Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 17. april 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.01.00-A00-24-17 Sagsbehandler: Maria Kringelholt Nielsen  

Styrelsesvedtægt for Herning Byråd

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

   

   

 

   

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Byrådet førstebehandlede den 23. januar udkast til ny styrelsesvedtægt. Styrelsesvedtægten har nu været i høring i alle fagudvalg. Der er ikke bemærkninger fra fagudvalgene.

 

Baggrunden for ændringerne skyldes ændret lovgivning, ændringer i vederlag samt udvidelse af Forebyggelsesudvalgets medlemstal og opgaveportefølje. Herudover får Byplanudvalget fremover kompetencen til alle typer af dispensation fra lokalplaner efter planlovens § 19 alene.

 

Styrelsesvedtægten skal efter Byrådets andenbehandling godkendes af Tilsynet.

Sagsfremstilling

Som bilag er vedlagt udkast til ændret styrelsesvedtægt for Herning Kommune. Fagudvalgene har ikke bemærkninger til udkastet, som det er fremsendt af byrådet efter førstebehandlingen.

 

I udkastet til styrelsesvedtægt er der foretaget følgende ændringer:

 

Ny vederlagsstruktur

På Byrådets konstituerende møde den 11. december 2017 blev det besluttet at indføre en ny vederlagsstruktur. Styrelsesvedtægten er tilrettet i overensstemmelse hermed. Der henvises til styrelsesvedtægtens § 20.

 

Forebyggelsesudvalget

Forebyggelsesudvalgets medlemstal udvides, således at udvalget går fra 5 til 7 medlemmer.

 

Forebyggelsesudvalgets opgaveportefølje udvides, således udvalget fremover også får ansvaret for den boligsociale indsats efter almenboligloven, herunder udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om regler og aftaler med boligorganisationer i relation til den boligsociale indsats efter almenboligloven. Social- og Sundhedsudvalgets opgaveportefølje indskrænkes tilsvarende på det nævnte område.

 

Endvidere er det i styrelsesvedtægten præciseret, at det er Forebyggelsesudvalget, der har opgavevaretagelsen indenfor forebyggelse- og sundhedsfremme herunder opgaver indenfor kost-rygning-alkohol-motion (KRAM).

 

Der henvises til styrelsesvedtægtens § 19 vedrørende Forebyggelsesudvalget og § 16 vedrørende Social- og Sundhedsudvalget.

 

Dispensation til lokalplaner

Efter den hidtil gældende styrelsesvedtægt har Teknik- og Miljøudvalget ansvaret for dispensation i henhold til planlovens § 19. Planloven er ændret. Det er nu muligt at dispensere fra en lokalplans principper og gøre tilladelserne midlertidige. Det foreslås, at Byplanudvalget får ansvaret for dispensationer, når det gælder dispensation til en lokalplans principper, da en permanentgørelse af en tidsbegrænset dispensation vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget har fortsat ansvaret for øvrige dispensationer i henhold til planlovens § 19 - model 1.

 

Et alternativ er at flytte hele kompetencen til dispensationer til lokalplaner fra Teknik- og Miljøudvalget til Byplanudvalget (model 2).
Der henvises til styrelsesvedtægtens § 13 vedrørende Teknik- og Miljøudvalget og § 14 vedrørende Byplanudvalget.

 

 

Politisk behandling i udvalgene 

 

7. februar 2018 Social- og Sundhedsudvalget

19. februar 2018 Teknik- og Miljøudvalget

19. februar 2018 Kultur- og Fritidsudvalget

19. februar 2018 Byplanudvalget

21. februar 2018 Beskæftigelsesudvalget

28. februar 2018 Børne- og Familieudvalget

19. marts 2018 Forebyggelsesudvalget

 

Styrelsesvedtægten fremsendes til godkendelse hos Tilsynet efter Byrådets behandling. 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at ændringerne i Styrelsesvedtægt for Herning Kommune godkendes, herunder

 

at Byplanudvalget har kompetencen til alle typer af dispensation fra lokalplaner efter planlovens § 19 alene (model 2).

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.10-S55-1-17 Sagsbehandler: Jan William Märcher  

Årsregnskab 2017

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

  X

   X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Herning Kommunes årsregnskab 2017 fremsendes til godkendelse og efterfølgende afgivelse til revisionen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af "Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv." §8, at årsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj.

 

Årsregnskabet for Herning Kommune for 2017 består af regnskabsopgørelse, regnskabsoversigt, balancen samt bemærkninger til de enkelte bevillingsområder.

Herudover indeholder regnskabet et antal bilag opstillet i henhold til kravene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Følgende hovedtal fra regnskabsresultatet kan fremhæves, jf. nedenstående tabel:

 

 

Skattefinansieret drift:

Resultatet af skattefinansieret drift viser et overskud på 197,4 mio. kr., hvilket er 33,7 mio. kr. lavere end det oprindelige budget.

Afvigelsen skyldes primært merforbrug på driftsudgifterne kombineret med færre indtægter.

 

Skattefinansieret område:

Under det skattefinansierede område indgår anlægsudgifter på 231,5 mio. kr., samt nettoindtægter på jordforsyning på 9,8 mio. kr. Efter afholdelse af disse udgifter ender resultatet på -24,3 mio. kr.

 

Resultat af drift og anlæg:

Efter indregning af et overskud på forsyningsområdet på 13,4 mio. kr., ender det samlede årsresultat på -10,9 mio. kr.

 

Finansiering:

I finansieringen indgår nettoafdrag på lån med 40,1 mio. kr., frigivelse af deponerede midler på 10,2 mio. kr., samt en forøgelse af kortfristede gældsposter/nedbringelse af tilgodehavender på 132,7 mio. kr.

Da resultatet viste et underskud på 10,9 mio. kr., giver dette således en tilgang til den bogførte likviditet på 91,9 mio. kr.

 

Likviditet:

Den bogførte likviditet var ved årets begyndelse 633,0 mio. kr. Efter tilgangen på de nævnte 91,9 mio. kr. og en positiv kursregulering af obligationsbeholdningerne på 10,1 mio. kr., ender denne ultimo 2017 på 735,0 mio. kr.

 

Resultatet i forhold til rammen for servicedriftsudgifter:

I forhold til sanktionslovgivningen, hvor rammen for Herning Kommune senest er opgjort til 3.403,1 mio. kr., har udgifterne i 2017 været 3.419,1 mio. kr.

 

Balancen mv. ultimo 2017:

Hovedtallene for balancen ultimo 2017 kan opstilles på følgende måde:

Herudover kan eksempelvis nævnes fra årsregnskabet:

 

Kommunens garantiforpligtelser (primært vedr. boligselskaber) udgør 1,140 mia. kr ultimo 2017.

Der har i 2017 været aflønnet ansatte, svarende til 6.081 fuldtidsstillinger (6.111 fuldtidsstillinger i 2016)

Kommunens gæld til renovationsområdet udgør 80,8 mio. kr. ultimo 2017 (67,4 mio. kr. ultimo 2016)

Der er afskrevet ca. 2,8 mio. kr. på restancer, jvf. nedenfor.

 

Restancer

De samlede restancer udgjorde 51,6 mio. kr. ultimo 2017.Der er tale om en stigning på 3 mio. kr. i forhold til ultimo 2016. Største post udgøres af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp med ca. 20,6 mio. kr. mod 17,7 mio. kr. i 2016. Herudover fordeler restancerne sig på en lang række emner. Ser man bort fra stigningen i kontanthjælp, boliglån og billån er der en tendens til, at restancerne er faldende. En del af denne nedgang kan tilskrives interne initiativer for at nedbringe restancerne. Skyldig ejendomsskat er faldet fra 4,1 mio. i 2016 til 1,5 mio. i 2017 grundet muligheden for at kommunerne nu kan foretage inddrivelse af skyldig ejendomsskat.

Der er afskrevet ca. 2,8 mio. kr., hvilket er på niveau med afskrivningerne i 2016 og 2015. Største post er her bortfald vedr. kontanthjælp. Dette opstår, når der ikke kan fastsættes betaling eller laves anden forældelsesudsættende handling inden tre år. Størstedelen af afskrivningerne skyldes, at der ikke er betalingsevne hos restanten. Herudover vejer afskrivninger som følge af dødsfald, forældelse, gældssanering og konkurs ind.

 

Disponibel likviditet

Alene en del af likviditeten kan betragtes som værende disponibel, idet der er forpligtelser til renovationsområdet, dækning af overførte bevillinger m.v.

Nedenstående er en opgørelse der viser, at den disponible likviditet ultimo 2017 kan opgøres til 374 mio. kr.

 

 

Årsregnskabet er ikke vedhæftet som elektronisk bilag, men er udleveret til mødedeltagerne.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at årsregnskab 2017 godkendes til afgivelse til revisionen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.32.10-A21-1-18 Sagsbehandler: Martin Philipp Nielsen  

Godkendelse af overførsler af uforbrugte midler fra 2017 til 2018 for det samlede kommunale område

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 X

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

I overensstemmelse med bevillingsreglerne og regnskabsvejledningen for 2017 fremsendes fagudvalgenes samlede ønsker til overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2017 til 2018 (og frem) til godkendelse.

 

På driften ønskes samlet overført 105 mio. kr., på skattefinansieret anlæg 293 mio. kr og vedrørende finansering 15 mio. kr.

 

Til sammenligning blev der overført 153,6 mio. kr. på driften og 261 mio. kr. på skattefinansieret anlæg forrige år.

 

Sagsfremstilling

I henhold til bevillingsreglerne har de enkelte fagudvalg mulighed for at søge byrådet om at overføre budgetbeløb for såvel drift som restrådighedsbeløb vedrørende anlæg til det nye budgetår.

 

Sagsfremstillingen er delt i to afsnit. Første afsnit beskriver principperne for overførsel af uforbrugte midler mellem årene. Andet afsnit er en gennemgang af overførslerne på drift og anlæg.

 

Principperne for overførsel af uforbrugte midler mellem årene

 

De overordnede regler for overførselsadgangen fremgår af henholdsvis bevillingsreglerne samt af de generelle retningslinjer for selvforvaltning. Heraf fremgår det, at der er fri overførselsadgang for enheder/institutioner omfattet af regler om økonomisk decentralisering (dvs. skoler, daginstitutioner, plejehjem m.fl.).

 

For den øvrige del under rammestyring (herunder puljer, projekter og centrale konti) er hovedprincippet, at merforbrug overføres, således at serviceområdet selv opsamler merforbruget i det følgende års forbrug. Hvad angår mindreforbrug, der ønskes overført, er der ikke en afgrænset liste over, hvad der kan overføres. I praksis overføres fx til følgende:

  • Projekter eller andre opgaver, som er godkendt iværksat, og hvor projektet/opgaven fortsætter i efterfølgende budgetår, herunder projekter med ekstern medfinansiering.
  • Aktiviteter hvor mindreforbruget ønskes anvendt til at udvikle / forbedre den fortsatte drift. Fx investeringer som fører til effektiviseringer, kompetenceudvikling m.v. Det ligger således implicit i principperne, at der i udgangspunktet ikke overføres mindreforbrug til almindelig drift

 

Der overføres uforbrugte anlægsmidler (restrådighedsbeløb) til efterfølgende år på anlægsprojekter, der endnu ikke er afsluttet.

 

Sanktionslovgivningens udfordringer for overførselsadgangen

Udover retningslinjerne for overførselsadgangen gælder endvidere det rammevilkår, at kommunerne også i 2018 er underlagt sanktionslovgivningen. Med andre ord skal vores servicedriftsramme også i 2018 overholdes - overførsler eller ej. Sanktionslovgivningen udstiller dermed det paradoks, der eksisterer mellem budgetoverholdelse og de budgetansvarliges reelle frihed til at råde over de overførte midler.

 

I Herning Kommune forsøger vi at imødekomme dette paradoks med "kollegiemodellen", som har til hensigt at "handle af" for så vidt angår de overførte beløb. Det vil sige en model for, hvordan de opsparede midler kan tages i anvendelse på nogle områder, når der på andre områder bruges mindre af budgetrammen.

 

Herudover er der mulighed for at overføre beløb til 2019 og frem, og derved få beløbet med i den vedtagne budgetramme. Dette dog under betingelse af, at der er råderum i servicedriftsrammen til beløbet. Alternativt indgår beløbet som et overført beløb – en genbevilling.

 

Overførsler for 2017: Driften

Resultatet for den samlede overførsel på driften er 105,1 mio. kr.

Der skelnes mellem budgetbeløb omfattet af selvforvaltning (dvs. skoler, daginstitutioner, plejehjem m.fl.), rammestyring (centrale konti og puljer) og projekter.

 

Endelig er enkelte områder defineret som udenfor rammestyring (såsom ældrebolig, vintertjeneste, overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering). Her sker ingen overførsel, hvorved mer- og mindreforbrug afregnes med kassen.

 

Graf 1 nedenfor viser fordelingen af overførsler.

 

49% (51,251 mio. kr.) af overførslerne relaterer sig til det rammestyrede område, hvor udgangspunktet er, at merforbrug overføres, mens mindreforbrug kun overføres til konkrete formål.

35% (37,217 mio. kr.) af overførslerne er relateret til området omfattet af selvforvaltning, hvor der er fri overførselsadgang af mer- og mindreforbrug.

16% (16,671 mio. kr.) af overførslerne vedrører projekter som primært er projekter som er igangsat, men ikke afsluttet, eller projekter som forventes igangsat i 2018.

 

Graf 1: Fordeling af overførsler

 

I forhold til overførslerne mellem 2016-2017 er der sket en ændring i den procentvise fordeling af overførslerne mellem det rammestyrede område og projekter.
For 2016-2017 udgjorde det rammestyrede område 62% af de samlede overførsler, hvor det for 2017-2018 udgør 49%. Derudover har der været en stigning i overførsler på projekter fra 6% til 16%. Det skal ses i lyset at større overførsler af merforbrug fra 2017-2018.

