats og kan derpå fastsætte nærmere regler om nytteindsats."

 

Der er nu udarbejdet lovforslag, der udmønter aftalen. Af bemærkningerne til lovforslaget, der vedrører indsatsdelen, fremgår følgende om nytteindsats:

"2.11.1 Gældende regler
Efter de gældende regler skal aktiveringstilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

 

Tilbud har således som overordnet formål at hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.

 

2.11.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at åbenlyst uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp, skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse. Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger. Det fremgår ligeledes, at jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 måneder skal arbejde for kontanthjælpen enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Nytteindsats kan iværksætte tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed.

 

Det foreslås derfor, at virksomhedspraktik udvides med den nye indsats: ”nytteindsats”, som skal kunne tilbydes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i op til 13 uger.

 

Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job.

 

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om indholdet af nytteindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal sikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold og ikke giver problemer i forhold til konkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v.

 

Det fremgår i øvrigt af aftalen om kontanthjælpsreformen, at ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats.

 

Inden for de rammer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 76, vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Der kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte.

 

Det foreslås, at der skal gælde det samme for nytteindsats, som gælder for almindelig virksomhedspraktik med hensyn til hvilken ydelse, personen modtager, muligheden for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse, og at etableringen af nytteindsats forud for etableringen skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsmanden eller en repræsentant for de ansatte.

 

Det foreslås også, at rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik som udgangspunkt også skal gælde for nytteindsats. Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

 

Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte og dermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringe dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formålet som nævnt, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skaber nytte.

 

Da formålet med nytteindsats således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vil der kunne være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indført en dispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning fra kommunen skal kunne træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats. Beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler herom

 

For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen nytteindsats og øvrige indsatser foreslås det videre, at det lokale beskæftigelsesråd får nye opgaver i relation til virksomhedspraktik, nytteindsats og andre virksomhedsrettede tilbud. "

 

Med afsæt i ovenstående bedes udvalget drøfte, hvilke overordnede principper, der skal lægges til grund, når det nye redskab skal implementeres i Herning Kommune.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter hvilke overordnede principper, der skal lægges til grund, når det nye redskab skal implementeres i Herning Kommune.

 

at udvalget udarbejder indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget om brug af nytteindsats i Herning kommune, når loven er vedtaget.

Beslutning

Udvalget drøftede de overordnede principper for nytteindsats i Herning.

 

Indstillingen blev i øvrigt tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ungeanalyse og styrket indsats for unge ledige i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udvalget orienteres her om status for arbejdet med ungeanalysen.

Sagsfremstilling

Med afsæt i den udarbejdede ungeanalyse besluttede Beskæftigelsesudvalget på møde den 8. maj 2013, at implementeringen af forandringerne af ungeindsatsen skal ses i sammenhæng med implementeringen af kontanthjælpsreformen.

 

Siden mødet den 8. maj 2013 har administrationen arbejdet videre med planlægning af det fortsatte arbejde med forandringstiltagene.

Forslagene til forandringer af indsatsen for unge ledige er grupperet under følgende temaer:

  • Udvikling af det første møde med Jobcenteret

  • Udvikling af kommunikation med den unge ledige

  • Brugerinddragelse

  • Øget borgerinvolvering og krav til den unge

  • Jobskabelse

  • Fokus på unges valg af job / uddannelse

  • Fokus på den unges netværk

  • Øget brug af mentor

  • Fast kontaktperson

  • Håndholdt indsats

  • Helhedsorienteret ungeindsats

 
Under hvert tema er det en række konkrete forslag. Disse forslag kan ud over tematiseringen inddeles efter hvilken tidshorisont implementering vil kræve samt efter hvilke ressourcer det vil kræve og hvilken effekt det vurderes at forslaget vil give for indsatsen for unge ledige.

 

Administrationen arbejder fortsat på at beskrive og vurdere de forskellige forslag til forandringer af indsatsen for unge ledige, herunder med at tænke forslagene  ind i sammenhæng med reformen af kontanthjælpssystemmet.

