Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. november 2015
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

282. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 34 i Fårbæk

Sagsnr.: 01.02.15-P16-10-14 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 34 i Fårbæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet 16. december 2014 foreløbigt vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 34 for blandet bolig og erhvervsområde i Fårbæk.

 

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i perioden 14. januar 2015 til 11. marts 2015.

 

Der er indkommet én indsigelse til planforslaget, som er et veto fra Naturstyrelsen.

 

Byplanudvalget har på mødet 4. maj 2015 drøftet et forslag til ændring af bebyggelsesprocenten fra 40 til 15. Byplanudvalget ønskede på baggrund heraf, en ny forhandling med Naturstyrelsen omkring bebyggelsesprocenten.

 

Forvaltningen har forhandlet med Naturstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet om bebyggelsesprocenten. Erhvervsstyrelsen fastholder bebyggelsesprocenten på 15.

 

Forvaltningen anbefaler at kommuneplantillæg nr. 34 endelig vedtages med de foreslåede ændringer.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillægget udvider rammeområde 09.BL18 mod syd for at give mulighed for at en eksisterende virksomhed kan udvide sit areal.

Områdets anvendelse er i kommuneplanen udlagt til bolig-, erhverv- og jordbrugsformål.

Virksomheder i miljøklasse 1 til 5, der kan placeres i området.

 

Der er indkommet én indsigelse fra Naturstyrelsen. Denne påpeger, at der i kommuneplantillægget ikke er beskrevet bygningsregulerende bestemmelser.

 

Forvaltningen anbefaler at der ved kommuneplantillægget endelige vedtagelse ændres følgende:

 

Kommuneplantillæg nr. 34 nuværende bestemmelser:

 

Områdets anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til bolig-, erhverv- og jordbrugsformål.

Fårbæk er fint landskabeligt beliggende med Karup å løbende øst for byen.

 

Bebyggelsesforhold

Særlige landskabelige og arkitektoniske kvaliteter skal søges fastholdt.

I området må der skabes mulighed for indplacering af mindre tekniske anlæg.

 

De foreslåede ændringer i bestemmelserne fremgår af indstillingen. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 34 endeligt vedtages med følgende ændringer:

 

at områdets anvendelse fastlægges til bolig-, erhverv- og jordbrugsformål. Fårbæk er fint landskabeligt beliggende med Karup å løbende øst for byen. Særlige landskabelige og arkitektioniske kavaliteter søges fastholdt.

 

at Bebyggelsen ikke må opføres i mere end 2 etager.
Bebyggelsesprocent: Højest 30 for boligparceller. Højest 40 for erhvervsparceller. I den sydlige del af rammeområdet kun 15 for erhvervsparceller.
Bygningshøjde: Højest 8,5 m for boligbebyggelse. Højest 12 m for erhvervsbebyggelse.
I området må der skabes mulighed for indplacering af mindre tekniske anlæg.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Tillæg nr. 34 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.