Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 22. februar 2012
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1857-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Regler for kontanthjælp

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Udvalget orienteres her om reglerne for at modtage kontanthjælp.

 

Afsnitsleder Helle Møller Ladefoged deltager i mødet under dette punkt.

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede på møde den 18. januar 2012, at der på kommende møde i udvalget skulle gives udvalget en orientering om reglerne for at modtage kontanthjælp, herunder reglerne for tilbagebetalingspligt.

 

Reglerne om kontanthjælp findes i lov om aktiv socialpolitik.

 

Vedlagt som bilag til dette punkt er den informationsfolder, der udleveres til borgere, der søger kontanthjælp. Folderen indeholder information om betingelserne for at modtage kontanthjælp og om de rettigheder og pligter man har som kontanthjælpsmodtager.

 

For at kunne få kontanthjælp, skal borgerens forhold have ændret sig, så borger ikke længere kan forsørge sig selv eller sin familie. Ændringen kan være arbejdsløshed, sygdom, graviditet, fødsel, separation eller skilsmisse.
 
Borger skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job, medmindre borger ikke kan arbejde på grund af sygdom.


Hvis borger er gift ses både på borgers egen og ægtefælles indtægt og formue, fordi ægtefæller har forsørgelsespligt overfor hinanden.
 
Der er ikke ret til kontanthjælp, hvis borger eller ægtefælle har en indtægt eller formue som kan dække familiens økonomiske behov.

 

Hjælpens størrelse afhænger af, om borger er over eller under 25 år, og om borger har forsørgelsespligt overfor børn eller ikke. Eventuelle indtægter fratrækkes i hjælpen.

 

Borger har oplysningspligt om eventuelle indtægter og ændrede forhold i øvrigt. Administrationen har ret til at kontrollere disse oplysninger.

 

Udeblivelser fra samtaler og aktiviteter vil medføre fradrag i kontanthjælpen.

 

Hjælpen skal tilbagebetales,

  • hvis en person mod bedre vidende undlade at give relevante oplysninger

  • hvis en person mod bedre vidende uberettiget modtager hjælpen

  • hvis modtageren af hjælpen udviser uforsvarlig økonomi

  • hvis der på det tidspunkt, hvor der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen

  • hvis modtageren af hjælpen gentagne gange omfattes af sanktioner (fradrag i kontanthjælpen) på grund af manglende rådighed eller manglende deltagelse i aktive beskæftigelsestilbud.

 

Det samlede kommunale nettoforbrug på kontanthjælp var i 2009 67,5 mio kr og i 2010 82,8 mio. kr. Forbruget i 2011 er endnu ikke endeligt opgjort.

 

Ved udgangen af 2010 havde Herning Kommune 7,5 mio. kr. stående som restance vedrørende opkrævet tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. I løbt af 2011 har kommunen modtaget 1 mio kr i tilbagebetalt kontanthjælp fra borgere.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Der orienteres her om status for og udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesafdelingen følger løbende udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet.


Opfølgningen omhandler dels antallet af ydelsesmodtagere og dels status for
indsatsen i forhold til de politiske målsætninger.

Vedr. antallet af ydelsesmodtagere:

  • ledighedsprocenten er steget fra 5,1 % til 5,3 % fra november til december, men er lavere end i december 2010. Ledighedsprocenten i Herning ligger fortsat under ledighedsprocenten på landsplan.

  • antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra december til januar, men er højere end i januar 2011

  • antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger er faldet fra december til januar, og er lavere end i januar 2010

  • antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra november til december.

  • antallet af fuldtidsmodtagere af førtidspension er uændret fra november til december

Vedr. lokalpolitiske mål:

  • antallet af unge ledige under 25 år er steget fra november til december

  • antallet af aktive unge er steget tilsvarende

  • antallet af ledige i arbejdskraftreserven er steget fra november til december, men er fortsat lavere end samme måned sidste år.

  • antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er faldet fra december til januar og er nu igen lavere end samme måned sidste år.


Opsamlende kan det påpeges, at beskæftigelsesindsatsen i Herning fortsat udfordres
af:

  • mange unge ledige under 25 år

  • mange ledige i arbejdskraftreserven

 

Der er i lovgivningen fastsat minimumskrav til hvornår og hvor ofte der skal afholdes
jobsamtaler med og afgives tilbud til ledige – både a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.


Der følges løbende op på om disse minimumskrav overholdes.
Udvalget har på tidligere møder besluttet at følge udviklingen i rettidigheden løbende
med fokus på at rettidigheden forbedres.