 

Størstedelen af overførelserne på det rammestyrede område kommer fra Økonomi- og Erhvervsudvalget med 83,1 mio. kr. Ud af dette udgør Serviceområde 20 Administration 80,3 mio. kr..

Hovedparten af overførslerne på Serviceområde 20 Administration kommer fra opsparede midler til selvforsikringspuljen for arbejdsskader, som udgør 44,2 mio. kr., 12,1 mio. kr. vedrører puljer, 6,8 mio. kr. vedrører erhvervsudvikling, turisme og landistrikter og 17,2 mio. kr. vedrører diverse overførsler. Samlet for området er det overførte beløb steget med 12,5 mio. kr. i forhold til 2016-2017. Stigningen skyldes primært selvforsikringsopsparing for 2017.
Ses der på den samlede overførsel på det rammestyrede område for Herning Kommune er denne faldet i forhold til overførslerne fra 2016-2017. Årsagen hertil kan hovedsageligt tilskrives overførsel af merforbrug på på Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri og merforbrug på Serviceområde 16 Børn og Familie.

På selvforvaltningsområdet findes størstedelen af overførslerne på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler med 10,7 mio. kr. og Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse med 13,3 mio. kr.

For projekter har der været en stigning i overførsler, hvilket primært skyldes overførsler på projekter, som er i igangsat men ikke afsluttet. Områderne med de største overførsler er Serviceområde 11 Idræt og Fritid med 5,5 mio. kr. og Serviceområde 18 Sundhed og Ældre med 5,8 mio. kr.

 

Tabel 1 viser den samlede overførselssag for Herning Kommune på driften.
Der er ikke korrigeret for områder udenfor rammestyring i tabellen

 

Tabel 1: Total oversigt over resultat og overførsler 2017 – DRIFT

 

Der søges overført i alt 105,1 mio. kr. på driften fra 2017. Der blev ført 125,9 mio. kr. ind i 2017 som genbevillinger, og derved har der været et forbrug på overførslerne på 20,8 mio. kr. i 2017. For en specifikation af genbevillinger på serviceområdeniveau henvises til bilag ”Overførsler 2017 – DRIFT”.

I den samlede overførselssag ansøges der om, at 23,4 mio. kr. overføres til budgetoverslagsår i 2019, 2020 og 2021, jf. fordeling i tabel 2.

 

Tabel 2: Oversigt over fordeling af overførsler mellem år

 

Tabel 2 viser den samlede overførsel på udvalgsniveau samt overførsel til overslagsår på serviceområdeniveau.
Som det fremgår af tabel 2 står Børne- og Familieudvalget for de største overførsler ind i overslagsår. Eftersom dette primært er på selvforvaltningsområdet, vil de institutioner som har et merforbrug skulle overføre dette ind i budget 2018, hvorimod institutioner med et mindreforbrug har mulighed for at overføre til budgetoverslagsår. Hovedparten af institutioner med mindreforbrug har valgt at ansøge om overførsler ind i budgetoverslagsår.

 

Endvidere søges der overført 1,2 mio. kr., 1,6 mio. kr. og 0,357 mio. kr. fra drift til anlæg på henholdsvis Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse, Serviceområde 11 Idræt og Fritid og Serviceområde 15 Kultur.

 

Bemærkninger til overførsler på driften for det enkelte fagudvalg fremgår af fagforvaltningernes egne behandlinger af overførselssagensamt vedlagte bilag "Bilag - den samlede overførselssag 2018".

 

Af særlige forhold for 2017 kan fremhæves:

 

Børne- og Familieudvalget udviser et samlet merforbrug på 8 mio. kr.

På Serviceområde 10 Dagtilbud for børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler er der et mindreforbrug. Det skal dog her bemærkes, at begge områder har finansieret udgifter for 2017 med tidligere års opsparede midler. Dette er problematisk i forhold til sanktionslovgivningen på servicedriftsudgifter og kan give udfordringer på sigt, når opsparingerne ikke findes længere.

På det specialiserede børneområde (Serviceområde 16 Børn og Familie) har der været et samlet merforbrug på 19,4 mio. kr. Området overfører merforbruget til 2018.

 

Social- og Sundhedsudvalget udviser et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr. hvoraf der søges overført 1,6 mio. kr.

 

På Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri har der været et samlet merforbrug som primært vedrører handicapområdet på 15,5 mio. kr. hvoraf der søges overført 15,1 mio. kr.. De væsentligste årsager til merforbruget skyldes flere borgere og flere dyre enkeltsager.


I forbindelse med overførselssagen søges der om, at en andel af mindreforbruget på selvforvaltningsområdet på Serviceområde 18 Sundhed og Ældre på 4,2 mio.kr. overføres til Handicapområdet for Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Beløbet svarer til udgiften i 2017 for demente handicappede på Fuglsang Sø Centret, som har været afholdt på Serviceområde 13.


Derudover søges der om, at en andel af mindreforbruget på selvforvaltningsområdet for Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse på 2,5 mio. kr. overføres til Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Beløbet vedrører udgifter, som er afholdt på Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri i forbindelse med tværgående opgaveløsning.

 

Overførsler for 2017: Anlæg

 

Tabel 3: Total oversigt over resultat og overførsler 2017 – ANLÆG

 

Tabel 3 viser, at der på det skattefinansierede anlæg er et samlet mindreforbrug på 298,2 mio. kr. hvoraf 293 mio. kr. søges overført til 2018. Der er i 2017 ført 262,9 mio. kr. ind som genbevillinger. Genbevillingerne er derfor forøget med 30,1 mio. kr.

 

Årets resultat er 298,2 mio. kr. lavere i forhold til det korrigerede budget – men set i forhold til det vedtaget budget, har der været et merforbrug på 8,6 mio. kr.
Der er ikke indført regnskabssanktion på anlæg, men Regeringen og KL tillægger det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger indenfor rammerne af aftalen.

 

Bemærkninger til overførsler på anlæg for det enkelte fagudvalg fremgår af fagforvaltningernes egne behandlinger af overførselssagen samt vedlagte bilag "Bilag - den samlede overførselssag 2018".

 

Finansiering

 

Tabel 4: Finansiering

 

Tabel 4 viser for finansieringsområdet, at der er samlet merindtægt på 11,7 mio. kr. hvoraf 15,2 mio. kr. søges overført vedrørende udlån og langfristede tilgodehavender (Landsbyggefonden).

Økonomi

I forbindelse med overførselssagen indstilles det, at der foretages en række bevillingsmæssige ændringer, udover de almindelige overførsler fra 2017 til 2018.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

  • På Serviceområde 20 Administration søges overført ialt 80,344 mio. kr., heraf til 2018: 73,922 mio. kr., til 2019: 3,07 mio. kr., til 2020: 2,307 mio. kr. og endelig til 2021: 1,046 mio. kr.
  • På Serviceområde 15 Kultur søges overført ialt 2,4 mio. kr., heraf til 2018: 1,8 mio. kr. og til 2019: 0,6 mio. kr.
  • Der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 1,167 mio. kr. på Serviceområde 15 Kultur, stednr. 035093 Fremtidens MCH til prisfremskrivning af anlægsprojektet. Anlægsudgiften finansieres delvist af rådighedsbeløb på 0,810 mio. kr. på samme stednr. i 2017, som overføres til 2018. Derudover finansieres anlægsudgiften delvist med 0,357 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2017 på Serviceområde 15 Kultur. Beløbet overføres til stednr. 035093 i 2018.

 

Teknik- og Miljøudvalget

  • På Serviceområde 04 Grønne områder overføres på driften 0,15 mio. kr. til 2019
  • På Serviceområde 04 Grønne områder overføres 1,0 mio. kr. på anlæg stednr. 050095 Fredning for Søby Sø og Søby Brunkulsleje til 2019
  • På Serviceområde 09 Trafik overføres på driften 1,0 mio. kr. til 2019.

 

Børne- og Familieudvalget

  • På Serviceområde 10 Dagtilbud for børn søges overført 5,983 mio. kr. til 2019 på selvforvaltningsområdet
  • På Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler søges overført 9,846 mio. kr. til 2019 på selvforvaltningsområdet
  • På Serviceområde 16 Børn og Familie søges overført 0,387 mio. kr. til 2018 vedrørende midler for astma- og lunge indsats til Serviceområde 18 Sundhed og Ældre

 

Social- og Sundhedsudvalget

  • På Serviceområde 18 Sundhed og Ældre søges overført merforbrug fra 2016 vedrørende Blå Kors på 2,171 mio. kr. til 2019.
  • På Serviceområde 18 Sundhed og Ældre søges overført 4,2 mio. kr. til Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri. Beløbet svarer til udgiften i 2017 for demente handicappede på Fuglsang Sø Centret, som har været afholdt af Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri.

 

Beskæftigelsesudvalget

  • På Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse søges overført 2,5 mio. kr. fra områder med selvforvaltning til Serviceområde 13 Handicap og Psykiatri.
  • På Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse søges overført 1,2 mio. kr. fra drift til anlæg som skal anvendes til samling af unge vejledning på Godsbanevej/Valørvej, flytning af produktion samt bygningsforandring.
  • På Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse søges overført 1,043 mio. kr. til 2019 for øvrige sociale formål (rammestyring).
  • På Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse søges overført 0,994 mio. kr. til Serviceområde 20 Administration vedrørende udgifter i forbindelse med flygtninge/integrationsmedarbejdere.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

  • På Serviceområde 11 Idræt og Fritid søges overført 26,567 mio. kr. på anlæg til stednr. 031079 Opgradering og renovering af idrætscentret Holing, hvoraf 7,453 mio. kr. søges overført til 2018 og 19,114 mio. kr. til 2019
  • På Serviceområde 11 Idræt og Fritid søges overført 1,576 mio. kr fra drift til anlæg vedrørende svømmeanlæg og Kousgaards Plads.
  • På Serviceområde 11 Idræt og Fritid søges overført 1,545 mio. kr. vedrørende Stadion og Idrætsanlæg, hvoraf 0,545 søges overført til 2019

  

Forebyggelsesudvalget

  • På Serviceområde 15 Kultur overføres 2,369 mio. kr. hvoraf 0,6 mio. kr. overføres til 2019
  • På Serviceområde 19 Forebyggelse overføres 0,14 mio. kr. fra selvforvaltningsområdet til Serviceområde 15 Kultur til projektet "Kultur på recept".

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at fagudvalgenes overførselsønsker for 2017 godkendes,
at de bevillingsmæssige ændringer, jf. afsnittet herom godkendes.
at udgifter til handicappede, hvis plejebehov nødvendiggør en flytning til et plejecenter, afholdes af Serviceområde 18, Sundhed og Ældre,
at der som konsekvens af udvikling af nye opgaveløsninger mellem Handicap go Psykiatri samt Beskæftigelse foretages en rammekorrektion på 5 mio. kr. fra Serviceområde 17, Beskæftigelse til Serviceområde 13, Handicap og Psykiatri,
at der overføres 2,5 mio. kr. fra mindre forbrug på anlægsområdet til projekt Ny Holing - opgradering og renovering af idrætscenter.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Lone Nielsen / Socialdemokratiet kan tiltræde indstillingen, men mener at underskuddene på serviceområde 16, Børn og Familie, samt serviceområde 18, Sundhed og Ældre, bør løses i fællesskab af hele Byrådet.

Bilag

 

Sagsnr.: 13.02.00-Ø60-1-18 Sagsbehandler: Maria Laibach Halskov Christiansen  

Vildbjerg Vandværk søger om kommunal garanti til om- og tilbygning af eksisterende vandværk samt nødforsyningsledning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Bestyrelsen for Vildbjerg Vandværk a.m.b.a. har fremsendt en anmodning til Herning Kommune om godkendelse af optagelse af et nyt lån på 13 mio. kr. i KommuneKredit og beder samtidig om kommunal garantistillelse
Lånet skal anvendes til nye tanke, nye filtre samt ny installation inklusiv ny styring. Herudover er der ønske om at etablere en nødledning til Herning Vand.

Sagsfremstilling

Vildbjerg Vandværk ønsker at optage et nyt lån på i alt 13 mio. kr., hvoraf 11 mio. kr. skal anvendes til etablering af en ny bygning, 2 nye rentvandstanke og nye filtre. Lånets resterende 2 mio. kr. skal anvendes til investering i en nødledning til Herning Vand. Etableringen omfatter en ledning på ca. 2,6 km samt etablering af en pumpestation.

Værket oplyser at investeringen i den nye bygning, nye tanke og filtre skal sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed. De eksisterende tanke og filtre er fra henholdsvis 1976 og 1988.

 

Investeringen i en nødledning til Herning Vand skyldes ligeledes et ønske om at sikre høj forsyningssikkerhed. En nødledning vil sikre at Vildbjerg Vandværk kan få vandforsyning fra Herning Vand i tilfælde af en nødsituation. Samtidig vil Vildbjerg Vandværk også være i stand til at levere vand til Gødstrup Sygehus i tilfælde af en nødsituation.

Nødledningen vil give Vildbjerg Vandværk en forsyningssikkerhed på 100%.

 

Der er indhentet den fornødne byggetilladelse til opførelse af den nye bygning, der kræves for, at kommunen kan stille garantien.  

 

Andre vandværker i centerbyerne har allerede etableret nødledninger til Herning Vand.

Økonomi

Vildbjerg Vandværk optager lånet til finansiering af den nye bygning, rentvandstanke og filtre samt nødledning ved KommuneKredit med Herning Kommunes garantistillelse.
KommuneKredit har udarbejdet et låneforslag på et lån med en hovedstol på 13 mio. kr., en løbetid på 20 år og en fast rente på 1,54 % årligt.

 

Herning Kommunes garantistillelse for lånet er reguleret i Lånebekendtgørelsen samt lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.  

Jf. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forholds § 16, kan Herning Kommune meddele garanti for de angivne investeringer, så længe lånet kan indregnes i vandprisen. Dette er opfyldt og lånet vil betyde ca. 200 kr. pr. forbruger pr. år.

Herudover er det i Lånebekendtgørelsens § 3 stk. 3, angivet, at garantien ikke belaster kommunens låneramme grundet investeringens formål. Garantien medfører ikke deponering.

 

Herning Kommune garanterer ikke i forvejen for lån for Vildbjerg Vandværk. Herning Kommune garanterer dog for tre lån for Vildbjerg Varmeværk med en restgæld på i alt 46.120.830 kr. Størstedelen af lånene vedrører investeringer i solvarmeanlæg.

 

Det anbefales, at Herning Kommune giver tilsagn om kommunegaranti for et lån på 13 mio. kr. i KommuneKredit for Vildbjerg Vandværk a.m.b.a. Værket vil blive opkrævet garantiprovision af Herning Kommune på 1% af hovedstolen i stiftelsesprovision samt en årlig provision på 0,5% af restgælden ultimo året.  

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Vildbjerg Vandværk a.m.b.a.'s optagelse af nyt lån i KommuneKredit på 13 mio. kr. godkendes,
at Herning Kommune giver tilsagn om kommunal garanti for lånet på 13 mio. kr.,
at der opkræves en stiftelsesprovison på 130.000 kr. svarende til 1% af garantibeløbet på 13 mio. kr. samt 0,5% af restgælden ultimo året. Beløbet indtægtsføres på Serviceområde 21 Renteindtægter, funktion 07.58.79.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-29-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 43 vedrørende Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Forslag til lokalplan 59.E2.2 for et erhvervsområde ved Gødstrupvej i Gødstrup er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Det ledsages derfor af tillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

I kommuneplantillægget overføres en del af rammeområde 54.E2 til rammeområde 59.E2 og bestemmelserne om bebyggelsesforhold ændres.

 

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan 2017-2028 omfatter rammeområde 59.E2 for erhvervsområde ved Gødstrupvej og rammeområde 54.E2 for erhvervsområde øst for Gødstrupvej, syd for Hilmar Sølunds Vej.

 

Kort med den fremtidige afgrænsning af kommuneplanrammerne.

 

Med tillægget ændres afgrænsningerne mellem de to rammeområder, og den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom hæves fra 30 til 50, da området på sigt vil ligge i en mere bymæssig sammenhæng i tilknytning til byudviklingen syd for Hilmar Sølunds Vej. Derudover ændres den maksimalt tilladte miljøklasse fra 2 til 3 inden for kommuneplanramme 54.E2. Tillægget muliggør desuden bibeholdelsen af den eksisterende restaurant inden for kommuneplanramme 59.E2.

 

Ligeledes overføres der i tillægget en arealreservation til et rekreativt område med beplantning fra rammeområde 54.E2 til 59.E2 som følge af ændringen i rammeområdernes afgrænsning. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-47-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde ved Gødstrupvej i Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 59.E2.2 for et erhvervsområde ved Gødstrupvej i Gødstrup, for at muliggøre udvidelse af en eksisterende virksomhed i området. Da lokalplanforslaget ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, ledsages det af forslag til kommuneplantillæg nr. 43.

 

Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger sydvest for landsbyen Gødstrup. Vest for lokalplanområdet er det nye hospitalsbyggeri under opførelse. Mod sydøst og sydvest grænser lokalplanområdet op mod det åbne land med Snejbjerg ca. 3 km mod syd. Området omfatter matriklerne 1ay, 1bf, 1y, 2a og 2b – alle Gødstrup Præstegård, Snejbjerg, og matrikel 6a, Ørskov By, Snejbjerg. Lokalplanområdet har et samlet areal på 61.480 m². Det eksisterende lokalplanområde 59.E2.1 er også omfattet af den nye lokalplan 59.E2.2. Intentionen med lokalplanforslaget er bl.a., at der planlægges for et samlet erhvervsområde i Gødstrup.

 

Luftfoto med lokalplanens afgrænsning og de nærmeste omgivelser.

 

Det er et af formålene at udlægge området til erhverv. Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for ny bebyggelse og beplantning i området samt sikre gode trafikale forhold. Da lokalplanen overfører et mindre areal fra landzone til byzone, har lokalplanen desuden til formål at skabe en harmonisk overgang til det åbne land.

 

Lokalplanområdet udlægges til erhverv i miljøklasserne 1-3. Lokalplanområdet er delt i tre delområder. I delområde I er der mulighed for liberalt erhverv, kontorer, service- og udstillingsvirksomhed samt restaurationsvirksomhed og lette værkstedserhverv - miljøklasse 1-2. I delområde II er der mulighed lagervirksomhed, liberalt erhverv, kontorer, service og udstillingsvirksomhed samt lette værkstedserhverv - miljøklasse 1-3. I delområde III er der mulighed for lagervirksomhed samt liberalt erhverv, kontorer, service- og udstillingsvirksomhed samt lette værkstedserhverv - miljøklasse 1-3.

 

Der kan ikke etableres detailhandel eller boliger i lokalplanområdet.

 

Lokalplanen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent for området til 50. I lokalplanen stilles desuden krav til, hvilke materialer ny bebyggelse må opføres i samt højde og etageantal på ny bebyggelse. I lokalplanen stilles også krav til omfang og udformning af fremtidig skiltning i tilknytning til de virksomheder, der findes og fremtidigt etableres inden for lokalplanområdet.

 

Der er to eksisterende boliger inden for lokalplanområdet. Den eksisterende lovlige anvendelse til bolig kan fortsætte, men da lokalplanområdet er udlagt til erhvervsformål, vil der efter lokalplanens vedtagelse ikke kunne gives tilladelse til at bygge til eller bygge nyt til boligformål.

 

Der findes i området en tidligere stationsbygning (Gødstrupvej 64), der er registreret med en bevaringsværdi på 4. For at sikre denne bygning fremover, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at istandsættelse skal udføres i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 59.E2.2 for erhvervsområde ved Gødstrupvej i Gødstrup foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 59.E2.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 45 for Erhvervsområde ved Teglvænget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 45 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 14.E5.3 for Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning.

 

Kommuneplantillægget ændrer områdets anvendelse ved at muligheden for hotelvirksomhed udgår af planlægningen Tillægget ændrer endvidere den maksimale bygningshøjde fra 3 etager og 12 meter til 2 etager og 10 meter.

 

Kommuneplantillægget ændrer ikke afgrænsningen af rammeområdet 14.E5.

Sagsfremstilling

Dette kommuneplantillæg ændrer områdets anvendelse ved at muligheden for hotelvirksomhed udgår af den planlægning, som blev indarbejdet i det forrige kommuneplantillæg fra 2014.

 

Anvendelse af området til hotelvirksomhed var primært et ønske om at kunne tilbyde hotelfunktioner til Herning og omegns store anlægsprojekter, og samtidig tilføre Teglvænget nye udviklingsmuligheder. Det har dog efterfølgende vist sig, at der ikke var behov for denne funktion, samt at anvendelsen til hotel samtidig kunne medvirke til at skabe miljøkonflikter med eksisterende virksomheder.

 

Med kommuneplantillægget ændres den maksimale bygningshøjde fra 3 etager og 12 meter til 2 etager og 10 meter, da det vurderes at byggeri på 3 etager ikke er realistisk i erhvervsområdet, og at bygningshøjden primært var tiltænkt hotelfunktioner.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 45 til Herning Kommuneplan foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 45 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-18 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er et ønske om at anvendelsesmuligheden til hotel- og servicevirksomhed fra lokalplanområdet skal udgå, da det har vist sig, at der ikke er et behov for denne funktion i området.

 

Anvendelsesmuligheden til hotel- og servicevirksomhed kan betyde skærpede miljøkrav til de omkringliggende virksomheder, og derfor fjernes muligheden for at undgå fremtidige miljøkonflikter.

Sagsfremstilling

Forslaget til lokalplan nr. 14.E5.3 – Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning, omfatter et areal på ca. 24,6 ha beliggende i den vestlige del af Herning ud mod Ringkøbingvej.

 

Der blev i 2014 udarbejdet en lokalplan for Teglvænget som skulle muliggøre en række nye anvendelsesmuligheder, herunder hotel- og servicevirksomhed. Anvendelse af området til hotelvirksomhed var primært et ønske om at kunne tilbyde hotel og hotel lignende funktioner til f.eks. medarbejdre som arbejder med nogle af områdets store anlægsprojekter. Samtidig var det et ønske at tilføre Teglvænget nye udviklingsmuligheder. Det har dog efterfølgende vist sig, at der ikke var behov for denne funktion, og at anvendelsen til hotel samtidig kunne skabe miljøkonflikter med eksisterende virksomheder, da hoteller  i miljømæssig henseende ofte betrages som boliger.

 

Baggrunden for dette lokalplanforslag er derfor, at muligheden for anvendelse af området til hotel- og servicevirksomhed udgår, samt ændre den maksimale bygningshøje fra 3 etager og 12 meter til 2 etager og 10 meter, da det ligeledes vurderes, at byggeri på 3 etager ikke er realistisk i erhvervsområdet, og at bygningshøjden var tiltænkt hotelfunktioner.

 

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde I ligger i byzone og udgør det område, hvor det er muligt at opføre ny bebyggelse. Delområde II ligger i landzone, og udgør en lille del af et større grønt område som adskiller Herning og Snejbjerg.

 

Med den nye lokalplan vil det fortsat være muligt at etablere erhvervsbyggeri med miljøklassificeringen 1-4 i hele delområde I. Det er ligeledes muligt at anvende området til liberale erhverv, forlystelsesetablissementerr, foreningsformål og detailhandel for særligt pladskrævende varer.

 

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslag nr. 14.E5.3 – Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 14.E5.3 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-4-18 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 47 for centerområde ved Lykkesvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte den 4. december 2017, at der udarbejdes forslag til lokalplan nr. 11.C28.2 for centerområde ved Lykkesvej i Herning. Samtidigt udarbejdes kommuneplantillæg nr. 47 for samme område, da det ansøgte projekt ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til opholdsareal.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages. 

Sagsfremstilling

Baggrunden for kommuneplantillægget er udarbejdelse af lokalplan nr. 11.C28.2 for centerområde i form af boliger og mindre liberale erhverv ved Lykkesvej i Herning. Lokalplanforslaget udlægger et område på ca. 731 m2 til centerformål ved Lykkesvej i Herning. Området har en central beliggenhed, vest for Herning Bymidte, i den østlige del af karréen Lykkesvej, Vestergade, Fredensgade og Dalgas Allé. Lokalplanområdet består af matrikler 1142 og 1143b, og omfatter to eksisterende byhuse med to bagbygninger.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for at nedrive de eksisterende byggerier, og i stedet opføre ny boligbebyggelse med seks lejligheder på tre etager og en maksimum højde på 12 meter. Lokalplanforslaget sikrer områdets anvendelse til centerformål, samt tilhørende parkeringspladser og opholdsarealer.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplanramme 11.C28 i forhold til opholdsareal. De eksisterende rammebestemmelser stiller krav til opholdsareal svarende til mindst 30% af boligetagearealet, for matrikel 1129b mindst 10% af boligetagearealet, og mindst 10% af erhvervsetagearealet. Det ansøgte projekt kan dog ikke overholde dette krav. Derfor udarbejdes tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2017-2028, der justerer ramme 11.C28, og reducerer kravet om opholdsarealer på matriklerne 1142 og 1143B fra 30% til 15%.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-45-17 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Lykkesvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte den 4. december 2017, at der udarbejdes forslag til lokalplan nr. 11.C28.2 for centerområde ved Lykkesvej i Herning. Samtidigt udarbejdes kommuneplantillæg nr. 47 for samme område, da det ansøgte projekt ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til opholdsareal.

 

Lokalplanforslaget sikrer områdets anvendelse til centerformål, herunder boliger og mindre liberale erhverv.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 11.C28.2 for centerområde ved Lykkesvej i Herning foreløbigt vedtages.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er på ca. 731 m2 og omfatter området bestående af matrikler nr. 1142 og 1143b, henholdsvis Lykkesvej 1C og 1D. Lokalplanområdet har en central beliggenhed, vest for Herning Bymidte, i nærheden af Klædefabrikken, i den vestlige del af karréen Vestergade, Møllegade, Dalgas Allé og Lykkesvej. Forslag til lokalplan nr. 11.C28.2 for Lykkesvej 1C-1D udlægger området til centerformål, herunder boliger og mindre liberale erhverv.

 

 

Lykkesvej 1C og 1D fremstår som to byhuse med to bagbygninger, som bærer præg af manglende vedligeholdelse. Ejer har ansøgt om mulighed for at nedrive de eksisterende bygninger. I stedet ønskes opført en boligbebyggelse med 6 lejligheder på de to ejendomme i 3 etager. Lokalplanforslaget giver mulighed for, at de eksisterende bygninger kan rives ned, og giver plads til ny boligbebyggelse på 3 etager med en bygningshøjde på maksimum 12 meter. De eksisterende bygninger er registreret med lav bevaringsværdi.

 

For at understrege den eksisterende facadebyggelinje langs Lykkesvej, udlægger lokalplanforslaget bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse skal opføres i den påbudte facadebyggelinje med facade mod gaden. Lokalplanforslaget udlægger et byggefelt med tilhørende byggeret. Der kan i alt opføres 965 m2 bebyggelse inden for lokalplanområdet ved Lykkesvej.

Lokalplanområdet vil blive vejbetjent fra Lykkesvej over nabomatrikel 1140. Der er en aftale mellem ejer og naboejendom i forbindelse med vejret, adgang og parkering. Servitut i forbindelse med færdselsret forventes tinglyst ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplanforslag. 

