Dagsordener og referater

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 4. oktober 2017
Mødested: C3.40

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1719-10 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Nøgletal på beskæftigelsesområdet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Udviklingen i nøgletallene på beskæftigelsesområdet følges løbende, og behovet for korrigerede handlinger i forhold til opfyldelse af de politiske målsætninger drøftes.  

Sagsfremstilling

Det webbaserede nøgletalsark kan ses på www.herning.dk under "Arbejde og ledighed". På samme side findes en rapport, der viser et resumé af de seneste nøgletal. Følgende bemærkninger tager afsæt i denne rapport, der er vedlagt som bilag.

 

Det webbaserede nøgletalsark vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

 

Bemærkninger til nøgletallene.

Generel bemærkning til nøgletallene:

Viborg er ikke længere med i RAR Vestjylland, hvilket nu slår igennem på alle opgørelser, hvor RAR Vestjylland indgår fra januar 2017 og frem. Dette har betydning for eksempelvis udregningen af offentligt forsørgede unge målt i andel af arbejdsstyrken.

 

Jobindsats har kun tal på a-dagpengeområdet frem til juni 2017. A-dagpengeopgørelser i nøgletallene for juli 2017 indeholder derfor blot en kopi af data fra juni 2017.  

 

Ledighed:

Det ses, at Herning i perioden juli 2016 - juli 2017 har haft en lavere bruttoledighedsprocent end landet som helhed.

Ledighedsprocent juli 2017: Herning (3,5%). Hele landet (4,1%)

 

Ungeledighed:

Det ses, at Herning i juli 2017 havde en lavere andel unge offentligt forsørgede end RAR Vestjylland, og en andel lidt højere end landet som helhed

Unge offentligt forsørgede i andel af arbejdsstyrken juli 2017: Herning (12,3%). RAR Vestjylland (13,5%). Hele landet (11,8%)

 

Det ses, at ungeledigheden i Herning i juli 2017 var højere end landsgennemsnittet, men lidt lavere end for RAR Vestjylland. Ungeledigheden i juli 2017 var lavere end samme måned sidste år.

Ungeledighed juli 2017: Herning (9,5%). RAR Vestjylland (9,6%) Hele landet (8,6%)

 

Kontant- , uddannelseshjælp og integrationsydelse: 

Herning har siden august 2016 haft en lavere andel af kontanthjælp- , uddannelseshjælp- og integrationsydelsesmodtagere i arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken august 2017: Herning (4,7%). Hele landet (4,9%)

 

Forsikrede ledige:

Herning har i hele perioden haft en lavere andel af personer på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse end landet som helhed, men de seneste måned lidt højere end RAR Vestjylland

Andel af arbejdsstyrken juli 2017: Herning (2,0%). RAR Vestjylland (1,9%). Hele landet (2,7%)

 

Sygedagpenge:

Herning Kommune havde i juli 2017 en andel af sygedagpengemodtagere i arbejdsstyrken, der var på niveau med landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken juli 2017: Herning (2,0%). Hele landet (2,0%)

 

Den samlede mængde af sygedagpengesager i Herning Kommune var lavere i juni 2017 end samme måned sidste år.

Antal forløb jun 2017: 830 forløb

 

Jobafklaringsforløb:

Herning Kommune har siden august 2016 haft en højere andel af personer i jobafklaringsforløb i andel af arbejdsstyrken end landet som helhed.

Andel af arbejdsstyrken august 2017: Herning (0,9%). Hele landet (0,6%)

 

Fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb:

Det ses, at antallet af fleksjob og ressourceforløb er steget næsten uafbrudt i perioden, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere var i august 2017 højere end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner august 2017: Fleksjob (1.196). Ressourceforløb (273). Ledighedsydelse (246)

 

Førtidspension:

Der var 87 færre fuldtidspersoner, der modtog førtidspension i august 2017 end samme måned sidste år.