 

Den aktuelle status fremgår af nedenstående tabeller:

 

Aktuel status:

[image] 

 

Sammenligning med region Midtjylland og hele landet

[image]

 

Næste opdatering af rettidighedstallene er planlagt til 1-3-2012

 

Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre overholdelsen af rettidigheden i tilbudsgivningen til såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige. Der er således fokus på at optimere sagsgange og sikre at den tilbudsvifte, der er til rådighed for indsatsen til enhver tid er den rette og med den rette kapacitet.

 

Aktuelt er der iværksat et analysearbejde, hvor Beskæftigelsesafdelingen med tilladelse fra datatilsynet har modtaget baggrundsdata fra den officielle måling af rettidighed i december måned. Baggrundsdata analyseres med henblik på at identificere de konkrete årsager til manglende rettidighed i de enkelte sager, herunder også om der sker fejl i behandlingen af data til statistikken. Udvalget vil på mødet blive orienteret om den aktuelle status for dette arbejde.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

 

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på eventuelle kommentarer

Beslutning

Udvalget tog den fremlagte status til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P01-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Midtvejsstatus for beskæftigelsesudvalget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen anbefaler, at der gennemføres en midtvejsevaluering af Beskæftigelsesudvalgets samlede arbejde igennem de seneste 2 år med det formål at skabe et samlet overblik over udfordringer, iværksatte handlinger og opnåede resultater.

 

Evalueringen forventes ligeledes at kunne bidrage til at kvalificere den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen.

Sagsfremstilling

Beskæftigelseudvalget har nu haft sit virke igennem en 2-årig periode - en periode, som har været præget af store udfordringer i forhold til tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, tilpasning af organisationen og senest i forbindelse med udmøntningen af de vedtagne besparelser på beskæftigelsesområdet.  


For at imødekomme de mange udfordringer er der gennemført en omfattende omstillingsproces i et hurtigt tempo – en proces med vidtgående konsekvenser i forhold organisation, økonomi og indsats.
 
Det er Beskæftigelsesafdelingens vurdering, at der med fordel kan gennemføres en midtvejsevaluering af Beskæftigelsesudvalgets samlede arbejde igennem de seneste 2 år med det formål at skabe et samlet overblik over udfordringer, iværksatte handlinger og opnåede resultater. Evalueringen forventes ligeledes at kunne bidrage til at kvalificere den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen.
 
En eventuel midtvejsevaluering af Beskæftigelsesudvalgets arbejde foreslås udarbejdet med udgangspunkt i følgende metodiske tilgangsvinkel:
 

  1. Indledende overordnet beskrivelse af Beskæftigelsesområdet i perioden jan. 2010 - jan. 2012

 

2. Identifikation af de vigtigste fokusområder i perioden ud fra parametrene ”indsats”, ”organisation” og ”økonomi”

 

3. Uddybende beskrivelse af udfordringer, handlinger samt opnåede resultater

 

4. En kort beskrivelse af de aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer, planlagte handlinger mv.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at der udarbejdes en midtvejsevaluering af udvalgets arbejde.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der udarbejdes en midtvejsstatus for udvalgets arbejde.

 

Sagsnr.: 15.20.00-P20-1-12 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Ansøgning om støtte til implementering af talegenkendelse i beskæftigelsesindsatsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen ønsker at indføre talegenkendelse blandt beskæftigelsesmedarbejdere og sagsbehandlere i BSK. Teknologien understøtter effektivisering og øger kvaliteten i journalskrivning og andre administrative opgaver.

 

Beskæftigelsesudvalget ansøges med denne sag om støtte til medfinansiering af projektet fra puljen til forebyggelse og omstilling.

Sagsfremstilling

Talegenkendelse er en innovativ teknologisk løsning, som gør det muligt at diktere tekst direkte til sin egen computer via et fagligt og individuelt tilpasset system. Et sådant system gør det muligt for den enkelte medarbejder at producere den administrative skriveopgave mere effektivt.

 

En væsentlig del af indsatsen på beskæftigelsesområdet foregår på det såkaldte konto 6 område - administration, hvor der gennem de sidste år har været foretaget flere direkte og indirekte reduktioner. Effekten af talegenkendelse kan således være en mulighed for at teknologi kompensere for disse besparelse.

 

Hvad skal opnås med at indføre talegenkendelse?  