 

Vedlagt denne dagsorden er et forslag til faseopdelt tids- og implementeringsplan. Der vil på mødet blive givet en uddybende præsentation og oplæg til drøftelse af denne.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender det fremlagte forslag til faseopdelt implementeringsplan

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2222-07 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Industrien - en karrierevej for unge

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 
 x
 
 
 
 x
 

Sagsresume

Med dette punkt anmodes udvalget om at behandle finansiering og organisering af indsatsen i det tværgående projekt "Industrien - en karrierevej for unge". Projektet går internt i Herning Kommune på tværs af Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv, og dermed på tværs af de tre fagudvalg Beskæftigelsesudvalget, Børne-Familieudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Den 21. og 22. februar 2013 holdt Det Lokale Beskæftigelsesråd en konference under overskriften "Industrien - en karrierevej for unge".
 
Baggrunden for konferencen er, at det er svært at trække unge til produktionsindustrien. Samtidig har de uddannelser, der især retter sig mod job inden for produktionen faldende søgning. Det til trods for, at 51% af den samlede danske eksport kommer fra produktionsvirksomheder, og at industrien i Herning Kommune tegner sig for 18% af arbejdspladserne. Det er derfor bekymrende, at de unge i stigende grad fravælger en uddannelse inden for industrien
 
På konferencen deltog erhvervsledere, erhvervsskoler, uddannelsesvejledere, politikere og andre nøglepersoner med indflydelse på unges valg af uddannelse.
 
På konferencen blev der foreslået en lang række idéer til indsatser. Forslagene er samlet i vedlagte opsamlingsnotat, der er udarbejdet af Konsulentfirmaet Mploy, som bistod ved tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af konferencen. Opsamlingsnotatet har titlen ”Industrien – en karrierevej for unge. Udfordringer, aktører og handlingsmuligheder”.
 
Opsamlingsnotatet rummer en lettilgængelig, kortfattet sammenskrivning af de mange udfordringer, aktører og handlingsmuligheder, som var i fokus på konferencen, og notatet er opbygget således, at det kan læses som kilde til inspiration eller som konkret handlingsanvisende i forhold til at styrke Industriens fremtidige vilkår i Herning kommune.

 

Opsamlingsnotatet beskriver systematisk udfordringer, aktører og handlingsmuligheder ift. de 4 spor:

  • Markedsføring af Industrien

 

  • Målrettet vejledning af folkeskoleelever

 

  • Aktiviteter, der kan fremme unges valg af industrien

 

  • Praktisk undervisning i Folkeskolen

 

Opsamlingsnotatet med bilag er sendt til samtlige inviterede til Industrikonferencen. Herudover er notatet udleveret til de virksomhedsrepræsentanter, som deltager i dialoggruppen mellem Jobcentret og virksomhederne ligesom notatet vil tilgå de 135 virksomheder, som indgår i arbejdet med Prognoseværktøjet.

 

Afledte initiativer i Herning Kommune 
Herning Kommune ønsker at indtænke de mange konkrete anbefalinger fra konferencen i det løbende samarbejde  - såvel internt i Kommunen som i forhold til de eksterne samarbejdsrelationer.  

 

Opsamlingsnotatet er drøftet i Direktionen i Herning Kommune med henbilk på at sikre forventningsafstemning i forhold til at facilitere og koordinere den videre proces med at omsætte de konkrete anbefalinger.

 

På baggrund heraf har Direktionen i Herning Kommune besluttet, at der nedsættes en administrativ styregruppe, der som sin første opgave får ansvaret for at udarbejde en plan for budget og finansiering af det videre arbejde -  herunder ansættelsen af en projektleder.

 

Den administrative styregruppe består af Udviklingschef i By, Erhverv og Kultur Mette Højborg, Centerchef for Børn og Læring Sven Nørgaard, Beskæftigelseschef Carsten Lagoni, jobcenterleder Troels Kjærgaard, Afdelingslederen for BSK-Sekretairiat Lisbeth Blaabjerg samt en ledelsesrepræsentant fra Herningsholm Erhvervsskole.

 

Den administrative styregruppe udpeger en projektleder, der forankres organisatorisk i By, Erhverv og Kultur.

