Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. november 2015
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

290. Revision af Green Cities samarbejdsaftale og valg af mål

Sagsnr.: 00.00.00-P19-491-08 Sagsbehandler: Line Thastum  

Revision af Green Cities samarbejdsaftale og valg af mål

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Lotta Sandsgaard

Sagsresume

En evaluering af Green Cities miljøsamarbejdet, har resulteret i en revideret samarbejdsaftale. Den nye aftale giver mulighed for mere fleksible og individuelle mål for de enkelte medlemskommuner. Som noget nyt kan delmål revideres løbende, de kan til- og fravælges og der kan komme helt nye mål til.

 

Green Cities har eksisteret siden 2000 og Herning Kommune har været med siden 2001. Følgende kommuner er med i samarbejdet: København, Allerød, Albertslund, Kolding og Herning Kommuner. Green Cities er opbygget over en samarbejdsaftale med fælles fundament, værktøjer og mål. Samarbejdet organiseres i en styregruppe med en politikker fra hver kommune og en mere administrativ embedsmandsgruppe. Green Cities er karakteriseret ved en ambitiøs miljøprofil, ved at etablere fælles, ofte eksternt finansierede, projekter, kommunikation om kommunernes grønne indsatser, en større efterårskonference mv, samt selvfølgelig det individuelle arbejde for målopfyldelse i kommunerne.

 

Green Cities har efter en grundig proces nu lavet en ny form på samarbejdet, med mere fleksibilitet og individuelle mål for kommunerne. Det vigtigste nye er muligheden for at til- og fravælge delmål, og at der løbende kan revideres, så nye mål kan komme til.

 

Den nye samarbejdsaftale har været behandlet i styregruppen og den skal nu godkendes i alle kommuner og hver enkelt kommune skal vælge hvilke mål, de vil arbejde med.

 

I følge samarbejdsaftalen skal der vælges mindst 10 af 17 delmål. Forvaltningens anbefalinger til delmål vil blive fremlagt på mødet. Vedlagt som bilag.

 

Forvaltningen anbefaler, at andre fagudvalg fremadrettet, og i forbindelse med Grønt regnskab, inddrages, når status for målopfyldelse eller indsatsen direkte berører det pågældende fagområde, da målopfyldelse i en række tilfælde er afhængig af indsatsen inden for andre fagområder end Teknik og Miljø.

 

Forvaltningen anbefaler, at der udvælges mindst 10 delmål, og at Samarbejdsaftale, Målaftale og Green Citiesaftale godkendes.

 

 

Sagsfremstilling

Den reviderede Green Cities aftale er delt i tre 

1. En Samarbejdsaftale, som indeholder meget af det samme som den tidligere samarbejdsaftale.

De vigtigste elementer i samarbejdsaftalen er:

·         Visioner - er de samme som tidligere

·         Fundament, som indeholder fælles målsætninger og retningslinjer for hvordan

          kommunerne vælger delmål. - Dette er en ny formulering i samarbejdsaftalen

·         Fælles kommunikation – er de samme som tidligere

·         Fælles værktøjer: Grønt Regnskab og Green Cities fælles dokumentation,

          Miljøledelse, Grønne indkøb, Bæredygtighed i planlægning og udvikling af

          kommunen og inddragelse af borgere og virksomheder i miljøarbejdet – er

          det samme som tidligere

 

I bilag 1. ”Samarbejdsaftale” er den reviderede tekst fremhævet.

 

2. En Målaftale, som beskriver fælles målsætninger og de delmål, som kommunerne kan vælge imellem. De fælles målsætninger er overordnet set de samme områder som der er arbejdet med i Green Cities i de sidste mange år.

 

3. En Green Cities aftale, hvoraf det skal fremgå, hvilke mål den enkelte kommune har valgt at arbejde med.

 

Valg af delmål 

Herning kommune skal vælge mindst 10 ud af 17 mulige delmål, og mindst et mål under hver fælles målsætning. Målene ses i bilag 2: Målaftale og bilag 3: Green Cities aftale.

 

For at gøre udvælgelsen lettere har forvaltningen udarbejdet bilag 4. ”Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse”. Her opridses: Status, effekt og mulig indsats, relation til planer, politikker og aftaler, relevans for andre fagudvalg og bemærkninger fra andre fagforvaltninger.

Forvaltningen vil gennemgå anbefalinger til valg af delmål på udvalgsmødet.

 

Da flere af målene involverer indsatser på tværs af kommunen har forvaltningen indhentet bemærkninger fra andre fagforvaltninger, som opridses i ovennævnte bilag.

 

De Green Cities mål, som Herning Kommune udvælger, vil på samme måde som tidligere indgå i kommunens grønne regnskab for at følge udvikling og indsats. Arbejdet med at opfylde målene sker, også som hidtil, som en del af det eksisterende tværfaglige samarbejde i forvaltningerne. Forslag til ny politisk beslutningsproces er under udarbejdelse. 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der udvælges følgende 10 delmål for Herning Kommune:

 

-

Vi udvikler el- og varmeforsyningen i kommunen, så den er CO2-neutral inden udgangen af 2025.

-

Vi øger antallet af cyklister og brugere af den kollektive trafik i kommunen med 25 % fra 2010 til 2020.

-

Vi reducerer CO2-udledningen forbundet med drift af kommunens bygninger og biler med minimum 55 % fra 2006 til 2025.

-

Vi prioriterer grundvandsbeskyttelsen i kommunens fysiske planlægning og gennem motivation af grundejerne.

-

Vandforsyningernes ledningstab reduceres til maximalt 5 % i 2020.

-

Vi styrker biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod 2020.

-

Vi reducerer mængden af affald, som sendes til forbrænding fra husholdninger med minimum 30 % fra 2010 til 2018.

-

Vi genanvender mindst 25 % af plastaffaldet og 20 % af metalaffaldet fra husholdninger i 2018.

-

Vi er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og sikrer der igennem øget indkøb af miljørigtige produkter og serviceydelser.

-

Vi har maximalt 10 % madspild i de kommunale køkkener inden udgangen af 2020. Og vi inspirerer borgerne til det samme.

 

at Samarbejdsaftale, Målaftale og Green Citiesaftale godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling er tiltrådt.

 

 

Peter Villadsen / Socialistisk Folkeparti stillede forslag om et ekstra delmål (11.) som følger:

 

at "vi øger andelen af økologisk mad til børn, så mindst 90 % af fødevarerne på børne- og ungeområdet er økologiske inden udgangen af 2020".

 

Forslaget blev bragt til afstemning. For stemte 2 (F og R), imod stemte 28 (V, O, B, K, Ø og A). Ingen undlod at stemme. Forslaget var herefter faldet. 

Bilag

  • Bilag 1. Samarbejdsaftale med fremhæfning af det nye
  • Bilag 2. Målaftale
  • Bilag 3. Green Citie aftalen
  • Bilag 4 Oversigt over GC mål til udvælgelse - rettet 2-11-2015
  • Nye GC-mål - anbefalinger