  1. Kvalitetsforbedringer.

  2. Tid.

  3. Effektiviseringer.

 

ad 1) Kvalitetsforbedringer

Kvaliteten af kontakten med brugerne kan opstilles på mange parametre, men faktorer som; - hurtig gennemsigtighed (oplevet retssikkerhed), - fokus på samtalen, - forståelig kommunikation, - og andet indgår i bruger oplevelsen. Via talegenkendelsessystemet vil der kunne opnås højere grad af korrekthed i den skriftlige kommunikation, idet stavefejl og selvopfundne forkortelser minimeres via autokorrektur, ligesom der er mulighed for indsættelse af faste standardafsnit om klagevejledning, henvisningsprocedure, sanktioner mv.


Kvalitets forbedringer handler også om de ansatte, der er i organisationen. Hvilke fysiske og mentale faktorer indgår i deres oplevelse af det gode arbejdsliv. Journaliseringsarbejdet er et nødvendigt led i den beskæftigelsesrettede indsats, ikke et mål i sig selv. Den administrative proces hvor skriveriet er et væsentligt element, er for de fleste en både fysisk og mental opgave som kunne lettes.  

 

ad 2) Tid

Tid er også et konkret element i kvalitetsforbedringer. Desuden vil der kunne skabes en mere effektiv - det vil sige billigere løsning (pr. produceret opgave). Altså er der også penge i projektet. Hvordan og hvornår det kan omsættes afhænger af flere forhold.


Også for borgeren spiller hurtighed ind som et kvalitetsløft. Dokumentet kan ligge klar til underskrift indenfor få minutter. Det giver mulighed for gennemlæsning mens borgeren er til stede, eller i hvert fald mens borger eller sagsakter er i frisk erindring.  

 

En stor del af sagsbehandler/konsulent opgaverne er myndighedsopgaver af administrativ karakter. Disse myndighedsopgaver omfatter også det at gennemføre de løbende job- og kontaktsamtaler med ledige og sygemeldte, samt udarbjede job- og opfølgningsplaner for det videre forløb.
 
Seneste tidsregistrering viser at myndighedsopgaverne f.eks. udgør 78 % af arbejdstiden for beskæftigelsesmedarbejderne (rådgiverne) i Projektenheden og næsten 96 % af arbejdstiden for konsulenterne i Kompetencecentret Nørregade. En del af disse opgaver er at skrive og journalisere blanketter, notater og breve. Det hævdes, at man taler syv gange hurtigere end man skriver. Hvis disse opgaver således kan rationaliseres, kan der frigives ressourcer til andre formål. Der vil selvfølgelig være store forskelle fra person til person, - fra funktion til funktion, - fra delopgave til delopgave, med hensyn til potentialet. Det der er helt af gørende er, at tale genkendelse kan indarbejdes som et reelt potentiale.

 

 

ad 3) Effektiviseringer

Effektiviseringer vil opnås i form af mindre skrivearbejde, og ved at produktionen af dokumentet er hurtig og pålideligt.  I starten vil en rationaliseringsgevinst med fordel kunne anvendes til at lægge flere ord i ordbogen, men på sigt vil der komme et ressourceoverskud. Den øgede produktivitet vil via forkortede arbejdsgange føre til frigørelse af mere tid i egen eller anden afdeling, og anslåes af IBM til 1 time dagligt i gennemsnit for rent administrativt personale. De frigjorte ressourcer kan bruges til kvalitetsforbedringer i forhold til brugeren og det gode arbejdsliv, men også kunne konverteres til bedre muligheder for udviklingsarbejde, vidensopsamling, koordinering m.v.

Det er formodentlig ikke muligt på forhånd at definere blandingsforholdet mellem kvalitet, tid, og effektiviseringsgevinster. Det der er afgørende er en sund og klog proces, hvor de tre elementer indgår, og er til åben respektfuld overvejelse.  


Mulige ulemper 
Introduktion af talegenkendelse vil, som de fleste nye arbejdsredskaber, i en opstartsfase kræve tilvænning og dermed kunne nedsætte produktiviteten kortvarigt, men herudover er der med talegenkendelse rent faktisk og praktisk behov for at både medarbejder og system lærer hinanden at kende. Der er generelt tale om at systemet bruger de første fire timers indtaling til at udvide og tilrette sit bibliotek til den enkelte person. Forinden ligger et projektarbejde i samarbejde med leverandøren i form af udvælgelse og indlæggelse af repræsentativt materiale og tekster.

 

Erfaringer fra andre kommuner
Erfaringen fra andre kommuner, herunder jobcentre, er positive. I tilvænningsfasen ligger et behov for at lære at tænke og tale mere struktureret, med omhyggelig indtaling og formulering. Dog giver den direkte og samtidige visning af det indtalte let mulighed for at tilrette. Talegenkendelse er i andre kommuner også afprøvet i storrumsmiljø, hvor systemets støjfølsomhed kunne spille ind, men er håndteret. Faktisk beskrives det som en hjælp til det generelle arbejdsmiljø at folk tillægger sig en hviske stemme, som systemet sagtens kan opfange, og som samtidig giver betydelig arbejdsro i åbent kontorlandskab.
 
