Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 13. juni 2018
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.00.00-A00-9-18 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Tema om BICs organisering, målgrupper og indsats

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres om Beskæftigelse- og Integrationscenterets organisering, målgrupper og indsats mv.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget har på de foregående møder modtaget følgende orientering:

 

  • Generel introduktion til arbejdet på Beskæftigelsesområdet
  • Orientering om Jobcenterets indsats
  • Orientering om sygefravær og fastholdelsesindsatsen
  • Orientering om indsaten for unge
  • En introduktion til økonomien på beskæftigelsesområdet

 

Afdelingsleder Bente Hjorth deltager under punktets behandling.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-7-18 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Orientering om Danskuddannelsen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet modtager Beskæftigelsesudvalget en orientering om Danskuddannelsens formål, målgrupperne for uddannelsen, uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, finansiering mv.  

 

Sagsfremstilling

Danskuddannelsens formål

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring Danskuddannelsen er fastsat i "Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Lov nr. 375 af 28. maj 2003" med senere ændringer. Af lovens § 1fremgår det, at Danskuddannelsens formål er, at:

 

  • "bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere".

 

  • "bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de hermed får mulighed for at komme i beskæftigelse og blive i stand til at forsørge sig selv".

 

  • "fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund".

 

Det fremgår således eksplicit af lovgivningen, at formålet med Danskuddannelsen ikke alene er at styrke deltagernes dansksproglige færdigheder. Danskuddannelsen skal styrke deltagernes samlede forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, og begreberne "beskæftigelse", "selvforsørgelse", "almene kundskaber", "medborger" og "demokratisk samfund" er således gennemgående i Lov om Danskuddannelse og i de tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.  

 

Målgrupperne for Danskuddannelsen

Målgrupperne for Danskuddannelsen er fastsat i Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., § 2, stk. 1 - 3.

 

Danskuddannelsen henvender sig til bredt til meget forskellige målgrupper.

Kommunerne skal således tilbyde Danskuddannelse til udlændinge over 18 år og med opholdstilladelse eller fast ophold i Danmark, borgere med fast ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger, herboende grønlændere og færinger samt tidligere udrejste danskere, som ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, udenlandske arbejdstagere som arbejder i Danmark efter EF-traktaten samt til udenlandske selvstændige erhvervsdrivende som har etableret selvstændig virksomhed i Danmark.  

 

"I-kursister" og "S-kursister"

Ved tilrettelæggelsen af Danskuddannelsen skelnes imellem "I-kursister" og "S-kursister":

 

  • I-kursister (integrationskursister) er betegnelsen for flygtninge eller familiesammenførte, som henvises til danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter Integrationsloven. I-kursisterne tilbydes Danskuddannelse i en periode på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde Danskuddannelsen, og I-kursisterne skal påbegynde Danskuddannelsen senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Undervisningen udgør højst 15 timer pr. uge for I-kursisterne - herudover deltager kursisterne i praktik og øvrige beskæftigelsesrettede aktiviteter

 

  • S-kursister (selvforsørgende) er betegnelsen for udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationsloven - herunder herboende udenlandske arbejdstagere, grænsependlere, herboende grønlændere og færinger m.fl. S-kursister tilbydes Danskuddannelse i op til 3,5 år inden for en 5-årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde Danskuddannelsen. S-kursister tilbydes Danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist fastsættes på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på danskuddannelse og modul.  

 

Danskuddannelse 1, 2 eller 3 - kursisterne indplaceres efter uddannelsesmæssige baggrund

Danskuddannelserne er opdelt i Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 - hver af de tre Danskuddannelser består af op til seks moduler.

Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund - kursisterne har ikke lært at læse og skrive på deres eget modersmål.

Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

 

De tre Danskuddannelser har hvert et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

 

Kursisterne indplaceres på det relevante modul på én af de tre Danskuddannelser, og indplaceringen samt oprykning til nyt modul sker på baggrund af forudgående test.
Kursisten følger én af de tre danskuddannelser i hele uddannelsesperioden, og der kan ikke foretages skifte imellem de tre Danskuddannelser.  

