Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21. januar 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 24.10.05-A21-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Industrien som Karrierevej - Status og videre proces.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 X
 
 
 
 X
 

 

Øvrige sagsbehandlere: Carsten Lagoni, Mette Højborg, Bo Meldgaard

Sagsresume

Industrien som Karrierevej, har nu kørt som projekt 1 år, og den politiske følgegruppe ønsker ved fremsendelsen af nærværende sag, at give en orientering om:

  1. Status på initiativer

  2. Den videre proces

 

Sagen indstilles til orientering.

 

Projektleder Marianne Rasmussen Rahbek deltager under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet er ”at afprøve, etablere og institutionalisere samarbejdsfora/kanaler så flere unge kan vælge uddannelse og karriere inden for industrien”, hvilket på sigt skal resultere i at:
1) Flere unge skal ind på erhvervsskolerne
2) Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse
3) Flere kompetente unge skal vælge industrien
4) Flere unge skal vælge rigtig første gang.
 
Projektet er fortsat organiseret med en bred projektorganisering, bestående af en politiske følgegruppe, med Joan Hansen som formand, samt en administrativ styregruppe med Mette Højborg som formand. Organiseringen fremgår at illustrationen herunder.

[image]Arbejdsformen
Der er i projektets opstartsperiode brugt energi og ressourcer på, at etablere samarbejdsfora på tværs af:

  • Forvaltninger

  • Uddannelsesinstitutioner

  • Virksomheder

  • Interesseorganisationer

 

  1. Det er erfaringen, at der, de steder hvor samarbejde er etableret, laves organiseringer der matcher vores, med henblik på, at skabe initiativer og fokus på vores fælles dagsorden. Som eksempel kan nævnes, at DI netop har besøgt os sammen med deres reorganiserede skole-tjeneste, for at få erfaringer med skole-virksomhedssamarbejdet.
    Herunder præsenteres en række udvalgte initiativer, der er særlig relevante for projektet.
     
    Initiativer
    Herunder fremhæves et udpluk af initiativer fra projektet, såvel gennemførte og evaluerede som initiativer der sættes i værk fremadrettet.

 

Udpluk af gennemførte initiativer 2013 - 2014:

  • Industrifremmende loge: Som et centralt element i projektet, er der etableret en industrifremmende loge, som består af 9 overbygningsskoler, 10 klasse og ungdomsskolen. Skolerne i logen er på ingen måde en lukket klub – alle er velkomne. Loge-skolerne, som de benævnes, har både en ambassadørfunktion, for projektet, er sparringsgruppe, og samtidig også Pilotgruppe/ træningsbane, for initiativer som igangsættes. I logen arbejdes der målrettet på samarbejde mellem folkeskolerne internt, samarbejde med erhvervsskolen og samarbejde med industri- og produktionsvirksomheder lokalt. Organiseringen på folkeskoleområdet er matchet på både erhvervsskolen og i beskæftigelsesafdelingen, således at nøgle-medarbejdere er udpeget og dedikeret opgaven. Den industrifremmende loge virker fortløbende, og perspektiverne i at udfolde projektets initiativet til bl.a. grundskolerne undersøges.

 

  • Skoleskills 2014 og Herningsholm Skills: Til skoleskills i 2013 deltog 3 overbygningsskoler fra Herning Kommune. I 2014 deltog 14 overbygningsskoler. Dette kan bl.a. tilskrives, en målrettet indsats i regi af projektet, hvor det er muligt, at håndbære en række initiativer. Deltagelsen i skoleskills er endvidere et centralt element i opbygningen til vores værtskab for DM i skills i 2018. Endvidere har Erhvervsskolen lavet ”Herningsholm skills”, i stedet for ”åben hus”. Det blev en dag med Skoleskills finale. Åbne værksteder og workshops for de mange både skolelærere og skoleledere, der valgte at deltage.

 

  • 8. årgangs oplevelse af uddannelsesvalg: I projektets organisering, er der ikke direkte kontakt med eleverne i folkeskolerne, som er en del af den målgruppe, der skal nås med projektet. For at få gruppen i tale, blev der afholdt en workshop med elevrådsrepræsentanterne fra Loge-skolernes 8. årgang, hvor de kom med deres perspektiver på det at skulle træffe et ungdomsuddannelsesvalg. Det dannede grundlag for en kortlægning blandt deres klassekammerater. Det kom der tre meget informative rapporter ud af til gavn for både UU, folkeskolerne og Erhvervsskolen.

