Dagsordener og referater

Udvalg: Handicaprådet
Mødedato: 10. december 2012
Mødested: b2.01

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 85.02.20-G01-1-12 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Orientering om Herning Kommunes nye hjemmeside

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Herning Kommune skal i forsommeren 2012 have ny hjemmeside. I den forbindelse ønsker vi at orientere rådet om det nye design og samtidigt åbne mulighed for, at rådet giver input til det. Designet og strukturen er skabt på baggrund af data fra en gruppe ældre fra Aktiv Centret og en række spørgeskemaer fra blandt andre en række repræsentanter for handicaporganisationerne og erhvervsdrivende. Efterfølgende er designet testet af en virksomhed, der er specialiseret i brugertest af hjemmesider.  

 

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

 
Webkoordinator Gerd Hultberg samt webredaktør i Social, Sundhed og Beskæftigelse, Lotte Mikkelsen, deltager kl. 16.00 under sagens behandling.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 27.00.00-P23-1-12 Sagsbehandler: Mie Kaastrup Toft  

Revision af kvalitetsstandarder i Sundhed og Ældre

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: - Karin V. Jørgensen

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet den 31. oktober 2012 drøftet en række kvalitetsstandarder, der visiteres efter i Sundhed og Ældre.

 

Disse kvalitetsstandarder sendes nu til høring hos Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte udkast til revision af en række kvalitetsstandarder, primært inden for Lov om Social Service. Der er ikke foretaget ændringer, der har betydning for serviceniveauet.
 
Visitationsenheden i Sundhed og Ældre har gennemgået en række kvalitetsstandarder, som benyttes til visitation af en række forskellige ydelser. Samlet fremlægges 18 kvalitetsstandarder.
 
Følgende paragraffer under Lov om Social Service er revideret:

  
 
§ 95
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
§ 96
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
§ 97
Ledsageordning
§ 98
Særlig kontaktperson til døvblinde
§ 100
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 112
Kaldeanlæg og nøglebokse
Kompressionsstrømper
Inkontinenshjælpemidler
§ 118
Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
§ 119-122
Plejevederlag til pasning af døende
§§ 131 og 132
Omsorgstandpleje
§ 141
Handleplaner

 
Hertil kommer anden lovgivning, nemlig:

Plejeboliger   (se henvisning til
lovene i kvalitets-
standarden)
Der enten er bygget efter reglerne for plejehjem (Servicelovens § 192) eller efter Lov om almene boliger eller Lov om friplejeboliger.
- Plejehjem/plejebolig
- Plejebolig med skærmet afsnit
- Ældrebolig, handicapegnet
Lov om almene boliger §§ 54, 57
og 58a
Ældrebolig, alm. indrettet
§ 170 i Sundhedsloven
Kørsel til og fra egen læge/speciallæge – pensionister
§ 11 i lov om trafikselskaber
Handicapkørsel

 
Ved revisionen er der enten foretaget få redaktionelle ænderinger, eller der er foretaget præciseringer af praksis i forhold til den nuværende service.
 
I bilag 1 er der en oversigt over kvalitetsstandarderne og de ændringer, der er foretaget ved hver enkelt af disse. I bilag 2 ses udkast til reviderede kvalitetsstandarder.
 
Det forventes, at Social- og Sundhedsudvalget godkender ovennævnte kvalitetsstandarder på det første møde i 2013.
 
Der er frist for høringssvar den 17. december 2012.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at høringssvar udarbejdes og sendes til administrationen

 

Chef for visitationsenheden Karin Vinther Jørgensen deltager i mødet kl. 16.15.

Beslutning

Handicaprådet bad om, at det af fremtidige kvalitetsstandarder fremgår, hvori ændringerne i forhold til de eksisterende kvalitetsstandarder består.

 

De enkelte medlemmer sender deres input til høringssvaret til formanden, som sørger for at sammenskrive svaret og sende det til administrationen.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.00.05-G01-1-12 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Ledelinier for svagtseende på Banegården

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen orienterede i møde den 29. oktober, pkt. 35, om, at DSB er rykket for svar på henvendelse om etablering af ledelinier for svagtseende på Banegården i Herning.

