Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 13. november 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

246. Endelig vedtagelse af lokalplan for et område til offentlige- og rekreative formål ved Løvbakkerne i Gullestrup

Sagsnr.: 01.02.05-P16-8-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et område til offentlige- og rekreative formål ved Løvbakkerne i Gullestrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Sine Dall

Sagsresume

Herning Byråd besluttede på møde den 28. august 2018, pkt. 177, at foreløbige vedtage forslag til lokalplan 15.R5.2 for et område til offentlige- og rekreative formål ved Løvbakkerne i Gullestrup.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 30. august 2018 til den 27. september 2018. Der er kommet en enkelt bemærkning fra Gullestrup Lokalråd.

  
Forvaltningen anbefaler lokalplanen vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget

 

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er Herning Kommunes ønske om at udvikle et område øst for Løvbakke Naturcenter med ny bebyggelse til undervisning og formidling. Det eksisterende Naturcenter ved Løvbakkerne kan ikke længere rumme de mange besøgsgrupper samtidigt. Det er derfor nødvendigt at inddrage et større område til undervisning og formidling. Samtidigt står Genbrug og Affald for at skulle opgradere sin ’Affaldsskole’ med nye undervisningsfaciliteter.

 

Lokalplanområdet er på ca. 19 ha og omfatter dele af matriklerne nr. 3h, 3b, 1l og 1o Gullestrup, Herning Jorder. Området ligger i den østlige del af Løvbakke Skov ved Gullestrup, nord for Herning. I nærheden af lokalplanområdet mod vest findes Løvbakke Dyrehave. Nord for lokalplanområdet findes Rute 18 Herning-Holstebro.

Der er skitseret en helhedsplan for lokalplanområdet. Udover udvidelse af undervisningsfaciliteter omfatter lokalplanen en ny sø samt jorddepot og udvidelsesmulighed for den offentlige naboinstitution Bakkegården, som også er indeholdt i lokalplanen.

 

Principskitse: byggefelt 1- udvidelse af det eksisterende Naturcenter, byggefelt 2- udvidelsesmulighed for Bakkegråden, ny sø samt jorddepot.

 

 

Offentlig høring

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 30. august til den 27. september 2018. Der er kommet en bemærkning fra Gullestrup Lokalrådet.

I bemærkningen udtrykker Gullestrup Lokalrådet deres interesse for Løvbakkerne, idet de ser området som et stort aktiv for byen. De anerkender, at udbygningen af det rekreative område med bl.a. en ny sø giver nye muligheder, og aflaster de eksisterende områder, som allerede anvendes af mange besøgende.

 

Derudover har Lokalrådet en række forslag som de mener, kunne forbedre de eksisterende rekreative muligheder ved Gullestrup. Deres forslag omhandler primært mountainbike-relaterede faciliteter og adgangsveje ved Gullestrup. Det er Lokalrådets opfattelse, at disse initiativer vil bidrage til at markere Herning som ’cykelby’. Samtidig udtrykker Lokalrådet interesse for adgangsforholdene til Løvbakkerne, og ønsker, at kommunen tager højde for at etablere nye forbindelser.

 

I bemærkningen har Lokalrådet vedlagt et ældre notat, som de tidligere havde sent til kommunen. Notatet omhandler forskellige visioner, i forhold til hvordan Gullestrup kunne forbedres, ved f.eks. at opføre en hunde-agilitybane sideløbende med nogle mountainbike-teknikspor. 

 

Forvaltningens vurdering

I henhold til de ovennævnte forslag vedrørende adgangsforholdene til Løvbakkerne oplyser forvaltningen, at der er i budgetforliget afsat midler til en ny cykelsti fra Ny Løvbakkevej til Løvbakke Naturcenter.

 

Det er forvaltningens vurdering, at Lokalrådets notat vedrører Gullestrup by, og ikke Løvbakkernes område, som lokalplanforslaget er udarbejdet for. Forvaltningen oplyser dog, at da lokalplanforslaget sikrer områdets anvendelse til både offentlige- og rekreative formål, åbner det mulighed for etablering af mountainbike ruter/baner og andre rekreative faciliteter på sigt. 

Det vurderes at lokalplanforslag 15.R5.2 bidrager til en helhedsudvikling af Løvbakkerne, da det sikrer områdets anvendelse til både offentlige og rekreative formål, og tilgodeser varierende interesser på tværs af kommunen.

 

Forvaltningen tager Lokalrådets bemærkninger til efterretning, og det overvejes, hvordan de kan indgå i det videre arbejde med udvikling af Gullestrup.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslag nr. 15.R5.2 for et område til offentlige- og rekreative område ved Løvbakkerne i Gullestrup endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 15.R5.2 er endeligt vedtaget.