 

  • Eksklusivt og innovativt arrangement på Kyocera: Der har været afholdt et særligt eksklusivt arrangement for ca. 100 skoleledere og –lærere i logen på Kyocera Unimerco. Fokus var på industri og ledelse, med oplæg fra tidligere skoleleder Lise Egholm, HR direktør Mads Mølbak og tidligere direktør på Unimerco Kenneth Iversen. Til arrangementet blev dannet nye netværk – fx er Kenneth Iversen er indtrådt i skolebestyrelsen på Vestervangskolen.

 

  • Fælles stand ved ”Uddannelse til Alle”-messe I fællesskab har Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole, Mercantec Viborg, Erhvervsakademi Midt-Vest og til dels Århus universitet haft en fælles messestand på ”Uddannelse Uden Grænser”-messen. Dette gentages ikke, da målgruppen for messen er ændret. I stedet har projektet fået lov til at holde et oplæg på messen, under overskriften ”industrien som karrierevej i et arbejdsgiver-perspektiv”

 

  • Virksomhedssamarbejde: Et meget centralt element i projektet, er at få etableret holdbare samarbejder mellem virksomheder og folkeskoler lokalt. Dette for at få mere virkelighed ind i folkeskolerne, som det hedder i folkeskole reformen, og samtidig, for at åbne lærere og elevers øjne for de mange spændende produktions- og industrivirksomheder, der er i kommunen. 7 folkeskoler er godt i gang med at give samarbejdet konkrete og lokalt tilpassede udtryk. Eksempelvis holder Sdr. Felding Skole UUs-forældremøde og personale møde på Jeld-ween, I Aulum indføres der obligatorisk Industri-praktik og i Hammerum er lærerne på ”efteruddannelse” i industrien.

 

  • Åben skole: I Center for Børn og Læring har der været igangsat et arbejde med et mulighedskatalog over hvilke organisationer mv. der kunne være aktive i ”den åbne skole”. Industrien som Karrierevej blev inviteret med i dette arbejde. Det resulterede bl.a. i, at Erhvervsskolen lavede et katalog over alt fra events til undervisningsforløb, som skolerne kunne benytte sig af, og/eller deltage i nærmere udvikling af. Der arbejdes aktivt med erhvervsskole-fag under den åbne skole hvor bl.a. en af loge-skolerne har indført ”matematik i murer-faget”.

 

  • Multifunktionelt humoristisk møbel: På Vildbjerg skole er der som forløber for linje-fagene i kommende skoleår udviklet og gennemført et forløb hvor elever fra Vildbjerg skoles 8. årgang og snedker-eleverne, sammen har lavet modeller over ”multifunktionelle humoristiske møbler”. Samarbejdet fortsætter i linjen i det kommende skoleår.

 

2. Planlagte og påbegyndte initiativer 2014 samt i 2015:

  • Konsortium for at gøre flere unge uddannelsesparate, herunder de unge der ikke vil kunne kvalificere sig til optagelse på en erhvervsuddannelse med erhvervsskolereformen.

  • EUD 10

  • Erhvervspraktik med fokus på industrivirksomheder

  • Lærepladser/Praktikpladser

  • Erhvervsfag i ”den åbne skole”

  • Samarbejde med virksomheder

  • Rullende erhvervsgymnasium, som er et pilotprojekt der sigter på kompetenceudvikling af folkeskolelærerne i forhold til erhvervsuddannelser bredt set.

  • Job og Uddannelse, som en ramme til dele af Industrien som Karrierevej

 

3. På den længere bane:
På den endnu længere bane arbejdes der allerede frem mod værtskabet for DM i skills i 2018, som  Herning Kommune er værter for sammen med Ikast-Brande kommune, Holstebro kommune, Lemvig kommune, Struer kommune og Ringkøbing-Skjern kommune.
 
4. Kommunikation
Et centralt aspekt i projektet såvel politisk som administrativt er kommunikation med de mange interessenter, og dem vi i sidste ende gerne ser ændre adfærd – nemlig de unge mennesker. Der har i projektet derfor været prioriteret tid og energi på at fortælle om initiativerne i lokale medier via både læserbreve og artikler, på konferencer, i fagblade og via projektets hjemmeside. Der er fortsat en stor kommunikationsopgave i projektet. Det er centralt, at vi fortsat fortæller historien også fremad, og vi kan med glæde konstatere, at bl.a. DI, Dansk Metal m.fl. også fortæller historien om projektet. Dette gælder også internt hvor kommunikationen om projektet skal opprioriteres for og med folkeskolerne generelt, herunder også digitalt. 