 

Danskuddannelsens indhold

Bestemmelserne omkring Danskuddannelsens indhold er beskrevet i "Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge", jf. vedlagte "Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Bekendtgørelse nr. 1524 af 15. december 2017, bilag 1.

 

Af fagbeskrivelsen fremgår blandt andet, at:

 

"Det er et fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at kursisten med afsæt i egne ressourcer udvikler dansksproglige kompetencer til opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.

 

Det fælles mål omfatter, at kursisten udvikler et flydende, funktionelt kommunikativt og adækvat sprog, samt at kursisten kan anvende sin viden om danske arbejdsmarkedsforhold, kultur- og samfundsforhold, fremherskende normer og værdier samt den enkelte borgers rettigheder og pligter, til at integrere sig i samfundet og på arbejdsmarkedet og blive en deltagende og ligeværdig medborger i det danske samfund".

 

og

at ".....Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens dansksproglige forudsætninger og sprogbehov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold. På begyndermodulerne lægges der særlig vægt på udvikling af mundtlige kompetencer. Endvidere tilrettelægges undervisningen på alle moduler med et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus i henhold til de beskrevne læringsmål.

Der opstilles i undervisningen tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres, fx i en eventuel individuel læringsplan...."

 

I fagbeskrivelsen er der opsat konkrete for mål for de enkelte moduler under henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, ligesom der fastsat konkrete indholdskrav i forhold til de enkelte moduler.

 

Danskuddannelserne skal tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens eventuelle beskæftigelses, aktivering eller uddannelse.  

  

Udbydere samt tilsynet med Danskuddannelserne

Danskuddannelsen kan udbydes af kommunale sprogcentre, private sprogcentre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre m.fl . Etablering som udbyder er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse.

 

Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner fører tilsyn med den udbyder, som Kommunen har indgået driftsaftale med. Tilsynet omfatter et administrativt, et økonomisk, og et pædagogiske tilsyn, og Kommunen aflægger hvert andet år skriftlig rapport over det udførte tilsyn. Rapporten indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.  

 

Danskuddannelsen - aktivitetsniveauet i Herning kommune

I 2017 deltog i alt deltog 724 cpr-kursister fra Herning kommune i dagundervisning - 588 cpr-kursister fra Herning kommune deltog i aftenundervisning - i perioden fra 1. januar 2018 til 31. maj 2018 har 464 cpr-kursister fra Herning kommune deltaget i dagundervisning, og 314 cpr-kursister fra Herning kommune har i samme periode deltaget i aftenundervisning.

 

i 2107 udgjorde I-kursisterne 47 % af det samlede antal cpr-kursisterne, og S-kursisterne udgjorde 53 % af cpr-kursisterne.

 

En opgørelse af den aktuelle kursistfordeling uge 21 i 2018 viser, at 18 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 1, 56 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 2 og 26 % af kursisterne var tilmeldt Dansk 3.   

 

Finansiering af Danskuddannelsen

 

Udgifter til danskuddannelse finansieres fra funktion "5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v." der vedr. driftsudgifter for borgere omfattet af et introduktionsprogram eller introduktionsforløb.

 

Der forventes i 2018 følgende udgifter, tilskud og statsrefusion for funktionen:

 

*Der er fra 2018 ikke længere statsrefusion for danskuddannelse til S-kursister.

 

Funktionen er omfattet af det budgetgaranterede område, hvor kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de afholdte nettoudgifter. Den enkelte kommune er dog ikke sikret fuld kompensation.

 

Budgetgarantien indgår i kommunens samlede bloktilskud. Fordeling af bloktilskud omfattet af budgetgarantien til den enkelte kommune sker efter bloktilskudsnøglen.

 

Resultattilskud, grundtilskud og statsrefusion indgår dog som en indtægt på funktionen, hvilket er medvirkende til at nedbringe de samlede nettoudgifter. De indtægter der indgår er som følger:

 

  • Grundtilskud: Kommunen kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. For uledsagede mindreårige er der et særligt højt tilskud. Grundtilskuddet hjemtages uafhængigt om personen er i beskæftigelse eller ej.
  • Resultattilskud: Kommunen kan hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk.
  • Statsrefusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af driftsudgifterne til integrationsprogrammet inden for et rådighedsbeløb, opgjort if.t. antal helårspersoner omfattet af et integrationsprogram .