 

Lokalplanforslaget giver også mulighed for at etablere virksomheder, der kun giver anledning til mindre miljøpåvirkninger af omgivelserne som mindre liberale erhverv og lignende inden for virksomhedsklasse 1.

 

Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger parkeringspladser og adgangsforhold. Ved nybyggeri skal der udlægges areal til parkering svarende til 1 p-plads pr. bolig og en p-plads pr. 50 m2 erhverv. Lokalplanforslaget sikrer ligeledes etablering af opholdsarealer svarende til 10% af bruttoetagearealet til boliger of 15% af bruttoetagearealet til erhverv. Altaner kan medregnes som opholdsareal.

 

For at sikre tilstrækkelig med cykelparkeringspladser, indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om, at der skal etableres én cykelparkeringsplads pr. bolig samt en cykelparkeringsplads pr. 50 m2 erhverv. Cykelparkering kan være overdækket eller integreret i bebyggelsens arkitektur.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 11.C28.2 for centerområde ved Lykkesvej i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C28.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-18 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for centerområde ved Lind Hovedgade

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget har besluttet at igangsætte udarbejdelse af en lokalplan for Lind Hovedgade 14 på baggrund af et ønske fra en privat bygherre. Ansøger ønsker at placere boliger i stueplan inden for lokalplan nr. 61.C1.3, der fastlægger, at bebyggelse i stueplan skal være erhverv.

 

Der er udarbejdet forslag til lokalplan nr. 61.C1.5 for et Centerområde ved Lind Hovedgade i Lind.

 

Lokalplanen indstilles til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er centralt belligende i Lind langs Lind Hovedgade. Mod nord og vest afgrænses området af ejendommen Lind Hovedgade 10B og en boligbebyggelse i 1-2 etager. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af Lind Hovedgade. Mod syd afgrænses lokalplanområdet af Lind Torv og Lind Pleje- og Aktivitetscenter.

 

Luftfoto over lokalplanområdet

 

Lokalplanen giver muligheder for etablering af et 3 etagers byggeri med fælles opholdsarealer mod vest. Lokalplanen udlægges til boliger og liberalt erhverv, som kan indpasses i bymiljøet uden at belaste omgivelserne med miljøgener. Ny bebyggelse skal opføres som gadebebyggelse, hvor hovedbygningerne skal placeres langs Lind Hovedgade. Bebyggelsen langs Lind Hovedgade vil dermed være med til at definere gaderummet.

 

Ved lokalplanens udarbejdelse er et byggeri i 3 etager under opførelse. Byggeriet opføres med erhverv i stueetagen og boliger på de to andre etager. Der forventes fremsendt fornyet byggeansøgning med anmodning om ændring af erhverv til boliger på baggrund af den offentlige høring og endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 61.C1.5 for Centerområde ved Lind Hovedgade.

 

Forslag til lokalplan nr. 61.C1.5 er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 61.C1.5 for centerområde ved Lind Hovedgade foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 61.C1.5 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-21-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 24 vedrørende det sydøstlige Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har sammen med lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind været i offentlig høring fra den 21. december 2017 til den 15. februar 2018.

 

Der er indkommet én indsigelse/bemærkning til kommuneplantillægget i høringsperioden. Forvaltningen indstiller, at kommuneplantillægget vedtages uden ændringer.

 

Sagsfremstilling

Da lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages den af tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Den nuværende kommuneplanramme 61.B12 giver mulighed for, at området anvendes til boliger og bebyggelsen skal have åben-lav karakter. Den nuværende kommuneplanramme 61.R3 giver mulighed for, at området anvendes til rekreative formål.

 

Fremtidig afgrænsning af kommuneplanramme 61.B12

 

Tillæg nr. 24 ændrer den geografiske afgrænsning af rammeområde 61.B12, så den bliver i overensstemmelse med lokalplanområdet i forslag til lokalplan 61.B12.3. Tillægget tilføjer ligeledes muligheden for tæt-lav boligbebyggelse for at imødekomme ønsket om en varieret boligbebyggelse. Kommuneplanramme 61.R3 ligger syd for tofterne, og den eneste ændring i forhold til denne ramme er, at tillægget tilføjer muligheden for at etablere regnvandsbassin i den østlige del af rammeområdet. Det er tanken, at regnvandsbassinet kan betjene den østlige del af Lind, herunder kommuneplanramme 61.B12.

 

Tillæg nr. 24 har været i offentlig høring fra den 21. december 2017 til og med den 15. februar 2018. Der er i høringsperioden indkommet én indsigelse/bemærkning til kommuneplantillægget i høringsperioden fra Knudmoseparken 1/Fejerskovparken 40 - se Bilag 1.

 

Indsigelsen vedrører primært ønsket om økonomisk kompensation som følge af, at muligheden for sydvendt udsigt over marker/natur udgår med den kommende byudvikling, som tillæg nr. 24 og lokalplan 61.B12.3 muliggør. Generelt er planlægning er erstatningsfri regulering, og arealet syd for Kollundvej har været inddraget til boligformål og perspektivareal for den sydøstlige udvidelse af Lind siden kommuneplanrevisionen i 2013.

 

Indsigelsen indeholder desuden konkrete forslag til trafiksikkerhedsmæssige og støjmæssige optimeringer, som ikke vedrører planforslagene, og derfor er videresendt til behandling i Teknik og Miljø.

 

I forbindelse med den foreløbige vedtagelse af tillægget fremgik det af sagen, at et område mellem landevejen, Tavlundvej og rammeområde B12 skulle inddrages i planlægningen til bl.a. parkering. Denne planlægningsmæssige udvidelse er ikke med i nærværedne tillæg til kommuneplanen, men det anbefales, at der snarest gennemføres tillæg til kommuneplanen for så vidt angår inddragesle af dette areal.

 

Da der i forbindelse med planforslagene er udarbejdet en miljørapport ledsages den endelige vedtagelse af en sammenfattende redegørelse, se Bilag 2 - Sammenfattende redegørelse. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages uden ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-17 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Endelig vedtagelse af lokalplan for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind og tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har været i offentlig høring fra den 21. december 2017 til den 15. februar 2018.

 

Der er indkommet 5 indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslaget. Forvaltningen indstiller, at lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer. 

Sagsfremstilling

Lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind udlægger et område i det sydøstlige Lind – mellem Kollundvej og Tavlundvej og umiddelbart øst for boligområdet ved tofterne – til boliger og rekreative formål inddelt i seks delområder.

 

Lokalplanområdets afgrænsning

 

Lokalplanen har til formål at udlægge et område syd for Kollundvej i det sydøstlige Lind til et boligområde med mulighed for en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. For at skabe et attraktivt og grønt boligområde fastlægger lokalplanen bestemmelser for etablering af friarealer samt bevaring af eksisterende beplantning og etablering af ny beplantning. Lokalplanen fastlægger principper for placering og udformning af nye veje og stier, så der bliver en hensigtsmæssig afvikling af trafikken i området og forbindelser til det eksisterende vej- og stinet. Derudover sikrer lokalplanen, at regn- og overfladevand håndteres i og afledes fra området på en hensigtsmæssig måde.

 

Lokalplanområdet må kun vejbetjenes fra Kollundvej via en ny fordelingsvej, hvis vejprofil bliver tilsvarende Koustrup Allé. Fra fordelingsvejen bliver der adgang til stamveje til de øvrige delområder i lokalplanområdet. Fra fordelingsvejen er der adgang til boligvejene, der anlægges omkring mindre, fælles friarealer for de enkelte boligområder.

Den overordnede struktur i lokalplanområdet er således disponeret gennem delområderne og de tilhørende boligenklaver i nord-sydgående retning, blandt andet af hensyn til håndtering af regn- og overfladevand. Lokalplanen disponeres med seks delområder, hvoraf der kan etableres bebyggelse i delområde I, II, III, IV og VI. Bebyggelse må opføres i op til 2 etager og 8,5 meters højde.

 

Delområde V udgør de fælles friarealer, hvorpå der kan indrettes fælles funktioner, såsom stier, legepladser m.m. Delområde V indeholder ligeledes udlæg til fordelingsvej med tilhørende støjdæmpende foranstaltninger. I delområde V kan desuden anlægges regnvandsbassiner, grøfter og andre tekniske løsninger til håndtering af regn- og overfladevand. Alle regnvandsbassiner udformes med naturpræg, så de bidrager til områdets rekreative værdier. Det anbefales, at område V gennem et efterfølgende tillæg til kommuneplanen kan udvides mod øst helt ud til landevejen, således at ovennævnte formål også kan suppleres emd parkering.

 

Med lokalplanen udlægges desuden et areal til grøn struktur, hvori der ikke må bebygges. Arealet kan anvendes som fælles fri- og opholdsarealer og etableres med anlæg til håndtering af overfladevand. Arealerne skal indrettes med beplantning som grønne enklaver eller oaser, og anlægges på terræn som f.eks. våd- og naturområder, regnbede, grøfter, klima- og regnvandsbassiner m.v. Med lokalplanen tilstræbes at bevare den eksisterende beplantning i området, da den tilfører området landskabelig kvalitet og sikrer biologisk diversitet.

 

Derudover sikrer lokalplanen stiforbindelser mellem ny og eksisterende bebyggelse, så der kommer stiforbindelser på tværs af vejarealerne med forbindels til bl.a. kommunale institutioner .

 

Offentlig høring og indsigelser

Forslag til lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind og tillæg nr. 24 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har været i offentlig høring fra den 21. december 2017 til den 15. februar 2018. Der er i høringsperioden indkommet 5 indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslaget, herunder en bemærkning fra Vejdirektoratet.

 

Indsigelser/bemærkninger samt forvaltningens bemærkninger hertil kan ses i Indsigelsesnotat til lokalplan 61.B12.3. - Bilag 1

 

Bemærkningen fra Vejdirektoratet vurderes ikke at have betydning for lokalplanen, og er udelukkende en præcisering af den vejbyggelinje, der er afledt af Midtjyske Motorvej, som ligger uden for lokalplanområdet.

 

En overvejende del af indsigelserne vedrører afhændelse/erhvervelse af arealer samt trafikale løsninger og fremtidig byudvikling uden for lokalplanens område og vurderes derfor ikke at have betydning for lokalplanens vedtagelse.

 

En enkelt indsiger foreslår at flytte regnvandsbassinet inden for delområde V uden for lokalplanområdet syd for Tavlundvej. Forvaltningen kan oplyse, at det i så fald vil betyde en yderligere udvidelse af lokalplanområdet, kommuneplanrammerne, tillæg til spildevandsplanen og miljørapport med tilhørende ny offentlighedsperiode, da der ikke må etableres/planlægges for et område uden hensigtsmæssig håndtering af overfladevand. Af samme årsag kan forvaltningen ikke anbefale at imødekomme ændringsforslaget.

 

Naboen mod øst er bekymret for, at overfladevandet ledes til hans mark, da de eksisterende strømningsveje, som er vist i lokalplanens redegørelse, peger mod hans matrikel. Et kortudsnit i lokalplanforslaget viser de eksisterende strømningsveje efter de nuværende forhold. Ved lokalplanens realisering vil overfladevand blive ledt mod syd til regnvandsbassiner via grøfter/regnbede og gennem udformningen af de nord-sydgående boligveje. De fremtidige strømningsveje vil således afspejle boligområdets udformning og holde overfladevandet inden for lokalplanområdet.

 

Ejeren af den eksisterende gårdejendom mod øst ønsker desuden en uddybning af eventuelle konsekvenser ved lokalplanens vedtagelse på grund af boligområdernes nærhed til gårdejendommen i forhold til støj og/eller lugtpåvirkning. Bekymringen er begrundet i både den eksisterende drift af ejendommen og eventuelle udvidelsesmuligheder. Forvaltningen kan oplyse, at den eneste umiddelbare konsekvens for ejendommen er, at den i fremtiden ikke kan få godkendt en ansøgning om større dyrehold. Ejendommen har ikke dyrehold i dag. Ejendommen vil dog kunne have meget begrænset antal udegående dyr, såfremt der overholdes en afstand på minimum 50 meter fra byzonen. Der er ingen øvrige konsekvenser i forhold til støj og/eller lugtpåvirkninger.

 

Enkelte indsigelser indeholder konkrete forslag til ændringer i forhold til bebyggelsens udformning samt hegning/beplantning. Ændringsforslagene inkluderer blandt andet en mulighed for opsætning af fast hegn samt lempelser i forhold til bebyggelsens arkitektoniske udformning.

 

Forvaltningen gør opmærksom på, at der i etableringsfasen kan tages hensyn til plejeniveau gennem valg af udformning og plantesorter m.m., således at en uklippet beplantning ikke nødvendigvis opleves som uplejet. Forvaltningen ligger vægt på, at beplantning i form af levende hegn/hæk er vigtigt for at tilføre et boligområde en øget rekreativ værdi.

Forvaltningen kan ikke anbefale at de foreslåede lempelser til bebyggelsens udformning imødekommes, da det vurderes, at de i lokalplanforslaget indarbejdede bestemmelser er tilpas lempelige til at imødekomme de fleste arkitektoniske bearbejdninger af facader og bebyggelsens udformning, men samtidig tilpas restriktive i forhold til at være i overensstemmelse med Herning Kommunes Arkitekturstrategi, der har fokus på at højne den arkitektoniske værdi og synliggøre stedlige kvaliteter herunder den danske byggeskik.

 

Da der i forbindelse med planforslagene er udarbejdet en miljørapport ledsages den endelige vedtagelse af en sammenfattende redegørelse, se Bilag 2 - Sammenfattende redegørelse.

 

Forvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind til endelig vedtagelse uden ændringer. 

