Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 4. juni 2019
Mødested: A1.158

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.20.00-P20-1-16 Sagsbehandler: Karin Pinnerup Klyve  

LISES projektet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget modtog på møde den 26. april 2019 en introduktion til LISES projektet og det videre arbejde i Center for Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB). På dette udvalgsmøde vil Dorte Caswell, lektor ved institut for Sociologi og Social Arbejde, give en uddybende fortælling om LISES/CUBB.

Sagsfremstilling

LISES er en forkortelse for Local Innovation in Social and Employment Services og er et 4-årigt forskningsprojekt finansieret af Innovationsfonden. Projektet gennemføres af forskere fra Aalborg Universitet i tæt samarbejde med Holstebro og Herning Kommune samt Kommunernes Landsforening. Fra sommeren 2017 er også Aarhus, Gladsaxe, Vesthimmerland og Silkeborg Kommune blevet en del af projektet.

 

Formålet med projektet

Udgangspunktet for projektet er, at udviklingen af nye innovative velfærdsløsninger må medtænke både politiske og organisatoriske perspektiver, herunder frontmedarbejdernes rolle, samtidigt med at der er fokus på, hvordan borgerens adfærd og holdninger påvirkes af disse. Sagt med andre ord: det er antageligt ikke blot et spørgsmål om hvilke ydelser og indsatser man får som borger, men også et spørgsmål om hvordan disse besluttes, organiseres og udføres.

 

Et centralt mål med projektet er derfor at udvikle nye modeller for, hvordan borgerens perspektiv kan inkluderes på måder, der både forbedrer kvaliteten af samarbejdet mellem borger og professionel i jobcentrene og fører til mere effektive indsatser, hvad angår omkostninger og resultater.

 

Potentialer for udvikling af beskæftigelsesindsatser

På baggrund af litteraturstudier og dialog med de deltagende kommuner er der på forhånd opstillet fem potentialer for at udvikle mere innovative og bedre beskæftigelsesindsatser for udsatte grupper. Der forventes at være klare potentialer ved:

 

1. At udvikle politisk/organisatoriske strategier til at håndtere hyppige politiske, organisatoriske og økonomiske forandringer

2. At udvikle helhedsorienterede indsatser på tværs af organisatoriske enheder og fagområder

3. At udvikle tilgange til at kvalificere mødet mellem frontlinjemedarbejdere og borgere

4. At udvikle muligheden for reel inddragelse af (og samskabelse med) borgerne

5. At udvikle virksomhedssamarbejdet således at arbejdsgivers forventninger og engagement medtænkes i beskæftigelsesindsatsen

 

Tæt samarbejde mellem forskning og praksis

I modsætning til megen forskning er ambitionen for LISES-projektet, at vidensproduktionen foregår i tæt samspil mellem forskergruppen fra Aalborg Universitet og ledere og medarbejdere i de seks kommuner, således at praktikerne er medskabere af de løsninger, som de skal implementere.

 

FLIP-formatet indebærer en ny måde at udvikle viden på, hvor forskere og praktikere arbejder tæt sammen undervejs i processen. FLIP står for fælles lærings- og innovationsplatform. Fremfor at overlevere viden fra forskning til praksis, så arbejdes i FLIP med udveksling og generering af viden. Her er bl.a.blevet diskuteret mulighederne for reel borgerinddragelse, udviklingen af nye samtaleteknikker og behovet for en større organisatorisk og faglig helhedstænkning.

 

Det videre arbejde - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB)

Med afsæt i resultaterne af LISES projektet er Herning, Holstebro, Silkeborg og Vesthimmerland Kommune samt Aalborg Universitet gået sammen i partnerskabsprojektet "CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende beskæftigelsesindsatser". CUBB skal bidrage til omstilling af de offentlige beskæftigelsesindsatser i et tæt samarbejde mellem forskning og praksis. Partnerskabet har ansøgt om støtte til etablering af CUBB hos den A.P. Møllerske Støttefond.  

