Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 27. august 2013
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

 








Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail











Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-4-13 Sagsbehandler: Hanne Østergaard Rasmussen  

Økonomisk konsekvens af lockout på lærerområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
    X
 
 
 
 
 
 
 
    X
    X  

 

Øvrige sagsbehandlere: Sven Nørgaard, Jesper Mølbæk

Sagsresume

Den samlede økonomiske konsekvens af lockouten på lærerområdet er opgjort og fremsendes til drøftelse og beslutning.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget er den 6. maj 2013 blevet orienteret om de foreløbige økonomiske konsekvenser af lockouten på lærerområdet i Herning Kommune.
 
Udvalget har på den baggrund besluttet, at endelig stillingtagen til den økonomiske betydning af lockouten afventer drøftelse i budgetforhandlingerne i efteråret 2013.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget har samtidig besluttet, at økonomien forbliver på skoleområdet i henhold til den skitserede model B. Model B indebærer, at det sparede beløb (netto) opsamles i en ”skolefond”, hvis formål skal være at kunne anvendes, som finansieringskilde på skoleområdet til særlige begivenheder f.eks. i forbindelse med den kommende skolereform. Hermed også sagt, at fonden i sagens natur bruges til engangsudgifter, idet eventuelle økonomiske konsekvenser af den kommende skolereform skal håndteres holdbart. Nogle af de emner, der her ville kunne give mening er til understøttelse af kompetenceudvikling af såvel skoleledere og lærere (eks. inklusion, knæk kurven). Men også eventuelle anlægsudgifter i kølvandet på den kommende reform kan komme på tale.  Den samlede sparede udgift i 2013 er opgjort til 23 mio. kr. Det endelige antal lockoutede lærere blev 706 personer, hvor 9 personer ikke er ansat på Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler.
 
Såfremt de lockoutede lærere fortsat er ansat i Herning Kommune i 2014, skal de holde ferie uden løn (da de ikke har optjent ferie) svarende til en forventet mindreudgift på 2,1 mio. kr. i 2014 ( i gennemsnit 3.000 kr. pr. lockoutede person). Opgørelsen af denne besparelse bygger på de aktuelle lønoplysninger, hvorfor ændringer i løn og ansættelsesvilkår har betydning for besparelsens størrelse.    

  

tkr.
2013
2014
Sparet udgift i alt
- 22.963
- 2.100
Merudgift i alt
+4.449  
+1.454
Netto sparet udgift i alt
-18.514
-646


De opgjorte merudgifter beløber sig til i alt 4,5 mio. kr. i 2013 og 1,45 mio. kr. i 2014. Netto er der på lockouten sparet 18,5 mio. kr. i 2013 og forventet 646.000 kr. i 2014.

 

I bilag 1 er en samlet opgørelse over de sparede udgifter samt merudgifterne som følge af lockouten i 2013 og 2014.

 
Opgjort på serviceområder fordeler beløbene sig som følger:
 
Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler har merudgifter på i alt 3,337 mio. kr. i 2013. Udgiften dækker genlæsningstimer og kursusudgift på et ikke afviklet 9 ugers kursus. Herudover er den takstfinansierede specialundervisning til centerklasserne holdt udenfor lockouten i følge beslutning fra Kommunernes Landsforening. Udgiften til centerklasserne er opgjort til 1,863 mio. kr., som reserveres til de udfordringer på centerskolerne, som skolereformen fører med sig. I 2014 er der udgifter på 1,454 mio. kr. til genlæsning.

 

Serviceområde 10 Dagtilbud for børn har en merugift til PAU elever på 316.000 kr. i 2013.
 
Serviceområde 18 Ældre og omsorg har merudgifter på 670.000 kr. til Social- og Sundhedshjælperelever grundet fremrykket praktik og forlængelse af uddannelsesaftale.
 
Serviceområde 16 Børn og Familie har haft merudgifter på 126.000 kr. i 2013 til nødberedskab på Børne- og Ungecenter Toften og på Agerbo. Specialinstitutionerne har indkaldt forstærkning mellem kl. 8 og 14, hvor børnene plejer at være på skolen.
 

De sparede lønudgifter på i alt 313.000 kr. til de 9 medarbejdere på læreroverenskomsten, som ikke er ansat på Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler fordeler sig med 39.000 kr. til Kultur og Fritid (Serviceområde 20 Administration mm.), 241.000 kr. til PPR (Serviceområde 16 Børn og Familie) og 33.000 kr. til Projektenheden (Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse).

Eventuelle øvrige sparede udgifter og merudgifter som ikke er medtaget i opgørelsen ovenfor bliver/afholdes indenfor egen budgetramme.


Det anbefales, at mindreudgiften i 2013 tilgår de likvide aktiver og indarbejdes i grundbudgettet i 2014 på Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler, skolefonden. 

 

Hertil skal dog bemærkes, at indarbejdelse af et beløb på 18,5 mio. kr. i budgetforslag 2014 pt. vil betyde, at Herning Kommunens tekniske andel af den samlede servicedriftsramme på landsplan overskrides. Hvorvidt dette giver anledning til at foretage korrigerende handlinger afhænger af, om den budgetterede serviceramme for 2014 for alle kommuner under ét overskrides.

I så fald vil dette indebære at KL jvf. den faseopdelte budgetlægning vil etablere en proces der skal sikre at rammen under et overholdes. Dette kan betyde, at Herning Kommune skal reducere i servicedriftsbudgettet. Det kan i sagens natur ske på et utal af måder, idet det bemærkes, at reduktion af budgetlagt buffer samt tilbageførsel af overførte midler fra R2012 til B2013, undladelse af budgetlægning af skolefonden, men derimod overførsel til B2014 ved regnskabsafslutningen, vil være umiddelbare tekniske løsninger såfremt sådanne måtte blive efterlyst. Sidstnævnte er selvsagt problematiske i forhold til regnskabssanktionen.

 
Herning Kommunes tekniske serviceramme er på 3.308.467 tkr. og den budgetterede serviceramme er pt. på 3.312.162 tkr. - eksklusiv "skolefond". Dvs. at den tekniske serviceramme pt. er overskredet med 3,7 mio. kr. og med mere end 20 mio. kr. efter skolefonden tillægges. 


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at de sparede lønudgifter på ansatte udenfor Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler på i alt 313.000 kr. indgår i ”Skolefonden”,

 

at der fragår det opsparede beløb i "skolefonden" på Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler i alt 1.151.000 kr. , fordelt med 126.000 kr. til nødberedskab på Serviceområde 16, Børn og Familie, 670.000 kr. til social- og sundhedshjælperelever på Serviceområde 18, Ældre og Omsorg, 39.000 på Serviceområde 20, By, Erhverv og Kultur og endelig 316.000 kr. til PAU elever på Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn,

 

at det resterende beløb i skolefonden på 18,5 mio.kr. (netto) i 2013 tilføres de likvide aktiver i 2013 og samtidig indgår i basisbudgettet for 2014 og overslagsårene med lige store andele på Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler, skolefonden,

 

at forskellen mellem den sparede lønudgift til feriedage og merudgiften til genlæsning tilgår skolefonden i 2014 på Serviceområde 12 Folke- og ungdomskoler,

 

at den konkrete udmøntning af skolefonden afventer budgetforhandlingerne for 2014 og frem.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 84.03.07-A00-1-13 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Forslag om forsøg med brevstemmeafgivning på forsorgshjem og varmestuer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Steen Dahl Pedersen, Eva F. Graae

Sagsresume

Kristendemokraterne har fremsendt forslag om, at der i forbindelse med kommunalvalget i november 2013 gives mulighed for at afgive brevstemmer på væresteder og forsorgshjem.

 

KD ønsker sagen forelagt for Byrådet, jf. styrelseslovens § 11 med accept af Økonomi- og Erhvervsudvalgets forudgående behandling af sagen.  

Sagsfremstilling

Kristendemokraterne præciserer sit forslag som følger:

 

"De socialt udsatte – de hjemløse, misbrugerne og værestedsbrugerne – udgør imidlertid en gruppe, der har en endnu lavere stemmedeltagelse. I 2009 stemte kun 32 % af kontanthjælpsmodtagerne. Dette kan formentlig henføres til, at de udsatte føler sig marginaliseret i forhold til kommunalpolitik og at brugerne har svært ved at bruge det almindelige valgsystem – huske det på dagen og komme hen til valgstedet og afgive sin stemme på korrekt vis.


KD forslår derfor, at der også tilbydes kommunens væresteder og forsorgshjem, at der forud for valget på en aftalt dag i et aftalt tidsrum kan afgives brevstemmer på værestedet/forsorgshjemmet." 

 

Ved alle offentlige valg og folkeafstemninger kører administrationen ud til en række institutioner, f.eks. plejehjem og giver mulighed for afgivelse af brevstemme. Forsorgshjem og varmestuer kan indgå i planlægningen, såfremt de pågældende institutioner er indforstået hermed. Det forudsættes, at de enkelte steder kan stille egnede lokaliteter til rådighed. Administrationen vil kontakte:

 

  • Blå Kors Pensionat, Møllegade i Herning

  • Blå Kors Varmestue, Bethaniagade i Herning

  • Lyngblomsten i Gullestrup

  • Den Blå Mølle i Kibæk

  • Møltrup Optagelseshjem

 

Det bemærkes, at der er indført nye krav om identifikation ved brevstemmeafgivelse. Vælgeren skal fremvise kørekort, pas eller sundhedskort (almindelig kendt som sygesikringsbevis).

 



Økonomi

Udgiften afholdes indenfor den afsatte ramme på SO 20, Administration, Valg.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Herning Kommune ved kommunalvalget i november tilbyder forsorgshjem og varmestuer, at der kan brevstemmes i lighed med praksis fra andre institutioner,

 

at der er tale om en forsøgsordning, der evalueres efter valget.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 84.03.03-A00-1-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Nyt valgsted i Gullestrup

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med afholdelse af valg og folkeafstemninger udpegede byrådet på sit møde i december 2010 Gullestrup Kirkecenter som valgsted for valgdistriktet Gullestrup.

 

Dette har vist sig at være mindre hensigtsmæssigt, hvorfor det anbefales, at valgstedet flyttes tilbage til Gullestrup Skole.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byrådets udpegning af valgstyrere med mere for valgperioden 2010-2013 som blev behandlet på byrådets møde i december 2010 blev Gullestrup Kirkecenter udpeget til valgsted.

 

Valgstedet blev hermed flyttet fra Gullestrup Skole.

 

Det har imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt, at der afholdes afstemninger i lokaler med religiøs tilknytning.

 

Det anbefales derfor, at valgstedet for Gullestrup valgdistrikt flyttes tilbage til Gullestrup Skole.

 

Skolelederen på Gullestrup Skole er indstillet på at stille de nødvendige lokaler til rådighed for opgaven.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Gullestrup Skole udpeges til valgsted for den resterende del af 2013.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.02.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af skema A for 36 ungdomsboliger på "Den Gamle Brandstations grund" i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lars Ravnemose, Pia Colstrup

Sagsresume

Den almene boligorganisation Fællesbo har fremsendt ansøgning om tilsagn om kommunal støtte i form af såkaldt skema A for projekt med 36 ungdomsboliger på hjørnet af Nygade og Skolegade i Herning. Projektet er i overensstemmelse med den kvote for boliger, der er godkendt af Byrådet.

 

Sagsfremstilling

Fællesbo er bygherre og driftsherre for de 36 ungdomsboliger. Det ansøgte projekt er i overensstemmelse med "Plan for almene boliger 2012-2016", jf. Byrådets godkendelser hhv. den 28. august 2012 og 16. april 2013.

 

Det er en betingelse for at opføre nye almene boliger, at det samlede antal ledige almene boliger i kommunen ikke overstiger 2 %. Ved seneste opgørelse pr. 01. juni 2013 var lejeledigheden i Herning Kommunes almene boliger 1,23 %. Det svarer til 95 ledige boliger ud af ialt 7.723 almene boliger.

  

Projektet

Byrådet blev i november 2012 orienteret om, at Fællesbo arbejder for en model, hvor nye administrationslokaler integreres i et byggeri sammen med ny ungdomsboliger.

Byrådet godkendte samtidig Fællesbos opførelse af nyt domicil for administrationen. Godkendelse var betinget af, at det samlede administrationsbidrag ikke øges.   

  
Byggeriet opføres på det areal, der er almindelig kendt som "den gamle brandstationsgrund" i Herning midtby. Herning Kommune har udbudt og solgt arealet i april 2013 til privat investor KPC. Fællesbo har efterfølgende købt en del af arealet og opfører 36 ungdomsboliger som en integreret del af et samlet byggeri, hvor almene ungdomsboliger, erhvervslokaler og private ejerlejligheder samles.
Ungdomsboligerne placeres i stueetage, 1., 2. og 3. sal i fløjen mod Skolegade.
Fællesbo administration flytter ind i byggeriets erhvervslejlighed.
 
Projektet der er udviklet af Årstiderne Arkitekter blev forelagt for Byrådet i forbindelse med beslutningen om arealsalget.  

 

Planforhold 

Projektet er omfattet af lokalplan nr. 11.C33.1 for Centerområde på hjørnet af Nygade og Skolegade. Lokalplanen er endeligt vedtaget af Herning Byråd den 19. juni 2012.
 
Byplanudvalget har på møde den 18. marts 2013 indstillet et revideret projekt til godkendelse med betingelse af, at forvaltningen bemyndiges til sammen med bygherre at arbejde videre på optimering af gårdrummet og tilnærmet maksimum bygningshøjde på 15 meter.
 
Der er efterfølgende på baggrund af det reviderede projektmateriale søgt om dispensation fra lokalplanen i forhold til overskridelse af bygningshøjde, overskridelse af facadelinien, ændring af affaldshåndtering og opførelse af tagterrasser. Forvaltningen anbefaler, at de ønskede dispensationer imødekommes under forudsætning af, at der foreligger en positiv naboorientering eller at eventuelle indsigelser forelægges Teknik- og Møljøudvalget til behandling. Teknik- og miljøudvalget har på møde den 24. juni 2013 tiltrådt denne beslutning.

 

Husleje

Kommunen skal vurdere huslejeniveauet ift. udlejningsmulighederne. Huslejen excl. forbrug er 3.528 kr. om måneden, svarende til 852 kr. pr. m2. Huslejen incl. forbrug, it, fællesantenne m.v. pr. m2 er oplyst til 968 kr. pr. m2, svarende til en månedlig husleje på 4.007 kr. pr. md. incl. forbrug. 

 

Til sammenligning koster en ungdomsbolig i Birk op til 3.200 kr. excl. forbrug.

En ungdomsbolig på Thrigesvej i Herning 3.013 kr. excl. forbrug og på Porsvænget 2.954 kr. excl. forbrug. Der foreligger ikke oplysninger om forbrug.

 

  
Tidsplan

Projektet har en foreløbig påbegyndelsesdato den 01. januar 2014. Boligerne forventes klar til ibrugtagning et år senere.


Økonomi

Der er ved lov fastsat et loft for anskaffelsessummen for almene boliger. Kvadratmeterprisen i det ansøgte byggeri er 22.450 kr., svarende til lovens maksimum.

 

Finansieringsmodellen for almene boliger er fastlagt ved lov. Det lovpligtige kommunale grundtilskud er 10 %. Anskaffelsessummen finansieres som følger:

 

Anskaffelsessum
 40,163 mio. kr.
 
Realkreditbelåning
 35,344 mio. kr.
88 %
+ Beboerindskud
   0,803 mio. kr.
   2 %
+ Kommunal grundkapitaltilskud
   4,016 mio. kr.
10 %
= Samlet finansiering
 40,163 mio. kr.
= 100 %
Forventet kommunal garantistillelse
   5,623 mio. kr.
 

 

Den kommunale grundkapital indbetales til Landsbyggefonden som et rentefrit lån. Den politisk vedtagne Plan for almene boliger indarbejdes årligt i budgettet, og den kommunale udgift afholdes indenfor rammen.

  

Kommunal garantistillelse

Herning Kommune skal stille garanti for en del af realkreditlånet, anslået 11,246 mio. kr., heraf regaranterer staten for halvdelen, dvs. 5,623 mio.kr. Der skal ikke ske deponering i forbindelse med garantistillelse for almene boliger.

 

Kommunen skal stille garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, jf. realkreditinstituttets vurdering. Den del af restgælden, der ikke omfattes af den kommunale garanti, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

 

Den kommunale garantistillelse skal beregnes ift. ejendommens markedsværdi. Det er ved beregningen lagt ind som en forudsætning, at markedsværdien er lig anskaffelsessummen. Ved lånenes hjemtagelse kan den beregnede kommunale garanti ændres.

 

Gebyrbetaling

Ved almene boligorganisationers nybyggeri opkræver såvel stat som kommuner gebyr til dækning af offentlige adminsitrationsomkostninger. Statens gebyr er fastsat ved lov og udgør 2 promille af den godkendte anskaffelsessum excl. gebyr. Herning Kommune opkræver 2,5 promille, i dette projekt 100.000 kr.

 

Ungdomsboligbidrag

Kommunen betaler løbende driftstilskud til staten pr. opført ungdomsbolig. Beløbet er i 2013 1.800 kr. pr. bolig. For dette projekt udgør udgiften i alt 64.800 kr. årligt.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at skema A med anskaffelsessummen 40,163 mio. kr. godkendes,

 

at den kommunale garantistillelse godkendes som beskrevet,

 

at huslejen på forventet 852 kr. pr. m2 excl. forbrug, svarende til 968 kr. pr. m2 incl. forbrug m.v. godkendes,

 

at udgiften til kommunalt grundkapital tilskud 4,016 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte budget på Serviceområde 26, Udlån langsigtetde tilgodehavender,

 

at gebyret for sagsbehandling i 2014 på 100.000 kr.tilgår det afsatte budget på Serviceområde 20, adminsitration, fælles udgifter og indtægter,

 

at ungdomsboligbidrag pr. 64.800 kr. afholdes indenfor det til formålet afsatte budget på SO 20, Administration.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

SF kan ikke tiltræde det konkrete projekt.

 

Sagsnr.: 01.00.00-P17-4-13 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Forslag til høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Joan Berentzen, Merete Gammelmark

Sagsresume

Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed.
”Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Forslag til Landsplanredegørelse 2013,” er sendt i offentlig høring indtil den 27. september 2013.
 
Landsplanredegørelsen har specielt fokus på vækst, grøn omstilling og udvikling, klimatilpasning, ressourcer, grøn energi og bæredygtighed.
 
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til høringssvar til Miljøministeriet.

Sagsfremstilling

I Landsplanredegørelsen fremlægger regeringen sine langsigtede overvejelser om landets geografiske struktur og handlinger, der skal bidrage til at realisere disse overvejelser.


Landsplanredegørelsen indeholder afsnit om vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, byerne på vej mod bæredygtighed, udviklingen i hovedstadsområdet, landdistrikter i udvikling samt det åbne land.


Indholdsmæssigt er fokus i redegørelsen primært på udvikling i hovedstadsområdet, da holdningen er, at hovedstaden er den vigtigste katalysator for udvikling i hele landet. Regeringens holdning er, at for at skabe vækst i Danmark skal potentialerne i både byer og landdistrikter realiseres.


Yderligere er der i redegørelsen fokus på bl.a. grøn omstilling, klimatilpasning og bæredygtighed. Fokus er på bl.a. tilpasning til de kommende klimatiske ændringer, bæredygtig mobilitet, herunder cyklisme og stationsnær byudvikling og byfortætning. I den forbindelse fremsætter regeringen et mål om at udvikle planlægningsværktøjer, som kommunerne kan anvende til at udvikle de ældre erhvervsområder og hvordan virksomheder kan placeres i bykernerne.


Ligeledes varsles bæredygtighed som et centralt element i den kommende arkitekturpolitik, som vil udstikke de politiske visioner for, hvad det byggede miljø kan bidrage med ift. kvalitet, udvikling og vækst for samfundet og den enkelte borger.
I redegørelsen opdeles Danmark i 7 landsplanområder, som bruges til statistisk at vise udviklingen i Danmark, herunder aldersfordeling, tilbagegangen i arbejdspladser, beskæftigelse mm. Herning kategoriseres som værende ”mellemstore byregioner”. Der er i redegørelsen ellers ingen fokus på de mellemstore byregioner, hverken ved omtale eller handlinger.


Et andet indholdsmæssigt tema i redegørelsen er landdistrikterne og det åbne land. Fokus er på de stedbundne vækstpotentialer der er i landdistrikterne, bl.a. som følge af de ressourcer der findes i naturen, til udvikling af friluftsliv og turisme. Fokus er ligeledes på planlægning for landbrug, biogasanlæg og vindmøller til produktion af grøn energi.
Regeringen ønsker, at Danmark udvikler sig til et grønt demonstrationsland for nye teknologier og nye metoder, og mener at en grøn vækst vil forene fordelene ved et bedre miljø og en stigende beskæftigelse.
Regeringen viser i Figur 1A ”Regeringens danmarksbillede”, et Danmark med storby- og småbyregioner, lufthavne, vigtige transportruter mm. Den kommende motorvej fra Holstebro til Herning bør fremgå som en del af danmarksbilledet.

 

I høringssvaret er også påpeget den manglende fokus på produktionserhverv og erhvervsuddannelser.



Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at forslaget til høringssvar fremsendes til Miljøministeriet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P15-4-10 Sagsbehandler: Marius Reese  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 for Bethaniagadekarréen i Herning midtby

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
      X
 
      X
      X

 

Øvrige sagsbehandlere: Claus Peter Blak

 

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 11.C31.1 for Bethaniagade karréen.

Sagsfremstilling

Forslaget til kommuneplantillægget afviger fra de nuværende rammer for område 11.C1 Centerområde mellem den vestlige del af Bethaniagade og Bredgade. Afvigelserne består i højere bebyggelsesprocent, etageantal og bygningshøjder. Endvidere ændres kravene til parkering, cykelparkering og opholdsarealer. Endelig ændres detailhandelsbestemmelserne. Desuden medtages rettelser til rammeområde 11.C1 og 11.C23.
 
Med forslaget til kommuneplantillægget udlægges et nyt rammeområde 11.C31. Centerområde mellem Bethaniagade, Skolegade, Bredgade og Smallegade.

 

Rammeområde 11.C31 giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 175 og en varieret etagehøjde op til 5 etager. Endvidere stiller rammebestemmelserne krav om parkering på egen grund, indbetaling til p-fonden eller i samlet anlæg i nærområdet: 1 parkeringsplads pr. bolig og 1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhvervsareal; krav om 2 cykelparkeringspladser pr. bolig og 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m2 erhvervsareal. Krav om opholdsarealer er ændret til 15 % af boligarealet og 10 % af erhvervsarealet. Detailhandelsbestemmelserne ændres til : samlet areal til butikker max 1.500 m2, butikker til dagligvarer max 350 m2 pr. butik, butikker til udvalgsvarer max 500 m2 pr. butik.









Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at  forslag til tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for Bethaniagadekarréen til foreløbig vedtagelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-18-10 Sagsbehandler: Marius Reese  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for Bethaniagade og Skolegade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
    X
 
      X
      X

 

Øvrige sagsbehandler: Claus Peter Blak

 

Sagsresume

Baggrunden for lokalplanforslag nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og Skolegade er, at Byplanudvalget nedlagde forbud efter planlovens §14  i november 2012. Forbuddet blev nedlagt for at hindre bebyggelse i en del af lokalplanområdet på en måde, som ville være i strid med intentionerne i et debatoplæg for området vedtaget på Byplanudvalgets møde den 22. november 2010.

 
Et lokalplanforslag som nærmere skulle konkretisere debatoplægget har været under udarbejdelse, men har bl.a. afventet en afklaring af muligheder for at kunne anvende parkeringsfonden i forbindelse med opfyldelse af parkeringskravet ved den fortætning af området, som var en af forudsætnigerne i debatoplægget.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og Skolegade er et eksempel på, hvordan bymidten kan fortættes ved etablering af byhuse i en moderne nyfortolkning i Bethaniagade og i gårdrummet bag Skolegade.

En fortætning vil medføre et øget parkeringsbehov. Parkeringsløsningen for denne karré kan medføre indbetaling til P– fonden til f.eks et parkeringsanlæg i form af parkeringshus på et egnet areal i nærområdet. Der vil senere på året blive fremlagt forslag til mulige placeringer af nye parkeringshuse i Herning Bymidte.

 

Med en bebyggelse som byhuse tages et gammelt tema op for, hvordan der kan etableres moderne familieboliger inden for Lokalplanområdet. Princippet kan i et vist omfang genfindes i den vestligeste del af Bethaninagade, hvor der blev gennemført byfornyelse for nogle år tilbage. Tankegangen er, at der kan opføres rækkehuse i flere etager, som er relativt store, og som i princippet er en slags parcelhuse på "højkant", der kan opfylde de fleste familiers behov for en stor og rummelig bolig, som et alternativ til parcelhuset i et villakvarter. Bebyggelsen vil i omfang og størrelse minde meget om den øvrige bebyggelse i gaden, men i et moderne arkitektonisk formsprog.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 11.C31.1 for Bethaniagade og  Skolegade til foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C31.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-13 Sagsbehandler: Pernille Falborg  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 7 for Vildbjerg Nord

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

 

Sagsresume

Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A. har ansøgt om at opstille solfangere på et areal nord for Vildbjerg i tilknytning til eksisterende erhvervsområder, som supplement til deres varmeproduktion.
 
Byplanudvalget har i en principgodkendelse på mødet d. 15. april 2013, punkt 54 tilkendegivet, at planlægningen for et solfangeranlæg nord for Vildbjerg kan igangsættes.

Sagsfremstilling

Ansøgningen om opstilling af solfangeranlæg i det pågældende område er ikke i overensstemmelse med Herning kommuneplan 2013-2024. Derfor har forvaltningen udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 7, se bilag 1.

 

Kommuneplantillægget udlægger en ramme, der inddrager arealet til teknisk anvendelse i form af solfangeranlæg. Kommuneplantillægget fastlægger, at der kan opstilles solfangeranlæg til brug for supplering af Vildbjerg Varmeværks varmeforsyning, samt de til anlægget nødvendige installationer og bebyggelse for anlæggets drift og information om anlægget.

 

MILJØRAPPORT
Forvaltningen har vurderet, at forslag til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering. Der er derfor udarbejdet en miljørapport (bilag 2), der undersøger planernes forventede påvirkning af omgivelserne. Herunder gengives de vigtigste forhold og resultater.
 
På grund af det udlagte areals størrelse, må der forventes en vis visuel påvirkning af omgivelserne. Denne afbødes dog væsentligt af bestemmelser om afskærmende beplantning fastsat i lokalplanen, samt det forhold, at området er beliggende i nær tilknytning til eksisterende industri- og erhvervsbygninger i stor skala. Solfangerne er refleksfrie, og der forventes derfor ingen refleksgener for naboer, forbipasserende på Finlandsvej eller for togpersonale og –passagerer på jernbanestrækningen.
 
På grund af solfangeranlæggets indhold af frostvæske, er der en risiko for forurening af jord og grundvand, hvis væsken kommer i kontakt med omgivelserne. Anlægget indeholder et avanceret sikkerhedssystem, der advarer om muligt udslip, inden væsken kommer i kontakt med omgivelserne. Endvidere er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om, at der skal etableres spildbakke, hvor væsken håndteres. Da der ikke er lokaliseret særlige drikkevandsinteresser i området, vurderes risikoen for forurening at være lille.





Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2013-2024 med tilhørende miljørapport foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-13 Sagsbehandler: Pernille Falborg  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for solfangeranlæg nord for Vildbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

 

Sagsresume

Byplanudvalget har i en principgodkendelse på mødet d. 15. april 2013, punkt 54 tilkendegivet, at planlægningen for et solfangeranlæg nord for Vildbjerg kan igangsættes.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan 81.T1.1 - Solfangeranlæg nord for Vildbjerg (bilag 1). Forvaltningen har vurderet, at anlægget er omfattet af Lov om miljøvurdering, og der er derfor udarbejdet miljørapport for planerne (bilag 2). Forvaltningen har endvidere foretaget en VVM-screening af anlægget (bilag 2), og vurderet, at anlægget ikke er omfattet af VVM-pligt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget omhandler et areal på ca. 7 ha. beliggende ved Finlandsvej, nord og vest for eksisterende udlagte kommuneplanrammer til erhverv, og øst for jernbanestrækningen Herning-Holstebro. Nord for området ligger en beboelsesejendom, der er omkranset af beplantning. Selve området anvendes i dag til konventionel dyrkning af afgrøder.

 

Området er i dag beliggende i landzone, og er ikke kommuneplanlagt. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan 2013-2024, der giver mulighed for teknisk anlæg i form af solfangeranlæg.

 

Lokalplanforslag 81.T1.1 giver mulighed for opstilling af solfangeranlæg nord for Vildbjerg. Lokalplanen er en landzonelokalplan og indeholder derfor bestemmelser om, at arealet efter endt brug overføres til landzone igen, hvorefter driften af jorden kan fortsætte.  

 

Lokalplanen stiller endvidere krav om, at solfangerne afskærmes visuelt mod omgivelserne ved hjælp af beplantning, at solfangernes fremtræden er ensartet, at der kun må etableres ubefæstede veje, og at der kun kan etableres vejadgang fra hhv. Finlandsvej og Grønlandsvej.

