Dagsordener og referater

Udvalg: Udsatteråd
Mødedato: 14. juni 2016
Mødested: Lokale A3.31

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Godkendelse af referat fra møde i Udsatterådet den 26. januar 2016 og af referat fra mødet den 5. april 2016

Indstilling

Det indstilles

at Udsatterådet godkender referaterne fra møderne i Udsatterådet den 26. januar og den 5. april 2016

Beslutning

Referaterne fra møderne i Udsatterådet den 26. januar og den 5. april 2016 blev godkendt uden bemærkninger.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Præsentation af ny leder af Psykiatri, misbrug og udsatte i Handicap og Psykiatri

Sagsfremstilling

René Frahm Jørgensen startede den 1. april 2016 som ny leder af Psykiatri, Misbrug og Udsatte (PMU) i Handicap og Psykiatri. René deltager i mødet for at præsentere sig selv, hilse på Udsatterådets medlemmer og præsentere og indgå i dialog om hans tanker på PMU-området, med fokus på udsatteområdet.

Indstilling

Det indstilles,

at Udsatterådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

René Frahm Jørgensen præsenterede sig selv og gav en status for området. Efterfølgende rejste Udsatterådet flere emner, bl.a:

 

  • Forebyggelse
    Der er vigtigt at tage hånd om udfordringer så tidligt som muligt i borgernes liv. Der ønskes mere fokus på miljø og social arv. Der mangler information i denne sammenhæng, bl.a. ift. hvem man skal henvende sig til, hvis man som borger eller ansat ønsker hjælp eller vejledning?
  • Manglende helhedsorienteret indsats
    Der er for mange sagsbehandlere. En anden tilgang kunne være at have én koordinerende sagsbehandler/kontaktperson – evt. reserveret til længerevarende sager.
  • Projekter
    Forslag om at gennemføre projekter til afprøvning af alternative løsninger på udfordringer på området
  • Rekruttering
    Det er også vigtigt at se på ansøgernes menneskelige egenskaber ifm. rekruttering
  • Overgang fra barn til voksen
    Der ønskes mere fokus på udfordringerne ifm. overgangen fra barn til voksen, der bl.a. skyldes forskellig lovgivning for de to målgrupper
  • Psykiatristrategi
    Onsdag den 15. juni behandlede Social- og Sundhedsudvalget udkast til ny strategi for det socialpsykiatriske område. Udkastet, der blev godkendt som indstillet, sendes t.o. til Udsatterådet sammen med referatet.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Blå Kors Danmarks renovering af bygningerne i Bethaniagade - herunder opførelse af skæve boliger

Sagsfremstilling

René Frahm Jørgensen giver orientering om status i sagen.

Indstilling

Det indstilles

at Udsatterådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

René Frahm Jørgensen fortalte, at renoveringen af bygningerne i Bethaniagade er på stand by. Udsatterådet tog orienteringen til efterretning.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Orientering om arbejdet med implementeringen af misbrugsstrategien

Sagsfremstilling

Arbejdsgruppen, der er nedsat for at drive processen ift. implementering af misbrugsstrategien ”Rammerne for en ny strategi på misbrugsbehandlingsområdet”, var vært for en workshop fredag den 29. april 2016 om det videre arbejde med implementeringen af misbrugsstrategien. Med baggrund i arbejdsgruppens indsats og drøftelserne på workshoppen, er der nu nedsat en implementeringsgruppe, der skal føre arbejdet videre.   

Indstilling

Det indstilles,

at Udsatterådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Søren Thomsen, der har været sekretær for arbejdsgruppen, orienterede om workshoppen, hvor der var fokus på følgende emner:

 

  • Vidensgrundlaget
    Der er brug for, at den enkelte medarbejder får større viden om området, og om hvor der kan hentes hjælp. Det skal overvejes at etablere et videnscenter.
  • Kommunikation
    Der er behov for bedre og mere kommunikation.
  • Aktører
    Det er afgørende, at der er klarhed om, hvem der har ansvaret for at handle.
  • Helhedsorienteret indsats
    Der er brug for en tidlig helhedsorienteret indsats.
  • Forankring af strategien
    Strategien skal forankres på forskellige niveauer – hvilket kræver involvering af både ledere og medarbejdere.

 

Der skal nu nedsættes en implementeringsgruppe, der skal sikre forankringen af strategien.

 

Udsatterådet tog orienteringen til efterretning.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Unge frivillige - drøftelse af, hvordan unge frivillige kan involveres i arbejdet på udsatteområdet

Sagsfremstilling

Udsatterådet besluttede på sidste møde den 5. april, at der på dagens møde skal brainstormes om, hvordan vi involverer unge i arbejdet med udsatte borgere.

Indstilling

Det indstilles,

at Udsatterådet brainstormer om, hvordan unge frivillige kan involveres i arbejdet på udsatteområdet.

Beslutning

Niels Folmer Clausen og Bent Hansen arbejder sammen om at tage kontakt til unge, der kunne tænkes at være interesserede i at deltage i konkrete aktiviteter med udsatte borgere. Eksempler på aktiviteter kunne være at tage på fælles gåtur, kanotur, mv.

De unge kan eks. være involveret i spejderbevægelser og/eller i kirkesamfund. Der skal også skabes kontakt til udsatte. Niels Folmer Clausen og Bent Hansen rapporterer tilbage om erfaringerne med initiativet mhp., at Udsatterådet på møde den 15. november drøfter og beslutter næste skridt i sagen.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Udsatterådets studietur til efteråret 2016

Sagsfremstilling

Udsatterådet tager sædvanligvis på en årlig studietur. Idéer til en studietur drøftes. På sidste møde blev det foreslået, at Udsatterådet tager til Aarhus ifm. sit møde den 20. september, hvor der vil være byvandring med en ”hjemløs aarhusianer”.

Indstilling

Det indstilles,

at Udsatterådet træffer beslutning om, hvor studieturen i efteråret 2016 går hen.

Beslutning

Søren Thomsen tager kontakt til kontaktstedet i Gellerupplanen mhp. at aftale en guidet tur i Gellerupplanen. Afhængigt af, hvor lang tid et besøg her tager, ønsker Udsatterådet også en byvandring med en ”hjemløs Aarhusianer”.

 

Der arbejdes derudover på at spise på en socialøkonomisk restaurant i Aarhus. En mulighed er Café Kaffegal. der er en socialøkonomisk café/restaurant i Nørregade i Aarhus. En anden mulighed, der skal undersøges, er Frido Kahlo Huset. Søren Thomsen aftaler nærmere med formanden, Lars Jensen.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Ønske om møde med socialudvalgsformand Anne Marie Søe

Sagsfremstilling

Udsatterådet udtrykte på sit sidste møde ønske om et møde med socialudvalgsformand Anne Marie Søe.

Indstilling

Det indstilles,

at udsatterådet arrangerer et møde mellem Udsatterådet og socialudvalgsformand Anne Marie Søe i efteråret 2016, enten på mødet i Udsatterådet den 20. september eller på mødet i rådet den 15. november – afhængigt af rådets beslutning om sommertur og/eller studietur i sensommeren/efteråret 2016.

Beslutning

Udsatterådet ønsker at invitere Anne Marie Søe til et møde ifm. Udsatterådets møde den 15. november. Anne Marie Søe har efterfølgende takket ja til invitationen. Det er aftalt, at Anne Marie Søe deltager i den første del af mødet – kl. 12.30 – 13.30. Udsatterådet aftaler, ifm. studieturen til Aarhus, nærmere om, hvilke emner, rådet ønsker at drøfte med socialudvalgsformanden.

 

 

Sagsnr.: 29.00.00-A26-1-16 Sagsbehandler: Søren Thomsen  

Evt.

Sagsfremstilling

Næste møde: Tirsdag den 5. september 2016

Beslutning