Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 31. marts 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

83. Frigivelse af anlægsbevilling til vandområdeplansprojekt i Halebæk ved Vejvad

Sagsnr.: 06.02.03-P20-19-19 Sagsbehandler: Annika Sundberg Lauridsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til vandområdeplansprojekt i Halebæk ved Vejvad

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard, Winnie Post, Pia Colstrup

Sagsresume

I Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn er angivet, at der skal ske en indsats med hensyn til vandløbsrestaurering i Halebæk og Vejvad Bæk i form af indsatserne hævning af vandløbsbund og udlægning af groft materiale.

 

Herning Kommune har udarbejdet en forundersøgelse til projektet, og der er udarbejdet en detailbeskrivelse af projektet. Projektet ønskes nu gennemført efter beskrivelsen i forundersøgelsen.

 

Detailprojekteringen og anlægsarbejdet er fuldt finansieret via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud på i alt 242.980 kr. til detailprojektering og anlægsarbejde i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojektet ved Halebæk og Vejvad Bæk.

 

Kommunen kan søge om udbetaling af tilskuddet, når projektet efter planen er gennemført ultimo 2020.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsindtægts- og anlægsudgiftsbevilling på 243.000 kr. til gennemførelse af detailprojektering og anlægsarbejde i forbindelse med vandløbsrestaureringsprojektet ved Halebæk og Vejvad bæk.

Sagsfremstilling

I Vandområdeplan 2015-2021 er der i Herning Kommune angivet en række vandløb, hvor der skal ske en indsats i form af vandløbsrestaureringsprojekter m.m.

 

Vandløbsrestaureringsindsatsen skal sikre god økologisk tilstand i vandløbene og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. Kommunen kan søge tilskud til udgifter til detailprojektering og anlægsarbejde til gennemførelse af vandområdeplanprojektet via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Der kan søges tilskud til 100 % finansiering af projektet detailprojektering samt anlægsarbejde. Tilskuddet består af midler fra Den europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og midler fra Miljø- og Fødevareministeriet (25 %).

 

Projektområdet ved Halebæk og Vejvad Bæk, ligger ved Vejvad i den nordlige del af Herning Kommune (se nedenstående kort). Halebæk løber via Vejvad Bæk til Storåen, der afvander til Nissum Fjord.

 

 

Projektet omfatter udlægning af en række gydebanker, etablering af sandfang, fjernelse af vandplanten "Pindsvineknop" og udlægning af grus og skjulesten. Projektområdet er gennemgået med involverede lodsejere, og det endelige resultat i detailprojektet er tilpasset lodsejernes ideer og behov på hele projektstrækningen. 

Økonomi

Miljø- og Fødevareministeriet har meddelt Herning Kommune tilsagn om tilskud til forundersøgelse på i alt 242.980 kr. til et vandløbsrestaureringsprojekt i Halebæk og Vejvad Bæk. Tilsagnsbeløbet fordeler sig på udgifter til løn til eget personale i forbindelse med detailprojektering og udgifter til entreprenør til anlægsarbejdet.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsindtægtsbevilling til tilskuddet samt tilhørende anlægsudgiftsbevilling på 243.000 kr. på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Halebæk og Vejvad Bæk.

 

Støttemidlerne fordeler sig med 9.650 kr. til aflønning af eget personale i forbindelse med detailprojekteringen, 221.750 kr. til anlægsarbejdet og 11.580 kr. til aflønning af eget personale i forbindelse med gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojektet i Halebæk og Vejvad Bæk.

 

Udgifterne til projektet finansieres fuldt ud via tilskudsordningen for vandløbsrestaurering i tilknytning til Vandområdeplanen. Herning Kommune kan søge om udbetaling af tilskuddet ved Miljø- og Fødevareministeriet, når projektet efter planen er gennemført ultimo 2020.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der til projektet i Halebæk og Vejvad Bæk meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 243.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Halebæk og Vejvad Bæk

 

at der til projektet i Halebæk og Vejvad Bæk meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 243.000 kr. i 2020 på Serviceområder 04 Grønne områder, nyt stednr. Vandområdeplansprojekt i Halebæk og Vejvad Bæk. Udgiften finansieres af tilskuddet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.  

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.