 

Den administrative styregruppe har ligeledes arbejdet med et forslag til budget for det videre arbejde med industrien som en karrierevej for unge.

 

Budgettet indeholder 3 delelementer:
1) ansættelse af projektleder; udgiftsbehov og forslag til finansiering

Projektleder foreslås finansieret ligeligt af de tre involverede fagudvalg i Herning Kommune.


2) delprojekter og indsatser; der er tale om et groft anslået udgiftsbehov og forslag til finansiering af dette.
Der vil være behov for, at de tre berørte fagudvalg i kommunen sikrer en vis basis finansiering af delprojekter og indsatser. Derudover lægger den administrative styregruppe op til, at der også søges om finansiering hos eksterne interessenter / parter.

 

3) øvrig ressource allokering ind i projektet - vil have karakter af indirekte medfinansiering, hvor f.eks. lokale virksomheder bruger ressourcer på projektet ved at arrangere og være vært ved besøg af f.eks. skoleklasser, lærere og forældre.  

 

Foreløbigt forslag til budget ser herefter ud som følger:

 

[image]

 

 

Der arbejdes ligeledes med etablering af en politisk følgegruppe. Den politiske følgegruppe foreslås sammensat på følgende måde:

 

- formand for Børne og Familieudvalget

- næstformand for Økonomi- og Erhvervsudvalget

- formand for Beskæftigelsesudvalget

- næstformænd i Det Lokale Beskæftigelsesråd (repræsentanter fra LO og DI/DA)

 

I den samlede organisering af indsatsen er der lagt vægt på at sikre det brede ejerskab - både administrativt og politisk. Formandsskabet for den administrative styregruppe er således placeret hos Udviklingschefen fra By, Erhverv og Kultur, hvor også projektlederen organisatorisk forankres. Med udgangspunkt i det brede ejerskab foreslår Direktionen tilsvarende, at formanden for den politiske følgegruppe bliver formanden for børne- og familieudvalget.

 

Beslutning om den etablering og sammensætning af den politiske følgegruppe træffes af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indstilling

Direktører for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender, at der i 2013 afsættes 100.000 kr af puljen til forebyggelse og omstilling til medfinansiering af projektleder i 2013

 

at udvalget arbejder videre med at indprioritere midler til projektleder, delprojekter og indsatser i budget 2014 og overslagsårene 2015 og 2016.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.27.12-A00-2-13 Sagsbehandler: Inger Veng Rasmussen  

Orientering om organisatorisk tilknytning for overgangsvejledningen i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 X
 
 x
 
 x
 
 
 
 X
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Behovet for at se samlet og mere strategisk på udviklingen indenfor ungeområdet, uddannelse og erhvervslivets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, er vokset betydeligt de seneste år.

 

En af udfordringerne er, at Herning som kommune får skabt en fælles forståelse af de platforme vi skal agere på, samt samlet de kræfter der skal løfte udfordringen. Det er derfor blevet relevant at se på, om UU er dimensioneret rigtigt ressourcemæssigt, organisatorisk understøttet optimalt, og om opgaveprioriteringen er tilpasset både det lovbundne og det ønskelige.

Sagsfremstilling

UU som organisation fra 2004- 2013

Ungdommens Uddannelsesvejledning blev etableret i 2004 ved en reform på vejledningsområdet. I Herning blev der indgået et samarbejde med de daværende kommuner Trehøje, Aulum-Haderup, Åskov og Herning, samt en betjeningsoverenskomst for de daværende Ikast og Brande Kommuner. I 2007 blev dette samarbejde udvidet med den daværende Nr. Snede Kommune som led i Kommunalreformen.

 

Personalet i UU er primært overført fra den daværende Skoleafdeling og var primært folkeskolelærere og en del af dem ansat som kommunale tjenestemænd i den” lukkede gruppe”. Senere er der ansat personale med andre/supplerende kompetencer.

Det økonomiske grundlag for UU blev i 2004 fastlagt den overførelse af de eksisterende ressourcer fra skoleområdet, suppleret med DUT midler. I 2007 blev rammen udvidet da vejledning i friskolerne blev tillagt som opgave.

