Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 9. oktober 2018
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse. 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-17 Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark  

Budget 2019 - 2. behandling af budget 2019 samt overslagsårene 2020-2022

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Budget 2019 samt overslagsårene 2020-2022 fremsendes til 2. behandling. 

 

Sagsfremstilling

Ved Byrådets 1. behandling af forslag til budget 2019 samt overslagsårene 2020-2022 blev fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsat til onsdag den 26. september 2017 kl. 12.00.

 

Ved fristens udløb er der indkommet ændringsforslag fra:

  1. Forligsparterne, som består af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne og Enhedslisten. 
  2. Løsgængerne Lone Nielsen og Anne Marie Christensen.

 

Udover ændringsforslagene er der vedlagt bilag med administrative tekniske tilretninger og politisk godkendte bevillinger. 

 

Høringsperioden er fastsat i budgetproceduren og løb fra den 30. august -19. september. Udover svar fra de høringsberettigede (ældre- og handicapråd samt bestyrelser i skoler og daginstitutioner for børn) har andre parter indsendt høringssvar til budgettet. Alle modtagne høringssvar er sendt til Byrådet pr. mail den 19. september 2018. Her i sagen er vedlagt høringssvar fra de høringsberettigede.  

Økonomi

Ændringsforslag fra forligspartierne:

 

 

Ændringsforslag fra løsgængerne:

   

Såfremt det foreliggende ændringsforslag godkendes, vil årsbudget for 2019 være godkendt med følgende:

  • Udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat vil være fastsat til 24,9% (uændret),
  • Der er enighed om, at udskrivningsgrundlaget i 2019 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er fastsat til at udgøre 14.143.546 tkr.
  • Grundskyldspromillen for produktionsjord indstilles godkendt til 5,73 og 20,53 for øvrige ejendomme (uændret).
  • Promillen for udskrivning af dækningsafgift for offentlige ejendomme vil være fastsat til 10,265 af grundværdierne og 8,750 af forskelsværdien (uændret),
  • Procenten for udskrivning af kirkeskat vil være 0,99% (uændret).

 

Det indstilles samtidig, at forvaltningen bemyndiges til at indarbejde politiske beslutninger med bevillingsændringer siden 1. behandlingen, og at foretage de konsekvensændringer i budgettet, der måtte være en naturlig følge af det ændringsforslag, herunder tilretning af prisfremskrivninger, som godkendes ved 2. behandling af budgettet. Derudover foretages den nødvendige afbalancering og tilretning af budgettet.

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at forligspartiernes ændringsforslag vedtages som fremsendt,

 

at de teknisk administrative og politiske korrektioner til budget 2019-2022, jf. bilag indstilles til godkendelse,

 

at de til budgettet tilhørende takstoversigter godkendes, jf. bilag.

 

at der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende skatteindtægterne,

 

at forvaltningen bemyndiges til at indarbejde politiske beslutninger med bevillingsændringer siden 1. behandlingen, og at foretage de konsekvensændringer i budgettet, der måtte være en naturlig følge af det ændringsforslag, herunder tilretning af prisfremskrivninger, som godkendes ved 2. behandling af budgettet. Derudover foretages den nødvendige afbalancering og tilretning af budgettet.

 

at der meddeles bevilling til følgende anlægsprojekter i 2019:
  • serviceområde 09 Trafik - sted nr. 222084 - pulje til projekter (papirpenge) med 0,306 mio. kr.
  • serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler - sted nr. 301080 - pulje til projekter (papirpenge) med 0,306 mio. kr.
  • serviceområde 18 Sundhed og Ældre - sted nr. 527098 - pulje til projekter (papirpenge) med 0,306 mio. kr.
  • serviceområde 15 Kultur - sted nr. 035093- Fremtiden MCH med 1,883 mio. kr.
  • at bevillingerne/udgifterne finansieres af det på de respektive serviceområder/stednumre afsatte rådighedsbeløb. 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Lone Nielsen (udenfor parti) og Anne Marie Christensen (udenfor parti) kan ikke tiltræde indstillingen.

 

Der fremrykkes cykelstiprojekter for 3,248 mio. kr. fra 2019 til 2018, og gives i den forbindelse bevilling med rådighedsbeløb i 2018 med i alt 3,248 mio. kr. Beløbet finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2019.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-13-18 Sagsbehandler: Anine Holmgaard Kamp  

Foreløbig vedtagelse for kommuneplantillæg nr. 51 for erhvervsområde nord for Dronningens Boulevard i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 vedrører en ramme til erhvervsformål ved Rute 15 i Herning og en rekreativ ramme syd for Holtbjerg i Herning.

Tillægget er udarbejdet i forbindelse med lokalplanforslag 12.E11.1 for erhverv på Knudsvej i Herning.

 

Sagsfremstilling

Da lokalplan nr. 12.E11.1 for erhverv på Knudsvej i Herning, der blandt andet muliggør etablering af virksomhed i eksisterende bebyggelse, ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, ledsages den af tillæg nr. 51.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægning skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Forslag til lokalplan nr. 12.E11.1 er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til anvendelse.

 

Med kommuneplantillægget udvides rammeområde 12.E11 for erhvervsområde nord for rute 15, så det inkluderer hele det område, som er omfattet af lokalplan 12.E11.1 for erhverv på Knudsvej i Herning. Det betyder, at en del af rammeområde 12.R7 for rekreativt område syd for Holtbjerg overgår til rammeområde 12.E11 for erhvervsområde nord for rute 15.

 

Udvidelsen sker for at give mulighed for at etablere virksomheder i eksisterende bebyggelse langs Herningmotorvejen.

Samtidig udvides virksomhedsklasserne, så der fremover også gives mulighed for at etablere erhverv i miljøklasse 1-3, og der indskrives i planforslagets rammebestemmelser, at der ikke fremadrettet kan etableres grundvandstruende virksomheder i området.

 

Kommuneplanrammernes øvrige bestemmelser forbliver uændret.

 

Ny afgrænsning af rammeområderne 12.E11 og 12.R7

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-12-18 Sagsbehandler: Anine Holmgaard Kamp  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for erhverv ved Knudsvej i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 12.E11.1 for erhverv på Knudsvej i Herning for at muliggøre ny anvendelse i lokalplanområdet. Forslaget skal give mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 1-3 samtidig med, at der tages hensyn til omkringliggende naboer og forebygges eventuelle miljøkonflikter.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til blandt andet anvendelse og bebyggelsesprocent, og der er derfor udarbejdet tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanens afgrænsning

Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Herning, umiddelbart nord for Herning Motorvejens vestligste tilkørsel til Herning Midtby og omfatter matrikel nr. 1k og 1ad Holtbjerg, Herning Jorder.

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af boligområdet Holtbjerg, mod vest af et erhvervsområde og mod øst af et grønt område og har et samlet areal på 4057 m2.

 

Lokalplanens formål

 

Knudsvej 6-8 har tidligere været anvendt til batteriladestation for elbiler, mens Knudsvej 10-12 har været anvendt henholdsvis til daginstitution og som lokaler for Herning Billedskole og Husflidsforeningen. Ejendommene er nu blevet solgt af Herning Kommune, og der er i den forbindelse udarbejdet ny lokalplan samt kommuneplantillæg for at ændre anvendelsen til erhverv.

 

 

Lokalplanområdets anvendelse

 

Lokalplanområdet må anvendes til erhverv herunder liberalt erhverv, kontor og mindre håndværksprægede virksomheder, som kan indpasses i miljøklasse 1-3, dog kun miljøklasse 1-2 i den østlige del af lokalplanområdet af hensyn til nærheden til boliger.

 

Lokalplanområdet er beliggende inden for vejbyggelinjen fra Herningmotorvejen. Ved ændring af bygningers omfang og anvendelse skal der søges dispensation til vejbyggelinjen hos Vejdirektoratet.

Vejbyggelinjen fra Herningmotorvejen er 61 meter fra vejmidten.

 

Lokalplanområdet vejbetjenes ved de eksisterende vejadgange fra Knudsvej, og der stilles krav om 1 p-plads pr 50m2 etageareal til erhverv.  

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 12.E11.1 for erhverv på Knudsvej i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 12.E11.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-16-18 Sagsbehandler: Mette Grisell  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et centerområde ved Dalgas Plads i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

  x

 

  x

  x

 

Øvrige sagsbehandlere: Anine Holmgaard Kamp

Sagsresume

Byrådet vedtog i 2003 en lokalplan for karréen Bredgade, Bryggergade, Dalgasgade og Jyllandsgade til centerformål, herunder dog ikke restauration. Lokalplanens formål var bl.a. at muliggøre etablering af et butikscenter, parkeringsanlæg og arkadebebyggelse i karréens midte.

Siden udarbejdelsen af den gældende lokalplan for området, er der ud over parkeringskælder under Dalgashus etableret parkeringshus på det sydvestlige hjørne af Jyllandsgade og Dalgasgade, som dækker det planlagte etageareal til parkering i området. Arkadebebyggelsen er aldrig realiseret, og passagen har i forbindelse med renovering af gågaden fået ny granitbelægning og ønskes følgeligt bevaret som uderum.

Dalgashus rummer i dag en del tomme erhvervslokaler, og der har tidligere været forespørgsel på anvendelse til restauration, som der typisk gives mulighed for i centerområder.

Forvaltningen har derfor udarbejdet forslag til lokalplan 11.C3.6 for et centerområde ved Dalgas Plads i Herning. Lokalplanen er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Forslag til lokalplan 11.C3.6 fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet ligger i den centrale del af Herning Bymidte, som en del af karréen Bredgade, Bryggergade, Dalgasgade og Jyllandsgade. Lokalplanområdet afgrænses af den omkringliggende karrébebyggelse samt vej- og parkeringsareal.

 

Lokalplanens område udgøres af matr. nr. 1412a og 1412b Herning Bygrunde. Lokalplanområdets størrelse er ca. 7460 m2.

 

Området benyttes i dag til parkering på terræn og parkeringskælder, passage til gågaden samt Dalgashus med parkeringskælder, butiks- og erhvervslokaler og boliger.

 

Luftfoto fra 2017. Lokalplanens afgrænsning er markeret med hvid priksignatur.

 

Lokalplankort.

 

Lokalplanens formål

Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse til centerformål, herunder at give mulighed for etablering af restauration. Derudover skal lokalplanen fastsætte bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, så der kun kan etableres centerbebyggelse og parkeringskælder i den østlige del af lokalplanområdet.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanområdet er overordnet set disponeret med bebyggelse i den østlige del, som ligger midt i karréen, og passage for gående/ cyklende i den nordlige del, der forbinder området med gågaden. I den øvrige del af lokalplanområdet er der mulighed for parkering på terræn og i parkeringskælder, eller etablering af fri- og opholdsarealer. 

 

Lokalplanen giver mulighed for centerbebyggelse i op til 4 etager plus en penthouseetage med en maksimal bygningshøjde på 21 meter samt parkeringskælder i maksimalt 4 etager. Der må maksimalt etableres 9800 m2 etageareal til butikker, kontorer, liberale erhverv, servicevirksomheder, restauration og boliger samt 18.000 m2 etageareal til parkeringskælder.

 

Vejadgangen til karréen er reguleret i den gældende lokalplan og skal ske via Dalgasgade, Dalgaspassagen og Bryggergade. Lokalplanområdet må kun vejbetjenes via Dalgas Plads som vist på lokalplankortet.

 

Der stilles krav om etablering af parkeringspladser i forhold til antallet af boliger samt erhvervs- og butiksetagearealet. Parkering skal etableres på egen grund. Der kan kun ved restauration indbetales til Herning Kommunes parkeringsfond for parkeringspladser, som ikke kan etableres på egen grund.

 

Der skal etableres udendørsopholdsareal svarende til minimum 10% af boligetagearealet.

 

Plangrundlag

Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 11.C3 og lokalplan 11.C3.3.

 

Kommuneplanramme 11.C3

Lokalplanen er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplan 11.C3.3

Området er omfattet af eksisterende lokalplan nr. 11.C3.3, som blev vedtaget i 2003 for karréen Bredgade, Bryggergade, Dalgasgade og Jyllandsgade i Herning. Lokalplan 11.C3.3 giver ikke mulighed for restauration. Lokalplanen giver mulighed for etablering af parkeringsanlæg i hele lokalplanområdet og arkadebebyggelse i den nordlige del, hvorfor nærværende lokalplanforslag 11.C3.6 er udarbejdet. Lokalplan 11.C3.3 aflyses for den del, som er omfattet lokalplan 11.C3.6 ved dennes endelige vedtagelse og offentliggørelse.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 11.C3.6 for et centerområde ved Dalgas Plads i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C3.6 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-2-18 Sagsbehandler: Anine Holmgaard Kamp  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 44 for erhvervsområde syd for Silkeborgvej i Birk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

Sagsresume

På byrådsmødet den 19. juni 2018 blev lokalplan nr. 33.E2.4 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk og kommuneplantillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan 2017-2018 foreløbigt vedtaget. Kommuneplantillægget har været i offentligt høring fra den 21. juni til den 16. august 2018. Der er i høringsperioden indkommet en enkelt bemærkning til kommuneplantillægget. Denne bemærkning behandles i sagsfremstillingen.

 

Tillæg nr. 44 indstilles hermed til endelig vedtagelse. 

Sagsfremstilling

Da lokalplan nr. 33.E2.4 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk, der blandt andet skal muliggøre udvidelse af eksisterende virksomhed, ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, ledsages den af tillæg nr. 44.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægning skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Forslag til lokalplan nr. 33.E2.4 er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til anvendelse.

Lokalplanområdet strækker sig primært over et område, som i dag er udlagt til erhverv, henholdsvis rammeområde 33.E2 og rammeområde 33.E6. En mindre del af lokalplanområdet ligger inden for rammeområde 33.OF1, område til offentlige formål ved Birk Centerpark. For at muliggøre udvidelsen af eksisterende virksomhed ændres afgrænsningen af rammeområde 33.E2 for erhvervsområde syd for Hovedvej 15 (Silkeborgvej) for den del af lokalplanområdet, som i dag ligger inden for rammeområde 33.OF1.

 

Offentlig høring:

Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 har været i offentlig høring fra den 21. juni til 16. august 2018. Der er i høringsperioden indkommet én bemærkning til planforslagene.

 

Bemærkningen er indsendt af Miljøstyrelsen og er vedlagt som bilag.

Miljøstyrelsen påpeger, at kommuneplanrammen er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

I de gældende kommuneplanrammer fremgår det, at der fremadrettet kun må etableres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg.

Derfor vil Miljøstyrelsen gerne have Herning Kommune til at svare på, om der vil være virksomheder og anlæg, som udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

Alternativt ønsker Miljøstyrelsen, at det tydeliggøres, at der ikke fremadrettet skal kunne etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg i de respektive rammeområder.

 

For at imødekomme Miljøstyrelsens bemærkning ændres formuleringen om grundvandstruende virksomheder i kommuneplanrammen til:
Etablering af nye funktioner i området må ikke være af grundvandstruende karakter. Der må derfor ikke fremadrettet etableres grundvandstruende virksomheder og anlæg.

Ændringen anses som en redaktionel ændring.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-46-17 Sagsbehandler: Anine Holmgaard Kamp  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Kruse Hansen

Sagsresume

Herning Byråd har på mødet den 19. juni 2018 foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 33.E2.4 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk og kommuneplantillæg nr. 44 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 21. juni til den 2. august 2018 mens kommuneplantillægget har været i høring fra den 21. juni til den 16. august 2018. Der er i høringsperioden ikke indkommet nogen indsigelser eller bemærkninger til lokalplanforslaget.

 

 Forslag til lokalplan nr. 33.E2.4 indstilles hermed til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Birk. Syd for Industrivej Syd, øst for Birk Centerpark og vest for Fastrupvej.

 

Det er lokalplanens formål at muliggøre ny bebyggelse i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af erhverv i miljøklasse 2-4, detailhandel for særlig pladskrævende varer og udvalgsvarer. Formålet med lokalplanen er ligeledes at aflyse den lokalplanlægning, som er gældende for området i dag, men som ikke længere har tidssvarende bestemmelser.

  

I forbindelse med den foreløbige vedtagelse blev der udarbejdet en landskabsarkitektonisk vurdering af lokalplanens indvirkning på Birk Masterplan. Forud for den foreløbige vedtagelse har Kunst- og Arkitekturudvalget behandlet sagen. Dette har medført tilføjelsen af en påbudt facadebyggelinje mod landskabskorridoren syd for området, for den vestligste del af lokalplanområdet.

 

 

Lokalplanområdet

 

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 21. juni 2018 til den 2. august 2018, der er i høringsperioden ikke indkommet nogen bemærkninger eller indsigelser til lokalplanforslaget.

 

Efter dialog med Miljøstyrelsen bliver der tilføjet i redegørelsen, at der kan gives dispensation til byggeri inden for skovbyggelinjen på baggrund af § 17, stk. 3 i Naturbeskyttelsesloven med henvisning til, at der er eksisterende bebyggelse mindre en 300 meter fra skoven.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan for erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 33.E2.4 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 04.04.00-Ø40-1-17 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Frigivelse af anlægsbevilling til flytning af Kulturfabrikken

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

I forbindelse med flytning og reetablering af Kulturfabrikken anmodes der om anlægsudgiftsbevilling på 2,040 mio. kr. vedrørende overtagelse af nyt lejemål pr. august 2018.

 

Anlægsudgiftsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb på 2,040 mio. kr. i 2019 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 035099 02. Heraf anmodes der om fremrykning af 0,750 mio. kr. fra 2019 til 2018 til godkendte udgifter i 2018 forbindelse med flytningen.

 

Sagsfremstilling

Kulturfabrikken har de seneste 4 år haft til huse i gamle nedlagte fabriksbygninger på Mørupvej 1-5. Foreningen blev etableret med afsæt i 3 aktiviteter/ foreninger hhv. Herning Skateforening, Parkour Herning og Herning Klatreklub med det formål at sætte Herning på street kulturens landkort, skabe et urbant idrætsmiljø for de mange medlemmer og brugere og afholde konkurrencer inden for street kulturens mange stilarter såsom skateboard, klatring, street basket, parkour, breakdancing, bicycle trail mm.

 

Kulturfabrikken blev etableret i 2013 med 55 medlemmer og tæller i dag over 500 medlemmer. Foreningen er åben for alle, som har lyst til at være med og bygger på et fælles afsæt om at styrke det sociale miljø på tværs af alder, aktivitet og niveau og give mulighed for løbende at udvikle og integrere andre nye aktiviteter. Der betales et årligt kontingent, som fastsættes på den årlige generalforsamling, pt. 1.000 kr., dog 600 kr. for unge under 18 år. Kulturfabrikken har ud over de daglige medlemmer også godt besøg af en række dagsgæster, skoler og institutioner mv.

 

Lejemålet er pt. indrettet med følgende aktivitetsgrene mv. fordelt på ca. 4.500 m2:

 

  • 1300 m2 skating
  • 700 m2 klatring
  • 800 m2 parkour
  • 300 m2 callisthenics
  • 400 m2 MMA
  • 500 m2 cafe
  • 500 m2 diverse

 

Lejemålet er tidsbegrænset, og Kulturfabrikken er opsagt til fraflytning af lokaler på Mørupvej pr. 30. juni 2019.

 

Nyt lejemål på Godsbanevej 5 

Jf. budgetforlig for 2018-2021 er der i budget 2019 afsat 2,040 mio. kr. i 2019-prisniveau til flytning og reetablering af Kulturfabrikken ifm. indgåelse af nyt lejemål på Godsbanevej 5 i Herning.

 

Kulturfabrikken kan overtage lejemålet allerede pr. august 2018, hvorfor en del af afsat anlægsbevilling ønskes fremrykket og frigivet i 2018 til klargøring af forhold som ikke er afhængig af lokalplan og byggetilladelse (fx. projektplan, planlægning, projektering og etablering af ramper/ træningsfaciliteter, ændring/ flytning af lys og udskiftning af lyskilde til LED mm.). Alt istandsættelse af lokalerne påhviler lejer og kan først påbegyndes, når ny lokalplan er godkendt forventeligt ultimo 2018 og forud for indgåelse af ny lejekontrakt pr. 1. januar 2019 (ikrafttrædelsestidspunkt), dvs. så snart ny lokalplan er vedtaget og byggetilladelse er på plads.

 

Der er ifm. indgåelse af nyt lejemål afsat et supplerende årligt driftstilskud på 400.000 kr. fra 1. januar 2019 og frem. Kulturfabrikken afholder selv evt. driftsudgifter vedr. Godsbanevej i 2018.

 

Ifm. indgåelse af nyt lejemål bygges der videre på Kulturfabrikkens positive udvikling og visionen om at styrke udviklingen af et unikt urbant idrætscenter i samarbejde og synergi med nye aktører, herunder øvrige foreninger, e-sport, kultur- og uddannelsesinstitutioner m.fl.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 2,040 mio. kr. fordelt med rådighedsbeløb på henholdsvis 0,750 mio. kr. i 2018 og 1,290 mio. kr. i 2019 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, nyt stednr.,
at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 2,040 mio. kr. i 2019 på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 035099 02.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 18.20.02-Ø40-2-18 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Herning Kommune for 2019-2022 til godkendelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen fremlægger oplæg til ny 4 årig samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Team Danmark til politisk godkendelse. Aftalen vedrører Herning som eliteidrætskommune for perioden 2019-2022.

Formålet er fortsat at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Herning Kommune. Aftalen beskriver fokus- og indsatsområder for prioriterede sportsgrene samt beskrivelse af værdisæt inden for talentudvikling på idrætsskoler og ungdomsuddannelser.

Sagsfremstilling

Herning Kommune har siden 2007 haft samarbejdsaftale med Team Danmark vedr. Herning som eliteidrætskommune.

 

Samarbejdet støtter og udvikler elitearbejdet og talentmiljøerne lokalt i kommunen og har afstedkommet etablering af Sønderager Skole som elite idrætsskole fra 7-10 klasse samt bidraget til en øget træningskvalitet og muliggjort morgentræning på ungdomsuddannelserne.

 

Eliteidrætsarbejdet er organiseret i Herning Elite med særskilt budget under Herning Idrætsråd.

 

Af Team Danmark samarbejdsaftalen fremgår det, jf. principperne i Lov om Eliteidræt af 26. april 2004: 

  • at der skal sikres en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af eliteidræt i Herning Kommune
  • at der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere
  • at der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt og socialt
  • at der skal særligt skal varetages talentrekruttering og -udvikling
  • at der skal tilvejebringes uddannelsestilbud til talenter og eliteidrætsudøvere
  • at der skal etableres arbejdsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere

 

Aftalen beror pt. på 8 prioriterede sportsgrene, som er: Brydning, cykling, ishockey, svømning, pigefodbold, håndbold, badminton og skydning.

 

For perioden 2019-22 er der 7 prioriterede sportsgrene, som er de samme som ovennævnte på nær svømning, som ikke længere er en prioriteret sportsgren, da den ikke opfylder kriterier herfor.

 

 Herning Kommune vil i i perioden 2019-22 have særligt fokus på følgende udviklingsområder: 

  • Trænere og kombinationsansættelser
  • Talentrekruttering
  • College

 

Herning Elite samarbejder fortsat med Skolen på Sønderager (talentklasser 7-10 klasser) samt med følgende ungdomsuddannelser: 

  • Herningsholm Erhvervsskole EUD, EUX og HHX
  • Herning Gymnasium STX (eliteklasser)

 

Aftalens indhold er stemt af med Team Danmark jf. evalueringsmøde den 28. juni 2018. Aftalen samt Team Danmarks bemærkninger til samarbejdet er vedlagt som bilag.

Team Danmark værdsætter samarbejdet med Herning Kommune og ser stor værdi i det arbejde, Herning Elite og de lokale miljøer gør for at skabe gode rammer og vilkår for de lokale atleter.

Aftalen fremlægges til godkendelse i Team Danmarks bestyrelse den 19. september 2018.

 

Herning Kommune yder i 2015-2018 et årligt tilskud til eliteidrætsaktiviteter og talentudvikling på 2,442 mio.kr. jf. indgået samarbejdsaftale. Herudover yder Team Danmark et årligt tilskud på 50.000 kr.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen godkendes,
at der for perioden 2019-22 bevilges et årligt tilskudsbeløb på 2,442 mio. kr.,
at udgiften afholdes under Serviceområde 11, Idræt og Fritid, sted nr. 375000, Herning som Team Danmark Elitekommune.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 82.07.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af kommunale bygninger

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 x

 x

 x

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,550 mio. kr. i 2018 til renovering af pavillon ved daginstitution i Sunds og reparation af elevator i udlejningsejendom på H.C. Ørstedsvej i Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten for 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,550 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme til diverse anlægsarbejder/renovering af bygninger i Herning Kommune.

 

Forvaltningen ønsker at anvende beløbet til følgende renoveringer:

 

Pavillon ved daginstitutionsbygningen Qualsholm i Sunds (en del af daginstitutionen Børneliv)

Den malede træbeklædning på pavillonen er nedbrudt i et omfang der medfører, at det ikke længere er rentabelt at vedligeholde den. Beklædningen ønskes derfor udskiftet til en vedligeholdelsesfri pladebeklædning, hvor der samtidig foretages efterisolering af bygningen. Pavillonen er placeret som en permanent del af daginstitutionen. Renoveringen beløber sig til ca. 0,250 mio. kr.

 

Elevator i udlejningsejendom H.C. Ørstedsvej 24, Herning

Automatdørene i elevatoren i ejendommen er nedslidte og har så mange funktionssvigt, at en reparation er nødvendig. Ejendommen beboes af borgere, der på grund af forskellige funktionsnedsættelser er afhængige af elevatoren. Det er af leverandøren vurderet, at en udskiftning af automatdøre samt forskellig automatik i elevatoren vil kunne forlænge levetiden med ca. fem år. Reparation beløber sig til ca. 0,300 mio. kr., hvilket er ca. halvdelen af prisen for en ny elevator.

Begge renoveringer vil blive igangsat i løbet af efteråret 2018 og forventes færdiggjort inden udgangen af året.

Økonomi

Udgiften til de to renoveringer forventes at kunne dækkes af rådighedsbeløbet på 0,550 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 "Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder" i 2018.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2018 på 0,550 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, nyt stednr. "Renovering pavillon v/Qualsholm og reparation af elevator H.C. Ørstedsvej"

 

at anlægsbevillingen finansieres af det i 2018 afsatte rådighedsbeløb på 0,550 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 011099 "Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder".

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 09.13.01-P19-35-18 Sagsbehandler: Lene Skovmose  

Rottebekæmpelse 2019 og frem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hans Eghøj, Jacob Philipsen, Lene Kimø, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er vedtaget en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Bek. nr. 1723 af 17/12/ 2017) med ikrafttræden den 1. januar 2018, der bl.a. medfører, at kommunen skal udarbejde en rottehandleplan for de kommende 3 år 2019 - 2021. Der er i den nye bekendtgørelse meget vidtgående ændringer. Bekendtgørelsen får stor indflydelse på kommunernes fremadrettede rottebekæmpelse og på de resurser, der skal afsættes for at opfylde den.

 

Grundet tidspunktet havde forvaltningen ikke mulighed for at indarbejde de omfattende lovændringer ved Byrådets seneste behandling af rottebekæmpelsen den 31. oktober 2017, pkt. 252. Her blev taksterne for rottebekæmpelsen justeret i forhold til en ny kemikalielovgivning som udkom den 26. januar 2017.

 

Bekendtgørelsen har medført uforudsete ændringer i opgaven allerede fra 2018. Derfor har der i en periode ikke været overensstemmelse med budgettet for 2017 og 2018.


Med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse har forvaltningen udarbejdet forslag til en Rottehandleplan for Herning Kommune for perioden 2019 - 2021 og et forslag til takstændring for de afledte merudgifter til rottebekæmpelsen.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til Rottehandleplanen 2019 - 2021 godkendes, samt at den fremover revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år. 

Forvaltningen anbefaler ligeledes, at den afledte merudgift til rottebekæmpelse afvikles over de kommende 4 år, 2019 - 2022, med en ny årlig takst på 78 kr. pr. 1 mio. kr. offentlig ejendomsvurdering.

Sagsfremstilling

Rottebekæmpelse har øget fokus på grund af de store samfundsmæssige skader og udgifter, som rotter er årsag til. Det er vurderet, at den tidligere lovgivning ikke har været tilstrækkelig til at indfri bekæmpelsen i landets kommuner.

Siden hjemtagelse af opgaven i 2016 har Herning Kommune uanset fået et fald i antallet af rotteanmeldelser i 2017 på 27 %, hvor mange andre kommuner i samme periode har haft en stigning.

 

Lovgrundlaget

Der er i den nye bekendtgørelse meget vidtgående ændringer. Bekendtgørelsen får stor indflydelse på kommunernes fremadrettede rottebekæmpelse og på de resurser, der skal afsættes for at opfylde den.

Overordnet sætter bekendtgørelsen øget fokus på forebyggelse og bekæmpelse af rotter, via en mere målrettet indsats i de perioder, hvor rottetrykket er højest, og på nogle særlige ejendomme. Der lægges større vægt på information til borgerne om forebyggelse, og der stilles større krav til borgeren mht. at sikre egen ejendom.

 

Kommunerne har været pålagt at bruge året 2018 til indkøring og implementering af arbejdet, idet lovændringen først får endelig virkning ultimo 2018. Underforstået skal selve opgaven være indkørt og klar fra 2019.

 

Handleplanen

Handleplanen er udtryk for kommunens overordnede strategi for bekæmpelse af rotter og skal gælde for en 3 årig periode 2019 - 2021, og skal derfor revideres hvert tredje år. 

Handleplanen erstatter tidligere rottehandleplan for perioden 2013 - 2015. Denne handleplan har været videreført i den mellemliggende periode og erstattes først nu grundet flere ændringer i love og bekendtgørelser, som trådte i kraft oven i hinanden.

Forvaltningen anbefaler, at den nye handleplan revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år. 

 

Handleplanen indeholder følgende nye væsentlige indsatsområder:

 

- Tilsynspligtige ejendomme med dyrehold og primær produktion af fødevarer,

   ca. 4.000 ejendomme.

- Weekend vagt og bekæmpelse

- Opsætning af rottespærre på private institutioner og tilsyn

- Servicering af rottespærre på kommunale og private institutioner 1 gang årligt

- Øget administration

- Kontrol af private bekæmpere

Økonomi

 

Lovgivningen har medført en række uforudsete udgifter i indkøringsperioden 2018 - udgifter der ikke har været budgetteret med. For 2018 blev taksten fastsat til 49 kr. årligt for en ejendom med offentlig ejendomsvurdering på 1 mio. kr.

Muligheden for at sikre økonomisk dækning over ejendomsskatten for kommende år 2019 har frist 11. november 2018.

 

Regnskab 2017

Regnskab 2017 generede et samlet underskud på 899.000 kr. Byrådet godkendte den 31. oktober 2017 et forventet underskud på 535.000 kr., som dog blev forøget med 364.000 kr. pga. en række uventede rotteopgaver sidst på året.

 

Forventet økonomi i 2018

I 2018 forventes et underskud på ca. 533.000 kr. For at undgå yderligere underskud i resten af 2018 udføres opgaverne efter en konkret prioritering af hvilke anmeldelser, der skal udføres indenfor den lovpligtige besøgsfrekvens. Derudover er serviceringen af rottespærrere for 2. halvår blevet reduceret til de rottespærrere, der kræver ekstra opmærksomhed. Serviceringen af rottespærrere for 1. halvår er opfyldt.

 

Administration

Udgiften til administration er steget grundet mange ekstra timer med kurser/erfa-møder i forbindelse med nye lovgivninger, udarbejdelse af rottehandleplan samt flere varsler og påbud, der kræver mere administration.

 

Selvhjælpshandling

I forbindelse med et meget voldsomt rotteangreb på en privat ejendom har det iht. Miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 5, været nødvendigt at afholde ekstra kommunale udgifter til udbedring af ejendommen samt genhusning af beboere. Beløbet udgør 108.000 kr. Kommunen kan efterfølgende lade omkostningerne tinglyse som pant i ejendommen med førsteprioritet jf. § 69, stk. 1 nr. 4, i samme lovgivning.

Dette beløb forventes udlignet primo 2019.

 

Forventet økonomi 2019 - 2022

Forvaltningen anbefaler, at den afledte merudgift, som følge af lovændringen og de uafviklede omkostninger, afvikles over en 4 årig periode. 

Det anbefales ligeledes, at taksten for opkrævning af ejendomsskat fastsættes til samme niveau over hele perioden.

Det forventes, at den afledte merudgift herefter vil være udlignet, forudsat der ikke i perioden kommer nye væsentlige lovændringer, samt at rottebelastningen ikke stiger

Gebyr for 2019 - 2022 vil herefter udgøre 78 kr. årligt pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi.

 

Vurdering

Til sammenligning har forvaltningen undersøgt niveauet i andre kommuner, der tilsvarende er igang med implementering af den nye bekendtgørelse.

Det kan f.eks. fremhæves, at Ålborg Kommune allerede har fastsat deres gebyr til 70 kr. fra deres nuværende takst på 17 kr.

Tilsvarende i Viborg Kommune, som på flere punkter er sammenlignelig med Herning Kommune, der har deres rottebekæmpelse i udbud. Her forventes et resultat, der ligger tæt på Herning Kommunes niveau.

Der er flere tilbagemeldinger fra andre kommuner, der forventer en fordobling af taksten.

 

SKAT overtager fra 2021 administrationen af den kommunale ejendomsskat. Der foreligger i øjeblikket ingen oplysninger for, hvordan de kommunale ydelser (renovation, skorstensfejning og rottebekæmpelse) skal opkræves fra 2021.

 

 

Supplerende til sagen efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling kan det oplyses, at muligheden for fastholdelse af det nuværende takstniveau suppleret med et fast grundgebyr for alle ejendomme i Herning Kommune, ikke er muligt med den nuværende lovgivning. Ved opkrævning af gebyr for rottebekæmpelsen giver lovgivningen kun mulighed for at opkræve gebyret som en andel af ejendomsværdien (Rottebekendtgørelsen, §53, stk 2).

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at rottehandleplanen 2019 - 2021 godkendes,

 

at rottehandleplanen revideres hvert år i forbindelse med budget for følgende år, og hvor implementering af fokusområder samtidig er indarbejdet,

 

at den afledte driftsøkonomi som følge af lovændringen, og at afviklingsperioden for merudgifter, sker over 6 år med en ny takst på 75 kr. årligt pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi godkendes,

 

at indtægts- og udgiftsbudgettet på Serviceområde 05, Miljøforanstaltninger, funktion 005593 Skadedyrsbekæmpelse forhøjes med 1,845 mio. kr. for 2019, 1,932 mio. kr. for 2020, 1,981 mio. kr. for 2021 og 2,018 mio. kr. for 2022 og frem.   

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P20-1-13 Sagsbehandler: Tina Klejs Skøtt  

Indtægtsbevilling til puljemidler til bonusvenner til borgere med demens

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

X

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Birthe Lodahl Haxholm, Maria Laibach Halskov

Sagsresume

Sundhedsstyrelsen har bevilget i alt 594.000 kr. til projektet ”Fleksibel afløsning af yngre og ældre med demens”.

Sagsfremstilling

Projektet er et samarbejde mellem Herning Kommune og Ældresagen i Herning. Puljemidlerne skal gå til, at omkring 20 hjemmeboende borgere med demens tildeles en fast bonusven, som kan aflaste deres pårørende et antal gange om ugen - op til 4 timer ad gangen. Afløsningen kan ske både på hverdage og i weekender. En bonusven er en frivillig person, der er uddannet i at kommunikere med og danne relationer med mennesker med demens. For dem er der fokus på at skabe værdige stunder, som kan give livskvalitet og trivsel hos borgeren med demens.

 

Målgruppen for ordningen med en fast bonusven er hjemmeboende borgere med demens, som ikke kan varetage egne behov, være alene eller forblive i hjemmet og hvor deres pårørende har brug for afløsning, så de kan komme til frisør, lægen eller deltage i familiearrangementer eller fritidsinteresser. Der kan også være tale om borgere med demens, som ikke trives inden for de almindelige dagtilbuds rammer med mange stimuli og gruppeaktiviteter. De har i stedet brug for individuelle aktiviteter i trygge omgivelser, hvor der ikke er så mange ting at skulle forholde sig til – herunder relationer til en større gruppe.

 

De frivillige bonusvenner oplæres i at indgå i relationer med mennesker med demens på Herning Kommunes daghjem, hvor fagpersoner og andre frivillige og pårørende vil være sparringspartnere for bonusvennerne. Som en del af projektet oprettes et netværk for bonusvenner til mennesker med demens.

 

Rekruttering af de frivillige bonusvenner sker i et samarbejde mellem demensteam, daghjemskoordinatorer, aktivitetskoordinatorer og Ældresagen.

 

Indholdet i projektet forberedes i løbet af efteråret 2018 - herunder rekruttering og uddannelse af bonusvenner. Det bliver muligt at få en bonusven i eget hjem fra omkring den 1. januar 2019. Ordningen løber indtil udgangen af november 2019.  

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at

der meddeles indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 261.360 kr. i 2018 og 332.640 i 2019 på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre.

 

Social- og Sundhedsudvalget anmoder Administrationen om at fremlægge evaluering af projektet inden projektets udløb – medio 2019.

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 27.00.00-A00-18-17 Sagsbehandler: Jane Sønderskov  

Rammeaftale 2019-20 på det specialiserede social- og undervisningsområde

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 x

 x

 x

 

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

KKR Midtjylland (Kommunekontaktrådet) har på møde 14. juni 2018 behandlet udkast til Rammeaftale 2019-20 på det specialiserede social- og undervisningsområde. KKR anbefaler, at udkastet godkendes i de midtjyske byråd og i Regionsrådet.  

Sagsfremstilling

Kommunerne og Regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

 

Udkast til Rammeaftale 2019-20 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvor kommunerne og Regionen har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalen undervejs. Dette har skabt et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det sociale område.

 

KKR Midtjylland har på møde den 14. juni 2018 behandlet udkast til Rammeaftale 2019-20. Parterne er enige om at anbefale, at udkast til Rammeaftale 2019-20 godkendes i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.

 

Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling, og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

 

I Rammeaftale 2019-20 sætter kommunerne og Regionen fokus på følgende tre udviklingsområder:

•  Den nære psykiatri – et fælles udviklingsområde mellem Sundhedsaftalen og Rammeaftalen

•  Fælles udviklingstiltag for børn og unge med autisme

•  Effekt, kvalitet og progression i tilbud og takster

 

Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Aftaler herom er beskrevet i styringsaftalen, der er et bilag til rammeaftalen.

 

Formålet med styringsaftalen er at koordinere rammerne for køb og salg af tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

De 19 kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden 2019–22:

•  Taksterne kan ikke stige i perioden

•  Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden

•  Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode

•  Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019

 

Herudover er styringsaftalen for 2019-20 stort set identisk med tidligere års aftaler i forhold til de administrative procedurer ved takstberegning, opsigelsesvarsler med videre.

 

Bilag til rammeaftalen er tilgængelige på hjemmesiden:

https://rammeaftale.viborg.dk/Rammeaftale/Rammeaftale-2019--2020

 

Høring

Udkast til Rammeaftale 2019-20 har været i høring i Handicaprådet. Rådet har ikke afgivet høringssvar.

 

Beskæftigelsesudvalget har behandlet sagen i møde den 12. september.

Social- og Sundhedsudvalget har behandlet sagen i møde den 19. september.

Børne- og Familieudvalget har behandlet sagen i møde den 26. september. 

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget indstiller,

at

udkast til Rammeaftale 2019-20 inkl. bilag på det specialiserede social- og undervisningsområde godkendes.

 

 Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.04-G00-2-18 Sagsbehandler: Lisbeth Schmidt Andersen  

Fremskyndelse af fusion af Hammerum Skole og Gjellerupskolen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Forliget den 20. maj 2014 om den fremtidige skolestruktur i Herning Kommune indeholdt tiltag for bygning af ny skole i Hammerum - Gjellerup området. På Byrådets møde den 21. juni 2016 (sag nr. 197) blev byggeprogram for den nye skole vedtaget. Skolen, der har fået navnet Lindbjergskolen skal stå færdig 1. januar 2020 og erstatte Hammerum Skole og Gjellerupskolen.

 

Det er imidlertid et ønske fra de to skoler og deres skolebestyrelser, at der foretages en total sammenlægning af skolerne fra 1. august 2019, så skolen kan fungere som "Lindbjergskolen" fordelt på to matrikler i 5 måneder, indtil den nye skole står færdig 1. januar 2020.  

Sagsfremstilling

Skolebestyrelserne på Hammerum Skole og Gjellerupskolen foreslår i deres ansøgning, at de to skoler formelt lukkes ved udgangen af skoleåret 2018-2019, og at Lindbjergskolen opstår som en skole på to matriker fra 1. august 2019 frem til 1. januar 2020, hvor den fysiske flytning finder sted, og de to matrikler Hammerum Skole og Gjellerupskolen fraflyttes.

 

En administrativ sammenlægning af de to skoler til Lindbjergskolen med virkning fra 1. august 2019 vil betyde, at Lindbjergskolen vil få ét institutionsnummer, én skolebestyrelse, én ledelse og fungere på to matrikler indtil flytning.

 

Fusion med virkning fra starten af det nye skoleår 2019/2020 vil gøre, at skolen vil komme lettere fra start organisatorisk, administrativt og pædagogisk. Det vil fremme kommunikation og samarbejde mellem personalet på de to nuværende skoler, at de får en fælles platform fra starten af nyt skoleår. Det vil også danne grundlag for en bedre planlægning og forberedelse af skoleåret i forbindelse med fagfordeling, rekruttering m.m., når skolen kan ses som en enhed fra august.

 

Ledelsen til Lindbjergskolen er udpeget, og der er allerede fuld gang i samarbejdet på tværs mellem skolebestyrelser, personale, elever og forældre.

 

Børne- og Familieudvalget har på møde den 13. september 2017 godkendt, at skolebestyrelserne på Hammerum Skole og Gjellerupskolen sammenlægges, når Lindbjergskolen åbner. Såfremt sammenlægningen gennemføres vil de to skolebestyrelser smelte sammen til en bestyrelse fra 1. august 2019.

 

Folkeskoleloven lægger op til, at ændringer skal have virkning fra starten af et skoleår. Af Folkeskolelovens § 24 fremgår, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

 

I bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om procedure ved nedlæggelse af en folkeskole, er fastsat nærmere regler om høring og tidsfrister:

Efter første byrådsbehandling er der en høringsfrist på 8 uger til fremsættelse af indsigelser med forslaget, regnet fra datoen for offentliggørelsen. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen for indsigelser. Det vil sige tidligst 12 uger efter forslagets offentliggørelse.

 

Første behandling:

Børne- og Familieudvalg den 26. september 2018

Byråd den 9. oktober 2018

 

Høring (8 uger) perioden 11. oktober til 6. december 2018

Hvis indsigelser (4 uger) perioden 6. december 2018 til 3. januar 2019

 

Anden behandling:

Børne- og Familieudvalg i januar 2019

Byråd i februar 2019

 

Offentliggørelsen skal som minimum ske på kommunens og de pågældende skolers hjemmesider. Forslaget skal samtidig sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at sammenlægning med virkning 1. august 2019 sendes til høring og annonceres i henhold til gældende bestemmelser.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 17.01.04-A00-1-18 Sagsbehandler: Lisbeth Schmidt Andersen  

Udflytning fra Skolen på Sønderager

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Skolen på Sønderager i Herning huser i dag både kommunens 10. klasser, de særlige talentklasser og cirka 120 elever i særlige autismeklasser. Disse klasser flyttes ud efter følgende model:

  • 10. klasserne flyttes til Herningsholm Erhvervsskole pr. 1. august 2019
  • Talentklasserne flyttes til et nybyggeri i Holing i 2020/2021 og fra 1. august 2019 tilknyttes klasserne Brændgårdskolen som anneksskole.
  • Autismeklasserne flyttes til Holtbjerg pr. 1. august 2019

 

Det indstilles til Børne- og Familieudvalget, at ovennævnte udflytning fra Skolen på Sønderager sendes til høring og annonceres i henhold til gældende bestemmelser om nedlæggelse af skoler.

Sagsfremstilling

10. klasse

Med forventning om vedtagelse af budget 2019 med beslutning om udlicitering af 10. klasses flyttes 10. klasserne til Herningsholm Erhvervsskole. En række kommuner har haft succes med at omlægge 10. klasses-tilbuddet, så skoleåret reelt fungerer som starten på de unges ungdomsuddannelse. Målet er blandt andet at fremme målsætningen om flere unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Det nye 10. klasses-tilbud skal samarbejde med, og bygge bro til, alle ungdomsuddannelser. Ændringen af 10. klasse sker pr. 1. august 2019.

 

Da der er tale om nedlæggelse af et folkeskoletilbud, følges reglerne vedrørede nedlæggelse af en folkeskole. I bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om procedure ved nedlæggelse af en folkeskole er fastsat nærmere regler om høring og tidsfrister:

 

Af Folkeskolelovens § 24 fremgår, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

 

Efter første byrådsbehandling er der en høringsfrist på 8 uger til fremsættelse af indsigelser med forslaget, regnet fra datoen for offentliggørelsen. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udløbet af fristen for indsigelser. Det vil sige tidligst 12 uger efter forslagets offentliggørelse.

 

Første behandling:

Børne- og Familieudvalg den 26. september 2018

Byråd den 9. oktober 2018

 

Høring (8 uger) perioden 11. oktober til 6. december 2018

Hvis indsigelser (4 uger) perioden 6. december 2018 til 3. januar 2019

 

Anden behandling:

Børne- og Familieudvalg i januar 2019

Byråd i februar 2019

 

Offentliggørelsen skal som minimum ske på kommunens og de pågældende skolers hjemmesider. Forslaget skal samtidig sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

 

Talentklasser

Talentklasserne, som i øjeblikket har cirka 200 elever inden for idræt, sang, musik og drama, får i fremtiden hjemme i et nybyggeri i Holing, som skal ses i sammenhæng med den fortsatte udvikling af Sportscenter Herning. Talentklasserne skal være et anneks af Brændgårdskolen. Talentklasserne vil fortsat have til huse på Skolen på Sønderager frem til det nye byggeri ved Holing står færdigt. Pr. 1. august 2019 tilknyttes klassernes Brændgårdskolen.

 

Autismeklasser

De cirka 120 elever i autismeklasserne på Skolen på Sønderager flyttes til Holtbjerg, hvor Åmoseskolen i forvejen har et specialiseret tilbud til børn med autisme. Øget synergi, pædagogiske fællesnævnere, fælles kompetenceudvikling og fleksibilitet mellem de enkelte tilbud er nogle af de fordele, budgetforligspartierne ønsker at opnå. Samtidig vil eleverne kunne drage nytte af dagligt samvær med 0.-6. klasses-eleverne på den kommende bydelsskole på Holtbjerg.

 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at den beskrevne udflytning fra Skolen på Sønderager sendes til høring og annonceres i henhold til gældende bestemmelser, idet

 

at pr. 01. august 2019 har autismeklasserne fælles ledelse med Åmoseskolen / det vil sige ledes autismeklasserne af skolelederen på Åmoseskolen,

 

at med hensyn til autismeklassernes flytning til Holtbjergskolen pr. 01. augsut 2019 er der mulighed for en flydende overgang indtil udgangen af 2019. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Lone Nielsen (udenfor parti) og Anne Marie Christensen (udenfor parti) kan ikke tiltræde indstillingen, dog således at begge kan tiltræde, at 10. klasse flyttes til Herningsholm Erhvervsskole. 

 

Sagsnr.: 17.00.00-P21-1-18 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Godkendelse af driftsoverenskomst mellem Herning Kommune og Herningsholm Erhvervsskole

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kristina Grindsted

Sagsresume

I forbindelse med budgetforliget fremgår det, at 10. klasserne flyttes til Herningsholm Erhvervsskole.

 

En række kommuner har haft succes med at omlægge 10. klasses-tilbuddet, så skoleåret reelt fungerer som starten på de unges ungdomsuddannelse. Målet er blandt andet at fremme målsætningen om flere unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Det nye 10. klassestilbud skal samarbejde med, og bygge bro til, alle ungdomsuddannelser.

 

Der fremlægges udkast til driftsoverenskomst mellem Herning kommune og Herningsholm Erhvervsskole til godkendelse.

Sagsfremstilling

10. klasserne flyttes til Herningsholm Erhvervsskole. En række kommuner har haft succes med at omlægge 10. klasses-tilbuddet, så skoleåret reelt fungerer som starten på de unges ungdomsuddannelse. Målet er blandt andet at fremme målsætningen om flere unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Det nye 10. klassetilbud skal samarbejde med, og bygge bro til, alle ungdomsuddannelser.

 

Ændringen af 10. klasse sker pr. 1. august 2019 og evalueres af Byrådet efter tre-fem år.

 

Da der er store udsving i antallet af elever til modtageholdet (10.M), vil der fra år til år tages stilling til placering af dette hold alt afhængig af behov.

 

I varetagelsen af undervisningen for Herning Kommunes 10. klasseelever forventes kommunens gældende politikker på området at indgå i såvel planlægningen og prioriteringen af opgaverne, således at der skabes det bedst mulige miljø for elevernes læring, trivsel og udvikling, ligesom der sikres sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor de unge.

 

Kerneopgaven skal bestå i at tilbyde undervisning til de af kommunens elever, der efter opfyldelse af 9 års undervisningspligt har brug for et 10. skoleår til at styrke deres faglige, sociale og personlige kvalifikationer for derved at opnå større sikkerhed med hensyn til valg, opfyldelse af adgangskravene og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 10. klassestilbuddet skal være et sted, der er præget af høj faglighed, udvikling af kompetencer og færdigheder, som forbereder til videre uddannelse og afklaring gennem målrettet vejledning.

 

Der skal være en særlig opmærksomhed på et inkluderende fællesskab for unge med henblik på at styrke de unges selvværd og dannelse som forudsætning for trivsel, udvikling og læring.

 

Herningsholm Erhvervsskolen opfordres til at etablere et forældreråd i regi af 10. klasse. Tilbuddets navn foreslås at være 10 klasse Herningsholm eller lignende der starter med "10. klasse".

 

Pædagogisk tilsyn:

Herning Kommune gennemfører 2 anmeldte pædagogiske tilsyn om året. Tilsynene gennemføres af en pædagogisk konsulent fra Center for Børn og Læring sammen med en skoleleder fra en overbygningsskole. Hertil kommer en fast kadence for fælles evalueringsmøder med henblik på fortløbende udvikling af kvaliteten.

 

Herudover stiller Herningsholm Erhvervsskole sig til rådighed for en årlig orientering til Børne- og Familieudvalget.

Økonomi

Herning Kommune finansierer 10. klasseforløbet, bortset fra perioder med brobygning, hvortil Herningsholm Erhvervsskole får statstakst. Økonomien tildeles fra Herning kommune til Herningsholm Erhvervsskole efter en politisk vedtaget takst.

 

Herningsholm Erhvervsskole afholder inden for den tildelte økonomi alle udgifter til gennemførelse af 10. klassetilbuddet til herboende elever.

 

 Taksten er beregnet ud fra budget 2018 for 10. klasse på Skolen på Sønderager, inklusive udgifter til bygninger mm. Under forudsætning af, at der er 70 elever, er taksten 50.000 kr. pr. elev pr år.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at udvalget godkender udkast til driftsoverenskomst mellem Herning Kommune og Herningsholm Erhvervsskole, idet

 

at det præciseres i driftsoverenskomsten, hvilke ungdomsuddannelser, der skal brobygges til. Der arbejdes videre med at finde et passende navn til 10. klassestilbuddet.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.00-G01-1-18 Sagsbehandler: Anne Marie Fredslund Schmidt  

Navngivning af plads

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.