_

 

Efter Byplanudvalgets møde den 19. marts 2018 har ejeren af ejendommen på Kollundvej 60, der er den østlige nabo til lokalplanområdet, oplyst at lokalplanens betydning for hans ejendom og muligheden for dyrehold efter hans opfattelse ændres som følge af lokalplanen. Ifølge husdyrloven må der ikke være staldbygninger til dyr eller afgræsningsarealer inden for en zone på 50 meter fra byzonen. Ejeren har ikke godkendelse til dyrehold i dag, og er senest registreret med dyrehold i år 2000. Når lokalplanområdet overføres til byzone ved den endelige vedtagelse af lokalplanen, vil de eksisterende bygninger ikke kunne anvendes til dyrehold, hvilket er en begrænsning i forhold til ejers nuværende muligheder. Det er dog stadig muligt at opføre nye staldbygninger uden for zonen på 50 meter til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, jf. §7 i Bekendtgørelse nr. 844 om miljøregulering af visse aktiviteter, af 23. juni 2017. Ved et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold forstås et dyrehold, der ikke overskrider bekendtgørelsens størrelsesgrænser. Størrelsesgrænserne for et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er under de oplyste størrelser, som ejer i mail af 21. marts 2018 gør opmærksom på, at han tidligere har haft. Lokalplanens vedtagelse vil således betyde en begrænsning i ejers fremtidige muligheder for dyrehold, men vurderes ikke at begrænse ejer i sine nuværende aktiviteter.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 61.B12.3 for et område til bolig- og rekreative formål syd for Kollundvej i Lind endeligt vedtages uden ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 61.B12.3 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.00-G01-2-18 Sagsbehandler: Tanja Henriksen  

Anlægsbevilling til Nedrivning af Albækvej 33 i Albæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Herning Kommune har modtaget en anmodning fra beboere i Albæk vedrørende en faldefærdig ejendom beliggende på Albækvej 33. Ejendommen har en central placering i forhold til ankomsten til Herning. Ejendommen er et afhandlet dødsbo, og der er derfor ingen ejere til at ansøge om nedrivningstilladelse.

 

Ved en lignende sag i foråret 2017 er der truffet politisk beslutning om kondemnering og nedrivningspåbud. Forvaltningen ønsker derfor endnu en politisk stillingtagen til, hvorvidt Herning Kommune vil træffe beslutning om kondemnering og nedrivningspåbud for ejendommen Albækvej 33 i Albæk. Såfremt det besluttes, at der skal meddeles kondemnering og efterfølgende nedrivningspåbud for ejendommen Albækvej 33, anmodes ligeledes om frigivelse af anlægsbevillinger.

Sagsfremstilling

Ejendommen Albækvej 33 i Albæk er et dødsbo, hvorfor ejeren i Herning Kommunes system står til at være ”Boet efter Jan Oliver Thøgesen”. Skifteretten har afsluttet sagen i 2015, da det ikke var muligt at afsætte ejendommen på grund af panthavere. Ejendommen er registreret som beboelse. Ejendommen vurderes umiddelbart at være i meget ringe stand. Selvom Albæk er et mindre bysamfund i Herning Kommune, ligger ejendommen meget synligt i gadebilledet og i forhold til ankomsten til Herning for alle, der kommer ad Haunstrup Hovedgade mod Snejbjerg.

 

Ejendommen er en torn i øjet på lokalbefolkningen, som har spurgt ind til, hvilke muligheder der er for at få ejendommen fjernet, jf. Bilag 1 - Henvendelse vedrørende ejendommen Albækvej 33.

 

Kortudsnit af Albæk. Ejendommen Albækvej 33 er markeret med en rød prik. På samme vejstrækning ligger Messemotorvejen og derefter Snejbjerg ca. 1,3 km mod øst og Haunstrup ca. 2,7 km mod vest.

 

Foto af ejendommen.

 

Som forvaltningen ser det, er der kun én reel mulighed for den pågældende ejendom inden for byfornyelsesloven:

 

Kondemnering og nedrivningspåbud

Kommunen kan sammen med en kondemnering efter byfornyelseslovens § 76 give påbud om nedrivning efter § 77, stk. 2. I så fald kommer kommunen til at dække nedrivningsudgiften, jf. stk. 5. Kommunen kan gennemføre det som tvangsforanstaltning, hvis ejerne ikke gør noget. Her kræves ikke samtykke, og det er løsningen i mange tilfælde, hvor der er tale om konkurs- eller dødsboer, hvor der ikke kan indgås en fornuftig aftale om køb.

Ulempen er, at grunden forbliver i boets eje, og det kan betyde, at den ikke bliver vedligeholdt. Før der kan dømmes kondemnering i henhold til byfornyelsesloven skal der være et beslutningsgrundlag/dokumentation af bygningsteknisk karakter, hvor følgende skal kunne konkluderes (hvis bygningen er meget ringe kan en kort beskrivelse og billeder være tilstrækkeligt):

- At bygningen er sundhedsfarlig ifm. beboelse eller ophold.

- At bygningen er så nedbrudt, at det ikke er rentabelt at sætte den i stand.

- At den er til gene for naboer og omgivelser.

 

I forbindelse med et nedrivningspåbud skal de omfattede parter (skifteretten, dødsboets bestyrer og evt. panthavere) gøres opmærksomme på muligheden for at få taksationskommissionen til at vurdere, om bygningen har en selvstændig værdi.

 

Herning Kommune har for nuværende ikke nogle aktuelle, uudnyttede statslige rammer til byfornyelse. Herning Kommune er oplyst, at der vil komme en statslig udmelding om rammer ultimo marts 2018.

Herning Kommune kan dog vælge at gå ind i en sag, selv om der ikke er statslige rammer, jf. § 98, stk. 1. I så fald skal kommunen dække alle omkostninger.

 

Da ejendommen ligger i Albæk, som er en by med færre end 3.000 indbyggere, er der mulighed for at benytte den resterende ramme fra Pulje til Landsbyfornyelse 2015, som fik fristforlængelse til den 30. juni 2018 i forbindelse med en lignende sag i Ørnhøj. I så fald vil Herning Kommune kunne få 70% statsrefusion til samtlige nettoudgifter.

 

Til orientering har Herning Kommune i lignende sager oplevet, at den pågældende borgerforening selv har erhvervet en nedslidt ejendom med henblik på at søge puljen til enten nedrivning eller istandsættelse. Dette er tidligere set blandt andet i Vind og Fasterholt. Herning Kommune har dog i 2017 behandlet en lignende kondemneringssag med nedrivningspåbud af en ejendom i Ørnhøj med efterfølgende nedrivning foretaget af Herning Kommune.

Økonomi

Såfremt Byplanudvalget træffer beslutning om kondemnering og nedrivningspåbud af ejendommen Albækvej 33, skal Herning Kommune afholde udgifter i forbindelse med nedrivningen. Det forventes, at nedrivning og miljøscreening af ejendommen vil beløbe sig til omkring 120.000 kr. Udover den anslåede udgift på 120.000 kr. har forvaltningen udgifter til tekniske og juridiske ydelser, samt materialeprøver for miljøfarlige stoffer, kørsel og skimmelprøver, i alt ca. 50.000 kr. I alt en samlet anlægsudgift på 170.000 kr.

 

Da Albækvej 33 i Albæk er et dødsbo, og dermed registreret uden en egentlig ejer, kan Herning Kommune i henhold til byfornyelsesloven ikke behandle en sag om nedrivning af ejendommen sammen med eventuelle øvrige ansøgninger ved fordeling af støtte fra en ansøgningsrunde om Bygningsfornyelse 2018.

 

Muligheden for at opnå statslig refusion (ordinær ramme) kendes ikke på nuværende tidspunkt, og udgifterne vil derfor som udgangspunkt være uden refusion. Dog er der mulighed for at opnå refusion på op til 70% svarende til restbeløbet fra Pulje til Landsbyfornyelse 2015. Med en samlet anlægsudgift på 170.000 kr. vil den tilhørende anlægsindtægt blive på 119.000 kr. svarende til 70 % refusion af den samlede anlægsudgift til afholdelse af udgifter i forbindelse med kondemnering og nedrivning af ejendommen Albækvej 33 i Albæk, herunder konsulentbistand og følgeomkostninger m.m.

 

Udgifterne finansieres på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 015099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder, hvor der er afsat et rådighedsbeløb til udgifter på 800.000 kr. i 2018. Af rådighedsbeløbet på 800.000 kr. er 100.000 kr. allerede disponeret til indeklimasager og vil blive frigivet på et senere tidspunkt.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at ejendommen Albækvej 33 kondemneres med henblik på at give et nedrivningspåbud,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 170.000 kr. i 2018 på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, nyt stednr., Kondemnering og nedrivning af Albækvej 33, Albæk,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 119.000 kr. i 2018 på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, nyt stednr., Kondemnering og nedrivning af Albækvej 33, Albæk. Refusionen medfinansierer anlægsudgiften,

 

at nettoudgiften på 51.000 kr. finansieres af afsat rådighedsbeløb til udgifter på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme, stednr. 015099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i 2018. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-16 Sagsbehandler: Sine Dall  

Forskønnelsespuljen - Forslag til nye projekter og frigivelse af anlægsbevilling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Forvaltningen fremsender forslag til nye projekter til Forskønnelsespuljen.

 

Byplanudvalget bedes drøfte og tage stilling til, hvilke projekter, der skal prioriteres, samt godkende kriterier og proces for gennemførelse af forskønnelsesprojekter for landsbyerne.

 

Sammen med prioriteringen af projekter søges rådighedsbeløb afsat til forskønnelse på henholdsvis 2,036 mio. kr. i 2017 samt 2 mio. kr. i 2018, i alt 4,036 mio. kr. frigivet.

 

Anlægsmidler på 2 mio. kr. afsat i 2016 er prioriteret og frigivet på byrådsmøde d. 30. august 2016, pkt. 207. Forvaltningen har gennemført de prioriterede projekter. Der er enkelte igangværende projekter, som forventes afsluttet i løbet af 2018.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har undersøgt mulige projekter til Forskønnelsespuljen i 2017, 2018, 2019 og 2020. Der er på investeringsoversigten afsat følgende midler på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056:

 

 

Center- og omegnsbyer:

Forvaltningen har udarbejdet bilag med en liste, som viser mulige projekter. Projekterne er udvalgt ud fra udviklingsplanerne for centerbyerne, borgerønsker samt forvaltningens forslag til forskønnelsesprojekter. Dette kan f.eks. være vejrenoveringer og fornyelse i forbindelse med kloakrenovering.

 

Der er foreslået et beløb til de udpegede byer som et samlet beløb for den enkelte by. Beløbene for de enkelte delprojekter er anslået. Det er ikke alle de udpegede projekter, der kan realiseres inden for den afsatte økonomi.Det vil derfor være nødvendigt, at der prioriteres blandt de foreslåede projekter. Efter den politiske behandling og prioritering udvikles projekter og skitseforslag i samarbejde med centerbyerne og omegnsbyerne.

 

Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes projekter i følgende byer, jf bilaget:

 

 

Forvaltningen anbefaler, at der er 0,5 mio. kr. af 2019 midlerne som ikke prioriteres i nærværende sag. Det anbefales, at beløbet prioriteres i en senere sag i forbindelse med frigivelse af projektmidlerne for 2019.

 

Kibæk:

Pr. 1. januar 2018 er der sket en ændring af byfornyelsesloven, der blandt andet medfører en administrativ lettelse for kommunerne i behandlingen af byfornyelsessager, men højst sandsynligt også betyder, at kommunerne fremover får færre statslige midler til rådighed til byfornyelsesaktiviteter. Forvaltningen afventer pt. udmeldingen af den statslige ramme til byfornyelse (forventet udmelding i marts 2018). På den baggrund vil forvaltningen vurdere, om der skal ske en revision af kommunens byfornyelsesstrategi med prioritering af byfornyelsesmidlerne. I den forbindelse vil forvaltningen også vurdere i hvilket omfang byfornyelsesaktiviteter og forskønnelsesprojekter fremadrettet kan supplere hinanden.

 

Snejbjerg: 

Det blev på Byplanudvalgets møde den 4. december 2017 (punkt nr. 195) afsat midler til forskønnelse af Snejbjerg Hovedgade. Snejbjerg Hovedgade er med i nærværende sag, da de 140.000 kr. fra 2017 ikke er frigivet.

 

De udvalgte projekter forventes at kunne udføres over de næste 1-2 år, og Byplanudvalget vil løbende blive orienteret om status på projekterne. De endelige skitseprojekter vil ligeledes løbende blive præsenteret for udvalget til endelig godkendelse.

 

Byfornyelse

Forskønnelsesmidlerne kan eventuelt kombineres med de afsatte midler til byfornyelse. Da byfornyelse ofte er en længervarende proces med omfattende borgeinddragelse, foreslåes det, at områdefornyelse i de byer som er udpeget i byfornyelsesstrategien, kan få andel i forskønnelsesmidlerne for at sætte gang i den mere langsigtede byfornyelsesproces, gennem konkrete forskønnelsesprojekter, f.eks. i Haderup og Sunds.

 

Kunstnerisk udsmykning:

Forvaltningen foreslår, at der i det videre arbejde med skitsering på projekter sættes fokus på en kunstnerisk udsmykning i form af mindre kunstprojekter på f.eks. ældre transformatorstationer el.lign. Der står en ældre, muret transformatorstation ved Brogade i Kibæk og et ældre, muret tårn tæt ved Dagmar Bio i Sdr. Felding. Disse kunne omdannes/udsmykkes i facaden, så de bliver en del af byens rum og skabe et særligt sted i byen. Inspirationen er hentet fra kunstnere, der giver denne form for bygninger ansigter og laver den til kunst i det offentlige rum. Midlerne til projekterne skal kunne indeholdes i de midler, der gives til den enkelte by.

 

      
Kibæk                                                Eksempel                 Eksempel

 

Landsbyerne:

Ved budgetforliget for 2018 er Forskønnelsespuljens område ændret til også at indeholde landsbyer. Forvaltningen anbefaler, at der på kommende landsbykontaktudvalgsmøde igangsættes en proces med landsbyerne. Mange landsbyer har en udviklingsplan, men flere planer er fra 2008 -2010, og måske derfor realiserede, forældede eller der er nye ideer og ønsker. Det anbefales derfor, at landsbyerne selv vurderer udviklingsplanerne med henblik på, om projekterne stadig er relevante, eller der er nye ideer til projekter i deres by. De landsbyer der ikke har en udviklingsplan kan på samme måde se på om der er mulige forskønnelsesprojekter i deres by. 

 

Forvaltningen anbefaler, at der opstilles følgende kriterier for forskønnelsesprojekter i landsbyerne:

 

  • Nye opholds- og mødesteder i byens rum.
  • Forskønnelse af ankomsten til byen.
  • Forbedring af centrale byrum med aktiviteter og ophold.
  • Kunst og udsmykning, f.eks. gavlmalerier, udsmykning af bygninger, skulpturer mm.
  • Belysning på særlige steder. Er der et torv, centrum der ønskes særlig belysning, så byrummet skiller sig ud. 
  • Nedrivning.  

 

Landsbyerne skal sammen med ansøgning redegøre for det lokale medejerskab samt medfinansering.

Erhvervsstyrelsen har nedsat et udvalg som skal se på levedygtige landsbyer og det forventes at de vil komme med en vejledning i 2018 omkring "Hvad skal der til for at landsbyer kan være levedygtige".

 

Ørnhøj:

Forvaltningen anbefaler, at der afsættes 0,35 mio. kr. til forskønnelse i Ørnhøj. Herning Vand skal i gang med en omfattende kloakrenovering i en stor del af byen. Forvaltningen anbefaler, at der i samarbejde med borgerne udarbejdes forskønnelsesprojekter i byens centrale rum og koordineres med Herning Vands projekt.

 

Haderup: 

Forvaltningen anbefaler, at der afsættes 0,35 mio. kr til forskønnelse i Haderup. Haderup er i en tidligere sag udpeget som en by for områdefornyelse i forbindelse med, at de får en ny omfartsvej omkring byen. I investeringsoversigten er der afsat mio. kr. i 2022 til områdefornyelse, indledende proces med borgerindragelse og planer kan laves inden 2022. De 0,35 mio. kr. fra forskønnelsespuljen skal bruges til projekter før områdefornyelsen.

 

Ørnhøj og Haderup foreslås derfor ikke at kunne ansøge om midler fra puljen til landsbyer på 1 mio. kr. som er afsat i nærværende sag, da byerne forlods tildeles midler.

 

Sagen sendes til orientering i Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomi

Da der er tale om overslag, kan der forekomme ændringer og justeringer på den endelige pris for udførelsen af projekterne. Projekterne søges derfor samlet realiseret inden for den samlede anlægsramme på 2,036 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i 2018, i alt 4,036 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223056. Rådighedsbeløbet på 2,036 mio. kr. afsat i 2017 overføres til 2018 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018.

De foreslåede midler i 2019 og 2020 frigives i en senere sag.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 4,036 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik (BYP) sted nr. 223056 Forskønnelse i center-, omegns- og landsbyer,

 

at anlægsudgiften finansieres af afsatte rådighedsbeløb på henholdsvis 2,036 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i 2018 på samme stednr. Rådighedsbeløb på 2,036 mio. kr. i 2017 overføres til 2018 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 19.03.00-Ø40-1-18 Sagsbehandler: Michelle Marie Østergaard Johnsen  

Frigivelse af anlægsmidler til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

  X

 

 

  X

   X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kurt Lauritsen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts museum (CHPEA)

 

Sagsfremstilling

Flere områder på museet er nu så nedslidte, at de ikke længere kan repareres med midlertidige løsninger, da de ikke længere fungerer efter hensigten.

Følgende områder på museet har brug for udskiftning, grundig reparation eller opdatering:

 

Udskiftning af indgangsparti m. automatiske døre:

Museets indgangsparti med automatiske glasdøre er skabt sammen med museet i 1976. Der er behov for udskiftning pga. vedvarende nedbrud i automatikken. Derudover lukker dørene ikke længere helt til. Samtidig udskiftes gulvtæppet i indgangspartiet, da det gamle er nedslidt. Ydermere skal betongulvet ved indgangspartiet males på ny med grov struktur pga. risiko for at falde.

 

Kassesystem-indkøb:

Museets kasseapparat fra 1976 skal udskiftes. Herning Kommune har besluttet, at de kommunale institutioner skal anvende samme udbyder, og valget er faldet på "Ajour". Herning Kommunes IT-afdeling medfinansierer med samme andel som det ansøgte beløb.

 

Udbedring af vandskade:

I 2017 var der oversvømmelse på museet grundet en defekt pumpebrønd. Skaden er anerkendt af forsikringsselskabet som en forsikringsskade. Det ansøgte beløb dækker over den gældende selvrisiko.

 

Udskiftning af lamper i museets ældste magasin:

Lysstofrørene i museets ældste magasin er så nedslidte, at de nu ikke længere kan udskiftes. I trappeopgangen til selve magasinet er der heller ikke lys længere, da lampen i opgangen er placeret i 5 meters højde over en trappeskakt, hvilket har gjort udskiftning af pærer til en bekostelig affære, da museet ikke selv kan foretage udskiftningen fra gang til gang. Der skal derfor etableres nye LED-lamper i magasinet samt laves lampe i passende højde i trappeopgangen.

 

Udskiftning af ruder i ovenlys:

Allerede i 2015 blev to af ruderne i museets nye ovenlyssal ødelagt. Den første rude blev ødelagt ved hærværk, og den anden har der været tvivl om. Der er tale om en forsikringssag, men da Herning Kommune er selvforsikrede på glas, er der ikke mulighed for dækning.

 

Facade med udvendige kakler:

Museets signatur består af den kakelbeklædte bygning fra 1976 samt prismen fra 1993. For fortsat at bevare museets kendetegn, er museet nødsaget til hvert 5. år at lave eftersyn på kaklernes stand og udbedre skader, revner eller afskalninger. Det er nu mere end fem år siden sidst, og eftersynet skal derfor foretages inden udgangen af sommer 2018.

Økonomi

Der er indhentet tilbud på følgende:

 

 

Der er på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052 hvert år afsat et beløb til renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på CHPEA.

Rådighedsbeløbet for 2018 er på 190.000 kr. Inklusiv en overførsel på uforbrugte midler fra 2017 på 191.000 er rådighedsbeløbet i 2018 i alt på 381.000 kr.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 320.000 kr. til ovenstående renovations- og vedligholdelsesopgaver på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052,
at anlægsudgiften på i alt 319.844 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 15, Kultur, stednr. 360052. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-9-16 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af svømmehal ved Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Jf. budgetforlig for 2017-2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 5,497 mio. kr. til renovering af Vildbjerg Svømmehals vandbehandlingsanlæg og bassin. Vildbjerg Sports- og Kulturcenter har i samarbejde med rådgiver udarbejdet renoveringsplan og sendt opgaven i udbud.

Det anmodes om, at 5,1 mio. kr. frigives til projektet.

Sagsfremstilling

Vildbjerg Svømmehal er en del af Vildbjerg Sports- og Kulturcenter og har et årligt besøgstal på ca. 13.000 entrébetalende gæster. Herudover benyttes svømmebadet til skolesvømning, SFO'er, institutioner til borgere med handicap og øvrige besøgende. Desuden udlejes svømmebadet til Midtvest Osteopati & Fysioterapi til genoptræning og hold-træning.

 

Svømmehallen består af et 25 m. bassin, et varmtvandsbassin samt en spa.

 

I forhold til de nye lovkrav til omsætningstid og vandkvalitet i svømmebassiner kan man ikke med den nuværende udformning og vandbehandling overholde omsætningstiden. For at svømmebassinet kan leve op til de nye krav skal bassinet have flere indløbsdyser og et nyt vandbehandlingsanlæg. Renoveringen omfatter således både bassin og teknikrum.

  

Teknik og Miljø har besigtiget forholdende flere gange og vurderet, at renoveringen er nødvendig. Sammen med MidtConsult, Jysk Svømmebadsteknik og Vildbjerg Sports- og Kulturcenter har man gennemgået og udarbejdet oplæg til renoveringstiltag med henblik på at opfylde fremtidige lovkrav:

  

Renoveringen omfatter desuden nedbrydning og bortskaffelse af materialer, klargøring af bassinbund, støbning af ny bund samt flisearbejde, hvilket er nødvendigt i forhold til ændring af indløb og udløb i bassinet.

Projektet forventes igangsat umiddelbart efter Byrådets godkendelse med genåbning af svømmehallen 1. juli 2018.

Økonomi

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter er momsregistreret på projektet, og Centrets eget personale udfører en del af nedbrydningsarbejdet, hvilket nedbringer udgifterne som bliver mindre end det afsatte rådighedsbeløb.

Den samlede udgiftssum jf. tilbud og overslag samt afsat beløb til uforudsete udgifter beløber sig til i alt 5,1 mio. kr. som søges frigivet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 5,1 mio. til Serviceområde 11, Idræt og Fritid, nyt stednr. i 2018,
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 5,497 mio. kr. på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 318099 08 i 2018.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 09.02.15-A00-1-18 Sagsbehandler: Ole Damgaard  

Frigivelse af anlægsbevilling til opkøb af Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø, Pia Colstrup

Sagsresume

Miljøstyrelsen har afsat midler i en særlig pulje til dambrug med henblik på opkøb af retten til indvinding af vand i forbindelse med ophør af dambrugsdrift. Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum Dambrug, Silstrup Dambrug og Vesterkrog Dambrug har med kommunens mellemkomst ansøgt midler fra denne pulje. Med opkøbene opnås der en reduktion af udledningerne af kvælstof til Ringkøbing Fjord, der vurderes at have et indsatsbehov.

 

Der sker yderligere en reduktion af udledningerne af fosfor og organisk stof til henholdsvis Ringkøbing Fjord og Skjern Å systemet.

 

Med opkøbene af Silstrup Dambrug og Vesterkrog Dambrug opnås samtidig en mulighed for at skabe fri passage for fisk og fauna ved Skjern Å Nørrekanal i Rind Å og Skjern Å.

 

Miljøstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til det ansøgte. Tilskuddet udgør købesummen på i alt 8.268.750 kr. samt 4 gange tinglysningsafgift på 1.660 kr. i alt 8,275 mio. kr. Kommunen varetager håndteringen af ansøgningen og er ansvarlig for de tildelte midler, samt at sørge for at der sker korrekt tinglysning.

 

Forvaltningen anbefaler, at opkøb af Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum Dambrug, Silstrup Dambrug og Vesterkrog Dambrugs ret til vandindvinding tages til orientering samt, at der meddeles en anlægsbevilling på 8,275 mio. kr. samt tilhørende rådighedsbeløb i 2018 på Serviceområde 04 Grønne Områder, vandløb, nyt stednr. til gennemførelse af opkøbet.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har på baggrund af en henvendelse fra de 4 dambrug søgt Miljøstyrelsen om tilskud til opkøb af retten til indvinding af vand i forbindelse med ophør af drift af: Ronnum Dambrug ved Ronnum Bæk, Vesterkrog Dambrug ved Skjern Å Nørrekanal, Sdr. Karstoft Fiskeri ved Karstoft Å og Silstrup Dambrug ved Skjern Å Nørrekanal.

 

Miljøstyrelsen meddelte henholdsvis den 20. december 2016 og den 13. november 2017 Herning Kommune tilsagn om tilskud til det ansøgte. Tilskuddet udgør købssummen som er: 2.433.750 kr. for Ronnum Dambrug, 1.260.000 kr. for Vesterkrog Dambrug, 2.175.000 kr. for Sdr. Karstoft Fiskeri og 2.400.000 kr. for Silstrup Dambrug samt tinglysningsafgifter på 4 x 1.660 kr. i alt 8,275 mio. kr.

 

Tilskuddet kan udbetales til Herning Kommune, når der foreligger en tinglyst købsaftale mellem Herning Kommune og ejeren af dambrugene, og når købesummen er dokumenteret udbetalt til dambrugsejeren. Købesummen og tinglysningsafgifterne svarer til tilskudsbeløbet.

 

Udbetalingen skal ske senest den 15. december 2018 (Ronnum), og 1. december 2019 (Vesterkrog, Silstrup og Sdr. Karstoft).

 

Det forventes, at aftalerne kan underskrives og tinglyses senest den 1. maj 2018.

 

I vandområdeplanerne 2015-2021 er der for Ringkøbing Fjord beskrevet et samlet indsatsbehov på 1.423,8 ton kvælstof pr. år. Herning Kommune sikrer sig med købet af vandindvindingsretten, at udledningerne til Ringkøbing Fjord reduceres med samlet 27 ton kvælstof pr. år. Samtidig reduceres udledningerne af fosfor med 1,7 ton/år og af organisk stof (BI5) med 29 ton/år til gavn for nedstrømsliggende vandområder i Skjern Å systemet.

 

Yderligere giver opkøbet af Vesterkrog og Silstrup Dambrug mulighed for at sikre fri passage for fisk og fauna ved Skjern Å Nørrekanal i Rind Å og Skjern Å til gavn for bl.a. laksen.

Økonomi

Herning Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om tilskud til opkøb af retten til indvinding af vand fra Skjern Å Nørrekanal, Karstoft Å og Ronnum Bæk. Tilskuddet er for de 4 dambrug i alt på 8,275 mio. kr. Tilskuddet består af midler fra en særlig opkøbsordning, som Miljøstyrelsen indførte med henblik på at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (forsfor og kvælstof) til søer og kystvande samt fjernelse af fysiske spærringer i vandløbene. Der skal ikke afregnes moms af tilskuddet, da der er tale om offentlige midler.