 

Deltagerbetaling

Danskuddannelsen er gratis for deltagerne - S-kursisterne betaler dog et depositum på 1.250 kroner ved påbegyndelse af det enkelte modul.

 

I juni måned behandler Folketinget et lovforslag, som - såfremt lovforslaget vedtages - indebærer, at S-kursister med virkning fra 1. juli 2018 selv skal betale 2.000 kroner pr. modul.

 

Under udvalgets behandling af punktet deltager lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret, Bente Hjorth.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-18 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Danskuddannelsen. Kontraktforlængelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune har aktuelt kontrakt med Lærdansk, Herning omkring levering af Danskuddannelsen.

Kontrakten er gældende indtil 30. april 2019 med en mulighed for forlængelse i op til 2 år. Under punktet skal Udvalget forhold sig til en eventuel forlængelse af kontrakten.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har igennem de seneste ca. 14 år haft kontrakt med Sprogskolen Lærdansk, Herning om levering af Danskuddannelsen. Sprogskolen "Lærdansk" er en institution under Dansk Flygtningehjælp. 

 

Gældende kontrakt med Lærdansk, Herning

Den nugældende kontrakt imellem Herning Kommune og Lærdansk, Herning er indgået i oktober 2014, og kontrakten har virkning i perioden fra 1. maj 2015 til 30. april 2019.

 

Kontraktens indholdsmæssige del bygger på en videreførelse af aftalegrundlaget fra tidligere kontrakt, indgået for perioden fra 1. maj 2011 til 30. april 2015, jf. vedlagte.

Forud for indgåelse af nugældende kontrakt blev der dog gennemført en prisforhandling imellem Herning Kommune og Lærdansk, hvorved Herning Kommune opnåede en markant besparelse på modulpriserne i perioden fra 1. maj 2015 til 30. april 2019.

 

Mulighederne for forlængelse af gældende kontrakt

Af nugældende kontrakt fremgår det på side 2 under afsnittet "§ 4 optioner", at "Ordregiver kan forlænge kontrakten i op til 2 x 12 måneder. Forlængelse sker i givet fald på uændrede kontraktvilkår. Meddelelse herom skal gives til Leverandør senest 6 måneder før kontraktens udløb, i modsat fald ophører kontrakten uden særskilt opsigelse".

 

Den indskrevne option giver i praksis Herning Kommune mulighed for at beslutte, enten:

 

  • At kontrakten ophører pr. 30. april 2019 - beslutningen forudsætter, at der gennemføres et nyt udbud af Danskuddannelsen i eftersommeren 2018

 

eller

 

  • At kontrakten foreløbigt forlænges med ét år, hvorefter der skal ske en fornyet stillingtagen til kontrakten om ca. ét år

 

eller

 

  • At kontrakten forlænges med 2 år.  

 

Organiseringen af samarbejdet med Lærdansk

Samarbejdet imellem Herning Kommune og Lærdansk, Herning er organisatorisk forankret i de 3 samarbejdsfora "Sprogcenterforum", "Styregruppen" samt "Sagsbehandlerforum/ ERFA-gruppen" - der henvises til oversigt over organiseringen i vedlagte tilsynsrapport fra 2016, side 2.

 

Sprogcenterforum har deltagelse af Beskæftigelseschefen, Jobcenterchefen, lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret, ledere fra Ikast-Brande Kommune samt Lærdansk. Sprogcenterforum mødes ca. 2 gange årligt og varetager ansvaret for visioner og overordnet strategi - herunder ansvaret for samspillet imellem sprogundervisningens tilrettelæggelse, integration og arbejdsliv.

 

Styregruppen har deltagelse af lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret, Den faglige koordinator i Herning Kommune, afdelingslederen i Jobcentret, ledere fra Ikast-Brande Kommune samt Lærdansk. Styregruppen mødes ca. 4 gange årlig og varetager ansvaret for den overordnede administration af Danskuddannelsen - herunder det pædagogiske og administrative tilsyn med Danskuddannelsen.

