Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 18. september 2012
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail











Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.14-Ø09-8-12 Sagsbehandler: Martin Skøtt  

Budgetopfølgning og halvårsregnskab pr. 30. juni 2012 - samlet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2012.


Oplysninger om forbruget pr. 30. juni samt forventet regnskab 2012 indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og behandles for alle områder i Herning Kommune i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12. september og i Byrådet den 20. september 2012.

 

Indstillingen er delt i to dele.
1. del vedrører godkendelsen af halvårsregnskab,
2. del vedrører forventet regnskab 2012, herunder godkendelsen af bevillingsmæssige
ændringer.

 

I den følgende gennemgang er fokus i ad 1 status på forbruget pr. 30. juni (halvårsregnskabet), mens fokus i ad 2 er prognosen for hele året (hvordan forventer vi regnskab 2012 vil ende).

Sagsfremstilling

1. HALVÅRSREGNSKAB FOR HERNING KOMMUNE 
I økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL er det besluttet, at kommunerne skal fremlægge halvårsregnskab, herunder regnskabsopgørelse og – oversigter. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. I henhold til aftalen skal halvårsregnskabet behandles politisk af byrådet og offentliggøres.
 
På indtægtssiden, skat og tilskud/udligning er der ved halvårsregnskabet opnået 51,0 % af de budgetterede indtægter. Heri indgår merindtægt på netto 29,6 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt tab vedr. refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet.
 
De skattefinansierede driftsudgifter ved halvårsregnskabet udgør 2.223,6 mio. kr. svarende til 48,3 % af det oprindelige budget. De skattefinansierede anlægsudgifter udgør 99,1 mio. kr. pr. halvårsregnskabet svarende til 31,4 % af det oprindelige budget.
 
Resultatet af det skattefinansierede område ved halvårsregnskabet udgør et overskud på 73,8 mio. kr., mens det budgetterede resultat til sammenligning udgør et forbrug på 411,4 mio. kr., hvilket indikerer at der kan forventes et væsentligt mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget.
 
Det forventede regnskab for 2012 er opstillet på baggrund af forvaltningernes indmeldte forventninger. 

En samlet gennemgang af halvårsregnskabet med bemærkninger fremgår af vedlagte halvårsregnskab.
 
2. POLITISK BUDGETOPFØLGNING PR. 30.06.2012 – SAMLET
Administrationen har foretaget budgetopfølgning på grundlag af det konstaterede forbrug pr. 30. juni 2012. Redegørelsen for resultatet af budgetopfølgningen følger den kendte resultatopgørelse, jf. bilag 1.


Den skattefinansierede drift viser et forventet resultat på 165,1 mio. kr. Det er en positiv afvigelse på 137,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
 
I relation til sanktionslovgivningen (målt op imod det vedtagne budget) forventes et samlet resultat på servicedriftsudgifterne på 3.486,8 mio. kr. Dermed forventes en positiv afvigelse (mindreforbrug) på 35,4 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Heri indgår den budgetlagte buffer på 40 mio. kr., hvorfor der reelt sker et forbrug af bufferen. Hvis der ses bort fra budgetbufferen, forventes et merforbrug på 4,6 mio. kr. i forhold til vedtaget budget.
 
På anlæg forventes udgifter på 329,1 mio. kr., hvilket svarer til et forventet mindreforbrug på 88,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt, efter årets første seks måneder, er der forbrugt 30,1 % i forhold til forventet regnskab. På den baggrund er det den overordnede vurdering i forbindelse med denne budgetopfølgning, at der også i 2012 vil blive søgt overført et betydeligt beløb til 2013.
 
På jordforsyningsområdet forventes det, at der realiseres indtægter svarende til det vedtagne budget på 49,8 mio. kr. i 2012. Der er overført en mindreindtægt fra 2011 til 2012 på 15,9 mio. kr., der indgår i korrigeret budget. Denne indtægt forventes ikke at kunne realiseres i 2012.


Det samlede resultat af drift og anlæg viser et forventet resultat på 203,7 mio. kr., hvorved forventet regnskab afviger med et mindreforbrug på 217,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Resultatet kan primært tilskrives merindtægten på tilskud og udligning samt mindreforbrug på drift og anlæg. Det forventes at en del af mindreforbruget på drift og anlæg søges overført til 2013.
 
Finansieringen viser en forventet mindreindtægt/merudgift på netto 20,6 mio. kr., der primært skyldes, at nettolåneoptagelsen vedr. ældreboliger forventes at blive mindre end korrigeret budget som følge af udskudte anlægsprojekter. 
 
Samlet set forventes en likviditetstilgang på 32,8 mio. kr., hvilket er en positiv afvigelse på 55,1 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budget.
 
Nedenfor gennemgås de forskellige indtægts- og udgiftsområder. En detaljeret gennemgang af regnskabsoversigt samt resultatopgørelser for alle drifts-, anlægs- og finansieringskonti fremgår af bilagte halvårsregnskab.

 
Indtægter

Der forventes netto merindtægter på 29,5 mio. kr. Heri er hovedposterne mindreindtægter på 32,0 mio. kr. vedr. forventede efterreguleringer på beskæftigelsesområdet, mens der modsat forventes merindtægter på 61,5 mio. kr. på midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet.
 
Drift
Det forventede driftsregnskab for 2012 på baggrund af udvalgenes opfølgninger fremgår af halvårsregnskabet. På driftssiden forventes i regnskab 2012 et mindreforbrug på 105,9 mio. kr. For den samlede skattefinansierede drift inklusiv renter forventes et mindreforbrug på 137,6 mio. kr., jf. tabel 1. 
 
Tabel 1: Driftsudgifter, udvalgsopdelt (bemærk tabellen er eksl. forsyningsvirksomhed)

[image]

 

Som det fremgår af tabellen forventes mindreforbrug i alle udvalg med undtagelse af Beskæftigelses- og Forebyggelsesudvalget.

 

Det største mindreforbrug finder man på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område, hvor afvigelserne primært kan henføres til, at overførslerne (37,8 mio. kr.) fra 2011 til 2012 ikke forventes forbrugt, at der fortsat opspares i selvforsikringspuljen (15 mio. kr. forventes overført til 2013) samt "budgetbufferen" på 40 mio. kr.

 

For både Teknik- og Miljøudvalget samt Børne- og Familieudvalget er der tale om mindreforbrug i forhold til korrigeret budget. Men som det fremgår af tabel 1 er der tale om betydelige merforbrug i henhold til vedtaget budget, der udgør målestokken for sanktionslovgivningen, jf. afsnit nedenfor. Dermed finder der et betydeligt forbrug af overførslerne sted (nedsparing) på begge udvalgsområder.

 

For Social- og Sundhedsudvalget kan det forventede mindreforbrug primært henføres til de midler, der er afsat til afvikling af gæld i den afsluttede afviklingsplan.

 

For Kultur og Fritidsudvalget mindreforbruget på driften primært henføres til den genbevilling, der er givet i 2012 (overførslen fra 2011 til 2012).

 

Hvad angår de forventede merforbrug i Beskæftigelses- og Forebyggelsesudvalget, omtales de nærmere nedenfor i afsnittet vedr. opfølgning på efterårsopfølgningen 2011.  

 

For en mere udførlig gennemgang af budgetopfølgningerne for de enkelte udvalg henvises til udvalgenes egen behandling af sagerne.  