Antal fuldtidspersoner august 2017: 3.779

 

Integrationsområdet:

Vedhæftet dette punkt er en rapport med nøgletal for integrationsområdet i Herning Kommune. Rapporten kan også findes på nøgletalssiden på herning.dk

Rapporten kan ikke opdateres inden udsendelse af dagsorden, da der først foreligger nye nøgletal på integrationsområdet efter 1. oktober. En opdateret rapport vil derfor blive omdelt på udvalgsmødet. Nedenstående opgørelser er derfor baseret på data for september 2017.

 

Det ses, at antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet er øget med 2 procentpoint i perioden august 2016 til august 2017. Stigningen i antal borgere omfattet af integrationsprogrammet er dog aftagende, og den samlede bestand har været næsten konstant siden februar 2017.

Antal borgere august 2017: 408

 

Det ses, at størstedelen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i det seneste år kommer fra Syrien, ligesom størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet kommer fra Syrien.

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet med syrisk statsborgerskab aug 2017: 67,9

 

Det ses, at størstedelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet er i aldersgruppen 18-29 år.

Andel af borgere omfattet af integrationsprogrammet i aldersgruppen 18-29 år august 2017: 46%

 

Særligt om sygedagpenge og jobafklaring:

Vedlagt dette punkt er en analyse af jobafklarings- og sygedagpengeforløb. Rapporten vil blive gennemgået på mødet.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Projekt den ny fastholdelsesrådgiver

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 X

 X

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Ansøgningen til STAR - puljen " Sammen om fastholdelse" fremlægges i dette punkt for udvalget til orientering. Herning Kommune har modtaget tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om et tilskud på 800.000 kr. for perioden 01.10.17 -31.12.2018. Målgruppen for projektet er alle nye sygedagpengemodtagere, som er sygemeldte fra beskæftigelse med et forventet sygefravær på mere end 8 uger. 1. samtale afholdes på virksomheden med deltagelse af borger, virksomhed og den ny fastholdelsesrådgiver, som både er myndighedssagsbehandler og fastholdelseskonsulent.

Sagsfremstilling

Baggrund:

I Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse (CEB) er opgaven med sygedagpengeopfølgning og samarbejde med borgerne om jobfastholdelse og tilbagevenden til job, forankret i Sygefravær og Jobfastholdelse. Myndighedssagsbehandler har den primære del af myndighedsarbejdet og har været placeret i teams med jobkonsulenter og fastholdelseskonsulenter.

CEB har i mindre skala arbejdet i retning af ny fastholdelsesrådgiver, idet der har været mulighed for, at virksomheder henvender sig om inddragelse af fastholdelseskonsulent og der er løbende blev orienteret om dette via kvartalsmail til offentlige og private virksomheder. 2 medarbejdere har arbejdet som både myndighedssagsbehandler og fastholdelseskonsulent i egne sager.

I hovedparten af sagsforløbene sker dialogen mellem borger og myndighedssagsbehandler på CEB.

 

Formål med Projektet:

Formålet med projektet er at afprøve en model for sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse, hvor den første opfølgningssamtale afholdes på sygemeldtes arbejdsplads med deltagelse af borger, arbejdsgiver og kommune. Modellen skal bidrage til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til sin arbejdsplads og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet.

 

Målgruppe for Projektet:

Målgruppen for projektet er alle nye sygedagpengemodtagere, som er sygemeldte fra beskæftigelse med et forventet sygefravær på mere end 8 uger*. Alvorligt syge og sygemeldte, hvor arbejdspladsen vurderes, at være årsag til sygemeldingen undtages. Det vurderes, at der gennemsnitlig kommer 123 sygemeldte fra job pr. måned, som er i målgruppen svarende til 1845 sygemeldte i den 15 måneders projektperiode.

Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag og

 

Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

 

Projekt Ny Fastholdelsesrådgiver:

Projektmidlerne og midler fra prioriteringsarbejdet er anledningen til at tage det store spring over i den ny fastholdelsesrådgiver, som er stillingsbetegnelsen for medarbejdere der håndterer opgaven som både myndighedssagsbehandler og som fastholdelseskonsulent. Det vil sige, at den ny fastholdelsesrådgiver gennemfører samtaler på virksomhederne med arbejdsgiver og medarbejder om en fastholdelsesplan, som der efterfølgende følges op på.  Alle sagsbehandlere beskæftiget med sygeopfølgning kompetenceudvikles til at løfte opgaver som ny fastholdelsesrådgiver.

