Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. maj 2016
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

152. Endelig vedtagelse af lokalplan for boligområde Rind Å Engen i Arnborg

Sagsnr.: 01.02.05-P16-17-15 Sagsbehandler: Sine Dall  

Endelig vedtagelse af lokalplan for boligområde Rind Å Engen i Arnborg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 26. januar 2016, foreløbigt vedtaget lokalplanforslag 71.B6.1 for boligområde Rind Å Engen i Arnborg som udlægger området til ny boligområde.

 

For at give mulighed for parcelhusgrunde med en bebyggelsesprocent på 30 er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. 57 for området.

 

Ved den foreløbige vedtagelse blev området navngivet Rind Å Engen.

 

Lokalplanforslag 71.B6.1 har været i offentlig høring i perioden 28. januar 2016 til 24. marts 2016, der er indkommet 2 bemærkninger/indsigelser til planforslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslag 71.B6.1 endelig vedtages med en ændring i lokalplanens kortbilag 2.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag 71.B6.1 giver mulighed for at Herning Kommune kan udbyde nye boligrunde til salg i Arnborg. Lokalplanforslaget giver mulighed for at der kan udstykkes 11 grunde.

 

Lokalplanen giver mulighed for at opføre åben-lav bolig bebyggelse som fritliggende boliger. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund er fastsat til 30.

Bebyggelse inden for lokalplanområdet må opføres i op til 2 etager og med en maksimum bygningshøjde på op til 8,5 meter.

 

Lokalplanområdet er disponeret omkring en central grønning som er det samlende element for hele bebyggelsen. Det er her man mødes, grundejerforeningen kan etablere legeplads, der kan etableres fælles anlæg til regnvandshåndtering fra veje og fællesområde osv.

 

For at minimere mængden af afstrømmende overfladevand, for eksempel ved kraftige regnskyl, og for at sikre, at der for fremtiden dannes tilstrækkeligt grundvand, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at befæstelsesgraden for den enkelte grund maksimalt må være 40 %.

 

Der er indkommet 2 bemærkninger til lokalplanforslaget:

1.  Ejeren af Skjernvej 27 er bekymrede over om der kan komme mere trafik på deres private adgangsvej, de vil gerne forhindre at vejen bliver en smutvej til byen.

 

2.  Borgerforeningen fremsender nyt forslag til udstykning med ændring af antal af grunde, ny placering af stiforbindelse, ændring af vejudlæg samt forslag om, at der kun må bygges i 1 etage på de sydlige grunde. Der forslås en ny adgangsvej fra Gl. Skarrildvej til Skjernvej.

 

Ad 1. Det er forvaltningens vurdering, at bemærkningen omkring den private grusvej ikke bør medføre ændringer i lokalplanen, da det kun er de bløde trafikanter der kan benytte grusvejen som stiforbindelse til skolen.

 

Ad. 2. Det er forvaltningens vurdering at det fremsendte forslag til ændring af udstykningen ikke bør imødekommes i forhold til følgende vurdering:

Det vurderes, at der i lokalplanforslaget er et veldisponeret antal grunde i udstykningen hvor der indgår grunde fra 755 m² til 1230 m² og dermed grunde i varierende størrelse og pris.

 

Indsiger ønsker en bredere åbning til det sydlige liggende markareal, c-d. Forvaltningen anbefaler, at dette imødekommes, dels for at skabe en bedre visuel kontakt til arealet syd for og dels for at gøre plads til at der kan være sti og grøft som kan bruges til overløb til regnvand i forbindelse med ekstremregn.

 

Indsiger forslår en ændring af vejforløbet inde i udstykningen, således at vejene løber hele vejen rundt langs alle grunde og det forslås at en del af belægningen kan være græs armering. Forvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende græsarmering på køreveje inde i udstykningen pga. støjgener ved kørsel på belægningen. Græsarmering kan primært anvendes ved p-arealer. Udstykningen i lokalplanforslaget er udformet med en vej som ikke er gennemkørende og med vendepladser. Det centrale grønne areal kan anvendes til tilbageholdes af regnvand med et overløb via grøft i åbningen mod syd og derved kan regnvand ledes ud på det grønne areal syd for udstykningen ved ekstremregn.

 

Indsiger ønsker stiforbindelsen a-b flyttet så den forbindes til hjulsporet øst for udstykningen. Forvaltningen vurderer, at dette bør ikke imødekommes da stien og derved skolebørnene ledes ud på et hjulspor med græsunderlag, jævnfør ad. 1.

 

Indsiger forslår en højdereduktion på de sydlige grunde så der kun kan bygges i 1 etage og med lav tagrejsning. Forvaltningen vurderer, at en reduktion i bygningshøjden ikke bør imødekommes, da området er svagt faldende og at der ved en lavere bygningshøjde alligevel ikke opnås kig eller udsigt til å-forløbet længere syd for udstykningen.

 

Indsiger ønsker en ændring af Gl. Skarrildsvej forløb pga. dårlige oversigtsforhold. Det ønskede vejudlæg ligger uden for lokalplanens område hvorfor lokalplanen ikke kan regulere dette. Den forslåede vejtilslutning til Skjernvej vurderes desuden, ikke at være hensigtsmæssigt placeret i forhold til oversigtsforhold og kobling til byen.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

atforslag til lokalplan 71.B6.1 for boligområde syd for Gl. Skarrildvej i Arnborg endeligt vedtages med ændring jf. Arnborg Borgerforenings bilag og etagebegrænsning mod syd, dog således,

 

at der stadig skal være 11 grunde og ingen sti mod øst, og ingen omlægning af Gl. Skarrildvej.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 71B6.1 er endeligt vedtaget.

Bilag

  • Indsigelse 1
  • Oversigtskort over området
  • Indsigelse 2
  • Revideret kortbilag 2