 

Til mødet den 26. april 2019 var der vedlagt to bilag om dels de foreløbige resultater af arbejdet i LISES, og dels en kort beskrivelse af de lokale initiativer i Herning. Begge disse bilag er relevante for orienteringen på dette møde.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 54.00.00-A21-2-17 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Orientering om en sammenhængende koordineret ungeindsats

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Med dette punkt modtager Beskæftigelsesudvalget en orientering om status for arbejdet med at implementere de besluttede forandrings- og investeringsforslag på unge-områet. Udvalget modtager ligeledes en status på etablering af FGU uddannelsen samt etablering af en koordineret sammenhængende ungeindsats.

Sagsfremstilling

Den tidligere orientering af Beskæftigelsesudvalget suppleres med denne sag med en aktuel status på udviklingen af FGU uddannelsen samt etablering af en koordineret sammenhængende ungeindsats.

 

Samtidig orienteres udvalget her om status for arbejdet med at implementere de besluttede forandrings- og investeringsforslag på unge-området.


Chef for Ungevejledningen Ulla Høy Henriksen deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-18 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Politisk budgetopfølgning 31. marts 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på baggrund af forbruget pr. 31. marts 2019 på BSK-udvalgets område.

Samlet set forventes et merforbrug på 39,243 mio. kr. vedrørende drift.

 

Opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgning pr. 31. marts 2019, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen er foretaget af administrationen på baggrund af det konstaterede forbrug pr. 31. marts 2019, samt viden om og forventning til udviklingen resten af året.

 

Af nedenstående tabeller bliver afvigelsen generelt målt som forventet regnskab 2019 overfor det korrigerede budget 2019.

 

Driftsudgifter:

 

 

Som det fremgår af ovenstående tabel forventes en samlet afvigelse vedrørende drift på 39,243 mio. kr.

 

Afvigelsen dækker over både områder med selvforvaltning, projekter og områder henholdsvis indenfor og udenfor rammestyring. Specifikation fremgår af tabellen nedenfor.

 

Forventet afvigelse 2019, drift – fordeling:

 

 

Supplerende opstilling:

 

Bemærkninger til afvigelser vedrørende drift. Det forventede regnskab på serviceområdet er baseret følgende forhold:

 

Servicedriftsudgifter: Et forventet forbrug der er 0,245 mio. kr. lavere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

 

  • Lavere forbrug til produktionsskoler. Det lavere forbrug på 0,446 mio. kr. skyldes en lavere aktivitet i 2018 end forudsat i budgettet. Forbruget i 2019 dækker afregning af aktivitet i 2018.
  • Lavere forbrug på beskyttet beskæftigelse. Det lavere forbrug på 0,299 mio. kr. skyldes ændret aktivitet.
  • Højere forbrug på 0,5 mio kr til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), vedrørende unge under 18 eller unge på førtidspension. Det samlede forbrug til STU er dog lavere end forudsat i budget 2019.
    STU til unge på uddannelseshjælp bogføres under beskæftigelsesordninger, og her er forbruget lavere end forventet.

 

Budgetgaranti: Et forventet forbrug der er 9,9 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

 

  • Højere forbrug på førtidspension tilkendt før 1. juli 2014. Merforbruget på 29,9 mio. kr. skyldes, at den regulering der blev lavet af budgetrammen blev placeret på førtidspension.
  • Lavere forbrug på kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Lavere forbrug på 10,9 mio. kr. skyldes at der er færre ydelsesmodtagere end budgetteret.
  • Lavere forbrug til introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v.. Det lavere forbrug på 7,1 mio. kr. skyldes færre ydelsesmodtagere end budgetteret.
  • Lavere forbrug til ressource- og jobafklaringsforløb. Det lavere forbrug på 6,4 mio. kr. skyldes færre ydelsesmodtagere end budgetteret.
  • Højere forbrug til ledighedsydelse. Det højere forbrug på 4,1 mio. kr. skyldes at flere er på ledighedsydelse end forventet i budgettet.

 

Aftale (DUT): Et forventet forbrug der er 14,6 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

 

  • Højere forbrug på flekslønstilskud. Det højere forbrug på 7,8 mio. kr. vedr. løntilskud til personer i fleksjob skyldes at flere benytter ordningen end budgetteret.
  • Højere forbrug på sygedagpenge. Det højere forbrug på 2,7 mio. kr. skyldes at flere er på sygedagpenge end budgetteret.
  • Højere forbrug på beskæftigelsesordninger. Det højere forbrug på 1,6 mio. kr. skyldes blandt andet at forbruget på den regionale uddannelsespulje er 0,750 mio. kr. højere i første kvartal set i forhold til sidste år.
  • Højere forbrug på boligydelse til pensionister. 1,4 mio. kr. højere end budgetteret.