 
Et solfangeranlæg omdanner solens energi til varme, som kan fortrænge brugen af fossile brændsler. Opstilling af et 20.000 m2 stort solfangeranlæg vil, omregnet til naturgas, kunne fortrænge 1.170.000 m3 naturgas årligt, svarende til en årlig besparelse i CO2-udledning på ca. 2.000 tons. Endvidere vil et solfangeranlægs produktion betyde reduktion i varmeomkostninger for forbrugere i Vildbjerg og omegn.
 
 
VVM-BEKENDTGØRELSEN
Solfangeranlæg i tilknytning til industrianlæg, herunder offentlig forsyning, er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, stk. 3, pkt. 1. Der er derfor foretaget en screening af anlæggets forventede påvirkning af omgivelserne. På baggrund af screeningen har forvaltningen vurderet, at anlægget ikke er omfattet af VVM-pligt. Screeningen er vedlagt som bilag 3.
 
MILJØRAPPORT
Forvaltningen har vurderet, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af reglerne om miljøvurdering, på grund af arealets størrelse og anlæggets indhold af det miljøfremmede stof glykol. Der er derfor udarbejdet en miljørapport (bilag 2), der undersøger planernes forventede påvirkning af omgivelserne. Herunder gengives de vigtigste forhold og resultater.
 
På grund af det udlagte areals størrelse, må der forventes en vis visuel påvirkning af omgivelserne. Denne afbødes dog væsentligt af bestemmelser om afskærmende beplantning fastsat i lokalplanen, samt det forhold, at området er beliggende i nær tilknytning til eksisterende industri- og erhvervsbygninger i stor skala. Solfangerne er refleksfrie, og der forventes derfor ingen refleksgener for naboer, forbipasserende på Finlandsvej eller for togpersonale og –passagerer på jernbanestrækningen.
 
På grund af solfangeranlæggets indhold af frostvæske, er der en risiko for forurening af jord og grundvand, hvis væsken kommer i kontakt med omgivelserne. Anlægget indeholder et avanceret sikkerhedssystem, der advarer om muligt udslip, inden væsken kommer i kontakt med omgivelserne. Endvidere er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om, at der skal etableres spildbakke, hvor væsken håndteres. Da der ikke er lokaliseret særlige drikkevandsinteresser i området, vurderes risikoen for forurening at være lille.






Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslag 81.T1.1 med tilhørende miljørapport og VVM-screeningskema foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 81.T1.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-3-11 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Boliger på Nørregades Parkeringsplads

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan nr. 11.C9.7 – Boliger Nørregades Parkeringsplads blev foreløbig vedtaget på Byrådets møde den 5. marts 2013, og har efterfølgende været i offentlig høring fra den 27. marts 2013 til den 22. maj 2013. Der er i høringsperioden indkommet 3 bemærkninger / indsigelser.
 
Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af boliger på Nørregades Parkeringsplads. Lokalplanen har til formål at fastlægge rammerne for ny bebyggelse, anlæg og beplantning med hensyn til placering, omfang og udformning.

Sagsfremstilling

De indkomne bemærkninger omhandler generelt byggeriets omfang og placering, anvendelsen til ungdomsboliger, byggeriets udformning og fremtræden, vej- og parkeringsforhold, beplantning samt oplysninger om elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området.
 
Indsigelse fra nabo:
Indsigelsen er en protest mod, at der bygges yderligere på Nørregades Parkeringsplads, at der bygges i over 8 meters højde og at der bygges ungdomsboliger. Bygningshøjden på 8 meter beskrives i indsigelsen som den tidligere gængse bygningshøjde i midtbyen. Indsigelsen indeholder ligeledes flere punkter som ikke konkret relaterer sig til lokalplanens indhold.
 
Forvaltningens vurdering:
Byggeriet på Nørregades Parkeringsplads er principgodkendt af Herning Byråd på baggrund af en ansøgning om opførelse af ungdomsboliger på grunden. Der er efterfølgende igangsat udarbejdelse af en lokalplan for området.
Lokalplanen muliggør opførelsen af boliger herunder også ungdomsboliger. Dette er besluttet af Herning Byråd med henblik på at etablere flere boliger i midtbyen. Lokalplaner kan ikke regulere boligens brugergrupper og ejerforhold, men kan udelukkende regulere den overordnede anvendelse til boligbyggeri.
 
Forvaltningen svar til kommentaren om den gængse bygningshøjde på 8 meter er, at byggeri i midtbyen varierer i de forskellige områder med udgangspunkt i den vedtagne kommuneplan og de konkrete kommuneplanrammer. I den gældende kommuneplanramme (nr. 11.C9) er der mulighed for en bygningshøjde på 18 meter for karreens inde. Lokalplanen giver dog kun mulighed for at bygge i en højde af 16 meter, hvilket således er retningsgivende for byggeriet.
 
Indsigelse fra Lejlighedsejerforeningen Kousgaards Plads 1:
Indsigelsen omhandler parkeringsforhold, bygningshøjde, etableringen af grønne tage og ubebyggede arealer. Indsigelsen beskriver også en bekymring for antallet af parkeringspladser samt en forøgelse af trafikken på tidspunkter med spidsbelastning. Der redegøres for, at en bygningshøjde på 4 etager og 16 meter vil give store indsigtsgener for beboere i DGI-Huset samt ejendomme på Th. Nielsens Gade. Det foreslås at formuleringen i §8.4 ændres fra ”Tage kan etableres som grønne tage” til et krav om at tagfladen skal etableres som grønne tage. Der opfordres til at etablering af ny beplantning i lokalplanområdet får tilsvarende kvalitet som den nyetablerede beplantning på Kousgaards Plads vest for DGI-Huset.
 
Forvaltningens vurdering:
Lokalplanen fastlægger krav om etablering af parkeringspladser i forbindelse med opførelse af nyt byggeri, og giver mulighed for etablering af parkeringspladser på terræn, i parkeringskælder eller ved indbetaling til Herning Kommunes Parkeringsfond. Lokalplanen forholder sig ikke til generelle parkeringsbehov i midtbyen, herunder heller ikke til trafikbelastninger ved arrangementer i midtbyen.
 
Byggemulighederne i lokalplanen tager mest mulig hensyn til indsigtsgener for alle naboer. Den nederste private lejlighed i DGI-Huset har et gulvniveau ca. 15 meter over terræn hvilket betyder, at man med maksimalt 16 meter højde på nyt byggeri i lokalplanområdet ikke vil få indsigtsgener. Man vil ligeledes kunne se hen over bygningen fra alle lejligheder i DGI-Huset.
 
Tagfladen bliver meget synlig fra DGI-Huset, og Forvaltningen vurderer, at et krav om etablering af grønne tage vil være rimeligt i forhold til at sikre en forskønnelse af den femte facade. Et grønt tag har endvidere klimamæssige fordele som f.eks. at optage en del af regnvandet.
Lokalplanen beskriver områder med beplantning i form af træer og buske, men regulerer yderligere for beplantningens udformning.
 
Bemærkning fra Energi Midt:
Energi Midt gør opmærksom på, at de har elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør i området. Såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget og eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning. 



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 11.C9.7 endelig vedtages med følgende ændringer:
 
at §8.4 ændres fra: ”Tage kan etableres som grønne tage, med planter som tagbeklædning.” til ”Tage skal etableres som grønne tage, med planter som tagbeklædning inden for byggefelt B1.”
 

 

Peter Villadsen kan ikke tiltræde beslutningen, da SF generelt finder beslutningen om at bygge på grunden forkert.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C9.7 er endeligt vedtaget.

 

SF kan ikke tiltræde indstillingen, da SF generelt finder beslutningen om at bygge på grunden forkert.

 

Christian Bjerre / Kristendemokraterne kan ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.00-P19-1-13 Sagsbehandler: Frank Hyldgaard  

Forslag til ændring af retningslinier for mobilsalg i Herning Bymidte

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Wraa Nielsen

Sagsresume

I løbet af de seneste år er der kommet en del facere eller gadehververe i bymiljøet. En facer/gadehverver er en person, der er ansat til at sælge ”et produkt” på gaden. Det kan være abonnementer, medlemskaber, deltage i undersøgelser el.lign. De arbejder ved at henvende sig direkte til kunden på gaden og på den måde sælge deres ”vare”.

 

Mange borgere og erhvervsdrivende føler sig generet af facerne/gadehververne. Det er et stigende problem i mange danske byer, men der er pt ikke nogen lovgivning, der forbyder de almennyttige hjælpeorganisationer at markedsføre deres ”vare” på denne måde. De eneste, som vi kan forbyde, er mobilselskaberne, da de ikke tjener et almennyttigt formål.

 

I Herning hører facerne/gadehververne under regler for mobilt gadesalg, som er en del af Brug Byen. Formålet med Brug Byen er at skabe muligheder for alle til at bruge byen og dermed skabe mere liv i bymidten.

Sagsfremstilling

Herning Cityforening ønsker at begrænse facerne/gadehververnes bevægelsesfrihed i Herning Bymidte, da de ønsker, at deres kunder skal kunne færdes uden at blive antastet i tide og utide af mere eller mindre aggressive agitatorer. Samtidig ønsker Herning Cityforening at sidestille de forhold, som gælder i Bymidten med de forhold der gælder i Herning Centeret, da facere iflg. Herning Cityforening aldrig vil få adgang til centermiljøer i Danmark, uanset om der er tale om kommecielle-, politiske-, religiøse eller andre afsæt.

 

Det skal gøres ved at fastlåse dem til forudbestemte lokaliteter (f.eks. ved Torvet/Bredgade og ved Søndergade/Bredgade), samtidig med at de skal forblive inden for en rimelig afstand til deres ”bod”.

 

I retningslinierne for mobilt gadesalg i Brug Byen står der, at sælgerne maksimalt må opholde sig på samme placering i maksimalt en time, og at de herefter skal flyttes sig 50 meter. Det gør, at man begrænser genevirkningen for de omkringliggende butikker og fordeler den jævnt igennem gadeforløbet.

Hvis facerne/gadehververne fastlåses til nogle enkelte steder i byen, vil vi også fastlåse de medfølgende genevirkninger, som vil blive pålagt enkelte butikker i det pågældende område og dermed ikke fordelt jævnt igennem bymidten.

 

En anden mulighed er at forbyde de sælgende facere, men vi kan ikke forbyde hjælpeorganisationerne, her må vi afvente, at lovgivningen ændres.

Det er forvaltningens vurdering, at et forbud er i modstrid med intentionerne i Brug Byen, hvorfor vi mener, at man bør afvente en lovgivningsændring.

 

I forbindelse med mobilselskaberne bør det overvejes, om de skal forbydes helt i stedet for at fastlåse dem til enkelt lokaliteter.

 

På offentligt areal er vi underlagt landets lovgivning, hvorfor vi ikke i lighed med Herning Centeret kan ”ulovliggøre” facere/gadehververe, der tjener et almennyttigt formål.

I forbindelse med forbud og fastlåsning til forudbestemte områder vil det kræve, at der fremadrettet skal føres tilsyn og håndhævelse.






Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at intentionen med Brug Byen fastholdes, som følger:

 

at retningslinjerne for NGO facere/gadehververe fastholdes,

 

at de kommercielle facere henvises til leje af stadepladser, jf. Brug Byen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 02.34.02-P19-181-13 Sagsbehandler: Mari Lohne  

Skitsering af ny torveindretning samt etablering af forplads til nybyggeri på Torvet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup og Marius Reese

 

Sagsresume

Herning Kommune har solgt byggefeltet på den nordligste del af Torvet i Herning, og bygherren er i gang med opførelsen af den nye bygning.

Den nye afgrænsning af Torvet giver nu anledning til, at Torvets udformning kan tages op til overvejelse, og at det kommunale areal på den nordlige del af Torvet færdiganlægges. Det foreslås derfor, at der igangsættes et skitseringsarbejde med henblik på at finde den indretning, der kan styrke brugen og den æstetiske oplevelse af Torvet under nye forudsætninger.    

 

Der søges samtidig bevilling til anlægget på den nordligste del af Torvet, som der her er udarbejdet et skitseforslag til.

 

Byplanudvalget har kompetencen til at godkende skitseforslaget. Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet vedr. sagens økonomi. Peter Villadsen kan ikke tiltræde Byplanudvalgets beslutning.

 

Sagsfremstilling

Siden anlæggelsen af Torvet i begyndelsen af 1990'erne, har der været debat om Torvets udformning. Synspunkterne i debatten har været mange og delte. Det kan være vanskeligt at uddrage en egentlig fællesnævner på enten positive eller negative holdninger i forhold til den måde Torvet blev anlagt på.

 

Torvet er uomtvisteligt Hernings centrale og mest betydningsfulde offentlige rum, både i det fysiske udtryk og i Herninggensernes bevisthed. Det er på Torvet, at officielle modtagelser sker, de store arrangementer i byen har deres base, der holdes koncerter, de traditionsrige cykelløb har deres start og målområde mv. Det skal altså kunne klare mange forskellige situationer, lige fra at være et intimt pauseområde i byen, til den store folkefest. I det store og hele har Torvet fungeret som en fin og god ramme for alle de aktiviteter, der er foregået i tidens løb.

 

Samtidig er Torvet i manges bevisthed nærmest lig med Herning by, og det betyder selvsagt, at der er mange synspunkter og holdninger til Torvets fysiske udforming, til det daglige brug og til de store fester.

  

Den kritik der har været, kan naturligvis give anledning til overvejelser, om Torvet kan ændres så endnu flere ønsker kan efterkommes. Samtidig er der de seneste år gennemført en række større renoveringsprojekter i Herning bymidte, som har givet nye offentlige rum og gadeforløb, som supplerer Torvets mange funktioner. Kousgaards plads er et eksempel herpå.

 

Det nye byggeri i den nordlige del af Torvet, giver en ny afgrænsning af pladsen, som vil betyde, at centrale byrum får en mere præcis definition som et egentligt rum i byen.

De visuelle forbindelser til kirken, gågaden, Smedegade  mv. vil så at sige blive indrammet og stå mere præcist, så Torvet vil få en ny intimitet.

 

Denne nye oplevelse af Torvet, gør det relevant at nytænke nogle af Torvets enkelt elementer, f.eks. udformning af vandkunsten, belysning, materialer og ikke mindst beplantning. I den sammenhæng kan det overvejes, om Torvet kan tilføres nye elementer, f.eks. legemuligheder for børn, en scene som en permanet installtion mv. Men også nye midlertidige elementer kan indtænkes i en revison af Torvet, f.eks. i anledning af store begivenheder i byen.

 

Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes et skitseringsarbejde med henblik på at finde en indretning, som kan styrke brugen og den æstetiske oplevelse af Torvet under nye forudsætninger. 

 

På grund af det nye byggeri, er der allerede skitseret på den norlige del af torvet. Forslag til udformning af de offentlige arealer der omkranser den nye bygning, er baseret på en dialog mellem Herning Kommune og bygherren, hvormed bygningens arkitektur og den omkringliggende pladsdannelse er afstemt.

 

Forpladsen ved det nye byggeri i den nordlige del af Torvet skal ses i sammenhæng med det, der evt senere måtte blive ændret på Torvet. Det konkrete byggeri er derfor anledningen til at starte denne proces. Forpladsen tænkes indrettet på en sådan måde, at der er stor genkendelighed i det nye anlæg i forhold til det, der var tidligere, således at pladsen fortsat spiller sammen med Torvet, vandkunsten og anlægget i øvrigt på en æstetisk og hensigtsmæssig måde.  

Forpladsen tænkes udformet som følger:
 
GRUSAREAL

Øst for den nye bygning bibeholdes et rektangulært grusareal jf. projektforslag for byggeprojektet. Arealet indrammes af en stålkant og danner ramme om fire træer og bænke, hvoraf de tre bibeholder deres eksisterende placering. Det sydligste af træerne flyttes fra byggefeltet og genplantes her.

 

Syd for bygningen bibeholdes et andet rektangulært grusareal jf. projektforslaget. Arealet indrammes af en kant og danner ramme omkring gruspladsen med Willy Ørskov-skulpturen, bænke og beplantning.
 
BELÆGNINGER

Med henblik på at skabe sammenhæng med de omkringliggende arealer, udføres alle belagte arealer med chaussésten. Der anvendes granit tilsvarende eksisterende chausséstensbelægninger i området. Chaussésten fra depot forventes at indgå i belægningen.
 
BELYSNING

Belysning af bygningens facade udgør et centralt arkitektonisk element. Belysning af den omkringliggende pladsdannelse er tilsvarende et væsentligt aspekt af pladsens arkitektur.
 

I chausséstensbelægningen nedfældes ca. 50 små LED lyskilder med en (planlagt) tilfældig placering. Effekten af disse lyskilder vil vise sig som en "stjernesky" og nedlægges i den flade som opstår mellem bygningen, grusbede, træer, skulptur og bænke. Hermed kan stjerneskyen opleves, der hvor pladsen er mørkest om aftenen. Den bliver derfor et belysningselement i samspil med bygningen.
Tænd, sluk og bølgende effektbelysning af LED lyskilderne programmeres sammen med belysning af bygningens facade.
 
BEPLANTNING

Som erstatning for områdets tidligere plantebede, vil der indgå ny beplantning på grusarealet mod syd.

 
SKULPTUR

Willy Ørskovs bronzeskulptur genplaceres på plint i bakkeniveau med front i samme retning som kirken. Vi har vurderet, at skulpturen passer bedre og står mere beskyttet på et grusareal.


BÆNKE

De runde bænke under træerne beholdes, og der kommer samtidig flere siddepladser på grusarealet mod syd.


AKSE MOD KIRKEN

En øget synlighed / opstramning af den nord-sydgående akse mellem Torvet og kirken, forstærkes med den nye bygning og detaljer på forpladsen.


HANDICAP PARKERING

Der etableres 1 handicap p-plads nord for bygningen, langs med Nygade. Denne anlægges af bygherre. Kantsten og fortov justeres i Nygade, så der bliver tilstrækkelig passage (min 1,0 meter) på det resterende fortov.
 
Anlægsøkonomi
Der er udarbejdet et anlægsøkonomisk overslag af etablering af pladsen jfr. ovennævnte beskrivelse.


Anlægsudgifterne inkl. rådgiverhonorar andrager 967.000 kr og fordeler sig således:

 

  • Rydning og flytning af inventar, skulptur og træer. Ændring af nuværende forhold ifbm. buslomme, i alt 125.000 kr.

  • Etablering af belægning og afvanding, i alt 480.000 kr.

  • Inventar og belysning, i alt 82.000 kr. (Heraf udgør LED-belysning af aksen mod kirken 26.500 kr.)

  • Rådgiver og arkitekt, i alt 180.000 kr.

  • Uforudsete udgifter, ca. 10% af anlægsudgifterne inkl. inventar, i alt 100.000 kr.

 
Etablering af pladsen anbefales delvis finansieret af:


Rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222017 Bymidteplanen med 140.000 kr. Bymidteplanen udgør den helhedsorienterede planlægning for bymidten, der vurderes at være afsluttet. Detailplanlægning vil fremadrettet ske i forbindelse med de konkrete projekter.


Rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222086 Bymidteplanen med 339.000 kr. Jfr. ovenstående udgør Bymidteplanen den helhedsorienterede planlægning for bymidten, der vurderes at være afsluttet. Detailplanlægning vil fremadrettet ske i forbindelse med de konkrete projekter.


Rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223089 Østergade ml. Mediehuset og krydset ved Kongrescentret med 213.000 kr. Beløbet  udgør ikke forbrugte midler på anlægsprojektet, der er færdigt.


Rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223091 Arealer omkring Føtex P-hus med 275.000 kr. Beløbet udgør ikke forbrugte midler på anlægsprojektet, der næsten er færdigt. Der udestår en uafsluttet opgave med (gen)fugning af et mindre fliseareal.


Ovennævnte midler vedrører hovedsageligt puljen til realisering af Bymidteplanen og andrager i alt 967.000 kr.

 

Tidsplan 

Tidsplanen for skitsering af det nye torv vil pågå fra nu og foreligge til politisk behandling i løbet af 2014.


Byggeriet af den nye butik forventes afsluttet ultimo januar 2014. Butikken planlægger således at åbne i februar 2014.


Tidsplanen for anlæg af forpladsen koordineres med tidsplanen for byggeriet. Det forventes dermed, at pladsen kan stå færdig til indvielse af den nye butik.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

atder indledes et skitseringsarbejde med henblik på, at udarbejde et forslag til ny torveindretning, som kan indgå i fornyelse af Torvet i sammenhæng med øvrige bymidteprojekter,

 

at orientering om, at Byplanudvalget har godkendt ovennævnte forslag til udformning af de offentlige arealer omkring byggeriet på Torvet tages til efterretning,  

 

at anlægsudgiften delvist finansieres af resterende rådighedsbeløb til indtægter og udgifter på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222017 Bymidteplanen på netto 140.000 kr. i 2013. Der meddeles anlægsindtægtsbevilling på 450.000 kr. samt anlægsudgiftsbevilling på 246.000 kr. samme sted,   

 

atanlægsudgiften delvist finansieres af resterende rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 222086 Bymidteplanen med 339.000 kr. i 2013. Der meddeles negativ anlægsudgiftsbevilling på 339.000 kr. samme sted,

 

at anlægsudgiften delvist finansieres af resterende rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223089 Østergade ml. Mediehuset og krydset ved Kongrescentret med 213.000 kr. i 2013. Anlægsudgiftsbevillingen nedskrives tilsvarende med 213.000 kr. samme sted,   

 

at anlægsudgiften delvist finansieres af resterende rådighedsbeløb på Serviceområde 09, Trafik, stednr. 223091 Arealer omkring Føtex P-hus med 275.000 kr. i 2013. Anlægsudgiftsbevillingen nedskrives tilsvarende med 275.000 kr. samme sted,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb til projektet på Torvet på 967.000 kr. i 2013 til Serviceområde 09, Trafik, nyt stednr.,

 

at der skal indgås aftale med B&O om finansiering af belysningen,

 

atgruspladsen syd for bygning bearbejdes yderligere, f.eks. med kastanjetræer.

 

 

 

Peter Villadsen tiltræder skitseringsarbejdet for Torvet, men ikke resten af beslutningen.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

SF tiltræder skitseringsarbejdet for Torvet, men ikke resten af beslutningen.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.00-Ø42-1-13 Sagsbehandler: Sine Dall  

Omplacering af bymidtemidler

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Mette Wraa Nielsen, Pia Colstrup

 .

Sagsresume

Omplacering af midler fra projektet Studsgårds Torv, Serviceområde 09 - Trafik, hvor der resterer budgetmidler på 68.000 kr. samt frigivelse af mindre beløb fra Projektudviklingsmidler, stednr. 222035.

Sagsfremstilling

Projektet på Studsgård Torv, serviceområde 09 - Trafik, stednr. 222072 er færdiganlagt og ibrugtaget. Der et restbeløb i projektet på 68.000 kr., som foreslås omflyttet til andre torveprojekter.

 

Midler fra Studsgård Torv:

Forvaltningen foreslår omplacering af 30.000 kr. til et projekt på hjørnet af Østergade og Bredgade i Vildbjerg. Her bliver der i samarbejde med NGO etableret et grønt mindre torv med beplantning og bænke.

 

Forvaltningen foreslår desuden flytning af de resterende 38.000 kr. fra Studsgård Torv til projektet på Lind Torv/Skjoldpladsen.

 

Midler fra Projektudviklingsmidler:

Forvaltningen vil gerne bruge 10.000 kr. fra Projektudviklingsmidler, serviceområde 09 - Trafik, stednr. 222035, til bemaling af plantekummer på Torvet i Herning




Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 30.000 kr. i 2013 til projekt Østergade/Bredgade i Vildbjerg på Serviceområde 09 Trafik, nyt stednr.,  
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 38.000 kr. i 2013 til projekt Lind Torv, Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222034.

 

at den samlede anlægsudgift på 68.000 kr. finansieres af restrådighedsbeløb til udgifter og indtægter på netto 68.000 kr. i 2013 på Serviceområde 09 Trafik,  sted nr. 222072 - Studsgård Torv. Der meddeles negativ anlægsudgiftsbevilling på 114.000 kr. samt negativ anlægsindtægtsbevilling på 46.000 kr. samme sted.

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 10.000 kr. i 2013 på Serviceområde 09 Trafik stednr. 222035 - Projektudviklingsmidler, til bemaling af plantekummer på Torvet. Anlægsudgiften finansieres af rådighedsbeløb afsat samme sted.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.07.00-P20-2-12 Sagsbehandler: Sven Nørgaard  

Frigivelse af anlægsbevilling til vedligeholdelse på skoleområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Inge Voer Laursen, Tove Mortensen

Sagsresume

Ansøgning om frigivelse af anlægsbevilling til gennemførelse af anlægsprojekt indenfor
Børne- og Familieudvalgets område vedr. vedligeholdelse på skoler.

Sagsfremstilling

Forvaltningen søger om anlægsbevilling til gennemførelse af allerede besluttet projekt i henhold til investeringsoversigten, som besluttet af Byrådet ved budgetvedtagelsen for 2013.

 

Der er i investeringsoversigten for 2013 sted nr. 301098 Vedligeholdelse - skoler, under serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, afsat et rådighedsbeløb på kr. 1.000.000, som ønskes frigivet til formålet.

 

Bevillingen anmodes frigivet til udvendig vedligeholdelse på skoler, hvor der i 2013 er behov for gennemførelse af anlægsopgaver vedr. utætte tagkonstruktioner og facader med henblik på bl.a. at undgå fugtskader.





Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles anlægssbevilling på kr. 1.000.000 til serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301098, Vedligeholdelse - skoler, for 2013,

 

at beløbet på kr. 1.000.000 finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2013 på serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301098, Vedligeholdelse - skoler.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 27.36.16-P20-1-12 Sagsbehandler: Pia Ladefoged  

Endelig godkendelse af kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdelsestræning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 x
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Elin Mogensen

Sagsresume

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet d. 22. maj (pkt. 54) foreløbigt forslag til kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdelsestræning.

 

Kvalitetsstandarderne har herefter været til høring i Ældre- og Handicapråd.

 

Kvalitetsstandarderne forelægges hermed til endelig godkendelse.

Sagsfremstilling

Sundhed og Ældre har fremlagt forslag til 4 kvalitetsstandarder, som er beskrevet med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau og den gældende praksis. Der er tale om 4 nye kvalitetsstandarder på følgende områder:

 
1. Genoptræning
2. Startpakke
3. Vedligeholdelsestræning A
4. Vedligeholdelsestræning B  

 

Handicaprådet var positivt indstillet over, at der blev fastlagt standarder på træningsområdet. Handicaprådet ønsker, at der ved den individuelle vurdering er mulighed for, at træningen kan forlænges ud over de 3 mdr., der som udgangspunkt lægges op til. Tilbagemeldingen fra Sundhed og Ældre er, at bevillingsperioden for ydelsen kan forlænges efter en vurdering af det individuelle behov.  

 

Ældrerådet havde ingen kommentarer til forslagene til kvalitetsstandarderne.

 

Høringssvarene har på det grundlag ikke givet anledning til ændring i forslagene til kvalitetsstandarder.



Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at kvalitetsstandarderne for genoptræning og vedligeholdelsestræning endelig godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.13.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Thomas Bøgh  

Frigivelse af anlægsbevilling vedr. trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Niels Madsen

Sagsresume

Frigivelse af anlægsbevilling på 426.000 kr. til gennemførelse af trafiksikkerhedsfremmende tiltag i 2013, herunder trafiksikkerhedskampagner, undervisning og holdningsbearbejdelse samt fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 426.000 kr., har forvaltningen i samarbejde med Færdselssikkerhedsudvalget i Herning Kommune foretaget en samlet prioritering af midlerne til trafiksikkerhedskampagner, undervisning og holdningsbearbejdelse samt etablering af fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

 

Trafiksikkerhedskampagner

 

Skolestartkampagne

Afholdes i ugerne 33-35 med vejkantplakater "Pas på de små i trafikken" samt udsendelse af færdselsrelateret materiale til lærere og børn på samtlige skoler i Herning Kommune.

 

Hastighedskampagne

Afholdes i et samarbejde med Rådet for sikker Trafik og politiet hen over året. Der udarbejdes vejkantplakater i samarbejde med kommunens børnehaver og SFOer. Plakaterne, der viser to vinkende piger, placeres på strækninger, hvor der er beboelse tæt på veje med høj hastighed.

 

Spiritus- og narkokampagne

I samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og politiet, vil der hen over året blive afholdt kampagner og kontroller, ligesom politiet op til højtiderne vil foretage øgede spiritus- og narkokontroller, støttet af kommunens kampagne "Kom sikkert hjem".

 

Uopmærksomhedskampagne

Afholdes i uge 43 i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik. Hen over året, vil politiet foretage kontroller med særlig fokus på mobiltelefoner.

 

 

 

Undervisning og holdningsbearbejdelse  

En en to dag

I samarbejde med Falck, Herning Brand og Redning, Røde Kors, MCH og lokalpolitiet i Herning inviteres samtlige daginstitutionsbørn, som skal starte i skole efter sommerferien, til en underholdende "undervisningsdag" i brugen af 112 alarmopkald.

 

Bekæmpelse af højresvingsulykker

I et samarbejde mellem skoler og vognmænd i Herning undervises 5. årgang i, hvor dårligt udsyn bus- og lastbilchauffører har, når de skal svinge til højre, og hvordan de, som cyklister, selv skal placere sig.

 

Kursus for ældre bilister

Kurset udbydes af ældresagen til ældre over 60 år, bosiddende i Herning Kommune og der ikke har gennemført et lignende kursus inden for 5 år. Kurset skal genopfriske færdselsreglerne samt give indblik i den komplekse infrastruktur i Herning området, herunder rundkørsler og motorveje.

 

Etablering af fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

 

Trafiksikringsprojekter

Der vil i samarbejde med politiet og Vejdirektoratet blive etableret forskellige fysiske foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden, herunder hastighedsdæmpende tiltag til fredeliggørelse af boligområder. Der er ikke udpeget konkrete projekter på nuværende tidspunkt. Beløbet vil blandt andet blive anvendt til at understøtte lokale initiativer som finansieres af borgerne.



Økonomi

Der er på investeringsoversigten for 2013 afsat 426.000 kr., der forventes anvendt med 190.000 kr. til kampagner og 81.000 kr. til undervisning og holdningsbearbejdelse samt 155.000 kr. til fysiske foranstaltninger til trafiksikring.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at midlerne til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i 2013 anvendes som beskrevet,

 

at der meddeles anlægsbevilling i 2013 på 426.000 kr. til Serviceområde 09 Trafik, sted nr. 223080, Trafiksikkerhedsplan,

 

at udgiften finansieres af det til samme formål afsatte rådighedsbeløb i 2013 på 426.000 kr., samme sted nr.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.13.00-G00-5-10 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Anlægsregnskab for infrastruktur ved DGI-huset

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen

Sagsresume

Forvaltningen fremsender anlægsregnskab for etablering af infrastruktur ved DGI-huset.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

På byrådsmøde den 27.01.2009 (pkt. 12) blev der bevilget 3,44 mio. kr. til infrastruktur ved DGI-huset. På møde den 25.01.2011 blev denne bevilling forhøjet med 0,61 mio. kr. til i alt 4,050 mio. kr.,  da det viste sig nødvendigt at etablere et signalreguleret kryds på Kousgaards Plads for dermed at sikre en god fremkommelighed for bybusserne.

 

Projektet er nu gennemført i sin helhed og gennemført som forudsat.


Økonomi

 

Sted nr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
222022
Infrastruktur ved DGI-Parken
 4.050.000
3.972.772
   77.228

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., skal anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger fremsendes til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 07.00.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Anlægsregnskab vedr. harmonisering og miljøforbedringer på genbrugspladserne

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Birger Strandby Ernst

Sagsresume

Anlægsregnskab for harmonisering og miljøforbedringer på genbrugspladserne.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 30/6-08, 30/4-09, 6/12-11 og 28/8-12 bevilget sammenlagt 15.841.000 kr. til harmonisering og miljøforbedringer på genbrugspladserne.

 

De budgetterede renoveringer og miljøforbedringer er blevet gennemført som planlagt.
 

[image]


Bemærkninger:

 

Regnskabet udviser et forbrug på 15.841.963,41 kr., som fordeler sig som følgende:
 
Vildbjerg, udvidelse af asfaltbelægning 477.000 kr. 
Torstedvej, retablering af gl. grusgrav 604.000 kr. 
Skjerk, retablering af gl. grusgrav 41.000 kr. 
Ørnhøj, etablering af ny genbrugsplads 1.532.000 kr. 
Sørvad, etablering af ny genbrugsplads 1.832.000 kr. 

Kibæk, renovering af genbrugsplads 2.149.000 kr. 

Sdr. Felding, renovering af genbrugsplads 2.489.000 kr. 

Nederkærgård, renovering af genbrugsplads 4.958.000 kr. 

Nederkærgård, renovering af bygninger 220.000 kr. 

Indkøb af komprimatorcontainere 1.211.000 kr. 

Gl. fyldpladser, kontrolboringer 328.000 kr.


Økonomi

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., skal anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger fremsendes til særskilt godkendelse i Byrådet

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.00-P19-2-10 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Anlægsregnskab for udvidelse af Silkeborgvej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Forvaltningen fremsender anlægsregnskab for udvidelsen af Silkeborgvej.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

På Byrådsmøde d. 25. januar 2011, pkt. 12 blev der bevilget 5,5 mio. kr. til udvidelse af Silkeborgvej. På Byrådsmøde d. 21. juni 2011, pkt. 195 blev denne bevilling forhøjet med 75.000 kr. ved salg af byggegrunden til Ford, til plantning af træer langs vejen.

 

Efter en aftale med Dansk Supermarked medfinansierer de desuden med 5,5 mio. kr., så den samlede bevilling lyder på ca. 11 mio. kr.

 

Silkeborgvej blev udvidet med et ekstra spor fra Merkurvej til motorvejsafkørslen. Yderligere blev der etableret et lyskryds ved Center Allé/Silkeborgvej.





Økonomi

Anlægsregnskab:

 

Stednr.
Anlæg
U/I
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
222079
Trafikplan i Herning Øst ifm. Bilka
U
  5.575.000
   6.129.330
   -554.330
 
 
I
 
     -151.612
    151.612
 
 
 
 
 
 
203095
Udbygning af Silkeborgvej
U
  5.500.000
    5.759.100
   -259.100
 
 
I
 -5.500.000
   -5.759.100
    259.100
 Netto
 
 
 
 
    402.718

 

Samlet set er der et merforbrug på 402.718 kr., hvilket skyldes at underbunden er meget dårlig omkring åløbet, så vejopbygningen måtte startes længere nede end forventet.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 07.00.00-S00-1-13 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Anlægsregnskab for etablering af ny omlastestation Mørupvej i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Birger Strandby Ernst

Sagsresume

Anlægsregnskab for etablering af ny omlastestation.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 23. august 2011 bevilget 9,8 mio. kr., og den 19. juni 2012 forhøjet denne bevilling med 7,3 mio. kr. til i alt 17,1 mio. kr. til opførelse af omlastestation.

 

Etableringen af omlastestationen er gennemført som planlagt, med indvielse i januar 2013.

[image]

 

Bemærkninger:

 

Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 17.813.213 kr., og dermed et merforbrug på 713.213 kr.
 

Merforbruget skyldes følgende:
 
Undervejs i projektet fremkommer entreprenøren med et alternativt tilbud på belysningen i hallerne til LED belysning. Tilbuddet er 139.355 kr. større end det oprindelige tilbud, men ved det forventede energiforbrug vil der kunne opnås en årlig besparelse på ca. 25.000 kr., dvs. en tilbagebetalingstid på ca. 6 år. Det besluttes, at acceptere det alternative tilbud.
 
I forbindelse med tagdækningen sætter vinteren for alvor ind med snefald, hvorfor der må bruges megen tid på snerydning af tagfladerne, således at påsvejsning af tagpap kan foregå. I perioden er der megen frost, som bevirker, at en del frosne materialer må afgraves og udskiftes med nyt sand.
Alt i alt betyder vintervejrliget en merudgift på 231.900 kr.
 
Under projektets udførelse gennemføres der nogle projektændringer, som optimerer den fremtidige drift af omlastestationen, herunder en nødvendig udbygning af pladsen til omlastning af containere, der skal fragtes videre til forbrændingsanlæg. Disse ændringer andrager en udgift på 341.958 kr.



Økonomi

Merforbruget på 713.213 kr. indgår i mellemregningen med renovationsområdet og nedbringer således tilgodehavendet til Renovationsområdet, Serviceområde 07, Renovation.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 07.04.10-P20-1-12 Sagsbehandler: Gitte Østergaard  

Frigivelse af anlægsbevilling til fjernelse af omlastestation på Feldborgvej 8 i Aulum

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Birger Strandby Ernst

Sagsresume

Der søges om anlægsbevilling på 350.000 kr., til fjernelse af omlastestation på Feldborgvej 8 i Aulum.

 

Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på serviceområde 07 renovation.

 

Forvaltningen anbefaler, at udgiften på 350.000 kr. til fjernelse af omlastestationen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Byrådet har den 28. august 2012 behandlet sagen omkring flytning af genbrugspladsen i Aulum.

 

I forbindelse med forhandlinger med Meldgaard Miljø A/S om leje/køb af arealet Feldborgvej 8, Aulum, er det aftalt, at de materialer, der måtte fremkomme i forbindelse med at firmaet foretager den nødvendige regulering af arealet, og som ikke er egnet til gendeponering på arealet, overtages af Herning Kommune til videre foranstaltning.


Det er endvidere aftalt, at Herning Kommune fjerner den tidligere omlastestation med tilhørende installationer og afholder de hermed forbundne udgifter.



Økonomi

Anlægsbevillingen på 350.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, serviceområde 07 renovation, rådighedsbeløb vedrørende diverse anlægsarbejder, sted nr. 160099

Indstilling

Teknik og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 350.000 kr. til fjernelse af omlastestation m.m. på Feldborgvej 8 i Aulum på Serviceområde 07 Renovation, nyt stednr.,  
at udgiften på 350.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb, serviceområde 07 renovation, rådighedsbeløb vedr diverse anlægsarbejder, sted nr. 160099.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.02.00-P19-6-11 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Frigivelse af rådighedsbeløb til vandløbsrestaurering 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted

Sagsresume

I 2013 foreslås gennemført 2 vandløbsrestaureringsprojekter. Der vil som tidligere år blive søgt om økonomisk støtte til restaurering af disse 2 projekter. Det er dog blevet vanskeligere at få tildelt støtte, fordi en del af støttemidlerne er forbeholdt projekter nævnt i vandplanerne. I 2013 foreslås gennemført 2 vandløbsrestaurerings-projekter. Der er i investeringsoversigten afsat 614.000 kr. i 2013 til formålet.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på 614.000 kr. til at igangsætte en genslyngning af en del af Gindeskov Bæk og udarbejdelse af kombineret skitse og detailprojekt samt udbudsmateriale for Ronnum Bæk.

Sagsfremstilling

Ronnum Bæk
Vandløbet Ronnum Bæk er et mindre tilløb til Karstoft Å, som løber ud i Skjern Å.
Vandløbet er kraftig reguleret og okkerbelastet med ringe fysiske forhold. Der findes 12 styrt i vandløbet, hvor flere af dem udgør en spærring for fiskene.
Vandløbet er på en kortere strækning omfattet af kommende vandplaner, hvor der forventes at skulle ske ændret vandløbsvedligeholdelse. Denne strækning indgår i projektet.
 
Ronnum Bæk ønskes genoprettet til et flot fiskevandløb ved at fjerne spærringer, genslynge vandløbet på hele strækningen, etablere nye gydebanker, samt at lave okkerbegrænsende foranstaltninger i vandløbet.
En lodsejer på den nedre del af Ronnum Bæk har vist interesse for et vådområde, så et vådområde indgår også i projektet, ligesom det flere steder vil være oplagt at lade drænvand sive ud på engarealet.
 
Et kombineret skitse – og detailprojekt, der også forholder sig til de afvandingsmæssige forhold, og udarbejdelse af udbudsmateriale beløber sig til ca. 344.000 kr. Anlægsarbejdet er skønnet til at koste omkring 1 mio. kr. Der vil blive søgt økonomisk støtte til selve udførelsen hos Staten og diverse fonde i 2014 som supplement til det afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2014.   

Gindeskov Bæk
Toppen af Gindeskov Bæk er et reguleret og okkerbelastet vandløb med blød og sandet bund og ringe fald. Nedstrøms okkeranlægget ved Herningvej er okkerbelastningen mindre og de fysiske forhold bedre. Det sidste dambrug, Gindeskov Dambrug er lukket i 2012 og der er således fri passage.
 
Vandløbet genslynges på en ca. 1 km lang strækning (se oversigtskort) og der bliver udlagt gydegrus. Udgiften forventes at blive 270.000 kr. i 2013 for både projektering og udførelse.

 

[image]

På baggrund af skitse- og detailprojekt udarbejdes forslag til reguleringsprojekt til offentlig høring og efterfølgende politisk behandling.





Økonomi

Det afsatte rådighedsbeløb i 2013 på 614.000 kr. finansierer udarbejdelse af skitseprojekt for Ronnum Bæk 344.000 kr. og Gindeskov Bæk 270.000 kr.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftbevilling og rådighedsbeløb på 614.000 kr. i 2013 til serviceområde 04, Grønne områder, Vandløbsrestaurering 2013, nyt sted nr. til at igangsætte en genslyngning af en del af af Gindeskov Bæk og udarbejdelse af kombineret skitse og detailprojekt samt udbudsmateriale for Ronnum Bæk,

 

at udgiften på 614.000 kr. finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på serviceområde 04, Grønne områder, rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder, sted nr. 071099.

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget ønsker at se sagen igen, efter at skitseprojektet har været præsenteret for lodsejerne.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1304-07 Sagsbehandler: Edith Blynning  

Høringssvar vedr. Midttrafiks oplæg til budget 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Steen Brokær, Jan Märcher

Sagsresume

Midttrafik har 24. juni sendt forslag til budget 2014 i politisk høring hos bestillerne, efter at Midttrafiks bestyrelse 21. juni 2013 godkendte at udsende budgetforslaget i politisk høring.


Bemærkninger til forslaget skal fremsendes til Midttrafik senest 23. august 2013. Midttrafik udarbejder herefter det endelige budgetforslag for 2014 til endelig godkendelse i Midttrafiks bestyrelse 13. september 2013.


Forvaltningen anbefaler, at forslag til høringssvar til Midttrafik godkendes.

Sagsfremstilling

På baggrund af de politiske høringssvar bestillerne indsender, behandles et endeligt
budget for 2014 i Midttrafiks bestyrelse 13. september 2013, idet budgettet efter lovgivningen skal være vedtaget inden 15. september 2013.


De interne kommunale budgetter er først endelig på plads i løbet af oktober, hvorfor der
kan komme ændringer, som kan påvirke Midttrafiks budget 2014, og det kan blive nødvendigt efterfølgende at justere dette.

 

Da økonomiaftalen mellem regeringen og KL lige er indgået, kan der ske ændringer som følge af indgåelse af aftalen. Disse ændringer indarbejder Midttrafik inden den endelige vedtagelse af budgettet. 

 

Forudsætningsændringer:

Midttrafik har ikke medtaget eventuelle korrektioner for køreplan 2014 fra Herning Kommune i budgetforslaget.

 

Midttrafik kompenseres for indtægtstab for de nye rettigheder for Ungdomskort: Alle 16 - 19 årige med ungdomskort til videregående uddannelser, har ret til ubegrænsede rejser med bus og tog i hele det takstområde, den studerende bor i. Kompensationen fra Trafikstyrelsen til trafikselskaberne i 2014 kendes ikke, derfor har Midttrafik i budgetforslaget skønnet en indtægt.

 

Indførelse af Rejsekortet hos DSB og Arriva tog har betydning for midttrafiks indtægter i takstsamarbejdet med DSB og Arriva tog i 2014. Midttrafik har i budgetforslaget skønnet en indtægt, som kan være meget usikker, da den beror på kundernes valg af anvendelse af rejsekortet på togrejser.


Økonomi

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger ser økonomien for kollektiv trafik ud som følger:

 

[image]

 

Herning Kommunes budgetramme på 36.745 er ikke prisfremskrevet. 

 

Til ovenstående skal tillægges udgift til rejsekortet. I 2014 er den estimerede udgift til rejsekortet på 2,150 mio. kr. Dette skal ses i lyset af, at Midttrafik oprindeligt har estimeret udgiften til rejsekortet i 2013 til 1,324 mio. kr. og udgiften i 2014 til 0,998 mio. I det fremsendte høringsudkast har Midttrafik estimeret udgiften i 2013 til 0 kr., hvorved der i 2014 betales for både 2013 og 2014. I 2013 forventer forvaltningen at de ca. 1,2 mio. kr. til dækning af udgift til rejsekortet kan afholdes indenfor rammen på serviceområde 09 Trafik. I forbindelse med overførselsadgangen fra 2013 til 2014 bør beløbet på 1,2 mio. kr. overføres, hvorved udgiften ikke belaster den samlede økonomi yderligere i forhold til tidligere behandlede Business Case fra Midttrafik på rejsekortet.


I oversigten er ikke medtaget budgettet for handicapkørsel, der netto er opgjort til 1.504 mio. kr. til kørsel og 0,534 mio. kr. til Trafikselskab/administration.
 
I indtægterne på 17,322 mio. kr. indgår ca. 3,9 mio. kr. til  skoleårskort. Denne indtægt skal udligne skoleafdelingens omkostning til køb af disse kort hos Midttrafik. Dette tal er der i ovenstående korrigeret for.
 
I oversigten indgår et regionalt tilskud på 5.000 kr. til dækning af studerendes hjemkørsel i Karstoft området, hvilket sker med en udvidelse på en lokal rute. Udvidelsen er finansieret af Regionen.
 
Konklusion:
På baggrund af den viden forvaltningen har på nuværende tidspunkt, forventes det samlede resultat af de ovennævnte budgetmæssige usikkerheder at kunne holdes indenfor de nuværende økonomiske rammer.
 
Forvaltningen har på baggrund af ovenstående vurdering udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til høringssvar godkendes og fremsendes til Midttrafik.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-382-10 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Ansøgning om etablering af klimatilpasningsprojekt i 2014

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Anders Debel, Jan Märcher

Sagsresume

Herning Vand A/S og Herning Kommune har i fællesskab lavet ansøgning til et klimatilpasningsprojekt, som er sendt til Forsyningssekretariatet inden frist for ansøgninger til projekter fra 2014 udløb den 1. august 2013. Ansøgningen skal gøre det muligt at sikre Herning Vands finansiering af projektet.

 
Ansøgningen for 2014 er fulgt af en administrativ underskrevet kontrakt mellem Herning Vand og Herning Kommune, som dog er med forbehold for byrådets godkendelse.


Ansøgningerne er i overensstemmelse med budgetforliget for 2013. Af forligsteksten fremgår det, at Herning Kommune i 2013 skal udarbejde en handlingsplan for kommunens klimatilpasning med konkrete klimatilpasningsprojekter, der blandt andet skal omfatte tilbageholdelse af regnvand ved store regnskyl. Investeringen forudsættes gennemført iht. årets økonomiaftale mellem regeringen og KL via Herning Vand.


Forvaltningen anbefaler, at der indgås aftale med Herning Vand om finansiering af klimatilpasningsprojekter udført fra 2014 svarende til 9.984.000 kr.

Sagsfremstilling

Der er vedtaget ny lovgivning, som giver spildevandsselskaberne mulighed for at medfinansiere kommunale og private klimatilpasningsprojekter, som selskaberne efter hidtil gældende regler ikke ville kunne finansiere over spildevandstaksterne. Det følger af reglerne, at spildevandsselskaberne ikke vil kunne påtage sig en større risiko end, hvad det ville have kostet, hvis selskaberne havde valgt at foretage investeringer i klimatilpasning af deres egne anlæg på sædvanlig vis.


Det er et krav, at projektet har til (del)formål at håndtere tag- og overfladevand.   Lovgivningen giver spildevandsselskaberne en unik mulighed for at bidrage med knowhow og ressourcer til at sikre løsninger på de ændrede nedbørsmønstre, som klimaændringerne medfører.

 

Herning Vand og Herning Kommune har derfor lavet et forslag til klimatilpasningsprojekt for 2014: KLIT 4 Herningsholm Å/Gullestrup. Projektet skal fungere som både vandmagasin og natur-område og derved også opfylde bynære rekreative behov for kommunens borgere. Herningsholm Å modtager her store mængder overfladevand fra både Herning og omegnsbyerne og fra et stort landbrugsopland.

 
De seneste års erfaringer med oversvømmelser i Herning indikerer, at der skal gennemføres konkrete tiltag i området. Den igangværende risikokortlægning ser ud til at bekræfte dette.
 
Formålet med projektet er at opmagasinere overfaldevand fra oplandet for at sikre større kapacitet i Herningsholm Å. Ved at opmagasinere overfladevand minimeres risikoen for, at vandløbet går over sine breder og oversvømmer dele af Herning, og landbrugsarealer nedstrøms Herning by. Der er desuden problemer med udløbet fra Herning Centralrenseanlæg, der flere gange har haft svært ved at udlede renset spildevand på grund af for høj vandstand i Herningsholm Å.  Projektet er dimensioneret, så de vil kunne modstå et regnskylsscenarium svarende til 20-årsregn (den største samlede mængde nedbør på ét døgn, som man kan forvente forekommer én gang hvert 20 år).

 

Det er således dette serviceniveau, der er fastsat for projektet.  




Økonomi

§ 2 stk. 1 i lånebekendtgørelsen oplister kommunernes automatiske låneadgang. I dette afsnit er der tilføjet et nyt stk. 19 , hvori det fremgår, at udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, som et vandselskab jf. § 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, yder bidrag til i forbindelse med medfinansiering af kommunale anlæg efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 5 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. Til de konkrete projekter vil der være låneadgang.  

Herning Kommune kan således vælge at kontant- eller lånefinansiere anlægsomkostningerne. Anlægsomkostninger inklusive kapitalomkostninger beløber sig til 9.984.000 kr.


Der gøres opmærksom på, at data er ved at blive kvalificeret, og at der kan ske ændringer.

 

I 2013 og 2014, skal Herning Vand A/S dække alle omkostninger i de pågældende projekter. Fra 1. januar 2015 skal projektejer – dvs. Herning Kommune - betale mindst 25% af nye klimatilpasningsprojekter.


Betaling for investeringsomkostninger skal ske ved en betaling over en periode op til 25 år.


Optages der lån, skal perioden svare til afdragsperioden for dette lån. Forvaltningen anbefaler, at udgifterne lånefinansieres, og at afviklingen af lånet sker over 10 år. Når lånet optages skal udgifter til afdrag og renter fuldt ud betales af Herning Vand A/S.   På baggrund af en indhentet låneindikation via KommuneKredit den 15. april 2013, kan der optages et 10 årigt annuitetslån med en fast årlig rente på 1,83 % p.a. og en årlig ydelse på 1.101.665 kr. Hovedstolen er 9.984.000 kr. Den endelige ydelse vil afhænge af lånevilkårene på tidspunktet for hjemtagelse af lånet.

 

Den årlige ydelse kan opkræves fuldt ud hos Herning Vand A/S.

 

Det indstilles, at der fremsendes en særskilt sag når kvalificeringen af data vedrørende projekter i 2013 er tilendebragt, hvori der meddeles de nødvendige tillægsbevillinger til anlægsprojektet og at finansieringen tilvejebringes via låneoptagelse, med henvisning til at udgifterne i 2013 og 2014 kan lånefinansieres, og at afdrag og renter efterfølgende kan opkræves hos Herning Vand A/S. Rådighedsbeløbene vil blive fordelt på 2013 og 2104 vedrørende projekter igangsat i 2013.

 

Vedrørende låneoptagelsen for investeringen i 2013 vil der blive fremsendt særskilt sag i forbindelse med låneoptagelsen.
 
Konsekvenser for takster i Herning Vand A/S
På baggrund af oplysninger fra Herning Vand A/S om en forventet spildevandsmængde på 4,1 mio. m3 i 2013 kan den forventede takststigning som følge af Herning Vands medfinansiering beregnes til 34 øre inkl. moms. Det vil for en gennemsnitsfamilie med et årligt vandforbrug på 170 m3 betyde en udgift til klimatilpasning på 57 kr. inkl. moms. For en enlig med et årligt vandforbrug på 50 m3 vil det tilsvarende beløb være 17 kr. inkl. moms.

 

Klimatilpasningsprojektet, der kan gennemføres fra 2014, ville, hvis den samme mængde regnvand skulle tilbageholdes ved traditionelle foranstaltninger have kostet 40,0 mio. kr. mere opgjort som nutidsværdi i anlæggenes forventede levetid.

 

Forvaltningen bemærker, at byrådet for tre klimatilpasningsprojekter i 2013 ved behandlingen i maj besluttede, at det præciseres overfor Herning Vand A/S med henvisning til ejerstrategiens § 10, stk. 3, at den afledte takststigning på 26 øre inkl. moms pr. m3 ikke måtte medføre prisstigninger overfor forbrugerne men finansieres ved effektiviseringer.

 

Forvaltningen har med de fremsendte ansøgninger til Forsyningssekretariatet på de i alt fire klimatilpasningsprojekter i 2013 og 2014 sikret, at byrådet står frit i forhold til hvor og hvordan det vil udmønte sin beslutning fra budgetforliget om ”…at gøre noget konkret for at forebygge oversvømmelser som følge af klimaforandringerne”. Dels inden for de områder, der er udpeget i kommuneplanen, dels i et andet område, der vurderes at være velegnet til formålet.
 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der indgås aftale om klimatilpasningsprojektet 2014 mellem Herning Kommune som projektejer og spildevandsselskabet Herning Vand om finansiering af klimatilpasningsprojekter fra 2014 svarende til 9.984.000 kr.,

 

at der fremsendes en særskilt sag, når kvalificeringen af data vedrørende projektet i 2014 er tilendebragt, hvori der meddeles de nødvendige tillægsbevillinger til anlægsprojektet, og at finansieringen tilvejebringes via låneoptagelse, med henvisning til at udgifterne i 2014 kan lånefinansieres, og at afdrag og renter efterfølgende kan opkræves hos Herning Vand A/S. Rådighedsbeløbene vil blive fordelt på 2014 og 2015 vedrørende projekter igangsat i 2014,

 

at der hjemtages et 10 årigt fastforrentet annuitetslån med en hovedstol svarende til de låneberettigede afholdte udgifter i 2014 og 2015, og at udgifterne til afdrag og renter i afviklingsperioden bliver opkrævet hos Herning Vand A/S. Der vil blive fremsendt en særskilt sag herom, når lånet skal hjemtages, og de endelige vilkår er klarlagt,

 

at kommunen finder projektet hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen med den tilføjelse,

 

at det præciseres overfor Herning Vand A/S med henvisning til ejerstrategiens § 10, stk. 3, at tiltaget ikke medfører prisstigninger overfor forbrugerne men finansieres ved effektiviseringer.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt som anbefalet af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Lene Hahn  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 18 til spildevandsplanen for Herning Nord

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg 18 omhandler ændring af den gældende plan for spildevandshåndteringen i Herning Nord. Baggrunden herfor er økonomiske-, tekniske- og miljømæssige hensyn samt hensynet til kravene i de statslige vandplaner, som i juni 2013 er udsendt i offentlig høring i 6 måneder.

Forvaltningen anbefaler, at tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 foreløbig vedtages.

Sagsfremstilling

Baggrund
Herning Vand A/S ønsker, med Tillæg 18 til Spildevandsplan 2009 – 2020, at ændre på den gældende plan for spildevandshåndteringen i Herning Nord.

For Herning Nord omfatter den gældende spildevandsplan nedlæggelse af 6 renseanlæg, centralisering af spildevandsrensningen på i første omgang Aulum og Hodsager Renseanlæg og senere på ét renseanlæg (Herning Renseanlæg) samt kloaksanering og -separering i et antal byområder.

 

Tillæggets indhold
Tillæg 18 dækker planperioden 2013 – 2032. Det omfatter en ændret centraliseringsstrategi for spildevandsrensningen samt supplerende forsinkelse og decentralisering af regnvand (udledning lokalt).

Renseanlæggene i Hodsager og Aulum opgraderes og bibeholdes frem til minimum 2032 sammen med Herning Renseanlæg. Desuden suppleres antallet af områder, der planlægges saneret og separeret, med dele af 12 byområder i Herning Nord.

Dette tillæg udgør, sammen med de netop vedtagne tillæg for Feldborg, Sørvad og Haderup, det samlede plangrundlag for overpumpning og separatkloakering i den nordlige del af Herning Kommune.

Nedenstående figur viser takten i hhv. etablering af overpumpningsanlægget og separering af afløbssystemerne.

[image]


Separering af spildevandsrensningen i Tillæg 18 sammenholdt med den eksisterende spildevandsplan 2009-2020 (skitsen nederst til højre).   

Berørte renseanlæg og byområder
Forud for udarbejdelsen af Tillæg 18 gennemførte Herning Vand i 2012 en teknisk og økonomisk analyse af den eksisterende spildevandsstruktur i Herning Nord.
 
Analysen, som er en del af grundlaget for Tillæg 18, viste at der vil være økonomiske og især tekniske fordele forbundet med at opgradere og bevare renseanlæggene i Aulum og Hodsager i ca. 20 år. Dertil kommer, at bibeholdelse af 3 anlæg til mindst 2032 bevarer fleksibiliteten for så vidt angår valgmuligheder og fremtidige tekniske-, miljømæssige- og økonomiske strategier for spildevandshåndteringen i Herning Kommune.
 
Opgradering sikrer rensegrader tilsvarende- eller bedre end de, der kan opnås på Herning Renseanlæg.

 

Herudover rummer Tillæg 18 små justeringer i nedlæggelsestakten af de øvrige anlæg. De små renseanlæg i Sørvad, Haderup og Feldborg er teknisk og økonomisk mindre effektive og udledningerne herfra belaster miljøet, hvorfor de fortsat ønskes nedlagt når de igangværende separeringer i oplandene er gennemførte (vedrører allerede vedtagne tillæg 4, 5 og 6). Sunds Renseanlæg opgraderes i nogen grad og bevares frem til 2021.
 
Sideløbende med centraliseringen af spildevandsrensningen, finder en løbende decentralisering af regnvandshåndteringen sted. Spildevand og regnvand separeres i følgende 12 byområder i oplandene til de berørte renseanlæg: Aulum, Gødstrup, Hodsager, Sinding, Skibbild-Nøvling, Sunds, Timring, Tjørring, Vildbjerg, Vind, Ørnhøj, Ørre.
 
Separeringerne planlægges tidsmæssigt så de i det omfang det er muligt, kan finde sted forud for nedlæggelse af renseanlæggene. Herved skal spildevandssystemet ikke dimensioneres til regnvandshåndtering og regnvand bliver ikke unødigt ledt til rensning på renseanlæggene. Overløbsbygværkerne nedlægges, når der er separeret. Regnvandet forsinkes og renses i eksisterende og nye bassiner.
 
