Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 16. september 2015
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.17.06-A00-2-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Midtvejsstatus på sygefraværs- og jobfastholdelsesplanen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

I dette punkt fremlægges en midtvejsstatus på sygefraværs- og jobfastholdelsesplanen 2015. Arbejdsmarkedscenterchef Ulla Høy Henriksen deltager under behandlingen af punktet.

 

 

Sagsfremstilling

Der er løbende i det sidste år givet status på Sygefraværs- og jobfastholdelsesområdet henholdsvis den 11. juni 2014, 21. oktober 2014 og senest den 9. april 2015. På aprilmødet blev handlingsplanen for sygefraværsindsatsen 2015 fremlagt med fokus på nedbringelse af antallet af sygedagpengesager med en varighed over 26 uger.

 

Den store udfordring har i hele 2014 været stigningen i antallet af lange sygedagpengesager og derfor har det været nødvendigt at foretage korrigerende handlinger på flere områder. Arbejdet hermed bliver koordineret i et månedligt produktionsstyringsmøde med deltagelse af sygefraværs- og jobfastholdelsesafdelingens ledelse og fagspecialister som via relevante nøgletal overvåger udviklingen tæt med henblik på at igangsætte korrigerende handlinger hurtigt.

 

I den forgangne periode er der igangsat en række tiltag, der supplerer og korrigerer sygefraværs- og jobfastholdelsesindsatsen. Tiltagene indgår i mindst 1 af 3 hovedindsatser, som er

  • Hovedindsats A - Jobfastholdelse
  • Hovedindsats B - Samarbejde Sundhed og Beskæftigelse
  • Hovedindsats C - Mødet med borger

 

Den vedhæftede handleplan for Sygefraværsområdet 2015 beskriver alle tiltag/delindsatser.

 

De sidste måneders nøgletal viser en nedadgående tendens, hvad angår sager over 26 uger.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.27.12-P27-1-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Orientering om samarbejdsaftale mellem CBL og UU om uddannelsesvejledningsopgaverne i skolerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Med dette punkt orienteres udvalget om den indgåede samarbejdsaftale mellem UU og folkeskoler om udskolingen i Herning Kommune. Aftalen har til formål at sikre både den kollektive vejledning og den målrettede vejledning til ikke- uddannelsesparate unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv således, at eleven kan træffe et uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. Vejledningen foretages af UU og sker i samspil med undervisningen i faget Uddannelse og Job, der varetages af skolen. Der sker en løbende dialog og koordinering med CBL (Center for Børn og Læring). Denne aftale dækker skoleåret 2015 - 16 og revurderes èn gang årligt i et samarbejde mellem UU og CBL.

Sagsfremstilling

 I det kommende år er der ændringer i følgende områder:

 

1. Forankring af Industrien som karrierevej - uddannelsesaften i 7. klasse som forsøg

Sønder Felding Skole, Gjellerupskolen, Vestervangskolen og Lundgårdskolen deltager i forsøget med at afholde uddannelsesaftener for 7. klasserne på en virksomhed i det kommende skoleår og er et led i en forankring af Industrien som Karrierevej. Uddannelsesaftenen aftales mellem skolen og virksomheden, UU udarbejder programmet og indkalder i samarbejde med læreren på skolen. Bliver uddannelsesaftenen en succes, er det planen, at det skal udrulles på alle overbygningsskoler i Herning. Skolen kan evt. vælge en virksomhed fra en liste, som er udarbejdet i "Industrien som karrierevej".

 

2. Rullende ungdomsuddannelser - opkvalificering af lærerne

Rullende Ungdomsuddannelser er et opkvalificeringsforløb for alle lærere i udskolingen. Lærerne besøger lærerne på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse for at opnå øget kendskab til uddannelsesform, indhold og optagelseskrav. Samtidig overtager elever fra ungdomsuddannelsen undervisningen på skolen i "et ung til ung forhold" og introducerer samtidig deres egen uddannelse og karrieredrømme. UU koordinerer den rullende ungdomsuddannelsen.

 

3. Årsplanlægning med UU på skolerne og parathedsmøder

UU udarbejder en årsplan for de aktiviteter, der skal foregå i samarbejdet. Dette sker i samarbejde med lærerne på den konkrete skole og indeholder blandt andet aftale om "parathedsmøder" i 8. og 9. årgang, hvor skolen indbyder forældrene og lærerne til at deltage. På mødet aftales fællesindsatsen, der skal gøre eleven uddannelsesparat. Fællesindsatsen indeholder en skoledel, en UU-del og en forældredel. Aftalen skrives ind i elevplanen. Rollefordeling og inspiration aftales på planlægningsmøderne med UU i starten af skoleåret. I årsplanen aftales, hvornår de skriftlige begrundelser for skolens vurderinger af elevens personlige, faglige og sociale forudsætninger skal være på plads.

 

4. SKILLS  

SkoleSkills er et udfordrende konkurrenceforløb for elever i 8. klasse i Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune. I SkoleSkills bliver eleverne udfordret på deres evner til at bruge hænderne, tænke hurtigt og arbejde sammen om at løse en række praktiske opgaver, som relaterer sig til forskellige fag og erhvervsuddannelser på SOSU Herning, Agroskolen i Hammerum og Herningsholm Erhvervsskole.