 

Beskæftigelsestilskud: Et forventet forbrug der er 15,0 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

 

  • Højere forbrug på dagpenge til forsikrede ledige. Merforbruget på 12,5 mio. kr. hænger sammen med, at der er flere forsikrede ledige end forudsat ved budgetlægningen.
  • Højere forbrug på 2,5 mio. kr. til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige.

 

I nedenstående tabel er vist samlet set antallet af offentligt forsørgede - dels som forudsat ved budgetlægningen og dels som forudsat i det forventede regnskab for 2019 pr. 31-3-19:

 

Samlet set forventes flere offentligt forsørgede nu end forudsat i budgettet for 2019.

 

Det skal bemærkes, at niveauet for det forventede regnskab er behæftet med stor usikkerhed. Følgende usikkerhedsmomenter skal fremhæves:

 

  • Refusionsreformen, der trådte i kraft fra 2016. Det er nu ikke længere muligt at lave en faktisk beregning af refusion, ud fra de forventede udgifter til forsørgelsesydelser mv. Dette skyldes at refusionen nu ændres over tid på tværs af ydelsestyper (refusionstrappen). Udfordringen er særligt stor for de forsørgelsesydelser, der er omfattet af overgangsordninger (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse), da de kommunale nettoudgifter til overgangsordningerne er stigende over tid.

 

  • Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats. Aftalen indebærer at der skal gennemføres en gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats. De økonomiske konsekvenser af regelændringerne er endnu usikre.

 

  • Organisationstilpasningerne i Social, Sundhed og Beskæftigelse, gennemført primo 2019. En række opgaver er overgået fra Handicap og Psykiatri til Social og Beskæftigelse. Det er usikkert, i hvilket omfang tilpasningerne vil medføre omstillinger i opgaveløsningen. Endvidere betyder flytningerne, at en andel af det forventede merforbrug på Serviceområde 13 på 2,675 mio. kr. overføres til Serviceområde 17 sammen med de budgetområder, forbruget kan henføres til. Kompetencen til håndtering af udfordringen fremadrettet ligger således hos Beskæftigelsesudvalget.

 

  • Den lokale udvikling på arbejdsmarkedet og på beskæftigelsesområdet i det hele taget.

 

  • Beskæftigelsesudvalgets tilpasning af indsatsen på beskæftigelsesområdet på baggrund af budgetforlig 2019. De økonomiske konsekvenser af processen er endnu ukendte.

 

 

Bevillingsmæssige ændringer:

 

Ultimo 2018 udarbejdede Social, Sundhed og Beskæftigelse forslag til ny organisering af opgaveporteføljen i forvaltningen. Forslagene blev forelagt og taget til efterretning på et møde i Beskæftigelsesudvalget den 5. december 2018. De organisatoriske tilpasninger i SSB medfører en indstilling om bevillingsmæssige omplaceringer af budgetmidler, blandt andet fra Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri til Serviceområde 17, Forsørgelse og Beskæftigelse.

 

De budgetmæssige omplaceringer, herunder udmøntningen af de skønnede besparelser i forbindelse med organisationstilpasningerne, er beskrevet og specificeret i et bilag. Det samlede forslag til budgetomplacering fra Serviceområde 13 til Serviceområde 17 udgør 40,157 mio. kr. i 2019.

 

For budgetårene 2020 og frem vil omplaceringer i forbindelse med organisationstilpasningerne indgå i Økonomi- og Erhvervsudvalgets videre behandling af den tekniske rammeudmelding for budget 2020-23 den 17. juni 2019.

 

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget godkender de anførte bevillingsmæssige ændringer jf. sagsfremstillingen,

 

at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 i øvrigt tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles henholdsvis i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2019 og i Byrådet den 25. juni 2019.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Beskæftigelsesudvalget bemærker, at der ikke er indregnet positive effekter af optimerings- og investeringspakkerne, da skønsusikkerheden er for stor.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-19 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Fokusområder og mål for 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt fremlægges administrationens oplæg til politiske fokusområder og mål for 2020 på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Med baggrund i drøftelserne på udvalgsmødet den 24. april har administrationen nu udarbejdet forslag til politiske fokusområder og årsmål for 2020.

