Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 22. juni 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

125. Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Herningsholmskolen ved Sjællandsgade i Herning

Sagsnr.: 01.02.05-P16-7-19 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Herningsholmskolen ved Sjællandsgade i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  x

 

  x

  x

 

Sagsresume

Herning Byråd har gennem en årrække prioriteret folkeskoleområdet, herunder skolebyggeriet, og ved budgetforliget for 2019 blev det besluttet at afsætte penge til en ny Herningsholmskole. Herningsholmskolen er opført i 1954 som en såkaldt funktionsopdelt skole. Den nuværende skolebygning er utidssvarende, og der ønskes derfor en ny og moderne midtbyskole med nutidige læringsmiljøer.

 

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 12.OF9.1 for Herningsholmskolen ved Sjællandsgade i Herning. Lokalplanforslaget giver mulighed for at bygge en ny skole i op til 4 etager og 16 meters højde. Adgang til området for biler kan både ske fra Sjællandsgade samt Holbækvej og Kalundborgvej. Lokalplanforslaget sikrer bevaring af eksisterende beplantning samt udlæg af friarealer og ny beplantning.  

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet ligger på Sjællandsgade i den østlige del af Herning. Området er omgivet af parcelhuse, der ligger ud til de omkringliggende veje, Sjællandsgade mod vest, Holbækvej og Kalundborgvej mod syd, Jakob Knudsens Vej mod øst og Jeppe Aakjærs Vej mod nord.

 

Lokalplanområdet er ca. 47.000 m².

 

Området benyttes i dag til Herningsholmskolen, herunder idrætshal og indskolingshus samt dertil hørende fri- og opholdsarealer. Der er ingen bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet.

 

Luftfoto fra 2019. Lokalplanens afgrænsning er markeret med hvid priksignatur.

 

 

Lokalplankort.

 

Lokalplanens formål

Lokalplanens formål er at give mulighed for at bygge en ny Herningsholmskole. Områdets skal fortsat anvendes til offentlige formål som skole, institutioner samt idræts- og fritidsfaciliteter. Lokalplanen skal give mulighed for hel eller delvis nedrivning af den eksisterende skolebygning samt sikre at ny bebyggelse og anlæg indpasses i det eksisterende bymiljø. Endvidere skal lokalplanen muliggøre, at der etableres vejadgang til af- og pålæsning på Sjællandsgade, samtidig med at de eksisterende vejadgange fra Kalundborgvej og Holbækvej opretholdes.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet er disponeret med ankomst- og parkeringsareal i forlængelse af områdets nye vejadgang, der skal etableres fra Sjællandsgade. Der udlægges to sammenhængende byggefelter, som dækker størstedelen af lokalplanområdet, og som giver mulighed for bebyggelse i op til henholdsvis to og fire etager. Inden for byggefelt 1 kan der bygges i op til 2 etager, og inden for byggefelt 2 kan der bygges i op til 4 etager. Bebyggelsens fjerde etage må kun anvendes til tagterrasse, herunder boldbane, legeareal og lignende. Området afgrænses mod øst af et eksisterende beplantningsbælte med skovlignende karakter, der anvendes til leg og ophold. Beplantningsbæltet skal bevares. De enkeltstående træer inden for lokalplanens område kan bevares.

 

Der må inden for området opføres et samlet etageareal på 15.000 m2. Bebyggelse skal placeres inden for de udlagte byggefelter. I den nordlige og vestlige del af området er der udlagt et byggefelt, som giver mulighed for bebyggelse i op til to etager med en maksimal bygningshøjde på 9 m. På størstedelen af den resterende del af grunden er der udlagt et byggefelt, som giver mulighed for bebyggelse i op til fire etager med en maksimal bygningshøjde på 16 m.

  

Området skal vejbetjenes fra Sjællandsgade samt Holbækvej og Kalundborgvej. Af- og pålæsning skal ske med adgang fra Sjællandsgade, mens øvrige parkeringspladser har adgang fra Holbækvej og Kalundborgvej. Lokalplanen stiller krav om etablering af 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal og 3 cykelparkeringspladser pr. parkeringsplads. Parkeringsnormen for byggeri til offentlige formål er normalt 1 parkeringsplads pr. 50 m². Ud fra de nuværende parkeringsforhold vurderes det, at en større midtbyskole som Herningsholmskolen kun har behov for én parkeringsplads pr. 100 m² byggeri. Området skal have stiforbindelse til de omkringliggende veje og stier mod nord, syd og øst.

 

Der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 100 % af bruttoetagearealet. Udendørs opholdsarealer samt boldbaner kan etableres på terræn samt på plateauer, tagterrasser og lignende, når de er placeret og indrettet til formålet.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at lokalplan nr. 12.OF9.1 for Herningsholmskolen ved Sjællandsgade i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller

Beslutning

Lokalplan nr. 12.OF9.1 er foreløbig vedtaget.

 

Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen, idet man i stedet ønsker at prioritere Læringscenter Syd (Arnborg, Kølkær), Stjernen (Tjørring) og Engbjerg skole (Snejbjerg).

Bilag

  • Lokalplanforslag 12.OF9.1 for Herningsholmskolen