Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 31. marts 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

70. Endelig vedtagelse af lokalplan 11.C32.2 for boligbebyggelse på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Alle i Herning

Sagsnr.: 01.02.05-P16-23-19 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af lokalplan 11.C32.2 for boligbebyggelse på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Alle i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 19. december 2019 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 11.C32.2 for boligbebyggelse på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Alle i Herning.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden 19. december 2019 til 16. januar 2020, der er i høringsperioden indkommet to indsigelser til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan 11.C32.2 for boligbebyggelse på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Alle i Herning endelig vedtages med en ændring af byggefeltets placering ud mod Nørgaards Alle og en reduktion af beplantningsbæltet mod Nørgaards Alle.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Allé i Herning.

Området kan anvendes til centerformål og boliger. I lokalplanen er det muligt, at der kan opføres bebyggelse til detailhandel, restaurant, liberalt erhverv og boliger i stueetagen.

 

I lokalplanen er der udlagt et byggefelt og en påbudt facadebyggelinje ud mod Bethaniagade og Nørgaards Allé. Langs Bethaniagade følger facadelinjen bagsiden af fortovet som den øvrige bebyggelse langs gaden. Langs Nørgaards Allé er facadelinjen tilbagetrukket 2 meter fra fortovet. Mellem facadelinjen og fortovet skal der etableres lav beplantning. Udtrykket langs Nørgaards Alle følger det eksisterende udtryk langs vejstrækningen. Hvis der etableres café, restaurant eller lign. i stueetagen, kan der være udeservering i stedet for beplantning.

 

Vejadgangen er fastlagt fra Nørgaards Allé via eksisterende indkørsel til boligforeningens boliger. Denne løsning er valgt for at få så få indkørsler som muligt mod Nørgaards Allé.

 

Byggeriet skal opføres i røde teglsten for at sikre sammenhæng med den eksisterende bebyggelse i Bethaniagade.

 

Bygningshøjden for området er 18 meter og 5 etager. Der kan opføres 4630 m² etageareal inden for lokalplanområdet.

 

Lokalplankort

 

Der er tre ejere af ejendommene, hvor der er udlagt byggefelter inden for lokalplanområdet.

 

Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 102 til Herning Kommuneplan 2017-2028. 

 

Matrikelkort

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den19. december 2019 til den 16. januar 2020 og der er i denne periode indkommet to indsigelser til planforslaget. Begge indsigelser er fra ejere, som er omfattet af lokalplanforslaget. Der er udarbejdet indsigelsesnotat som uddyber indsigelserne til planforslaget. (se bilag).

 

A.   Indsigelse fra ejer af matrikel 832, som gerne vil have reduceret beplantningsbæltet ud mod Nørregaards Alle og rykke facaden tættere på vejskel. Indsiger ønsker desuden at facaden fra 1. sals højde kan trækkes helt ud til vejskel.

 

B.   Indsigelse fra ejer af matrikel 835.

 

Ad. A.

Der er forvaltningens vurdering, at beplantningsbæltet langs Nørgaards Alle er med til at danne en helhedsvirkning i gaden, grundet gadens fremtidige funktion som forbindelse til Herning+. Forvaltningen vurderer, at indsigelsen vedrørende om beplantningsbæltet kan reduceres til 0,6 meter og byggefeltet kan flyttes tættere på Nørgaards Alle bør imødekommes. Forvaltningen indstiller at byggefeltet justeres så det flyttes længere mod Nørgaards Alle og følger beplantningen. Dermed vil der være en mindre justering i byggeretten på matrikel nr. 832 og 833. Der flyttes 140 m² byggeret fra matrikel nr. 833 til matrikel nr. 832.

Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningen med at trække facaden helt ud til vejskel fra 1. etage langs Nørregaards Alle ikke bør imødekommes. Der er i lokalplanen givet mulighed for, at altaner, karnapper eller lignende kan fraviges med op til 0,8 meter i forhold til facadelinjen. Forvaltningen vurderer, at en løsning hvor der gives mulighed for, at hele facaden fra 1. sal til 4. sal trækkes ud til skel, ikke giver den bedste arkitektoniske helhed. 5. sal er i lokalplanen tilbagetrukket fra facadelinjen med 2 meter. 

 

Ad. B

Indsiger har trukket sin indsigelse tilbage da der er underskrevet en købsaftale på ejendommen og ejendommen dermed er omfattet af byudviklingen i området.   

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 11.C32.2 for boligbebyggelse på hjørnet af Bethaniagade og Nørgaards Alle endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at lokalplankortet ændres så der er et plantebælte på 0,6 meter mod Nørgaards Alle og at byggefeltet rykkes tilsvarende mod Nørgaards Alle.

 

at §7.1 ændres således at byggeretten på matr.nr. 832 er 2140 m² og matr.nr. 833 er 780 m².

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C32.2 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

  • Indsigelser og indsigelsesnotat 11.C32.2
  • Revideret lokalplankort 11.C32.2