 

Udover formkravet med 1. samtale på virksomheden, forventes der i CEB, at al mødeaktivitet afvikles i virksomheden for at fremme at borger og arbejdsgiver er ligestillede samarbejdspartnere, som sammen med fastholdelsesrådgiveren udvikler og følger op på den fælles plan. Der forventes en styrket effekt af sagsarbejdet i form af hurtigere iværksættelse af optræningsplaner i virksomhederne og tidligere genoptagelse af arbejdet som følge heraf. Mere kvalitet i sagsarbejdet vil også være afledt af, at færre medarbejdere involveres, koordineringsopgaven bliver mindre og samarbejdsrelationerne til borger og virksomhed bliver mere enkel.

 

Efter omlægningen vil det være muligt at afholde alle 1. gangs samtaler med borgere i kategori 2 og 3 på virksomhederne og umiddelbart træffe myndighedsbeslutninger i forbindelse hermed.

 

Kompetenceudvikling:

Der er i CEB med virkning fra 1. august 2017 igangsat en gennemgribende udviklings- og omstillingsproces. Det betyder, at 22 medarbejdere skal kompetenceudvikles til nye fastholdelsesrådgivere. Alle i berørte stillinger har gennemført en forventningsafstemning med nærmeste leder. Der udarbejdes plan for kompetenceudvikling samt tidsplan for overgang til de nye opgaver. Omlægningsplanen forudsætter, at der er 5 medarbejdere parat til at indgå i den nye funktion som fastholdelsesrådgiver pr 1. oktober jævnfør projektet. Efterhånden som alle medarbejdere på sygedagpengeområdet er kompetenceudviklet skal øvrige sagstyper også håndteres af fastholdelsesrådgivere. Det drejer sig om sygemeldte fra A-kasse, sager hvor sygemelding kan henføres til virksomheden eller sager hvor borgere eller virksomheden ikke vil afholde møderne på virksomheden.  

Økonomi

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen om projektet "den ny fastholdelsesrådgiver" ved Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelse tages til efterretning,
at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på 200.000 kr. i 2017 og 600.000 kr. i 2018.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-A00-2-17 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Småjobs i Drift & Service

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Med dette punkt orienteres om samarbejdet med Drift & Service i forhold til etablering af småjobs i afdelingen, og Udvalget ansøges samtidigt om medfinansiering af projektet i en 3-årig periode.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 13. september blev der orienteret om arbejdet med at opprioritere indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Herunder etablering af småjobs i lokale virksomheder. Altså jobs startende med lavt ugentligt timetal. Småjobs skal gerne give de ledige på kanten af arbejdsmarkedet nye kompetencer og dermed øge deres chance for at komme tættere på at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

For at stimulere efterspørgslen på småjobs er Beskæftigelsesafdelingen ved at lave en samarbejdsaftale med Drift & Service om etablering af et antal faste småjobs i afdelingen. Samarbejdsaftalen rummer også praktikker, kompetenceafklaring og -opkvalificering i Drift & Service, som forberedelse til varetagelse af småjobs.

 

Samtidig er det tanken, at Drift & Service skal fungere som træningsbane for borgere på kanten ved at tilbyde praktik og opkvalificering til borgerne i målgruppen og herved understøtte, at de bliver i stand til at varetage småjobs.

 

Drift & Service er en stor kommunal driftsenhed og har i forvejen arbejdet meget med kompetenceafklaring og opkvalificering af egne medarbejdere, og disse erfaringer kan der med fordel bygges videre på i forhold til afklaring og optræning af borgere i projektet. Samtidig er Drift & Service allerede en vigtig partner i den aktive beskæftigelsesindsats. I Drift & Service er der desuden et stort netværk og branchekendskab, der med fordel kan bringes i anvendelse i forhold til at hjælpe borgerne i projektet videre ud på arbejdsmarkedet.