Implementering
Helt grundliggende er det vigtigt, at der i organisationen skabes en opfattelse af, at tale genkendelse er en løsning på en "accepteret/erkendt" udfordring, og ikke noget der presses ned oppefra. Desuden er det vigtigt, at der er en forventningsafstemning og åbenhed med hensyn til, hvor gevinster af projektet kan kanaliseres hen.
 
For at opnå dette startes projektet op efter følgende to grundprincipper:
 

  • høj grad af introducerende information

  • deltagerne skal tilkendegive lyst og evne til at være med

 
Alle medarbejdere i Beskæftigelsesafdelingen er via en en åben invitation introduceret til talegenkendelse på et stormøde, hvorefter den enkelte har haft mulighed for at melde sig til projektet. Det vil sige lysten til at være med definerer omfanget af 1.fase.

75 medarbejdere og  ledere har ansøgt om at blive en del af fase 1

 
Da projektet ikke er afhængig af et "stort" rul ud, men kan iværksættes hos den enkelte bruger, vil der være mulighed for at udrulle præcist i det tempo der forhindrer en "over ophedning" af it frustration i afdelingen, men sikre at det "kun" er successer der efterlades rundt om.


Økonomi

Beskæftigelsesafdelingen arbejder med en samlet plan for investering i licens til 51 brugere i 2012. Der kalkuleres med en investering på 1,5 mio. kr. til dette. Herning Kommunes IT styregruppe har givet tilsagn om økonomisk støtte på 600.000 kr til investering i basis IT infrastruktur til dette projekt. Der arbejdes fortsat med den samlede finansieringsplan. Hvis der ikke kan sikres den fornødne finansiering, nedjusteres antallet af brugere der sættes i gang i 2012 tilsvarende. Den samlede plan for investering arbejder med et flerårigt perspektiv, hvor der sigtes mod at give mulighed for, at der hvert år kobles flere brugere på systemmet. Det konkrete tempo i dette vil blive afgjort af mulighederne for finansiering.

 

I budget 2012 er der på Serviceområde 17 i Puljen til Forebyggelse og Omstilling aktuelt 270.000 kr, der ikke er disponeret over. Der ansøges om, at dette beløb bevilges til støtte til implementering af talegenkendelse i Beskæftigelsesafdelingen.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget bevilger 270.000 kr i støtte til implementering af talegenkendelse i beskæftigelsesafdelingen. Bevillingen gives fra konto 05.72.99 Forebyggelse og Omstilling.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-704-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Tilsyn hos andre aktører og leverandører

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen orienterer med dette punkt om de afholdte tilsynsbesøg for 2011. Beskæftigelsesafdelingen fører tilsyn en gang årligt eller efter behov hos andre aktører og leverandører, som Beskæftigelsesafdelingen har indgået  kontrakt med.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Herning Kommune har pligt til at føre tilsyn med løsningen af kommunale opgaver jævnfør § 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvori der står: " Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde opgaverne udføres på"

 

I Beskæftigelsesafdelingen er dette udmøntet via som minimum et årligt tilsynsbesøg eller efter behov hos andre aktører og leverandører. En anden aktør er en ekstern samarbejdspartner, hvor myndighedsdelen  er overført til aktøren og en ekstern leverandør er en samarbejdspartner hvor myndighedsdelen ikke er lagt ud.

 

Målgrupper og aktører / leverandører:

[image]

 

Indhold i tilsynsbesøg:

I tilsynsbesøgene deltager en konsulent/ledelsesrepræsentant fra den afdeling i Beskæftigelse, som benytter pågældende aktør/leverandør samt en medarbejder fra BSK-sekretariatet. For 2011 er der afholdt tilsynsbesøg hos 3 andre aktører nemlig Ramsdal, Jobvision og JOBDK samt hos leverandørerne Quick Care og AOFJOB (tilsynet for 2011 er afholdt i begyndelsen af januar 2012 for Quick Care og AOFJOBs vedkommende).

