Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 7. september 2016
Mødested: C3.17

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Lisbeth Blaabjerg  

Opfølgning på budgetkonferencen - Beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt følges op på oplægget om beskæftigelsesområdet fra Byrådets budgetkonference.

Sagsfremstilling

Oplægget fra konferencen er vedlagt denne dagsorden som bilag.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter oplægget.

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-G01-1-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen efter refusionsomlægningen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

På udvalgsmødet den 4. maj 2016 godkendte udvalget, med afsæt i det ændrede refusionssystem på beskæftigelsesområdet, at genoptage arbejdet med styrkede prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen, og godkendte den fremlagte procesplan. Udvalget præsenteres med denne sag for en status for arbejdet med prioriteringsforslag.

 

Sagsfremstilling

Der er tidligere aftalt følgende plan for arbejdet:

  1. mploy udarbejder en foranalyse
  2. Præsentation for ledergruppen i Beskæftigelsesafdelingen samt arbejde med udpegning af potentialer - temadag gennemført den 3. juni 2016
  3. Præsentation for Beskæftigelsesudvalget samt drøftelse af principper for optimering af indsatser og effekter på udvalgsmødet 13. juni 2016
  4. Videre bearbejdning i Beskæftigelsesafdelingen - med involvering af ledere og medarbejdere
  5. Udvalget involveres løbende i arbejdet med status og forslag til prioriteringer.

 

Siden mødet i udvalget den 15. august har administrationen arbejdet videre med prioriteringsforslagene. Udvalget præsenteres på mødet for status. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget drøfter den fremlagte status med henblik på bemærkninger.

Beslutning

Udvalget tog den fremlagte status til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-23-15 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Pejlemærker, prioriteringer og strategi i Beskæftigelsesområdets integrationsindsats

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Under punktet orienteres udvalget om den seneste udvikling i antallet af nyankomne flygtninge i Herning Kommune.

 

Herudover orienteres udvalget om status for implementering af ny lovgivning på flygtningeområdet, og udvalget præsenteres for forslaget til en konkret model for implementeringen.

Sagsfremstilling

Status for antallet af nytilkomne flygtninge

På mødet i august modtog udvalget en orientering om Udlændingestyrelsens reviderede skøn over antallet af flygtningen, som ankommer til Danmark i 2016, og administrationen oplyste, at man på baggrund af det reviderede skøn vurderer, at antallet af nytilkomne flygtninge vil være i størrelsesordenen 172 til 245.

 

Den aktuelle opgørelse over antallet af nytilkomne flygtninge i Herning kommune viser, at der er kommet i alt 74 flygtninge - heraf 52 voksne og 22 børn - fra 2016 kvoten. Antallet af nytilkomne er således uændret i forhold til opgørelsen på udvalgsmødet i august.

 

Herudover forventes at ankomme 10 flygtninge - heraf 7 voksne og 3 børn - i september måned. Dette tal er nedjusteret, idet forventningen hidtil har været, at der ville ankomme 12 flygtninge i september.  

 

Arbejdet med implementering af ny lovgivning på flygtningeområdet

På mødet i juni måned drøftede udvalget implementering af ny lovgivning omkring integrationsindsatsen.

 

Udvalget besluttede på mødet, at administrationen hen over sommeren holder sig ajour med lovgivningsmæssige præciseringer, og at administrationen drøfter erfaringer med netværkskommuner inden den endelige implementering besluttes. Administrationen udarbejder et oplæg til implementering til udvalgets møde i september.

 

På dette møde orienteres udvalget om status for implementering i netværkskommuner.

Beskæftigelses- og Integrationscentret indgår i en tæt dialog med Lærdansk omkring mulighederne for implementeringen, og på baggrund heraf har administrationen udarbejdet forslag til en model for implementering i Herning Kommune - forslaget præsenteres på udvalgsmødet med henblik på drøftelse.

 

 

Udvidet statistisk overblik over modtagne flygtninge i 2015 og 2016.

Udvalget besluttede ligeledes på mødet i juni, at der til dette møde udarbejdes udvidet statistisk overblik over de modtagne flygtningen i 2015 og 2016.

