Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 12. november 2014
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 15.40.00-G01-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Orientering om flygtningesituationen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Kommunerne oplever aktuelt, at et stigende antal flygtninge søger til Danmark for at tage ophold her.

 

Under punktet orienterer afdelingsleder, Bente Hjorth om den aktuelle situation på flygtningeområdet - herunder om modtagelsen af flygtninge, flygtningenes økonomiske vilkår, de boligmæssige udfordringer, sproglige barrierer, familiesammenføringsregler mv.  

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune oplever - i lighed med landets øvrige kommuner - at et aktuelt stigende antal flygtninge søger til Danmark med henblik på at tage ophold her.

 

Det hastigt stigende antal flygtninge afspejles dels i skiftende centrale kvoteudmeldinger og dels i den registrerede, faktiske udvikling:

 

  • Udlændingeservice udmeldte i første omgang, at Herning Kommune efter objektive kriterier skulle modtage 47 flygtninge i 2014 - Udlændingeservice korrigerede senere tallet til 71.

 

  • Den faktiske udvikling viser, at Herning Kommune pr. 1. november 2014 har modtaget 82 flygtninge - herudover forventes endnu 5-6 flygtninge pr. 1. december og yderligere ca. 5 nye flygtninge imellem Jul og Nytår.

 

Den relativt store tilgang af flygtninge stiller Kommunerne overfor store udfordringer af såvel praktisk som økonomisk karakter.

 

På mødet orienterer afdelingsleder, Bente Hjorth om den aktuelle situation på flygtningeområdet - herunder om modtagelsen af flygtninge, flygtningenes økonomiske vilkår, de boligmæssige udfordringer, sproglige barrierer, familiesammenføringsregler mv.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 15.00.00-S55-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Prioriteringsønsker til budgettet på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget har siden juni 2014 arbejdet med prioriteringsønsker på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse. Med dette punkt fortsætter Udvalget arbejdet med prioriteringer.

Sagsfremstilling

Som led i udvalgets kontinuerlige arbejde med de økonomiske prioriteringer på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse lægges der med dette punkt op til, at udvalget fortsætter arbejdet med prioriteringsønsker.
 
På mødet i august besluttede udvalget, at de første to temaer der videre bearbejdes er:

  1. brancheskift for langtidssygemeldte

  2. korte kompetencegivende kurser ("få papir på det man kan") – både til ledige og beskæftigede.

 

Videre bearbejdning er iværksat udfra følgende skabelon:
a) beskrive eksisterende aktiviteter inden for temaet
b) beskrive mulige nye initiativer
c) beskrive forslag til finansiering af initiativ
d) beskrive sammenhæng mellem indsats og forventet effekt af mulige nye initiativer
 
Når beskrivelserne a - d foreligger for de udvalgte temaer, tager udvalget stilling til indsatsen inden for de udvalgte temaer. 
 
Herefter vælger udvalget et eller flere temaer - enten blandt de allerede foreslåede eller fremsætter nye - hvor der udarbejdes beskrivelse (a - d), og efterfølgende tages stilling.
Denne proces foreslås fortsat gennem hele udvalgets valgperiode. Udvalgets prioriteringsarbejde bliver dermed en kontinuerlig proces, med fokus på optimal anvendelse af de til enhver tid eksisterende ressourcer.

 

På mødet i udvalget i september behandlede udvalget beskrivelsen af punkt a) eksisterende initiativer. Til mødet denne gang, er der arbejdet videre med punkt b) beskrivelse af forslag til mulige nye initiativer inden for de to valgte temaer.

 

Beskrivelserne er vedlagt som bilag, sammen med en bruttolisten over prioriteringsforslag.
 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at arbejdet med videre bearbejdning af de to temaer fortsættes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.

Sagsfremstilling

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Bruttoledigheden

Herning Kommune har med 3,8 % fortsat en lavere bruttoledighed end landsgennemsnittet, og samtidig var bruttoledigheden i Herning Kommune i september 2014 mindre end samme måned sidste år.

 

Fleksjob

Antallet af fleksjob er steget markant det seneste år. I september 2013 var der i alt 860 fleksjob, mens tallet i august 2014 var på 970 fleksjob.