 

Sanktionslovgivningen

For så vidt angår sanktionslovgivningen forventes et mindreforbrug i regnskab 2012 på 35,4 mio. kr. i forhold til vedtaget budget, som indtil videre udgør målestokken for sanktionsmekanismen, jf. tabel 2. Mindreforbruget kan henføres til den budgetlagte buffer, gældsafvikling samt nedsparing.

 

Idet mindreforbruget beløber sig til mindre end den afsatte buffer, forventes et forbrug af bufferen på 4,6 mio. kr.

 

Tabel 2. Budgetopfølgning fordelt på servicedriftsudgifter, overførsler m.v.

[image]

 

Anlæg
På anlægssiden (eksklusiv jordforsyning og renovation) forventes et resultat på 329,1 mio. kr., jf. tabel 3. Dermed forventes et mindreforbrug på anlæg på 88,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
 
Tabel 3. Anlægsudgifter, udvalgsopdelt
[image]
 
Erfaringen fra tidligere år har vist overførsel af ubrugte anlægsmidler i et omfang på 100 - 150 mio. kr. i perioden 2008 og 2011. Set i lyset af den lave forbrugsprocent efter 2. kvartal er det den overordnede vurdering, at der også i år vil blive søgt overført et betydeligt beløb på anlægsområdet.

 

Jordforsyning

På jordforsyningsområdet forventes en netto mindreindtægt/merudgift på 29,4 mio. kr. Derved afviger netto-resultatet negativt med 8,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, jf. tabel 4. 


Tabel 4: Jordforsyning, køb/salg af jord
[image]

På indtægtssiden forventes realiserede indtægter (salg af jord) i 2012 på i alt 49,8 mio. kr. sammenholdt med et korrigeret budget på 65,7 mio. kr. Mindreindtægten udgør derved 15,9 mio. kr., der forventes overført til 2013.

 

Byrådet har udsat igangsættelsen af byggemodningsprojekter for i alt 7,4 mio. kr., jf. tabel 4. Afsat udgiftsbudget til disse formål forventes også overført til 2013. Netto udgør den forventede negative overførsel fra 2012 til 2013 på byggemodningsområdet dermed 8,6 mio. kr.  

 

Finansiering
Det forventede regnskab for 2012 for finansieringskonti fremgår af tabel 5.
 
Tabel 5. Forventet regnskab på finansieringskonti i 2012 fordelt på serviceområder
[image]
 
Det forventede regnskab på finansieringskontiene fordeler sig på følgende væsentlige afvigelser:

  • på serviceområde 22, Renteudgifter forventes mindreudgifter på 2,1 mio. kr. Dette skyldes dels, at omlægningen af lån har medført lavere renteudgifter og dels mindre låneoptagelse end forventet,

  • på serviceområde 24, Finansforskydninger skyldes merindtægten på 0,8 mio. kr. diverse forskydninger,

  • på serviceområde 26, Udlån, langfristede tilgodehavender forventes en mindreudgift på 5,0 mio. kr., som vedrører indskud i Landsbyggefonden og som skal overføres til 2013,

  • på serviceområde 28, Optagne lån forventes en mindreindtægt på 26,3 mio. kr. Dette skyldes dels at forventet låneoptagelse til kvalitetsfondsprojekter bliver 7,7 mio. kr. mindre end forudsat, og dels af optagne lån vedr. ældreboligbyggeri bliver 18,6 mio. kr. mindre på grund af tidsforskydninger (mindre udgifter på anlægskonti),

  • på serviceområde 29, Tilskud og udligning forventes merindtægter på 29,6 mio. kr. Merindtægten skyldes efterregulering af beskæftigelsestilskuddet 63,6 mio. kr. samt mindre øvrige reguleringer - i alt regulering for 61,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i budgettet for 2012 er indregnet en efterregulering på 32,0 mio. kr.

 

Endvidere bemærkes en merudgift på 1,6 mio. kr. vedr. DUT-reguleringen i 2012. En tidligere opgørelse (på budgetkonferencen) viste et faktisk behov for -0,2 mio. kr. Korrektionen vedrører DUT-sag nr. 21 om angår ændrede refusionsgrænser, som i opstillingen var fejlagtigt opgjort.

 

Bevillingsmæssige ændringer
På Børne- og Familieudvalgets område, serviceområde 12, forventes samlet et netto merforbrug på 2,6 mio. kr. ekskl. genbevilling fra 2011 på 13,7 mio. kr. Heri indgår forventet demografiregulering på 1,389 mio. kr. til fri- og efterskoler.

På Forebyggelsesudvalgets område, serviceområde 19, søges tillægsbevilling til udligning af det overførte merforbrug på 2,603 mio. kr. fra 2011 vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering på serviceområde 19, Forebyggelse.

 

Under Økonomi- og Erhvervsudvalget foretages følgende bevillingsmæssige ændringer:

  • Det foreslås at der gives en bevilling til den forventede mindreindtægt vedr. jordforsyning i 2012, svarende til den fra 2011 overførte mindreindtægt på 15,935 mio. kr. Der vil herefter være gjort bevillingsmæssigt op i forhold til indtægtsprognosen på området, hvilket desuden indebærer en opjustering af indstægtsprognosen for 2013.

 

  • Som følge af midtvejsreguleringen ønskes en indtægtsbevilling på 29,6 mio. kr. til SO 29 - Tilskud og udligning. Det skal bemærkes, at midtvejsreguleringen vedr. beskæftigelsestilskuddet har sammenhæng til udgiftsudviklingen vedr. beskæftigelsestilskudsdelen på Serviceområde 17, så alt afhængig af udgiftsudviklingen her vedr. beskæftigelsestilskudsdelen kan der senere opstå reguleringer af dette beløb herunder kan det blive aktuel at anvende beløbet - eller dele heraf - på serviceområde 17.

  • I forbindelse med fastsættelse af bloktilskuddet for 2013 er fordelingen af DUT-midler for 2012 og 2013-2015 fastsat. For 2012 medfører det merudgift på ca 1,6 mio. kr.

  • Der er i 2. kvartal indgået 8 nye og i 3. kvartal 3 nye indkøbsaftaler i "12 by regi". Aftalerne medfører samlede besparelser på 0,403 mio. kr. 2012 og 0,797 mio. kr. fra 2013. Der er budgetteret med beløbet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 20. august 2012 at bevilge et anlægstilskud på 400.000 kr. (netto 332.000) til Projektgruppen bag Vind skole, og beløbet skal findes i forbindelse med budgetopfølgningen. Beløbet finansieres af et forventet mindreforbrug på ca. 2,1 mio. kr. vedr. renteudgifter 


I forbindelse med nedrivning af ejendommen beliggende Bregade 2, 7480 Vildbjerg skal restgælden på et lån på 0,750 mio. kr. indfries. Beløbet finansieres af et forventet mindreforbrug på ca. 2,1 mio. kr. vedr.  renteudgifter 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at halvårsregnskabet pr. 30. juni 2012 for Herning Kommune godkendes,

 

at budgetopfølgningen tages til efterretning, herunder
at der foretages de anførte bevillingsændringer/budgetomplaceringer jf. sagsfremstillingens afsnit desangående, herunder
at der meddeles tillægsbevilling med i alt 1,389 mio. kr. i 2012 til fri- og efterskoler i henhold til demografireguleringsreglerne til Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler,
at der søges tillægsbevilling på 2,603 mio. kr. til udligning af overført merforbrug fra 2011 vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering på serviceområde 19, Forebyggelse,

 

at der meddeles en negativ tillægsbevilling på 15,935 mio. kr. vedrørende manglende indtægter på jordforsyning,

 

at der som følge af midtvejsreguleringen meddeles en indtægtsbevilling på 29,560 mio. kr. Beløbet tilgår de likvide aktiver,

 

at der meddeles tillægsbevillinger til udmøntning af de nye indkøbsaftaler. Bevillingerne er udgiftsneutrale,

 

at der i forbindelse med vedtagelsen af DUT meddeles en samlet udgiftsbevilling på 1,6 mio. kr. Beløbet finansieres af likvide aktiver,

 

at der meddeles en anlægsbevilling på netto kr. 332.000 (brutto kr. 400.000), nyt stednr., til Projketgruppen bag Vind skole. Beløbet finansieres af et forventet mindreforbrug på ca. 2,1 mio. kr. vedr. renteudgifter  

 

at der reserveres 0,75 mio. kr. til indfrielse af lån i ejendommen Bredgade 2, Vildbjerg. Beløbet finansieres af et forventet mindreforbrug på ca. 2,1 mio. kr.  vedr. renteudgifter 


Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.10-P19-4-12 Sagsbehandler: Leo Pedersen  

Budget 2013-2016 - 1. behandling af budget

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Thomas Herskind

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget fremsender forslag til budget 2013 og budgetoverslag 2014-2016 for Herning kommune til Byrådets 1. behandling

Sagsfremstilling

Budgetforslaget svarer til det på budgetkonferencen fremlagte, justeret med DUT, budgetgaranti, øvrige budgetjusteringer som følge af resultatopgørelsen samt pris- og lønskøn.

 

Det fremlagte budgetforslag udmønter sig således i hovedtal:

 

[image]

 

Bemærkninger fra kommunens samarbejdsorganer m.v. forefindes på sagen.

 

Budgetforslaget er udarbejdet med:

 

  • skatteprocent på 24,9

  • en grundskyldspromille på 5,73 for produktionsjord samt 20,53 for øvrige.

 

Kirkeskatteprocenten fastsættes i forbindelse med 2. behandlingen.

 

Det foreslås, at fristen for fremsendelse af eventuelle ændringsforslag fastsættes til onsdag den 26. september 2012 kl. 12.00, jævnfør den vedtagne budgetprocedure. Eventuelle ændringsforslag sendes/afleveres til Koncern Økonomi.

 

Budgetforslag 2013 og budgetoverslag 2014-2016 vedlægges dagsorden til Byrådets medlemmer.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at forslag til Budget 2013 og budgetoverslag 2014-2016 overgår til 2. behandling,

 

at fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til onsdag den 26. september 2012 kl. 12.00.



 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.10-P19-4-12 Sagsbehandler: Jan Knudsen  

Revisionsberetning nr. 2 og 3 vedrørende regnskabet for 2011

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
      X
     X

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

KPMG fremsender beretning nr. 2 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv. samt beretning nr. 3 vedrørende revision af regnskabet for året 2011.
 
Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Sagsfremstilling

KPMG fremsender beretning nr. 2 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv. samt beretning nr. 3 vedrørende revision af regnskabet for året 2011.
 
Revision af de sociale udgifter har ikke givet anledning til bemærkninger.
 
KPMG kommer på nogle områder med anbefalinger, og disse anbefalinger indgår allerede eller vil indgå i det løbende arbejde.
 
Denne revisionsberetning skal sammen med Byrådets beslutning sendes til Statsforvaltningen Midtjylland, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet samt Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.
Ministerierne vil herefter i deres decisionsskrivelser reagere på eventuelle forhold. Decisionsskrivelserne vil efterfølgende blive forelagt Byrådet til behandling.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at revisionsberetning nr. 2 og 3 tages til efterretning.



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-9-12 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Forslag til mødekalender for Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet i 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til afholdelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgs- og byrådsmøder i 2013

Sagsfremstilling

Der foreligger følgende forslag til afholdelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgs- og Byrådsmøder i 2013.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøder i 2013:

 

Januar 21.

Februar 25

Marts Ingen

April 8.

Maj 6.

Juni 10.

Juli Ingen

August 19.

September 9. og 30.

Oktober 21.

November Ingen p.g.a Kommunalvalg

December 9.

 

Byrådets møder i 2013:

 

Januar 29.

Februar Ingen

Marts 5.

April 16.

Maj 14.

Juni 18.

Juli Ingen

August 27.

September 17. (1. behandling af budget)

Oktober 8.   (2. behandling af budget)

November Ingen pga. Kommunalvalg

December 17.

 

Byrådsmøderne påbegyndes kl. 17.00.

 

Antallet af møder i året 2013 udgør 10 i lighed med de forudgående år. De ordinære byrådsmøder kan suppleres af en række tema- og orienteringsmøder.

 

Der afholdes 2 årlige budgetkonferencer som følger:

 

Budgetkonference - 22. april.

Budgetkonference - 26. og 27. august.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at mødekalenderen for 2013 godkendes.



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.01.00-P17-1-12 Sagsbehandler: Mette Berggreen  

Tilbagemelding på høringssvar til den Regionale Udviklingsplan 2012

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Region Midtjylland fremsender beslutningerne vedrørende de høringssvar der indkom i høringsperioden til den Regionale Udviklingsplan. Regionsrådet har i forhold til Herning kommunes høringssvar ikke foretaget ændringer i teksten.

Sagsfremstilling

Forslaget til den Regionale Udviklingsplan var i høring fra den 1. februar til den 28. marts 2012. Herning Byråd fremsendte et høringssvar vedrørende uddannelse samt dobbeltbesporing til DNV Gødstrup og udtrykte tilfredshed med, at der er fokus på mobilnettet og erhvervsturisme.

 

På uddannelsesområdet er teksten ændret fra mellemlange videregående uddannelser til videregående uddannelser i det tredje punkt på side 14.

 

Regionsrådet tilkendegiver, at løsningsforslag til den kollektive trafikbetjening af det kommende hospital ikke giver anledning til ændring af den Regionale Udviklingsplan, men at fastlæggelsen af de konkrete tilbud, vil være en del af det videre arbejde med hospitalet.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Regionens tilbagemelding på Herning Kommunes høringssvar tages til orientering.



Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.00.00-Ø40-3-12 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Frigivelse af anlægsbevilling til "TimeLine"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Jf. budgetforlig for 2012-15 blev der i budget 2012 afsat 500.000 kr. til anlæggelse af de første elementer ("teaser") i forbindelse med etablering af rekreativt kultur- og fritidsområde i og omkring Gl. Vejlevej ("TimeLine") i Hernings sydlige bydel.

 

Oplæg til projekt- og procesplan incl. "teaser" er efterfølgende godkendt jf. Kultur- og Fritidsudvalgsmøde den 18. juni 2012, pkt. 93.

 

Afsat anlægsbevilling ønskes frigivet i forbindelse med det videre projektudviklingsarbejde/ teaser, idet hovedprojektet og oplæg til Herning Kommunes medfinansiering i forbindelse med realisering af det samlede projekt TimeLine er videresendt til budgetdrøftelserne for 2013-16.

Sagsfremstilling

Projekt TimeLines omdrejningspunkt er at forbinde midtbyen med en revitalisering af Hernings sydlige bydel, hvor den nedlagte vejstrækning Gl. Vejlevej ønskes anvendt til idrætslige og kulturelle aktiviteter, der kan tilføre byen nye kvaliteter i et helstøbt anlæg, der knytter naturligt an til omgivelserne. Særligt forbindelse til MCH og det kommende TimeWorld projekt (oplevelsesattraktion med afsæt i tid), hvor TimeLine indgår i naturlig sammenhæng og synergi hermed.


Projektets fokus er rettet mod transportåren Herning-MCH/ TimeWold og Herning – Lind og med afsæt heri at få skabt et unikt rekreativt område, som er såvel socialt som økonomisk bæredygtigt. Et byudviklingsprojekt, som skaber optimale rammer for et aktivt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv, som fremmer livskvalitet og udfoldelsesmuligheder for alle borgere i kommunen.

 

På baggrund af et indledende analysearbejde/borgerinddragelsesproces munder den igangsatte proces ud i udarbejdelsen af et skitseprojekt/forprojekt til opgavens løsning.
I sammenhæng hermed udvikles og implementeres en "teaser", som starter fortællingen om projektet, som er på vej. En "teaser", skabt på baggrund af en brugerinddragelsesproces, hvor lokale aktører involveres i udformningen af "spor", der lægges ud, som en aktivitetsøjenåbner til fremtiden.


Nedsatte tværgående projektgruppe har udarbejdet kommissorium og procesplan for udarbejdelse af et skitseprojekt.


Projektet er efterfølgende drøftet med eksterne parter bl.a. Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, som finder projektideen meget interessant og indgår foreløbig i det videre udviklingsarbejde. Realdania har endvidere bevilget 300.000 kr. til projektudviklingsfasen, som gennemføres i samarbejde med rådgivningsfirmaet Hausenberg (hausenberg.dk), som med udgangspunkt i etnografiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder yder ekspertrådgivning og analyser med fokus på bl.a. byliv, strategisk planlægning, byrum, integration, kulturarv, brugerdreven innovation, bæredygtighed og social mangfoldighed.


Jf. indledende dialogmøder arbejdes der på udvikling af projektplan, som har fokus på:

  • Stedets forskellige temaer (hverdagstransport til/ fra Lind) eventtransport (til/ fra MCH), nye rum for bevægelse og koblingen til midtbyen.

  • Udvikling af nytænkende aktivitetssteder

  • Drift og nye former for drift, evt. foreningsbaseret

  • Temaerne: Hjul, dimensioner, tid, kontraster

  • Brugerinddragelse med fokus på særlige grupper

  • Brugerinddragelse med udgangspunkt i udvalgte temaer og stedets kvaliteter

  • Demonstrationsværdi, inspiration til udvikling af nye nedlagte vejrum, som kan inspirere til aktiviteter og koblinger mellem aktiviteter, foreningsliv, events og hverdagsliv

 

Anlægsbudget udgør anslået 15 mio. kr.

 

Forslag til finansieringsplan:

Realdania  
 5 mio. kr.
Lokale- og Anlægsfonden
 5 mio. kr.
Herning Kommune
 5 mio. kr.
I alt
15 mio. kr.

 

Afledt drift udgør anslået 0,5 mio. kr.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 500.000 kr. ex. moms til SO 11, Idræt og Fritid, sted nr. 035095,

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 500.000 kr. på samme stednr. i 2012.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.




Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.30.08-Ø00-1-12 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af pulje til generelle vedligeholdelsesarbejder på kommunale kulturinstitutioner

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Forvaltningen søger om frigivelse af midler til diverse vedligeholdelsesarbejder på de kommunale kulturinstitutioner på Serviceområde 15, Kultur.

Det afsatte rådighedsbeløb er i alt kr. 945.000 pr. 1. august 2012.

Sagsfremstilling

Forvaltningen er i løbende dialog med kommunens kulturinstitutioner vedr. diverse vedligeholdelsesopgaver, som institutionerne ikke selv har budgetmæssig dækning for.

For at undgå behandling af en række mindre enkeltsager ansøges der om en samlet anlægsbevilling på kr. 945.000, idet der i forbindelse med regnskabsafslutning fremsendes et samlet anlægsregnskab over de løste opgaver.

 

Der er på nuværende tidspunkt registreret flg. opgaver og behov:

  • kr. 248.000 til brandsikring af Alhuset i henhold til gældende lovkrav (behandlet på KFU-møde den 21.11.2011)

  • kr. 46.000 til maling af facader på Bethaniagade 3

  • kr. 36.000 til lys, ventilation og vedligeholdelse af døre på Nørregade 7D

  • kr. 20.000 vedr. lydisolering på Sangskolen

  • evt. kr. 200.000 - 300.000 til solafskærmning på Nørregade 7

  • evt. kr. 150.000 - 200.000 til nye vinduer på Billedskolen

  • diverse mindre vedligeholdelsesopgaver

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb i 2012 på kr. 945.000 til Serviceområde 15, Kultur, nyt stednr.,

 

at beløbet finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, kultur, stednr. 364099 i 2012.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.




Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-12 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 87 for Boligområde i Skarrild

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Lodsejer ønsker at udstykke en del af sin grund til boliger i form at åben-lav og tæt-lav bebyggelse i den sydøstlige del af Skarrild.

 

Området er udlagt i Herning Kommuneplan 2009-2020 som boligområde, samt med i boligudbygningsplanen.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan 2009-2020 omfatter en ændring og udvidelse af rammeområde BL2. Rammeændringen giver mulighed for at der i den østlige del også kan etableres tæt-lav bebyggelse, samt at rammeområdets afgrænsning udvides mod øst, for at give plads til vejadgang for ny bebyggelse.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 87 er indarbejdet i forslag til kommuneplan 2013-2024.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan 2009-2020 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.



Beslutning

Tillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-12 Sagsbehandler: Sine Dall  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for Boligområde ved Søndergaardsvej i Skarrild

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Lodsejer ønsker at udstykke en del af sin grund til boliger i form at åben-lav og tæt-lav bebyggelse i den sydøstlige del af Skarrild.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres boliger øst for Søndergaardsvej i Skarrild. Vejadgangen sker via den eksisterende boligvej Søndergaardsvej.

 

Lokalplanområdet er ca. 1,4 ha., og er beliggende ned til Nørre kanal i Skarrild. Her er der mulighed for at bebygge et område med ca. 8 grunde i form af åben-lav bebyggelse. En lille del af lokalplanen kan også udnyttes til tæt-lav bebyggelse.

 

Der er i lokalplanforslaget indlagt en påbudt facadelinie for parcellerne syd for adgangsvejen, for at den nye bebyggelse holder afstand til Skjern Å Nørrekanal, som flere af grundene grænser op til.

 

Der er i lokalplanforslaget indarbejdet krav til håndtering af overfladevand. Disse krav er stillet ud fra den seneste planlovsændring, som trådte ikraft den 1. juli 2012, hvor der i lokalplaner kan stilles krav til håndtering af overfladevand i forhold til klimatilpasning.

 

Kravende der stilles i lokalplanforslaget er:

- Der er udlagt arealer langs adgangsvejen til håndtering af overfladevand i form af f.eks. regnbede, grøfter, faskiner og lignende.

- Der er fastsat en maksimal befæstelseprocent på den enkelte grund på maksimum 40 %. Befæstelsesprocenten omfatter alle overflader med fast belægning samt arealer med bebyggelse. Udregnes i lighed med bebyggelsesprocenten.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 92.BL2.1 for boligområde ved Søndergaardsvej i Skarrild  foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.



Beslutning

Lokalplan nr. 92.BL2.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P15-2-11 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 78 for Sunds Sø

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
   X
 
   X
   X

 

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 21.S2.3 Sommerhusområde nord og øst for Sunds Sø.
 
Tillægget udgør det kommuneplanmæssige grundlag for lokalplanforslaget, som er udarbejdet på baggrund af kommuneplan 2009-2020.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget overfører alle sommerhuse i området fra landzone til sommerhuszone.
 
Tre ejendomme nord for rammeområde 21.S4 er ikke rammefastlagt. Forslag til kommuneplantillæg nr. 78 udvider rammeområde 21.S4 til at omfatte de nævnte 3 ejendomme.
 

Lokalplanforslaget er til endelig vedtagelse som næste punkt på dagsordenen.

 

To grundejerforeninger i området har indgivet ansøgninger om at få helårsstatus og dermed overførsel til byzone. Deres begrundelser er, at udviklingen, efter deres mening, går i retning af helårsbyggeri, og at flere ønsker at bo fast på stedet.  

 

Planafdelingen vurderer, at Herning Kommune har tilstrækkelige områder med mulighed for helårshuse. Modsat er der ikke mange muligheder for sommerhusområder i kommunen, især ikke med en så unik placering og natur. Området er specielt og charmefyldt, og har karakter af at være ”groet” og udviklet som fritidsområde over mange år. Dette kan kun meget vanskeligt genskabes andre steder.  

 

En overførsel til helårsstatus vil sandsynligvis være i modstrid med de statslige interesser om byudvikling og boligudbygning. Herning Kommunes boligudbygning er fastlagt i kommuneplanen, og et lokalplanforslag, der overfører sommerhusene til helårsstatus, kan måske blive mødt med et statsligt veto og et behov for at vurdere, hvor i kommunen der kan ske tilsvarende reduktioner.

 

Byplanudvalget besluttede på udvalgsmødet den 16. april 2012 at indstille Kommuneplantillæg nr. 79 til Herning Kommuneplan 2009 – 2020 til foreløbig vedtagelse, og dermed ikke imødekomme grundejerforeningernes ønske. 

 

Kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra den 23. maj 2012 til den 1. august 2012. Der er i høringsperioden ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til kommuneplantillægget.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at Kommuneplantillæg nr. 79 til Herning Kommuneplan 2009 – 2020 endeligt vedtages.
 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.


Beslutning

Tillæg nr. 79 til Herning Kommuneplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P00-16-11 Sagsbehandler: Claus Peter Blak  

Endelig vedtagelse af Lokalplanforslag for Sommerhusområde nord og øst for Sunds Sø

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
    X
 
    X
    X

 

Sagsresume

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af Herning Kommuneplan 2009-2020 besluttet at udarbejde lokalplan for det nordlige og østlige område ved Sunds Sø med det formål at bevare området som sommerhusområde.
 
Der er derfor udarbejdet Lokalplan nr. 21.S2.3 Sommerhusområde nord og øst for Sunds Sø.


I Lokalplanen forsøger man, i respekt for områdets specielle karakter og ånd, at regulere og bestemme mindst muligt. Lokalplanforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med grundejerforeningerne i området.


Nogle grundejerforeninger i området har søgt om overførsel til helårsstatus. 

Sagsfremstilling

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af Herning Kommuneplan 2009-2020 besluttet at udarbejde lokalplan for det nordlige og østlige område ved Sunds Sø med det formål at bevare området som sommerhusområde.
Kommuneplanens rammer fastlægger området til sommerhusområder og rekreative områder.
På de to naboområder mod nordvest og sydøst, er vedtaget lokalplaner, der har overført de pågældende områder til byzone.
 
I perioden fra november 2004 til januar 2008 har der været afholdt møder, brainstorm og arbejdsgruppemøder med beboere og grundejerforeninger ved Sunds Sø. Dette arbejde resulterede i 2006 i en helhedsplan, som primært fastlagde grænserne mellem fremtidig byzone, sommerhuszone og landzone omkring Sunds Sø. Helhedsplanen blev indarbejdet i Herning Kommuneplan 2009–2020, som blev endelig vedtaget den 25. november 2008.
 
Der foreligger et stort materiale fra den ovennævnte proces med borgermøder, brainstorm og arbejdsgrupper, som der er taget udgangspunkt i ved udarbejdelsen af lokalplanen.
 
Der eksisterer 3 mindre lokalplaner i området. Lokalplan nr. 21.S2.3 lader 1 uberørt, og aflyser de 2 andre.
 
Der er en del sommerhuse i området, som er i landzone. Lokalplanen overfører dem til sommerhuszone.
 
Lokalplanen tilbagefører 4 strandparceller til landzone. De 4 strandparceller ejes af Herning Kommune, og er udlagt til rekreativt område med en deklaration om, at de ikke kan bebygges.
 
Lokalplanområdet er meget varieret. Større og mindre huse i forskellig byggestil og materialevalg bidrager til at give området sin egen charme. Lokalplanen har derfor ikke bestemmelser om materialevalg, kun nogle få anbefalinger, og udelukkelse af blanke overflader.
 
For at modvirke en tendens til meget store helårsprægede villaer, begrænser lokalplanen muligheden for udstykning og sammenlægning til store grunde.
 
Der er mange relativt små og smalle grunde. For at give mulighed for sommerhuse der rimeligt harmonerer med dagens standard, er Bygningsregelementets krav om afstande til skel, reduceret på de smalleste grunde.
Bygningsregelementets krav om bebyggelse i 1 etage i sommerhusområder, er ændret til 1½ etage, med restriktioner der skal begrænse indkik til naboer.
 
De rekreative grønne arealer i lokalplanområdet er beskyttet af fredninger og deklarationer.
 
En stor del af lokalplanområdet er omfattet af en søbeskyttelseslinie og en åbeskyttelseslinie. En del bygninger overskrider søbeskyttelseslinien.
Når lokalplanen er endeligt vedtaget, er det intentionen at søge Naturstyrelsen Århus, om at få godkendt ændring af søbeskyttelseslinien
Naturstyrelsen Århus er anmodet om en forhåndstilkendegivelse herom.

 

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 23. maj 2012 til den 1. august 2012.

 

Der er indkommet 10 høringssvar til lokalplanforslaget samt tilføjelser til to af høringssvarene. De fleste høringssvar indeholder flere underpunkter.

 

Indsigelserne og bemærkningerne kan opdeles i 12 hovedgrupper:

  1. Indsigelse mod at bevare lokalplanområdet som sommerhusområde

  2. Indsigelse mod max. størrelse på bebyggelse

  3. Indsigelse mod max. byggehøjde

  4. Indsigelse mod regulering af bebyggelsesbredde med afstand til skel

  5. Indsigelse mod max. 1 etage

  6. Indsigelse mod max. højde af hegn i naboskel

  7. Indsigelse mod max. grundbredde ved sammenlægning af grunde

  8. Indsigelse mod max. byggebredde ved sammenlagte grunde

  9. Indsigelse mod, at de der endnu ikke har bygget nyt parcelhus "diskrimineres" af lokalplanforslaget

  10. Indsigelse mod lokalplanforslaget med henblik på at få udsat vedtagelsen og få afholdt et borgermøde hvor alle byrådsmedlemmer deltager

  11. Bemærkning som giver udtryk for, at der længe har været behov for en lokalplan "om at bevare de resterende områder som sommerhusområde".

  12. Indsigelse mod §3.16, at der kan anlægges badebroer og offentligt toilet i delområde XII

 
De første 5 punkter har øjensynligt fælles afsæt i ønsket om at området bliver ændret til at have helårsstatus.

 

Ad. 2. Der er tvivl om hvad den max. størrelse på 160 m2 dækker. Forvaltningen anbefaler at der i §7.10 tilføjes: excl. 35 m2 udhus, carport, bådhus m.v. jvf. byggeloven.

 

Ad 4. Der er opstået nogle misforståelser om tolkningen af §§ 7.5, 7.6 og 7.7. - §7.5 supplerer eller er grundlag for de øvrige to §§. Det giver åbenbart anledning til forvirring, og forvaltningen anbefaler en omformulering og tydeliggørelse af de nævnte §§.
 
Ad. 6. På et møde den 5. juli med grundejerforeningerne blev man enige om at anbefale et forslag med varierende højder på hegn i naboskel: fra vej til 3 m forbi søbeskyttelseslinien max. 1,8 m; resten af distancen til søbred max. 1,5 m.

 

Ad 7. § 5.1 fastsætter en max grundbredde på 20 m ved sammenlægning af grunde. Der er en del smalle grunde i området på 12 - 13,5 m. Hvis tre grunde af denne bredde lægges sammen til to grunde, bliver de hver lige knap 20 m. Forvaltningen vurderer at områdets særpræg kan "tåle" sådanne sammenlægninger, hvorimod sammenlægninger af grunde til større grundbredder vurderes at kunne udviske den særlige karakter i lokalplanområdet.

 

Ad. 8. § 7.9 fastsætter en max. byggebredde ved sammenlagte grunde på 8 m. På ovennævnte møde med grundejerforeningerne blev man enige om at anbefale en max. byggebredde på 10 m.

 

Ad. 12. §3.16 bør tages ud, idet kommuneplanrammen bestemmer at der ikke må være biltrafik til rammeområde R8.

 

I den udgave af lokalplanforslaget der er blevet sendt ud i offentlig høring, er en sætning om udnyttet tagetage og max. byggehøjde, ved en fejl ikke blevet slettet i redegørelsesdelen. Sætningen er i konflikt med den umiddelbart foranstående sætning, og med bestemmelserne i § 7 efter at § 7.9 blev slettet efter den foreløbige behandling.

 

Administrationen anbefaler at den pågældende sætning redaktionelt tages ud.

 

Naturstyrelsen har fremsendt bemærknin til lokalplanforslaget vedrørende formuleringen i kap. 1.7, 1. og 2. afsnit.

 

Efter kontakt med Naturstyrelsen er der enighed om at 2. afsnit med overskriften: Naturstyrelsen Århus, tages ud.

 

Afsnittet med overskriften: Herning Kommune, bliver ændret til:

Den registrerede søbeskyttelseslinie ligger i et reduceret forløb, 35 – 45 m fra
søkanten. Det reducerede forløb er udarbejdet af den daværende myndighed
på området Ringkøbing Amt, så vidt vides ud fra Overfredningsnævnets orientering
af marts 81 om påbegyndt væsentlig lovlig bebyggelse den 1. september
1972.
Den af amtet udarbejdede søbeskyttelseslinie er, efter check i kommunens
byggesagsarkiv, i visse områder unøjagtig. Herning Kommune justerer med
denne lokalplan søbeskyttelseslinien som vist med grønt på kortbilag 5. Den
eksisterende søbeskyttelseslinie er på kortbilag 5 vist med blåt.
Af § 1.11 i lokalplanforslaget fremgår at eét formål med denne lokalplan er at
styrke håndhævelse af sø- og åbeskyttelseslinier. Det betyder at der efter vedtagelse
og offentliggørelse af denne lokalplan ikke kan gives dispensation fra
sø- og åbeskyttelseslinierne.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at Lokalplan nr. 21.S2.3 endeligt vedtagelse med følgende ændringer:

 

at 2. sætning i redegørelsesdelen side 7, Bebyggelse og anlæg: "For at muliggøre sommerhuse der ........." bliver taget ud af lokalplanen,

 

at § 3.16 bliver taget ud af lokalplanen,

 

at § 7.5 ændres til: Ved alle grunde hvis bredde er mellem 13 og 18 m, fastsættes et 8 m bredt byggefelt,

 

at §7.6 og §7.7 tilføjes: og den anden afstand til naboskel fastlægges i henhold til §7.5,

 

at  byggebredden på 8 m i § 7.9 ændres til en byggebredde på 10 m.,

 

at § 7.10 tilføjes: ...excl. 35 m2 udhus, carport, bådhus m.v. jvf. byggeloven, 

 

at § 11.4 ændres til : "Mod naboskel må højden af hegn være: fra vej til 3 m forbi søbeskyttelseslinien max. 1,8 m; resten af distancen til søbred max. 1,5 m. Fra 3 m forbi søbeskyttelseslinien til søbredden må der udelukkende være levende hegn,

 

at redegørelsens kap. 1.7 ændres som ovenfor beskrevet,

 

at ordet ”fællesarealer” slettes i §11.3.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 21.S2.3 er med de anførte ændringer endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.00-P19-6-11 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Frigivelse af rådighedsbeløb til vandløbsrestaurering i Karstoft Å

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Jonna Sørensen, Niels Frede Kargaard Madsen

Sagsresume

Formålet med projektet er at nedlægge stemmeværket ind til Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å og en 2 km lang afvandingskanal/fødekanal. Herning Kommune og ejerne af Karstoft Fiskeri har indgået aftale om at nedlægge dambruget med henblik på at få skabt helt frie op- og nedgangsforhold forbi dambruget.

 

Teknik- og Miljøudvalget hørte første gang om FødevareErhvervs økonomiske støtte til nedlæggelse af stemmeværket ved Karstoft Fiskeri på udvalgets møde den 5. september 2011, pkt. 205. Selve projektet blev præsenteret på mødet den 20. februar 2012, pkt. 32. Ved nedlæggelsen forhindres vandet fra Karstoft Å i at løbe ind i indløbskanalen til dambruget, stemmeretten mistes, stemmeværket fjernes og de gamle damme erstattes af en række vandhuller.
 
Byrådet har den 11. oktober 2011 bevilget 205.000 kr. til projektet.

Der søges nu anlægsbevilling og rådighedsbeløb til det samlede projekt. Den samlede udgift til projektet er 3.300.000 kr., og det statslige tilskud er 1.650.000 kr.

Sagsfremstilling

Projektet ønskes gennemført af hensyn til laksebestanden og andre habitat arter i Skjern Å-systemet. Indvindingsanlægget har været en væsentlig spærring for op- og nedtrækkende fisk. Hovedsagligt på baggrund af de uhensigtsmæssige vandfordelinger. Dambrugets vandindtag (fødekanal) findes ca. 2 km opstrøms selve dambruget. Ved nedlæggelsen af stemmeværket og fødekanalen genskabes vandløbets naturlige dynamik. Faldet på den stuvningspåvirkede strækning opstrøms dambruget, vil øges ved nedlæggelse affødekanalen til dambruget.
 
Den generelle vandløbskvalitet, herunder de fysiske forhold på den pågældende strækning i Karstoft Å, forventes også væsentligt forbedret ved nedlæggelse af dambruget. Projektet forventes på den måde at sikre et alsidigt dyre - og planteliv i vandløbet.


Herning Kommune arbejder pt. på forbedringer af passageforholdene ved Skarrildhus samt nedlæggelse af resterne fra stemmeværket ved indtaget til Clasonsborg Borris Kanal. Alle projekterne sammenlagt genskaber kontinuitet og målsætningsopfyldelse i Karstoft Å.

Økonomi

Samlet budget er på 3.300.000 kr., hvoraf Staten vil støtte med 1.650.000 kr. (50%). Kommunens andel udgør 1.650.000 kr. og afholdes på følgende måde:
 
Byrådet har den 11. oktober 2011 bevilget 205.000 kr. til forprojektering af projektet.
 
Den resterende bevilling kan finansieres via afsatte rådighedsbeløb til vandløsrestaurering 2012, overførsel af uforbrugte midler fra vandløbsrestaurering 2010 samt midler fra driften til vandløb og naturpolitik i 2012 på serviceområde 04, Grønne områder.
 
I anlægsprojektet vandløbsrestaureringer 2010 (sted nr. 071094) er et projekt som ikke bliver gennemført - nedlæggelse af stryg i Karstoft Å ved Skarrild Hus. Det indstilles, at der omplaceres 318.000 kr. til nærværende projekt. Det anbefales samtidig, at det resterende rådighedsbeløb i 2012 på udgiften 847.000 kr. samt tilskuddet på 847.000 kr. til Vandløbsrestaurering i 2010 bliver nedskrevet til 0. Herefter kan aflægges regnskab.
 
Den samlede kommunale medfinansiering fra serviceområde 04, grønne områder:

 

Kommunal medfinansiering:
       2012
Vandløbsrestaurering 2010 - omplacering
   318.000
Vandløbsrestaurering 2012
   400.000
Driftsmidler - Naturpolitik 2011
   400.000
Driftsmidler - Vandløbsrestaurering 2012
   327.000
Tidligere bevilget til projektet
   205.000
Kommunens medfinasiering
1.650.000

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalgetudvalget indstiller,

at der meddeles forhøjelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb med 3.095.000 kr. samt indtægsbevilling på 1.650.000 kr. i 2012 til serviceområde 04, Grønne områder, Karstoft Fiskeri (sted nr. 071092). Udgiftsbevillingen er herefter 3.300.000 kr.,

 

at den kommunale medfinansiering på 1.650.000 kr. finansieres med 400.000 kr. af rådighedsbeløbet på Vandløbsrestaurering 2012 (sted nr. 071099) samt omplacering af 318.000 kr. fra Vandløbsrestaurering 2010 (sted nr. 071094), begge serviceområde 04, Grønne områder samt ved overførsel af driftsmidler til Naturpolitik 2011 med 400.000 kr. og 327.000 kr. fra drift af vandløb, begge serviceområde 04, Grønne områder,

 

at anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2012 til vandløbsrestaurering 2010, serviceområde 04, Grønne områder, (sted nr. 071094) nedskrives med 847.000 kr. til udgiften og tilsvarende med 847.000 kr. til indtægten.Herefter fremsendes regnskab.

Det oprindelige budget på vandløbsrestaurering 2010 var på 1.165.000 kr. i udgift og 847.000 kr. i indtægt. Da nedlæggelsen af stryg ved Skarrildhus i Karstoft Å er opgivet, nedskrives udgiftsbevillingen og indtægtsbevillingen med statens tilskud på 847.000 kr.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1222-07 Sagsbehandler: Antonio M. Barahona  

Frit valg timepriser 2012 for Personlig og praktisk hjælp

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Administrationen har ifølge Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. beregnet nye timepriser.
  
De nye priser er først gældende fra 1. januar 2013, idet afregningen overfor leverandørerne falder, hvormed der er et varsel på 3 måneder.

 

Priserne er udelukkende udtryk for de kommunale udgifter til opgaven og har således ingen direkte konsekvens for borgeren.

Sagsfremstilling

Bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. fastlægger, hvordan frit-valg-timepriser skal beregnes. Priserne er beregnet i henhold til lovgivningen og afspejler den omkostning, som den kommunale leverandør har til levering af ydelserne.


Grundtanken er, at timepriserne skal afspejle, hvad det koster for den kommunale leverandør at levere ydelser omfattet af frit valg. Timepriserne tager afsæt i sidste års forbrug med mulighed for at ændre forudsætningerne, sådan at timepriserne afspejler nye tiltag/ændringer i forhold til afsættet. Timepriserne bruges til at afregne både den kommunale og private leverandører for de ydelser de leverer. 


Timeprisen genberegnes hvert år, når det foregående års regnskab foreligger. Såfremt den beregnede pris falder, er der en varslingsperiode på 3 måneder fra politisk godkendelse af taksten.


Der er for timepriser foretaget ændringer i forudsætningerne for beregningen, sådan at timepriserne afspejler det faktiske udgiftsniveau, som det forventes at koste den kommunale leverandør at levere ydelserne. 

 

Der er beregnet to forskellige sæt timepriser. Det ene bruges til afregning med den kommunale leverandør. Det andet bruges til afregning med de private leverandører. Timepriser for de private er højere, da de indeholder fælles omkostninger (overhead). De kommunale leverandører afholder ikke selv udgifterne til overhead og kompenseres derfor ikke.

  

Der er indregnet en effektivisering på ca. 3% i beregningen af priser med baggrund i den udvikling, som den kommunale leverandør har udvist siden 2011. Derudover foretages en nedjustering af enkelte pakke tider til faktuelle forhold.

 

De beregnede timepriser for den kommunale leverandør er:

[image] 

 

Priserne er udelukkende udtryk for de kommunale udgifter til opgaven og har således ingen direkte konsekvens for borgeren.

 

Som det fremgår af tabel 1, er der for den kommunale leverandør sket et fald i timeprisen for dag, hverdage som kompenserer for stigningen på dag, weekend. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at der er foretaget ændringer i forudsætningerne for beregningen.

 

 

De beregnede timepriser for de private leverandør er:

 

[image]

 

 

 

Som det fremgår af tabel 2 er timeprisen for de private leverandører faldet tilsvarende som timeprisen for de kommunale leverandører. Der gælder de samme forklaringer for tabel 2 som som tabel 1.

  

Da timepriserne falder, er der en varslingsperiode på 3 måneder, hvormed de beregnede priser først kan træde i kraft 1. januar 2013.

 

De beregnede priser vil være gældende indtil der foretages ny beregning i 2013 når seneste regnskabet foreligger.



Økonomi

Der er via den indarbejdede effektivisering i timepriserne sket en tilpasning til baseline. Denne tilpasning er indarbejdet i budgetforudsætningerne for Visitationsenheden for Serviceområde 18, Sundhed og Ældre, i 2013 og frem.

Hermed vurderes det, at det foreliggende budgetforslag for 2013-2016 svarer til de faktiske forhold.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at de beregnede timepriserne godkendes til ikrafttræden 1. januar 2013,
at timepriserne fortsætter indtil ny beregning foretages.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler: Peter Sønderby  

Indtægtsbevilling til projekt "Brug for alle"

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 x
 
 
 
 x
 x

Sagsresume

Beskæftigelsesafdelingen har søgt om og er blevet bevilliget deltagelse i arbejdsmarkedsstyrelsens projekt "Brug for alle". Med dette punkt orienteres udvalget om projektet indhold, formål og omfang.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesafdelingen har søgt om deltagelse i arbejdsmarkedsstyrelsens projekt "Brug for alle" og har fået tilsagn om deltagelse i projektet, der løber fra august 2012 til august 2013.