 

Ved en reformændring i 2011 blev det muligt for de enkelte kommuner at oprette eget UU center. Ikast-Brande valgte at opsige betjeningsoverenskomsten og etablere eget UU-center som en del af beskæftigelsesafdelingen.

 

Der har været en række reformer og ændringer på vejledningsområdet siden etableringen i 2004. De mest indgribende har været:

  • Globaliseringsaftalen i 2007, der indførte systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen for unge op til det fyldte 25. år, tidlig og differentieret indsats, mentorordninger samt Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

  • Forliget om ” Flere unge i uddannelse og job” i 2010 – Ungepakken, med følgende indsatser

    • Vurdering af uddannelsesparathed for alle unge

    • Opfølgning på uddannelsesplan med økonomiske sanktioner

    • Omlægning af børnefamilieydelsen til en ungeydelse for de 15-17 årige

    • Øget vejledning ved overgang til ungdomsuddannelse

    • Mulighed for at give beskæftigelsesrettede tilbud til 15-17 årige

    • Mere fleksible mentorordninger

    • Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse

    • Frivillighed omkring introduktionskurser for 8. klasses elever

    • Etablering af kommunale tilbud til ikke – uddannelsesparate

 
Med Ungepakken blev der givet separate midler til initiativerne. Samlet set har Herning Kommune modtaget 2,4 mio. i 2012. Initiativerne er forlænget i 2013, hvor Herning Kommune modtager ca. 1,9 mio. til initiativer. Midlerne er konteret på serviceområde 12, konto UU.

 

 

UU kerneopgaver

UU har en række kerneopgaver/ lovbundne der primært kan deles i to områder:

Uddannelsesvejledning i grundskolen

  • Kollektiv, gruppe og individuel vejledning af elever i grundskolens 8.-10. årgang

  • Koordinere udbuddet af brobygningstilbud for uddannelsesinstitutioner i postområde 7400

  • Uddannelsesparathedsvurdere alle unge der søger ungdomsuddannelse som forlængelse af grundskolen

  • Særlige forløb for udsatte unge der er frafaldstruede

 

Ungevejledning for unge 15- 17 årige

  • Udarbejde uddannelsesplan for alle 15- 17 årige, føre tilsyn med at de overholder den

  • Opsøge og tilbyde unge vejledning der ikke er i gang med uddannelse

  • Etablere tilbud til unge der ikke er uddannelsesparate

 

Unge 18-24 årige

  • Vejlede unge der henvender sig og opsøger vejledning

 

UU fremadrettet

Kommunaldirektøren nedsatte i februar 2013, i forbindelse med et organisationstjek en arbejdsgruppe bestående af beskæftigelseschef Carsten Lagoni, chef for center for børn og læring Sven Nørgaard, udviklingschef Mette Højborg og UU leder Inger Veng Rasmussen.
 
På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen er der taget stilling til fordele og ulemper ved organisatorisk tilknytning af UU enten til Center for Børn og Læring, Beskæftigelsesafdelingen eller By, -Erhverv, -Kultur.
 
Analysen viser, at der kan opnås en god platform for en udnyttelse af UU’s strategiske potentiale organisatorisk ved tilknytning til Beskæftigelsesafdelingen. UU skal forblive som en samlet enhed med egen ledelse og organisatorisk reference til beskæftigelseschefen.


Der kan blive udfordringer omkring legitimiteten i grundskolerne ved en flytning, samt behov for en afstemning og dimensionering af forventningerne til hvilke opgaver UU kan/skal løse på beskæftigelsesområdet.

 

 

Direktionen har på denne baggrund, truffet beslutning om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) tilknyttes Beskæftigelsesafdelingen som en samlet enhed med egen ledelse fra og med skoleåret begyndelse august 2013.
 
UU er Børne- og Familieudvalgets ansvarsområde, jf. kommunens styrelsesvedtægt. Såfremt erfaringerne ved den organisatoriske ændring vurderes at må medføre, at det politiske ansvar mest hensigtsmæssigt flyttes fra Børne- og Familieudvalget til Beskæftigelsesudvalget, vil et spørgsmål blive behandlet i forbindelse med en senere revision af kommunens styrelsesvedtægt.
 