 

På mødet præsenteres udvalget for en udvidet, beskrivende statistik på flygtningeområdet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning,
at udvalget drøfter det på mødet forelagte forslag til implementering af ny lovgivning.

Beslutning

Udvalget drøftede det fremlagte forslag.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

 

Sagsfremstilling

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedhæftet som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

 

Bemærkninger til nøgletallene.

 

Generel bemærkning til nøgletallene

Fra juni til juli er et væsentligt antal kontant- og uddannelshjælpsmodtagere overgået fra at være kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere til at være integrationsydelsesmodtagere. Integrationsydelsesmodtagere indgår endnu ikke i opgørelserne i nøgletallene. Dette betyder, at de målinger, der indeholder kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, har et markant fald i antal / andel fuldtidspersoner fra juni til juli. Integrationsydelsesmodtagere bliver senere indarbejdet i nøgletallene.

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden juni 2015 - juni 2016 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent juni 2016: Herning (3,2%). Hele landet (3,9%)

 

Ungeledighed:

Det ses, at ungeledigheden har været faldende i både Herning og hele landet siden april 2016, men at ungeledigheden i Herning Kommune fortsat er lidt højere end landsgennemsnittet. Ungeledigheden i juli er væsentlig lavere end samme måned sidste år. Det store fald fra juni til juli skyldes sandsynligvis overgang fra kontant- eller uddannelseshjælp til integrationsydelse.

Ungeledighed juli 2016: Herning (9,6%). Hele landet (9,2%)

 

Kontant- og uddannelseshjælp: 

Herning har i hele perioden siden januar 2015 haft en væsentligt lavere andel af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed. Det ses, at både Herning og landet som helhed havde et stort fald i andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fra juni til juli. Faldet skyldes sandsynligvis overgangen fra kontant- og uddannelseshjælp til integrationsydelse for en del af målgruppen

Andel af arbejdsstyrken juli 2016: Herning (4,0%). Hele landet (4,6%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed, men Herning har i perioden maj til juli haft en andel, der er lidt højere end Vestjylland som helhed.

Andel af arbejdsstyrken juli 2016: Herning (2,1%). RAR Vestjylland (2,0%). Hele landet (2,7%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune har i perioden december 2015 til maj 2016 haft en marginalt højere andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed, men i juni 2016 var Herning på niveau med landsgennemsnittet.

Andel af arbejdsstyrken juni 2016: Herning (2,4%). Hele landet (2,4%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var lavere i maj 2016 end samme måned sidste år.

Antal forløb maj 2016: Herning (897 forløb)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget konstant i perioden, mens antallet af ledighedsydelsesmodtagere i juli 2016 var på niveau med samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner juli 2016: Fleksjob (1.137). Ressourceforløb (241). Ledighedsydelse (266)

 

Førtidspension:

Der var 104 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i juli 2016 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner juli 2016: (3.865)

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-G01-54-15 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Orientering om status på projektet Sårbare unge

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august 2015 det tværorganisatoriske udviklingsprojekt: Sårbare unge.

 

Formålet med projektet er, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Vi skal arbejde målrettet mod fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

 

Projektet blev præsenteret og drøftet på en minikonference for politikere fra de tre udvalg 15. juni 2016. Konklusionen på minikonferencen var, at forvaltningerne forpligtede sig til at fremlægge konkrete forslag til handlinger, som kan iværksættes fra 2017.

 

På Byrådets budgetkonference 29. august 2016 var der en kort præsentation af fire konkrete projekter. Disse forslag bliver nærmere uddybet nedenfor, men det skal understreges, at der stadig er tale om skitser, som hver især skal undersøges og kvalificeres nærmere. Hvis udvalgene kan tilslutte sig forslagene, sættes arbejdet i gang med henblik på, at de respektive fagudvalg på møder i december vil få præsenteret konkrete beslutningsforslag.

Sagsfremstilling

De fire projekter, som foreslås igangsat under ’paraplyen’ sårbare unge, har vidt forskelligt afsæt, indhold og retter sig mod forskellige dele af målgruppen.