Formålet er at give et praktisk bidrag til undervisningen i relation til Uddannelse og job, give eleverne i 8. klasse en god og lærerig oplevelse med praktiske færdigheder og samarbejde som omdrejningspunkt og lade eleverne i 8. klasse prøve kræfter med de mange spændende erhvervsuddannelser, som findes i lokalområdet.


5. Uddannelsesdag 8. oktober 2015

UU afholder i samarbejde med alle skoler og samtlige ungdomsuddannelser i Herning en fælles uddannelsesdag for alle elever i 8. årgang. Formålet med uddannelsesdagen er at kvalificere forældrenes støtte af eleven i valg af obligatoriske introduktionskurser. Dagen indledes med fællesinformation fra UU om uddannelsernes opbygning og struktur, hvilke temaer det er nødvendigt at drøfte med sit barn samt hvilke informationer der er vigtige at indhente fra ungdomsuddannelserne. Dernæst guides forældre og elever ud til standområdet, hvor alle ungdomsuddannelser deltager med en informationsstand, der kan oplyse om introkursernes indhold og andre relevante temaer om deres uddannelser. Skolerne indkalder og omlægger to undervisningstimer for at sikre fremmøde, og der skal meldes afbud til klasselæreren. Beskæftigelsesrådet støtter arrangementet økonomisk.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.27.00-A00-1-13 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Den gode historie - Samarbejde mellem FC Midtjylland og Ungeenheden

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Ungeenheden har siden 1. maj 2014 haft et samarbejde om mentorordning med FC Midtjylland.  Mentorordningen bygger på, at udvalgte spillere fra FC Midtjylland bliver rollemodeller/mentor for udvalgte unge i Ungeenheden og der orienteres i dette punkt om ordningen.

 

Sagsfremstilling

 

Ordningen fungerer således, at 2 af FC Midtjyllands spillere er mentor/rollemodel for 2 unge, der er tilknyttet Ungeenheden. I forløbet som varer ca. ½ år af gangen, mødes FC Midtjylland spillerne og de unge 4 dage. Der er afsluttet 1 forløb, det 2. forløb er godt i gang og samarbejdet forventes at fortsætte fremadrettet. Programmet for dagene er:

  • Dag 1. Mentorerne og de unge mødes til rundvisning i Akademiet og træningsfaciliteterne i Ikast. Her hilser de på de trænere og spillere, der er der. Herefter udarbejder de sammen en masterplan med mål og delmål for den unge ud fra samme koncept, som benyttes i FC Midtjylland
  • Dag 2. De unge overværer en træningseance og spiser frokost med hele holdet. Dialog og samvær med mentorerne
  • Dag 3. De unge har inden de mødes, udfyldt et ressource/udfordringsskema, som analyseres af den mentale coach. De unge guides i forhold til, hvordan de kan arbejde med de udfordringer de har og får nogle redskaber. Der er dialog med mentorerne, som deler egne analyser med de unge og indgår i dialog om hvordan de selv arbejder med egne udfordringer.
  • Dag 4. Ser FC Midtjylland spille kamp. Afrunding og interviews med Herning Folkeblad.
  • Der er dialog via SMS, telefon eller mail mellem mentorerne og de unge igennem hele forløbet
  • Tovholdere for delprojektet er FC Midtjyllands mentale coach Rene Petersen og gruppeleder i Unge Enheden Manja Tilly

 

TV Midt Vest var med ved opstartsmødet af anden runde i foråret og vil gerne med til næste møde, hvor der arbejdes med de unges ressourcer og udfordringer.

 

Det er et krav for at være med i projektet, at de unge har en interesse i fodbold og har ressourcerne til at kunne komme videre i uddannelse.

 

Resultatet

Fælles for de 4 unge, der er eller har været i projektet er, at de var uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse ved opstart. Nuværende status er:

1 går på HF

1 går på den nye KUU uddannelse - Kombineret ungdoms uddannelse

1 afventer svar om læreplads

1 forlod projektet kort efter opstart

 

Det er ikke et nyt fænomen, at rutinerede fodboldspillere fungerer som mentorer for unge talentfulde spillere, men det er mere atypisk, at fodboldspillere fungerer som mentorer for unge på offentlig forsørgelse. De unge i Ungeenheden har potentialet, men for nogles vedkommende kan der være brug for, at blive motiveret til at få startet op i en uddannelse. Det har stor betydning for de unge projektet, at mentorerne er unge spillere, der interesserer sig for dem, og som kan være rollemodel. Det bliver en ekstra motivationsfaktor for den unge at leve op til de positive forventninger, der er til dem fra mentorerne. Ligeledes er det værdifuldt, at de unge oplever, at mentorerne/spillerne gør dette frivilligt, fordi de også gerne selv vil lære noget. Der er således tale om en "Win Win situation".