 

Sygedagpengemodtagere
Antallet af sygedagpengemodtagere var i oktober 2014 steget i forhold til september 2014, men samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere lidt lavere end samme måned året før. Antallet af sygedagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på over 52 uger var i oktober 2014 på 235 personer, hvilket er højere end samme måned året før (216).
 
Ungeledigheden

Det samlede antal af unge ledige var ifølge jobindsats.dk i juli 2014 på 784 personer, hvilket er væsentlig lavere end juli 2013, hvor antallet var på 878 personer. I det følgende vises udviklingen i ungeledigheden i Herning Kommune siden juli 2014 på baggrund af. af egne beregninger. Tallene kan ikke direkte sammenlignes med juli-tallene fra jobindsats.dk, da der ikke er sikkerhed for, at beregningerne er opgjort på helt samme måde:

 

[image]

  

Førtidspension
I oktober 2014 er der tilkendt 11 nye førtidspensioner. I alt er der i 2014 indtil nu tilkendt 95 førtidspensioner svarende til ca. 10 nytilkendelser pr. måned i 2014 . Til sammenligning blev der tilkendt gennemsnitligt 9 førtidspensioner pr. måned i 2013 (ialt 107 nytilkendelser i 2013).

  

Særligt om ledighedsydelse.

Personer, der er visiteret til et fleksjob, men som endnu ikke er ansat i et fleksjob eller er ledig fra et fleksjob, har ret til at modtage ledighedsydelse.

 

I perioden januar 2014 - august 2014 er der i Herning Kommune påbegyndt 424 ledighedsydelsesforløb, mens der i samme periode er afsluttet 430 ledighedsydelsesforløb. I samme periode i 2013 blev der påbegyndt 333 ledighedsydelsesforløb, mens der blev afsluttet 308 ledighedsydelsesforløb. I samme periode i 2012 blev der påbegyndt 338 forløb, mens der blev afsluttet 308 forløb.

 

Over de seneste år er der altså, i perioden januar til august, blevet oprettet stort set lige så mange ledighedsydelsesforløb, som der er blevet afsluttet. I år er der dog blevet oprettet og afsluttet væsentligt flere ledighedsydelsesforløb, men det hænger godt sammen med, at der som følge af Førtidspensionsreformen, nu bliver oprettet væsentligt flere fleksjob end tidligere.

 

I perioden januar 2014 til september 2014 var i alt 465 personer på ledighedsydelse svarende til 235 fuldtidspersoner, og den gennemsnitlige varighed for et ledighedsydelsesforløb var i perioden januar 2014 - september 2014 19,9 uger. I samme periode i 2013 var der i alt 214 fuldtidspersoner, mens der i 2012 var i alt 169 fuldtidspersoner på ledighedsydelse.

 

Samlet set tyder det altså på, at der i forhold til ledighedsydelsesmodtagere i Herning Kommune er et stort flow med mange påbegyndte og mange afsluttede sager, selvom den samlede mængde af fleksydelsessager er steget fra 2012 til nu.  

 

Generel bemærkning til nøgletallene:
Nøgletallene indeholder nyeste tilgængelige data, og det fremgår af nøgletalsarket på hvilket tidspunkt data er opdateret. Alt efter opdateringstidspunkt på jobindsats.dk kan der blive udleveret nye nøgletal på udvalgsmødet.


Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

På næste udvalgsmøde ønskes en nærmere beskrivelse af indsatsen for unge under 25 år samt en analyse af langvarige ledighedsydelsesmodtagere.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-28-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Økonomisk pulje til Beskæftigelsesrådet i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udvalget besluttede på møde i august i år at nedsætte Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune i forlængelse af, at det nuværende LBR (Det Lokale Beskæftigelsesråd) forventes nedlagt som følge af lovændring med udgangen af 2014.

 

Udvalget besluttede på samme møde, at administrationen skulle udarbejde forslag til finansiering af et budget til Beskæftigelsesrådet.

 

Administrationen fremlægger her forslag til finansiering af en økonomisk pulje til Beskæftigelsesrådet i 2015.

