Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 5. maj 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

95. Foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for landområde til skydebaner fra Herning Jagtcenter

Sagsnr.: 01.02.15-P16-23-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for landområde til skydebaner fra Herning Jagtcenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte på mødet den 28. maj 2018, pkt. 97 at der udarbejdes forslag til lokalplan for det område, hvor Herning Jagtcenter har aktiviteter. Samtidigt udarbejdes forslag til kommuneplantillæg for samme område, for at fastlægge rammerne for områdets anvendelse og fortsatte udvikling.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre foreløbigt vedtages.

Sagsfremstilling

Baggrunden for kommuneplantillægget er udarbejdelsen af lokalplanforslag nr. 49.R7.1 for skydebane ved Sinding og Ørre.

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 hvad angår bebyggelsesforhold, og derfor ledsages af et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr. 62 sørger for at planlovens krav om, at lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Kommuneplantillæg nr. 62 justerer ramme 49.R7 og ændrer bestemmelser om bebyggelsesforhold, grundet Herning Jagtcenters ønske om at etablere 10 overnatningshytter.

 

Ifølge den eksisterende kommuneplanramme, må der maksimalt bygges 200 m2. Denne regulering blev fastlagt i forbindelse med sidste kommuneplanrevision fra 2016, hvor alle kommuneplanrammer med skydebaner i det åbne land blev tilføjet denne ændring. Ændringen skete på baggrund af statens ønske om at begrænse byggeri i det åbne land. Der blev dog lavet begrænsninger i forhold til den allerede lovligt opførte bebyggelse. Ifølge BBR er der i alt 695 m2 i det rekreative område.

 

Rammeområde 49.R7 forbliver uændret i forhold til anvendelse, men giver mulighed for 900 m2 bebyggelse i alt.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 62 for skydebane ved Sinding og Ørre foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Byplanudvalget indstiller,

Beslutning

Tillæg nr. 62 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

  • Forslag til kommuneplantillæg 62 skydebane ved Sinding og Ørre