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.20.24-P20-1-14 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Status på Madværkstedet i Huset No7

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 X

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandler Pia Trab Worm

Sagsresume

Med dette punkt orienteres udvalget om status på etablering af Madværkstedet i Huset No 7 (tidligere Café Maven)

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2015 og frem blev der i By, Erhverv og Kultur afsat midler til etablering og drift af en form for socialøkonomisk café i forbindelse med kulturhuset i Nørregade, Huset No7. Arbejdstitlen for caféen er "Madværkstedet". Byggeriet blev projekteret og midlerne blev frigivet på Byrådsmøde d. 22. juni. Byggeriet blev igangsat, og den nye café skulle jf. tidsplanerne stå klar 1. oktober. Åbningen var planlagt til 20. november.

 

Ultimo august går entreprenøren konkurs og kan ikke færdiggøre byggeriet. Der foregår nu en afklaring med henblik på, at en anden entreprenør overtager og færdiggør byggeriet. Det betyder, at aflevering af byggeriet forsinkes. Der foreligger endnu ikke nogen ny tidsplan. Åbningen er derfor udskudt.

 

 Formålet med Madværkstedet er dels at fungere som kulturhuscafé, dels at være arbejdsplads for ca. 30 flexjobbere med lang ledighed, og dels at være med til at profilere Huset No7.

 

Pr. 1. juni blev der ansat en leder af Madværkstedet, som hidtil har arbejdet med indhold, indretning, menu, arbejdsopgaver og processer og fysisk planlægning af den nye café.

 

Før sommerferien blev der sammen med jobcentret aftalt en proces- og tidsplan for at finde og ansætte de ca. 30 flexjobbere med henblik på arbejdsstart 1./15. oktober. Det er besluttet, at processen fortsættes som aftalt, men at der for flere af flexjobbernes vedkommende er bedre tid til samtaler og hygiejnekursus. Nogle af flexjobberne vil starte før Madværkstedet er klar. Det vil være i de tilfælde, hvor det giver mening i forhold til de opgaver, de skal løse fremadrettet.

 

Der er nedsat en politisk følgegruppe for driften af Madværkstedet. Den indkaldes til første møde inden opstart af caféen.

 

Punktet er til orientering på By, Erhverv og Kulturs dagsorden den 14. september.  

Økonomi

Der vil inden årets udgang blive foreslået en regulering af dette års driftstilskud, således at midlerne tilbageføres fra Serviceområde 15 til Serviceområde 17. Dette er en kompensation for, at det budgetterede mindre forbrug på ledighedsydelsesområdet ikke er realiseret, da Madværkstedet ikke er i drift.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-S00-1-15 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Budgetforlig 2016

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget orienteres med denne sag om de elementer i budgetforliget, der har indflydelse på beskæftigelsesområdet.

Sagsfremstilling

Partierne i Byrådet i Herning indgik den 26. august 2015 budgetforlig for budget 2016. Den samlede forligstekst er vedlagt dette punkt som bilag.

 

Følgende elementer har indflydelse på beskæftigelsesområdet:

 

  • Byrådet har stærkt fokus på at få unge i arbejde og uddannelse. Budgetforligspartierne ønsker derfor på forårets budgetkonference at blive præsenteret for et overblik over situationen omkring praktikpladser og en status på, hvordan det ser ud i de enkelte brancher. Byrådet drøfter analysen med henblik på at drøfte muligheden for at oprette flere praktikpladser.
     
  • Der er i 2016 afsat penge til etableringen af endnu et socio-økonomisk initiativ. Budgetforligspartierne ønsker på budgetkonferencen i foråret 2016 at blive præsenteret for konkrete muligheder til etableringen.
  • Herning Kommune vil - via et samarbejde mellem Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget - øge de unges kendskab til uddannelse og karrieremuligheder inden for landbruget. Målet er at forbedre landbrugets muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
  • Budgetforligspartierne har fokus på, at Herning Kommune løser opgaverne på flygtningeområdet bedst muligt. På budgetkonferencen i foråret 2016 ønskes derfor en status på arbejdet med de flygtninge, der kommer til Herning Kommune.

 

Der vil på mødet i udvalget blive givet et oplæg til drøftelse af de fire elementer.

 

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning
at udvalget drøfter elementer med indflydelse på beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Udvalget drøftede de fire elementer. På kommende møder i udvalget vil udvalget blive præsenteret for planer for arbejdet med disse elementer.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

 

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

I samarbejde med et konsulentfirma er der udarbejdet et nyt webbaseret nøgletalsark, der kan ses på www.herning.dk under arbejde og ledighed. På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport.

 

Bemærkninger til nøgletallene.

 

 

Særligt om ressourceforløb.

Vedlagt dette punkt er et notat, der beskriver lovgivningen om ressourceforløb, praksis for bevilling af ressourceforløb, konkrete eksempler på ressourceforløb, samt en redegørelse for omfang og udvikling i antal ressourceforløbssager.

 

Generel bemærkning til nøgletallene.

Rapporten er ikke klar til at blive sendt ud sammen med dagsordenen pga. opdatering af data på nøgletalssiden. Rapporten bliver derfor sendt pr. mail til udvalget tirsdag den 15. september.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer