Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 13. november 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

240. Endelig vedtagelse af lokalplan for et centerområde på hjørnet af Skolegade og Bredgade i Herning

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-18 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et centerområde på hjørnet af Skolegade og Bredgade i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 28. august 2018 foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 11.C31.2 for et centerområde på hjørnet af Skolegade og Bredgade i Herning og kommuneplantillæg nr. 37 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 30. august til og med den 27. september 2018. Der er indkommet én indsigelse til planforslagene i høringsperioden.

 

Forslag til lokalplan nr. 11.C31.2 indstilles hermed til endelig vedtagelse uden ændringer. 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende centralt i Herning bymidte og omfatter matrikel nr. 935, Herning Bygrunde, der afgrænses af Skolegade mod øst og Bredgade mod syd. Lokalplanen omfatter et areal på 1.706 m2 og benyttes i dag til butikker, hotelvirksomhed, bolig samt parkering på terræn.

 

Kortudsnit med lokalplanens afgrænsning, disponering af byggefelt, facadebyggelinjer, parkering og bevaringsværdig bebyggelse.

 

Lokalplanområdet er overordnet set disponeret med byggefelt langs med Bredgade og Skolegade og parkering i den resterende del af planområdet. Bebyggelsen indgår således som en del af karréen Bethaniagade-Skolegade-Bredgade-Smallegade.

 

Offentlig høring

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 30. august 2018 til og med den 27. september 2018, og der er indkommet én indsigelse i høringsperioden.

 

Indsigelsen er vedlagt som Bilag 1 - Indsigelse til LP 11.C31.2 fra nabo, hvor den kan ses i sin fulde længde. Indsigelsen er fra taglejligheden i naboejendommen mod nord, Skolegade 3, og indeholder i hovedtræk 5 afsnit; 1) lysindfald, 2) indbliksgener, 3) udsigt, 4) værdiforringelse og 5) erstatning.

 

Forvaltningens bemærkninger til den indkomne indsigelse

Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, og kommunen må ikke skele til eventuelle værdiforringelser. Forvaltningen ser derfor bort fra 4. og 5. afsnit i indsigelsen.

 

1) Lysindfald. Forvaltningen anerkender, at en ny bebyggelse i op til 5 etager vil kunne påvirke lysindfaldet i den pågældende lejlighed. Vinduerne er dog placeret forholdsvist nordligt på facaden og det primære lysindfald fra øst vil ikke være ændret med ny bebyggelse. Ny bebyggelse vil udelukkende påvirke lysindfaldet med skyggegener fra syd.

 

2) Indbliksgener. Indsiger henviser til en illustration i lokalplanforslaget i forhold til vinduesplacering. Forvaltningen oplyser, at illustrationen ikke er juridisk bindende. Der er ingen krav om vinduer mod nord i lokalplanens bestemmelser. I forbindelse med en eventuel byggetilladelse bliver det vurderet om der kan tillades vinduer mod nord., hvis bygningen ønskes sammenbygget i skel, kan der være brand-og sikkerhedsmæssige krav, der gør, at der ikke må etableres vinduer i denne facade. Lokalplanen giver mulighed for, at udendørs opholdsarealer kan etableres på altaner, tagterrasser og lignende, når de er placeret og indrettet til formålet. Forvaltningen kan ikke anbefale at fjerne denne bestemmelse, da det kan få betydning for bygherres mulighed for at overholde minimumskravet til udendørs opholdsareal, og fordi det afspejler de nuværende forhold i området, hvilket indsigers egen tagterrasse er et eksempel på.

 

3) Udsigt. Realiseringen af lokalplanen vil betyde, at indsigers udsigt mod syd-sydøst indskrænkes.

 

Indsiger supplerer sin indsigelse med løsningsforslag om a) at reducere bygningshøjden til 3 etager, eller b) at friholde ny bebyggelse fra Skolegade 3 eller c) at indsnævre byggefeltet, så det ikke forringer lysindfaldet eller udsigten.

 

a) Realiseringen af lokalplanen giver mulighed for at ”forlænge” hotellet mod nord med de samme proportioner i forhold til bygningsbredde og -højde, som er tilfældet for den eksisterende hotelbygning. Skolegade 3, som hoteludvidelsen kan bygges sammen med en 4 etagers bygning. Generelt for Skolegade gælder det, at bygningerne ud til Bredgade samt ud til Bethaniagade er lavere end bygningerne midt på gadeforløbet. At mindske etageantallet vil give bedre mulighed for at overholde parkeringskravene. Samtidig vil den foreslåede ændring delvist imødekomme indsigers ønske. Da der imidlertid ikke er reageret på planforslagene fra de øvrige naboer i Skolegade, anbefaler forvaltningen at fastholde muligheden for at opføre ny bebyggelse i op til 5 etager.

 

b) Ved at friholde ny bebyggelse fra Skolegade 3 kan adgangsvejen føres ind her i stedet. Dette vil dog koste et betydeligt antal parkeringspladser, og udsigten vil fortsat blive indskrænket, når den eksisterende facade forlænges. Intentationen i lokalplanen er at opnå en sluttet karré for Bredgade – Skolegade – Bethaniagade – Smallegade, som nærværende lokalplanforslag imødekommer, er en måde at komme at sikre denne intention. Ud fra et ønske om at fortætte den eksisterende by kan forvaltningen ikke anbefale løsningsforslag b).

 

c) En indsnævring af byggefeltet betyder ikke nødvendigvis en smallere bygning. En løsning kunne således være at rykke byggefeltet tilbage på parkeringsarealet, væk fra Skolegade, dog vil dette få konsekvenser for oplevelsen af facadebyggelinjen langs Skolegade, og gøre et stort indgreb på et parkeringsareal, der i forvejen er intensivt udnyttet. Det kan ligeledes få betydning for indretningen i hotellet og videreførelse af eksisterende gangareal/flugtvej. Alle bygninger i Skolegade er stort set placeret helt ud til skel, og det vil derfor virke fremmed for gadeforløbet at rykke ny bebyggelse længere mod vest. Ud fra en arkitektonisk vurdering af det eksisterende gadeforløb kan forvaltningen derfor ikke anbefale løsningsforslag c).

 

Forvaltningen indstiller på baggrund af ovennævnte bemærkninger forslag til lokalplan 11.C31.2 til endelig vedtagelse uden ændringer. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslag nr. 11.C31.2 for et centerområde på hjørnet af Skolegade og Bredgade i Herning endeligt vedtages uden ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C31.2 er endeligt vedtaget.

Bilag

  • Indsigelse til Lokalplan11.C31.2 fra nabo