Sagsfremstilling

Handicaprådet er tidligere blevet orienteret om henvendelse til DSB vedrørende behovet for ledelinier til svagtseende på Banegården i Herning. På sidste møde blev rådet oplyst om, at forvaltningen på rådets vegne har rykket DSB for et svar.

 

Der er nu modtaget svar til Handicaprådet fra DSB.

Heri oplyses det, at DSB's samarbejdspartner Banedanmark ikke har en særskilt bevilling til etablering af ledelinier på perronerne. Banedanmark gennemfører etablering af ledelinier på nye perronanlæg og på de perroner, hvor der skal ske en udskiftning/fornyelse af den samlede perronbelægning, eller hvor der er tilvejebragt en særlig bevilling til etablering af ledelinier.

 

Etablering af ledelinier gennemføres ved hjælp af de midler, der er afsat i Trafikaftalen til fornyelse af perroner. Aftalen er gældende for perioden 2006-2014.

 

På den baggrund oplyser DSB, at en etablering af ledelinier på perronerne i Herning ikke er umiddelbart forestående.

 

DSB henviser til DSB's ledsagerordning, som medlemmer af Dansk Blindesamfund er visiteret til, og som indebærer, at borgeren kan tage en ledsager med til prisen på en børnebillet.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at svaret fra DSB drøftes.

Beslutning

Omend Handicaprådet fandt svaret fra DSB utilfredsstillende, blev det taget til efterretning.

 

Rådet bad dog om, at det via forvaltningens jurist undersøges, om der findes klagemuligheder.

 

Resultatet heraf forelægges på Handicaprådets næste møde.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.14.08-G01-2-12 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Klage over manglende nedkørsler fra fortove

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På Handicaprådets møde den 29. oktober besluttede rådet at rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med forslag om, at der bliver lavet en tilgængelighedsstrategi, der hurtigst muligt kan rette op på bl.a. problemerne med manglende nedkørsler fra fortove.

Sagsfremstilling

Forvmanden for Handicaprådet orienterede i mødet den 29. oktober om en henvendelse fra en borger, der klager over "manglende nedkørsler for enden af stort set alle fortove".

 

Handicaprådet besluttede at rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget med opfordring til, at der laves en tilgængelighedsstrategi, som snarest kan rette op på bl.a. det nævnte problem.

 

Der foreligger svar fra Teknik og Miljø, hvoraf fremgår, at forvaltningen ikke har afsat midler til at forbedre forholdene. Forvaltningen anmoder om Handicaprådets bistand til at få dokumenteret  behovet for en øget indsats med at sikre tilgængelighed for alle borgere i kommunen. Ud fra dette vil der evt. være mulighed for at få afsat midler til at udarbejde konkrete tiltag som f.eks. en strategi og en handlingsplan.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at svaret fra Teknik & Miljø drøftes.

Beslutning

Handicaprådet fandt svaret fra forvaltningen for Teknik og Miljø utilfredsstillende.

 

Forvaltningen tager sagen op med Teknik og Miljø, og punktet drøftes igen på rådets næste møde.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-453-06 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Eftermiddagstilbud på Ungdomscenter Knudmosen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Handicaprådet blev på møde den 3. september 2012 orienteret om eftermiddagstilbuddet på Ungdomscenter Knudmosen.

 

Sagen forelægges på ny med henblik på afklaring af eventuelle spørgsmål vedr. tilbuddet.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-G01-1-12 Sagsbehandler: Ejnar Tang  

Handleplan Bytoften

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde d. 30. maj 2012 en række forskellige handlemuligheder, som fremadrettet skulle sikre en stabil drift af Bytoften, økonomisk og organisatorisk, herunder bl.a.

  • Etablering af en task force på tværs af Herning Kommunes afdelinger, hvor Bytoftens bestyrelse og ledelse kan trække på bistand til løsning af HR problemstillinger, juridiske og økonomiske spørgsmål.

  • Tilbud om et uvildigt konsulentfirma, som skulle yde Bytoften bistand, til sikring af driftsgrundlaget, på baggrund af en kritisk gennemgang og vurdering af nuværende arbejdsgange, pædagogisk praksis og økonomisk styring.

  • En styrkelse af bestyrelsen, gennem en midlertidig tilførelse af økonomiske, juridiske og ledelsesmæssige kompetencer.

  • Gennemførelse af ekstraordinære budgetopfølgninger.


Der har siden været arbejdet med alle elementer. Før sommerferien indgik Bytoften aftale med konsulentfirmaet MUUSMANN om at forestå bistand til Bytoften. Det har resulteret i en handleplan, hvor der gives en række konkrete handlingsanvisninger.

 

Social- og Sundhedsudvalget blev i møde den 28. november 2012 orienteret om sagen, og udtrykte respekt for de nødvendige beslutninger, som bestyrelsen for Bytoften allerede har truffet, men tilkendegav, at der kræves mange flere. Det er Social- og Sundhedsudvalgets klare forventning, at de beslutninger, der skal tages i den nærmeste fremtid, bliver taget og bliver taget med fokus på beboerne og personalet på Bytoften. Social- og Sundhedsudvalget ønsker status for arbejdet med handleplanen på hvert af de kommende møder.

Sagsfremstilling

Bytoftens bestyrelse, Bytoftens ledelse og Herning Kommune har arbejdet sammen om at finde løsninger på de mange udfordringer, som Bytoften står overfor.

Der er nedsat en styregruppe med bestyrelsesformanden, forstanderen, handicap- og psykiatrichefen og konsulenter fra MUUSMANN. På styregruppemøde d. 8. oktober fremlagde MUUSMANN en udredning og analyse af forholdene. På den baggrund er der i begyndelsen af november udarbejdet en handleplan.
Her indgår følgende hovedelementer:

  • Ledelse og ledelsesstruktur

  • Serviceniveau

  • Samarbejde

  • Økonomi

 

Inden iværksættelse af handleplanen har Bytoftens bestyrelse på et ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 30. oktober 2012 vurderet, at det er nødvendigt at gennemføre ændringer i ledelsen, og den tidligere forstander er efter gensidig overenskomst fratrådt stillingen. Der er i stedet konstitueret en ny forstander og en afdelingsleder på døgnafdelingerne, frem til udgangen af 2013. Bytoftens bestyrelse og den nye ledelse skal i samarbejde med Herning Kommune i løbet af 2013 reetablere et sikkert driftsgrundlag for Bytoften.
 
Der er i handleplanen opstillet formål, succeskriterier, konkrete aktiviteter, hvor ansvaret for udførelse er præciseret, tidsrammer, økonomi m.v. Der er i nedenstående gennemgang særlig fokus på de områder, hvor der forudsattes stillingtagen fra Social- og Sundhedsudvalget.
 
Ledelse og ledelsesstruktur
Formålet er at revitalisere Bytoftens samlede ledelsesstruktur og varetagelsen af den samlede ledelsesopgave, så den bedst muligt understøtter håndteringen af de konkrete udfordringer, Bytoften står overfor nu og i fremtiden. Bytoftens ledelse omfatter både bestyrelsen, forstanderen, ledergruppen og til dels også koordinatorfunktionen.
 
I forbindelse med indsættelse af en ny forstander på Bytoften er arbejdet med de konkrete problemstillinger allerede igangsat i lederteamet.
 
En af de problemstillinger, Social- og Sundhedsudvalget har haft fokus på, er ”fastlæggelse af bestyrelsens fremadrettede rolle og opgaver, nødvendige kompetencer og sammensætning og implementering af beslutninger herom”.
 
Det konkretiseres således i handleplanen

  1. At Herning Kommune på politisk niveau grundlæggende skal tage stilling til, om man ønsker, at Bytoftens tilbud skal drives som selvejende eller kommunal institution. Det er helt afgørende for den fremadrettede indsats, at der sker en afklaring, og at der er ro om rammerne for organisationens drift.

  2. Hvis det er ønsket, at Bytoftens tilbud skal drives som selvejende institution, skal det overvejes på administrativt niveau i Herning Kommune, hvilke ændringer, der skal foretages i forvaltningernes måde at agere over for Bytoften, så forvaltningernes samspil med Bytoften er konsekvente i forhold til, at det er en selvejende institution.

  3. Bytoftens bestyrelse og i relevant omfang også Herning Kommune og forstanderen skal: (uddrag)

  • Overveje om bestyrelsen har den optimale sammensætning, struktur og størrelse i forhold til at kunne håndtere den nuværende situation og bringe institutionen succesfuldt ind i fremtiden.

  • Overveje hvordan bestyrelsen styrkes med strategiske, økonomiske og forretningsmæssige kompetencer.

 
Serviceniveau
Formålet er, at der i relation til Bytoftens tilbud besluttes, dokumenteres og implementeres en bæredygtig, tydelig og styrbar kobling/sammenhæng mellem den økonomiske ramme og det eksisterende serviceniveau.
 
Der skal bl.a. derfor etableres en rød tråd fra det serviceniveau, der fra politisk side ønskes i Herning Byråd, over den administrative myndighed og visitation i Herning Kommune til det operationelt udførende niveau på Bytoften.
 
Opgaven er udarbejdelse af ydelsesbeskrivelser og prioriteringstrappe, som skal medvirke til forventningsafstemning omkring serviceniveau for ledere, medarbejdere, beboere og brugere, der er forankret på Bytoften. Herning Kommunes rolle er at fastlægge et overordnet serviceniveau, som tager stilling til, hvilken ydelse Bytoften skal levere som specialinstitution.
 
Samarbejde
Formålet er at skabe tillid, fælles forståelse og en konstruktiv og proaktiv dialog i samarbejdet mellem Herning Kommune og Bytoften - på topledelsesniveau og blandt nøglepersoner i bredere dele af organisationen. I tilknytning hertil skal der arbejdes med

  • En samarbejdsorienteret kommunikation mellem Herning Kommune, bestyrelsen for Bytoften og ledere og medarbejdere på Bytoften,

  • Bytoften skal have en fast referenceperson i den centrale forvaltningsledelse på psykiatri- og handicapområdet,

  • Der skal gennemføre faste og hyppige koordinationsmøder mellem forvaltningen og ledelsesteamet på Bytoften.

 
Den politiske afklaring af om Bytoften skal være en selvejende eller en kommunal institution, er et centralt element i samarbejdet.
 
Økonomi
Formålet er at finde en løsning på håndteringen/finansieringen af det akkumulerede underskud på ca. 7-8 mio. kr., hvor alle relevante muligheder har været bragt i spil.
 
Der skal arbejdes med:

  • supplerende besparelser ved effektiviseringer af arbejdsgange i driften og en generel revurdering af omkostningssiden

  • proceseffektviseringer

  • salg af ejendom

  • korrektioner i ressourcetildelingsmodellen,

  • afdragsordning over en længere årrække i forhold til Herning Kommune.

  • hel eller delvist eftergivelse af beløbet,

  • finansiering af de omkostninger, Bytoften har haft til revitalisering af ledelsesstrukturen:

Bytoftens ledelse skal udarbejde et beslutningsoplæg til bestyrelsen om håndtering af det akkumulerede underskud på 7-8 mio. kr., der efter bestyrelsens behandling drøftes i styregruppen, forinden der fremsendes en endelig indstilling til Social- og Sundhedsudvalget.
 
Der er fastlagt tidsplaner for hvert enkelt indsatsområde. Arbejdet er igangsat, men der er fastlagt en tidsramme til udgangen af marts 2013. Social- og Sundhedsudvalget vil i den kommende periode blive løbende orienteret, og handleplanen vil blive omsat i konkrete beslutningsforslag, herunder også de beslutninger, der skal træffes i Social- og sundhedsudvalget.

Det er i det videre arbejde med handleplanen væsentligt, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter handleplanens enkelte elementer, herunder ikke mindst de foreløbige beslutningstemaer, som Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til.

 

Aktuel status

Der er i tilknytning til handleplanen igangsat en række konkrete initiativer, som udbygges og udmøntes i de komende måneder. Social- og Sundhedsudvalget vil blive løbende orienteret og inddraget med beslutningspunkter, hvor det er nødvendigt.

 

Helt aktuelt har Arbejdstilsynet aflagt tilsynsbesøg d. 17. november 2012. Arbejdstilsynet var tilfredse med de initiativer, der er taget for at rette op på arbejdsmiljøet. Påbudssagen er sat i bero, og der vil blive gennemført et nyt opfølgende besøg i foråret.




Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Forvaltningen orienterede om, at handleplanen med baggrund i rapporten fra Konsulentfirmaet Muusman er sat i værk og løber til udgangen af marts måned 2013.

 

Det er forvaltningens vurdering, at stemningen på arbejdspladsen er bedret væsentligt.

 

Der er dog lang vej, inden tingene på Bytoften er faldet helt på plads. Det er målsætningen, at institutionen ved udgangen af 2013 er på sporet.

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.01.10-G01-2-12 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Orientering om ændringer i sammensætningen i de sociale nævn

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Lovforslaget om ændring i sammensætningen af de sociale nævn, er en opfølgning på den økonomiaftale, som KL og den daværende regering indgik vedrørende den kommunale økonomi for 2012.

I aftalen blev det fastlagt, at der skulle iværksættes en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten af ankeafgørelser samt styrke samarbejdet og dialogen mellem kommuner og ankesystem. Herunder skulle der ske en opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn. Lovforslaget er samtidig en udmøntning af satspuljeaftalen for 2012.


De ændrede bestemmelser trådte i kraft den 1. september 2012.  

Sagsfremstilling

For at øge retssikkerheden ved behandling af klager over kommunale afgørelser på det sociale område, blev det vedtaget at styrke de juridisk sagkyndige i de sociale nævn. Nævnene skal således udvides med ét medlem udpeget blandt Ankestyrelsens ansatte. Medlemmet skal have bestået juridisk kandidateksamen.  

 

I hver region er der efter retssikkerhedslovens § 45 nedsat et eller flere nævn. De sociale nævn bestod tidligere af direktøren for den regionale statsforvaltning, som er formand for nævnet, samt to lægmænd, som udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelserne i regionen og Danske Handicaporganisationer. I praksis delegerer direktøren formandsposten til den kontorchef i statsforvaltningen, hvor nævnet er placeret.  

 

De sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage tage en sag op til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har generel eller principiel betydning. De sociale nævns afgørelser er således i de fleste tilfælde udtryk for den endelige administrative afgørelse i konkrete sager på det sociale område.  

 

Af hensyn til borgernes retssikkerhed, men også af hensyn til kommunerne, var der behov for styrket juridisk sagkyndighed i de sociale nævn, som kan være med til at sikre, at de afgørelser, der træffes, er i overensstemmelse med de gældende regler, og at borgerne får netop den hjælp, de har ret til.  

 

Opprioritering af den juridiske sagkyndighed i nævnene skal medvirke til at sikre, at nævnenes afgørelser træffes i overensstemmelse med de gældende love og rammerne for den retlige prøvelse. At afgørelserne er i overensstemmelse med de gældende regler har både betydning for retssikkerheden for den enkelte borger, som den konkrete afgørelse retter sig imod, og i forhold til retssikkerheden for andre borgere med lignende sager (præcedensvirkningen). En opprioritering af juridisk sagkyndige vil endvidere kunne bidrage til at sikre mere ensartede juridiske vurderinger nævnene imellem.  