 

Miljøstyrelsen har godkendt de fastsatte kriterier for tilskud, herunder indsatsbehovet for at nedbringe kvælstoftilledningen til Ringkøbing Fjord.

 

Herning Kommune kan søge om udbetaling af tilskuddet ved Miljøstyrelsen, når en aftale vedrørende afståelse af retten til indvinding af vand i forbindelse med frivillig aftale om ophør, er indgået og tinglyst, samt når købesummen er udbetalt.

 

Forvaltningen anmoder om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne Områder, vandløb, nyt stednr. til udgifter til opkøb af de 4 dambrugs vandindvindingsret og tinglysningsafgift på i alt 8,275 mio. kr. i 2018. Udgifterne finansieres af det modtagne tilskud.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at opkøb af de 4 dambrugs ret til indvinding af vand i forbindelse med frivillig aftale om ophør af drift tages til orientering,

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 8,275 mio. kr. i 2018 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til tilskud til opkøb af retten til indvinding af vand i forbindelse med frivillig aftale om ophør af driften,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 8,275 mio. kr. i 2018 til gennemførelse af opkøbet på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. Udgiften finansieres af det modtagne tilskud.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.00-P19-2-17 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Frigivelse af anlægsbevilling til byggemodning i 2018

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 13,872 mio. kr. til byggemodningsprojekter i 2018 på Serviceområde 01 Byggemodning.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

Der er i budget 2018 afsat et samlet rådighedsbeløb på 75,114 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning. Der blev på Byrådets møde den 19. december 2017, pkt. 310, frigivet på 34,316 mio. kr. heraf til byggemodning i 2018 og på Byrådets møde den 23. januar 2018, pkt. 12, blev der frigivet 2,134 mio. kr. til arealerhvervelser, finansieret af budget 2018. Desuden anmodes der om frigivelse af 0,75 mio. kr. til Teglparken i Herning på Byrådets møde den 6. marts 2018.

 

Der anmodes om frigivelse af 13,872 mio. kr., som dels afsættes til nye byggemodningsområder og dels til større færdiggørelsesarbejder i specifikke udstykninger. Færdiggørelser omfatter bl.a. kantsten og asfalt, belysning, legeplads samt beplantning. Samtidig søges om tillæg til anlægsbevillingen, således at denne er i overensstemmelse med frigivne rådighedsbeløb.

 

Restrådighedsbeløbet på 24,042 mio. kr. i 2018 anvendes til arealerhvervelse i nyt boligområde i Lind samt til ejendomsskatter, drift og mindre færdiggørelsesarbejder på en række byggemodningsområder i 2018. Beløbene anmodes frigivet senere på året.

 

Arbejderne, som planlægges udført i de enkelte byggemodningsområder, er beskrevet i tabel 1. 

 

 

Tabel 1. Beskrivelse af byggemodningsområderne

 

 

I tabel 2 ses en oversigt over anlægsprojekter og rådighedsbeløb til frigivelse samt bevillingsændringer. Forventet forbrug i 2018 er inkl. overførsler fra 2017, som overføres i den samlede overførselssag fra 2017 til 2018.

 

Tabel 2. Byggemodning 2018 - økonomi

 

 

Forventede anlægsudgifter udgør i alt 17,099 mio. kr., som finansieres af rådighedsbeløb på 13,872 mio. kr. i 2018 samt overførsler fra 2017 til 2018 på i alt 3,227 mio. kr., som overføres til 2018 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018.

 

Indtægtsbudget på byggemodningsområdet

På byggemodningsområdet skal indtægter og udgifter til byggemodning ses i sammenhæng, idet indtægter og udgifter for byggemodningsområdet over tid skal balancere.

Indtægtssiden på Serviceområde 01 Byggemodning er budgetlagt til i alt -75,520 mio. kr. i 2018. Hertil kommer forventede overførsler af merindtægter fra 2017 på i alt 12,676 mio. kr. Tilsvarende er der en overførsel af mindreforbrug på udgiftssiden på 43,671 mio. kr. fra 2017.

 

Byggemodningsprojekter, som afventer igangsættelse

Mindreforbruget på udgiftssiden i 2017 skyldes bl.a., at flere projekter afventer igangsættelse. Byrådet traf på møder den 6. marts 2012, pkt. 86, den 16. april 2013, pkt. 143, den 6. maj 2014, pkt. 177 samt den 26. august 2014, pkt. 262, blandt andet henset til overførsel af mindreindtægter fra tidligere år, beslutning om, at byggemodningsprojekter for i alt 12,020 mio. kr. afventer igangsættelse. Projekterne var fordelt på Mørupvej med 6,020 mio. kr. samt færdiggørelser for 6 mio. kr. Etape 1 af Mørupvejs forlængelse udføres i 2018 og udgifterne hertil blev frigivet på Byrådets møde den 19. december 2017, pkt. 310.

 

Herudover er der i alt afsat 4,8 mio. kr. til betingede byggemodninger, som skal igangsættes ved grundsalg. Dette omfatter boligområderne Poppelbakken i Tjørring, Rind Å Engen i Arnborg samt erhvervsområdet ved Pugdalvej i Vildbjerg. Der blev i januar 2018 solgt 4 grunde på Poppelbakken, og byggemodning udføres i foråret 2018.

 

Desuden var der i 2017 samlet afsat ca. 10 mio. kr. til byggemodning i flere områder herunder bl.a. Sunds og Aulum. Projekterne er udsat til 2018 bl.a. pga. vejrforholdene i efteråret 2017, afklaring af tekniske forhold, høj byggeaktivitet mv. Sidst er der igangværende ekspropriationssager, hvor der var afsat 4,1 mio. kr. i 2017, hvilket forventes udbetalt i 2018.

 

Rådighedsbeløbene overføres til 2018 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018.   

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der afsættes rådighedsbeløb på i alt 13,872 mio. kr. i 2018 på Serviceområde 01 Byggemodning (Teknik- og Miljøudvalget). Rådighedsbeløbene fordeles på stednumre, jf. tabel 2,

 

at de afsatte rådighedsbeløb på i alt 13,872 mio. kr. i 2018 finansieres af rådighedsbeløb på Serviceområde 01 Byggemodning (Teknik- og Miljøudvalget) i 2018, fordelt på stednumre jf. tabel 2,

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på i alt 0,509 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning (Teknik- og Miljøudvalget), fordelt på stednumre jf. tabel 2,

 

at mer- og mindreforbrug netto i 2017 på i alt 3,227 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning overføres til 2018 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2017 til 2018. Beløbet fordeles på stednumre jf. tabel 2.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 06.00.00-P16-1-18 Sagsbehandler: Sisse Redeker  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 18 til spildevandsplanen vedr. reservation til ledninger mellem Herningværket og Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

 Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

Sagsresume

Tillæg 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015 - 2025 udarbejdes på baggrund af ønske fra Herning Vand A/S om etablering af en ny afskærende trykledning fra Herningværket til spildevandssystemet ved Lind.

 

Forvaltningen anbefaler, at tillæg 18 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 - 2025 foreløbig vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Baggrund for tillægget

Herningværket, som er ejet af DONG nu ØRSTED, ønsker at etablere et røggaskølingsanlæg for at kunne genindvinde energien fra røggassen i forbindelse med produktionen af varme. Herved øges værkets totale virkningsgrad fra 88 % til 103 %. Røggaskølingen vil resultere i en stor mængde kondensat på ca. 180.000 m3/år. Kondensat anses generelt som værende spildevand. ØRSTED ønsker at rense kondensatet til et niveau, så det kan sidestilles med overfladevand og derefter udlede det til den nærliggende recipient, Knudmose Nordre afvandingsgrøft.

 

I forbindelse med etablering af røggaskondenseringsanlæg på Herningværket er det endnu uklart, hvordan værket skal komme af med deres spildevand (røggaskondensat). Værket har søgt om en udledningstilladelse til Knudmose Nordre Afvandingsgrøft. Tilladelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen. Dette giver udfordringer i hht. kvælstof og kviksølv og kræver bl.a. en dispensation fra Miljøministeren, da der ikke må ledes øgede mængder kvælstof ud i Nissum Fjord (slutrecipient) i henhold til vandplanerne. Samtidigt har værket søgt om en tilslutningstilladelse til Herning Vands spildevandssystem, som kun ønskes permanent, hvis der ikke kan meddeles en udledningstilladelse. En tilslutningstilladelse skal meddeles af Herning Kommune.

 

Værket forventer at påbegynde afledning af spildevand til 1. april 2019.  

 

Tilslutning indebærer bl.a., at Herning Vand A/S skal etablere en ca. 2 km lang spildevandsledning til ca. 5 mio. kr., da den nuværende ledning ikke har kapacitet til at modtage den nye mængde spildevand. Denne ledning vil i værste fald kun skulle bruges midlertidigt indtil udledningstilladelsen er meddelt. Ledningen skal ikke benyttes af andre end Herningværket. Hvis værket ikke benytter ledningen, skal der ikke betales spildevandsafledningsbidrag til Herning Vand.

  

Tillæggets indhold

Herningværket ligger i spildevandsplanens opland Y01, som er udlagt til separat kloak. Da Herning Vand A/S’ spildevandsledning ved Herningværket er for lille til at modtage den nye mængde af spildevand, og da det ikke er muligt at udvide de eksisterende ledninger i områder, ønsker Herning Vand A/S at etablere en ny afskærende trykledning fra Herningværket og frem til spildevandssystemet ved Lind. Spildevandet ledes herfra til Herning Renseanlæg. Herning Kommune har vurderet, at røggaskondensatet kan håndteres på renseanlægget og Herning Renseanlæg er indforstået med at modtage det. Mængden og sammensætningen kan indeholdes i den nuværende udledningstilladelse for Herning Renseanlæg.

 

Den lyserøde stiplede streg er ledningstracéet for den afskærende ledning fra Herningværket til spildevandssystemet i Lind.

 

Spildevandsplanen er det retslige grundlag for spildevandsprojekter. Forud for udførelsen af ovenstående projekt skal der foreligge en godkendt spildevandsplan, der angiver placeringen af anlægget. Med dette tillæg optages den nye, afskærende trykledning i Herning Kommunes spildevandsplan. Efter vedtagelse af tillægget kan Herning Vand A/S anmode Herning Kommune om at påbegynde en sag vedr. ekspropriation af areal til ledning.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at tillæg 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2015 - 2025 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-P19-4-16 Sagsbehandler: Jens Bech Vestergård  

Rehabilitetscentret - godkendelse af skema A og skema B samt frigivelse af anlægsbeviling

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 X

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Anna Stokholm - Jan Märcher

Sagsresume

Herning Byråd har i forbindelse med budget 2018 - 2021 afsat midler til udvidelse af Rehabiliteringcentret på Brændgårdsvej.

Rehabilitetscentret indeholder i dag 30 pladser og udbygges med 10 pladser.

Et ophold på Rehabilitetcentet er typisk af en varighed på 2-3 uger, hvor borgerne visiteres igennem Herning Kommunes Visitationsenhed. Opholdet har til formål at finde frem til et egnet botilbud, hvis borgeren ikke vurderes egnet til at bo i eget hjem. Ligeledes tilbydes de visiterede borgerne mulighed for et rehabiliterende ophold med mulighed for pleje og træning.  

 

Arbejdsgruppen for udvidelse af Rehabiliteringen har udarbejdet et programoplæg og været involveret i arbejdet omkring udbuddet af anlægsopgaven.

 

Byggeopgaven har været i udbud, og der har været afholdt licitation.

 

På baggrund af nævnte har Administrationen udarbejdet forslag til skema A og Skema B til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter en tilbygning på 714 m² til den eksisterende bygning på Brændgårdsvej. Den nye tilbygningen indeholder 10 boliger med tilhørende fælles-, trænings- og servicearealer.

 

En af de 10 boliger er indrettet som en særlig bariatribolig til svært overvægtige borgere med mere plads i boligen og på badeværelset.

 

Byggeriet i den eksisterende del omfatter mindre ombygning i lokaler som depot, køkken og kontor. Udearealer er udfordret af mangel på p-pladser, og der udføres derfor ekstra p-pladser.

 

Byggeprojektet har været udbudt i fagentreprise. Tildelingskriteriet har været ”Laveste pris”. Administrationen har vurderet, at anlægsprojektets størrelse er vurderet egnet til denne udbudsform. Udbudsformen har været interessant for mindre og mellem store håndværksvirksomheder i området. Mange håndværkere er dog sprunget fra i perioden omkring indhentning af priser, da der på nuværende tidspunkt er en høj aktivitet på bygge- og anlægsområdet. 

Licitationen blev afholdt 26. februar 2018 og de billigste entreprenører er fundet.

 

Satsen for grundkapitalindskud er fra Ministeriet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 10% i 2018. I 2019 stiger satsen for grundkapital indskud til 14%.

  

Tidsplan: 

Hovedtidsplan

 

Politisk behandling af projekt i Social- og Sundhedsudvalget

den 20. marts 2018

Politisk behandling af projekt i Økonomi- og Erhvervsudvalget

den 9. april 2018

Politisk behandling af projekt i Byrådet

den 17. april 2018

 

 

 

Økonomi

Skema A og B:

På baggrund af Administrationens vurdering og de indkomne priser på byggeriet, er der udarbejdet et skema A samt et tilhørende skema B for byggeriet.

 

 

 

Investeringsoversigt Budget 2018/2019:

 

 

Det skal bemærkes, at tallene for boligdelen i skema A og B er inkl. moms.

Det medfører følgende ændringer i rådighedsbeløb:

 

 

 

Konklusion på skemaerne:

For boligdelen er der en mindreudgift på 0,043 mio. kr. og på servicedelen en merudgift på 0,234 mio. kr.

I alt en merudgift for Herning Kommune på 0,191 mio. kr.

Boligdelen bliver 1,628 mio. kr. højere end beløbet medtaget i investeringsoversigten. Finansieringsdelen forhøjes dog med yderliger lån på 1,432 mio. kr. og beboerindskud med 0,239 mio. kr. Servicearealer bliver netto 0,234 mio. kr. højere end beløbet medtaget i investeringsoversigten.

 

Husleje:

Huslejeniveauet er beregnet til ca. 998 kr. pr. m² årligt, svarende til en månedlig husleje på 5.905 kr. pr. bolig. Hertil kommer forbrugsafgifter svarende til ca. 182 kr. pr. m² årligt eller 1.077 kr. pr. måned pr. bolig. Niveauet for huslejen svarer til de øvrige boliger på området.

 

Afledt drift:

Udgifter til afledt drift finansieres inden for rammen på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Tilkøb:

Velfærdsteknologi indarbejdes i byggeriet med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. Fuglsangsøcentret. Logistik og transport af affald m.m. ønskes undersøgt og afprøvet. Administrationen foreslår at der afsættes 0,500 mio. kr., som er indarbejdet i skema A og B. 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at skema A og skema B for: Tilbygning Rehabiliteringscentret godkendes. Herunder at den samlede anskaffelsesskum for boligdelen udgør 11,974 mio. kr. inkl. moms og for servicedelen 5,005 mio. kr. inkl. moms,
at den årlige husleje for boligerne på 998 kr. pr. m² (ekskl. forbrugsafgifter) godkendes som grundlag for huslejefastsættelsen, indtil det endelige regnskab foreligger,
at ændringer i rådighedsbeløb godkendes med, at boligdelen forhøjes med 1,628 mio. kr., servicedelen forhøjes med 0,234 mio. kr. Finansieringen via låneoptagelse forhøjes med 1,432 mio. kr. og beboerindskud med 0,239 mio. kr.,
at der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 00.25.19 Ældreboliger, stednr. 019.099.02.02 Rehabiliteringscentret Brændgårdvej - boligdel med i alt 11,974 mio. kr. fordelt med 5,987 mio. kr. i 2018 og med 5,987 mio. kr. i 2019,
at der meddeles frigivelse af anlægsbevilling til serviceområde 18 Sundhed og Ældre, konto 00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri, stednr. 018.099.02.02 Rehabiliteringscentret Brændgårdvej - servicedel med i alt 3,608 mio. kr. fordelt med 2,004 mio. kr. i 2018 og med 1,604 mio. kr. i 2019. Heri er indeholdt servicearealtilskuddet med en indtægt på 0,400 mio. kr.,
at omkostninger i byggeperioden finansieres via optagelse af byggekredit.  

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 29.12.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Bo Ulrich Bertelsen  

Indtægtsbevilling til tilskud til projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 X

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Falk Lauritsen, Signe Eggers-Weber, Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

Herning Kommune har fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om tilskud over 4 år på 4,6 mio. kr. til Projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier". Projektet understøtter strategien om Herningmodellen. Indtægts- og udgiftsbevilling søges godkendt.

 

Byrådet har med vedtagelse af budget 2018 afsat 300.000 kr. til et løft af sundhedsplejen. Bevillingen gør det muligt for Center for Børn og Forebyggelse at deltage i udviklingssamarbejdet omkring "Minding the Baby".

 

Børne- og Familieudvalget orienteres om deltagelse i de to projekter og generelt om den styrkede indsats på spæd- og småbørnsområdet i forhold til udsatte og sårbare familier.

 

Sagen sendes til orientering i Forebyggelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Generelt

Den 17. august 2016 blev Børne- og Familieudvalget orienteret om det fremtidige arbejde med familier med ufødte og nyfødte børn under 1 år i udsatte positioner eller risiko for at komme det. Den fremlagte strategi for arbejdet byggede på mindsettet i Herningmodellen.

 

Center for Børn og Forebyggelse er nu i gang med implementering af strategien. Strategien bygger på tidlig opsporing, som sker systematisk gennem Gravidteam (en del af Sundhedsaftalen), ADBB-screening ved sundhedsplejebesøg i alle familier og tæt tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker og socialrådgivere.

 

Forebyggelse og tidlig indsats styrkes nu gennem projekterne ”Minding the Baby” og ”En god start – tæt på” (se nedenfor). De to projekter indfører nye metoder og systematikker hos sundhedsplejerskerne, socialrådgivere, familiebehandlere m.fl. Formålet er at sikre en tidlig og dermed mindre indgribende indsats for familierne.

 

"Minding the Baby"

Byrådet har med vedtagelse af budget 2018 afsat 300.000 kr. til et løft af sundhedsplejen. Denne bevillig gør det muligt for Center for Børn og Forebyggelse at indgå i udviklingsprojektet "Minding the Baby". "Minding the Baby" går ud på at styrke den tidlige indsats. Projektdeltagerne er 8 kommuner (heriblandt Herning), Yale University (England), Den A.P.  Møllerske Støttefond, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Metodecentret. Projektet er 6-årigt (2018-2023).

 

"Minding the Baby" er en forskningsbaseret, tværfaglig og hjemmebaseret indsats udviklet af Yale University. Indsatsen har fokus på at styrke helbred og tidlige relationer mellem sårbare forældre og deres børn. Metoden har i et lodtrækningsforsøg i USA vist positive effekter. Et "Minding the Baby"-team består af en sundhedsplejerske og en familieterapeut. Indsatsen starter under graviditeten og varer, til barnet fylder 2 år.

 

Målene for den danske afprøvning af "Minding the Baby" er, at:

  • Forebygge fødselsproblemer, såsom for tidlig fødsel.
  • Øge forældrenes refleksive funktion, så relationerne mellem forældre og barn styrkes og barnet udvikler en tryg tilknytning.
  • Forebygge ulighed i sundhed ved at forbedre forældres og børns sundhed, fx i form af færre indlæggelser og mindre medicinforbrug.
  • Flere børn bliver vaccinerede i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram.
  • Forebygge nye graviditeter, da det ofte er en udfordring for forældrene i "Minding the Baby's" målgruppe, at de får flere børn kort efter hinanden, hvilket gør det vanskeligt for dem at finde den nødvendige ro og sikkerhed i forældrerollen.
  • Styrke forældres mestring af deres eget liv, så de bliver bedre i stand til at skabe en hverdag præget af struktur og forudsigelighed.
  • Forebygge mere indgribende indsatser, primært anbringelser uden for hjemmet.
  • På længere sigt forventer kommunerne, at indsatsen kan bidrage til at flere børn kan blive hjemme og vokse op med deres forældre, at børnene opnår en forbedret evne til selvregulering og at forældrene i højere grad kommer i uddannelse og beskæftigelse.

 

Herning er ved lodtrækning valgt til at være med i 2. runde af projektets udrulning. Hernings "Minding the Baby"-teams starter derfor op i sidste halvdel af 2019. I mellemtiden tilbydes familier i målgruppen et tilsvarende tilbud.

 

"En god start - tæt på"

De overordnet formål med projekt "En god start - tæt på" er:

  • Mere systematisk opsporing samt tidlig indsats og forebyggelse i forhold til sårbare familier
  • Sikre en systematisk sundhedsfremmende forebyggende indsats af høj kvalitet til sårbare familier
  • Sammenhæng mellem Herningmodellens mål og mindset og sundhedsplejens indsatser

 

Målet med projektet er:

  • Sundhedsplejerskerne opkvalificeres i forhold til det tværfaglige samarbejde med socialrådgiverne og PPR-pædagogerne samt de sundhedsfaglige metoder i forhold til tidlig opsporing af og indsats i sårbare familier med henblik på, at flest mulige sårbare børn opspores i graviditet eller barnets første levemåneder og får den rette tidlige indsats.

 

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

  • Implementering af 2 ekstra hjemmebesøg inden 18 måneders alderen for alle førstegangsfamilier
  • Fortsat implementering af ADBB (metode til tidlig opsporing)
  • Uddannelse i og implementering af familiebehandlingsmetoden COS-P (Circle Of Security - Parenting)
  • Fortsat implementering af besøgspakken Udvidet Sundhedspleje (fælles besøg af sundhedsplejerske og socialrådgiver)
  • Etablering af brugerråd
  • Implementering af fælles kategoriseringsværktøj på tværs af sundhedspleje og børnesocialområde
  • Etablering af sundhedspleje og systematik omkring dette til anbragte børn og unge
  • Udarbejdelse af yderligere systematik omkring screening for fødselsdepression i forhold til screening af fædre samt samspil med ADBB-screening. Udvikling af fædregrupper
  • Udarbejdelse af kriterier og implementering af disse i forhold til sundhedsplejens behovsbesøg
  • Udvikling af yderligere tværfaglige besøgspakker

 

Projektet løber fra 1. december 2017 til 30. juni 2021.

 

Projekt "En god start – tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier" og ”Minding the Baby” er begge helt i tråd med Herningmodellens eksisterende strategi på området for sårbare og udsatte børn, unge og familier og vil være en direkte videreudvikling af sundhedsplejens nuværende indsats i sårbare familier. 

Økonomi

"Minding the Baby"

Den A.P.  Møllerske Støttefond, Metodecentret og VIVE finansierer træning og supervision i metoden "Minding the Baby", projektledelse og projektadministration, netværksaktiviteter samt evaluering og effektmåling. De deltagende kommuner finansierer deres "Minding the Baby"-teams. I Herning vil finansieringen af "Minding the Baby" ske ved Byrådets bevilling på kr. 300.000 og ved omlægning af andre tilbud til målgruppen af sårbare og udsatte spæd- og småbørnsforældre og dermed være udgiftsneutralt.

 

"En god start – tæt på"

Sundhedsstyrelsen har bevilget i alt 4,6 mio. kr. til "En god start – tæt på". Der er bevilget midler til:

 

Projektledelse og projektdeltagelse

1.384.000

Uddannelse af sundhedsplejersker og andre:

Boost i screeningsmetoden ADBB, uddannelse i metoden COS-P samt temadag/workshop vedrørende screening af fædre for fødselsdepression og oprettelse af fædregrupper

167.000

2 ekstra fuldtidsstillinger i sundhedsplejen til 1 yderligere hjemmebesøg i 1. leveår + 1 yderligere besøg ved 15-18 mdr. i nye familier med henblik på tidlig opsporing samt sundhedsplejeydelse til nyanbragte børn/unge

3.001.000

Revision

48.000

I alt

4.600.000

*Afrundede beløb

 

Sundhedsstyrelsen kan kun give juridisk gyldigt tilsagn for ét år af gangen, da tilsagnet er forudsat af, at bevillingen årligt vedtages på finansloven. Derfor udbetales i første omgang 1.100.000 kr. til anvendelse i projektets første del, det vil sige i 2017 og ind i 2018. Som følge heraf vil Sundhedsstyrelsen indkalde status/genansøgning en gang årligt. Tilsagnene forventes i 2018 at være på 1.300.000 kr., i 2019 på 1.000.000 kr. og i 2020 på 1.200.000 kr.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der vedrørende Projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier" meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 16 Børn og Familie på 1.100.000 kr. i 2018,
at orienteringen vedrørende en styrket sundshedsplejeindsats og deltagelse i projekt "Minding the Baby" tages til efterretning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1873-07 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Valg af repræsentanter til Herning Ungdomsskoles bestyrelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

I henhold til Herning Ungdomsskoles styrelsesvedtægt § 3 udpeger byrådet 2 repræsentanter og 2 stedfortrædere fra organisations-/foreningslivet til bestyrelsen.

 

Dette har ikke været aktuelt de seneste valgår, da Ungdomsskolen højst har haft 2 indstillede kandidater.

Sagsfremstilling

Jf. styrelsesvedtægten § 3 stk. 2 indkalder byrådet i januar kvartal i året efter valgåret forslag til medlemmer og stedfortrædere til ungdomsskolebestyrelsen.

 

Indkaldelsen sker ved offentlig opslag henvendt til organisationer med interesse for ungdomsskolevirksomhed. Blandt de eventuelle forslag udtager byrådet 2 medlemmer og 2 personlige stedfortrædere for disse.

 

Herning Ungdomsskole har henvendt sig til alle foreninger og arbejdsmarkedets parter og har modtaget 3 indstillinger til kandidater. Der er ikke modtaget indstillinger til stedfortræder.

 

De 3 indstillede kandidater er:

  • Lone Børlum fra LO
  • Bent Jensen fra DA
  • Ida MiaThylstrup fra rollespilsforeningen New Hope.

 

Lone Børlum og Bent Jensen sad i bestyrelsen i sidste valgperiode.

 

Byrådet har på det konstituerende møde i december 2017 udpeget Mette Guldbjerg til Ungdomsskolens bestyrelse samt Karl Højhus Jeppesen som suppleant.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at Lone Børlum (LO) og Bent Jensen (DA) udpeges til bestyrelsen i UngHerning (Herning kommunes ungdomsskole), samt at Ida MiaThylstrup fra rollespilsforeningen New Hope udpeges til stedfortræder,
at de udpegede kandidater varetager repræsentationen, indtil der er fundet nyvalg sted næste gang.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.01-Ø54-1-18 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Bemyndigelse til afholdelse af åstedsforretning vedrørende ekspropriation til boligudstykning

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

 

Sagsnr.: 05.00.00-G00-11-17 Sagsbehandler: Jesper Enggaard Jensen  

Ekspropriation af privat vej

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

 

Sagsnr.: 05.01.12-S00-1-13 Sagsbehandler: Thomas Herskind  

Kontraktsforhold

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Joan Hansen deltog ikke i Byrådets behandling af sagen.

 

Sagsnr.: 13.06.02-S29-1-18 Sagsbehandler: Annette Nielsen  

Prisfastsættelse af parcelhusgrunde samt1 storparcel, Lind

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.