Dagsordener og referater

Udvalg: Udsatteråd
Mødedato: 18. juni 2013
Mødested: Lyngbyen - Lyngens Kvarter 244,

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Optælling af hjemløse i Herning Kommune, uge 7 2013

Sagsfremstilling

Rambøll har afleveret en rapport om hjemløsestrategien til social- og integrationsministeriet. Her har man blandt andet foretaget den seneste optælling af antallet af hjemløse i Herning Kommune. Tallene er blevet leveret til direktøren for SSB på foranledning af formanden for social- og sundhedsudvalget Anne Marie Søe.
Leder af hjemløseteam Tina Ladefoged Hansen orienterer.

Indstilling

Indstilling:

Til orientering

Beslutning

Tina orienterede om projekt hjemløseteam i forbindelse med evaluering af projektet.
Baggrunden for projektet, dets formål samt dets forløb blev fremlagt for rådet.
Tina informerede om de seneste hjemløsetal samt årsager og forklaringer på antallet af
hjemløse. 45 hjemløse er kommet i egen bolig i projektperioden.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Etablering af frivillig ordning med sociale guider i Borgerservice

Sagsfremstilling

Rådet efterlyste på udsatterådsmødet d. 21/3 etablering af frivillig ordning med sociale guider til at hjælpe udsatte borgere med kontakten til kommunen. Henrik orienterer.

Indstilling

Indstilling:

Til orientering.

Beslutning

Ordningens praktiske setup blev drøftet af rådet.
Tanken er, at de frivillige skal bevæge sig rundt i borgerservice og spotte de udsatte og
tilbyde assistance. Ordningens overordnede formål er, at den udsatte borger får ordnet
sit ærinde på kommune. Derudover antages den at udmønte sig i øget tryghed både for
den udsatte borger samt de øvrige borgere og personalet i borgerservice.
Ordningen skal udformes i praksis og udbredes til relevante tilbud i Herning Kommune.
Udsatterådet har nedsat en arbejdsgruppe til at udforme ordningen. Der skal bla. rekvireres et antal frivillige med mod på opgaven.
Anne Mette er formand for arbejdsgruppen.
Der skal etableres et formelt samarbejde med repræsentanter fra borgerservice. Henrik
kontakter borgerservice.
Ordningen kan starte som et forsøg med efterfølgende evaluering.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Undersøgelse af udsættelser

Sagsfremstilling

Udsatterådet efterspurgte på mødet d. 21/3 en undersøgelse af udsættelser i Herning Kommune de seneste tre år. Henrik orienterer.

Indstilling

Indstilling:

Til orientering.

Beslutning

Henrik informerede om udsættelser i Herning Kommune.
Rådet drøftede de konsekvenser, som udsættelser har, herunder de konsekvenser,
som ikke umiddelbart lader sig registrere på kort sigt.
Proceduren vedr. boligselskabernes underretning til kommunen blev drøftet. Rådet efterlyser ændrede procedurer.
Hvorledes fungerer ordningen i.f.t. private udlejere? Bliver kommunen også informeret
om fare for udsættelser?
Udsatterådet har udtrykt ønske om at høre mere om kommunens procedurer i.f.m. udsættelser.
Hvad foretager man sig i det øjeblik, at man modtager en henvendelse fra et
boligselskab om manglende betaling?
Henrik inviterer relevant medarbejder fra forvaltningen til næste møde den 24/9.
Rådet ønsker en beskrivelse af et typisk udsættelsesforløb samt hvilke udgifter, der
normalt er forbundet hermed? Henrik undersøger.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Uddeling af værktøj til byens narkomaner

Sagsfremstilling

Rådet bedes drøfte uddeling af værktøj til byens narkomaner fremadrettet.

Indstilling

Indstilling:

Til drøftelse.

Beslutning

Rådet drøftede, på foranledning fra Lars, mangel på rene kanyler.
For nogle misbrugere er de to sæt, som de maksimalt kan få udleveret på varmestuen,
ikke tilstrækkeligt.
Anne Mette undersøger baggrunden for fastsættelse af den øvre grænse. Kan loftet
hæves, således at misbrugerne kan få udleveret flere sæt kanyler?

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Inddragelse af private virksomheder i frivillige beskæftigelsestiltag

Sagsfremstilling

Udsatterådet forpligtede sig på det seneste møde til at undersøge og overveje, hvorledes private virksomheder kan inddrages i frivillige beskæftigelsestiltag.

Rådet drøfter evt. forslag til tiltag.

Indstilling

Indstilling:

Til drøftelse.

Beslutning

Rådet drøftede forskellige beskæftigelsestiltag for udsatte borgere.
Svend Arne informerede om Søndre Lundgård, som en mulig ramme for et frivilligt beskæftigelsestilbud.
Henrik drøfter muligheden med Ejnar Tang.
Rådet drøftede etablering af socioøkonomiske virksomheder.
Svend Arne fortalte om en idé fra Møltrup. De kunne være interesseret i etablering af en
socioøkonomisk virksomhed i Herning Midtby (Slagter, bager m. tilhørende Café el.
lign.).
Fællesbo har også planer om etablering af en socioøkonomisk virksomhed i Gullestrup.
Rådet drøftede mulighederne for tværfagligt samarbejde på tværs af tilbud og aktører
(Boligselskab, tilbud og kommune).
Henrik drøfter med Ejnar Tang og Socialpsykiatrisk Center.
Rådet drøftede desuden forskellige muligheder for etablering af socioøkonomisk virksomhed samt frivillig beskæftigelse.
Rådet forpligter sig til at holde hinanden opdateret omkring socioøkonomisk virksomhed.

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-13 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Evt.

Indstilling

Indstilling:

Til drøftelse.

Beslutning

Rådet drøftede ekskursion, med det formål, at indhente erfaringer fra socioøkonomiske
virksomheder den 19/11. Utopia i Holstebro blev bl.a. nævnt som en mulig destination.
Henrik undersøger socioøkonomiske virksomheder, som kunne være et besøg værd.