 

Samarbejdsaftalen er under udarbejdelse af projektets ejerkreds, der består af repræsentanter fra Drift & Service, 3F Midtjylland og Beskæftigelsesafdelingen.

 

Første udkast til samarbejdsaftalen er vedlagt dette punkt. Det skal bemærkes, at der er tale om et udkast, og at samarbejdsaftalen løbende vil blive tilpasset og justeret undervejs. Samarbejdet forventes at blive indfaset gradvist. På samme måde er dimensioneringen af projektet ikke lagt fast, og den forventes ligeledes tilpasset undervejs.

 

I det følgende gennemgås samarbejdsaftalens hovedelementer, som de ser ud for nuværende.

 

Samarbejdet er en del af indsatsen i det nyoprettede JobPlus’ projekt ”Småjobs”. JobPlus har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor de borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet og herunder også fokus på oprettelse af småjobs i projekt ”Småjobs”.

 

Samarbejdet har foruden at få flere borgere i selvforsøgelse til formål at skabe læring, afprøvning og udvikling af modeller for kompetenceafklaring og opkvalificering, der kan udvides til andre brancher og målgrupper.

 

Det forventes, at der etableres et fast antal småjobs i Drift & Service. JobPlus udvælger i samarbejde med Drift & Service deltagerne til projektet, og JobPlus sikrer, at deltagerne er klar til at indgå i projektet.

 

Der ansættes to medarbejdere i Drift & Service, der får ansvaret for optræning og ledelse af de borgere, der indgår i projektet.

 

Forud for ansættelse i et småjob i Drift & Service kan borgeren deltage i virksomhedspraktik i Drift & Service. I løbet af praktikken afklares borgeren i forhold til, hvilke funktioner / opgaver pågældende vil kunne løse i et småjob, og samtidig skal praktikken også fungere som optræning og klargøring til varetagelse af et småjob, og som en del af dette skal borgeren realkompetencevurderes.

 

Samtidig skal borgeren også via praktikken få et indtryk af arbejdsopgaverne i Drift & Service, og Drift & Service skal gennem praktikken vurdere, om borgeren egner sig til ansættelse i et efterfølgende småjob i afdelingen eller på en anden arbejdsplads.

 

Borgeren bliver tilknyttet en af de to ansatte projektmedarbejdere i Drift & Service, der også fungerer som borgerens mentor i praktikken, og relationen mellem borger og kontaktperson bliver omdrejningspunktet i forløbet.

 

I forbindelse med udvælgelsen af opgaver til såvel praktikker som småjobs er det vigtigt, at bemærke, at borgere i praktik og i småjobs alene vil løse opgaver for Drift & Service, der ellers ikke ville blive løst. Småjobsene i Drift & Service bliver med andre ord rettet mod opgaver, der i dag ikke løses af Herning Kommune, og vil således ikke være i konkurrence med de opgaver og de ansatte, der i dag er indeholdt i Drift & Services opgaveløsning.

 

Målet for den enkelte deltager i projektet er at opnå varig selvforsørgelse. Via projektet kompetenceafklares og opkvalificeres den enkelte deltager til enten at gå i småjobs i Drift & Service eller på andre arbejdspladser med henblik på varig selvforsørgelse. Det er meningen, at ansættelsen i et småjob skal fungere som et springbræt til ansættelse med et højere timetal / fuldtid. Ved at løse konkrete arbejdsopgaver bliver borgeren afklaret i forhold til evner og færdigheder, og samtidig bliver borgeren forhåbentligt styrket i troen på egne evner.

 

Elementerne i et forløb er illustreret i nedenstående figur:

 

 

 

Økonomi

I det første udkast til samarbejdsmodel arbejdes der med følgende foreløbige skøn over og forslag til projektets samlede økonomi:

 

 

I det videre arbejde med samarbejdsmodellen vil der også blive arbejdet videre med økonomien - herunder både udgifts- og finansieringsdelen. I dette arbejde indgår også arbejdet med en økonomisk model for implementering i den løbende drift efter den 3-årige forsøgsperiode.