 

De fire foreslåede fokusområder for 2020 er:

 

  • Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde
  • Rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen styrkes til gavn for virksomheder, vækst og velfærd
  • Borgere på kanten af arbejdsstyrken skal ind på arbejdsmarkedet
  • Udsatte borgere skal opleve en mere helhedsorienteret indsats i grænselandet mellem social- og beskæftigelsesindsatsen

 

Vedlagt punktet er en oversigtstegning med administrationens oplæg til politiske årsmål for de 4 fokusområder.

 

Udarbejdelse af beskæftigelsesplan og de politiske årsmål for 2020 følger nedenstående plan:

 

24. april 2019: Drøftelse af udfordringer på arbejdsmarkedet og input til mål for 2019

 

4. juni 2019: Beskæftigelsesudvalget behandler administrationens forslag til temaer og årsmål for 2019

 

Juni - november 2019: Der arbejdes med formulering af Beskæftigelsesplanen, fastlæggelsen af de administrative mål samt udarbejdelsen af implementeringsplan for 2020 - Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesrådet inddrages løbende i dette arbejde

 

13. november 2019: Beskæftigelsesudvalget godkender Beskæftigelsesplanen for 2019.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget beslutter fokusområder og årsmål for beskæftigelsesindsatsen i 2020

Beslutning

Udvalget godkendte de foreslåede fokusområder og årsmål for 2020.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-19 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Budgetforslag 2020 - Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Fagudvalgene skal i henhold til den besluttede budgetprocedure for budget 2020 - 2023 aflevere budgetforslag i juni 2019. Administrationen har udarbejdet forslag til budget 2020 på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse. Budgetforslaget fremlægges hermed til udvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Fagudvalgets budgetforslag består af økonomioversigt, driftsbemærkninger, årsmål og indsatsområder. Årsmål og indsatsområder behandles under selvstændigt punkt på denne dagsorden.

 

Budgetforslaget for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse tager udgangspunkt i den udmeldte budgetramme fra budget 2019. Det fremgår af kommunens budgetprocedure og budgetvejledningen, at budgetforslaget for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse er baseret på den budgetramme for 2020, der blev fastlagt i forbindelse med vedtagelse af budget 2019. Sidste års budgetramme vil først blive genberegnet når økonomiaftalen foreligger i juni, og KL har udmeldt forventet udgiftsskøn for 2020 og frem.

 

Revurdering af budgetforslag til 2020 vil blive behandlet sammen med halvårsopfølgningen på udvalgsmødet i august.

 

De bevillingsmæssige justeringer som følge af organisationsændringer i SSB, vil først blive indarbejdet i budgettet i forbindelse med revurdering af budget 2020 når økonomiaftalen er fastlagt. Rammetilpasninger som følge af organisationsændringerne behandles sammen med forårsopfølgningen.

  

Budgetforslagets forudsætninger i øvrigt fremgår af driftsbemærkningerne.

 

Økonomiskema samt driftsbemærkninger er vedlagt dagsordenspunktet som bilag.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at budgetforslaget for 2020 - 2023 for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse godkendes,
at budgetforslaget for serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse videresendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Generelle bemærkninger til nøgletallene

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedlagt som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

Bemærkninger til nøgletallene

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden marts 2018 - marts 2019 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent marts 2019: Herning (3,4%). Hele landet (3,9%)

 

Unge på offentlig forsørgelse:

Det ses, at Herning i marts 2019 havde en lavere andel unge offentligt forsørgede end RAR Vestjylland og en højere andel end landet som helhed.

Unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken marts 2019: Herning (11,2%). RAR Vestjylland (12,3%). Hele landet (11,0%)

 

Kontant- , uddannelseshjælp og integrationsydelse: 

Herning har siden marts 2018 haft en lavere andel af kontanthjælp- , uddannelseshjælp- og integrationsydelsesmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken marts 2019: Herning (4,1%). Hele landet (4,4%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge end landet som helhed og i marts 2019 en andel, der var lidt lavere end niveauet for RAR Vestjylland.