 

Læring og potentialer
Da projektet har kørt et år nu, er det muligt at uddrage både konkret og organisatorisk læring.


Konkrete læringselementer og potentialer:

  • Konkret skal der i projektet arbejde med forankring af måden vi arbejder på, både internt og eksternt

  • Konkret fokuseres der på, hvordan vi administrativt sikrer, at projektet overgår til drift, når projektperioden udløber.

 

Generelle læringselementer og potentialer:

  • Organisatorisk er en vigtig læring, at ved igangsættelsen af projekter, har det stor betydning, at der afsættes midler til gennemførelsen. Det er vurderingen, at det ikke er mængden af ressourcer der er afgørende – nærmere den seriøsitet der ligger i signalet.

  • Betydningen af at dedikere en projektleder til en dagsorden giver mulighed for at håndbære netop den dagsorden. Det virker motiverende hele vejen rundt.

  • Det brede tværfaglige samarbejde internt i kommunen, hvor vi i projektet er i stand til, at skabe et rum hvor bl.a. Erhvervsskolen og andre eksterne aktører, kan møde kommunen som en samlet aktør.



Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.20.00-P22-1-15 Sagsbehandler: Kariann Keseler  

Beskæftigelsesreformen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

De to lovforslag, der udmønter reformen af beskæftigelsesindsatsen, blev i december 2014 vedtaget i Folketinget, og de første dele er trådt i kraft her pr. 1. januar 2015.


I forlængelse af orientering til udvalget i august 2014 har forvaltningen udarbejdet et overblik over reformens mange delelementer og ikrafttræden, som nu fremlægges til udvalgets orientering.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesafdelingens enkelte enheder er allerede i fuld gang med at omsætte reformens elementer til praksis og vil i løbet af 2015 og 2016 implementere beskæftigelsesreformens tiltag og elementer i 3 tempi.

 

Der er elementer med ikrafttræden pr. 1. januar 2015 og pr. 1. juli 2015. Herudover er der elementer som implementeres trinvis efter 1. juli 2015 og indfases frem til 1. januar 2017.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Mariane Nannerup  

Aftale om finansloven for 2015

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 13. november 2014 aftale om finansloven for 2015. Aftalen indeholder en række elementer, som har betydning for Beskæftigelsesudvalgets område.

Sagsfremstilling

Aftalen om finansloven for 2015 indeholder en række nye tiltag inden for blandt andet Velfærd, Klimaindsats, arbejdsmarked og asyl- og udviklingsområdet.
 
Nedenstående tiltag har betydning for Beskæftigelsesudvalgets område:
 
Ny kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse.
Der indføres en kontantydelse for ledige, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Personer der opbruger retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i 2015 vil være sikret offentlig forsørgelse i op til tre år.
Kontantydelsen er målrettet personer, som

 

  • får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp

  • selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud

  • deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats, og

  • står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job.

 

Der afsættes 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 til initiativet.

  

Afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere.
Der afsættes 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt.
 
Kravet om gensidig forsørgelsespligt blev indført med kontanthjælpsreformen. Kravet har haft halv virkning i 2014 og skulle have haft fuld virkning fra og med 2015. Dermed ville samlevende have mistet retten til kontanthjælp fuldt ud i 2015, hvis samleveren var i stand til at forsørge dem.
Med afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt aflyser aftaleparterne kravet om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med 1. januar 2016.
 
 
Målrettede forbedringer for unge kontanthjælpsmodtagere.
Der afsættes 51 mio. kr. årligt i 2015-17 og 76 mio. kr. i 2018 og frem til målrettede forbedringer for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere:

  • Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra 5.962 kr. til 8.344 kr. om måneden, mens den laveste forsørgersats til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra 7.013 kr. til 9.669 kr. om måneden.

  • Indkomstgrænsen for modregning i boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, hæves med 37.300 kr. fra og med første barn.

  • Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelses- og kontanthjælp, ligesom unge på 25-29 år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres kontant- eller uddannelseshjælpsforløb.

  • Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i kontant- eller uddannelseshjælp.

  
Pulje til modtagelse af flygtninge i kommunerne i 2015
Der afsættes en pulje på i alt 250 mio. kr. i 2015 med henblik på at understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge som følge af den ekstraordinære situation på området.
Kommunerne har ansvaret for den generelle integration af flygtninge. Det betyder, at kommunerne blandt andet skal tilbyde flygtninge et integrationsprogram samt anvise en bolig.
Den forventede markante stigning i antallet af flygtninge vil stille store krav til kommunerne, der skal modtage og integrere de nyankomne, ikke mindst i forhold til at finde boliger. Regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan de afsatte midler bedst muligt anvendes til at understøtte kommunernes opgave.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser for Herning kommune af ovennævnte tiltag vil blive indarbejdet i den første politiske budgetopfølgning i foråret 2015.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.
 
Udvalget vil have en løbende tilbagemelding om, hvordan det går med integration og boligsituation for flygtninge.

 

Sagsnr.: 15.23.05-A00-1-14 Sagsbehandler: Kariann Keseler  

Strategisk alliance mellem de 8 vestlige jobcentre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesreformen lægger op til et mere formelt og struktureret samarbejde om en virksomhedsservice på tværs af kommune grænser, hvilket Jobcentrene i Landsdel Vestjylland har forberedt gennem længere tid bl.a. gennem et tæt samarbejde i forbindelse med udfordringerne på bygge/anlægsområdet.
 
Jobcentercheferne i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner blev derfor på et møde den 28. november 2014 enige om en fælles strategi for samarbejde om servicering af virksomhederne i de 8 kommuner.  

Det geografiske område for det strategiske samarbejde (alliancen) svarer til den nye statslige struktur for de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) jf. kapitel 5 i Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der allerede er udpeget politiske repræsentanter fra de 8 kommunalbestyrelser.


Oplægget til strategisk samarbejde fremlægges til politisk orientering i alle 8 kommuner.

Sagsfremstilling

Med beskæftigelsesreform 2015 får jobcentrene ny kerneopgave med servicering af virksomhederne, der bl.a. indebærer øget fokus på virksomhedskontakt og jobformidling.
De politiske intentioner er, at virksomhederne samlet ser får en bedre service, hvor jobcentrene hurtigt og mere effektivt kan servicere virksomhederne på tværs af kommunegrænserne, bl.a. med rekruttering af arbejdskraft.


Strategi

Den primære intention med samarbejdet er at sikre en optimal servicering af virksomhederne i det geografiske område, der dækker de 8 vestlige kommuner.
 
Alliancen vil også kunne udbygge samarbejdet om andre udviklings- og driftsopgaver, når der er enighed om/behov for fælles initiativer. Serviceringen af virksomhederne sker fortsat primært via jobcentrets indsats i forhold til virksomheder beliggende i den enkelte kommune. Det lokale jobcentre får med det tættere samarbejde større og bedre adgang til f.eks. rekruttering af arbejdskraft.

 

Organisering

Alliancens strategi skal udmøntes i mere konkrete handlingsplaner, fælles ydelseskatalog samt, kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter m.v. Det strategiske samarbejde organiseres og udmøntes af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle 8 jobcentre med reference til vestchefgruppen, som træffer de principielle beslutninger.
 
Herning Kommunes bevæggrunde for deltagelse i alliancen 
Det er Herning Kommunes vurdering, at Alliancen repræsenterer en naturlig udvikling og fortsættelse af det samarbejde, der allerede foregår mellem jobcentrene. Hertil kommer, at Alliancen fremadrettet vil danne grundlag for nogle endnu mere smidige processer og procedurer ift. primært virksomhederne.
Samtidig vil Alliancen og samarbejdet understøtte vores lokale samspil med virksomhederne, både på det konkrete formidlingsområde, men også i det generelle samspil, vi har etableret via prognoseværkstøjet og -panelet, samt i det netop nedsatte Beskæftigelsesråd.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen om det fælles strategiske samarbejde mellem de 8 vestlige jobcentre tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-P00-1-13 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Brugen af nytteindsats i Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I budgetforliget for 2015 anmodes Beskæftigelsesudvalget om at gentænke brugen af nytteindsats i Herning Kommune. Med den sag startes dette arbejde op.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for budget 2015 indgår følgende:

"Budgetforligspartierne anmoder Beskæftigelsesudvalget om at gentænke brugen af nyttejob. Målet er øget fokus og gerne flere nyttejob med henblik på ordinær beskæftigelse."