 

Udvalget ansøges om medfinansiering af projektet på i alt 2,4 mio. kr. fordelt med 800.000 kr. i hvert af årene i den 3-årige projektperiode, der løber fra 2017 - 2020. Medfinansieringen kan finansieres af udvalgets pulje til forebyggelse og omstilling - konto 05.72.99, hvor der er udisponerede midler. 

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at udvalget tager orienteringen til efterretning,

 

at udvalget bevilger i alt 2,4 mio. kr. til medfinansiering af projektet, fordelt med 200.000 kr. i 2017, 800.000 kr. i 2018, 800.000 kr. i 2019 og 600.000 kr. i 2020.

Beslutning

Udvalget godkender samarbejdet med Drift & Service om småjobs, og udvalget godkender samtidigt, at der arbejdes videre med udvikling af modellen.

 

Udvalget bevilger i alt 2,4 mio. kr. til medfinansiering af projektet, fordelt med 200.000 kr. i 2017, 800.000 kr. i 2018, 800.000 kr. i 2019 og 600.000 kr. i 2020.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Lone Pedersen  

Politisk budgetopfølgning pr. 31. august 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Sagsresume

Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 31. august 2017, samt tilgængelig viden om aktivitetsniveauet.

 

Sammenfattende viser opfølgningen et forventet forbrug på serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse på 1.262,7 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mere end det korrigerede budget (inkl. genbevillinger). Dette svarer til en afvigelse på -0,2%.

 

Budgetrammen må dog forventes at blive forhøjet med 15.000 kr., når de forventede rammekorrektioner jf. Lov og Cirkulæreprogrammet godkendes af Byrådet og indarbejdes i budgetrammen for 2017 (DUT).

Sagsfremstilling

Det forventede regnskab sammenholdt med det korrigerede budget fremgår af nedenstående skema, samt af vedlagte bilag:

 

 

Det samlede forventede regnskab indeholder flere elementer:

 

Servicedriftsudgifter - et forventet forbrug der er 4,2 mio. kr. lavere end budgettet. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug til Midlertidig boligplacering af flygtninge, hvilket skyldes at refusionsreglerne for området er ændret efter budgetlægning til 2017, samt at der er kommet færre flygtninge end forventet.
  • Lavere forbrug for Produktionsskoler som følge af, at der har været færre elever i 2016 end forudsat i budgettet til 2017.
  • Højere forbrug for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) end forudsat i budgettet. Antallet af STU elever forventes i 2017, at blive højere end forudsat i budgettet. STU budgetteres og bogføres to steder i budgettet / regnskabet. Der forventes et højere forbrug begge steder.
  • Der forventes et lavere forbrug for Beskyttet beskæftigelse. Det lavere forbrug skyldes, at der er ca. 13 fuldtidspersoner færre indskrevet i tilbuddet, end forudsat ved budgetlægning til 2017. Budget som følge af lavere belægning søges overført til enhedens LAB tilbud, hvor der er tilsvarende overbelægning.

 

Budgetgaranti - et forventet forbrug der er 0,5 mio. kr. lavere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

