Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 9. oktober 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

225. Rottebekæmpelse 2019 og frem

Sagsnr.: 09.13.01-P19-35-18 Sagsbehandler: Lene Skovmose  

Rottebekæmpelse 2019 og frem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj, Jacob Philipsen, Lene Kimø, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er vedtaget en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Bek. nr. 1723 af 17/12/ 2017) med ikrafttræden den 1. januar 2018, der bl.a. medfører, at kommunen skal udarbejde en rottehandleplan for de kommende 3 år 2019 - 2021. Der er i den nye bekendtgørelse meget vidtgående ændringer. Bekendtgørelsen får stor indflydelse på kommunernes fremadrettede rottebekæmpelse og på de resurser, der skal afsættes for at opfylde den.

 

Grundet tidspunktet havde forvaltningen ikke mulighed for at indarbejde de omfattende lovændringer ved Byrådets seneste behandling af rottebekæmpelsen den 31. oktober 2017, pkt. 252. Her blev taksterne for rottebekæmpelsen justeret i forhold til en ny kemikalielovgivning som udkom den 26. januar 2017.

 

Bekendtgørelsen har medført uforudsete ændringer i opgaven allerede fra 2018. Derfor har der i en periode ikke været overensstemmelse med budgettet for 2017 og 2018.


Med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse har forvaltningen udarbejdet forslag til en Rottehandleplan for Herning Kommune for perioden 2019 - 2021 og et forslag til takstændring for de afledte merudgifter til rottebekæmpelsen.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til Rottehandleplanen 2019 - 2021 godkendes, samt at den fremover revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år. 

Forvaltningen anbefaler ligeledes, at den afledte merudgift til rottebekæmpelse afvikles over de kommende 4 år, 2019 - 2022, med en ny årlig takst på 78 kr. pr. 1 mio. kr. offentlig ejendomsvurdering.

Sagsfremstilling

Rottebekæmpelse har øget fokus på grund af de store samfundsmæssige skader og udgifter, som rotter er årsag til. Det er vurderet, at den tidligere lovgivning ikke har været tilstrækkelig til at indfri bekæmpelsen i landets kommuner.

Siden hjemtagelse af opgaven i 2016 har Herning Kommune uanset fået et fald i antallet af rotteanmeldelser i 2017 på 27 %, hvor mange andre kommuner i samme periode har haft en stigning.

 

Lovgrundlaget

Der er i den nye bekendtgørelse meget vidtgående ændringer. Bekendtgørelsen får stor indflydelse på kommunernes fremadrettede rottebekæmpelse og på de resurser, der skal afsættes for at opfylde den.

Overordnet sætter bekendtgørelsen øget fokus på forebyggelse og bekæmpelse af rotter, via en mere målrettet indsats i de perioder, hvor rottetrykket er højest, og på nogle særlige ejendomme. Der lægges større vægt på information til borgerne om forebyggelse, og der stilles større krav til borgeren mht. at sikre egen ejendom.

 

Kommunerne har været pålagt at bruge året 2018 til indkøring og implementering af arbejdet, idet lovændringen først får endelig virkning ultimo 2018. Underforstået skal selve opgaven være indkørt og klar fra 2019.

 

Handleplanen

Handleplanen er udtryk for kommunens overordnede strategi for bekæmpelse af rotter og skal gælde for en 3 årig periode 2019 - 2021, og skal derfor revideres hvert tredje år. 

Handleplanen erstatter tidligere rottehandleplan for perioden 2013 - 2015. Denne handleplan har været videreført i den mellemliggende periode og erstattes først nu grundet flere ændringer i love og bekendtgørelser, som trådte i kraft oven i hinanden.

Forvaltningen anbefaler, at den nye handleplan revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år. 

 

Handleplanen indeholder følgende nye væsentlige indsatsområder:

 

- Tilsynspligtige ejendomme med dyrehold og primær produktion af fødevarer,

   ca. 4.000 ejendomme.

- Weekend vagt og bekæmpelse

- Opsætning af rottespærre på private institutioner og tilsyn

- Servicering af rottespærre på kommunale og private institutioner 1 gang årligt

- Øget administration

- Kontrol af private bekæmpere

Økonomi

 

Lovgivningen har medført en række uforudsete udgifter i indkøringsperioden 2018 - udgifter der ikke har været budgetteret med. For 2018 blev taksten fastsat til 49 kr. årligt for en ejendom med offentlig ejendomsvurdering på 1 mio. kr.