 

  


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at den organisatoriske forandring, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) tilknyttes Beskæftigelsesafdelingen som en samlet enhed med egen ledelse fra og med skoleåret begyndelse august 2013, tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-A26-2-13 Sagsbehandler: Mette Højborg  

Partnerskabspunkt mellem Herning Kommune, Dansk Byggeri, 3F Midtjylland og Herningsholm Erhvervsskole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 x
 
 x
 
 
 
 x
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På baggrund af et udspil fra Dansk Byggeri foreligger der nu udkast til en partnerskabsaftale med henblik på at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen.
 

Sagsfremstilling

En analyse fra COWI om ”Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland”, udgivet af Det regionale Beskæftigelsesråd i 2012 konkluderer, at kommende store, offentlige byggeprojekter vil øge behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i de kommende år.
 
Derfor er der behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til området.
 
Der er færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, og det er derfor vigtigt at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og motivere unge til at uddanne sig inden for byggefagene.
 
Foruden unge skal parterne også have fokus på at motivere ledige over 25 år til at lade sig omskole, efteruddanne eller nyuddanne til byggefagene.
 
Udgangspunktet for partnerskabsaftalen er at udbygge samarbejdet mellem væsentlige aktører – arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelserne og kommunen - med det formål at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og at sikre praktik og jobmuligheder inden for byggefagene.
 
Partnerskabsaftalen skal følges af konkrete indsatser, som fastlægges via årlige handleplaner.
 
Erhvervs- og Udviklingsafdelingen varetager sekretariatsfunktion vedr. partnerskabsaftalen.
 
Baggrundsgruppen for det foreliggende udkast til partnerskabsaftalen er
 

  • Dansk Byggeri: Karl Højhus Jeppesen

  • 3F Midtjylland: Henning Vestbjerg Pedersen

  • Herningholm Erhvervsskole: Nils Hedegaard

  • Ungdommens Uddannelsesvejledning: Inger Veng Rasmussen

  • Beskæftigelsesafdelingen: Carsten Lagoni

  • Erhvervs- og Udviklingsafdelingen: Mette Højborg

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at partnerskabsaftalen godkendes med ikrafttræden 1. juli 2013.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1131-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Resultatrevision 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet (jævnfør bekendtgørelse 1277 af 14. december 2011) både hvad angår indhold og proces.

 

Resultatrevisionen for 2012 for Herning Kommune forelægges til udvalgets godkendelse efter høringen i det lokale beskæftigelsesråd den 22. maj 2013.

Sagsfremstilling

Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at kommunerne får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument.


Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Forvaltningens forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.

Resultatrevisionen skal indeholde følgende elementer:

  • resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for indsatsen

  • udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper

  • opgørelser af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats

  • en vurdering af om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

 

Resultatrevisionen 2012 skal endvidere omfatte en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen på "Bevilling til ekstra virksomhedrettede jobkonsulenter til at hjælpe lantidsledige personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud". Herning Kommune indgår i dette projekt.

 

Data til resultatrevisionen trækkes på www.jobindsats.dk, og består af tre elementer; en resultatoversigt, et besparelsespotentiale og et scorecard for ministerens mål. De nyeste tilgængelige data skal lægges til grund for resultatrevisionen, dog sådan at data skal være trukket inden udgangen af 1. kvartal.

 

Der stilles fra Arbejdsmarkedsstyrelsen krav om, at kommunen kommenterer på alle dele af Resultatrevisionen. Herning Kommunes kommentarer fremgår af det det vedlagte notat.

 

Hovedresultaterne i resultatrevisonen for 2012 er:

  • Blandt kommunerne med samme rammevilkår som Herning (klyngen) er Herning på en samlet 6. plads i forhold til opfyldelsen af ministermålene for 2012. Det drejer sig om nedbringelsen af arbejdskraftreserven, nedbringelse af antallet på permanente forsørgelsesordninger, nedbringelse af antallet af unge på offentlig forsørgelse og nedbringelse af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.