 

Sagsbehandlerforum/ ERFA-gruppen har deltagelse af Integrationssagsbehandlere og jobkonsulenter fra Herning Kommune, repræsentanter fra Ikast-Brande Kommunes samt Lærdansk. Sagsbehandlerforum/ ERFA-gruppen varetager ansvaret for koordinering, praktisk planlægning og erfaringsudveksling og bidrager ligeledes ved udførelsen af det administrative og det pædagogiske tilsyn med Danskuddannelsen. 

 

Herning Kommunes vurdering af samarbejdet med Lærdansk

Herning Kommune oplever et solidt, velfungerende samarbejde imellem Kommunen og Lærdansk, Herning. Dette gælder både i det daglige samarbejde og i forhold til den løbende dialog omkring udfordringer og handlingsmuligheder på den lange bane.

 

I de senere år er der gennemført markante lovgivningsmæssige ændringer med omfattende konsekvenser for Danskuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Lærdansk, Herning optræder proaktivt og udviser høj grad af fleksibilitet i forhold til at imødekommme kravet om hurtig omstilling og tilpasning til ny lovgivning.

 

Samarbejdet imellem Herning Kommune og Lærdansk beskrives og dokumenteres i de obligatoriske tilsynsrapporter, som udarbejdes hvert andet år. Af Herning Kommunes seneste tilsynsrapport omkring Danskuddannelsen (2016) fremgår blandt andet, at:

 

"Sammenfattende godtgør det gennemførte pædagogiske tilsyn, at Lærdansk Herning fremstår som en meget velfungerende uddannelsesinstitution, hvor såvel ledelse som medarbejdere sikrer et højt pædagogisk niveau til gavn for kursister og virksomheder i lokalområdet. Underviserne er veluddannede, læringsmiljøet er godt, og der er en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbene – herunder i forhold til de særlige virksomhedsrettede forløb".

 

og

 

"Sammenfattende viser det gennemførte administrative tilsyn, at Lærdansk administrerer uddannelserne i god overensstemmelse med lovens intentioner, og der pågår en tæt, løbende dialog imellem Herning Kommune og Lærdansk om behovet for justeringer og tilpasning af administrativ praksis. Samarbejdet i såvel Styregruppen som i Sagsbehandlerforum bidrager i høj grad til at sikre smidige arbejdsgange samt sikker og effektiv drift. 

 

og

 

"...Sammenfattende konkluderes, at det økonomiske tilsyn ikke har givet anledning til alvorlige påtaler eller skærpelse af tilsynet".

 

Herudover skal det særligt bemærkes, at Lærdansk udviser høj grad af fleksibilitet i forhold til at imødekomme behovet for sprogundervisning i offentlige og private virksomheder. Aktuelt gennemfører Lærdansk således virksomhedsforlagt undervisning for blandt andre forskere på AUH, udenlandske medarbejdere hos Bestseller, Dansk for udlændinge på landbrugsophold, Dansk for udenlandske medarbejdere hos Siemens, undervisning for lægefaglig medarbejder på Regionshospitalet. mv.

 

Prisniveauet på Danskuddannelsen - Herning Kommune sammenlignet med andre kommuner

Priserne på Danskuddannelsen er sammensat af 18 "modulpriser" - en pris for hvert af de 6 moduler på de 3 Danskuddannelser. De gældende modulpriser i de enkelte kommuner og hos de enkelte leverandører offentliggøres og er tilgængelige på "Integrationsbarometer.dk"

 

I vedlagte oversigt "Danskuddannelsen" - modulpriser 2017" har Beskæftigelsesafdelingen oplistet modulpriserne for 2017 i henholdsvis Herning, Holstebro, Silkeborg, Vejle, Skive og Kolding Kommuner. På baggrund heraf er der foretaget beregninger af prisindex i de enkelte kommuner ud fra 2 forskellige forudsætninger:

 

  • Pris samt prisindex v/ 1 deltager pr. modul - dvs. prisindex er beregnet v/ ligelig kursistfordeling på tværs af moduler. Prisindex for Herning = 100
  • Samlet pris samt prisindex opgjort i forhold til den aktuelle deltagerfordeling på tværs af moduler i uge 21, 2018. Prisindex for Herning = 100

 

Af oversigten fremgår det, at prisen v/ 1 deltager pr. modul varierer fra 95,0 i Silkeborg Kommune til 128,7 i Skive Kommune - Herning Kommune betaler den næstlaveste pris.

 

Prisindex´et ved deltagerfordelingen i uge 21, 2018 viser, at prisen varierer fra 95,7 i Silkeborg Kommune til 129,0 i Skive Kommune - også ved denne beregning betaler Herning Kommune den næstlaveste pris bland de seks kommuner.  

 

Det fremgår endvidere af oversigten, at Herning og Silkeborg Kommuner anvender private udbydere - Holstebro, Vejle, Skive og Kolding Kommuner har alle etableret egne kommunale sprogskoler. 

 

Under udvalgets behandling af punktet deltager lederen af Beskæftigelses- og Integrationscentret, Bente Hjorth.

 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at kontraktperioden forlænges med 2 år, således at kontrakten videreføres frem til 30. april 2021.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-A00-2-17 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Projektbevilling - Virksomhedsmatch og efterværn til borgere i småjobs

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt anmodes udvalget om at godkende indtægts- og udgiftsbevilling til projekt "Efterværn for borgere i småjobs"

Sagsfremstilling

Herning Kommune har søgt og pr. maj 2018 fået bevilliget midler fra Rummelig I Midt til et projekt om efterværn for borgere i småjobs.

 

Herning Kommune har modtaget tilsagn om tilskud på op til 1.500.000 kr. i projektperioden, hvoraf halvdelen er egenfinansiering. Den eksterne finansiering kan dog maksimalt udgøre 50 % af de samlede udgifter i projektperioden. Bevillingen kan således blive reduceret, såfremt de samlede udgifter til projektet bliver lavere end forventet. Projektperioden løber fra juni 2018 til september 2020.

 

Tilskuddet skal jf. projektansøgningens budget primært bruges til aflønning af projektmedarbejdere.

 

Projektets målgruppe er jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med længerevarende ledighed, som har brug for ekstra støtte og motivation for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet gennem kompetenceafklaring- og udvikling i småjobs. Målgruppen for dette projekt vil bl.a. være personer med psykiske, sociale eller sproglige udfordringer.

 

Projektets formål er at få flere jobparate kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed tilbage på arbejdsmarkedet gennem optræning i praktik og småjobs hos kommunens Drift og Service. Småjobbene skal give deltagerne nye kompetencer og dermed øge deres chance for at komme tættere på at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet

 

Småjobs er valgt som middel, da erfaringer viser, at selv få ordinære løntimer kan øge motivationen og troen på arbejde hos borgere, der ellers har lav eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Formålet er at optræne og gennem småjobs startende med lavt timetal der gradvist øges, kvalificere og motivere borgerne i målgruppen til at komme i selvforsørgelse.

Gennem småjobs skal borgerne gerne genvinde deres arbejdsidentitet og fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig skal projektmedarbejderne i Drift og Service bidrage med at formidle kontakter og jobåbninger hos afdelingens private samarbejdspartnere. Småjobs er et middel til at opnå varig selvforsørgelse, og småjobbet er altså ikke et mål i sig selv.

 

Drift og Service er udvalgt som virksomhed, da de har en bred opgaveportefølje heriblandt: vedligehold af natur og veje, rengøring på kommunale arbejdspladser og kantinedrift. Den brede opgaveportefølje gør, at Drift og Service kan rumme og optræne borgere med vidt forskellige kompetencer og forudsætninger. Samtidig har afdelingen et stort netværk af private samarbejdsarbejdere, som kan tilbyde jobs til de borgere, der gennem afprøvning og opkvalificering i praktik og småjobs er blevet klar til at varetage jobs på ordinære vilkår.

 

Projektets fokus er at sikre et godt match mellem projektdeltagere og virksomheder ift. ordinær ansættelse. Projektet er afgrænset til at omhandle selve matchet mellem virksomhed og projektdeltager samt efterfølgende efterværn. Med efterværn menes kontakt og opfølgning mellem projektmedarbejderen, virksomhed og projektdeltager efter, at projektdeltagerne på baggrund af deres optræning i Drift & Service er blevet ordinær ansat i en privat virksomhed.

 

Projektet har således særlig fokus på 2 elementer – virksomhedsmatch og efterværn for de borgere, der er kommet i arbejde i andre virksomheder.

 

Virksomhedsmatchet:

I det følgende oplistes de centrale elementer i arbejdet med at udvikle det gode virksomhedsmatch

  • Skabe overblik over Drifts private samarbejdspartnere inden for de forskellige arbejdsområder
  • Kontaktstrategi ift. samarbejdspartnere og jobformidling
  • Evt. etablering af netværksgruppe
  • Efterfølgende udvidelse af virksomhedsnetværket ved kontakt til øvrige relevante virksomheder
  • Sikre rette match på baggrund af kandidatens kompetencer og ønsker og viden om virksomhedens behov

 

Efterværn:

I det følgende oplistes de centrale elementer i arbejdet med at udvikle et koncept for efterværn, for de borgere der efter indsatsen i Drift og Service bliver ansat i private virksomheder.

  • Planlægningen af efterværnet starter allerede i matchet / jobsamtalen, og den ansvarlige for efterværnsindsatsen er samme som den, der laver matchet
  • Hotline til virksomhederne de første tre måneder efter ansættelsestidspunkt
  • Opfølgning med virksomhed / borger efter 1 uge, 1 måned og 3 måneder efter ansættelsen, men kan tilpasses efter behov / ønske. Herunder dialog om behov for kurser mv.
  • Opfølgning med borger / mentorfunktion – både i forhold til arbejde, men også mere bredt ift. mestring af hverdagen.
  • Efterværnet bliver anvendt efter en konkret vurdering, for de borgere, der vurderes at kunne profitere af et efterværn – pga. psykiske, sociale eller sproglige vanskeligheder.

 

Drift og Service er den helt centrale samarbejdspartner, og virksomheden er udvalgt af ovenstående årsager. I projektet bliver de virksomheder, som Drift og Service samarbejder med involveret i stor udstrækning. En af de første opgaver i projektperioden bliver at få skabt et overblik over de private samarbejdspartnere, som Drift og Service har, og hvilken opgaveportefølje virksomhederne har. Dette overblik skal bruges til at sikre et godt match i forhold til at få projektdeltagerne videre fra Drift og Service i ansættelse i andre virksomheder. Samarbejdspartnerne vil desuden blive kontaktet og orienteret om projektet og muligheden for at bruge Drift og Service som rekrutteringskanal for fremtidige ansættelser.

 

Når en virksomhed ønsker at rekruttere en projektdeltager, vil der desuden blive lagt en plan for efterværn og altså løbende opfølgning og kontakt til virksomhed og borger efter ansættelsen.

 

Det påtænkes også, at involvere virksomhederne mhp. at klarlægge, hvilke ønsker de har til det gode match – fx kompetencebeskrivelser på kandidaten. I det hele taget ønsker man i projektet at involvere virksomhederne og inddrage dem til sparring i udvikling af modeller.

 

Det forventes desuden, at kredsen af virksomheder, der ønsker at ansætte borgere, der har været i småjobs i Drift og Service vokser i projektperioden via ”den gode historie”, hvor virksomheder der allerede har ansat fortæller om fordelene ved at ansatte arbejdskraft fra småjobs i Drift og Service.

 

Projektet skal omfatte minimum 50 projektdeltagere (borgere) i projektperioden, der efter optræning og småjob i Drift og Service bliver matchet videre til ordinært arbejde i virksomheder, som Drift og Service samarbejder med, og som får tilbudt (og takker ja til) efterværn. Heraf forventes mindst 50% fortsat at være i ordinær ansættelse 3 måneder senere.

 

Hvis projektet, som forventet, bliver en succes, skal modellen efterfølgende forankres og finansieres som en del af Beskæftigelsesafdelingens løbende drift og samtidig udbredes til andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

 

Vedlagt er den godkendte projektansøgning samt skema over projektets økonomi.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalger godkender Projekt "Efterværn til borgere i småjobs", 
at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 750.000 kr. vedr. ekstern finansiering i projektperioden, fordelt med 188.000 kr. i 2018, 321.000 kr. i 2019 og 241.000 kr. i 2020 til projektet under Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse,  
at den interne finansiering til projektet afholdes inden for budgetrammen til Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats under Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 54.00.00-A21-2-17 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Orientering omkring aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU)

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Folketinget har vedtaget Lov om institutioner for forberedende grunddannelse (FGU) den 29. maj 2018. Pt. afventes Undervisningsministerens godkendelse af dækningsområdet Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner med skoleplaceringer i Ikast, Skjern og Herning samt institutionsplacering i Herning.

 

Kommunerne i Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning skal udpege 3 medlemmer til den første bestyrelse (en fra hver kommune) og 5 medlemmer til den endelige bestyrelse – den kommune der får formandsposten udpeger et medlem og de to andre kommuner udpeger hver 2 medlemmer. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget udpeger på deres møde d. 11 juni 2018, et medlem til den første bestyrelse (interimbestyrelsen) samt to medlemmer til den endelige bestyrelse.

Sagsfremstilling

FGU-institutionen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med staten. Institutionen ledes af en bestyrelse.

 

Den første bestyrelse konstituerer sig på sit første møde, hvor hver kommune har mulighed for at indstille et bestyrelsesmedlem. Mellem første møde i den første bestyrelse og første møde i den endelige bestyrelse kan antallet af kommunalt udpegede medlemmer i bestyrelsen justeres op til maksimalt 7.

 

Disse første bestyrelsesmøder forventes afholdt samme dag i forlængelse af hinanden. Herved kan den endelige bestyrelse starte sit virke så hurtigt som muligt.

 

De øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af:

 

  • En repræsentant fra erhvervsskolerne i dækningsområdet
  • En repræsentant fra arbejdsmarkeds organisationer (A-siden)
  • En repræsentant fra arbejdsmarkeds organisationer (B-siden)
  • En medarbejderrepræsentant
  • En tilforordnet medarbejderrepræsentant
  • En tilforordnet elevrepræsentant

 

Bestyrelsens funktionsperiode er på fire år og følger normalt valgperioden for kommuner.

 

Bestyrelsen skal bestå af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal. Det giver kommunerne mulighed for at udpege 3, 5 eller 7 medlemmer.

 

5 medlemmer vil give et samlet kommunalt flertal i bestyrelsen og dermed også muligheden for at udpege formanden. Fordelingen mellem kommunerne kunne være, at den kommune der får formandsposten udpeger et medlem og de to andre kommuner udpeger hver 2 medlemmer.

 

Den kommunale forståelse er, at Ikast-Brande kommune får den første formandspost frem til det kommende kommunalvalg.

 

Bestyrelsens udpegning er omfattet af de krav, der følger af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

 

Der tages et forbehold for Undervisningsministerens endelige godkendelse af dækningsområde mv. 

 

Udpegningsretten for begge poster tilfalder partiet Venstre. Partiet har oplyst, at der peges på følgende udpegninger:

 

  • Tommy Tønning (A) - til interimsbestyrelsen og efterfølgende til den endelige bestyrelse
  • Marianne Bjørn (V) - til den endelige bestyrelse

 

Beskæftigelsesudvalget orienteres på mødet om beslutning fra Økonomi og Erhvervsudvalget møde.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 54.00.00-A21-1-18 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Orientering om nye regler for ressourceforløb

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Folketinget har d. 24. maj 2018 vedtaget en lovændring, der præcisere reglerne for, hvornår kommunerne skal give ressourceforløb til borgere. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb.

Sagsfremstilling

Formålet med lovændringen er at sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet. 

 

Flere kommuner har tidligere været i tvivl om, hvilke krav der skal opfyldes, for at kommunerne kan tilkende en førtidspension. Det fremgik af en evaluering, der kom tidligere på året, og som danner baggrund for lovforslaget.

Loven indeholder tre ændringer, der præciserer intentionen med reglerne, og som tilsammen skal skabe klarhed om sammenhængen mellem kravet til dokumentation ved tilkendelse af førtidspension og iværksættelse af ressourceforløb, herunder:

 

  • At dokumentationskravet for tilkendelse af førtidspension i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb, og 
  • At det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. 

 

Intentionen om, at en borger som udgangspunkt skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension, fastholdes. Kommunerne skal således både have fokus på at iværksætte ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension, når dette er relevant, og på, at dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse sager kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. 

Det forventes, at loven vil medføre en reel praksisændring på landsplan, hvor en mindre andel borgere vil få en tidligere tilkendelse i tråd med intentionerne i reformen. Den tidligere tilkendelse ventes at føre til et tilsvarende lavere antal personer i ressourceforløb. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Behandling af punktet blev udsat til næste møde i udvalget.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Generelle bemærkninger til nøgletallene

 

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedlagt som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

Nøgletalsarket er netop blevet opdateret, så det afspejler de politiske fokusområder og mål for 2018. Der er derfor nu en overbliksfane samt fire yderligere faner - én for hvert fokusområde i 2018.

Ved manglende indlæsning af de nye faner anbefales det, at rense cachen i internetbrowseren.

 

Blandt de nye målinger er:

 

  • Integration - andel af flygtninge i beskæftigelse målt i andel af alle flygtninge, der er kommet til Danmark siden 2004 
  • Rekruttering og fastholdelse - antal lønmodtagere med bopæl og antal lønmodtagere med arbejdsplads i Herning 
  • Borgere på kanten - andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer 
  • Borgere på kanten - antal jobparate kontanthjælpsmodtagere i Herning 
  • Borgere på kanten - antal afsluttede jobparate kontanthjælpssager

 

Bemærkninger til nøgletallene

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden april 2017 - april 2018 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent april 2018: Herning (3,4%). Hele landet (3,8%)

 

Unge på offentlig forsørgelse:

Det ses, at Herning i april 2018 havde en lavere andel unge offentligt forsørgede end RAR Vestjylland og en højere andel end landet som helhed.

Unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken april 2018: Herning (11,8%). RAR Vestjylland (12,8%). Hele landet (11,4%)

 

Kontant- , uddannelseshjælp og integrationsydelse: 

Herning har siden april 2017 haft en lavere andel af kontanthjælp- , uddannelseshjælp- og integrationsydelsesmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken april 2018: Herning (4,4%). Hele landet (4,8%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed og i april 2018 en andel på niveau med RAR Vestjylland.

Andel af arbejdsstyrken april 2018: Herning (2,0%). RAR Vestjylland (2,0%). Hele landet (2,7%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune havde i marts 2018 en andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, der var lavere end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken marts 2018: Herning (2,3%). Hele landet (2,5%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var lavere i februar 2018 end samme måned sidste år.

Antal forløb februar 2018: 1.043 forløb

 

Jobafklaringsforløb:

Herning Kommune har siden marts 2017 haft en højere andel af personer i jobafklaringsforløb i andel af arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken marts 2018: Herning (0,8%). Hele landet (0,7%)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget næsten uafbrudt i perioden, og at antallet af ledighedsydelsesmodtagere i april 2018 var lavere end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner april 2018: Fleksjob (1.328). Ressourceforløb (337). Ledighedsydelse (226)

 

Førtidspension:

Der var 82 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i april 2018 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner april 2018: 3.726

 

Integrationsområdet:

Vedlagt dette punkt er en rapport med nøgletal på borgere omfattet af integrationsperioden.

 

Status pr. maj 2018 er følgende:

 

Det ses, at antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet er faldet med 14,4 procentpoint i perioden maj 2017 til maj 2018.

Antal borgere maj 2018: 351

 

Det ses, at størstedelen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i det seneste år er kommet fra Syrien, ligesom størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet kommer fra Syrien.

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet med syrisk statsborgerskab maj 2018: 67,3

 

Det ses, at størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet er i aldersgruppen 18-29 år.

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet i aldersgruppen 18-29 år maj 2018: 44%

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-662-17 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet.