Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 15. december 2020
Mødested: Skype for Business

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.32.00-K01-5-19 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Udvidet forvaltningsrevision af refusioner - status og bevillingsmæssige ændringer

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










x


x


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Status på udvidet forvaltningsrevision vedrørende moms og refusioner, som blev igangsat ultimo 2019. Herudover godkendelse af bevillingsmæssige ændringer i 2020 som følge af analyserne.


To af refusionsanalyserne (statsrefusion på særligt dyre enkeltsager samt statsrefusion og tilskud på sociale ydelser og integration) er afsluttet i november 2020. Den tredje vedrørende mellemkommunal refusion er i afslutningsfasen og forventes afsluttet i december 2020.

Momsanalyserne er gennemført for så vidt angår 2014 og i proces for de efterfølgende år.

Sagsfremstilling

En udvidet forvaltningsrevision vedrørende håndtering af moms, statsrefusion og tilskud på sociale ydelser og integration, statsrefusion på særligt dyre enkeltsager og mellemkommunal refusion både indenfor og på tværs af fagområderne blev ultimo 2019 igangsat i samarbejde med BDO (BYR 17/9-2019).


Baggrunden var et ønske om at gennemgå området lidt mere indgående og systematisk end den normale stikprøvevise kontrol, der sker løbende som en del af basisrevisionen. Området er komplekst og undergår hyppige regelskift, så målet var dels sikring af korrekt hjemtagede refusioner og dels læring og kompetenceudvikling af organisationen i forhold til at tilrettelægge fremtidige arbejdsprocesser omkring opgaverne bedst muligt.


Analyserne er foretaget på de nævnte refusionsområder tilbage fra regnskabsår 2016 og frem til 2018 - momsanalysen dog tilbage til 2014. Alle er gennemført ud fra princippet "no cure - no pay", således at Herning Kommune alene skal betale for analyserne, såfremt indsatsen har medført realiserbare refusioner bagudrettet.


Administrationen foretager på baggrund af erfaringerne fra BDO-analyserne og den efterfølgende oplæring selv gennemgangen af både regnskabsår 2019 og 2020, ligesom der foretages den fornødne tilpasning af de interne arbejdsprocesser fremadrettet.


Arbejdet med analyserne er foregået i to spor - momsanalyser for sig og refusioner for sig. De to spor adskiller sig i forhold til, hvorledes bagudrettede korrektioner skal konteres i Herning Kommunes regnskab:

  • Statsrefusion og tilskud på sociale ydelser og integration, statsrefusion på særligt dyre enkeltsager og mellemkommunal refusion: Korrektioner skal i henhold til konteringsreglerne bogføres direkte på driftsbudgettet i det år, korrektionen er foretaget (2020).


  • Momskorrektioner: Korrektioner vedrørende tidligere år skal i henhold til konteringsreglerne foretages direkte på de finansielle konti (Serviceområde 29 Tilskud og Udligning) og vil derfor påvirke de likvide aktiver. Kun korrektioner i indeværende regnskabsår (2020) skal foretages i driftsbudgettet og vil således påvirke dette.


Status på refusionsanalyserne er, at de to af opgaverne (statsrefusion på særligt dyre enkeltsager samt statsrefusion og tilskud på sociale ydelser og integration) er afsluttet i november 2020. Den tredje vedrørende mellemkommunal refusion er i afslutningsfasen og forventes afsluttet i december 2020.


Resultatet fremgår af tabellen nedenfor:


Korrektionerne (merindtægter) kommer til at indgå som en del af regnskab 2020 på de berørte serviceområder. En mindre del er bogført, men langt størstedelen vil først blive korrigeret i forbindelse med regnskabsafslutningen og slutafregningen for statsrefusion.


Vedrørende moms er analysen for 2014 færdiggjort med en korrektion på 1,2 mio. kr., som er foretaget i 2020 på de finansielle konti. Analyserne for de efterfølgende år er i proces, hvorfor afrapportering på denne opgave først sker, når opgaven er fuldført. Honoraret for momsanalyserne afholdes inden for budgettet på Serviceområde 20 Administration.


Overordnet set er vurderingen fra BDO, at Herning Kommune har godt styr på området og generelt set betryggende forretningsgange omkring håndtering af refusioner. De identificerede korrektioner er typisk på områder med kompleks lovgivning og mange lovændringer og på områder, hvor de refusionsberettigede udgifter er svære at indentificere. Generelt set er der fundet færre korrektioner end det var forventet for en kommune af Hernings størrelse.

Økonomi

Det blev besluttet ved igangsætning af analyserne, at de bevillingsmæssige ændringer først skulle foretages, når analyserne var gennemført og den økonomiske konsekvens var kendt. Herudover at merindtægter som følge af korrektioner/berigtigelser vedrørende tidligere regnskabsår som et gennemgående grundprincip skulle tilfalde det serviceområde, de vedrørte, dog fratrukket honorar for udarbejdelse af analyserne.

Honoraret er en revisionsudgift, som konteringsmæssigt hører hjemme under Serviceområde 20 Administration. På den baggrund foreslås det, at der i 2020 meddeles en udgiftsbevilling til Serviceområde 20 Administration på i alt 1,811 mio. kr. til betaling af honoraret vedrørende refusionsanalyserne.


Finansiering sker ved meddelelse af indtægtsbevillinger i 2020 på henholdsvis 0,614 mio. kr. til Serviceområde 16 Børn og Familie (statsrefusion på særligt dyre enkeltsager), 0,126 mio. kr. til Serviceområde 16 Børn og Familie (statsrefusion), 0,716 mio. kr. til Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse (statsrefusion) samt 0,355 mio. kr. til Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse (mellemkommunale refusioner).


Der foretages ingen bevillingsmæssige ændringer vedrørende momsanalysen.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at status tages til orientering,


at de bevillingsmæssige ændringer i 2020 jfr. økonomiafsnittet i sagen foretages.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.32.10-S55-1-20 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Proces for regnskabsafslutning 2020, herunder endelig fordeling af Covid-19 kompensation

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X

X


Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forslag til proces for regnskabsafslutningen 2020, herunder fordeling af Covid 19-kompensation forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetopfølgningen pr. 31. august 2020, som blev godkendt i Byrådet den 10. november 2020, forelægges aktuel status på økonomien omkring Covid 19 med henblik på stillingtagen til principper for endelig fordeling af den modtagne kompensation og eventuel tilpasning af processen for regnskabsafslutningen i forhold til den vanlige regnskabs- og overførselspraksis.


Covid 19-kompensation og udmøntning - status for 2020:

Herning Kommune er foreløbigt kompenseret med 20,652 mio. kr. for Covid 19-relaterede mer- og mindreudgifter i forbindelse med Økonomiaftalen. Heraf vedrører 2,150 mio. kr. udgifter til indkøb af værnemidler og 18,502 mio. kr. udgifter til personale, rengøring m.m.


Der skete i forbindelse med Midtvejsreguleringen en foreløbig fordeling af 14,801 mio. kr. af beløbet til de serviceområder med mest direkte borgerkontakt/flest decentrale enheder, hvor den økonomiske påvirkning umiddelbart blev skønnet størst. Den resterende del af den foreløbige Covid 19-kompensation, svarende til 5,851 mio. kr., er ikke fordelt og ligger p.t. som en del af de likvide aktiver.


Seneste opgørelse af Covid 19 relaterede mer- og mindreudgifter i Herning Kommune er foretaget i forbindelse med indberetning til KL den 12. november 2020 og viser netto merudgifter på 38,946 mio. kr. Opgørelsen skal danne baggrund for de forhandlinger med regeringen om endelig Covid 19-kompensation for 2020, som blev aftalt som en del af Økonomiaftalen.


Det er for nuværende uafklaret, hvorvidt kommunerne bliver kompenseret yderligere.


Vurdering af den aktuelle økonomiske situation:

Set ud fra et økonomistyringsmæssigt perspektiv har 2020 været et vanskeligt år, som har været præget af stor foranderlighed og dermed usikkerhed - ikke mindst i skønnene for økonomien frem i tiden. Dette har afspejlet sig i både budgetopfølgningerne og i de opgørelser af Covid 19-relaterede mer- og mindreudgifter, der er foretaget hen over året på foranledning af KL.


På baggrund af den foreliggende viden om den overordnede økonomiske situation for 2020 ses aktuelt en række problemstillinger/udeståender:

  • Det er p.t. uvist, om der tilføres kommunerne yderligere Covid 19-kompensation for 2020 - forhandlinger mellem KL og regeringen forventes at ske ultimo 2020
  • P.t. har Herning Kommune kun modtaget foreløbig kompensation svarende til lidt over halvdelen af de faktisk skønnede nettomerudgifter i 2020
  • Foreløbig fordeling af Covid 19-kompensation ved Midtvejsreguleringen flugter ikke med seneste opgørelse foretaget i november 2020
  • Usikkerhed omkring både Covid 19-opgørelserne og budgetopfølgningstallene
  • Endelig regulering af 2020 i relation til den modtagne kompensation på beskæftigelsesområdet kendes ikke

Proces for regnskabsafslutningen 2020:

Regnskabsafslutningen nærmer sig, og det vurderes hensigtsmæssigt at sigte efter en så normal regnskabs- og overførselsproces som muligt.

Set i lyset af de mange usikkerheder, der - trods det sene tidspunkt på året - stadig er omkring Covid 19-merudgifter/kompensation og det endelige regnskabsresultat for 2020 ses et behov for at mindske kompleksiteten i processen. Et behov for at skabe så meget klarhed som muligt for de budgetansvarlige i en i øvrigt uklar situation. Konkret ses tre principielle spor/modeller i relation til håndteringen af Covid 19-økonomien med forskellige fordele og ulemper, idet der selvfølgelig også kan fremtænkes variationer:

  1. Tilbagerulning af foreløbig Covid 19-kompensation og opsamling i Covid 19-pulje sammen med endnu ikke fordelt kompensation fra Midtvejsreguleringen samt eventuel yderligere kompensation. Fordeling foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen og sker ud fra vurderet behov.
    Overførselssag udarbejdes jfr. vanlig praksis, dog med mulighed for at de enkelte fagudvalg kan ses under ét.
  2. Omfordeling af foreløbig Covid 19-kompensation med afsæt i seneste opgørelse af faktiske nettoudgifter pr. november 2020. Udmøntning af endnu ikke fordelt kompensation fra Midtvejsreguleringen til Serviceområde 18 Sundhed og Ældre. Stillingtagen til fordeling af eventuel yderligere kompensation foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen.
    Overførselssag udarbejdes jfr. vanlig praksis, dog med mulighed for at de enkelte fagudvalg kan ses under ét.


  1. Foreløbig Covid 19-kompensation gøres endelig. Den endnu ikke fordelte kompensation fra Midtvejsreguleringen tilføres Serviceområde 18 Sundhed og Ældre. Eventuel yderligere kompensation fordeles i forbindelse med regnskabsafslutningen.
    Samtidig tages principbeslutning om at de normale overførselsprincipper tilpasses med henblik på udligning af skævheder serviceområderne imellem - f.eks. ved reduceret overførselsadgang.


Supplerende til sagen kan oplyses, at den politiske behandling af både regnskabet for 2020 og overførselssagen 2020-2021 sker i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12. april 2021 og i Byrådet den 20. april 2021.

Herudover kan oplyses, at Regeringen den 25. november 2020 har sendt et brev til KL, hvoraf fremgår, at i det omfang coronaepidemien strækker sig ind i 2021 og stiller krav til kommunernes opgaveløsning, er Regeringen indstillet på at sikre de nødvendige økonomiske ressourcer til at finansiere Covid-19-indsatsen i kommunerne. Omfanget vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at



at




at


at

den foreløbigt modtagne Covid 19-kompensation fra staten på 20,652 mio. kr. samt de 3,933 mio. kr. (dagsordenspkt. nr. 234) samlet 24,585 mio. kr. frigives til kompensering af coronarelaterede merudgifter i 2020,


frigivelsen sker på baggrund af en procentuel ligelig fordeling, svarende til forholdet mellem de opgjorte merudgifter pr. november 2020 på de enkelte serviceområder og den modtagne kompensation. Den foreløbige kompensation, der blev lagt ud i forbindelse med Midtvejsreguleringen, modregnes i fordelingen,



der tages særskilt stilling til fordeling af eventuel yderligere Covid 19-kompensation i særskilt sag,


regnskabsafslutningen for 2020, herunder overførselssagen i øvrigt sker i henhold til vanlig praksis.


Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 81.23.03-S00-1-20 Sagsbehandler: Hanne Agnes Østergaard Rasmussen  

Udmøntning af nedsat AUB-bidrag

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X


X


Øvrige sagsbehandlere: Michael Hjort

Sagsresume

Med trepartsaftalen fra maj 2020 har Herning Kommune ekstraordinært fået tilbageført 6 mio. kr. i 2020 som følge af nedsættelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).


Beløbet skal anvendes til at oprette flere praktikpladser i 2020. Det er sket hos Sundhed og Ældre, hvorfor der med denne sag udmøntes 2,125 mio. kr. til området. Restbeløbet på ca. 4 mio. kr. reserveres til medfinansiering af merudgifterne til Covid 19 i 2020.

Sagsfremstilling

Den aktuelle økonomiske situation som følge af Covid 19 risikerer at gå hårdt udover elever, der er i praktik som en del af deres erhvervsuddannelse. Samtidig er der over en længere årrække oparbejdet en større opsparing i AUB, fordi de arbejdsgiverindbetalte indtægter i ordningen har oversteget udgifterne.


På den baggrund indgik Kommunernes Landsforening (KL) den 28. maj 2020 en trepartsaftale om "Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder". Aftalen udmønter samlet set 5,4 mia. kr. af den forventede opsparing i AUB (tidligere AER), hvoraf den kommunale del udgør 600 mio. kr.