 

 

 Bo – Uddannelse - Job

- Ny organisering af den specialiserede ungeindsats.

 

Projektet sigter imod, at Herning Kommune samler de kommunale hovedindsatser til unge, som har behov for en særlig uddannelses- og beskæftigelsesmæssig indsats, i en ny organisatorisk enhed med selvstændig ledelse. Enheden forankres under Beskæftigelsesudvalget for at sikre det uddannelses- og beskæftigelsesmæssige fokus.

 

Målgruppen er unge 18-29 årige, der på grund af diagnoser og funktionsniveau og på trods af aktuel social- og beskæftigelsesmæssig indsats, næppe vil blive selvforsørgende. Med en ny organisering bliver der én indgang til uddannelse, arbejde, bolig og fritid for målgruppen.

 

Indsatsen er i dag forankret i tre forskellige udvalg, to forvaltninger og tre afdelinger, herunder Center for Børn og Læring, Beskæftigelsesafdelingen og Handicap og Psykiatri, og opgaven udføres af blandt andet Knudmoseskolen, CEB’s ungeindsats, Next job, Bostøtten, Mentorstøtte og beskyttede værksteder med flere.

 

Målet er at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor rådgivning/myndighed, uddannelses-/beskæftigelsesindsats samt socialstøtte på hjemmefronten og botræning/mentorstøtte for denne afgrænsede ungegruppe forenes i én organisation, der fungerer som et samlet resultatcenter.

 

Der er ikke på forhånd fastlagt indhold i den nye organisatoriske enhed, men kun overordnede rammer for organisering og den målgruppe, som den nye enhed skal tage sig af. Omorganisering er udgangspunktet for et større tværgående udviklingsprojekt, hvor der skal udvikles nye tilgange til opgaveløsningen. Der skal etableres en projektorganisering med tværgående styregruppe på chefniveau. Fordele og ulemper ved ændret organisering vurderes frem mod fremlæggelse af beslutningsforslag. Det sker gennem inddragelse af bestyrelser, MED-udvalg med videre.

 

Projektgennemførelsen forankres under Beskæftigelsesafdelingen.

 

Unge på kanten

- En styrket og koordineret indsats i forhold til utilpassede unge.

 

En mindre gruppe unge marginaliseres i samfundet. Af mange forskellige årsager har de unge ingen mulighed for eller interesse i at integrere sig i uddannelse eller arbejde. De lever et eget liv, enten alene eller isoleret i grupper præget af kriminalitet, misbrug og i konfrontation med samfundets fremherskende normer og værdier. Der er gennem opvæksten typisk iværksat en række hjælpe- og støtteforanstaltninger i skoleregi og socialt regi, men uden den ønskede effekt. Tværtimod trækkes de unge længere og længere ind i subkulturer, nogle i bander og nogle radikaliseres.

 

Der skal i en koordineret indsats mellem Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse nedsættes en taskforce, som skal arbejde med exitstrategier for en mindre gruppe af udvalgte unge. Det sker i samarbejde med Politiet, Kriminalforsorg med flere.

 

Ud over hjælpen til de unge skal projektet have fokus på organisatorisk læring og anvise mulige nye samarbejdsformer mellem aktørerne.

 

Projektet forankres i Børn og Unge.

 

 

Pinpointe 25 familier

- En koordineret indsats omkring 25 udvalgte familier.

 

Inspirationen til projektet kommer fra det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram (SEP) iværksat af KL i efteråret 2015. En række kommuner har på forskellig vis igangsat projekter, hvor der arbejdes med tværgående sammenhæng i kommunens ydelser og indsatser på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet.

 

Projektet har ikke specifikt fokus på de sårbare unge som målgruppe, men mere fokus på kompleksiteten i det tværorganisatoriske samarbejde, som har været et centralt omdrejningspunkt for sårbare unge-projektet.

