Dialogforum på integrationsområdet

Vores dialogforum på integrationsområdet skal sikre løbende dialog om integration, herunder den gode modtagelse.

Referat fra møde den 24. januar 2019

På mødet blev blandt andet disse punkter behandlet:

Tilkomne flygtninge.

Kvoten for 2019 er for Herning Kommune 28 personer. Der regnes fra 1. marts 2019.

For 2018 var tallet oprindeligt 44, det blev så ændret til 15. Der er modtaget 11 personer i 2018.

I 2017 var tallet 42.

I 2016 var tallet 125.

I 2015 var tallet 174.

 

FVU - status og det opsøgende arbejde

FVU er et tilbud udover danskundervisningen til alle udlændinge. Deltagerne

er ofte tidligere elever på Lær Dansk.

Arul har været aktiv i forhold til at informere om FVU.

Der er undervisning på Lær Dansk samt i blandt andet Brændgårdparken og på flere virksomheder.

Der er undervisning på flere niveauer, som passer til deltagernes hverdag.

Der er 4 trin på FVU. Deltagernes testes før start for at finde deres starttrin.

Der er nu også undervisning i matematik på FVU.

 

Særligt tilrettelagte kvinde- og mandeforløb for flygtninge.

Projektet er et kønsopdelt beskæftigelsesrettet forløb.

Det startede i 2018 for kvinder, som havde stort fravær på Lær Dansk. Efter forløbet er fremmødet på Lær Dansk steget betydeligt.

Alle deltagerne er nu meget tættere på arbejdsmarkedet.

I forløbet har der været motion i form af styrketræning og mange af deltagerne er nu fri for en del skavanker. I projektet har der været tilknyttet en fysioterapeut.

Deltagerne har lavet mad med elever på Lind Skole, de har været i praktikker og har afsluttet forløbet med en sprogtest. De har nu alle lavet et CV.

Der er startet et nyt hold i efteråret 2018.

Der er også startet hold kun for mænd, hvoraf flere nu har job. De har blandt andet tilbragt tid sammen i en kolonihave.

Projektet har været i landsdækkende nyheder.