 

De juridisk sagkyndige medlemmer udpeges blandt Ankestyrelsens ansatte. Ankestyrelsen har et betydeligt antal ansatte med juridisk kandidateksamen og erfaring med juridisk sagsbehandling af konkrete sager på det offentligretlige område.   De sociale nævn vil herefter komme til at bestå af 2 udpegede lægmænd og formanden samt et udpeget medlem, der er juridisk sagkyndigt. For at gøre ordningen mere fleksibel foreslås, at de juridisk sagkyndige ikke udpeges som medlemmer af et bestemt socialt nævn, men kan deltage som medlem i flere nævn.  

 

Opprioriteringen af det juridiske sagkyndige element i de sociale nævn vil så vidt muligt blive suppleret af øget kvalitetsmåling af nævnenes afgørelser og efterfølgende dialog/læring.  

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

 

Jurist i Social, Sundhed og Beskæftigelse, Majbrit Lambæk deltager under orienteringen.

Beslutning

Handicaprådet tog orienteringen til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-587-06 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Meddelelse fra formanden og rådets medlemmer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Beslutning

Intet at bemærke.

 

Sagsnr.: 27.06.08-A21-1-12 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Høring: Udviklingsstrategi 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014 sendes i høring i Handicaprådet.

 

Deadline for høringssvar er mandag den 17. december 2012.

Sagsfremstilling

Fra marts 2011 har kommunerne fået ansvaret for koordineringen på det specialiserede socialområde, herunder udarbejdelse af rammeaftaler mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland.

 

Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.

Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest 1. juni og Styringsaftalen 15. oktober.

 

Der er i lovgivningen udstukket nogle indholdsmæssige retningslinjer, der blandet andet betyder, at der i Udviklingsstrategien skal være et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser med videre.
 
Det betyder også, at der skal indhentes kommunale vurderinger og skøn af behov for pladser samt oplysninger om kommunale/regionale overvejelser om tilbudsviften som driftsherre.

 

Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011 skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien sikre indbyrdes kooordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til det formål er der på tværs af de fem rammeaftalesekretariater og KL udarbejdet et fælles koncept for, hvordan koordinationen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger skal udmøntes i praksis – herunder ensretning af oplysninger, der indhentes.
 
Som følge heraf er der indarbejdet et nyt skema i bilag 1, hvor kommunen på baggrund af skøn og vurdering beskriver sit forventede behov for hvert af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og samlet set for de sikrede afdelinger.

 

Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014 sendes hermed i høring i Handicaprådet. Inputtet er opdelt i henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

 

Forvaltningen anmoder om, at Handicaprådet afgiver høringssvar senest mandag den 17. december.

 

Handicaprådets høringssvar præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget 16. januar 2013, Beskæftigelsesudvalget  23. januar 2013 og Børne- og Familieudvalget 30. januar 2013.

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller,

at Handicaprådet afgiver høringssvar til Herning Kommunes input til Udviklingsstrategi 2014

Beslutning

Punktet blev ved en beklagelig fejltagelse ikke behandlet på mødet.

 

Det er efterfølgende aftalt med formanden, at medlemmerne hver især sender eventuelle input til høringssvar til formanden, som sørger for at sammenskrive disse og sende til forvaltningen.

Svarfrist for medlemmerne er senest 17. december

Svarfrist fra rådet er senest 19. december

Bilag

 

Sagsnr.: 27.69.48-G01-4-12 Sagsbehandler: Nora Thalund  

Eventuelt

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Sagsresume

Til næste møde vil følgende der blive optaget punkter på dagsordenen om følgende emner:

  • Orientering om ledsageordning for børn og unge mellem 12 og 22 år.

  • Konsekvenserne af den nye Tilsynsreform.

  • Opsigelse af bassinlejeaftale (vederlagsfri fysioterapi)

Beslutning

Til efterretning.
 
Handicaprådet anbefaler, at Herning Kommune - når der er officielle arrangementer, som f.eks. borgermøder o.l. - sikrer lige adgang i forhold til muligheden for at deltage. Der tænkes i den forbindelse på udstyr som f.eks. teleslyngeanlæg, rampe til kørstole m.v.

Rådet foreslår, at Herning Kommune anskaffer transportabelt teleslyngeanlæg