Sagsfremstilling

I Herning Kommunes budget for 2015 er der på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse (funktion 05.72.99 øvrige social formål) afsat et mindre puljebeløb til nytænkning og omstilling.

 

Beskæftigelsesudvalget støtter via denne pulje Jobbanken.nu, ekstra EGU-forløb, projektet "Industrien som karrierevej" og et forskningsprojekt ved Arbejdsmedicinsk klinik - region Midt. Med disse tiltag er puljen på 1,9 mio kr fuldt ud disponeret over i 2015.

 

Der er fra 2013 til 2014 overført 1 mio kr. Disse midler anvendes ikke fuldt ud i 2014, og der forventes derfor at være et ønske om overførsel fra 2014 til 2015 på 0,9 mio kr.

 

Hvis dette overførselsønske imødekommes af Byrådet, vil Beskæftigelsesudvalget have mulighed for at stille en økonomisk pulje til rådighed for Beskæftigelsesrådet i Herning.

 

Det foreslås, at der under forudsætning af godkendt overførsel, afsættes en pulje på 300.000 kr i 2015 til Beskæftigelsesrådet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at der under forudsætning af godkendt overførsel, afsættes en pulje på 300.000 kr i 2015 til Beskæftigelsesrådet.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-31-14 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Tilsynsrapport. Danskuddannelsen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med den udbyder af Danskuddannelsen og Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning, som Kommunen har indgået driftsaftale med. Som et led i dette tilsyn skal Kommunalbestyrelsen hvert 3. år udarbejde en rapport over det udførte tilsyn - rapporten fremsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.                                                                                                                

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om Herning Kommunes tilsyn med Lærdansk Herning i perioden fra 1. oktober 2011 til 30. november 2014.  

 

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, at Udvalget godkender det foreliggende udkast til tilsynsrapport med henblik på, at tilsynsrapporten fremsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.


 

Sagsfremstilling

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring tilsynet

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring tilsynet med Danskuddannelsen og Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning er fastlagt i "Bekendtgørelse om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Bek. nr. 65 af 22. januar 2014" og i  "Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Vejledning nr. 9128 af marts 2014".

 

 

Af bekendtgørelsens kapitel 5 fremgår

 

  • At formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn med udbydernes virksomhed, jf. stk. 1, er at sikre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (§ 18, stk. 2)

 

  • At tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn (§ 18, stk. 3)


Reglerne omkring tilsynet er yderligere beskrevet og præciseret i kapitel 8 i "Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.", Vejledning nr. 9128 af 20. marts 2014, afsnittene 8.1 - 8.6.

 

Herudover har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat særlige krav i forhold til tilsynsrapportens beskrivelse af det pædagogiske tilsyn, jf. vedlagte informationsbrev af 24. september 2014.

 

Organisering og forankring af tilsynet

Tilsynet med Danskuddannelsen og Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning udføres på flere niveauer - dels igennem de 3 samarbejdsfora "Sprogforum", "Styregruppen" og "Sagsbehandlerforum/Erfagruppen" og dels igennem Herning Kommunes daglige administration af Danskuddannelsen og Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning.  

 

 

Tilsynsrapportens konklusioner

Tilsynsrapporten konkluderer følgende:

 

Det pædagogiske tilsyn

Det Pædagogiske tilsyn godtgør, at Lærdansk Herning fremstår som en meget    velfungerende uddannelsesinstitution, hvor såvel ledelse som medarbejdere sikrer

et højt pædagogisk niveau til gavn for kursister og virksomheder i lokalområdet.

Underviserne er veluddannede, læringsmiljøet er godt, og der er en høj grad af

fleksibilitet i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbene – herunder

i forhold til de særlige virksomhedsrettede forløb.

  

Det administrative tilsyn

Det administrative tilsyn viser, at  Lærdansk administrerer uddannelserne i god

overensstemmelse med lovens intentioner, og der pågår en tæt, løbende dialog

imellem Herning Kommune og Lærdansk om behovet for justeringer og tilpasning af

administrativ praksis.

Samarbejdet i såvel Styregruppen som i Sagsbehandlerforum bidrager i høj grad til

at sikre smidige arbejdsgange samt sikker og effektiv drift. 