Andel af arbejdsstyrken marts 2019: Herning (2,2%). RAR Vestjylland (2,3%). Hele landet (3,0%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune havde i marts 2019 en andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, der var på niveau med andet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken marts 2019: Herning (2,4%). Hele landet (2,4%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var højere i februar 2019 end samme måned sidste år.

Antal forløb februar 2019: 1.077 forløb

 

Jobafklaringsforløb:

Herning Kommune har de to seneste måneder haft en højere andel af personer i jobafklaringsforløb i andel af arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken marts 2019: Herning (0,9%). Hele landet (0,7%)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Antallet af fleksjob er steget i perioden, mens antallet af resourceforløb efter en stigning er begyndt at falde igen, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere var i marts 2019 højere end samme måned sidste år

Antal fuldtidspersoner marts 2019: Fleksjob (1.419). Ressourceforløb (316). Ledighedsydelse (264).

 

Førtidspension:

Der var 46 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i marts 2019 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner marts 2019: 3.693

 

Særligt om Beskæftigelsesministeriets rangliste (benchmark):

Den 30. april udsendte Beskæftigelsesministeriet en opdateret rangliste med kommunernes indbyrdes placering i forhold til antal offentlige forsørgede kontra forventet antal offentligt forsørgede. Ranglisten er vedlagt dette punkt som bilag. På den opdaterede rangliste indgår nu også ressourceforløb og ledighedsydelse i målingen. Det ses, at Herning Kommune ligger på en samlet 21. plads på ranglisten med 180 antal færre offentligt forsørgede end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til, at Herning Kommune årligt sparer godt 13 mio. kr. i forhold til de forventede udgifter til offentlig forsørgelse i kommunen.

 

Integrationsområdet:

Pga. nyt fagsystem er det lige nu ikke muligt at udtrække data om borgere omfattet af integrationsperioden.

Der er derfor ikke vedlagt nøgletal for integrationsområdet til dette punkt.

 

Det forventes, at det bliver muligt at danne nye nøgletal for området i løbet af 1. halvår 2019.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-4-16 Sagsbehandler: Jonas Røge  

Statistik fra Ankestyrelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Denne sag er en gennemgang af Ankestyrelsens klagestatistik for 2018.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens statistik for de sager, de har behandlet i 2018, er indhentet fra Ankestyrelsens hjemmeside. Set i forhold til resten af landet har Herning Kommune en omgørelsesprocent, der er ét procentpoint højere end landsgennemsnittet set over alle områder.

 

I forhold til lovområderne serviceloven, sygedagpengeloven og lov om social pension ligger Herning Kommune tæt på landsgennemsnittet og inden for et procentpoint af Herning Kommunes omgørelsesprocent for sidste år.

 

For lovområderne aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven ligger omgørelsesprocenten højere end landsgennemsnittet, og højere end sidste år.

 

På voksenområdet er omgørelsesprocenten for hele landet 30,56 % og for Herning er omgørelsesprocenten 22,22 %.

 

Det fremgår endvidere, at Ankestyrelsen har behandlet 338 sager i alt fra Herning Kommune, og at dette er en forøgelse på 36 sager set forhold til sidste år. Desuden skal det bemærkes, at det ikke længere opgøres særskilt, hvor mange sager, der afgøres efter retssikkerhedsloven. Det kan forklares, med at handle- og betalingskommune-sager ikke længere behandles som afgørelser, da Ankestyrelsen betragter sig som et tvistløsningsnævn i sådanne sager.

 

Antallet af de sager som Ankestyrelsen behandler, der kommer fra Herning Kommune udgøre en relativ lille mængde set i forhold til indbyggertallet i Herning Kommune. I alt udgør Herning Kommunes sager ved Ankestyrelsen 1,2 % af de sager Ankestyrelsen har behandlet i 2018. Befolkningen i Herning Kommune udgør 1,51 % af landets indbyggertal.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at ankestatistikken tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 54.00.00-A00-4-19 Sagsbehandler: Lajla Johansen  

Uddannelsesstrategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 X

 X

 X

 

 

 

 

 

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget har på møde d. 6. maj 2019 godkendt udkast til en uddannelsesstrategi for erhvervs- og videregående uddannelser samt efter- og videregående uddannelser (se bilag 1). Uddannelsesstrategien sendes med nærværende sagsfremstilling til drøftelse og eventuel kommentering i relevante fagudvalg (Børn og familie, Byplanudvalg, Kultur og fritid samt Beskæftigelse).