 

Det årlige tilsynsbesøg give et "øjebliksbillede " af den enkelte leverandør/aktør, som sammen med det indgående kendskab, som konsulenten/ledelsesrepræsentant har til leverandør/aktør giver mulighed for en konstruktiv dialog om oplevede muligheder og barrierer. Dialogen giver mulighed for at "komme et spadestik dybere" og eksempelvis få drøftet aktøren/leverandørens overvejelser i forhold til den beskæftigelsesfaglige tilgang, hvordan arbejdes der med forandring osv. Der er en spørgeguide til tilsynsbesøg, således at tilsynet kommer omkring de samme temaer ved alle besøg.

 

I øjeblikket arbejdes der med at få lavet et spørgeskema, hvor borgerne får mulighed for at evaluere på forløbet hos ekstern samarbejdspartner. Det forventes, at evalueringen vil blive gennemført inden sommerferien.

 

Tilsyn 2011: 

I det konkrete tilsyn med andre aktører er der ingen særlige bemærkninger i forhold til Jobvision og Ramsdals arbejde. JOBDK's arbejde har ved tidligere tilsyn givet anledning til bemærkninger, og på tidspunktet for tilsynet i 2011 var det besluttet ikke at indgå ny aftale med JOBDK. Tilsynet i 2011 gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.

 

I forhold til de to eksterne leverandører Quick Care og AOFJOB er der ingen bemærkninger i f t Quick Care. AOFJOB indgår i den udviklingsproces, der er igangsat i forhold til hele sygedagpengeområdet, og Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse (CEB) er i dialog med AOFJOB omkring kommende behov og forventningsafstemning.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget godkender tilsynet for 2011

 

at der gives en tilbagemelding på tilsyn med andre aktører og leverandører en gang årligt

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-85-11 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2013 - Udviklingsstrategi

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Ejnar Tang

Sagsresume

Herning Kommunes input til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2013 på det sociale område m.v. for Social, Sundhed og Beskæftigelse samt høringssvar med administrationens bemærkninger foreligger til orientering.

 

Inden for Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er det CEB botræning efter Servicelovens § 107 og CEB beskyttet beskæftigelse efter samme lovs § 103, der ligger inden for det rammeaftalebelagte område. I skemamaterialet fremgår disse tilbud af feltet "andre" under 2. Voksne med psykisk handicap.

Sagsfremstilling

Som led i udarbejdelse af den årlige rammeaftale på det sociale område m.v. for 2013 har Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse udarbejdet den del af rammeaftalen, der vedrører Udviklingsstrategien.

 

Rammeaftalen er blevet opdelt i en faglig udviklingsdel, "Udviklingsstrategien", og en kapacitets- og økonomidel, "Styringsaftalen". Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest 1. juni og Styringsaftalen 15. oktober. I Udviklingsstrategien skal der blandt andet være et samlet skøn over behovet for at oprette nye pladser. Derfor skal der indhentes

 

  • kommunale vurderinger af og skøn over nuværende og fremtidige behov for pladser (som myndighed)

  • kommunale overvejelser om tilbudsviften (som driftsherre)

 

Social, Sundhed og Beskæftigelses input til Udviklingsstrategien for voksenområdet er vedlagt som bilag.

 

Beskæftigelsesudvalget har kun en lille aktie i det rammeaftalebelagte område. Det drejer sig om Servicelovens § 107, CEB botræning, og samme lovs § 103, CEB, Beskyttet beskæftigelse. Målgruppen på disse tilbud er borgere med psykosociale vanskeligheder, dårlig begavelse ofte i kombination med psykiatri, adhd eller andre vanskeligheder. I skemamaterialet fremgår målgruppen af feltet "andre" under 2. Voksne med psykisk handicap.

 

 

Høring:

Sagen er sendt i skriftlig høring i følgende råd og interesseorganisationer:

 

  • Handicaprådet

  • DH Herning

  • LEV Herning

  • ADHD lokalafdeling Midt-Vestjylland

  • SIND

  • Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Midt-/Vestjylland

  • Landsforeningen Autisme, Kredsforening MidtVest

  • Udsatterådet - kun voksenområdet

 

Høringsfristen har været fastsat til 15. januar 2012.

 

Herning Kommune har modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Udsatterådet, Hjerneskadeforeningen og ADHD-foreningen.

 

Administrationens bemærkninger til høringssvarene er ligeledes vedlagt som bilag. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af Social, Sundhed og Beskæftigelses input til Udviklingsstrategien.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at skemamaterialet - afkrydsningsskema, fritekst-skema og skema med overvejelser om tilbudsviften - tages til efterretning

 

at høringssvarene tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-903-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Referat fra møde i det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget orienteres med dette punkt om mødet i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 1. februar 2012

Sagsfremstilling

Referat fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 1. februar 2012 er vedlagt som bilag til denne dagsorden.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-904-11 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Økonomisag