 

Hvad er nytteindsats?

Nytteindsats er et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, virksomhedspraktik, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.


Ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, og hvis udgifter dækkes med mindst 50 procent af offentlige tilskud.

Formålet med nytteindsatsen er, at den ledige arbejder for sin ydelse, til forskel fra virksomhedspraktik, hvor formået blandt andet kan være afklaring af beskæftigelsesmål mv.

 

Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.


Det er op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Det kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.

 

Målgruppen for nytteindsats

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job, det vil sige jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

 

Det vil dog også kunne gives til personer, der er aktivitetsparate (§ 2, nr. 3 og 13), i de situationer, hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job.

 

Også personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud om nytteindsats. For denne målgruppe skal nytteindsatsen vare 20 timer ugentligt.

 

Omfang af nytteindsats i Herning

Generelt vægtes brugen af virksomhedspraktikker og løntilskud højt i beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Nedenstående oversigt viser således hvor mange forløb der ifølge fagsystemet i 2014 har været etableret med løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats på sagstyperne a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge.

 

[image]

 

Det ses altså, at virksomhedspraktik og løntilskud udgør langt størstedelen af de over 4.000 forløb med virksomhedsrettet aktivering i løbet af 2014.

  

Gældende principper for brugen af nytteindsats i Herning Kommune

Som et element i implementeringen af kontanthjælpsreformen fastlagde Beskæftigelsesudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget i efteråret 2013, hvordan nytteindsats skulle anvendes i Herning Kommune.

 

Beskæftigelsesudvalget godkendte således på møde den 25. september 2013 følgende principper for Herning Kommunes anvendelse af nytteindsats:

 

  • Ved tilrettelæggelsen af nytteindsatsen går hensynet til enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet altid forud for hensynet til den kommunale opgaveløsning.

  • Nytteindsatsen kan også være til gavn for den kommunale opgaveløsning.

  • Alle kommunale arbejdspladser stilles til rådighed for nytteindsatsen

  • Nytteindsats skal være en integreret del af den eksisterende organisation

  • Fokus skal være på deltagelse og optræning  

 
Beskæftigelsesudvalget indstillede samtidig disse principper til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget, og ØKE tiltrådte denne indstilling på møde den 21. oktober 2013.

 

Opgaven 

Med afsæt i budgetforliget anmodes udvalget her om at drøfte de nuværende principper for anvendelsen af nytteindsats med henblik på bemærkningen til brug for det videre arbejde.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter brugen af nytteindsats i Herning Kommune med henblik på kommentarer

 

at administrationen på baggrund af udvalgets kommentarer udarbejder oplæg til brugen af nytteindsats i Herning Kommune til næste møde i udvalget.

Beslutning

Udvalget har drøftet brugen af nytteindsats.
 
Udvalget ønsker en tilpasning af principperne for nytteindsats, så indsatsen omfatter de åbenlyst uddannelsesparate, de uddannelsesparate, som ikke er ”interesseret” i virksomhedspraktik og jobklare kontanthjælpsmodtagere, som ikke er ”interesseret” i virksomhedspraktik.
På baggrund heraf udarbejder administrationen et oplæg til næste udvalgsmøde.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Bruttoledigheden

Herning Kommune har med 3,8 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i oktober 2014 mindre end samme måned sidste år.

 

Fleksjob

Antallet af fleksjob er steget markant det seneste år. I september 2013 var der i alt 860 fleksjob, mens tallet i september 2014 var på 970 fleksjob.

 

Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i november 2014 steget i forhold til oktober 2014, men samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere lidt lavere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i november 2014 på 237 personer, hvilket er højere end samme måned året før (215).
 
Ungeledigheden

Det samlede antal af unge ledige var ifølge jobindsats.dk i oktober 2014 på 729 personer, hvilket er væsentlig lavere end oktober 2013, hvor antallet var på 806 personer. 

 

Førtidspension
I november 2014 er der tilkendt 13 nye førtidspensioner. I alt er der i 2014 indtil 30. november tilkendt 108 førtidspensioner svarende til ca. 10 nytilkendelser pr. måned i 2014 . Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 9 førtidspensioner pr. måned i 2013 (ialt 107 nytilkendelser i 2013).