Af de 600 mio. kr. udgør AUB bidragsnedsættelsen det største beløb på 400 mio. kr. Herudover er afsat 200 mio. kr. til forhøjet lønrefusion, bonus til rekruttering af elever og styrkelse af velfærdsuddannelserne. Disse midler er ikke udbetalt som en samlet betaling til kommunerne, men er afsat som puljer, som kommunerne kan ansøge om beløb fra.


Herning Kommune har i juli 2020 fået en bidragsnedsættelse i den samlede betaling for AUB på i alt 6 mio. kr. Beløbet dækker nedsættelse af bidragene i 2.-4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020 for Herning Kommune incl. selvejende institutioner. Beløbet er opdelt med 4 mio. kr. til elevuddannelsesområdet (eud) og 2 mio. kr. til voksen, efteruddannelse og videreuddannelse (VEU), jf. skemaet nedenfor.



AUB-bidragsnedsættelsen er tiltænkt anvendt til etablering af nye praktikpladser/uddannelsesaftaler og andre initiativer vedrørende det generelle uddannelsesansvar.


Det overordnede billede i Herning Kommune er, at der er udfordringer med at skaffe kvalificerede elever. Det gælder især på SOSU-området og i nogen grad ift. pædagogiske assistentelever. Meldingen fra forvaltningerne er, at de har ansat de elever, som de plejer at ansætte og ikke har haft ressourcer til øget elevrekruttering.


På SOSU-området er der dog lagt kræfter i en øget og styrket elevrekruttering. Sundhed og Ældre har oprettet 19 ekstra praktikpladser til social- og sundhedsassistenter i 2020. De øgede udgifter til løn til SOSU-assistenterne er opgjort til 1,295 mio. kr. Herudover er iværksat andre initiativer vedrørende det generelle uddannelsesansvar for i alt 0,830 mio. kr. De andre initiativer er møntet på at tiltrække flere til at påbegynde en SOSU-uddannelse samt at fastholde og sikre gennemførelse af uddannelsen bl.a. i form af ekstra tid til elevfordybelse og vejledning. Samtidig er der fokus på praktikvejlederens rolle og efteruddannelse.


Samlet set har Sundhed og Ældre anvendt 2,125 mio. kr. i 2020 til tiltag, som skal finansieres af AUB bidragsnedsættelsen.


De resterende midler på ca. 4 mio. kr. fra AUB bidragsnedsættelsen foreslås placeret på Serviceområde 20, Administration og reserveres til at dække Covid 19-relaterede udgifter i forbindelsen med regnskabsafslutningen 2020. Dette med baggrund i, at KL har oplyst, at overskydende midler vedrørende eud-området, der ikke er anvendt til praktikpladsformål med udgangen af 2020, forventes at blive modregnet i det samlede coronaregnestykke, når regeringen og KL ultimo 2020 gennemfører opfølgende drøftelser om evt. yderligere håndtering af kommunernes Covid 19-udgifter i 2020.


Det bemærkes til sagen, at der i trepartsaftalen er aftalt, at AUB fra 2021 fastsættes på baggrund af de forventede udgifter i 2021, og at der foretages en årlig justering af AUB-bidraget. Med andre ord etableres fremadrettet et fleksibelt AUB-bidrag.


Økonomi

AUB-bidragsnedsættelsen er tilgået Herning Kommune i juli 2020 som dels en fritagelse for indbetaling af AUB i 1. kvartal 2020 og dels som en regulering i AUB-opkrævningen vedrørende bidragene for 2.-4. kvartal 2019. Den samlede besparelse/bidragsnedsættelse på 6,058 mio. kr. er foreløbigt placeret på en mellemregningskonto til senere udligning.


Med denne sag omplaceres besparelsen/bidragsnedsættelsen i 2020 til henholdsvis Serviceområde 18, Sundhed og Ældre med 2,125 mio. kr. og til Serviceområde 20, Administration med 3,933 mio. kr., hvortil der meddeles indtægtsbevillinger.


Samtidig meddeles udgiftsbevillinger i 2020 til henholdsvis Serviceområde 18, Sundhed og Ældre med 2,125 mio. kr. til dækning af udgifter til øget indsats vedrørende elevrekruttering og til Serviceområde 20, Administration med 3,933 mio. kr., som reserveres til dækning af Covid 19-relaterede merudgifter i 2020. Stillingtagen til fordeling sker i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at der meddeles henholdsvis en indtægtsbevilling på 2,125 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 2,125 mio. kr. til Serviceområde 18, Sundhed og Ældre i 2020 vedrørende øget indsats vedrørende elevrekruttering,


at der meddeles henholdsvis en indtægtsbevilling på 3,933 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 3,933 mio. kr. til Serviceområde 20 Administration i 2020. Beløbet reserveres til at dække Covid 19-relaterede udgifter i 2020, hvor stillingtagen til fordeling sker i forbindelse med regnskabsafslutningen 2020.

Beslutning

Tiltrådt, idet sidste sætning i andet at-punkt, som lyder ”Beløbet reserveres til at dække Covid19-relaterede udgifter i 2020, hvor stillingtagen til fordeling sker i forbindelse med regnskabsafslutningen 2020”, udgår.


Indstillingen er med præciseringen tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.32.10-S55-1-20 Sagsbehandler: Jan William Märcher  

Optagelse af lån til finansiering af udlån til ejendomsskatter ifm. indefrysningsordningen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X

X


Øvrige sagsbehandlere: Maria Laibach Halskov Christiansen

Sagsresume

Kommunerne skulle fra og med 2018 indefryse skattestigninger i borgernes grundskyld over 200 kr. som rentefrie lån.


Ifølge den tidligere indgåede aftale skulle staten overtage de kommunale udlån vedrørende indefrosset grundsskyld i 2021.


Der er nu indgået et nyt boligforlig, hvor denne overtagelse er udskudt til 2024.


Denne sag er forslag til korrigerende handlinger i den forbindelse.

Sagsfremstilling

Med lov nr. 278 fra den 17. april 2018 blev den midlertidige indefrysningsordning for 2018-2020 vedtaget af Folketinget.


Kommunerne skulle fra og med 2018 indefryse skattestigninger i borgernes grundskyld over 200 kr. som rentefrie lån. Det var en ordning, der var obligatorisk for borgerne, men hvor alle lån er rentefrie for borgerne.

Når ordningen efter planen udløb ultimo 2020, ville staten overtage lånene til kurs 100.


På denne baggrund besluttede Byrådet på mødet den 5. marts 2019, at der skulle optages lån som mellemfinansiering af udlånene indtil statens overtagelse i 2021. Der blev optaget lån på 4,85 mio. kr. vedrørende 2018 og 10,40 mio. kr. vedrørende 2019.


I maj 2020 indgik folketinget imidlertid en ny aftale om boligbeskatning, hvor et af elementerne heri var, at den forudsatte implementering af boligskatteforliget i 2021 udskydes til og med 2023. Med aftalen gøres den midlertidige indefrysningsordning frivillig fra 2. halvår 2021 eller tidligst muligt herefter, så boligejerne får mulighed for at fravælge ordningen.


Dette betyder samtidig, at det er usikkert, hvilken økonomisk betydning dette vil få for Herning Kommunes udlån for årene 2021-2023, hvorfor stillingtagen til eventuel lånefinansiering af udlånene for disse år, først bringes frem ved regnskabsårenes udløb.


Nedenstående viser udlån til indefrysningsordningen, den aktuelle status, samt forslag til korrigerende handlinger.


Vedrørende

Beløb

Status

Forslag

2018

4.850.000

Lånefinansieret med udløb primo 2021

Forlænges til 2024

2019

10.400.000

Lånefinansieret med udløb primo 2021

Forlænges til 2024

2020

14.500.000

Ikke lånefinansieret pt.

Nyt lån i KommuneKredit med udløb 2024


De to lån på henholdsvis 4,850 mio. kr. og 10,400 mio. kr. med udløb primo 2021, foreslås forlænget til udløb 2024. Udlånet på 14,500 mio. kr. vedrørende 2020 foreslås ligeledes finansieret med optagelse af et nyt lån i KommuneKredit med udløb primo 2024.


Da forventningerne stadigvæk er, at staten overtager udlånene primo 2024, foretages der følgende budgetmæssige korrektioner.


Udgiftsbevillingen til indfrielse af tidligere optagne lån på 15,250 mio. kr., der er indarbejdet i budget 2021 på Serviceområde 27 Afdrag på optagne lån, flyttes til 2024, hvor indfrielsen på nyt lån på 14,500 kr. også indarbejdes.


De forventede indtægter ved statens overtagelse af udlånene, der er budgetteret på Serviceområde 26 Udlån, langfristede tilgodehavender med 15,250 kr. i 2021, flyttes til 2024, hvor indtægten på statens overtagelse af det nye lån på 14,5 mio. kr. ligeledes indarbejdes.

Indstilling

Økonomi- og Erhversdvalget indstiller,

at lånene på henholdsvis 4,850 mio. kr. og 10,400 mio. kr. forlænges til 2024,


at der optages et nyt lån på 14,500 mio. kr. i KommuneKredit med udløb 2024 til finansiering af udlånene i 2020,


at der i budget 2024 indarbejdes en indtægtsbevilling på 29,75 mio. kr. på Serviceområde 26 Udlån, langfristede tilgodehavender vedrørende statens overtagelse af udlånene,


at der i budget 2024 indarbejdes en udgiftsbevilling på 29,75 mio. kr. på Serviceområde 27 Afdrag på optagne lån vedrørende indfrielse af de optagne lån.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.02.00-G01-4-13 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Helhedsplan for Fællesbos afdeling 19 H.C. Ørsteds vej.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR









X

X


Øvrige sagsbehandlere: - Vibeke Hother, Signe Maibom Krøjgaard

Sagsresume

Folketinget har besluttet at afsætte 30,2 mia. kroner til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Med aftalen afsættes der 18,4 mia. kr. i 2020 og 2021 til en ekstraordinær fremrykning af renoveringsindsatsen, så LBF's venteliste kan blive afviklet. I forbindelse med aktivering af venteliste-køen er det prioriteret at sikre, at der i tilknytning til renoveringerne gennemføres yderligere grønne tiltag, der oplagt kan indpasses og supplere renoveringerne. Forslagene til yderligere grønne tiltag forudsættes indarbejdet i projektet indenfor de retningslinjer, som LBF fastsætter.


Boligorganisationen Fællesbo ønsker at renovere afdeling 19, Mindeparken i Herning. Afdelingen består af 210 almene boliger fordelt på 200 familieboliger og 10 ældreboliger.


Boligerne er opført i 1956 og er derved over 64 år gamle. Afdelingen står i dag med et ufravigeligt renoveringsbehov, der er derfor udarbejdet en helhedsplan for afdelingen.


Planen er udarbejdet i dialog med Landsbyggefonden (LBF). Boligselskabet Fællesbo fremsendte i 2013 til Landsbyggefonden 1. version af helhedsplan for afdeling 19. I 2014 besigtigede Landsbyggefonden afdelingen, og efter løbende dialog mellem parterne fremsender LBF i 2020 en finansieringsskitse til Boligselskabet Fællesbo, som viser hvordan LBF kan støtte helhedsplanen.


LBF har på baggrund af folketingets beslutning meddelt boligselskabet Fællesbo, at såfremt Herning Kommune godkender det fremsendte Skema A, så har LBF godkendt den i sagen beskrevne finansiering og støtte.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af afdeling 19 - Mindeparken.


Afdeling 19 Mindeparken er beliggende centralt i Herning By, ved H.C. Ørstedsvej tæt ved Herning Centret. Afdelingen består af 200 almene familieboliger og 10 almene ældreboliger. Afdelingen består af 6 bygninger med 3 etager og kælder, der er 32 opgange i afdelingen.


Afdelingens byggefysiske udfordringer er opgjort til:

  • Facader og gavle er udført som uisoleret og fuldmuret uden hulrum, isolering og bindere. Det giver anledning til skimmelsvamp.
  • Klimaskærmens energimæssige ydeevne er særdeles ringe, og der er konstateret mange, og flere kraftige, kuldebroer.
  • Ventilationsstandarden i boligerne foregår alene ved naturligt aftræk.
  • Der er et stort problem med dårligt indeklima, fugt og skimmelsvamp i afdelingen.
  • Facaden skal efterisoleres for at kunne håndtere kuldebrosproblematikkerne samt sikre en reduktion af varmeforbruget.
  • Tagbelægningen på opgang 95-121 er udtjent og skal skiftes og hele taget skal efterisoleres.
  • Hovedparten af installationerne er fra opførelsestidspunktet og skal skiftes.
  • Vinduer og døre er nedslidte og skal skiftes.
  • Der er i kældre, problemer med vand- og fugtindtrængning.


I henhold til afdelingens problematikker vurderer Fællesbo, at det er nødvendigt med en gennemgribende renovering af afdelingens boliger, bygninger og udearealer. Det er ikke en mulighed at lade afdelingen fortsætte med de nuværende forhold og huslejeniveau.


En helhedsplan deles traditionelt op i et afsnit om renoveringstiltag, et afsnit om moderniseringstiltag, et afsnit om tilgængelighedstiltag og et afsnit om tiltag vedrørende udearealer.


Helhedsplanens renoveringstiltag.


Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende renoveringstiltag, som vil tage hånd om de ovenfor beskrevne problematikker:


  • Efterisolering af tagrum (alle blokke) samt ny tagbeklædning m. bølgeeternit i blok 1, 2 og 3 (nr. 95-121)
  • Ny skalmur og efterisolering af facaden
  • Nye vinduer og døre i facaden inkl. kælder.
  • Opgravning og tilfyldning for ny sokkel og udv. kælderisolering (Blok 4, op-gang 86-96) pga. fugt i skillevæg
  • Isolering etagedæk over kælder inkl. strøopbygning
  • Demontering og genmontering af eksisterende altaner
  • Maling af trapperum
  • Håndtering af miljøfremmede stoffer (pcb, asbest, bly mv.) i forbindelse med renoveringen
  • Nye afløbs-, VVS- og elinstallationer
  • Renovering af kælder, herunder installationer
  • Kloakseparering


Helhedsplanens moderniseringstiltag.


Afdelingens boliger er i dag kendetegnet ved at have små badeværelser og køkkener samt mørke entréer. Mange af boligernes kvadratmeter er placeret i fordelingsgang frem for opholdsrum.


Vurderingen er derfor, at der er brug for en gennemgribende renovering og modernisering af afdelingens boliger. Hensigten med helhedsplanen er at gøre boligerne mere lyse og imødekommende med større køkkener og bad. Samtidig ønsker man at øge tilgængeligheden til 1/3 del af boligerne ved etablering af ramper og hævet ankomst niveau i stueetagerne i alle blokke på nær Blok 6.


I forbindelse med den planlagte helhedsplan nedlægges der ingen boliger, der flyttes rundt på lejlighedsskellene, så antallet af lejligheder i afdelingen er fortsat 210, men fordelingen af lejlighederne på 1-5 værelser ændres.


Nedenfor følger en oversigt med antallet af boliger fordelt på antal rum inden og efter renoveringen.



Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende moderniseringstiltag på lejlighedsniveau:


  • Nyt rummeligt badeværelse med gulvvarme
  • Forberedelse for vaskesøjle i badeværelse
  • Halvmur mellem køkken og stue etableret i nogle boliger
  • Mulighed for at etablere afskærmet eller lukket køkken i flere lejemål
  • Lydisolering vertikalt og horisontalt
  • Ny entredør
  • Nye trægulve og fodlister, nye indvendige døre, maling af vægge, træværk og lofter
  • Nye el- og VVS-installationer
  • Ny balanceret ventilation samt emfang
  • Eksisterende altaner fastholdes


Helhedsplanens tiltag vedrørende tilgængelighed.


Helhedsplanen lægger op til, at der etableres tilgængelige lejligheder for ældre og gangbesværede i ca. 1/3 af boligerne (alle lejligheder i stueplan), dette gøres ved at etablere ramper og hævet ankomst niveau i stueetagen.


Helhedsplanens tiltag vedrørende udearealer.


Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende tiltag vedrørende udearealerne.:

  • Nye opholdsarealer
  • Ny beplantning
  • Nye stier
  • Flisebelægning ved stier og opholdsarealer
  • Opstribning på p-pladser
  • Småbørnslegeplads
  • Ny legeplads/multibane (6-15 år)
  • Blomsterhave/krydderihaver
  • Ny cykelparkering
  • Bedre belysning
  • Ombygning af festsalen under Blok 5


Planafdelingens vurdering af helhedsplanens tiltag.


Facaderenovering

Planafdelingen vurderer, at en ny facadeopbygning med murværk samt nye vinduer og døre er den bedste måde at renovere for afdelingens fugt- og kuldeproblemer og samtidig bibeholde bebyggelsens arkitektoniske udtryk. Bebyggelsen fremstår i dag enkelt og tidstypisk med murværk i to farver, hvilket er et markant udtryk for bebyggelsen, som er med til at dele de lange facader op. Løsningen med differentieret murværk til opdeling af facaderne bør derfor indarbejdes i den nye facaderenovering.


Indretningen af lejlighederne

Planafdelingen vurderer, at indretningen af lejligheder generelt er rigtig god med større værelser, køkkener og badeværelser. Indretningen er tidssvarende og har en god fleksibilitet med mulighed for afskærmning af køkken. Det er dog ikke prioriteret at lave gennemlyste lejligheder i blok 1, 2 og 3.


Udearealer og tilgængelighed

Udearealerne i afd.19 har brug for en overordnet struktur og udvikling af mindre rummeligheder i de meget store uderum. Her fungerer placeringen af ny legepladser og multibane rigtig godt. Løsningen med niveaufri adgang i form af ramper og højt plateau til ankomstniveau, virker dog voldsomme og upraktiske.

Planafdelingen vurderer at der i den fremtidige projektering er elementer som skal løses. Plateauernes møde med bygningen, hvor man ellers vil kigge ind i en betonvæg, kan brydes op ved for eksempel at skabe nogle indhak/lommer i væggen. Her kan der etableres siddepladser, plantekummer for stedsegrøn klatrende bevoksning og plantes mindre træer som egner sig til formålet.
I forhold til manøvrepladsen ved parkeringsarealerne ud for plateauerne, kan dette muligvis løses ved at ændre kørselsretningen til ensrettet, med en skråtstillet parkering. Desuden kan det blive nødvendigt, ved ensrettet kørsel over så langt et stræk, at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Planafdelingen følger op i forhold til det beskrevne, sådan at mest muligt løses i forbindelse med den endelige projektering.


Grøn Screening.

I forbindelse med folketingets beslutning om aktivering af ventelistekøen ved LBF er det prioriteret at sikre, at der i tilknytning til renoveringerne gennemføres yderligere grønne tiltag, der oplagt kan indpasses og supplere renoveringerne.


Det er derfor en betingelse for renoveringsstøtte, at boligorganisationen gennemfører en grøn screening mv. af renoveringen. Forslagene til yderligere grønne tiltag forudsættes indarbejdet i projektet indenfor de retningslinjer, som Landsbyggefonden fastsætter. Tiltagene kan som udgangspunkt maksimalt øge anskaffelsessummen med ca. 5%, idet kompenserende besparelser er modregnet heri.


Fællesbo er i øjeblikket i gang med at foretage en grøn screening af projektet med indberetning for godkendelse hos LBF.


Fællesbo har oplyst at den grønne screening forventeligt giver mulighed for følgende energitiltag:

  • Nye vinduer, døre og terassedøre i hele bygningen
  • Isolering af alle brugvandsrør og cirkulationsledninger op til 60 mm
  • Isolering af varmerør op til 50 mm i kælderen
  • Efterisolering af gulv mod uopvarmet kælder, nedefra
  • Ny BVC pumpe
  • Installation af 100 m2 solvarme til BV opvarmening og varmeanlæg
  • Montage af nye solceller


For afdelingen vil der løbende i projekterings- og udbudsfaserne op mod Skema B formentligt kunne findes flere energitiltag som ville kunne indarbejdes indtil man når loftet på de 5%. Lovgrundlaget giver mulighed for at optimere den grønne screening helt frem til indberetningen af skema B. Efter indberetningen skal der gennemføres en dialog med LBF med henblik på størrelsen og emnerne på støttemuligheden samt godkendelse.


Helhedsplanens påvirkning på huslejen i afdelingen.


Administrationen anbefaler, at helhedsplanen godkendes i sin helhed med de økonomiske konsekvenser som er beskrevet nedenfor under model 1. Administrationen og Fællesbo vurderer, at en helhedsplan eller gennemgribende renovering er påkrævet for at udbedre boligernes byggefysiske mangler og fremtidssikre afdelingen. Det skønnes ikke realistisk for afdelingen at udbedre boligerne via det almindelige vedligehold og henlæggelser.


Hvis man ikke laver en helhedsplan, så er afdelingen nødsaget til at udføre de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder over driften, hvilket betyder, at huslejen stiger uden at boligkvaliteten øges i samme grad. Renoveringen vil skulle finansieres af afdelingen selv via henlæggelser og almindelige realkreditlån uden nogen form for tilskud eller støtte fra Landsbyggefonden. Det vil betyde, at afdelingen vil få ”mindre for mere” – altså færre renoveringsarbejder i afdelingen for flere midler.


Midlerne i LBF er opsparet af lejere i almene boliger i Danmark. Boligselskabet Fællesbo ønsker derfor at anvende muligheden for at opnå støtte, fra de midler de selv har været med til at opspare.


Problemstillingen ved helhedsplaner generelt er, at der ikke gives støtte til almindelige, nødvendige forbedringer. Derimod gives der støtte til ekstraordinære tiltag som øget tilgængelighed. Det er således forholdsmæssigt dyrere for lejerne - og for Herning Kommune - at "nøjes" med det helt nødvendige.


Ud fra den økonomiske betragtning om at opnå mest mulig renovering, for den lavest mulige påvirkning af huslejen for den enkelte lejer, anbefaler administrationen at der gennemføres en helhedsplan som ansøgt.


For fuldstændighedens skyld beskrives ligeledes to alternative modeller i forbindelse med den påtænkte helhedsplan.


Model 1: Helhedsplanen godkendes i sin helhed som ansøgt

Model 2: Helhedsplanen godkendes i reduceret omfang, så kun de strengest nødvendige arbejder gennemføres (forudsætter forhandling med LBF)

Model 3: Der laves ikke en helhedsplan. Afdelingen udfører de strengest nødvendige arbejder ad hoc uden helhedsplan.


Model 1. Helhedsplan gennemføres som ansøgt.


Den samlede økonomi i den ansøgte helhedsplan er opgjort til 235.180.190 kr. inkl. moms, omkostninger og udgifter til genhusning.


Af dette beløb har Landsbyggefonden godkendt at 127.833.264 kr. kan lånefinansieres med støttede lån, hvilket medfører en reduceret husleje for lejer. Derudover bidrager LBF med kapitaltilførsel, fælles-puljetilskud, godkendelse af diverse fritagelser samt driftsstøttelån.


Det betyder at model nr. 1 har følgende konsekvenser.

  • den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 271 kr. pr. m2 om året.
  • Herning Kommunes andel af ansøgt kapitaltilførsel er 150.000 kr.
  • Herning Kommune garanterer for de støttede og de ustøttede lån(netto) for 82.586.632 kr.


Model 2. Renoveringsplan uden helhedsplanstiltag.


Boligselskabet Fællesbo gør opmærksom på, at model 2 ikke er drøftet og godkendt af Landsbyggefonden. Det er derfor ikke sikkert at Landsbyggefonden vil godkende en renovering som alene forholder sig til de bygningsmæssige udfordringer, og det forventes under alle omstændigheder, at det vil blive vanskeligt at få renoveringsplanen med i denne omgang, hvor der er tilført ekstra finansiering grundet Coronavirus.


Grunden forskellen på støttet og ustøttede lån, og den påvirking som det har på huslejen, så er model 2 normalt en dyrere løsning for lejeren, i denne situaiton har model 1 og 2 næsten samme påvirkning på huslejen, men i model 2 er tiltagene som øger boligkvaliteten for lejeren ikke med.


I model 2 er det alene de strengt nødvendige bygningsmæssige renoveringstiltag som laves.


Den samlede økonomi i model 2 ligger på ca. 126.600.000 kr. inkl. moms og omkostninger.


De nødvendige arbejder omfatter følgende: Tag (udskiftning og efterisolering), en efterisolering af facaden, udskiftning af vinduer og døre, håndtering af miljøfremmede stoffer, udskiftning af installationer i kælder og lejemål, kloakseparering samt nødvendige tiltag i kælder. Der indgår ikke en renovering af udearealer i beregningen.


Model nr. 2 har følgende konsekvenser.

  • den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 276 kr. pr. m2 om året.
  • I Model 2 er der ingen kapitaltilførselssag.
  • Herning Kommune garanterer (netto) for 19.200.000 kr.*

* Det forventes at Realkreditinstituttet vil stille krav om at der skal garanteres for dele af de ustøttede lån. -Dette beløb er for nuværende ikke oplyst.


Model 3. Der laves ikke en helhedsplan, Afdelingen udfører de nødvendige arbejder ad hoc uden helhedsplan.


Hvis der ikke gennemføres en helhedsplan for afdelingen, så skal der i afdelingen stadig laves de strengt nødvendige bygningsmæssige renoveringstiltag som er beskrevet ovenfor. udgiften til dette vil i model 3, blive finansieret via almindelige realkreditlån. Uden støtte fra Landsbyggefonden.


Den samlede økonomi i model 3 ligger på ca. 126.600.000 kr. inkl. moms og omkostninger.


De nødvendige arbejder omfatter følgende: Tag (udskiftning og efterisolering), en efterisolering af facaden, udskiftning af vinduer og døre, håndtering af miljøfremmede stoffer, udskiftning af installationer i kælder og lejemål, kloakseparering samt nødvendige tiltag i kælder. Der indgår ikke en renovering af udearealer i beregningen.


Model nr. 3 har følgende konsekvenser.

  • den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 416 kr. pr. m2 om året.
  • I Model 3 er der ingen kapitaltilførselssag.
  • I model 3 er der ingen långaranti fra Herning Kommune eller fra Landsbyggefonden.


Boligselskabet Fællesbo og kommunen har lavet en beregning som viser huslejepåvirkningen ved de 3 forskellige modeller.




Finansiering af helhedsplanen.


Den samlede økonomi i helhedsplanen er opgjort til 235.180.190 kr. inkl. moms, omkostninger og udgifter til genhusning.


Af de 235.180.190 kr. har Landsbyggefonden godkendt 127.833.264 kr., som kan lånefinansieres med støttede lån.

Renoveringsudgiften for den ustøttede del af helhedsplanen er opgjort til 125.346.927 kr.


Finansieringen fordeler sig som følgende:



Kapitaltilførsel.

Ifølge Landsbyggefondens kapitalskitse, skal der ske en kapitaltilførsel for at sikre huslejeniveauet. Kapitaltilførslen er den såkaldte 5-delsordning på i alt kr. 750.000, hvor kommunen skal bidrage med 1/5 svarende til 150.000 kr. Landsbyggefonden bidrager med 2/5-dele, FællesBo med 1/5-del og Realkreditinstitutettet med 1/5-del.


Forventet kommunal garantiramme ved Skema A op til:

Kommunal garantiramme ved den støttede del på i alt kr. 63.919.632 (netto) (pga. Landsbyggefondens regaranti)

Kommunal garantiramme ved den ustøttede del på i alt kr. 18.670.000.

samlet garanti 82.586.632 kr.


Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en meget begrænset direkte risiko.


Der er ingen tegn på, at garantiforpligtigelsen i forbindelse med renoveringen af afdeling 19 Mindeparken skulle udgøre en reel risiko for Herning Kommune – Der findes meget få eksempler på, at en kommunal garantistillelse nogensinde er blevet udløst, og afdelingens gode beliggenhed i Herning bestyrker administrationens forventning om, at garantien aldrig reelt vil komme i spil.


Garantistillelsen i forbindelse med etablering af/opførelse af almene boliger nedskrives løbende i forbindelse med lånenes tilbagebetaling. Det vil sige, at i takt med at boligafdelingen afdrager på de støttede lån, falder Kommunens garantistillelse tilsvarende.


Den beboerdemokratiske proces under Corona tid.


Helhedsplanen og dens konsekvenser er godkendt og anbefalet af de relevante dele af boligselskabet Fællesbo.


Afdelingsbestyrelsen og renoveringsudvalget i afd. 19 har på et møde godkendt helhedsplanen og indstillet denne til Boligselskabet Fællesbos organisationsbestyrelse. Organisationsbestyrelsen har efterfølgende godkendt og anbefalet helhedsplanen. Afdelingen holder den 4. december 2020 ekstraordinært afdelingsmøde. Resultatet af det ekstraordinære afdelingsmøde foreligger ved sagens behandling i udvalg og Byrådet.

Økonomi

Den ansøgte helhedsplan medfører en kommunal garantistillelse på netto 82.586.632 kr.


Kommunens andel af kapitaltilførsel 150.000 kr.


De 150.000 kr. kan finansieres af Serviceområde 26 - Udlån, langfristede tilgodehavender (Indskud i Landsbyggefonden).

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at helhedsplanen for afd. 19 Mindeparken til en samlet anlægssum på 253.180.190 kr. godkendes,


at den kommunale kapitaltilførsel på 150.000 kr. godkendes,


at den kommunale kapitaltilførsel på 150.000 kr. finansieres af Serviceområde 26 Udlån, langfristet tilgodehavende, indskud i Landsbyggefonden,


at den kommunale garantistillelse for støttede og ustøttede lån på samlet netto 82.586.632 kr. godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.02.00-G01-1-15 Sagsbehandler: Vibeke Hother  

Helhedsplan for Fællesbo afd. 104, Fredhøj

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR










X


X


Øvrige sagsbehandlere: - Peter Vallentin og Signe Maibom Krøjgaard

Sagsresume

Folketinget har besluttet at afsætte 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Med aftalen afsættes der 18,4 mia. kr. i 2020 og 2021 til en ekstraordinær fremrykning af renoveringsindsatsen, så Landsbyggefondens (LBF) venteliste kan blive afviklet. I forbindelse med aktivering af venteliste-køen er det prioriteret at sikre, at der i tilknytning til renoveringerne gennemføres yderligere grønne tiltag, der oplagt kan indpasses og supplere renoveringerne. Forslagene til yderligere grønne tiltag forudsættes indarbejdet i projektet indenfor de retningslinjer, som er fastsat af LBF.


Boligselskabet Fællesbo ønsker at renovere afdeling 104, Fredhøj. Afdelingen består af i alt 326 boliger hvoraf 21 er ungdomsboliger og 305 er familieboliger.


Boligerne er opført i 1949-1951 og selvom afdelingen igennem årene har henlagt midler til løbende vedligehold, står afdelingen i dag med et ufravigeligt renoveringsbehov. Der er udarbejdet en fysisk helhedsplan for afdelingen, hvor det er vurderet nødvendigt med en gennemgribende renovering af afdelingens boliger, bygninger og udearealer.


Planen er udarbejdet i dialog med LBF. Fællesbo sendte første version af helhedsplanen for afd. 104 til LBF og Herning Kommune i 2015. I 2016 besigtigede LBF afdelingen, og efter løbende dialog mellem parterne har LBF i 2020 sendt en finansieringsskitse til Fællesbo, som viser hvordan LBF kan støtte helhedsplanen.


LBF har meddelt Fællesbo, at såfremt Herning Kommune godkender det fremsendte Skema A, så har LBF godkendt den i sagen beskrevne finansiering og støtte.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af afd. 104 – Fredhøj

Afdeling 104 er beliggende på Gl. Landevej, Grundtvigsvej, Fredhøj Allé, Fruehøjvej og Gl. Skolevej i den vestlige del af Herning. Afdelingen består af i alt 326 boliger hvoraf 21 er ungdomsboliger og 305 er familieboliger.

Afdelingen er fordelt på to forskellige placeringer - én del på området ved Gl. Landevej og én del ved Gl. Skolevej.


Ved Gl. Landevej består afd. 104 af 2 bebyggelser med 13 bygninger/fløje der helt eller delvist er sammenbyggede. Bygningerne består af kælder, stue, 1. sal og 2. sal. Der er i alt 49 boligopgange.

De 21 ungdomsboliger som er opført i 1989 ligger ligeledes i dette område. Kun en udvendig renovering af denne bygning indgår i helhedsplanen (vinduer/udvendige døre skiftes, sokkel løs puds og revner udbedres, dilatationsfuger i hjørner (facader), håndtering af PCB og asbest).


Ved Gl. Skolevej består afd. 104 af 2 bebyggelser. Den ene er en vinkelbygning ud mod Gl. Skolevej, der er opført i 1952 og har 4 opgange. Bygningen består af kælder, stue, 1. sal og 2. sal. Hele 2. sal (tagetage) blev totalrenoveret i 1998/1999, og indgår ikke i helhedsplanen udover, at der etableres balanceret ventilation.

Den anden blok er beliggende syd for og er opført i 1998/1999. Denne bygning indgår ikke i helhedsplanen.


Aktuelle byggefysiske udfordringer er:

  • Klimaskærmens energimæssige ydeevne er særdeles ringe og der er konstateret problemer med kuldebroer i facader, gavle, ved altaner mv. Der er konstateret revner i murværket.
  • Oprindelige bindere er meget rustne eller brudte, og der skal monteres nye bindere i forbindelse med en renovering.
  • Altankonstruktionen, der er sammenstøbt direkte ind i etagedæk, bidrager til kraftige kuldebroer ind til boligerne.
  • Ventilationsstandarden i boligerne er yderst ringe, og foregår alene ved naturligt aftræk. Der er problemer med dårligt indeklima, fugt og skimmelsvamp i afdelingens boliger.
  • Hovedparten af tagkvistene er med ingen eller begrænset isolering i konstruktionen
  • Vinduer og døre i facaden er nedslidte og udtjente og skal generelt udskiftes
  • På hovedparten af blokkene skal tagbelægningen udskiftes og taget skal efterisoleres.
  • Der er konstateret vandindtrængning i taget ved skotrender og ovenlys
  • Hovedparten af el- og VVS-installationerne er fra opførelsestidspunktet og er yderst utidssvarende.
  • Der opleves generelt problemer med vand- og fugtindtrængning, især i kælderetagen gennem kælderydervægge.


I henhold til afdelingens problematikker vurderes det derfor nødvendigt med en gennemgribende renovering af afdelingens boliger, bygninger og udearealer, hvorfor der er udarbejdet en fysisk helhedsplan for afdelingen. I forbindelse med renoveringen opgraderes boligerne samtidig til gældende boligstandard, således at boligens husleje og kvalitet stemmer overens.


Helhedsplanen er delt op i et afsnit om tilgængelighedstiltag, et afsnit om renoveringstiltag på bygningsniveau, et afsnit om renoverings- og moderniseringstiltag på boligniveau og et afsnit om tiltag vedrørende udearealer.


Helhedsplanens tilgængelighedstiltag


Med den ansøgte helhedsplan ønsker Fællesbo, at adgangen til ca. 1/3 af boligerne (90 boliger) øges i forhold til tilgængelighed. Dette gøres ved at etablere 14 elevatorer i en række opgange i afdelingen.


Helhedsplanens renoveringstiltag på bygningsniveau


Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende renoveringstiltag på bygningsniveau:


  • Skalmuring og efterisolering af facader og gavle (på nær blok N og Q)
  • Nye vinduer og døre i facaden inkl. kælder (på nær blok Q)
  • Håndtering af miljøfremmede stoffer i forbindelse med renoveringen (pcb, asbest, bly mv.)
  • Istandsætning af trapperum (på nær blok Q og N)
  • Betonreparation af udvendige kældertrapper
  • Tagbelægningen udskiftes og taget efterisoleres (på nær blok N, P og Q)
  • Eftergåelse af gesims, udskiftning af zinktagrender, udskiftning af tagnedløb, udskiftning af tagnedløb, nye kviste, nye ovenlysvinduer (på nær blok N, P og Q)
  • Udskiftning af tagnedløb grundet skalmuring (blok P)
  • Renovering af kælder, herunder installationer (på nær blok N og Q)
  • Kloakseparering


Helhedsplanens renoverings- og moderniseringstiltag på boligniveau


Afdelingens boliger er i dag kendetegnet ved at have mindre badeværelser og mindre køkkener, som ligger i stor afstand til stuen. Desuden har flere af boligerne mørke entréer. Mange af boligernes kvadratmeter er placeret i fordelingsgang frem for opholdsrum. Fællesbo ønsker med denne helhedsplan at gøre boligerne mere lyse og imødekommende med større køkkener og bad.

I flere af boligerne er der dog gode rumfordelinger samt badeværelse og køkken i en acceptabel størrelse. Derfor er flere af boligerne renoveret med udgangspunkt i eksisterende indretning hvad angår badeværelse, køkken og værelser. Disse lejemål er, som de øvrige lejemål, også totalrenoveret hvad angår punkterne på listen nedenfor.


Nogle lejlighedsskel flyttes, hvorfor eksisterende boliger ændres i størrelse og der sammenlægges en række boliger i afdelingen. I den forbindelse nedlægges 19 boliger og der vil således efter renoveringen være 307 lejemål i afdelingen.


Oversigt med antallet af boliger fordelt på antal rum inden og efter renoveringen:


Den foreslåede helhedsplan reducerer antallet af 1- og 3-værelses lejligheder samtidig med en stor forøgelse af 2-værelses lejligheder. Helhedsplanen sikrer således et betragteligt antal mindre lejligheder.


Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende tiltag på boligniveau:


  • Nyt rummeligt badeværelse med gulvvarme
  • Forberedelse for vaskesøjle i badeværelse
  • Åbent køkken/halvmur nogen steder/aflukkede køkkener nogen steder
  • Emfang samt forberedelse for opvaskemaskine i køkken
  • Lydisolering vertikalt og horisontalt
  • Ny entredør, nye trægulve og fodlister, nye indvendige døre, maling af vægge, træværk og lofter
  • Nye el- og VVS-installationer
  • Balanceret ventilation
  • Ny udvidet altan
  • En del af boligerne i stueetagen får udgang til private haver med adgang via en trappe til terræn


Helhedsplanens tiltag vedrørende udearealer


Med den ansøgte helhedsplan vil Fællesbo udføre følgende tiltag i afdelingens udearealer:


  • Langs bebyggelsen nord for kirken skal overgangen mellem bygningen og p-pladser omlægges til blomsterhaver med mindre frugttræer + siddeplader
  • I det store område øst for kirken er der et lille gårdrum med et fliseareal med grillplads. Dette skal udvides, så det er muligt for flere beboere at opholde sig her samtidigt.
  • Nord for ungdomsboligerne og vest for kirken, stadig i det store område, skal der etableres fælleshaver, med siddepladser og supplerende store træer
  • Fjernelse af eksisterende belægning og etablering af ny
  • Nye træer og hæk, reetablering af græsarealer
  • Belægninger og beplantning i forhaver
  • Legepladsudstyr til store børn og supplerende legepladsudstyr til mindre børn
  • Ophold, siddepladser
  • Belysning i form af parklamper
  • Nye stier/stisystemer (tilgængelighed)
  • Flere parkeringspladser
  • Dørtelefoner
  • Renovering af garager
  • Molokker
  • Postkasseanlæg
  • Nyt fælleshus i det store område


Grøn Screening


I forbindelse med folketingets beslutning om aktivering af venteliste-køen ved LBF er det prioriteret at sikre, at der i tilknytning til renoveringerne gennemføres yderligere grønne tiltag, der oplagt kan indpasses og supplere renoveringerne.


Det er derfor en betingelse for renoveringsstøtte, at boligorganisationen gennemfører en grøn screening mv. af renoveringen. Forslagene til yderligere grønne tiltag forudsættes indarbejdet i projektet indenfor de retningslinjer, som Landsbyggefonden fastsætter. Tiltagene kan som udgangspunkt maksimalt øge anskaffelsessummen med ca. 5 %, idet kompenserende besparelser er modregnet heri.


Fællesbo har oplyst, at den indledende screening af afdelingen er gennemført, og den giver i første omgang anledning til følgende energitiltag:


  • Nye vinduer, døre og terrassedøre i hele bygningen
  • Nye termostatiske radiatorventiler på fremløbet
  • Renovering af taglejligheder med nye skrå- og skunkvægge med ny isolering
  • Efterisolering af gulv mod uopvarmet kælder
  • Montage af nye solceller


Der pågår på nuværende tidspunkt forhandling med Landsbyggefonden om hvilke konkrete tiltag, der kan indgå i helhedsplanen.


For afdelingen vil der løbende i projekterings- og udbudsfaserne op mod Skema B formentligt kunne findes flere energitiltag som ville kunne indarbejdes indtil man når loftet på de 5 %. Lovgrundlaget giver mulighed for at optimere den grønne screening helt frem til indberetningen af skema B. Efter indberetningen skal der gennemføres en dialog med LBF med henblik på størrelsen og emnerne på støttemuligheden samt godkendelse.


Helhedsplanens påvirkning på huslejen i afdelingen


Administrationen anbefaler, at helhedsplanen godkendes i sin helhed som ansøgt med de økonomiske konsekvenser som er beskrevet nedenfor under model 1. Administrationen og Fællesbo vurderer, at en helhedsplan eller gennemgribende renovering er påkrævet for at udbedre boligernes byggefysiske mangler og fremtidssikre afdelingen. Det skønnes ikke realistisk for afdelingen at udbedre boligerne via almindelige vedligehold og henlæggelser.


Hvis man ikke laver en helhedsplan, så er afdelingen nødsaget til at udføre de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder over driften, hvilket betyder, at huslejen stiger uden at boligkvaliteten øges i samme grad. Renoveringen vil skulle finansieres af afdelingen selv via henlæggelser og almindelige realkreditlån uden nogen form for tilskud eller støtte fra LBF. Det vil betyde, at afdelingen vil få ”mindre for mere” – altså færre renoveringsarbejder i afdelingen for flere midler.


Midlerne i LBF er opsparet af lejere i almene boliger i Danmark. Fællesbo ønsker derfor at anvende muligheden for at opnå støtte, fra de midler de selv har været med til at opspare.


Problemstillingen ved helhedsplaner generelt er, at der ikke gives støtte til almindelige og nødvendige forbedringer. Derimod gives der støtte til ekstraordinære tiltag som øget tilgængelighed. Det er således forholdsmæssigt dyrere for lejerne – og for Herning Kommune – at ”nøjes” med det helt nødvendige.


Ud fra en økonomisk betragtning om at opnå mest mulig renovering, for den lavest mulige påvirkning af huslejen for den enkelte ejer, anbefaler administrationen at der gennemføres en helhedsplan som ansøgt.


For fuldstændighedens skyld beskrives ligeledes to alternative modeller i forbindelse med den påtænkte helhedsplan.


Model 1: Helhedsplanen godkendes i sin helhed som ansøgt

Model 2: Helhedsplanen godkendes i reduceret omfang, så kun de strengest nødvendige arbejder gennemføres (forudsætter forhandling med LBF)

Model 3: Afdelingen udfører de strengest nødvendige arbejder ad hoc uden en helhedsplan.


Model 1. Helhedsplanen godkendes i sin helhed som ansøgt


Den samlede økonomi i helhedsplanen er opgjort til 384.069.698 kr. inkl. moms, omkostninger og udgifter til genhusning.


Af dette beløb har Landsbyggefonden godkendt 174.526.041 kr., som kan lånefinansieres med støttede lån, hvilket medfører en reduceret husleje for lejerne. Derudover bidrager LBF med kapitaltilførsel, fællespuljetilskud, godkendelse af diverse fritagelser samt driftsstøttelån.


Model 1 har følgende konsekvenser:

  • Den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 157 kr. pr. m2 om året.
  • Herning Kommunes andel af kapitaltilførslen er 200.000 kr.
  • Herning Kommune garanterer (netto) for 117.563.021 kr.


Model 2. Helhedsplanen godkendes i reduceret omfang, så kun de strengest nødvendige arbejder gennemføres


Fællesbo gør opmærksom på at model 2 ikke er drøftet med og godkendt af LBF. Det er derfor ikke sikkert at LBF vil godkende en renovering som alene forholder sig til de bygningsmæssige udfordringer, og det forventes under alle omstændigheder, at det ville blive vanskeligt at få renoveringsplanen med i denne omgang.


I model 2 er det alene de strengest nødvendige bygningsmæssige renoveringstiltag som laves.


Den samlede økonomi i model 2 ligger på knap 238 mio. kr. inkl. moms og omkostninger (er indeksreguleret til 2020 K2). Hvis vi forholder os til hvilke opretningsarbejder LBF støtter i den foreliggende helhedsplan, vil den udgift LBF evt. kunne støtte beløbe sig til knap 39 mio. kr. inkl. moms og omkostninger. Der vil ikke blive afsat økonomi til genhusning i denne model. I denne løsning kan vi ikke forvente, at LBF bidrager med kapitaltilførsel samt fælles-puljetilskud. Der vil højst sandsynlig også kun forekomme driftsstøttelån i et begrænset omfang.


De nødvendige arbejder omfatter følgende: Tag (udskiftning og efterisolering), udskiftning af ovenlys og kviste, efterisolering og skalmuring af facader, udskiftning af vinduer og facadedøre, betonreparation af udvendige kældertrapper, håndtering af miljøfremmede stoffer, udskiftning af installationer i kældre og lejemål, nødvendige tiltag i kælder, kloakseparering. Der indgår ikke en renovering af udearealer i beregningen.


Model 2 har følgende økonomiske konsekvenser:

  • Den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 407 kr. pr. m2 om året.
  • Ingen kapitaltilførsel
  • Herning Kommune garanterer (netto) for de støttede lån for 19.478.000 kr.*


*Det forventes endvidere at realkreditinstituttet vil stille krav om, at der skal garanteres for dele af de ustøttede lån. Dette beløb er for nuværende ikke oplyst.


Model 3. Afdelingen udfører de strengest nødvendige arbejder ad hoc uden en helhedsplan


Hvis ikke der gennemføres en helhedsplan for afdelingen, så skal afdelingen stadig lave de strengt nødvendige bygningsmæssige renoveringstiltag som er beskrevet ovenfor. Udgiften til dette vil i model 3 blive finansieret via almindelige realkreditlån uden støtte fra Landsbyggefonden.


Den samlede økonomi i model 3 ligger på knap 238 mio.kr inkl. moms og omkostninger (er indeksreguleret til 2020 K2)


Model 3 har følgende konsekvenser:

  • Den gennemsnitlige huslejestigning i afdelingen er 508 kr. pr. m2 om året
  • Ingen kapitaltilførsel
  • Ingen lånegaranti for støttede lån


Det forventes dog at realkreditinstituttet vil stille krav om, at der skal garanteres for dele af de ustøttede lån. Dette beløb er for nuværende ikke oplyst.


Fællesbo har lavet nedenstående beregning som viser huslejepåvirkningen ved de tre forskellige modeller. Skemaet illustrerer at model 2 og 3 er dyrere løsninger for lejeren, samtidig med at tiltagene som øger boligkvaliteten for lejeren ikke er med i model 2 og 3.



Arkitektonisk vurdering af helhedsplanen


Facaderenovering

Planafdelingen vurderer, at helhedsplanens renoveringstiltag i store træk som beskrevet, er den bedste måde at renovere for afdelingens fugt og kuldeproblemer. I det store område ved bloktyperne hvor der etableres tilgængelighed via elevatortårne med afstemt farve i pladematerialet, integreres disse i god sammenhæng med de røde og gule facadetegl. Elevatortårnene er ligeledes sammen med altanerne medvirkende til at dele facaden taktfast op. I det lille område er det er en stor kvalitet at de hvide ornamenter i Blok P – ”Døvehuset” søges bevaret, da de er meget karakteristiske og deler facaden op i en stram og enkel symmetri. I forbindelse med omdannelse af festsalen til boliger, kan det overvejes at give halvcirklen en mere sammenfaldende farvenuance i forhold til de øvrige facader.


Indretning af lejlighederne

Planafdelingen vurderer at de nye lejlighedsindretninger generelt er løst med hensyn til at give en så funktionel- og opholdsmæssig kvalitet som muligt, ud fra de eksisterende forhold. Indretningen rummer en større og tidssvarende fleksibilitet, med omplacering af køkken samt større badeværelser og i mange tilfælde større værelser. Der er ligeledes skabt forbedrede lysindfald i mange af lejlighederne og det er en stor kvalitet at der gives mulighed for udendørsophold i form af altaner. Der er herved skabt et ekstra ”rum” i det fri, hvilket må betegnes som en bonus når man bor i en lejlighed og ellers ikke har mulighed for at træde ud i en have eller på en terrasse. Der skabes herved også mulighed for mere uforpligtende at kunne følge med i aktiviteter i og omkring boligblokkene, ligesom grobunden for fællesskab er til stede. I Blok P – ”Døvehuset”, hvor den halvrunde festsal omdannes til boliger, synes de høje smalle vinduespartier umiddelbart at give et begrænset lysindfald til rummene. Planafdelingen anbefaler at der i den fremtidige projektering tages højde for at sikre tilstrækkeligt med dagslys i boligerne.


Udearealer og tilgængelighed

For Afd. 104 er det en kvalitet at der i det store område er taget afsæt i de eksisterende grønne arealer, hvor eksisterende træer bliver suppleret med flere, således begrønningen i de forskellige gårdrum forstærkes. Hovedanslagene er bevaret og inddelingen af private, semiprivate og fællesområder er tydeliggjorte ved yderligere beplantning.

Det nye fælleshus skiller sig markant ud fra den eksisterende bebyggelse, med et moderne facadeudtryk som er sat i skæve vinkler, med et lettere trapezformet fodaftryk. Planafdelingen anbefaler at der i forbindelse med den videre projektering overvejes at lægge fælleshusets tag som et grønt tag, hvilket vil tilføje det store gårdrum et yderligere grønt element. Huset vil på den måde også blive integreret visuelt, ved udkig fra de mange lejligheder i boligkareen. I forhold til de fremtidige skitserede parkeringsforhold så vil den endelige projektering heraf – ligesom det resterende projekt - først ske efter drøftelse med og godkendelse fra de relevante dele af kommunen.


Den beboerdemokratiske proces


Den beboerdemokratiske proces i afdeling 104 blev indledt med et informationsmøde den 10. november 2020, efterfulgt af en spørgedag den 17. november 2020. Godkendelsen af helhedsplanen var herefter til afstemning på et ekstraordinært afdelingsmøde den 1.december 2020, hvor helhedsplanen blev vedtaget med stemmerne: ja: 100 og nej: 6.


Økonomiske nøgletal for helhedsplanen


Gruppe 2-arbejder fremgår af Landsbyggefondens finansieringsskitse, og vedrører den andel af de ustøttede arbejder, som Landsbyggefonden støtter. Det ustøttede realkreditlån på gruppe 2-arbejder på 30.300.000 kr. er modregnet afsatte beløb i finansieringsskitsen til kapitaltilførsel, trækningsret og fællespuljetilskud


Økonomi

Kommunens økonomi i forbindelse med helhedsplanen


Ifølge LBFs kapitalskitse, skal der ske en kapitaltilførsel for at sikre huslejeniveauet. Kapitaltilførslen er den såkaldte 5-delsordning på i alt kr. 1.000.000, hvor kommunen skal bidrage med 1/5 svarende til 200.000 kr. LBF bidrager med 2/5-dele, FællesBo med 1/5-del og Realkredit med 1/5-del.


Forventet kommunal garantiramme på i alt (netto) 117.563.021 kr.


Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en meget begrænset direkte risiko. Der er ingen rimelige tegn på, at garantiforpligtigelsen i forbindelse med renoveringen af afdeling 104 Fredhøj skulle udgøre en reel risiko for Herning Kommune. Der findes meget få eksempler på, at en kommunal garantistillelse nogensinde er blevet udløst, og afdelingens gode beliggenhed i Herning bestyrker administrationens forventning om, at garantien reelt aldrig vil komme i spil.

Garantistillelsen i forbindelse med etablering af/opførelse af almene boliger nedskrives løbende i forbindelse med lånenes tilbagebetaling, så i takt med at boligafdelingen afdrager på de støttede lån, falder kommunens garantistillelse tilsvarende.


Med vedtagelse af den ønskede helhedsplan, vil det samlet set betyde en garantiforpligtelse på (netto) 117.563.021 kr. samt en udgift til kapitaltilførsel på 200.000 kr. for Herning Kommune. Udgiften kan finansieres af serviceområde 26 - Udlån, langfristede tilgodehavender (Indskud i Landsbyggefonden).


Administrationen bemærker at garantistillelsen ikke påvirker den kommunale låneramme.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at den ansøgte helhedsplan for afd. 104 - Fredhøj med en samlet anlægsramme på 384.069.698 kr. godkendes,


at den kommunale kaptaltilførsel på 200.000 kr. godkendes,


at den kommunale kapitaltilførsel på 200.000 kr. finansieres af serviceområde 26 - Udlån, langfristede tilgodehavender (Indskud i Landsbyggefonden)


at den samlede garantistillelse for støttede og ustøttede lån godkendes, hvoraf Herning Kommunes andel er svarende til (netto) 117.563.021 kr.


Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 21.07.00-G00-1-20 Sagsbehandler: Jonna Kvartborg Vestergaard  

Herning Bibliotekernes tilslutning til "Det Digitale Folkebibliotek" fra 1. januar 2021

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR







X




X


X


Øvrige sagsbehandlere: Pernille Schaltz

Sagsresume

Herning Bibliotekerne fremsender ønske om, at Herning Kommune godkender tilslutning til den nyoprettede forening ”Det Digitale Folkebibliotek”, som blev dannet i maj 2020, hvor opgaver og medarbejdere overgik fra det hidtidige og af Staten og KL fælles drevet Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) til den nye forening, som fremad rettet består og bliver drevet af bibliotekskommuner.


Tilslutningsaftalen med ”Det Digitale Folkebibliotek” gælder henholdsvis tilslutning til Basispakke, Udlånsordningen eReolen og Hjemmesidepakke og dertil hørende tilslutningsudgifter.


Sagsfremstilling

Efter statens udtræden af DBC A/S og overdragelse af bestillerfunktionen for selskabets levering af den nationale fælles bibliotekskatalog til KOMBIT i 2019, besluttede KL og kulturministeren, at medarbejdere og opgaver i samarbejdsorganisationen Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) skulle overdrages til en kommunal forening.


I foråret 2020 gik de danske folkebiblioteker i alle landets kommuner sammen i foreningen ”Det Digitale Folkebibliotek”.


”Det Digitale Folkebibliotek” overtog pr. 1. august 2020 alle opgaver og medarbejdere fra DDB og pr. 1. januar 2021 bliver de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af foreningen eReolen, videreført til den nye forening.


Betaling for ydelser til DDB ophører pr. 31. december 2020 og samarbejdet med og betaling for ydelser til foreningen eReolen ophører pr. 31. december 2020.


Herning Bibliotekerne indstiller nu tilslutning til foreningen ”Det Digitale Folkebibliotek” og til Basispakke, Udlånsordningen eReolen og Hjemmesidepakke og dertil hørende tilslutningsudgifter. Hvis Herning Bibliotekerne ikke tilslutter sig aftalen, kan biblioteket ikke længere tilbyde herningenserne en hjemmeside der er en del af bibliotekernes landsdækkende digitale infrastruktur m.m., eller udlåne e-bøger til borgerne.


Tilslutningsaftalen med ”Det Digitale Folkebibliotek” kan af hver af parterne opsiges med et (1) års skriftligt varsel til den 1. januar i et år.


Prisen for tilslutningerne er beregnet ud fra tilslutningsprocent på henholdsvis 100%, 90% og 80% blandt landets kommuner og udregnes som procentdel af befolkningen. Indholdsmæssigt består tilslutningen af følgende tre delelementer med hver sine prisberegninger for tilslutning:


  • Basispakke består af services og opgaver vedrørende kategorierne: brugergrænseflader, indkøb, BI og statistik, juridisk rådgivning og organisationen Det Digitale Folkebibliotek.

Tilslutningsprisen er beregnet ud fra 2,06 kr. pr. borger i Kommunen pr. 1. september 2020.


  • Udlånsordningen eReolen består af services og opgaver i kategorierne: redaktion og markedsføring, IT-drift og udvikling mv., materialevalg, support, forhandling med forlag m.fl., projektledelse, administration og økonomi.

Tilslutningsprisen er forbrugsbestemt og beregnet ud fra kommunernes procentandel af det samlede nationale udlån for perioden 1. januar til 23. september 2020 er opgjort. Denne procentdel udgør den andel af de budgetterede udgifter til udlånsordningen eReolen, som bibliotekskommunerne skal betale for det kommende år 2021.


  • Hjemmesidepakke består af services og opgaver, der udføres af foreningen vedrørende brugergrænseflader.

Tilslutningsprisen er beregnet ud fra 0,69 kr. pr. borger (ved 100% tilslutning) i Kommunen pr. 1. september 2020.



Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Økonomi

Af tabellen nedenfor fremgår tilslutningspriserne for de enkelte delelementer.



Det fremgår af tabellen, at tilslutningsprisen i alt for Herning Kommune er opgjort til 459.119 kr. ved 100% tilslutning, 505.120 kr. ved 90% tilslutning og 551.112 kr. ved 80% tilslutning.


Til sammenligning har udgifterne i 2020 til DDB og foreningen eReolen været 385.062 kr.


Merudgiften i 2021 set i forhold til 2020 er ved 100% tilslutning 74.057 kr. Ved 90% tilslutning er merudgiften 120.058 kr. Ved 80% tilslutning vil der være en merudgift på 166.060 kr. Herning Bibliotekerne forventer en 100% tilslutning.


Forretningsmodellen, det økonomiske set up for og prioriteringer i den nye forening diskuteres p.t. blandt medlemsbibliotekerne, og der arbejdes aktivt for at tilpasse samarbejdet, således at bibliotekerne undgår merudgifter på området.


Merudgiften finansieres af serviceområde 14 Biblioteker.


Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at Herning Kommune tilslutter sig foreningen "Det Digitale Folkebibliotek" pr. 1. januar 2021,
at merudgiften fra 2021 og frem finansieres af serviceområde 14 Biblioteker, funktion 03 32 50.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.


Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-P00-3-19 Sagsbehandler: Rene Frahm Jørgensen  

Godkendelse af programoplæg for ny Herningsholmskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Programoplæg for Ny Herningsholmskolen fremsendes til godkendelse.

Sagsfremstilling

Programoplæg for den nye Herningsholmskolen foreligger nu til politisk godkendelse. Oplægget er blevet til i et tæt samarbejde mellem administrationen, skolens ledere og medarbejdere og er vedlagt sagen.


Fokus i arbejdet har været på det pædagogiske indhold og organisering af den nye skole som en erstatning for den eksisterende Herningsholmskolen med afsæt i en økonomisk ramme på 196 mio. kr.


Skolen skal bygges med en fleksibilitet, der kan rumme både almenområdet og specialområdet. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring og trivsel - og samtidig sikre optimal udnyttelse af lokaler og udearealer. Synergieffekter i og omkring skolen og dennes betydning for lokalområdet har også været prioriteret højt i arbejdet. Det har samtidig været naturligt at inddrage FN's Verdensmål i rammesætningen af projektet.


Resultatet forventes at være en fremtidssikret skole, som både indholds- og funktionsmæssigt er visionær og varierende i forhold til de fysiske læringsmiljøer, så de pædagogiske krav bliver tilgodeset.


Programoplægget blev præsenteret for Børne- og Familieudvalget på deres møde.


Der vil blive tale om en kompakt skole i flere etager i størrelse og med en beliggenhed, som lokalplanmæssigt er behandlet i udkast på Byplanudvalgets møde d. 2. november 2020. Skolen er overordnet organiseret med afsæt i det pædagogiske-arkitektoniske program, der er vedlagt sagen. Skolen skal som minimum integreres med den eksisterende hal og indskolingshus. Hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, ønskes dele af den eksisterende skole integreret. Hvis dele af skolen integreres i et nyt projekt, skal der indregnes erstatningsarealer, således skolen kan fungere under byggeriet.

Økonomi

I investeringsoversigten for budget 2021-2022 er afsat rådighedsbeløb på 12,380 mio. kr. i 2021, 30,380 mio. kr. i 2022, 60,988 mio. kr. i 2023, 54,000 mio. kr. i 2024 og 40,000 mio. kr. i 2025. Alle beløb er pristalsreguleret siden projektopstart og kan derfor summeres til 197,748 mio. kr.



Det kan supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen oplyses:

I investeringsoversigten er der afsat rådighedsbeløb til Herningsholmskolen på henholdsvis 12,665 mio. kr. i 2021, 30,805 mio. kr. i 2022, 61,590 mio. kr. i 2023, 54,728 mio. kr. i 2024 samt 40 mio. kr. i 2025. Det samlede anlægsbudget er således 199,788 mio. kr. i årene 2021-2025 på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301099 04.


Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at programoplægget vedrørende Ny Herningsholmskolen godkendes.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.


Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen, idet de finder prioriteringen forkert.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.20.00-P00-3-19 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling vedrørende Ny Herningsholmskole

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Torben Kjær, Tove Mortensen

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling til opførelse af en ny Herningsholmskole til delvis erstatning for den nuværende skole.

Sagsfremstilling

Forvaltningen søger om anlægsbevilling til gennemførelse af allerede besluttet projekt i henhold til investeringsoversigten, som besluttet af Byrådet ved budgetvedtagelsen for 2021.


Byrådet har besluttet byggeri af en ny 3-sporet skole, som en delvis erstatning for den eksisterende Herningsholmskolen med afsæt i en økonomisk ramme på 196 mio. kr.


Den eksisterende idrætshal og bygninger til indskolingshus bevares og derudover nybygges ca. 9.600 m2. Der blev også afsat midler til veje og stier for, at skolen kan blive en trafiksikker skole.


Skolen skal bygges med en fleksibilitet, der kan rumme både almenområdet og specialområdet. Skolen tænkes organiseret i tre dele – indskoling, mellemtrin og udskoling med hver deres pædagogiske måde at organiser sig på. Indretningen skal være fleksibel, så den kan rumme forskellige pædagogiske tiltag, herunder specialpædagogiske tiltag og vekslende gruppestørrelser.


Der er i perioden 2021-2025 afsat 196 mio. kroner til anlægsprojektet på investeringsoversigten på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301099 04, Ny Herningsholmskole.


Det kan supplerende til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen oplyses:

I investeringsoversigten er der afsat rådighedsbeløb til Herningsholmskolen på henholdsvis 12,665 mio. kr. i 2021, 30,805 mio. kr. i 2022, 61,590 mio. kr. i 2023, 54,728 mio. kr. i 2024 samt 40 mio. kr. i 2025. Det samlede anlægsbudget er således 199,788 mio. kr. i årene 2021-2025 på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301099 04.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 12,665 mio. kr. på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, nyt stednr. Ny Herningsholmskole i 2021
at beløbet på 12,665 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301099 04 Ny Herningsholmskole.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.


Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen, idet de finder prioriteringen forkert.

 

Sagsnr.: 82.07.00-P20-3-13 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling til indvendig renovering af Brændgårdskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Bo Ulrich Bertelsen, Esben Hedegård, Tove Mortensen, Pia Colstrup

Sagsresume

I forbindelse med budgetforliget 2020 blev det besluttet at renovere blandt andet madkundskabslokalet på Brændgårdskolen. Udvalget blev på mødet den 1. juli 2020, punkt 97, orienteret om skolens ønsker og behov. Det skal besluttes at igangsætte renoveringsarbejdet, som foreslås finansieret af ekstraordinære uforbrugte centrale driftsmidler i 2020.


Der anmodes om anlægsbevilling på 3,44 mio. kr. til indvendig renovering på Brændgårdskolen.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Budgetforliget 2020 blev Børne- og Familieudvalget på mødet den 1. juli 2020, punkt 97, orienteret om ønsker og behov for indvendig renovering på Brændgårdskolen. Det handler om renovering af:

  • madkundskab 1,6 mio. kr.
  • linoleumsgulve - klasselokaler, faglokaler og gangarealer 0,92 mio. kr.
  • omklædningsrum 0,55 mio. kr.
  • gangarealerne ved idræt 0,37 mio. kr.

I alt renoveringsønsker for 3,44 mio. kr.


De indvendige renoveringsarbejder har været et stort ønske i mange år. Budgetopfølgningen viser, at Serviceområde 12 forventer et mindreforbrug i 2020. Derfor kan finansieringen ske ved at overføre driftsmidler fra 2020 til en anlægsbevilling til renovering af madkundskab, linoleumsgulve, omklædningsrum og gangarealer ved idræt.

Økonomi

Der anmodes om en anlægsbevilling på 3,44 mio. kr. til indvendig renovering på Brændgårdskolen på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler.


Udgifterne på 3,44 mio. kr. finansieres af ekstraordinære uforbrugte centrale driftsmidler i 2020 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301001 10 Skolerne - fælles udgifter.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at Brændgårdskolens ønske om indvendig renovering af madkundskab, linoleumsgulve, omklædningsrum og gangarealerne ved idræt imødekommes
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 3,44 mio. kr. til Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, nyt sted nr. i 2020
at beløbet finansieres af ekstraordinære uforbrugte centrale driftsmidler på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301001 01 Skolerne - fælles udgifter i 2020.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-A00-5-20 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling til Gullestrup Børnecenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Bo U. Bertelsen, Tove Mortensen, Pia Colstrup, Maria Kringelholt, Claus Pedersen

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevillinger på i alt 9,227 mio. kr. til 2. etape af "Helhed i Gullestrup", som i henhold til investeringsoversigten skal gennemføres i 2021, samt godkendelse af revideret lejeaftale mellem Herning Kommune og Gullestrup Sport og Kultur.

Sagsfremstilling

Der anmodes om frigivelse af anlægsbevillinger på i alt 9,227 mio. kr. til gennemførelse af til- og ombygning i forbindelse med kapacitetstilpasning i Gullestrup.


Anlægsprojektet er 2. og sidste etape af realiseringen af "Helhed i Gullestrup", som er præsenteret i Ideoplæg af 19. april 2018.


Siden ideoplægget blev udarbejdet, er Børnecenter Nord blevet kommunaliseret og gået sammen med Gullestrup skole i en §24a-ordning (fælles ledelse og fælles bestyrelse) til det, der nu hedder Gullestrup Børnecenter. Desuden er fritidshjem overgået til SFO. Disse ændringer underbygger visionen i ideoplægget "Helhed i Gullestrup". Samarbejdet mellem daginstitution, skole og kulturhus/hal er nu endnu tættere.


I samarbejde med blandt andre institutionslederen og den nytiltrådte skoleleder, er der udarbejdet et dispositionsforslag.


Ved at ombygge i eksisterende skoleområde og tilbygge en toiletkerne samt en reorganisering af skolens funktioner, gives der plads til det nødvendige antal undervisningslokaler og depoter.


Der bliver bygget vuggestue i tilknytning til eksisterende børnehave. Der etableres produktionskøkken i samarbejde med Gullestrup Sport og Kultur i lokaler, som Herning Kommune i dag lejer af Gullestrup Sport og Kultur. Lejeaftalen skal revideres, da et klasselokale udgår af lejemålet og i stedet indgår leje af et tilsvarende areal til produktionskøkkenet. Størrelsen af lejemålet udgør uændret 210 m2 i den reviderede lejeaftale.


Gullestrup Børnecenter samles på én matrikel og projektet vil arealoptimere aktiviteterne omkring skole, daginstitution og SFO. Det betyder, at Lille Østergård, Trælundvej 5, som i dag huser en specialklasse, og Hedegården, Lyngens Kvarter 225-227, som i dag huser vuggestue, fraflyttes. Disse to adresser undersøges af forvaltningen med henblik på, om de kan overgå til andre formål eller afhændes.

Økonomi

Anlægsudgift til vuggestue inkl. nyt produktionskøkken udgør i alt 5,727 mio. kr. og anlægsudgift til ombygning af skolen udgør 3,5 mio. kr.


Der anmodes således om anlægsudgiftsbevillinger på henholdsvis 5,727 mio. kr. på Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, nyt stednr. samt 3,5 mio. kr. på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler, nyt stednr.


Anlægsudgiften på i alt 9,227 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 12 Folke og Ungdomsskoler, stednr. 301099-03, Gullestrup Skole/Li. Østergård, kapacitetstilpasning i 2021.


Driftsudgifter til de nye og ombyggede lokaler afholdes indenfor driftsbudgettet til Gullestrup Børnecenter på Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler.


Det samlede areal, som lejes hos den selvejende institution Gullestrup Sport og Kultur, er uændret efter revidering af lejeaftalen, og der skal således ikke ske belastning af lånerammen ved indgåelse af den reviderede lejeaftale, jf. lånebekendtgørelsen.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der til vuggestue inkl. produktionskøkken meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 5,727 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn, nyt stednr.
at der til ombygning af skolen meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 3,5 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler, nyt stednr.
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 9,227 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301099 03 Gullestrup skole/Li. Østergård
at den reviderede lejeaftale mellem Herning Kommune og Gullestrup Sport og Kultur godkendes.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 02.00.00-P20-3-20 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling til etablering af trappeelevator på Aulum-Hodsager skole, afd. Aulum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Bo U Bertelsen, Michael Kamp, Torben Kjær, Tove Mortensen

Sagsresume

Der anmodes om godkendelse af og frigivelse af anlægsmidler til etablering af rampe, trappelift og elevator på Aulum-Hodsager skole, afd. Aulum.

Sagsfremstilling

På Aulum-Hodsager Skole, afd. Aulum går en benamputeret elev, som har vanskeligt ved at færdes på trapper. "Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap" § 5 siger, at "Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer."


Således er kommunen forpligtiget til at sikre, at alle elever kan færdes på skolen og deltage i undervisningen. Der er ikke elevator på Aulum Byskole, så den bedste løsning vil være at etablere en rampe ved biblioteket, en trappelift ved faglokalerne og elevator til betjening af klasselokalerne i stueplan, 1. sal og 2.sal.


Det nye bygningsreglement betyder, at der skal eksterne rådgivere på opgaven for at sikre brandforhold og statik ved etableringen af en trappeelevator.

Kommunale Ejendomme har udarbejdet et budget til opgaven på 950.000 kr.

Økonomi

Der anmodes om en anlægsbevilling på 0,95 mio. kr. til etablering af trappeelevator på Aulum-Hodsager skole, afd. Aulum på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler.


Udgiften finansieres af ekstraordinære uforbrugte centrale driftsmidler i 2020 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301001 10 Skolerne - fælles udgifter.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der etableres rampe, trappelift og elevator på Aulum Byskole
at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 0,95 mio. kr. til Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, nyt sted nr. i 2020
at beløbet finansieres af ekstraordinære uforbrugte centrale driftsmidler på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301001 01 Skolerne - fælles udgifter i 2020.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.11.00-P20-1-19 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling vedrørende Valdemarskolen, legeplads

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Torben Kjær, Tove Mortensen

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling til legeplads på Valdemarskolen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen søger om anlægsbevilling til gennemførelse af allerede besluttet projekt i henhold til investeringsoversigten, som besluttet af Byrådet ved budgetvedtagelsen for 2021.


Forvaltningen har været i dialog med Valdemarskolen om behov og ønsker for renoveringen af Valdemarskolens gårdrum og friarealer. Indretning og renovering af legepladser skal understøtte det pædagogiske og læringsfokuserede arbejde på Valdemarskolen bedst muligt. Bygningerne bliver renoveret, så de passer til børnene, som skal bruge dem. Ved også at indrette legepladserne til målgruppen vil man forbedre rammerne for børnenes trivsel og læring.


Legepladserne skal bruges af de nyankomne elever fra Skolen på Sønderager.


Anlægsprojektet vil omfatte renovering af 7 gårdrum.


Der er i perioden 2020-2021 afsat 2,618 mio. kr. til anlægsprojektet på investeringsoversigten på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 308096, Valdemarskolen, legeplads.

Indstilling

Børne- og Famileudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 1,318 mio. kr. på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 308096, Valdemarskolen, legeplads i 2021
at beløbet på 1,318 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 308096, Valdemarskolen, legeplads.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.06.00-P20-1-18 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Frigivelse af anlægsbevilling til Talentskolen ved Sportscenter Herning i Holing

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Torben Kjær, Tove Mortensen

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling til opførelse af ny talentskole ved Sportscenter Herning i Holing til erstatning for nuværende afdeling på Skolen på Sønderager.

Sagsfremstilling

Forvaltningen søger om anlægsbevilling til gennemførelse af allerede besluttet projekt i henhold til investeringsoversigten, som besluttet af Byrådet ved budgetvedtagelsen for 2021.


Talentklasserne, som i dag har hjemme på Skolen på Sønderager, har i øjeblikket cirka 200 elever inden for idræt, sang, musik og drama og får i fremtiden hjemme i et nybyggeri i Holing. Talentklasserne er en afdeling af Brændgårdskolen.


I budgetforliget for 2019 understreges vigtigheden af at indtænke forholdene for både idræts- og sang/musik/drama-elever i den videre proces forud for byggeriets realisering. Byggeriet står klar til skolestart i august 2021.


Anlægsprojektet omfatter opførelse af bygning, som blandt andet skal indeholde:

  • 9 klasselokaler i 7., 8. og 9. årgang
  • fysiklokale
  • mødelokaler
  • lærerforberedelse
  • kontor
  • toiletter
  • garderober
  • opholdsarealer


Der er i perioden 2019-2021 afsat 46,044 mio. kroner til anlægsprojektet på investeringsoversigten på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, sted nr. 301075, Talentskole ved Sportscenter Herning i Holing.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 20,569 mio. kr. på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301075, Talentskole ved Sportscenter Herning i Holing i 2021
at beløbet på 20,569 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2021 på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stednr. 301075, Talentskole ved Sportscenter Herning i Holing.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.


Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Sagsnr.: 17.01.00-P24-1-20 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Godkendelse af styrelsesvedtægt for skolerne

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR



X






X

X


Øvrige sagsbehandlere: Karen Engelund, Maja Krarup Lenger

Sagsresume

Af folkeskolelovens § 41 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Børne- og Familieudvalget besluttede på deres møde den 15. september 2020 (punkt 122) at sende den reviderede styrelsesvedtægt i høring hos skolebestyrelserne. På baggrund af de indkomne høringssvar er styrelsesvedtægten justeret. De indkomne høringssvar forelægges til orientering og den deraf afledte justering af styrelsesvedtægten til endelig godkendelse.

Sagsfremstilling

Af folkeskolelovens § 41 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.


Styrelsesvedtægten skal indeholde bestemmelser om:

  1. Skolebestyrelsernes sammensætning
  2. Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 4
  3. Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen
  4. Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen


Vedtægten skal også indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen. I et bilag til vedtægten fremgår beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v.


Styrelsesvedtægten har hidtil bestået af to dokumenter: Selve styrelsesvedtægten og et bilagsmateriale, hvor alle relevante forhold, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelser relevante for skolebestyrelsens arbejde, fremgår. Bilagsmaterialet har hidtil været sammensat af disse mange enkeltdele. Inspireret af Århus Kommune er formen ændret i denne udgave. Her vil bilagene komme til at figurere enkeltvis på kommunens hjemmeside. Dette letter tilgængeligheden og muliggør, at de enkelte bilag løbende kan revideres.


I perioden 23.09.2020 til 29.10.2020 har skolebestyrelserne haft mulighed for at afgive høringssvar til den reviderede styrelsesvedtægt. Der er indkommet høringssvar fra følgende parter (se bilag for indholdet i de konkrete høringssvar):

  • Aulum-Hodsager Skoles bestyrelse
  • Brændgårdskolens bestyrelse
  • Engbjergskolens bestyrelse
  • Haderup Skoles fællesbestyrelse
  • Herningsholmskolens bestyrelse
  • Højgårdskolens bestyrelse
  • Kildebakkeskolens bestyrelse
  • Lind Skoles bestyrelse
  • Læringscenter Syd, fællesbestyrelse
  • Sdr. Felding Skoles fællesbestyrelse
  • Skalmejeskolens bestyrelse
  • Skarrild/Karstoft Landsbycenter, fællesbestyrelse
  • Sørvad-Ørnhøj Skoles fællesbestyrelse
  • Timring Læringscenters fællesbestyrelse
  • Valdemarskolens bestyrelse
  • Vestervangskolens bestyrelse


Generelt er der tilfredshed med den reviderede styrelsesvedtægt, da den opleves mere overskuelig og lettere at læse end den tidligere. Nedenfor fremgår nogle af de gennemgående kommentarer samt hvilke ændringer, der er foretaget i styrelsesvedtægten på baggrund heraf. For det fulde overblik over kommentarer og rettelser henvises til bilag.


Fokus på § 24a:
Flere af fællesbestyrelserne undrer sig over, at fællesbestyrelserne kun i begrænset omfang nævnes i styrelsesvedtægten. Dette er taget til efterretning. Forvaltningen har besluttet at tilføje et bilag til styrelsesvedtægten, som beskriver de særlige retningslinjer, der gælder for § 24a, herunder bestyrelsessammensætning, valgperioder mv. Det er indskrevet i styrelsesvedtægten, så det fremgår, at vedtægten også gælder for fællesbestyrelserne.


Elevrepræsentation i skolebestyrelsen:
Flere bestyrelser udtrykker udfordringer ved at have elevrepræsentanter i skolebestyrelsen. De efterspørger derfor, at kommunalbestyrelsen gør det muligt at anmode om fravigelse fra bestemmelsen ved skoler/afdelinger til og med 6. klassetrin. Jævnfør folkeskoleloven er det dog kun muligt at fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen ved skoler eller afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin. Derfor kan anmodningerne ikke imødekommes. Forvaltningen vil dog tage initiativ til, hvordan arbejdet kan kvalificeres.


Skolebestyrelsens rolle ved ansættelse af leder og medarbejdere:

Der er et par bestyrelser, som efterspørger bredere deltagelse fra skolebestyrelsen i forbindelse med ansættelse af skolens leder. Det er afgørende, at der sikres opbakning i skolebestyrelsen, når skolens leder ansættes. Praksis i Herning Kommune er, at mindst én repræsentant fra skolebestyrelsen deltager ved ansættelse af skolens leder. Dette præciseres i styrelsesvedtægten.


Desuden spørger enkelte bestyrelser ind til skolebestyrelsen rolle i forbindelse med ansættelse af pædagoger i SFO’en. Jævnfør folkeskolelovens § 40, stk. 6 skal skolebestyrelsen give udtalelse ved ansættelse af både lærere og pædagoger. Da skolerne nu har fået SFO’er, og disse hører under folkeskoleloven, gælder skolebestyrelsen rolle i ansættelsesproceduren også, når der ansættes pædagoger til SFO’en.


Meningsfulde Fællesskaber:
Der ønskes et større aftryk af ”Meningsfulde Fællesskaber”, særligt barnets stemme i forhold til, hvordan man sikrer og kvalificerer elevrepræsentation i skolebestyrelsens arbejde. Det vurderes yderst relevant at indskrive Meningsfulde Fællesskaber i styrelsesvedtægten, da skolebestyrelsen har et medansvar for at bidrage til opfyldelse af strategien.


Udover disse gennemgående kommentarer er der flere enkeltstående kommentarer, som har ført til mindre ændringer eller præciseringer i styrelsesvedtægten.


Supplerende til sagen bemærker Børne- og Familieudvalget ved behandlingen af sagen, at de indkomne høringssvar understreger vigtigheden af det igangsatte arbejde med inddragelse af børn og unge, jf. budgetmålet om "Barnets stemme".

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at styrelsesvedtægt for skolerne godkendes på baggrund af de indkomne høringssvar.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.12.10-P20-1-17 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 7,009 mio. kr. afsat i 2021 til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.


Sagsfremstilling

Der er afsat rådighedsbeløb på i alt 7,009 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik i investeringsoversigten til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Beløbet foreslås anvendt til renovering af kantsten, fortove og rendestensbrønde i forbindelse med fornyelse af kloaksystemerne i Aulum, Sunds, Ørnhøj, Timring, Sinding og Vildbjerg.


Der er tale om både mindre og større renoveringsopgaver. Arbejderne vil blive koordineret med renovering af øvrige vejelementer samt med midler afsat til renovering af gadelys, trafiksikkerhed og forskønnelsestiltag.


Som bilag er vedlagt oversigt over koordinerede vej- og kloakprojekter i 2021.


Ovenstående projekter vil medføre, at der renoveres ca. 290 stk. rendestensbrønde ud af et samlet antal rendestendsbrønde på ca. 26.000 stk. Desuden vil der blive renoveret ca. 10 km fortove i forbindelse med kloakfornyelserne ud af i alt ca. 600 km fortove.


Det skal bemærkes, at der kan forekomme ændringer i de enkelte projekter i forbindelse med den nærmere planlægning af arbejderne.

Økonomi

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 7,009 mio. kr. til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelser i 2021.


Anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,739 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 renovering af gader og veje ifm. kloakering, pulje 2018-2021 samt rådighedsbeløb på 5,270 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09 renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 7,009 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakering, pulje 2018-2021. Rådighedsbeløbet forhøjes med 5,270 mio. kr. på samme stednr. i 2021


at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,739 mio. kr. i 2021 på samme stednr.


at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 5,270 mio. kr. i 2021 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09, Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.02-P20-10-20 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Køb af jord til vejformål, N.O. Hansens Vej, Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

I samarbejde med Ikast-Brande Kommune skal der etableres en vejforbindelse mellem N.O. Hansens Vej og O. Vestergaard-Poulsens Allé. Der er dermed behov for at erhverve et stykke jord fra ejendommen Skovbyvej 5, 7400 Herning (matr. 1r Skovby By).


På Byrådsmødet den 22. juni 2020, pkt. 143 blev forvaltningen bemyndiget til at indlede forhandlinger om køb af jorden.


Forvaltningen anbefaler, at ekspropriation gennemføres.