 

Baggrund og målgruppe

Målgruppen for initiativet er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe
3 med undtagelse af de, der er fritaget for kontaktforløb pga barsel, livstruende sygdom eller modtager kontanthjælp, fordi de ikke kan modtage førtids- eller folkepension. Målgruppen er altså personer, som kommunen har vurderet ude af stand til at deltage i aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Folketinget har afsat 115 mio. kr. til initiativet,der løber fra august 2012 til august 2013.Heraf har Herning Kommune søgt og fået bevilliget i alt 2.282.000 kr på baggrund af antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 i april 2012, som var på 413 personer. Økonomien gennemgås i afsnittet om økonomi.

Baggrunden for projektet er, at der på landsplan har været en betydelig stigning af borgere i målgruppen gennem de seneste år.

 

 

Projektets indhold og mål

Indsatsen i projektet består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse.

I forhold til netop match 3 er der i særlig grad behov for at gå på tværs af offentlige systemer - både internt i kommunen, men også i forhold til sundhedsområdet i regionerne.

 

Initiativets langsigtede mål er ifølge projektbeskrivelsen:
• Borgere i målgruppen kommer i job eller ordinær uddannelse (unge)


På kortere sigt er delmålene for initiativet:
• Borgeren får en indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte
• Borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud
• Borgeren får en relevant indsats på social- og/eller sundhedsområdet

Ifølge projektbeskrivelsen kan der desuden opstilles følgende succeskriterier for initiativet, som peger frem mod opfyldelse af delmålene:


• Kommunerne etablerer og benytter tværfaglige teams
• Den enkelte borger fastlægger i samarbejde med jobcentret et konkret og realistisk
mål om beskæftigelse eller uddannelse
• Den enkelte borger får en indsatsplan og deltager i de beskrevne aktiviteter på
tværs af kommunens forvaltninger

 

Indsatsen for borgeren består af: 1) Et indledende samtaleforløb, 2) En tværfaglig
afklaring og 3) En indsatsplan over de indsatser inden for beskæftigelse, social- og
sundhedsområde, der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte nærmere job eller
uddannelse.

 

Det indledende samtaleforløb skal afholdes med en rådgiver fra SY&I, og alle i målgruppen skal have påbegyndt et sådan samtaleforløb inden 1. januar 2013. Under samtaleforløbet skal borgeren blive i stand til aktivt at kunne formulere et konkret mål for arbejde eller uddannelse, der så bliver indarbejdet i borgerens forberedende indsatsplan, der udformes i forbindelse med samtaleforløbet.

 

Umiddelbart efter de indledende samtaler med borgeren, skal denne sammen med rådgiveren deltage i et møde med et tværfagligt team, der som minimum skal bestå af følgende: en jobkonsulent, en person med beslutningskompetence og viden om lokale tilbud til udsatte efter Serviceloven, en person med viden om fysiske og især psykiske lidelser samt kendskab til relevante tilbud for sindslidende, og en uu-vejleder. Formålet med mødet i det tværgående team er, at der sker en drøftelse af, samt anbefalinger til hvilke indsatser på tværs af forvaltningerne der giver de bedste muligheder for, at borgeren kan nå sit mål om arbejde eller uddannelse.

 

Efter mødet i det tværfaglige team følger rådgiver op på anbefalingerne
fra teamet og indgår aftaler med de relevante forvaltninger med henblik på
at iværksætte konkrete aktiviteter, som borgeren skal deltage i. Indsatsen skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og efter borgerens individuelle behov. Rådgiver skriver herefter de aftalte aktiviteter ind i indsatsplanen.

 

Indsatsplanen indeholder således:
• Et konkret mål for job eller uddannelse
• En oversigt over de aktiviteter som borgeren skal deltage i på beskæftigelsesområdet, sociale indsatser,  sundhedsindsatser og uddannelsesindsatser (for unge).  For at give borgeren overblik over sit mål og de aktuelle og planlagte aktiviteter, der peger frem mod slutmålet, skal den enkelte hurtigst muligt efter mødet i teamet have indsatsplanen udleveret i fysisk form.

 

Under hele forløbsperioden er det rådgivers opgave at følge op på de indgåede aftaler, løbende justere indsatsplanen i forhold til eventuelle ændringer i tilbud eller borgerens situation og sørge for, at borgeren får den opdaterede plan udleveret.

 

Beskæftigelsesregionerne vil løbende følge op på opfyldelsen af initativets succeskriterier, og projektet vil blive evalueret - både kvalitativt og kvantitativt. Herunder vil der bliver foretaget en registeranalyse af borgernes afgang til job, selvforsørgelse samt deltagelse i aktive tilbud.

 

Yderligere oplysninger om projektet kan findes via følgende hjemmeside: http://www.ams.dk/Udbud-og-puljer/Puljer/Information%20til%20ansoegere/Puljer-med-ansogningsrunde/Brug%20for%20alle.aspx eller ved at kontakte sekretariatet.

 

Projektet er desuden i god sammenhæng med Ny Ledigeindsats og de forslag til indsatser, der i den sammenhæng blev udformet målrettet borgere i matchgruppe 3, herunder især tankerne om den sociale handleplan, der er meget lig den indsatsplan, der skal udformes i projekt "Brug for alle".

 

Projektet sættes i gang med en workshop, hvor alle de medarbejdere, der forventes at blive involveret i projektet er inviteret til at deltage, derudover kommer der deltagere fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og konsulentfirmaet Discus, der står for afviklingen af workshoppen.  

 

Økonomi

Herning Kommune er bevilliget i alt 2.282.000 kr til Projekt "Brug for Alle".

Nedenfor ses et overblik over de puljer beløbet er sammensat af.

 

[image]

 

Beløb fra puljen "Brug for Alle" kan bruges til følgende: "Tilskuddet kan anvendes til udgifter i forbindelse med initiativet Brug for alle, herunder indledende samtaleforløb, tværfaglig afklaring og udarbejdelse af indsatsplaner for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3".

 

Beløb fra puljen "Særlige Indsatser" kan bruges til følgende:

  • "Styrkelse af virksomhedskontakten i form af virksomhedskonsulenter, der etablerer konkrete pladser på virksomheder for personer i matchgruppe 3 (fx praktikpladser), og/eller

  • Mentorstøtte for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3

 

Beløb fra puljen "Fastholdelse af nydanskere" kan bruges til følgende:

"Tilskuddet kan anvendes til kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanskere."

 

Beløb fra puljerne "Nydanske kvinders vej til beskæftigelse" og "Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder" kan bruges til følgende formål:

  • Kompetenceudvikling af de tværgående teams og de jobcentermedarbejdere, der indgår i Brug for alle, om de udfordringer, der er relateret til arbejdet med nydanske kvinder, og/eller

  • Mentorstøtte til nydanske kvinder

 

Beløbet på i alt 2.282.000,00 kr udbetales i 2 rater af 1.141.000,00 kr. 1. rate udbetales i 2012 og 2. rate i 2013. Eftersom der endnu ikke er udarbejdet et forventet budget for projektet, søges der derfor om indtægts- og udgiftsbevilling på beløb svarende til de 2 rater.

 

 

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller,

at ansøges om indtægtsbevilling på 1.141.000 kr til Serviceområde 20 Administration i 2012 og 1.141.000 kr i 2013,

 

at ansøges om tilsvarende udgiftsbevilling på 1.141.000 kr til Serviceområde 20, Administration i 2012 og 1.141.000 kr i 2013.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.02.00-G10-12-12 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Salg af ejendom

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-680-10 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Ejendomssag

 

Sagsnr.: 82.16.00-P19-13-05 Sagsbehandler: Steen Brokær  

Afhændelse af kommunal ejendom