Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. maj 2016
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

150. Endelig vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Nedertoften i Tjørring

Sagsnr.: 01.02.05-P16-15-15 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et boligområde ved Nedertoften i Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

   X

 

   X

   X

 

Sagsresume

Lokalplanforslag 41.B19.1 – Boligområde ved Nedertoften i Tjørring har været i offentlig høring i perioden 28. januar til 24. marts 2016, hvor der er indkommet en bemærkning.

 

Forvaltningen indstiller, at lokalplan 41.B19.1 – Boligområde ved Nedertoften i Tjørring endelig vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanen:

Lokalplanområdet ligger i Tjørring og er afgrænset af Vildbjergvej mod nord, Nedertoften mod vest, boligområde ved Fællestoften mod syd og en eksisterende virksomhed mod øst. Lokalplanområdet er i dag ubebygget med overvejende selvgroet beplantning.

 

Forslag til lokalplan 41.B19.1 giver mulighed for etablering af boliger enten som åben/lav eller tæt/lav bebyggelse. Dog stiller lokalplanen krav om, at der ikke må være en blanding af de to typer bebyggelse i området, så der sikres en helhed og ensartet bebyggelse inden for lokalplanområdet. Vejadgang til lokalplanområdet sker fra Nedertoften.

 

Derudover stiller lokalplanen krav om, at der skal etableres beplantning langs Vildbjergvej og langs lokalplanområdets østlige afgrænsning for at sikre en grøn sammenhæng langs Vildbjergvej og en visuel afskærmning mod vejen og den eksisterende virksomhed øst for lokalplanområdet.

 

Lokalplanen tager højde for støj fra virksomheden beliggende mod øst og Vildbjergvej ved at stille krav om etablering af støjdæmpende foranstaltninger, f.eks. støjskærm, langs lokalplanområdets østlige afgrænsning og udlægge en byggelinje langs Vildbjergvej, hvor der ikke må bebygges mellem byggelinjen og Vildbjergvej.  

 

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 54 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

Offentlig høring:

Lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg nr. 54 har været i offentlig høring fra 28. januar til 24. marts 2016. Der er indkommet en bemærkning i høringsperioden. Bemærkningen er vedlagt som bilag.

 

Bemærkningen er fra Region Midtjylland og omhandler jordforurening. Det bemærkes, at der er jordforurening på den del af matrikel 4o, Tjørring, Herning Jorder, som ikke er omfattet af lokalplanforslaget, da der tidligere har ligget en trikotagefabrik. Derudover har Region Midtjylland ingen bemærkninger til lokalplanforsalget.

 

Forvaltningen er bekendt med jordforureningen på den del af matrikel 4o, som ikke er omfattet af lokalplanforslaget, og vurderer, at den indkomne bemærkning ikke giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget. Forvaltningen indstiller, at lokalplanforslaget vedtages uden ændringer.    

 

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 41.B19.1 for et boligområde ved Nedertoften i Tjørring endeligt vedtages uden ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 41.B19.1 er endeligt vedtaget.

Bilag

  • Bemærkning fra Regionen til lokalplanforslag 41.B19.1