  

Generel bemærkning til nøgletallene:
Nøgletallene indeholder nyeste tilgængelige data, og det fremgår af nøgletalsarket på hvilket tidspunkt data er opdateret. Alt efter opdateringstidspunkt på jobindsats.dk kan der blive udleveret nye nøgletal på udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Læsevejledning udsendes til udvalget. Til udvalgsmødet i maj træffes beslutning om, hvilke nøgletal udvalget ønsker at få forelagt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-K01-1-12 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2013 for områder med statsrefusion for Herning Kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Herning Kommune har den 09. december 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget "Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2013 for områder med statsrefusion for Herning Kommune"

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget en gennemgang af revisionsberetningen for 2013 og taget stilling til revisors bemærkninger af betydning for statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministereiets sagsområde. Revisor har ikke forbehold eller revisionsbemærkninger til ministeriets område. Beskæftigelsesministeriet noterer sig det tilfredsstillende resultat og har ikke ydereligere kommentarer.

 

Udvalget blev orienteret om revisionens beretning på møde den 20. august 2014.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-12-11 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Forankring af hjerneskadekoordinatorfunktionen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
X
 
 
 
X
X

 

Sagsresume

Social, Sundhed og Beskæftigelse har siden 2012 afviklet projektet: ”Styrket indsats i arbejdet for borgere med erhvervet hjerneskade”. Der har været mange positive erfaringer fra projektet, og projektet viser tydeligt, at der fortsat vil være behov for målrettet koordinering. Ved projektets ophør 31. december 2014 forsvinder de ekstra tilførte ressourcer, men erfaringerne fra projektet skal forankres i basisorganisationen.
 
Det er afgørende vigtigt, at borgeren allerede ved første møde med kommunen sikres tydelig information, og at der fra starten sker koordinering af det videre forløb mellem de mange forskellige aktører. Der skal være én indgang for borgeren, og den funktion foreslås placeret i Sundhed og Ældres Visitationsenhed. Hertil kommer, at der skal formaliseres et teamsamarbejde omkring borgeren i de mest komplekse sager, teams som skal sikre planlægning, koordinering og udførelse af genoptræningen.
 
Det er nødvendigt, at der knyttes ekstra ressourcer til visitationsfunktionen i Sundhed og Ældre. Der foreslås tilført 20 timer ekstra pr. uge, som finansieres inden for budgetrammen, og udgiften fordeles mellem serviceområderne under (13, 18 og 17) Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Sagsfremstilling

I 2012 igangsatte Herning Kommune med et tilskud på 2.258 mio. kr. fra Indenrigs- og sundhedsministeriets ”Pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade” i projekt: ”Styrket indsats i arbejdet for borgere med erhvervet hjerneskade”. Projektet er tredelt:

  1. Ansættelse af hjerneskadekoordinator / forløbskoordinator for området voksne personer over 18 år med erhvervet hjerneskade. Ansættelse af koordinatoren skal bidrage til at fremme borgeres mulighed for et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet.

  2. Fælles kompetenceudvikling og understøttelse af specialiserede sager, hvor Herning Kommune søgte puljemidler i samarbejde med øvrige kommuner i Region Midtjylland.

  3. Implementering og anvendelse af rehabiliteringsplaner for børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Denne sag vedrører kun den del af projektet, som handler om forankring af hjerneskadekoordinator / forløbskoordinatorfunktionen ved projektperiodens afslutning d. 31. december 2014.
 
Ved projektets opstart i april 2012 blev der ansat en hjerneskadekoordinator 37 timer pr. uge. Der har været samlet mange forskellige funktioner i hjerneskadekoordinatorstilligen: Den direkte kontakt til borgere og pårørende, koordinering af forløb mellem sektorer, koordinering mellem henvisende instanser og de kommunale tilbud, koordinering af sagsbehandling, organisatorisk udvikling, organisering af uddannelse, temadage m.v. Alle disse funktioner hører med til projektudvikling og var formålet med at styrke indsatsen i arbejdet for borgere med erhvervet hjerneskade, men alle funktionerne kan ikke i længden rummes i en stilling.
 
