Mødedato: 25. juni 2019
Mødested: Byrådssalen
Dagsordenpunkter
146. Foreløbig vedtagelse af tillæg 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015-2025 for Snejbjerg
Foreløbig vedtagelse af tillæg 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015-2025 for Snejbjerg
DIR | FOU | BFU | SOS | BSK | KFU | BYP | TMU | ØKE | BYR |
|
|
|
|
|
|
| X | X | X |
Øvrige sagsbehandlere: Monica Klitgaard Hansen
Sagsresume
Tillæg 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015-2025 udarbejdes efter anmodning fra Herning Vand, som ønsker at ændre placeringen af et bassin til afledning af regnvand fra et nyt byggemodningsområde i Snejbjerg. Samtidig ønskes afledningen ændret fra ”udløb til Fonvad Bæk” til nedsivning. Derudover ønskes en ændring i afgrænsningen af spildevandsplanens oplande, så mest muligt overfladevand fra de nye byggemodningsområder nedsiver.
Forvaltningen anbefaler, at tillæg 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015-2025 foreløbig vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.
Sagsfremstilling
Herning Vand A/S har anmodet Herning Kommune om at ændre spildevandsplanen for opland T17.P og T06.P i Snejbjerg. Områderne er omfattet af lokalplan nr. 51.B9.2 Boligområde ved Ørskovvej i Snejbjerg (3. etape).
Forvaltningen anbefaler følgende ændringer i spildevandsplanen med dette tillæg:
- Der etableres et nyt regnvandsbassin nordvest for det nye byggemodningsområde ved Ørskovvej til erstatning for det tidligere planlagte bassin placeret i opland T17.P. Bassinet etableres som et nedsivningsbassin, og placeringen er valgt ud fra muligheden for nedsivning af vandet (jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandssårbarhed) samt på baggrund af de kommende byggefelter i byudviklingen af Gødstrup ned mod Snejbjerg (se bilag 1).
- Områdeafgrænsningen mellem opland T17.P og T06.P ændres således, at mest muligt overfladevand ledes til nedsivningsbassinet i stedet for til recipient. Afgrænsningen er bestemt af topografien i området (se bilag 1).
Alt spildevand fra oplandene ledes til Herning Renseanlæg.
Alt overfladevand fra opland T17.P vil fremover nedsive og påvirker dermed ikke Fonvad Bæk.
Ændringen af områdeafgrænsningen for opland T06.P medfører ikke en øget udledning af overfladevand, og påvirkningen af Biløb til Tyvkær Bæk ændres derfor ikke med dette tillæg.
Indstilling
Teknik- og Miljøudvalget indstiller,
at | tillæg 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan foreløbig vedtages. |
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.
Teknik- og Miljøudvalget indstiller,Beslutning
Tillæg nr. 25 til Herning Kommunes Spildevandsplan er foreløbig vedtaget.
Bilag
- Bilag 1. Kortbilag Snejbjerg
- Bilag 2. Udløbsskema Snejbjerg
- Bilag 3. Oplandsskema Snejbjerg
- Bilag 4. Tillæg 25 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015-2025