Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. maj 2016
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

146. Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Boligområde ved Tjørring Hovedgade 42 i Tjørring

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-15 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Boligområde ved Tjørring Hovedgade 42 i Tjørring

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

  

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 17. november 2015, at foreløbig vedtage lokalplanforslag nr. 41.BL1.4 Boligområde ved Tjørring Hovedgade 42 i Tjørring.

Med lokalplanforslaget udlægges hjørneejendommen Tjørring Hovedgade 42 til boligformål i op til 3 etager. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 2. december 2015 til den 27. januar 2016. Der er indkommet 2 indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Lokalplanforslaget sendes hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Baggrund

Det ansøgte, og principgodkendte projekt i 3 boligetager, er tænkt som en tiltrængt erstatning for de nuværende erhvervsbygninger, som står tomme.

 

Plangrundlag

Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning på stedet hvad angår bebyggelsesprocent, etageantal og byggehøjde. Derfor er der udarbejdet nærværende lokalplanforslag og en tilføjelse til bestemmelserne i kommuneplanrammen.

 

Indsigelser

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 2. december 2015 til den 27. januar 2016. Der er indkommet 2 indsigelser mod lokalplanforslaget.

 

Den første indsigelse er fra ejeren af naboejendommen. Der gøres indsigelse imod: at der kan bygges i 3 etager og at der kan bygges i op til 12 m i højden. Indsigelsen begrundes med, at det vil være et bombastisk byggeri i vedkommendes baghave, indsiger vil ikke kunne være ugenert på egen grund og føle sig tilpas, byggeriet vil skærme for aftensolen og vil forringe salgsværdien af vedkommendes ejendom.

 

Den anden indsigelse er et veto fra Viborg Stiftøvrighed på vegne af Tjørring Menighedsråd.

 

Forvaltningens vurdering

Det er korrekt, at der kan forekomme indkiksgener fra det højere byggeri og at det på de fleste af årets dage vil skærme for aftensolen.

 

Vedrørende veto fra Viborg Stiftsøvrighed kan der henvises til Bilag 4, mødenotat.

Forvaltningen vurderer, på baggrund af møde med Stiftsøvrigheden m. fl., at der er to muligheder:

  1. Lokalplanen og kommuneplantillægget vedtages med den ændring, at der kun kan bygges i to etager. Ansøger bag projektet har overfor administrationen oplyst, at man af tidsmæssige årsager hellere ønsker lokalplanen vedtaget med imødekommelse af vetoet fra Stiftsøvrigheden, frem for at afvente en ny helhedsplan.
  2. Vedtagelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget udsættes, og der igangsættes udarbejdelse af en helhedsplan for et større område langs Tjørring Hovedgade, med henblik på at fastlægge byggefelter og højder m.v. Dette arbejde kan måske resultere i at etagehøjden på ejendommen Tjørring Hovedgade 42 kan accepteres i 3 etager af Stiftsøvrigheden. 

 

Hvis lokalplanen vedtages med etageantallet reduceret til højst to etager, skal §§ 7.2 og 7.3 ændres til:

§ 7.2 Bebyggelse må højst opføres i 2 etager + tagterasseetage.

§ 7.3 Bebyggelse må have en højde på maksimum 8,5 m.

 

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at etageantallet reduceres til højest 2 etager,

 

at lokalplanforslag nr. 41.BL1.4 Boligområde ved Tjørring Hovedgade 42 i Tjørring endeligt vedtages med denne ændring.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 41.BL1.4 er endeligt vedtaget.

Bilag

  • Bilag 1. Indsigelse fra nabo
  • Bilag 2. Indsigelse fra Stiftøvrigheden
  • Bilag 3. Indsigelse fra menighedsrådet
  • Bilag 4. Mødenotat