 

Konkret skal der på baggrund af en grundig dataanalyse af de mest omkostningstunge sager foretages en identifikation af de familier, hvor der i kraft af mangeartede belastningsfaktorer er iværksat en række forskellige kommunale indsatser. Indsatsen leveres typisk fra flere afdelinger og forskellige faggrupper. Det sker ud fra mange forskellige kriterier, men indsatsen er ofte ukoordineret. Borgernes ydelsesmønster skal afdækkes, og der skal på baggrund af en tværfaglig vurdering foretages en udvælgelse af 25 familier. Familierne udgør det segment, hvor indsatsen koordineres gennem bevidste valg af metoder og fælles indsatser.

 

Det er ikke nødvendigvis de dyreste sager, der er interessante, men de familier, hvor en potentialevurdering viser, at der gennem en koordineret indsats kan gives et bedre tilbud.

 

Projektet forankres i Staben for Social, Sundhed og Beskæftigelse og afvikles i samarbejde med Børn og Unge.

 

Sociale partnerskaber

- Samarbejde mellem private organisationer, frivillige, kommunale og andre offentlige aktører.

 

Løsningen af samfundets velfærdsopgaver i forhold til sårbare unge skal ikke alene betragtes som en kommunal opgave. Det er et samfundsmæssigt anliggende, som involverer mange aktører. Det er ikke kun kommunen, der sætter velfærdsdagsordenen, men vi skal være med til at understøtte borgere, borgergrupper, frivillige og private organisationer og se disse aktører som et aktiv, der indgår i et samspil omkring løsningen af den kommunale myndighedsopgave. Det vil udfordre den kommunale organisation, vores søjleopdeling, ansvarsfordelinger, styringstænkning og kræve en mere fleksibel tilpasning og understøtning af den mangfoldighed og idérigdom, der udfoldes blandt de mange aktører, som støtter op omkring de sårbare unge.

 

Der arbejdes aktuelt med to konkrete projekter, hvor der er involveret frivillige aktører og en privat fond.

 

Projekterne forankres i Handicap og Psykiatri.

 

Beslutningsforslag

I det omfang fagudvalgene tilslutter sig forslagene, vil der i forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete beslutningsforslag ske inddragelse af MED-udvalg, bestyrelser og relevante eksterne parter.

Indstilling

Direktørerne for Børn og Unge og Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at de konkrete projekter drøftes, og der tages stilling til igangsætning med henblik på udarbejdelse af beslutningsforslag.

Beslutning

Udvalget drøftede projekterne og tilslutter sig, at der arbejdes videre med projekterne.

 

Sagsnr.: 15.00.00-K01-1-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Tilsyn med kommunernes administration af rådighedsreglerne - 4. kvartal 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Med dette punkt orienteres der om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med Herning Kommunes administration af rådighedsregler i 4. kvartal 2015.

Sagsfremstilling

Tilsynet har gennemgået 25 sager vedr. jobparate kontanthjælpsmodtagere, som indeholder 31 negative hændelser, som kommunen bør handle på. Negative hændelser er eksempelvis udeblivelser fra tilbud, udeblivelser fra samtale, manglende registrering i joblog, manglende registrering af ledighed i jobnet m.fl.


På baggrund af det gennemgåede sagsmateriale vurderer styrelse, at Herning Kommune generelt har velfungerende procedure til at opfange, registrere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten. Der er ikke konstateret, systematiske fejl, men der er alene fundet enkeltstående fejl - og i 2 af de 3 fejl var det selve effektueringen af sanktionen, der ikke blev udført.

 

Samlet set finder styrelsen derfor, at resultatet af tilsynet med Herning Kommunes rådighedsadministration er tilfredsstillende.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning,

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1173-08 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Job-Bankens afrapportering for 2015

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Job-Banken er en selvejende institution, der siden 2013 har arbejdet med at integrere og fastholde sindslidende førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Herning Kommune yder et årligt tilskud til Job-Banken på 600.000 kr.

 

 

Sagsfremstilling

Job-Banken har siden 2003 hjulpet psykisk sårbare førtidspensionister i Herning Kommune med at komme ud på arbejdsmarkedet - og efterfølgende fastholde i job. Der er 436 borgere tilknyttet Job-Banken pr 31.12.2015 heraf er der en tilgang på 70 nye borgere i 2015.