Det økonomiske tilsyn

Det økonomiske tilsyn har ikke givet anledning til alvorlige påtaler eller skærpelse af

tilsynet.

 

Sammenfattende konkluderer tilsynsrapporten, at der eksisterer et meget velfungerende samarbejde imellem Herning Kommune og leverandøren Lærdansk Herning.
 
Lærdansk stiller velvilligt oplysninger til rådighed til brug for det pædagogiske-, det administrative- og det økonomiske tilsyn, og tilsynet har ikke givet anledning til alvorlige påtaler over for leverandøren Lærdansk.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget godkender det foreliggende udkast til tilsynsrapport med henblik på, at tilsynsrapporten fremsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-33-14 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Herning Kommunes erfaringer og ideer til rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse. Notat til Beskæftigelsesregionen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Under punktet orienteres Beskæftigelsesudvalget om notatet "Herning Kommunes erfaringer og ideer til rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse".

 

Notatet er udarbejdet på foranledning af Beskæftigelsesregionen med det formål at videregive gode erfaringer til de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesregion Midtjylland har anmodet Herning Kommune om, at Kommunen bidrager med viden om erfaringer og ideer til rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse.  

 

Formålet er at videregive gode erfaringer til de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd.

 

Beskæftigelsesregionen beder Herning Kommune belyse følgende:
 

  1. Hvordan afdækker kommunen virksomhedernes behov for arbejdskraft - både aktuelt og fremadrettet

  2. Hvordan søger Herning Kommune at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft

  3. Herning Kommunes initiativer på områder, hvor det umiddelbart og/ eller på længere sigt er vanskeligt at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft

 
På baggrund af Beskæftigelsesregionens anmodning har Beskæftigelsesafdelingen udarbejdet vedlagte notat - fremsendt til Beskæftigelsesregionen den 20. oktober.

 

Af notatet fremgår det, at de beskæftigelsespolitiske aktører i Herning kommune har iværksat en række målrettede initiativer, som bidrager til at sikre, at virksomhederne har rettidig adgang til de rette kompetencer.
Initiativerne er dels et resultat af det tætte samarbejde imellem Beskæftigelsesudvalget og LBR om at sikre fælles fodslag i bestræbelserne på at sikre arbejde til Herningenserne og de rette kompetencer til virksomhederne. Dels har Jobcentret iværksat en række tiltag, som styrker den løbende inddragelse af og dialogen med de lokale virksomheder.  

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-G01-2-14 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Beskæftigelsesudvalgets studietur

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume


Forvaltningen har arbejdet videre med planlægningen af studieturen og fremlægger nu forslag til kompendium, som inspirationsmateriale forud for studieturen. Hertil kommer en orientering til udvalget omkring en række aftaler og praktiske forhold ved studieturen.
 

Sagsfremstilling

Som tidligere fremført overfor Beskæftigelsesudvalget, så har forvaltningen hentet inspiration i Hjørring Kommune, hvor Arbejdsmarkedsudvalget i april 2014 også besøgte Berlin og forud for turen fik udleveret et kompendium som inspirationsmateriale. Forvaltningen har efter aftale med Hjørring lånt dette inspirationsmateriale, som nu fremlægges overfor udvalget i en mindre revideret form.  

Materialet giver en kort introduktion til den overordnede indretning af arbejdsmarkedspolitikken i Tyskland, en præsentation af uddannelsessystemet og refomer samt forskellige typer af velfærdsmodeller. Herudover beskrives en sammenligning af den overordnede indretning af arbejdsmarkedspolitikken i Danmark og Tyskland.

 

I forhold til den videre planlægning af turen og udarbejdelse af programmet har forvaltningen lavet en aftale med Den Danske Ambassade i Berlin omkring hjælp til at lave aftaler med de steder, som er lagt ind i programmet. De konkrete aftaler er endnu ikke på plads, hvorfor programmet ikke kan fremlægges endeligt, men vil blive eftersendt til udvalget. Til udvalgets orientering laver Forvaltningen via Den danske Ambassade en aftale med en tolk, som kan oversætte i forbindelse med udvalgets besøg på jobcenter og uddannelsesinstitution.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orientering om studieturen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Lotte Mikkelsen  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer