Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 13. juni 2018
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

43. Orientering om Danskuddannelsen

Sagsnr.: 15.00.00-A00-7-18 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om Danskuddannelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet modtager Beskæftigelsesudvalget en orientering om Danskuddannelsens formål, målgrupperne for uddannelsen, uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, finansiering mv.  

 

Sagsfremstilling

Danskuddannelsens formål

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring Danskuddannelsen er fastsat i "Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Lov nr. 375 af 28. maj 2003" med senere ændringer. Af lovens § 1fremgår det, at Danskuddannelsens formål er, at:

 

  • "bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere".

 

  • "bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de hermed får mulighed for at komme i beskæftigelse og blive i stand til at forsørge sig selv".

 

  • "fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund".

 

Det fremgår således eksplicit af lovgivningen, at formålet med Danskuddannelsen ikke alene er at styrke deltagernes dansksproglige færdigheder. Danskuddannelsen skal styrke deltagernes samlede forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, og begreberne "beskæftigelse", "selvforsørgelse", "almene kundskaber", "medborger" og "demokratisk samfund" er således gennemgående i Lov om Danskuddannelse og i de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.  

 

Målgrupperne for Danskuddannelsen

Målgrupperne for Danskuddannelsen er fastsat i Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., § 2, stk. 1 - 3.

 

Danskuddannelsen henvender sig til bredt til meget forskellige målgrupper.

Kommunerne skal således tilbyde Danskuddannelse til udlændinge over 18 år og med opholdstilladelse eller fast ophold i Danmark, borgere med fast ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger, herboende grønlændere og færinger samt tidligere udrejste danskere, som ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, udenlandske arbejdstagere som arbejder i Danmark efter EF-traktaten samt til udenlandske selvstændige erhvervsdrivende som har etableret selvstændig virksomhed i Danmark.  

 

"I-kursister" og "S-kursister"

Ved tilrettelæggelsen af Danskuddannelsen skelnes imellem "I-kursister" og "S-kursister":

 

  • I-kursister (integrationskursister) er betegnelsen for flygtninge eller familiesammenførte, som henvises til danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter Integrationsloven. I-kursisterne tilbydes Danskuddannelse i en periode på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde Danskuddannelsen, og I-kursisterne skal påbegynde Danskuddannelsen senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Undervisningen udgør højst 15 timer pr. uge for I-kursisterne - herudover deltager kursisterne i praktik og øvrige beskæftigelsesrettede aktiviteter

 

  • S-kursister (selvforsørgende) er betegnelsen for udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven - herunder herboende udenlandske arbejdstagere, grænsependlere, herboende grønlændere og færinger m.fl. S-kursister tilbydes Danskuddannelse i op til 3,5 år inden for en 5-årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde Danskuddannelsen. S-kursister tilbydes Danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist fastsættes på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på danskuddannelse og modul.  

 

Danskuddannelse 1, 2 eller 3 - kursisterne indplaceres efter uddannelsesmæssige baggrund

Danskuddannelserne er opdelt i Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 - hver af de tre Danskuddannelser består af op til seks moduler.

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund - kursisterne har ikke lært at læse og skrive på deres eget modersmål.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

 

De tre Danskuddannelser har hvert et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

 

Kursisterne indplaceres på det relevante modul på én af de tre Danskuddannelser, og indplaceringen samt oprykning til nyt modul sker på baggrund af forudgående test.
Kursisten følger én af de tre danskuddannelser i hele uddannelsesperioden, og der kan ikke foretages skifte imellem de tre Danskuddannelser.  

 

Danskuddannelsens indhold

Bestemmelserne omkring Danskuddannelsens indhold er beskrevet i "Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge", jf. vedlagte "Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Bekendtgørelse nr. 1524 af 15. december 2017, bilag 1.

 

Af fagbeskrivelsen fremgår blandt andet, at:

 

"Det er et fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at kursisten med afsæt i egne ressourcer udvikler dansksproglige kompetencer til opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

 

Det fælles mål omfatter, at kursisten udvikler et flydende, funktionelt kommunikativt og adækvat sprog, samt at kursisten kan anvende sin viden om danske arbejdsmarkedsforhold, kultur- og samfundsforhold, fremherskende normer og værdier samt den enkelte borgers rettigheder og pligter, til at integrere sig i samfundet og på arbejdsmarkedet og blive en deltagende og ligeværdig medborger i det danske samfund".

 

og

at ".....Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens dansksproglige forudsætninger og sprogbehov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold. På begyndermodulerne lægges der særlig vægt på udvikling af mundtlige kompetencer. Endvidere tilrettelægges undervisningen på alle moduler med et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus i henhold til de beskrevne læringsmål.

Der opstilles i undervisningen tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres, fx i en eventuel individuel læringsplan...."

 

I fagbeskrivelsen er der opsat konkrete for mål for de enkelte moduler under henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, ligesom der fastsat konkrete indholdskrav i forhold til de enkelte moduler.

 

Danskuddannelserne skal tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens eventuelle beskæftigelses, aktivering eller uddannelse.  

  

Udbydere samt tilsynet med Danskuddannelserne

Danskuddannelsen kan udbydes af kommunale sprogcentre, private sprogcentre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre m.fl . Etablering som udbyder er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse.

 

Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner fører tilsyn med den udbyder, som Kommunen har indgået driftsaftale med. Tilsynet omfatter et administrativt, et økonomisk, og et pædagogiske tilsyn, og Kommunen aflægger hvert andet år skriftlig rapport over det udførte tilsyn. Rapporten indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.  

 

Danskuddannelsen - aktivitetsniveauet i Herning kommune

I 2017 deltog i alt deltog 724 cpr-kursister fra Herning kommune i dagundervisning - 588 cpr-kursister fra Herning kommune deltog i aftenundervisning - i perioden fra 1. januar 2018 til 31. maj 2018 har 464 cpr-kursister fra Herning kommune deltaget i dagundervisning, og 314 cpr-kursister fra Herning kommune har i samme periode deltaget i aftenundervisning.

 

i 2107 udgjorde I-kursisterne 47 % af det samlede antal cpr-kursisterne, og S-kursisterne udgjorde 53 % af cpr-kursisterne.

 

En opgørelse af den aktuelle kursistfordeling uge 21 i 2018 viser, at 18 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 1, 56 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 2 og 26 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 3.   

 

Finansiering af Danskuddannelsen

 

Udgifter til danskuddannelse finansieres fra funktion "5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v." der vedr. driftsudgifter for borgere omfattet af et introduktionsprogram eller introduktionsforløb.

 

Der forventes i 2018 følgende udgifter, tilskud og statsrefusion for funktionen:

 

*Der er fra 2018 ikke længere statsrefusion for danskuddannelse til S-kursister.

 

Funktionen er omfattet af det budgetgaranterede område, hvor kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de afholdte nettoudgifter. Den enkelte kommune er dog ikke sikret fuld kompensation.

 

Budgetgarantien indgår i kommunens samlede bloktilskud. Fordeling af bloktilskud omfattet af budgetgarantien til den enkelte kommune sker efter bloktilskudsnøglen.

 

Resultattilskud, grundtilskud og statsrefusion indgår dog som en indtægt på funktionen, hvilket er medvirkende til at nedbringe de samlede nettoudgifter. De indtægter der indgår er som følger:

 

  • Grundtilskud: Kommunen kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. For uledsagede mindreårige er der et særligt højt tilskud. Grundtilskuddet hjemtages uafhængigt om personen er i beskæftigelse eller ej.
  • Resultattilskud: Kommunen kan hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk.
  • Statsrefusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af driftsudgifterne til integrationsprogrammet inden for et rådighedsbeløb, opgjort if.t. antal helårspersoner omfattet af et integrationsprogram .

 

Deltagerbetaling

Danskuddannelsen er gratis for deltagerne - S-kursisterne betaler dog et depositum på 1.250 kroner ved påbegyndelse af det enkelte modul.

 

I juni måned behandler Folketinget et lovforslag, som - såfremt lovforslaget vedtages - indebærer, at S-kursister med virkning fra 1. juli 2018 selv skal betale 2.000 kroner pr. modul.

 

Under udvalgets behandling af punktet deltager lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret, Bente Hjorth.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

  • Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
  • Bekendtgørelse om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.