Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. november 2015
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

277. Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 47 for Erhvervsområde ved Kærvej i Herning

Sagsnr.: 01.02.15-P16-13-15 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 47 for Erhvervsområde ved Kærvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Kaare Hjorth

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 14.E11.1 for Erhvervsområde ved Kærvej i Herning.

 

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske fra Midtjysk Betonvare- og Elementfabrik om udvidelse af virksomheden med nye produktionshaller og flytning af et kranspor samt oplagsplads.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til bygningshøjde, etageantal og anvendelse, og derfor udarbejdes dette tillæg.

Sagsfremstilling

Med tillægget overføres en del af det eksisterende rammeområde 14.E6 for Messecenter Herning til et nyt rammeområde 14.E11. Tillægget ændrer ikke på nuværende bestemmelser for rammeområde 14.E6.

 

De nuværende bestemmelser for rammeområde 14.E6, vedr. bygningshøjde, etageantal og anvendelse, stemmer ikke overens med de eksisterende forhold i det nye rammeområde 14.E11. Derfor fastsætter kommuneplantillægget bestemmelser for rammeområdet, som kan muliggøre udvidelse af eksisterende virksomheder i området.

 

For at give mulighed for at etablere miljøfølsomme funktioner som kontorerhverv, liberalt erhverv, håndværksprægede virksomheder samt virksomheder med behov for større oplagsplads og tekniske anlæg, udlægges nyt rammeområde 14.E11 til erhvervsformål inden for virksomhedsklasse 1- 4.

 

Kommuneplanrammen fastsætter bestemmelser om, at der ved lokalplanlægning skal ske zonering af virksomhedsklasser inden for rammeområdet for at hindre miljøkonflikter internt i området. Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 45.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for Erhvervsområde ved Kærvej i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

  • Kommuneplantillæg nr. 47 forslag med miljørapport