  • Det samlede antal forsørgede er 2 % lavere end samme tidspunkt i 2011, hvor det i klyngen er 1 % lavere

  • Der er i Herning et besparelsespotentiale i forhold til A-dagpenge, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i kommunen, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau, som den gennemsnitlige andel af fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre.

 

Resultatrevisionen har været forelagt LBR til høring på møde i LBR den 22. maj 2013. Der var ikke fra LBR yderligere bemærkninger til resultatrevsionen for 2012.

 

Beskæftigelsesregion Midtjylland har fremsendt bemærkninger til Resultatrevisionen 2012, som er vedhæftet dette dokument. Bemærkningerne tages til efterretning, og giver ikke anledning til ændringer i resultatrevisionen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Udvalget godkender Resultatrevisionen 2012
at Resultatrevisionens anbefalinger indgår i arbejdet med Beskæftigelsesplanen

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes. På dette møde sættes der særligt fokus modtagere af ledighedsydelse.

Sagsfremstilling

Af vedlagte nøgletalsark fremgår de nyeste tilgængelige data for nøgletallene.

 

Nøgletallene følger løbende udvikling i såvel antallet af ydelsesmodtagere, som indsats og resultater i forhold til indsatsområder og årsmål.

 

I forhold til antallet af ydelsesmodtagere:

  • bruttoledigheden er faldet fra marts til april

  • antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at stige

  • antallet af sygedagpengemodtagere falder igen og er fortsat på et lavere niveau end samme måned året før.

 

I forhold til indsatsområder og årsmål:

  • antallet af unge ledige er faldet igen fra marts til april

  • antallet af ledige i arbejdskraftreserven er ikke opdateret endnu for april

  • antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er steget - både i forhold til måneden før og i forhold til samme måned sidste år

 

Fokus på ledighedsydelse

Hvis man som borger er godkendt til fleksjob, men ikke er i en ansættelse / er ledig, modtager man ledighedsydelse som forsørgelse. Man skal som ledighedsydelsesmodtager være aktivt jobsøgende (efter fleksjob) og er omfattet af kontakt- og aktiveringsforløb.

 

Supplerende statistik om modtagere af ledighedsydelse
I marts 2013 var der 228 modtagere af ledighedsydelse. Tabellen nedenfor viser disse forløb fordelt på varighed på ydelsen.

 

[image]

 

I marts 2013 var der 87 modtagere af ledighedsydelse over 18 måneder.I alt 37 % af alle ledige fleksjobbere har været ledige i mere end 1 år.

 

Tabellen herunder viser, hvor den ledige fleksjobber går hen, når ledigheden ophører. Status er angivet 1 mdr, 3 mdr, 6 mdr og 12 måneder efter endt ledighed. Langt hovedparten går i fleksjob eller i beskæftigelse.

 

 

[image]

 

De fremlagte tal vil blive gennemgået yderligere på mødet i udvalget. 

 

 

Indsats for ledighedsydelsesmodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere i Herning kommune visiteres til et af to interne projekter tidligt i deres ledighedsforløb;  

  • Aktiv i eget liv i Projektenheden eller

  • Genfleks i CEB


Formålet er, at borgere kommer ud på arbejdsmarkedet i fleksjob. Borgeren får vejledning og støtte gennem hele forløbet via undervisning, aktiv jobsøgning, individuelle samtaler, motion, virksomhedsbesøg. Endvidere er der mulighed for at etablere virksomhedspraktik. Der er fokus på at se nye muligheder på arbejdsmarkedet og inspirere til udvikling.

 

Som et led i Aftalen om Finansloven for 2013 er et af inititativerne "flere i fleksjob", hvor kommunerne har mulighed for at få midler til ansættelse af fleksjobambassadører. Herning Kommune har i 2013 fået 1,5 mill. kr. Fleksjobambassadørerne skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede med henblik på ansættelse i fleksjob. Endvidere skal ambassadørerne via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomheder bidrage til, at personer der kun kan arbejde få timer om ugen får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Initiativet har dog et bredt fokus og er derfor ikke alene rettet mod at skabe fleksjob af få timers varighed. 