 

Job-Banken har fremsendt statusmateriale, som omfatter en statusrapport, som beskriver aktiviteter og resultater for 2015. Endvidere er der vedlagt et projektregnskab, uddrag af årsrapport samt et bilag der beskriver Job-Bankens metoder, som er vedlagt dette punkt til orientering.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-9-16 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Kommunekontaktrådet (KKR Midtjylland) har på møde 16. juni 2016 behandlet udkast til Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde. Parterne indstiller forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

 

Inden for Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er det CEB beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103, der ligger inden for det rammeaftalebelagte område.

 

Der foreligger høringssvar fra Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Kommunerne og Regionen indgår årligt en Rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som kommunerne og regionen samarbejder om. Samtidig er formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen).

 

Udkast til Rammeaftale 2017 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. Dermed er der skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.

 

Kommunekontaktrådet (KKR Midtjylland) har på møde 16. juni 2016 behandlet udkast til Rammeaftale 2017. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet. Rammeaftalen skal være indgået senest 15. oktober.

 

1.    Udviklingsstrategien

Udviklingsstrategien har fokus på den faglige udvikling af de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, og skal samtidig indeholde et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Udviklingsstrategi 2017 tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at vurdere sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2017 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften.

 

Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet.

 

1.1 Fælles fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2017

I Rammeaftale 2017 har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed:

 

  • Kommunikationsområdet (tale-, høre- eller synshandicap)
  • Voksenhandicapområdet (rammepapir for KKR-målsætning)
  • Fælles metodeudvikling- og anvendelse

 

Rammepapiret på Voksenhandicapområdet er under udarbejdelse, og vil blive vedlagt som bilag til Rammeaftale 2017 efter Rammeaftalens godkendelse.

 

  

1.2 Borgere med svære spiseforstyrrelser

Til behandling i Udviklingsstrategi 2017 udmeldte Socialstyrelsen i 2015 en Central Udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser.

 

Afrapporteringen viser, at kommunerne i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med en svær spiseforstyrrelse og det samlede udbud heraf. Enkelte kommuner angiver, at de oplever udfordringer med at sikre sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til børn og unge med en svær spiseforstyrrelse og det samlede udbud heraf. Flere kommuner har fokus på at håndtere dette.

 

 

1.3 Fælles fokus på de sikrede institutioner

Kommuner og regioner har på tværs af landet i de to seneste Rammeaftaler sat fokus på tværgående koordination og udvikling af de sikrede institutioner.

 

Kommuner og regioner på tværs af landet og i den enkelte region indgår i en forpligtende dialog om følgende udviklingsområder:

 

  1. Kapacitetsudvikling på de sikrede institutioner
  2. Kerneopgaven i de sikrede institutioner
  3. Samarbejde om den unge fra indslusning til udslusning

 

 

2.    Styringsaftalen

Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen. Formålet med Styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne er afhængige af at købe og sælge på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Styringsaftalen er i alt væsentligt uændret i forhold til Rammeaftalen for 2016, herunder takstreduktionen på minimum 3 % i perioden 2015–2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, der er gennemført fra 2014 til 2015.

Dog er der sket ændringer med hensyn til opgørelse af over- og underskud som konsekvens af den nye bekendtgørelse for beregning af takster.

 

For øvrige aftaler om udvikling i taksterne henvises til Rammeaftalens side 8.

 

Udkast til Rammeaftale 2017 beror på sagen.

 

Bilag til Rammeaftalen kan findes på hjemmesiden http://rammeaftale.viborg.dk/Rammeaftale/Rammeaftale-2017. Styringsaftalens bilag 1 (tilbudsviften) og bilag 3 (oversigt over pladsantal) udarbejdes efterfølgende og er først tilgængelige på Rammeaftale-sekretariatets hjemmeside primo 2017.  

 

Høring

Udkast til Rammeaftale 2017 har været i høring i Handicaprådet. Høringssvaret er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at Beskæftigelsesudvalget drøfter Handicaprådets høringssvar,
at Beskæftigelsesudvalget godkender udkast til Rammeaftale 2017 på det specialiserede social- og undervisningsområde.

 

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Udvalget modtog en kort orientering om DI's måling af kommunernes erhvervsklima.