I planlægning og prioritering af separeringerne er der taget hensyn til nedslidningsgrad, indsivning af grundvand, miljøforhold og det gældende plangrundlag, som udgøres af kommuneplanen og Regionplan 2005 (erstattes af Vandplanerne efter vedtagelsen).
 
Desuden er der taget hensyn til ejerstrategien for Herning Vand A/S som blev vedtaget i foråret 2013:

  • Separering af spildevand og overfladevand er hovedlinjen i håndteringen af spildevand og regnvand.

  • Separering kan planlægges og gennemføres i oplande, hvor det er miljømæssigt og økonomisk begrundet.

  • Berørte grundejere orienteres normalt 5 år før separeringen skal være gennemført.

 
Berørte borgere

Samlet vil Tillæg 18 medføre, at spildevand og regnvand skal separeres på ca. 2700 ejendomme i planperioden. De planlagte frister for de enkelte områder fremgår af oversigten herunder:

 

By
Frist
Antal ejendomme (ca.-tal)
  Anlægsstart – offentlig separering
Anlægsstart private ejendomme
Begrundelser for igangsættelse i 2018. separering
Aulum
5 år
167
2014
2018
Vandplan, miljøtilstand, centraliseringsprojekt, økonomi
Aulum
5 år
521
>2018
>2018
 
Gødstrup
5 år
13
> 2018
> 2018
 
Hodsager
5 år
200
> 2018
> 2018
 
Nøvling
5 år
29
> 2018
> 2018
 
Sinding
5 år
63
> 2018
> 2018
 
Skibbild
5 år
99
> 2018
> 2018
 
Sunds
5 år
520
2015
2018
Indsivning, nedslidning
Sunds
5 år
Max. 100
2015
2018
Kraftig indsivning, nedslidning
Timring
5 år
291
> 2018
> 2018
 
Tjørring
5 år
322
> 2018
> 2018
 
Tjørring
5 år
40
2015
2018
Koordinering med allerede planlagte asfaltarbejder
Vildbjerg
5 år
451
 2018
> 2018
 
Vildbjerg
5 år
32
2014
2018
Vandplan, våde haver, miljøtilstand
Vind
5 år
53
2015
2018
Kraftig indsivning, nedslidning
Ørnhøj
5 år
270
> 2018
> 2018
 
Ørre
5 år
44
> 2018
> 2018
 
Ørre
5 år
6
2015
2018
Driftsproblemer, nedslidning
 
 
 
 
 
 
I alt
 
3200
 
 
 

 

I henhold til gældende lovgivning, har ejendommenes ejere pligt til at betale for den del af separeringen der skal finde sted indenfor ejendommens skelgrænser.
 
Som det fremgår, igangsættes separering på offentlige arealer tidligt i Aulum, Sunds, Tjørring, Vildbjerg og Ørre; mens borgerne ingen steder skal gennemføre separering på egen grund med en kortere frist end 5 år fra vedtagelsen af Tillæg 18.

 

Borgerne kan dog frivilligt igangsætte tidligere separering og det er muligt at få skattemæssigt fradrag for håndværkerudgifter (håndværkerfradraget på arbejdsløn) til separering på egen grund på op til kr. 15.000,- pr voksen i en husstand i 2013 og 2014.  
Det vil være økonomisk, miljømæssigt og planmæssigt fordelagtigt, hvis borgerne i de ca. 13 % af de berørte ejendomme i oplandene, hvor det offentlige system separeres indenfor 5 års fristen, lader deres ejendomme separere før eller samtidigt hermed.
 
For så vidt angår centralisering af renseanlæggene, vil tillægget medføre etablering af samlet set 37 km overpumpningsledning fra de nedlagte anlæg til de bibeholdte anlæg.
 
Ledningen nedgraves og etableres i videst mulige omfang på offentlige arealer og langs eksisterende veje og stier således, at der sker mindst muligt indgreb i private arealer, beskyttet natur, fortidsminder mv. Hvor private arealer skal krydses, vil der skulle tinglyses servitut herom; men arealerne eksproprieres som hovedregel ikke.

 

Implementering af Tillæg 18  
De planlagte aktiviteter i Tillæg 18 igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen og ca. 13 % af de berørte ejendomme vil opleve, at det offentlige system bliver separeret indenfor 5 år jf. tabellen ovenfor. I disse områder vil det være fordelagtigt hvis ejendommen ligeledes separeres tidligt.
 
Årsagerne hertil er økonomiske, tekniske, klimamæssige, miljømæssige og planmæssige.
 
For så vidt angår udkastet til vandplanerne, er ét af virkemidlerne til målopfyldelse  nedlæggelse af 4 specificerede overløbsbygværker i hhv. Aulum (3 i Lundby Bæk, hvoraf ét allerede er nedlagt, uden at oplandet dog er separeret) og Vildbjerg (1 i Tranholm Bæk) i indeværende planperiode - dvs. inden udgangen af 2015. Dertil kommer krav om nedlæggelse af ét bygværk i Aulum (Lundby Bæk) i næste planperiode - dvs. inden udgangen af 2021.

 

Målene i vandplanerne er bindende for kommunen, hvilket ikke er tilfældet med de gældende regionplaner fra 2005. 

 
Hvis de private ejendomme ikke separeres, kan overløbsbygværkerne kun nedlægges, hvis der etableres alternative løsninger til opbevaring af de forekommende vandmængder, der afledes når det regner. Dette vil eksempelvis være følgende løsninger - enkeltvis eller i kombination :

 

  • Etablering af midlertidige, underjordiske sparebassiner (tank til forsinkelse og opbevaring af spildevand).

  • Overdimensionering af ledningerne i spildevandssystemet

  • Øget tilbageholdelse på private ejendomme medførende hyppigere opstuvninger til terræn/oversvømmelse af kældre med opspædet spildevand under regn

  • Mulighed for at aflede opspædet spildevand til de nyetablerede regnvandsbassiner fra private ejndomme når det regner

 

Der er økonomiske, tekniske og miljømæssige omkostninger forbundet med alle de midlertidige løsninger. Disse præsenteres på mødet.

 

Det videre forløb
Tillæg 18 med tilhørende miljøvurdering skal, efter foreløbig vedtagelse, offentliggøres på kommunens hjemmeside. Samtidig sendes dokumenterne i høring hos Naturstyrelsen Vestjylland (myndighed for Regionplan/Vandplanerne) samt hos de berørte nabokommuner.
 
Den offentlige høring varer minimum 8 uger. Herefter samles de indkomne bemærkninger og tillægget tilpasses eventuelt indholdet i bemærkningerne. Herefter kan det vedtages endeligt.
 
De enkelte projekter, som tillægget dækker, kan først gennemføres når der foreligger detailprojekter og disse, på baggrund af konkrete ansøgninger, har opnået de lovpligtige myndighedsgodkendelser/-tilladelser/-dispensationer efter gældende lov.  

 

Foruden bilag 1-17 til tillæg nr. 18 er der til orientering vedlagt bilag 18 (notat fra Herning Vand A/S; "information af kunder/borgere, når der skal separeres på privat ejendom") samt bilag 19 (Oversigt over byområder i og tillæg til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-20_Juni 2013).





Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 18 til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 2020 foreløbig vedtages og offentliggøres i 8 uger

 

 
Anne Marie Søe Nørgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Anne Marie Søe Nørgaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Lene Hahn  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 20 til spildevandsplanen vedr. Snejbjerg ny skole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillægget omhandler etableringen af et nyt opland U11 i forbindelse med kloakering af lokalplanområde til den ny Snejbjerg Skole, som ved lokalplan nr. 51.OF7.1 giver mulighed for at anvende området til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Snejbjerg.

 

Tillægget omhandler endvidere ændring af opland T01, T02, T03, T04, T05, T06, T07, T08 og T10 i forbindelse med en generel opdatering/opgradering af spildevandsplanen for Snejbjerg.

 

Forvaltningen anbefaler, at tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 foreløbig vedtages.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler etableringen af et nyt opland U11 i forbindelse med kloakering af lokalplanområde til den ny Snejbjerg Skole, som ved lokalplan nr. 51.OF7.1 giver mulighed for at anvende området til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Snejbjerg.

 

Tillægget omhandler endvidere ændring af opland T01, T02, T03, T04, T05, T06, T07, T08 og T10 i forbindelse med en generel opdatering/opgradering af spildevandsplanen for Snejbjerg.

 

Tillæg nr. 20 skal sikre håndtering af overfladevandet fra området, der ved afledning via eksisterende eller nye regnvandsbassiner ledes henholdsvis til Tyvkær Bæk, biløb til Tyvkær Bæk eller Mølbæk.

 

Området forventes optaget i spildevandsplanen, idet oplandsgrænserne i Snejbjerg ændres i forbindelse med tillægget;

 

Nuværende
opland
Ændret opland
Ændringer
T01
 
Opland T01 slås i plan sammen med opland T02, idet regnvand for begge oplandes arealer tilsluttes eksisterende regnvandsbassin, der blev ombygget i 2011 (udløb T01RUL1). Oplandet er separatkloakeret i dag.
 
 
 
 
T02
Opland T02 slås i plan sammen med og ændres til opland T01. Udløb T02RUL1 v/Asylgade nedlægges, idet regnvandet fra oplandet tilsluttes eksisterende regnvandsbassin for T01. Oplandet er separatkloakeret i dag.
 
T03
 
Opland T03 slås i plan sammen med nyt opland T12.P. Herved forsinkes regnvandsudløb ved tilslutning til nyt bassin ved T12RUL1. Oplandet er separatkloakeret i dag.
 
T04
 
Opland T04 slås i plan sammen med nyt opland T12.P. Herved forsinkes regnvandsudløb ved tilslutning til nyt bassin ved T12RUL1. Oplandet er separatkloakeret i dag.
 
 
T05
Opland T05 deles i T05-1, T05-2 og T05-3.
 
 
T05-1
Opland T05-1 slås i plan sammen med og ændres til opland T06. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret. Separering er miljømæssigt og økonomisk begrundet og ønskes udført i 2015.  

Herning Vand A/S begrunder afvigelsen fra Ejerstrategiens 5 års frist til separering på egen grund med, at kloakkerne i opland T05-1 er stærkt nedslidte. Det vil medføre meromkostninger i mellemfasen dvs. fra hovedledningerne er udskiftet, og indtil de fleste har separeret på egen grund, hvis ikke separeringen på egen grund sker samtidig med separeringen i vejen. Meromkostningerne skønnes i størrelsesorden 130.000 kr. ekskl. moms.

Da spilde- og regnvand fra private grunde kun belaster spildevandssystemet/renseanlægget - og ikke belaster det nye regnvandssystem - er der ikke miljømæssige problemer i f. m. separat regnvandsudløb.  

Herning Vand A/S forventer en del frivillige aftaler om separering på egen grund i dette område indenfor to år. Herved forventes, at der vil være marginal udgiftsforøgelse til større spildevandsledning.

Herning Vand A/S vil snarest ved endelig vedtagelse af tillæg nr. 20 sende et brev til grundejerne, hvor de kan tilmelde sig frivillig separering på egen grund inden 2015. Dette byder, at grundejerne har mulighed for at udnytte fradraget under bolig-job-ordningen til gennemførelse af separering.

Forvaltningen vil sende  varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i 2015 i.h.t. gældende spildevandsplan.  
 
 
T05-2
Opland T05-2 ændres i plan til opland T12.P. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret.
Når separering i hele opland T12.P er afsluttet, kan overløbsbygværk T05 OL1 nedlægges i lighed med det uforsinkede udløb T05RUL1, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til Tyvkær Bæk og biløb til Tyvkær Bæk. Vandløbene er i dag hydraulisk og stofmæssigt overbelastede.  
Frem til dette tidspunkt vil der blive gradvist reduceret i aflastninger ved overløbsbygværk T05 OL1. Der blev i 2010 etableret større afløbsledning fra overløbsbygværket, hvorved afløb herfra blev øget fra 49 til 88 l/s via et 625 m3 stort sparebassin.

Separering er planlagt udført i perioden 2018 – 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien.

Forvaltningen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20.
 
 
T05-3
Opland T05-3 ændres i plan til T11-1.P. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret. Herved reduceres regnvandsmængden til Tyvkær Bæk, der i dag er hydraulisk og stofmæssigt overbelastet. Regnvandet ledes i stedet til Mølbæk gennem nyt regnvandsbassin.  
Separering er planlagt udført i perioden 2018 – 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien.
Forvaltningen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20.
 
 
T06
Opland T06 er separatkloakeret i dag og udvides med opland T05-1, idet regnvand for begge oplandes arealer tilsluttes eksisterende regnvandsbassin, der blev ombygget i 2011 (udløb T06RUL1).
Ombygningen er sket uden forudgående myndighedstilladelse og er i strid med vandplanens retningsliner og gældende spildevandsplan ift. udløbsmængder og overløbshyppigheder. Der er ved ombygningen ikke taget højde for, at der afledes til et hydraulisk overbelastet vandløb. Ved meddelelse af udledningstilladelse stilles derfor vilkår om, at der ved fornyet ombygning af bassinet sikres, at afløbsforholdene bliver i overensstemmelse med spildevandsplanen og retningslinjer i kommende vandplaner.
Endvidere skal Herning Vand A/S ved kommunens byggemodning af Ørskovbakken (opland T06P) til fuldt udbygget planområde indbygge en neddrosling af afløbet fra regnvandsbassin ved Snejbjerg Skole samt sikring mod tilbagestuvning fra bassin til Engbjerg og Toftbjerg. Samtidig skal der sikres, at det samlede afløb fra T06 reduceres i henhold til spildevandsplanen og retningslinjer i kommende vandplaner.
Herning Vand forventer fremsendelse af ansøgning om udledningstilladelse medio juni 2013 for lovliggørelse af udledningen fra opland T06.
 
T08
 
Oplandet er separatkloakeret i dag.  
Der etableres bassin i 2013 – 2014 på matr. nr. 33l, Snejbjerg By, Snejbjerg, som er privatejet. Herning Vand A/S forventer, at arealerhvervelse sikres ved aftale og evt. deklaration eller indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg.
 
T10.P
 
Opland T10.P forbliver uændret. Der sker dog en administrativ tilretning af bassinstørrelse, for at bringe det planlagte regnvandsbassin i overensstemmelse med gældende spildevandsplan .
 
T11.P
 
Opland T05-3 ændres i plan til opland T11.P og den ny skole i Snejbjerg samt nye boldbaner ved Snejbjerghallen bliver en del af opland T11.P. Området ved skolebyggeriet separatkloakeres ved byggemodning.

Der etableres regnvandsbassin i 2013 – 2014 på matr. 1ai, Krogstrup By, Snejbjerg, som er privatejet. Arealerhvervelse forventes sikret ved aftale og evt. deklaration eller indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg. Regnvandet fra T11-1.P og T11-2.P ledes til fælles udløb T11RUL1 med afledning til Mølbæk.  

