Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 19. juni 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

145. Udbud af brinttankstation

Sagsnr.: 13.05.16-A50-1-17 Sagsbehandler: Julie Stampe Christensen  

Udbud af brinttankstation

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Jacob Philipsen, Rasmus Raun

Sagsresume

Byrådet besluttede, i forbindelse med budgetforliget for 2018 og frem, at det skulle undersøges nærmere, hvorvidt det var muligt, at bybusserne i Herning kunne blive brintbusser.

 

Herning Kommune arbejder i øjeblikket på et nyt bybusudbud med ikrafttrædelse den 1. april 2020. Det nye bybusudbud kommer til at indeholde en option, hvor ti af de fremtidige bybusser udbydes som brintbusser.

 

Brintbusserne kræver brint som drivmiddel, og derfor skal der også udbydes et brinttankanlæg. Det skal i den forbindelse afgøres, hvorvidt brinttankanlægget skal udbydes sammen med brintbusserne, eller det skal være et selvstændigt udbud, hvor kommunen udbyder brinttankanlægget.

 

Forvaltningen anbefaler, at brinttankanlægget udbydes særskilt, og dermed påtager Herning Kommune sig ansvaret for aftalen om etablering af et brinttankanlæg samt den løbende levering af brint. 

Sagsfremstilling

Operatørerne af bybusser forhandler normalt kontrakt på brændstof hvert andet år i løbet af en kontraktperiode. Det sker for at opnå de bedste priser på brændstof. Brint er imidlertid et relativt nyt drivmiddel, og dermed er der ikke så mange leverandører af brint på markedet. Det må derfor forventes, at der skal indgås en længerevarende aftale med en leverandør af brint, hvor det kan sikres, at der kan leveres brint gennem hele bybuskontraktperioden på 10 år.

 

Potentielle operatører af bybusserne i Herning Kommune har udtrykt påpasselighed i forhold til at påtage sig ansvaret for en længerevarende leverance af brint. De ser kommunen, som en vigtig partner i det nye brintbusprojekt og vil derfor anbefale, at kommunen tager en mere aktiv rolle i forbindelse med at sikre den løbende brintleverance.

 

I relation til EU-projektet (JIVE) er der samtidig en række krav til produktionen af brinten, som kommunen, som partner i projektet, skal sørge for at overholde. Disse krav er f.eks., at brinten produceres på en miljørigtig metode, og at brint produceres på baggrund af grøn strøm. Idet Herning Kommune er partner i JIVE-projektet, så har kommunen større interesse i at sørge for, at disse parametre i videst mulig udstrækning overholdes.

 

En aftale om et brinttankanlæg og levering af brint vil skulle indeholde:  

 

  • Etablering af et brinttankanlæg på det valgte busdepot
  • Levering af brint
  • Servicering af brinttankanlægget
  • Nedtagning af brinttankanlægget efter endt kontrakt

 

Alle ovenstående faktorer skal indeholdes i en betaling pr. kg. brint. Dermed bør det samlet set ikke have økonomisk betydning, hvorvidt brinttankstation uddybes særskilt eller i det samlede bybusudbud.

 

Der er efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen foretaget følgende præcisering:

Brinttankanlægget udbydes særskilt, og dermed kommer Herning Kommune til at sikre sig en aftale med en leverandør, som får ansvaret samt risikoen for etablering af et brinttankanlæg samt den løbende levering af brint. Kontrakten vil være afhængig af, at der også indgås kontrakt vedrørende bybusserne, hvor 10 ud af 12 busser bliver brintbusser.

 

Fagudvalgets indstilling er justeret i overensstemmelse med præciseringen.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at brinttankanlægget udbydes særskilt, og dermed kommer Herning Kommune til at sikre sig en aftale med en leverandør, som får ansvaret samt risikoen for etablering af et brinttankanlæg samt den løbende levering af brint.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.