 


Rettidighed ved aktive tilbud til forsikrede ledige


Beskæftigelsesudvalget har løbende fulgt udviklingen i rettidigheden. I en længere periode har det ikke været muligt at udtrække statistikker om dette, men det er nu muligt igen.

 

Fra 1. januar 2013 og 2 år frem, mister kommunerne ikke retten til refusion, hvis tilbud ikke afgives til tiden. Det er dog fortsat vigtigt, at det sikres, at den enkelte borger modtager de aktive tilbud som der er krav på og til tiden.

 

Af den vedlagte oversigt fremgår det, at rettidigheden i Herning er forbedret betydeligt, og at den nu for både første og gentagne tilbud er bedre end gennemsnittet på landsplan.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter status med henblik på eventuelle kommentarer

Beslutning

Udvalget drøftede status og tog herefter orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1622-07 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Naturpolitik i høring

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Erik Skibsted

Sagsresume

Herning Kommune har haft en naturpolitik siden 2008. Den er nu under revision. Revisionen betyder enkelte ændringer. Arbejdet med at øge den biologiske mangfoldighed – det, man kalder for biodiversiteten - får sit eget mål. Friluftslivet og formidlingen får et løft, og der sættes nye mål for kulturarven.

 

Teknik og Miljøudvalget har forløbig godkendt den reviderede naturpolitik og anmoder hermed om eventuelle bemærkninger til den vedlagte naturpolitik. Naturpolitikken er udsendt i høring i kommunens øvrige fagudvalg og i offentligheden indtil 29. juli 2013

Sagsfremstilling

Naturpolitikken fra 2008 er under revision. Teknik- og Miljøudvalgsmødet har d. 5. november 2012, pkt. 201 som optakt til revisionen haft en temadrøftelse om naturpolitikken. Herefter har forvaltningen arbejdet videre med målene. Det har givet anledning til en række ændringer. Naturpolitikken er gjort mere handlingsorienteret med fokus på de elementer, som kommunen selv har indflydelse på. Samarbejde med lodsejere og frivillighed er vigtige nøgleord.
 
På Grønt Råds møde den 22. november 2012 er Naturpolitikken ligeledes blevet drøftet. Medlemmerne udtrykte tilfredshed med de foreslåede ændringer til politikken.
 
For at sikre en tværfaglig forankring er et tekstudkast til Naturpolitikken drøftet i Direktionen den 31. januar 2013. Udkastet blev generelt positivt modtaget. Efter drøftelsen i Direktionen er Sundhedsfremmeafdelingen, Planafdelingen og Kultur- og Fritid blevet bedt om at komme med input til naturpolitikken. Deres input er indarbejdet i det vedhæftede udkast.
 
De store ændringer i forhold til den oprindelige naturpolitik skitseres her: De to oprindelige mål om sammenhængende natur og ansvarsarter skrives sammen til et mål om biodiversitet. Det oprindelige mål om friluftsliv og kulturmiljøer foreslås splittet op i to nye mål, nemlig friluftsliv og kulturarv. Endelig foreslås et nyt mål om formidling tilføjet, mens målet om Skjern Å Nationalpark glider ud. Således kommer naturpolitikken til fortsat at rumme 10 mål. Nedenstående figur viser et overblik over hvad der er sket med de 10 oprindelige mål fra 2008:
 
[image]
 
Naturpolitikken er sendt i offentlig høring fra 1. maj til 29. juli 2013. Høringen vil blive gennemført som en klassisk høring, hvor lodsejere og interesseorganisationer kan komme med input og kommentarer via hjemmesiden. Samtidig gennemføres en intern høring i kommunens øvrige fagudvalg. Der er ikke planlagt borgermøder, da erfaring fra tidligere borgermøder om naturpolitikken har vist, at interessen er ganske lille. Efter endt høring vil politikken blive fremlagt til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget sender deres eventuelle bemærkninger til naturpolitikken inden d. 29. juli 2013 til Teknik og Miljøudvalget

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget har ingen bemærkninger til naturpolitikken.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-903-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Referat fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 22. maj 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget orienteres med dette punkt om mødet i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 22. maj 2013.

Sagsfremstilling

Referatet fra mødet er vedlagt dette punkt som bilag.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer