Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. maj 2016
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

160. Godkendelse af anlægsregnskaber for Fonnesbechsgade og Silkeborgvej

Sagsnr.: 05.05.06-P20-4-14 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Godkendelse af anlægsregnskaber for Fonnesbechsgade og Silkeborgvej

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

Øvrige sagsbehandlere: Jann Ringtved, Pia Colstrup

Sagsresume

Anlægsregsnkab for stednr. 223086 Fonnesbechsgade og 223078 Silkeborgvej fra Fonnesbechsgade til Kaj Munks vej, omhandlende anlæggelse af nye vejanlæg, fremsendes til godkendelse.   

Sagsfremstilling

For stednr. 223086 Fonnesbechsgade, blev der på Byrådets møde 21.06.2011, pkt. 154, givet en anlægsudgiftsbevilling på 5.250.000 kr. til projektering og gennemførelse af nyt vejanlæg i Fonnesbechsgade.

 

For stednr. 223078 Silkeborgvej, blev der på Byrådets møde 29.01.2013, pkt. 70, givet en anlægsudgiftsbevilling på 8.763.000 kr til projektering og gennemførelse af nyt vejanlæg på Silkeborgvej fra Fonnesbechsgade til Kaj Munks vej. På Byrådets møde d. 18.06.2013, pkt. 208, flyttes 315.000 kr til stednr. 223075 Østergade og Tinghuspladsen. På Byrådets møde 01.03.2016, pkt. 60, blev der givet en anlægsudgiftsbevilling på 325.000 kr. til den nye belysningen på Silkeborgvej. Der er et resterende rådighedsbeløb på 59.000 kr. på stednr. 223078 Silkeborgvej, som ikke er frigivet. Der anmodes om frigivelse af beløbet. Den samlede anlægsudgiftsbevilling udgør herefter 8.832.000 kr.

 

Projekterne er en del af bymidteprojektet og den samlede plan for renovering af bymidten. Både Fonnesbechsgade og Silkeborgvej er gennemført efter et koncept, hvor de samme vejprofiler, materialer og inventar er brugt begge steder. Begge strækninger udgør vigtige forbindelser ind til bymidten og er med til at forbinde bymidten og Herning Øst.

 

Der har været en del fælles koordinering, planlægning, anlægsarbejder og materialer osv. mellem de to projekter og det ønskes derfor at regnskabsafslutte projekterne sammen.  

 

 

Økonomi

Der er et forbrug på stednr. 223086 Fonnesbechsgade på i alt 5.202.289, hvilket giver en mindreudgift på 47.711 kr.

 

Der er et forbrug på stednr. 223078 Silkeborgvej på i alt 8.878.341 kr, hvilket udgør en merudgift på 46.341 kr.

  

Stednr.

Anlæg

Bevilling

Forbrug

Forskel

223086

Fonnesbechsgade

5.250.000

5.202.289

47.711

223078

Silkeborgvej

8.832.000

8.878.341

- 46.341

Netto

 

 

 

1.370

 

Projekterne regnskabsafsluttes sammen og det samlede resultat er et mindreforbrug på 1.370 kr.

 

Den primære årsag til merforbruget på stednr. 223078 Silkeborgvej skyldes, at det har været et politisk ønske om, at skifte belysningen ud på hele etapen. Dette er drøftet på Byplanudvalgets møde 2.12.2013, pkt. 150. I de indledende arbejder med den estimerede projektøkonomi, var det ikke medregnet ny belysning på den sidste etape. Udskiftningen af belysningen har været et vigtigt element for at skabe en sammenhængende forbindelse fra Herning Øst til bymidten.   

En anden årsag til merforbruget skyldes de uforudsete arbejder, som har været højere end normalt. Der har været mange gamle betonfundamenter og skjulte lyskasser der ikke er blevet fjernet den gang vejen sidst blev omlagt for ca. 50 år siden.

  

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio kr. fremsendes anlægsregnskaberne med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 59.000 kr. på Serviceområde 09 Trafik (BYP), stednr. 223078 Silkeborgvej,
at udgiften finansieres af rådighedsbeløb på samme stednr.,
at anlægsregnskaberne godkendes.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.