Området, hvor bassin ønskes placeret er et vigtigt og sårbart grundvandsområde. Derfor skal Herning Vand A/S i forbindelse med detailprojektering og etableringen af regnvandsbassin ved nyt udløb for opland T11 sikre grundvandsressourcerne ved at etablere forbassin med tæt bund og olie- og sandfang.  

 
T12.P
Opland T03, T04 og T05-2 ændres i plan til opland T12.P som angivet ovenfor.  
Der etableres regnvandsbassin i perioden 2017 – 2025 på matr. 33 af, 33 ai, 33 ak, 33 m og 34 a, Snejbjerg By, Snejbjerg, som alle er privatejede. Herning Vand A/S forventer, at arealerhvervelse sikres ved aftale eller evt. deklaration samt indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg.  
 
I forbindelse med detailprojektering af regnvandsbassin ved nyt udløb for opland T12, skal Herning Vand A/S i samarbejde med Herning Kommune sikre, at bassinplacering og udformning ikke er til hinder for en fortsat udvikling af erhvervsområderne i Snejbjerg. Endvidere skal det sikres, at placering af bassin og udformning heraf giver bedst mulig rekreativ værdi for området.
 
Når separering i hele opland T12.P er afsluttet, kan overløbsbygværk T05 OL1 nedlægges i lighed med det uforsinkede udløb T05RUL1, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til Tyvkær Bæk og biløb til Tyvkær Bæk. Vandløbene er i dag hydraulisk og stofmæssigt overbelastede.  
 
Frem til dette tidspunkt vil der blive gradvist reduceret i aflastninger ved overløbsbygværk T05 OL1. Der blev i 2010 etableret større afløbsledning fra overløbsbygværket, hvorved afløb herfra blev øget fra 49 til 88 l/s via et 625 m3 stort sparebassin.
 
Separering er planlagt udført i perioden 2018 - 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien.
 
Kommunen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20.   

 
Spildevandet fra samtlige planoplande i Snejbjerg afledes til Herning Renseanlæg.  

 

Forslag til tillæg nr. 20 skal fremlægges i en offentlig høringsperiode på 8 uger, hvorefter det fremsendes til endelig godkendelse med de eventuelle ændringer, som høringen har givet anledning til.

 

Forvaltningen vurderer, at tillægget skal vedtages med frist for separering på egen grund på 5 år, da de samlede økonomiske og miljømæssige gevinster ved en tidligere separering ikke vurderes at være så store, at det kan begrunde en kortere frist end de normalt 5 år.




Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 20  til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 2020 foreløbig vedtages og offentliggøres i 8 uger,

 

at tillægget vedtages med frist for separering på egen grund på 5 år, da de samlede økonomiske og miljømæssige gevinster ved en tidligere separering ikke vurderes at være så store, at det kan begrunde en kortere frist end de normalt 5 år.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsvlan 2009-2020 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.05-P16-1-12 Sagsbehandler: Trine Grud Fisker  

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 22 til spildevandsplanen vedr. Åbrinken i Sørvad

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg 22 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler kloakering af et område ved Åbrinken i Sørvad. Området ønskes byggemodnet inden udgangen af 2013.  

Sagsfremstilling

Området består for nuværende af matrikel 3 ht, Sdr. Lund, Vinding. Den østlige del grænser op til det grønne areal langs Vegen Å. Området er i lokalplan nr. 53 fra 1987 udlagt til boligområde ved Åbrinken i Sørvad.
 
Området udgør ca. 4,90 ha og heraf befæstes maksimalt 50 % (dvs. 2,45 ha).
 
Området er allerede optaget i Spildevandsplanen som planopland S18S.P, hvor forventningen var, at regnvand skulle nedsives. Det har imidlertid vist sig, at området er uegnet til nedsivning, og det bliver derfor nødvendigt at aflede alt regnvand til åen.
 
Inden for lokalplanområdet etableres der et regnvandsbassin til opsamling, forsinkelse og rensning af regnvandet. Bassinet indtænkes som en del af de ubebyggede fællesarealer. Grunden til at bassinet placeres inde i området er, at der udenfor området alene er § 3 arealer. Fra bassinet etableres ét udløb til åen. Med dette tillæg til spildevandsplanen sikres det planmæssige grundlag for at anlægge bassin og etablere udløb til åen.
 
Spildevand fra boligerne i området vil blive ledt til Sørvad Renseanlæg.
 
Oplandsnavnet ændres fra S18S.P til S19S.P.
 
Forslag til tillæg nr. 22 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden 16. maj til 11. juli 2013. Der er ikke indkommet bemærkninger til forslaget i høringsperioden.


Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at tillæg nr. 22 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen

Beslutning

Tillæg nr. 22 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-14-11 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Godkendelse af skema A for 72 ungdomsboliger på Kousgaards Plads

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Pia Colstrup, Marius Reese.

Sagsresume

Boligselskabet Fruehøjgaard har fremsendt skema A vedrørende opførelsen af 72 ungdomsboliger på Kousgaards Plads over for DGI Huset. Fruehøjgaard har ved Byrådets beslutning af 28. august 2012 fået kvote til opførelsen af 72 ungdomsboliger.
 
Byggeriet påtænkes opført på Kousgaards Plads på parkeringspladsen over for DGI Huset. Byggeriet opføres på søjler for at bevare flest mulige offentlige P-pladser. Fruehøjgaard er blevet pålagt at betale for de parkeringspladser som nedlægges pga. byggeriet.

 

Salgssagen behandles under de lukkede punkter på dagsorden, men godkendelse af Skema A er under betingelse af et salg af byggeretten til Boligselskabet Fruehøjgaard.  

Sagsfremstilling

Boligselskabet Fruehøjgaard har ansøgt om tilsagn om offentlig støtte i form af skema A for et projekt om bygning af 72 nye almene ungdomsboliger.
Boligselskabet Fruehøjgaard har i den forbindelse fremsendt betinget købstilbud til Herning Kommune for køb af retten til at bygge på Kousgaards Plads.
 
Købet er betinget af Herning kommunes godkendelse af Skema A og Skema B.
 
Boligselskabet Fruehøjgaard er både bygherre og driftsherre for de ansøgte 72 ungdomsboliger. Det ansøgte projekt vedrører i alt 3600 m2 brutto boligareal for:

  • 72 stk. 2-rums ungdomsboliger a` 50 m2.

 
De projekterede boliger er i gennemsnit 50 m2. Boligselskabet Fruehøjgaard planlægger at sammenlægge afdelingen med den nye afdeling i det ombyggede Nørregades plejehjem, på den måde kan afdelingerne deles om fælles faciliteter.
 
De 72 ungdomsboliger figurerer på Byrådets beslutning af 28. august 2012 pkt. 212 Forslag til plan for almene boliger 2013-16. Der er således allerede givet kvote til de 72 ungdomsboliger.
 
Det er en betingelse for at opføre nye almene boliger, at det samlede ledige antal almene boliger i kommunen ikke overstiger 2 %. Ved seneste opgørelse pr. 01. juni 2013 var lejeledigheden i Herning Kommunes almene boliger 1,23 %.
 
Planforhold
Det ansøgte projekt fra Boligselskabet Fruehøjgaard vil realisere lokalplan nr 11.C9.7  Boliger på Nørregades Parkeringsplads. Lokalplanen fremsendes af Byplanudvalget til Byrådets endelige vedtagelse i samme møde som denne sag behandles.
Der foreligger planskitser for projektet. Det er planafdelingens vurdering, at projektet ligger inde for lokalplanforslagets rammer.
 
Kommunal drift.
Ifølge lov om almene boliger giver staten driftsstøtte til ungdomsboliger, tilsagnskommunen skal bidrage med 20 % af driftsmidlerne. Det betyder, at der er tilknyttet årlige driftsmidler i et tilsagn om byggeri af ungdomsboliger. Satsen for støtten er i 2013 180 kr. pr. m2 bruttoareal. Byggeriets bruttoareal er 3600 hvilket giver en driftsstøtte på 648.000 kr. heraf skal Herning Kommune bidrage med de 20 % i 2015 130.000 kr. i 2013 prisniveau.
 
Der er praksis for budgetfremskrivning for ungdomsboligbidrag. Udgiften udgør i alt ca. 130.000 kr. årligt for de 72 boliger fra 2015 og frem. Udgiften indarbejdes som en teknisk korrektion ved budgetlægningen for 2014. Støtten reguleres årligt i henhold til nettoprisindekset. 
 
Husleje
Kommunen skal vurdere huslejeniveau ift. udlejningsmulighederne. Huslejen pr. m2 er oplyst til 735 kr. pr. m2 om året excl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på 3.063 kr. for 50 m2.  

 

Til sammenligning har Herning Kommune i december 2010 i forbindelse med ombygningen af Nørregades plejehjem godkendt en årlig husleje på 751 kr. pr. m2 om året excl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på 3.129 kr. for 50 m2.
 
Ved ny opførelsen af 66 ungdomsboliger i Birk i juni 2010 godkendtes et huslejeniveau på 725 kr. pr. m2 excl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på 3.021 kr. for 50 m2.

 

Forbrugsudgifter, IT og fællesantenne må antages at være næsten identiske for de 3 ejendomme.


Tidsplan
I tilfælde af Herning Kommunes accept af købstilbuddet fra Fruehøjgaard og kommunens godkendelse af skema A, så vil Fruehøjgaard sende opgaven i licitation.
 
Fruehøjgaard er lovgivningsmæssigt forpligtet til at fremsende Skema B, som indeholder resultatet af licitationen, til Herning kommunes godkendelse senest 9 måneder efter godkendelse af skema A.


Det forventes, at byggeriet af ungdomsboligerne igangsættes medio 2014.  



Økonomi

Der er ved lov fastsat et loft for anskaffelsessummen for almene boliger. Kvadratmeterprisen i det ansøgte byggeri er 22.450 kr., svarende til maksimumbeløbet incl. energitillæg. Finansieringsmodellen for almene boliger er fastlagt ved lov. Det lovpligtige kommunale grundtilskud er fastsat til 10 %. Anlægssummen finansieres som følger:  

 

Anskaffelsessum
80.820.000 kr.
 
Realkreditbelåning
71.122.000 kr.
 88% af anskaffelsessum.
Beboerindskud
1.616.000 kr.
 2% af anskaffelsessum.
Kommunal grundkapital lån
8.082.000 kr.
 10% af anskaffelsessum.
Samlet finansiering
80.820.000 kr.
 
Forventet kommunal garantistillelse
22.630.000 kr.
 den del af realkreditlånet som ligger over de 60% af anskaffelsessummen.

 

Det kommunale grundkapital lån indbetales til Landsbyggefonden som et rentefrit lån.   Grundkapitallånet udgør 8,082 mio. kr. Der er afsat budget til formålet på Serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender i 2013. Det bemærkes at grundudgifterne incl. betaling for de P-pladser som byggeriet ligger beslag på udgør ca. 24% af anskaffelsessummen.

Kommunal garantistillelse Herning Kommune skal i forbindelse med projektet stille garanti for en del af realkreditlånet, anslået 22.630.000 kr. Heraf regaranterer staten for halvdelen, dvs. 11.315.000 kr. Der skal ikke ske deponering i forbindelse med garantistillelse for almene boliger. Kommunen skal stille garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, jf. realkreditinstituttets vurdering.


Den del af restgælden, der ikke omfattes af den kommunale garanti, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Den kommunale garantistillelse skal beregnes i forhold til ejendommens markedsværdi på det tidspunkt hvor ejendommen er ombygget. Det er ved beregningen af den kommunale garantistillelse i denne sag lagt ind som en forudsætning, at markedsværdien af ejendommen er lig anskaffelsessummen. Ved lånenes hjemtagelse kan den beregnede kommunale garanti ændres.

 

Anskaffelsessum
80,820 mio kr.
lån
71,122 mio kr.
værdi af ejendom (Anslået)
80,820 mio kr.
Garanti ud over 60% (80,820 * 60%)
48,492 mio kr.
Aktuelt garantikrav (71,122 - 48,492)
22,630 mio kr.

   

Gebyrbetaling til kommune og stat

Ved almene boligorganisationers støttede byggeri opkræver såvel stat som kommuner gebyr til dækning af de offentlige administrationsomkostninger. Statens gebyr er fastsat ved lov og udgør 2 promille af den godkendte anskaffelsessum, excl. gebyr. Herning Kommune opkræver 2,5 promille i såkaldt støttesagsgebyr. I dette projekt opkræver kommunen 202.000 kr.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at skema A med anskaffelsessummen 80,820 mo. kr. for de 72 boliger godkendes,

 

at den kommunale garantistillelse godkendes som beskrevet,

 

at husleje på forventet 735 kr. excl forbrug pr. m2 godkendes,

 

at udgiften til kommunalt grundkapitaltilskud 8,082 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte budget på SO 26, Udlån langfristede tilgodehavender,

 

at gebyret for sagsbehandling i 2013 på 202.000 kr. tilgår det afsatte budget på SO 20, Administration, fælles udgifter og indtægter,

 

at ungdomsboligbidrag på pt. 130.000 kr. årligt fra 2015 indarbejdes som teknisk korrektion ved budgetlægningen for 2014, jf. praksis for Plan for almene boliger på Serviceområde 20, Administration m.v.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

SF samt Christian Bjerre / Kristendemokraterne kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagsnr.: 13.06.02-G10-14-11 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af byggeret samt udredning af parkeringspladser

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-5-13 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af kommunal ejendom i Kibæk

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-4-13 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af kommunal ejendom i Tjørring

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-867-09 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Salg af kommunale arealer i Gjellerup og Aulum

 

Sagsnr.: 13.06.02-Ø22-3-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Salg af kommunalt areal i Gjellerup

 

Sagsnr.: 13.06.02-Ø22-4-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Salg af kommunalt areal i Ørre

 

Sagsnr.: 03.00.12-P27-1-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Aftale om forkøbsret

 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-4-13 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Salg af areal i Haunstrup

 

Sagsnr.: 13.02.00-G14-3-13 Sagsbehandler: Anna Louisa Wejs Henriksen  

Erstatning for deklaring af ledninger i kommunalt areal i Lind

 

Sagsnr.: 13.02.00-G14-4-13 Sagsbehandler: Anna Louisa Wejs Henriksen  

Erstatning for deklaring af ledninger i kommunalt areal i Sunds

 

Sagsnr.: 05.26.10-P19-1-13 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Ekspropriation til fordel for EnergiMidt

 

Sagsnr.: 06.03.00-G14-1-13 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Ekspropriation til fordel for Herning Vand A/S

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-2197-07 Sagsbehandler: Mogens Petersen  

Østdeponi

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-951-07 Sagsbehandler: Jens Arne Olesen  

Arealerhvervelse til vejudvidelse