Sagsfremstilling

Den 11. august 2020 blev der afholdt åstedsforretning som forberedelse til ekspropriation af det areal, der skal bruges til en 1 km ny vej, som krydser kommunegrænsen og skaber en vejforbindelse mellem N.O. Hansens Vej og O. Vestergaard-Poulsens Allé. Ca. 250 m af vejen forløber i Herning Kommune. Karlo Brondbjerg deltog som repræsentant for Herning Kommunes Byråd, og Ib Lauritsen deltog som repræsentant for Ikast-Brande Byråd.


Bemærkninger fra åstedsforretningen samt de bemærkninger, der inden 4 ugers fristens udløb er kommet til ekspropriationen, er vedlagt sagen (kopi af protokollen).


Ekspropriationen gennemføres med hjemmel i "Lov om offentlige veje" §§ 96-98, da det er nødvendigt at erhverve jorden for at kunne gennemføre vejprojektet.

Efter åstedsforretningen blev der afholdt forhandlinger om erstatningssummen med ejeren, hvilket førte frem til, at der blev indgået et forlig.

Økonomi

Den del af erstatningssummen, der skal betales af Herning Kommune, udgør 150.000 kr. Udgiften finansieres af anlægsbevilling til projektet på 2,2 mio. kr. på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222092 Ny vejforbindelse mellem HI Park og Ikast.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at ekspropriation gennemføres med hjemmel i "Lov om offentlige veje" §§ 96-98 i henhold til ekspropriationsplan


at den samlede erstatning på 150.000 kr. finansieres af anlægsbevilling på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 222092 Ny vejforbindelse mellem HI Park og Ikast.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 07.18.06-P00-1-18 Sagsbehandler: Karen Marie Frost Troelsen  

Frigivelse af anlægsbevilling til nye affaldsbeholdere

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 35,496 mio. kr. til indkøb af nye affaldsbeholdere til samtlige husstande i hele Herning Kommune.

Sagsfremstilling

I forbindelse med implementeringen af ny renovationsordning, hvor der skal ske affaldssortering i 2-delte affaldsbeholdere ved husstandene, skal samtlige affaldsbeholdere i hele Herning Kommune udskiftes.


Som præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget på møde den 8. juni 2020, pkt. 123 har Herning Kommune efter udbud valgt PWS A/S som ny leverendør af beholderne. PWS står samtidig for udkørsel og hjemtagning af beholderne, herunder montering af sorteringsvejledninger, piktogrammer og labels på beholderne. Alle husstande får desuden udleveret en køkkenspand, poser til madaffald og sorteringsvejledning til ophæng.


Der er i alt afsat 35,496 mio. kr. på Serviceområde 07 Renovation til affaldsbeholdere inkl. udkørsel og hjemtagning. Dette beløb skal dække alle udgifter i forbindelse med udskiftning af beholderne, herunder bl.a. informationsmateriale, skilte og mærkater.

Økonomi

Udgifterne finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 35,496 mio kr. i 2020 på Serviceområde 07 Renovation, stednr. 161099 Udskiftning af affaldsbeholdere.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 35,496 mio. kr. på Serviceområde 07 Renovation, stednr. 161099 "Udskiftning af affaldsbeholdere"


at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 35,496 mio. kr. på samme stednr. i 2020.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 09.02.15-A00-1-18 Sagsbehandler: Ole Damgaard  

Godkendelse af anlægsregnskab for opkøb af Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X

Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen, Pia Colstrup, Martin Skøtt

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for opkøb af Sdr. Kartoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for stednr. 071079 Opkøb af Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug på Serviceområde 04 Grønne områder.


Byrådet bevilgede den 17. april 2018, pkt. 88, anlægsbevillinger på henholdsvis 8,275 mio. kr. til udgifter og 8,275 mio. kr. til indtægter i forbindelse med opkøb af Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug samt tilskud fra Miljøstyrelsen til formålet.


Silstrup Dambrug har valgt at aflyse opkøbet, idet ejer ønsker at bevare foderkvoten til andre formål. Opkøbet af Silstrups foderkvote gennemføres derfor ikke.


Opkøb af foderkvoten samt retten til vandindvinding ved Sdr. Karstoft Fiskeri, Ronnum og Vesterkrog Dambrug er nu gennemført.


Ronnum Dambrug og Sdr. Karstoft Fiskeri skal i henhold til aftalen reetablere arealerne for egen regning og bortskaffe fremmedlegemer mm. i henhold til gældende regler samt kommunens anvisning. Udgiften indgår ikke i opkøbet af foderkvoten samt retten til vandindvinding.


Ronnum Dambrug forventes reetableret i løbet af 2021. Sdr. Karstoft er tæt på at være færdigreetableret og forventes afsluttet inden årets udgang.


Vesterkrog Dambrug er fredet (en del af fredningen af Skjern Å Nørrekanal) og henligger derfor som et spor i landskabet.

Økonomi

Stednr.

Anlæg

U/I

Bevilling kr.

Forbrug kr.

Forskel kr.

071079

Opkøb af Karstoft Fiskeri, Ronnum, Silstrup og Vesterkrog Dambrug.

U

8.275.000

5.873.820

2.401.180

I

-8.275.000

-5.873.730

-2.401.270

N

0

90

-90


Afvigelsen skyldes, at ejeren af Silstrup Dambrug ikke ønsker dambruget opkøbt.


Da Silstrup Dambrug ikke erhverves som forudsat ved bevillingsafgivelsen, fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-768-08 Sagsbehandler: Rene Frahm Jørgensen  

Frigivelse af anlægsbevilling til energimærkning af kommunale bygninger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR








X

X

X


Øvrige sagsbehandlere: Jonna Sørensen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 1,351 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale ejendomme til energimærkning af kommunale bygninger.


Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

Der er generelt fokus på energiforbruget i offentlige bygninger, og derfor er det i kommunens interesse, at bygningerne holdes i en sådan stand, at unødigt energiforbrug undgås.


I 2009 blev det i Herning Byråd besluttet, at der skulle gennemføres energimærkning af kommunale ejendomme, hvilket blev iværksat successivt fra 2009. Der er således gået ca. 10 år fra de første energimærkninger, og der skal således foretages genmærkning af de kommunale ejendomme, da en energimærkning er gældende i 10 år. Samtidig har kommunen nogle få ejendomme, hvor der skal ske en førstegangs energimærkning (blandt andet ved senere erhvervelser).

Økonomi

Der er afsat rådighedsbeløb på 1,351 mio. kr. i 2020 til energimærkning af kommunale bygninger på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 013087.


Der er en mindre periodeforskydning af mærkningen, hvilket betyder, at omkostningerne i 2020 forventeligt ikke bliver så høje, som tidligere antaget. Ud af budgettet på 1,351 mio. kr. forventes omkostningerne i 2020 at blive 0,6 mio. kr. Det resterende rådighedsbeløb på 0,751 mio. kr. vil blive anvendt i 2021 og forventes overført til 2021 i den samlede sag med overførsel af uforbrugte midler fra 2020 til 2021.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 1,351 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 013087 Energimærkning af kommunale bygninger


at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1,351 mio. kr. i 2020 på samme stednr.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 27.42.40-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Beslutning om midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet på grund af COVID-19

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




x


x


x





x


x


Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Herning Kommune har fået påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til sociale tilbud, som har borgere, der tilhører en risikogruppe. Det midlertidige forbud indstilles til godkendelse.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed har 30. oktober 2020 påbudt kommunalbestyrelsen i Herning Kommune omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet. Restriktionerne blev straks sat i værk.


Forbuddet gælder både kommunale og private anbringelsessteder og botilbud m.v. beliggende i kommunen, og hvor der på tilbuddet er borgere, som tilhører en risikogruppe i forhold til smitte med coronavirus.


Formålet med forbuddet er at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19. Det enkelte tilbuds ledelse vurderer ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer, om der er borgere i en risikogruppe i det konkrete tilbud.


Besøgsforbuddet er trådt i kraft 2. november 2020 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1510 af 25. oktober 2020 om mulighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet samt ændringsbekendtgørelse nr. 1551 af 1. november 2020.


Forbuddet mod besøg gælder ikke i kritiske situationer, hvor det vil være muligt at få besøg af en til to faste besøgspersoner. Disse besøg sker efter anvisning fra tilbuddets ledelse og skal som udgangspunkt foregå på tilbuddets udendørs arealer, medmindre tilbuddets ledelse har tilladt, at det kan ske indendørs i den del af de indendørs arealer, som borgeren selv råder over.


Besøgsrestriktionerne på sociale tilbud i Herning Kommune vil blive ophævet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når det vurderes, at restriktionerne ikke længere er nødvendige.


Efterfølgende er besøgsrestriktionerne blevet ændret. Med bekendtgørelse nr. 1613 af 15. november 2020 er der givet mulighed for at indrette særlige besøgsrum for faste besøgspersoner på sociale tilbud i de kommuner, som er omfattet af besøgsforbud eller -restriktioner. Bekendtgørelsen er trådt i kraft 16. november 2020 og har ophævet bekendtgørelse nr. 1510 af 25. oktober 2020. Besøgsforbuddet af 15. november 2020, som både omfatter indendørs og udendørs arealer, er lempet med bekendtgørelse nr. 1676 af 24. november 2020, så der i stedet indføres et generelt forbud mod besøg på indendørs arealer på sociale tilbud i Herning Kommune. Besøgsrestriktionerne gælder fortsat kun sociale tilbud, hvor der er borgere, som tilhører en risikogruppe.


Børne- og Familieudvalget har fået forelagt sagen til orientering 11. november 2020 og har taget orienteringen til efterretning. Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget har behandlet sagen henholdsvis 18. november 2020 og 25. november 2020 og anbefaler indstillingen godkendt.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at der udstedes midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet med de beskrevne undtagelser.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 27.42.40-A00-1-20 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Beslutning om midlertidige besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. på grund af COVID-19

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR




x





x

x

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Herning Kommune har fået påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre med videre beliggende i kommunen. Det midlertidige forbud indstilles til godkendelse.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed har 30. oktober 2020 påbudt kommunalbestyrelsen i Herning Kommune omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøg på kommunale og private plejecentre med videre i Herning Kommune. Ved beslutningen om påbud er der lagt vægt på, at der i Herning Kommune i ugen op til den 30. oktober 2020 er konstateret 71,8 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og at der er konstateret udbredt smitte blandt minkbesætninger på minkfarme beliggende i kommunen.


Påbuddet sker i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2020 om besøgsrestriktioner på plejehjem med videre samt ændringsbekendtgørelse nr. 1402 af 23. september 2020.


Formålet med forbuddet er at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.


Besøgsforbuddet omfatter både indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv råder over, samt udearealer, som ligger på de omfattede plejecentres arealer.


Forbuddet mod besøg omfatter ikke besøg i kritiske situationer eller besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer.


Ledelsen på tilbuddet er forpligtet til at sikre, at besøg i kritiske situationer og besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer kan gennemføres på en forsvarlig måde.

Hvis en pårørende til en borger i et af de nævnte tilbud vurderer, at et besøg er uopsætteligt, skal pågældende kontakte den lokale leder af tilbuddet.


Besøgsrestriktionerne vil blive ophævet så hurtigt, som det er forsvarligt. Påbuddet er gældende indtil Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver det eller fastsætter et nyt påbud. Det vil løbende blive vurderet og vil blive ophævet senest 1. marts 2021.


6. november 2020 har Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed har set på, hvad der sundhedsmæssigt forsvarligt kan lade sig gøre i forhold til besøg på plejehjem. Det vil munde ud i ændrede regler, så beboerne får mulighed for at få besøg af nærmeste pårørende og to andre i indendørs besøgsrum. Dog må der maksimalt være to besøgende ad gangen. Den nærmeste pårørende kan fortsat også aflægge besøg i beboerens bolig.


6. november 2020 er der udstedt bekendtgørelse nr. 1586 om besøgsrestriktioner på plejehjem m.v. i forbindelse med håndtering af coronavirus/COVID-19. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner kan udvides til at omfatte, at beboerne kan modtage besøg i et dertil indrettet besøgsrum af yderligere to faste nære pårørende ud over nærmeste pårørende. Styrelsen for Patientsikkerhed har imidlertid 14. november 2020 udmeldt et nyt påbud til kommunalbestyrelsen i Herning Kommune begrundet i smittetallet og risikoen for minkrelateret smitte. Det nye påbud giver ikke mulighed for at etablere indendørs besøgsfaciliteter på plejecentre m.v. i Herning Kommune.



Supplerende til sagen oplyses i forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen d. 25. november (pkt 107):

Styrelsen for Patientsikkerhed har 23. november 2020 udstedt påbud til kommunalbestyrelsen i Herning Kommune om omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre med videre, der er beliggende i kommunen. Der er tale om en lempelse, da påbuddet erstatter styrelsens tidligere påbud om et midlertidigt besøgsforbud på plejecentre med videre i kommunen. Med påbuddet af 23. november 2020 får Herning Kommune mulighed for at lade besøg ske i et dertil indrettet besøgsrum af den nærmeste pårørende og yderligere to faste nære pårørende, dog højst to nære pårørende ad gangen. Der er ved beslutningen lagt vægt på, at der i den seneste uge i Herning Kommune er konstateret 138 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og at der fortsat er tendens til samfundssmitte.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ligeledes 23. november 2020 påbudt kommunalbestyrelsen i Herning Kommune omgående at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til Toftebo Plejecenter. Ovennævnte begrundelse uddybes med, at der på Toftebo Plejecenter aktuelt er beboere og et enkelt personale med påvist COVID-19

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at der udstedes midlertidigt forbud mod besøg på kommunale og private plejecentre med videre med de beskrevne undtagelser.


Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 85.10.00-A50-1-20 Sagsbehandler: Inge Warming  

Rapport om persondatasikkerhed 2020

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.


 

Sagsnr.: 13.06.02-G01-7-20 Sagsbehandler: Anne Mette Skjærlund Knudsen  

Prisfastsættelse

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.