  • Højere forbrug for Driftsudgifter til introduktionsprogram og introduktionsforløb mv. Merforbruget skyldes, at indtægt for grundtilskud til flygtninge mv. har været lavere end forventet ved budgetlægning.
  • Lavere forbrug til forsørgelsesydelse for Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Mindreforbruget til forsørgelse skyldes, at antallet af ydelsesmodtagere har været lavere end forventet ved budgetlægning.
  • Der er ved udgangen af august 2017 udbetalt 512.317 kr. til fem personer i forbindelse med repatriering. Forventet regnskab for repatriering går dog i nul, da der er 100 % statsrefusion til repatriering.
  • Lavere forbrug til førtidspension. Mindreforbruget skyldes at antallet af ydelsesmodtagere har været lavere end forventet ved budgetlægning.
  • Højere forbrug til kontant- og uddannelseshjælp. Merforbruget skyldes, at antallet af ydelsesmodtagere har været højere end forventet ved budgetlægning.
  • Højere forbrug for ressource- og jobafklaringsforløb. Det højere forbrug skyldes primært en større stigning i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, end forudsat ved budgetlægning.
  • Højere forbrug for ledighedsydelse. Det højere forbrug skyldes primært, at antallet af fuldtidspersoner der modtager ledighedsydelse er højere, end forudsat ved budgetlægning.
  • Lavere forbrug for driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Det lavere forbrug skyldes prioriteringen i anvendelse af overførslerne fra 2016 til 2017. De overførte midler fra 2016 er prioriteret til forskellige tiltag på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvorfor midlerne ikke anvendes fuldt ud i 2017.

 

Aftale (DUT) - et forventet forbrug der er 8,4 mio. kr. højere end budgetteret. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug for sygedagpenge. Det lavere forbrug skyldes en reduktion i antallet af ydelsesmodtagere.
  • Højere forbrug på fleksjob. Det højere forbrug skyldes primært flere ydelsesmodtagere end forudsat ved budgetlægning.
  • Højere forbrug på beskæftigelsesordninger, hvilket hænger sammen med det samlede større forbrug på STU.

 

 

Beskæftigelsestilskudsområdet - et forventet forbrug der er 1,0 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet. De væsentligste afvigelser er:

  • Lavere forbrug for dagpenge til forsikrede ledige end forudsat i budgettet. Antallet af ydelsesmodtagere opgjort i fuldtidspersoner forventes ligeledes at falde, set i forhold til regnskab 2016.
  • Lavere forbrug for beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Det lavere forbrug skyldes, at færre ledige ansættes med løntilskud i offentlige institutioner. Der er dog stigende udgifter til Personlig assistance til handicappede i erhverv på funktionen.

 

Forudsætninger for budgetopfølgningen:

Det bemærkes, at budgetopfølgningen er udarbejdet på baggrund af bogført forbrug pr. 31. august 2017, samt tilgængelig viden om årets aktivitetsniveau. Der er i opfølgningen ligeledes taget højde for forventet forbrug samt aktivitet for resten af året.

 

Det bør dog fremhæves, at det forventede regnskab for 2017 er behæftet med en vis usikkerhed, hvilket skyldes refusionsreformen der trådte i kraft fra 2016. Efter refusionsreformen er trådt i kraft er det ikke længere muligt at lave en faktisk beregning af refusion, ud fra de forventede udgifter til forsørgelsesydelser mv. Dette skyldes at refusionen nu ændres over tid på tværs af ydelsestyper (refusionstrappen). Udfordringen er særligt stor for de forsørgelsesydelser der er omfattet af overgangsordninger (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse), da de kommunale nettoudgifter til overgangsordningerne er stigende over tid.

 

Den stigende udgiftsprofil for refusionsreformen udgør i denne sammenhæng et væsentligt usikkerhedsmoment.

 

Endeligt skal det nævnes, at beskæftigelsesudvalgets forslag til budget for 2017 i forbindelse med budgetvedtagelsen blev reduceret med ca. 12,271 mio. kr. Udgifterne i 2017 har dog været lavere end forventet ved budgetlægning, hvilket primært skyldes et betydeligt fald i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

 

Handling på baggrund af budgetopfølgningen:

Idet prognosen for udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere med tilhørende udgiftsprofil på dette tidspunkt er behæftet med nogen usikkerhed, anbefaler administrationen, at der ikke sker tilpasning af områdets budgetramme på baggrund af denne opfølgning.  

