Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 14. september 2021
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

143. Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Navervej i Sunds

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-21 Sagsbehandler: Mette Møller  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Navervej i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X


X

X


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 18. maj 2021 foreløbigt vedtaget lokalplan 21.E4.3 for et erhvervsområde ved Navervej i Sunds til foreløbig vedtagelse.


Lokalplanen giver mulighed for at udnytte en gældende kommuneplanramme og udvikle et areal til erhvervsområde.


Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af grundejers ønske om at udnytte gældende kommuneplanramme, og udvikle arealet til erhvervsområde.

Lokalplan 21.E4.3 opdeler lokalplanområdet i to delområder, hvor delområde I anvendes til erhverv i miljøklasse 4-6 og delområde II udlægges til grønt område med mulighed for etablering af et anlæg til regnvandshåndtering.


Lokalplanen fastsætter placering af bebyggelse, vejadgange og beplantningsbælte, samt håndtering af spildevand og overfladevand.


Lokalplanområdet ligger i landzone, og bliver ved lokalplanens vedtagelse overført til byzone.


Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 27. maj til 24. juni 2021. Der er i høringsperioden indkommet én bemærkning fra Vejdirektoratet.


Forvaltningen anbefaler at lokalplan 21.E4.3 endelig vedtages med præcisering omkring vejbyggelinjerne og de vejbyggelinjepålagte arealer.


Lokalplanområdet

Forslag til lokalplan 21.E4.3 omfatter et område på ca. 3 ha af matrikel nr. 1v Torup By, Sunds.


Området er i dag ubebygget landbrugsjord beliggende i den sydlige del af Sunds. Mod nord ligger et eksisterende erhvervsområde med virksomheder i miljøklasse 4-6. Mod vest er området afgrænset af Sundsvej og mod øst og syd afgrænses området af landbrugsjord. Planområdets sydvestlige hjørne ligger ud mod rundkørslen af Sundsvej og Sunds Omfartsvej. En afvandingsgrøft går på tværs af området fra øst til vest, og deler lokalplansområdet naturligt op med ¾ areal nord for afvandingsgrøften og ¼ areal syd for grøften.


Der er i dag ingen vejadgang til lokalplansområdet. Der er dog en servitut som sikrer vejadgang fra Navervej via matrikel nr. 1dk Torup By, Sunds.


Lokalplanforslaget

Forslag til lokalplan 21.E4.3 (bilag 1) giver mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 4-6 og et grønt område.


Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og skal ved endelig vedtagelse af denne lokalplan overføres til byzone. Overførelse til byzone muliggøres ved, at lokalplanområdets delområde I grænser op til den eksisterende byzone langs Navervej.


Delområde I

Lokalplanens delområde I kan anvendes til erhvervsformål i miljøklasse 4-6. Delområdet I indeholder også et grønt område mellem Sundsvej og facadebyggelinjen, et beplantningsbælte som afskærmning mod det omkringliggende område, samt et grønt arbejdsbælte langs den eksisterende afvandingsgrøft. Delområde I skal vejbetjenes via en forlængelse af Navervej.


Delområde II

Lokalplanens delområde II udlægges til grønt engområde og med mulighed for etablering af et anlæg til regnvandshåndtering, hvis Forsyningen får behov for at etablere bassin eller der bliver behov for et bassin til håndtering af vejvand.


Indsigelser

Der er kommet en enkelt bemærkning til lokalplanforslaget ved høringsfristens udløb. Bemærkningen er fremsendt af Vejdirektoratet og omhandler præcisering af vejbyggelinjer og anvendelse af de vejbyggelinjepålagte arealer.


Bemærkningen er behandlet i indsigelsesnotatet som er vedhæftet dagsordenen (bilag 2).


For at imødekomme Vejdirektoratets bemærkninger om vejbyggelinjer og de vejbyggelinjepålagte arealer, anbefaler forvaltningen, at lokalplan nr. 21.E4.3 indstilles til endelig vedtagelse med de tilføjelser som fremgår af indstillingen, og at


  • Redegørelsens afsnit ’1.5 Lokalplanens indhold’ i underafsnittet ’Bebyggelse og anlæg’: byggelinje ændres til vejbyggelinje, samt begrundelse for vejbyggelinjer.
  • Redegørelsens afsnit ’1.5 Lokalplanens indhold’ i underafsnittet ’Grønne områder, landskab og beplantning’ tilføjes et afsnit omkring anvendelse af de vejbyggelinjepålagte arealer.
  • Arter til biodiversitet flyttes fra bilag til slutningen af redegørelsen.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 21.E4.3 for et erhvervsområde ved Navervej i Sunds endelig vedtages med følgende ændringer:
at Bestemmelsens §7.7: Byggelinje ændres til Vejbyggelinje
at Bestemmelserne tilføjes ny §7.8: Bebyggelse skal respektere en pålagt vejbyggelinje på 20 m fra rundkørslens yderste kørebanekant med et højdetillæg på 2 gange højdeforskellen mellem rundkørslens yderste kørebanekant og terræn, plus én meter
at Bestemmelserne tilføjes ny §9.11: Der må på de vejbyggelinje pålagte arealer ikke uden Vejdirektoratets tilladelse opføres bebyggelse og andre anlæg og indretninger af blivende art.
at der på kortbilag 1 og kortbilag 2 indtegnes de pålagte vejbyggelinjer.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 21.E4.3 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

  • 210705_21.E4.3_IndsigelsesNotat