 

På Økonomi- og Erhvervsudvalgsmødet den 6. maj blev det desuden foreslået at ændre formulering i overskriften på mål 4, I Herning bliver alle børn så dygtige, som de kan, så den får en mere aktiv karakter. Forslag til ny overskrift til mål 4 er derfor: I Herning vil vi uddanne til og for livet, så alle kan indfri deres fulde potentiale.

Sagsfremstilling

Herningsholm Erhvervsskole, SOSU Herning, Erhvervsakademi MidtVest, VIA og Aarhus Universitet udbyder samlet set omkring 70 erhvervs- og videregående uddannelser i Herning Kommune.

Et stærkt uddannelsesmiljø og varieret uddannelsesudbud danner fundamentet for at sikre de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, og at tiltrække unge og nye borgere til byen og ikke mindst at sikre udvikling og vækst i området.

For at sikre en intelligent og handlingsorienteret indsats, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne arbejder sammen om, at Herning bliver en attraktiv uddannelsesby, er der udarbejdet et udkast til en uddannelsesstrategi.


Formålet med uddannelsesstrategien er:
- at sikre, at vi har den rette kompetenceforsyning til fremtidens arbejdsmarked. Derfor vil vi arbejde målrettet på at styrke udbuddet og variationen af uddannelser i kommunen og samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.

 

- gennem et øget uddannelsesudbud at give borgerne bedre muligheder for at uddanne og for at efter- og videreuddanne sig, fordi der med et øget uddannelsesniveau også følger øget jobsikkerhed, livsindkomst og levealder.

 

- at Herning bliver et dynamisk vækstcentrum at drive uddannelse i, hvor vi tør gå nye veje, og hvor der er et tæt samarbejde mellem by, erhvervsliv og uddannelsesområdet. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne have de bedst mulige rammer at drive deres virksomhed i.

 

- at tiltrække flere studerende. Herning skal være kendt for at uddanne dygtige studerende, der matcher fremtidens behov for arbejdskraft. De studerende skal være så glade for byen, at de på sigt bosætter sig her, stifter familie og fortsætter deres karriere på en af regionens arbejdspladser.

 

Ovenstående leder frem til fire mål med tilhørende fokuspunkter, der udgør strategien:

1.    Herning vil være en tiltrækkende uddannelsesby

2.    Vi vil sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked

3.    Vi vil fastholde og tiltrække flere uddannelser, vidensinstitutioner og videnscentre til Herning

4.    I Herning vil vi uddanne til og for livet, så alle kan indfri deres fulde potentiale.

 

ORGANISERING OG PROCES

Uddannelsesstrategien er kommunalt forankret i By, Erhverv og Kultur, der med reference til Økonomi- og Erhvervsudvalget forestår den overordnede implementering og projektstyring af målene og de tilhørende fokuspunkter. Disse skal indfris i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, andre aktører på uddannelsesområdet samt erhvervslivet.
Uddannelsesstrategien drøftes i et bredt uddannelsesforum med repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner, ungdomsuddannelser og fagforeninger samt de politiske udvalg med henblik på i samarbejde at fastlægge organisering og handlingsplan.  

Økonomi

Økonomien afholdes inden for den eksisterende ramme for By, Erhverv og Kulturudvalget (BEK).

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udkastet til uddannelsesstrategien drøftes med henblik på eventuel afgivelse af kommentarer til strategien.

Beslutning

Udkastet blev drøftet. Der var i udvalget bred opbakning til den formulerede strategi. Beskæftigelsesudvalget bemærker, at det er vigtigt at fagudvalgene indtænkes i implementeringen af strategien.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-662-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Mødet i Beskæftigelsesudvalget den 26. juni 2019 aflyses.

Implementeringsstatus for forandringstiltagene blev omdelt. Vedlægges referatet.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-18 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Lokalesag