Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. maj 2016
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

142. Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for område til skole- og institutionsformål ved Bjørnkærvej i Vildbjerg

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-16 Sagsbehandler: Louise Kruse Hansen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for område til skole- og institutionsformål ved Bjørnkærvej i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  X

 

   X

   X

 

Sagsresume

I budgetforliget 2016 har Herning Byråd afsat penge til tre nye daginstitutioner i henholdsvis Kibæk, Vildbjerg og Herning.

 

Børn- og Familieudvalget har den 13. april 2016 godkendt programoplæg for en ny daginstitution i Vildbjerg, som skal placeres ved Vildbjerg Skole.

 

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan 81.OF10.1, som muliggør etablering af en ny daginstitution ved Vildbjerg Skole.

 

Forslag til lokalplan 81.OF10.1 for et område til skole- og institutionsformål ved Bjørnkærvej i Vildbjerg indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter Vildbjerg Skole i den sydvestlige del af Vildbjerg og er afgrænset mod syd af Bjørnkærvej, mod øst af Bjerregårdvej, mod nord af Lysgårdvej og det åbne land mod vest, hvor en gård har have langs med lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanforslaget omfatter matrikel 1ag og en mindre del af matrikel 1a, begge Lysgård, Vildbjerg.

 

Lokalplanområdet

 

Forslag til lokalplan 81.OF10.1 (bilag 1) giver mulighed for etablering af daginstitution i tilknytning til Vildbjerg Skole.

 

Lokalplanområdet er inddelt i følgende delområder I, IIa og IIb.

 

Lokalplanområdet er disponeret ud fra eksisterende forhold med hensyn til placering af byggefelt, friareal, idrætsanlæg og parkering.

 

I delområde I kan der etableres bebyggelse til skole og institutioner inden for det angivne byggefelt og der er udlagt arealer til parkering og friarealer. Lokalplanforslaget inddrager en mindre del af matrikel 1a, så der kan etableres de nødvendige parkeringspladser til en ny daginstitution langs den vestlige afgrænsning af delområde I.

 

Delområde IIa og IIb må kun anvendes til idrætsanlæg.

 

Lokalplanen har endvidere til formål at sikre ny bebyggelse og anlægs indpasning i det eksisterende miljø med bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanen stiller bl.a. krav om, at ny bebyggelse skal opføres i gul tegl for at sikre et udtryk af ensartet bebyggelse inden for lokalplanområdet. Byggefeltet er et større areal end den eksisterende bebyggelse for at give mulighed for at placere en daginstitution i tilknytning til den eksisterende skole samt mindre udvidelser af den eksisterende skole, hvis der bliver behov for dette.

 

Lokalplanen skal sikre afvikling af trafikken i området samt tilstrækkelig med parkeringspladser til områdets funktioner. Der skal endvidere sikres offentlig tilgængelighed i form af stiforbindelser til de rekreative arealer. 

 

Lokalplan 81.OF10.1 stemmer ikke overens med Herning Kommuneplan 2013-2024 og der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 70 til Herning Kommuneplan 2013-2024.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 81.OF10.1 for et område til skole- og institutionsformål ved Bjørnkærvej i Vildbjerg foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 81.OF10.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

  • Forslag til lokalplan 81.OF10.1