Muligheden for at sikre økonomisk dækning over ejendomsskatten for kommende år 2019 har frist 11. november 2018.

 

Regnskab 2017

Regnskab 2017 generede et samlet underskud på 899.000 kr. Byrådet godkendte den 31. oktober 2017 et forventet underskud på 535.000 kr., som dog blev forøget med 364.000 kr. pga. en række uventede rotteopgaver sidst på året.

 

Forventet økonomi i 2018

I 2018 forventes et underskud på ca. 533.000 kr. For at undgå yderligere underskud i resten af 2018 udføres opgaverne efter en konkret prioritering af hvilke anmeldelser, der skal udføres indenfor den lovpligtige besøgsfrekvens. Derudover er serviceringen af rottespærrere for 2. halvår blevet reduceret til de rottespærrere, der kræver ekstra opmærksomhed. Serviceringen af rottespærrere for 1. halvår er opfyldt.

 

Administration

Udgiften til administration er steget grundet mange ekstra timer med kurser/erfa-møder i forbindelse med nye lovgivninger, udarbejdelse af rottehandleplan samt flere varsler og påbud, der kræver mere administration.

 

Selvhjælpshandling

I forbindelse med et meget voldsomt rotteangreb på en privat ejendom har det iht. Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 5, været nødvendigt at afholde ekstra kommunale udgifter til udbedring af ejendommen samt genhusning af beboere. Beløbet udgør 108.000 kr. Kommunen kan efterfølgende lade omkostningerne tinglyse som pant i ejendommen med førsteprioritet jf. § 69, stk. 1 nr. 4, i samme lovgivning.

Dette beløb forventes udlignet primo 2019.

 

Forventet økonomi 2019 - 2022

Forvaltningen anbefaler, at den afledte merudgift, som følge af lovændringen og de uafviklede omkostninger, afvikles over en 4 årig periode. 

Det anbefales ligeledes, at taksten for opkrævning af ejendomsskat fastsættes til samme niveau over hele perioden.

Det forventes, at den afledte merudgift herefter vil være udlignet, forudsat der ikke i perioden kommer nye væsentlige lovændringer, samt at rottebelastningen ikke stiger

Gebyr for 2019 - 2022 vil herefter udgøre 78 kr. årligt pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi.

 

Vurdering

Til sammenligning har forvaltningen undersøgt niveauet i andre kommuner, der tilsvarende er igang med implementering af den nye bekendtgørelse.

Det kan f.eks. fremhæves, at Ålborg Kommune allerede har fastsat deres gebyr til 70 kr. fra deres nuværende takst på 17 kr.

Tilsvarende i Viborg Kommune, som på flere punkter er sammenlignelig med Herning Kommune, der har deres rottebekæmpelse i udbud. Her forventes et resultat, der ligger tæt på Herning Kommunes niveau.

Der er flere tilbagemeldinger fra andre kommuner, der forventer en fordobling af taksten.

 

SKAT overtager fra 2021 administrationen af den kommunale ejendomsskat. Der foreligger i øjeblikket ingen oplysninger for, hvordan de kommunale ydelser (renovation, skorstensfejning og rottebekæmpelse) skal opkræves fra 2021.

 

 

Supplerende til sagen efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling kan det oplyses, at muligheden for fastholdelse af det nuværende takstniveau suppleret med et fast grundgebyr for alle ejendomme i Herning Kommune, ikke er muligt med den nuværende lovgivning. Ved opkrævning af gebyr for rottebekæmpelsen giver lovgivningen kun mulighed for at opkræve gebyret som en andel af ejendomsværdien (Rottebekendtgørelsen, §53, stk 2).

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at rottehandleplanen 2019 - 2021 godkendes,

 

at rottehandleplanen revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år, og hvor implementering af fokusområder samtidig er indarbejdet,

 

at den afledte driftsøkonomi som følge af lovændringen, og at afviklingsperioden for merudgifter, sker over 6 år med en ny takst på 75 kr. årligt pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi godkendes,

 

at indtægts- og udgiftsbudgettet på Serviceområde 05, Miljøforanstaltninger, funktion 005593 Skadedyrsbekæmpelse forhøjes med 1,845 mio. kr. for 2019, 1,932 mio. kr. for 2020, 1,981 mio. kr. for 2021 og 2,018 mio. kr. for 2022 og frem.   

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

  • Forslag til rottehandleplan fori Herning Kommune (005)