 

Det indstilles dog, at der sker en intern budgetomplacering som følge af fald i antallet af borgere i Beskyttet Beskæftigelse efter Serviceloven. Det indstilles at midlerne vedr. faldende indskrivning overflyttes fra CEB's Servicelovtilbud Beskyttet beskæftigelse til LAB tilbud. Overflytning af midler til LAB tilbud, sker som følge af tilsvarende merindskrivning i CEB's LAB tilbud. Den interne budgetomplacering dækker således kapacitetstilspasning for 2017, hvor beløbet udgør 1.510.000 kr.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at der sker en intern budgetomplacering på 1.510.000 kr. fra CEB's Servicelovstilbud til CEB's LAB tilbud, som følge af kapacitetstilpasning for 2017,
at budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede budgetopfølgning, som behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. oktober 2017 og i Byrådet den 31. oktober 2017.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.20.00-P20-1-16 Sagsbehandler: Bodil Clark  

Status på LISES projektet

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune indgik den 1. marts 2016 i et ambitiøst innovationsprojekt, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, KL, Holstebro Kommune og Herning Kommune. Projektet løber frem til 29. februar 2020. Beskæftigelseschef Carsten Lagoni orienterer om status på projektet.

Sagsfremstilling

På Beskæftigelsesudvalgets møde den 20. januar 2016 blev der orienteret om innovationsfondsprojektet i daglig tale Projekt LISES (som står for "Local Innovation in Social and Employment Services" eller Innovation i Beskæftigelsesindsatsen).

 

Projektet har et samlet budget på 11,1 mill.kr. hvoraf Innovationsfonden bidrager med 8,3 mill.kr.  I 2017 er projektet udvidet med Gladsaxe, Aarhus Vesthimmerland og Silkeborg Kommuner.

 

En af de store udfordringer for Danmark er "Kan vi gøre det bedre for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet?".

 

Formålet med projektet er - i tæt samarbejde mellem forskning og praksis - at udvikle nye velfærdsløsninger i beskæftigelsesindsatsen, som kan styrke arbejdsmarkedsdeltagelse for udsatte.

 

Der er flere samfundsmæssige gode grunde til at fokusere på dette: Økonomisk bæredygtighed, demografiske udfordringer med en aldrende befolkning og international konkurrence, som gør det stadig vanskeligere at omfordele ressourcer mellem borgere i beskæftigelse og borgere uden for arbejdsmarkedet. Endvidere er det vigtig at sikre, at udsatte borgere og deres familier ikke ekskluderes fra samfundet med de negative konsekvenser, det kan have for både samfund og den enkelte borgers livssituation.

 

Trods utallige reformer, der indeholder både understøttende og disciplinerende elementer, har succesen med at få denne gruppe af mere udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet hidtil været begrænset. Det er i det lys, at projektet søger at udvikle nye metoder og tilgange i implementeringen af beskæftigelsesindsatser over for udsatte grupper. Indsatser som i højere grad både kan involvere medarbejderne i at udvikle nye indsatser og inkludere borgernes eget perspektiv.

 

Det er således projektets antagelse, at borgerens rolle og mulighed for deltagelse i at udvikle indsatserne, er af afgørende betydning for at opnå målet om en øget arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

Der er fokus på mødet mellem sagsbehandler og borger. Desuden vil projektet have et fokus på betydningen af helhedsorientering i samarbejdet mellem forskellige områder og aktører. Dette føres videre til samarbejdet med virksomhederne, som synes af afgørende betydning for succesfulde indsatser.

  

Det er målet, at der bliver udviklet nye typer af løsninger, som kan implementeres og testes undervejs i projektperioden.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1862-07 Sagsbehandler: Pernille Bertel  

Meddelelser til og fra formanden og udvalgets medlemmer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 x

 

 

 

 

 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Udkast til mødekalender for BSK 2018 blev uddelt. Mødekalenderen kommer på som punkt på næste møde i udvalget.

 

Udvalget drøftede kort dagens møde om Sårbare Unge. I mødet deltager Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

 

Jørn Vedel Eriksen orienterede om, at han er blevet kontaktet af studerende fra Arhus Universitet, der arbejder på en bred analyse af Herning kommune.

 

Det blev aftalt, at der på næste møde i udvalget er sag på om evaluering af arbejdet i Beskæftigelsesrådet.