Ved projektets ophør forsvinder de ekstra tilførte ressourcer. Det er derfor nødvendigt, at erfaringerne fra projektet bliver forankret i basisorganisationen. Borgerforløbene, som er fulgt i projektperioden, og antallet af arbejdsopgaver løst af hjerneskadekoordinatoren i projektperioden indikerer kraftigt, at der vedvarende er behov for at fastholde fokus og således tilpasse indsatserne, så de lever op til Sundhedsaftaler, Forløbsprogrammer, KL´s anbefalinger osv. Hjerneskadeområdet bør fortsat opkvalificeres og have en ”særlig” plads.
 
Erfaringen fra projektet viser tydeligt, at der fortsat vil være behov for målrettet koordinering, herunder:

  • Koordinering af sagsbehandlingen mellem de forskellige afdelinger, der er involveret omkring borgeren. Det drejer sig primært om Jobcenteret med beskæftigelse og sygedagpenge, Sundhed og Ældre, Handicap og Psykiatri.

  • Koordinering af behandlingsforløbet, ved overgivelsen fra neurologisk sygehusbehandling og genoptræning til kommunal genoptræning, hvor der, afhængig af hvilken og omfanget af hjerneskaden, primært er tale om Center for Kommunikation, Genoptræningsenheden, Rehabiliteringscenteret og Bytoften.

  • Mulighed for rådgivning og vejledning af personale i de mest komplekse sager.

  • Fastholdelse af de neurofaglige kompetencer. Både de neurofaglige kompetencer, som Herning Kommunes medarbejdere har opbygget gennem mange år, og det kompetenceløft, der er opnået i kraft af projektet i den fælleskommunale kompetenceudvikling.

  • Fastholdelse en faglig team-organisering, som giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem de forskellige faglige organer/grupper/opgaver, som en god og sammenhængende hjerneskaderehabilitering fordrer.


Fremtidig organisering  

Det er afgørende vigtigt, at borgeren allerede ved første møde med kommunen sikres tydelig information, og at der fra starten sker koordinering af det videre forløb mellem de mange forskellige aktører, som kommer til at indgå i den omkring sagsbehandlingen og den kommunale genoptræning. Der skal være én indgang for borgeren og for de behandlere, terapeuter, læger m.v. som omgiver borgeren i hospitalsregi. Her førstebehandles sagen, og herfra visiteres sagen videre til de kommunale aktører, som får ansvaret for den videre koordinering, sagsbehandling og genoptræning af borgeren. Den funktion bliver placeret i Sundhed og Ældres Visitation, fordi det er her den primære indgang for øvrigt samarbejde til hospitalerne ligger, og fordi der her i forvejen er medarbejdere med kompetencer på området.
 
Visitators fremtidige rolle/opgave bliver, at:

  • Planlægge udskrivning med faglig vurdering af borgens behov samt vurdering af, om borgeren skal hjem i egen bolig eller på et midlertidigt ophold

  • Samle overblik over, hvor borgerens sag bliver aktiv i forbindelse med udskrivelsen (Beskæftigelse, genoptræning, hjælpemidler, Handicap og Psykiatri, Børn og Unge m.fl.)

  • Sikre sammenhæng i forbindelse med udskrivelsen samt sikre, at de forskellige aktører ved, hvilken rolle de har i forløbet. (Hjemmeplejen, sygeplejen, terapeuterne hjemmevejleder, talepædagog, jobcenter m.fl.)

  • Sikre at borgeren og de pårørende er informeret om forløbet, evt. udfylde borgerkort.

  • Indkalde til samarbejdsmøde med relevante myndigheder i forhold til at sikre, at borgeren får bevilget de nødvendige ydelser og samtidig sikre, at der ikke bliver dobbelt kompenseret.


Den kommunale indsats, der sættes i værk, afhænger af mange forhold; Hjerneskadens omfang, kompleksiteten, andre helbredsmæssige følgevirkninger, borgerens livssituation, alder, familieforhold, arbejdsforhold m.v. Der gives anbefalinger til den videre behandling i forbindelse med udskrivning fra behandling og genoptræning i hospitalsregi. Disse anbefalinger kan efter ovenstående faglige vurdering i langt de fleste tilfælde uden videre effektueres i kommunen. Her er forsyningsansvar, finansieringsansvar, opgaver og rollefordeling mellem de forskellige regionale og kommunale aktører tydelige. Med hjælp er det for borgeren relativt enkelt at navigere i systemet og få den rigtige hjælp. Der vil ofte være tale om afgrænsede forløb med konkrete indsatser, som kan afsluttes, når de opstillede behandlingsmål er nået.
 
Men der er i ca. 35 % af tilfældene tale om komplekse sager, hvor hjerneskaden er alvorlig og meget indgribende og med stærkt nedsat funktionsniveau til følge. Behandlingsbehovet er uklart, og der kræves inddragelse af mange forskellige faggrupper og behandlingsmetoder i den fysiske og kognitive genoptræning. Men der kræves også en bred indsats omkring botræning, efterfølgende praktisk bistand, bostøtte, hjælpemidler og i værste fald permanente botilbud. Samtidig kan der være konsekvenser i forhold til familien, børn og pårørende, hvor der er behov for en kommunal indsats. Herning Kommune råder over alle nødvendige tilbud i eget regi, men der kræves vedholdende koordinering mellem tilbuddene, hvis den ressourcekrævende indsats skal lykkedes. I den mest specialiserede indsats kan der dog også være behov for visitation til tilbud i andre kommuner.
 
Der er behov for et tværfagligt forum, hvor de ledere, sagsbehandlere, terapeuter, bostøttemedarbejdere m.v., som indgår omkring tilrettelægning og behandling og rehabilitering af den enkelte borger, har mulighed for sparing, og hvor koordinering kan finde sted i samarbejde mellem faggrupperne.
 
Der etableres to former for teamsamarbejde, som skal sikre koordinering omkring borgeren i de mest komplekse sager.

  • Et permanent neurovisitationsteam, som har til formål at sikre planlægning af et tværgående og sammenhængende forløb for hjerneskaderamte borgere i Herning Kommune – på tværs af fag og afdelinger. Her er det muligt at drøfte det generelle samarbejde, sagsstyring, visitation til rette tilbud og ydelsessammensætning.

  • Et tværgående aktørteam, som sammensættes ad-hoc af de aktører, der indgår i udførelsen af behandlingsforløb omkring borgeren. Teamet har til formål at sikre, at den hjerneskaderamte borger får et målrettet og tværfagligt rehabiliteringsforløb, som er koordineret, således at borger og pårørende oplever sammenhæng i indsats.

Endelig etableres der et neurofagligt forum. Der behandles ikke enkeltsager i dette forum, men gruppen har til formål at styrke udviklingen af den neurofaglige viden og kvalificere de kommunale tilbud til at varetage avanceret rehabilitering. Gruppen sammensættes af ”specialister” – særlige videnspersoner med tilknytning til Hjerneskaderådgivningen, Bytoften, Genoptræningsenheden, Taleafdelingen mv.
 
Sekretariatsopgaven omkring neurovisitationsteamet, de tværgående aktørteam og det neurofaglige forum knyttes til visitationsfunktionen i Sundhed og Ældre.
 
Det er nødvendigt, at der knyttes ekstra ressourcer til visitationsfunktionen i Sundhed og Ældre for at kunne varetage opgaven. Der tilføres 20 timer pr. uge, som finansieres inden for budgetrammen for driftsbudgetterne efter nedenstående fordeling:

 

[image]


Sagen er behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 10. december 2014, hvor indstillingen blev anbefalet godkendt som indstillet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Hjerneskadekoordinatorfunktionen fra 1. januar 2015 forankres i tilknytning til Visitationen i Sundhed og Ældre, idet der indenfor budgetrammen tilføres 20 timer ekstra pr. uge, hvor udgiften fordeles som anbefalet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-15 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Kommissorium for Beskæftigelsesrådet i Herning kommune

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Under punktet skal Beskæftigelsesudvalget behandle kommissoriet for Beskæftigelsesrådet i Herning kommune.

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender det vedlagte kommissorium.  

Sagsfremstilling

I forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets beslutning om at nedsætte et Beskæftigelsesråd i Herning kommune, besluttede udvalget:
 

  • At Sekretariatet i samarbejde med LO og DA udarbejder et forslag til kommissorium for Beskæftigelsesrådet, og

  • At kommissoriet forelægges Beskæftigelsesudvalget til godkendelse, idet kommissoriet tager udgangspunk i de i sagen beskrevne udfordringer

 
Beskæftigelsessekretariatet har udarbejdet vedlagte kommissorium - kommissoriet er tiltrådt af Beskæftigelsesrådet på Rådets første møde, afholdt den 15. december.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget godkender det foreliggende kommissorium.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  
 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer