Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 8. oktober 2019
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-G01-4-19 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Signe Maibom Krøjgaard

Sagsresume

Orientering om cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v.

Sagsfremstilling

Til Økonomi- og Erhvervsudvalgets almindelige orientering er eventuelle cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. vedlagt dagsordenen som bilag.

 

Ændringer til råd, udvalg og kommissioner:

 

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.01.00-A30-1-19 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Udpegning af nyt medlem til Børn- og Ungeudvalget samt fastsættelse af mødevederlag til suppleanter i udvalget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

På grund af omlægning af arbejdsopgaver og arbejdstid i sit civile erhverv ønsker næstformand i Børn og Ungeudvalget Erling Præstekjær (O) at udtræde af udvalget.

 

Det indstilles, at Marianne Bjørn (V) udpeges til næstformand i stedet.

 

Derudover, i modsætning til normal praksis, blev vederlag til suppleanter for Børn og Ungeudvalget ikke fastsat da de andre vederlag blev fastsat i forbindelse med konstitueringen 2018-2021. I nærværende sagsfremstilling rettes der op på det, således at suppleanter i Børn og Ungeudvalget, i overensstemmelse med normal praksis fra tidligere konstitueringer, kan modtage et forholdsmæssigt mødevederlag, når de indkaldes til møde i udvalget.

Sagsfremstilling

Næstformand i Børn og Ungeudvalget Erling Præstekjær (O) har fået nye arbejdsopgaver i sit civile erhverv. Hans arbejdstider og -opgaver er blevet omlagt på en sådan måde, at det ikke længere vil være muligt at deltage i Børn og Ungeudvalgets møder.

 

Erling Præstekjær ønsker derfor at udtræde af udvalget. Dette kræver Byrådets godkendelse.

 

Udvalget er nedsat efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 18, og står derfor uden for konstitueringen efter styrelsesloven. Udpegningen er imidlertid sket som et led i den samlede konstituering af Byrådet 2018-2021, hvorfor genbesættelse af næstformandsposten indstilles til Byrådet.

 

Det indstilles, at Marianne Bjørn (V) udpeges til næstformandsposten.

 

Såvel udtræden som indtræden vil få virkning fra og med Byrådets godkendelse heraf.

 

Samtidig ønskes det sikret, som ved tidligere konstitueringer, at suppleanter i Børn og Ungeudvalget kan modtage et forholdsmæssigt mødevederlag, når de indkaldes til møde i udvalget. Det foreslås, som ved tidligere beslutninger herom, at Byrådet vedtager, at suppleantens vederlag for deltagelse ikke kan være mindre end den til enhver tid gældende almindelige diætsats, pt. 425 kr.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Erling Præstekjær (O) udtræder som næstformand for Børn og Ungeudvalget,
at Marianne Bjørn (V) udpeges som næstformand for Børn og Ungeudvalget,
at suppleanter i Børn og Ungeudvalget kan modtage et forholdsmæssigt mødevederlag, når de indkaldes til møde i udvalg, og at dette ikke kan være mindre end den almindelige diætsats.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.30.10-S00-1-18 Sagsbehandler: Anne Marie Muff  

Budget 2020-2023 - 2. behandling af budget

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Budget 2020 samt overslagsår 2021-2023 fremsendes til 2. behandling.

Sagsfremstilling

Ved Byrådets 1. behandling af forslag til budget 2020 samt overslagsår 2021-2023 den 17. september 2019 blev fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsat til mandag den 30. september 2019, kl. 12.00, det vil sige umiddelbart før Økonomi- og Erhvervsudvalgets ordinære møde samme dato.

 

Ved fristens udløb var der indkommet to ændringsforslag fra henholdsvis:

 

  1. Forligspartierne, som består af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne samt løsgænger Jørn Vedel Eriksen (i alt 28 mandater).
  2. Borgerlisten (tre mandater).

 

Begge ændringsforslag blev udleveret til Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 30. september 2019. De er desuden vedlagt denne sag som bilag, suppleret med ændringsskemaer, hvor enkeltposterne i hvert af de to ændringsforslag fremgår.

 

Ændringsforslagene skal ses i forhold til det budgetforslag, der blev 1. behandlet, og som var foreløbigt på en række punkter på grund af den sene økonomiaftale.

 

Efterfølgende er Byrådet blevet informeret om den endelige økonomi på henholdsvis et orienteringsmøde den 20. september 2019 og via udsendt materiale den 27. september 2019 bestående af notat om tekniske korrektioner til resultatopgørelse fra første behandling med tilhørende opdateret resultatopgørelse af 26. september 2019 samt notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2020.

 

Budgetforslaget til 2. behandling:

Til førstebehandlingsforslaget knytter sig (jfr. udsendt notat til byrådet af 27. september 2019) og tabel nedenfor nogle korrektioner af teknisk karakter. Tekniske korrektioner som de to ændringsforslag forholder sig forskelligt til, jvf. tabeller senere.

 

 

Uddybende bemærkninger til tabellen:

 

Pris- og lønreguleringer:

Driftsudgifterne er fremskrevet med KL´s nyeste forventninger. Forventningen er i alle årene sænket i forhold til det anvendte skøn ved 1. behandlingen. Der er desuden foretaget pl-rul for alle årene 2017-2019.

 

Skatter og generelle tilskud:

Der er foretaget endelige beregninger af tilskud- og udligningsbeløb for 2020-2023. I forhold til resultatopgørelsen ved 1. behandlingen løftes indtægterne ved valg af statsgaranti i 2020 og ved anvendelse af de øvrige forudsætninger for overslagsårene jfr. notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2020 med i alt 348,010 mio. kr. over de fire år.

 

Budgetrammen på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse:

Tilpasning af budgetrammen således at servicedriftsudgifter svarer til rammeudmeldingen (uændret), budgetgaranti og aftaleområdet svarer til Herning Kommunes andel af KL-landsskønnet ud fra regnskabsnøglen for 2018 og beskæftigelsestilskuddet svarer til det udmeldte foreløbige beskæftigelsestilskud for 2020. For overslagsårene er beskæftigelsestilskuddet fremskrevet.

 

DUT og andre reguleringer:

Lov- og cirkulæreændringer (DUT) og andre reguleringer, der indgår i økonomiaftalen for 2020, indarbejdes som tekniske korrektioner i budget 2020-2023 jfr. vedlagte oversigt. De samlede beløb udgør henholdsvis 10,285 mio. kr. i 2020, 12,813 mio. kr. i 2021, 14,358 mio. kr. i 2022 og 14,358 mio. kr. i 2023.

 

Der er jfr. vanlig praksis foretaget en vurdering af det faktiske behov i forhold til de enkelte punkter i lov- og cirkulæreprogrammet og de øvrige reguleringer. Ændringer der omfatter det budgetgaranterede område og aftaleområdet reguleres ikke, da disse allerede er indarbejdet i budgetforslaget på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse.

 

Demografi:

Demografiregulering vedrørende skoleområdet på baggrund af elevtal pr. 5. september 2019 indarbejdes jfr. vanlig praksis som teknisk korrektion i budget 2020-2023. Reguleringen udgør henholdsvis -3,736 mio. kr. i 2020, -3,742 mio. kr. i 2021, -3,745 mio. kr. i 2022 og -4,112 mio. kr. i 2023.

 

Låneoptagelse:

Der er i forhold til 1. behandlingen foretaget konsekvenstilretning på låneoptagelser efter fremskrivning af låneberettigede anlægsbeløb. Merlån i alt 1,821 mio. kr. over de fire år.

 

 

Takster:

De takster, der principielt godkendes i forbindelse med 2. behandlingen, er uændrede i forhold til 1. behandlingen og dermed foreløbige.

 

Endelige takster skal beregnes på baggrund af det endelige budget inkl. eventuelle ændringsforslag og tekniske korrektioner og vil derfor blive forelagt til godkendelse i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. november 2019 og Byrådet den 12. november 2019.

 

Taksterne vil således kunne udmeldes rettidigt og samtidig indgå i det trykte budget for 2020-2023.

 

Høring:

Der er foretaget høring af budgetforslaget til 1. behandling med en frist for fremsendelse af høringssvar den 18. september 2019. De indkomne høringssvar blev fremsendt til Byrådet efter høringsfristens udløb og er samtidig vedlagt sagen som bilag.

 

Økonomi

Ændringsforslag fra forligspartierne inkl. de tekniske korrektioner jfr. ovenfor:

 

 

Ændringsforslag fra borgerlisten inkl. teknisk korrektion af skatter og generelle tilskud, jfr. det fremsendte forslag:

 

 

 Såfremt det foreliggende budgetforslag godkendes, vil årsbudgettet for 2020 være godkendt med følgende:

  • Udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat vil være fastsat til 24,9% (uændret),
  • Grundskyldspromillen for produktionsjord indstilles godkendt til 5,73 og 20,53 for øvrige ejendomme (uændret),
  • Promillen for udskrivning af dækningsafgift for offentlige ejendomme vil være fastsat til 10,265 af grundværdierne og 8,750 af forskelsværdien (uændret),
  • Procenten for udskrivning af kirkeskat vil være 0,99% (uændret).

 

Det indstilles samtidig, at forvaltningen bemyndiges til at indarbejde politiske beslutninger med bevillingsændringer siden 1. behandlingen. Herudover at foretage de konsekvensændringer i budgettet, der måtte være en naturlig følge af eventuelle ændringsforslag, der besluttes indarbejdet i budgettet, samt tilretning af prisfremskrivninger og den i øvrigt nødvendige afbalancering og tilretning af budgettet. 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at budgetforslaget for 2020-2023 som fremstillet ved 1. behandling godkendes sammen med forligspartiernes ændringsforslag og de tekniske ændringsforslag,

 

at der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2020,

 

at de endelige takster for 2020 forelægges til godkendelse i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. november 2019 og Byrådet den 12. november 2019,

 

at forvaltningen bemyndiges til at indarbejde politiske beslutninger med bevillingsændringer siden 1. behandlingen. Herudover at foretage de konsekvensændringer i budgettet, der måtte være en naturlig følge af eventuelle ændringsforslag, der besluttes indarbejdet i budgettet, samt tilretning af prisfremskrivninger og den i øvrigt nødvendige afbalancering og tilretning af budgettet.

 

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen, da de ønsker Borgerlistens ændringsforslag  til budgettet vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 03.10.00-K01-1-19 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Ommærkning af almene familieboliger til almene ældreboliger i Fællesbo afd. 400 Gadegårdsvej, Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Susanne Merrild.

Sagsresume

Fællesbo, med anbefaling fra forvaltningen, ønsker at ommærke 11 almene familieboliger i afd. 400, Gadegårdsvej, Lind, til almene ældreboliger i Landsbyggefondens digitale stamdatabase. Der er alene tale om en teknisk ommærkning. 

Boligerne er ved en fejl blevet registreret som almene familieboliger i Landsbyggefondens digitale stamdatabase, selvom de er opført som almene ældreboliger.

 

Fejlregistreringen skal rettes, og til det kræver Landsbyggefonden Byrådets beslutning herom.

 

Forvaltningen anbefaler, at ommærkningen i Landsbyggefondens digitale stamdatabase godkendes.

Sagsfremstilling

Afd. 400 Gadegårdsvej består af 48 almene boliger. I forbindelse med lanceringen af Landsbyggefondens digitale stamdatabase i 1997, blev alle kommuner bedt om at indrapportere alle almene boliger samt type til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden indtastede derefter alle disse informationer i deres nye database. Det har efterfølgende vist sig, at der er sket nogle fejlregistreringer, sådan at nogle ældreboliger er blevet registreret som familieboliger og omvendt.

 

Årsagen til, at fejlen først er opdaget nu, er at stamdatabasen sjældent bringes i anvendelse i konkrete sager. Dels sker mange visiteringer inden for kommunen, dels er kommunerne enige om den mellemkommunale refusion, hvorfor der sjældent er grund til at søge oplysninger i databasen. Da Fællesbo og Herning Kommune blev bekendt med en konkret fejlregistrering, henvendte Fællesbo sig til Landsbyggefonden, og bad dem rette registreringen. Landsbyggefonden oplyste, at de alene kan rette i registeret på baggrund af en henvendelse fra byrådet i Herning kommune. Landsbyggefonden har stillet krav om, at ommærkningen behandles politisk i henhold til almenboliglovens § 5 stk. 1 nr. 10.

 

Herning Kommune og Fællesbo har ligeledes igangsat en undersøgelse af, om der findes andre adresser som er fejlregistreret.

 

Fællesbo har ansøgt Herning kommune om, at 11 boliger i afd. 400 Gadegårdsvej ommærkes, sådan at alle følgende 14 adresser i afdeling 400 Gadegårdsvej fremadrettet er registreret som almene ældreboliger også i Landsbyggefondens database.

 

Gadegårdsvej 40B

Gadegårdsvej 42A

Gadegårdsvej 42B

Gadegårdsvej 50A

Gadegårdsvej 39

Gadegårdsvej 43

Gadegårdsvej 59

Gadegårdsvej 63

Gadegårdsvej 71

Gadegårdsvej 79

Gadegårdsvej 87

Gadegårdsvej 89

Gadegårdsvej 107

Gadegårdsvej 115 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Boligselskabet Fællesbos ønske om at ommærke de 11 almene familieboliger beskrevet i sagen godkendes.

 

at Boligselskabet Fællesbo efterfølgende får ændret registeringen i Landsbyggefondens stamdataregister.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 01.02.03-P22-1-17 Sagsbehandler: Tanja Andreasen  

Foreløbig vedtagelse af forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Marius Reese, Mette Berggreen, Trine Eide, Kaare Hjorth

Sagsresume

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. januar 2019, at der skal laves en fuld revision af kommuneplanen, og at strategi for Lokal Agenda 21 skal indgå i Planstrategi 2019, herunder at FN's verdensmål indgår som en del af Agenda 21, hvor det er relevant. I samme omgang blev det besluttet, at der skal ske en kondensering af den nuværende vision, så den bliver kortere og skarpere.

 

Forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi har været til drøftelse i de forskellige fagudvalg fra den 12. august til og med den 21. august 2019. Fagudvalgenes bemærkninger er indarbejdet i forslaget, som hermed fremsendes til foreløbig vedtagelse sammen med oplæg til offentlighedsfase.

 

Sagsfremstilling

I henhold til planloven skal Byrådet inden udgangen af 2019 have offentliggjort en strategi for kommuneplanlægningen samt for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, en såkaldt lokal Agenda 21.

 

Formålet med udarbejdelse af Planstrategi 2019 er at give en samlet præsentation af strategien for henholdsvis en ny kommuneplans udarbejdelse og indhold samt for arbejdet med en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21).

 

Disse to strategier er lovpligtige efter planloven og skal offentliggøres til høring blandt borgerne i minimum 8 uger.

 

Planstrategi 2019 er disponeret i fem hoveddele (jf. Bilag 1 - Forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi):

1. Revision af kommuneplanen

2. Kerne- og visionsfortælling: Herning nu og i fremtiden

3. Udviklingstemaer – til debat

4. Strategi for bæredygtig udvikling – lokal Agenda 21 – til debat

5. Godt på vej

 

Dertil kommer et bilagsafsnit med redegørelse for den udførte planlægning siden vedtagelsen af kommuneplanen og en oversigt over FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Ad 1. Revision af kommuneplanen

Der er lagt op til en fuld revision af kommuneplanen, da det giver størst frihed til at foretage ændringer. Planperioden forlænges til 2032. Ændringerne omhandler i hovedtræk:

-          Ny vision

-          Byudviklingen og boligudbygningen revideres, og mulighed for nye boformer
           undersøges

-          De nye politikker/planer og strategier indarbejdes

-          Grønt Danmarkskort indarbejdes

-          Kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer revideres og forenkles

-          Oversvømmelsestruede arealer udpeges og retningslinjer ajourføres

-          Rammebestemmelserne gennemgås og opdateres

-          Retningslinjer for konsekvenszoner om produktionserhverv opdateres

 

Ad 2. Kerne- og visionsfortælling: Herning nu og i fremtiden

Kernefortællingen er den korte historie om Herning Kommune nu (vedtaget i 2017), mens visionsfortællingen er historien om, hvordan Herning Kommune gerne vil være i fremtiden. Fundamentet for visionsfortællingen er fortsat ”Her er alle muligheder åbne”. Den nye visionsfortælling er et operationelt værktøj, der både forener fokusområder, forholdet til kernefortællingen og sammenhængen til det politiske arbejdsgrundlag og budgetlægningen i kommunen. Visionsfortællingen vil være paraplyen over al den planlægning, der igangsættes i alle dele af organisationen.

 

Ad 3. Udviklingstemaer (debatafsnit)

Udviklingstemaerne kommer fra arbejdet med visionen. Da Herning Kommune lægger meget vægt på tværfagligt samarbejde, vil der være flere overlap imellem de forskellige udviklingstemaer også selvom det ikke er nævnt konkret alle steder. De fem udviklingstemaer er:

-    Spændende uddannelsesby

-    Klima

-    Fremtidens erhverv

-    Det gode liv

-    Fremtidens ældre

 

Hvert udviklingstema tager afsæt i den nye visionsfortælling og omhandler forskellige problemstillinger, hvor mulige løsninger skal undersøges og integreres i den kommende planperiode. Temaerne er suppleret med enkelte konkrete indsatser, der udpeger en retning for kommunens måde at arbejde på, og afsluttes med en lille reference til FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

 

Ad 4. Strategi for bæredygtig udvikling – lokal Agenda 21 (debatafsnit)

Herning Kommunes lokale Agenda 21-strategi omhandler indsatser og vigtige redskaber til at fremme bæredygtighed både for Herning Kommune som virksomhed og for den samlede kommune, og den viser, på hvilken måde Herning Kommune lever op til planlovens fem retningslinjer for en Agenda 21-strategi.

 

Der er i forbindelse med strategien indsamlet input på tværs af Herning Kommune om indsatser og mål, der understøtter FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling for at synliggøre eksisterende indsatser. Derudover lægges der op til, at Herning Kommune i en kommende proces vil undersøge, hvordan og i hvilket omfang det giver mening at arbejde med verdensmålene i en kommunal kontekst.

 

Ad 5. Godt på vej

Visionen fastlægger, hvordan Herning Kommune vil prioritere i fremtiden. En lang række initiativer peger dog allerede i den rigtige retning. Godt på vej indeholder billeder for nogle af disse initiativer.

 

 

Tilbagemelding fra fagudvalg og direktion

Tekstgrundlaget har været til drøftelse i fagudvalgene. Der blev som udgangspunkt taget godt i mod forslaget til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategien, dog med nogle få ændringer fra alle udvalg. Der er foretaget redaktionelle ændringer i teksten, og enkelte underafsnit har byttet plads for at opnå en mere logisk rækkefølge ved gennemlæsning. Forslag til ændringer fra fagudvalg omfatter i hovedtræk:

 

Ny tekst om Herning bys og kommunens overordnede struktur foreslås tilføjet til introduktionen af udviklingstemaerne.

 

Under ”Spændende uddannelsesby” foreslås indledningen uddybet.

 

Under ”Klima” foreslås det, at skoler og dagtilbud skal fremstå tydeligere, og der er tilføjet et fokus på proaktiv planlægning for vedvarende energi. Derudover foreslås afsnittet om Grønt Danmarkskort tilføjet en tydeliggørelsen af ligevægten mellem beskyttelse og benyttelse.

 

Under ”Fremtidens erhverv” foreslås tilføjet en tekst om at anerkende og styrke de eksisterende erhverv, som har mange arbejdspladser i kommunen.

 

Under ”Det gode liv” foreslås tilføjet en tekst om foreningslivet i Herning Kommune, og i afsnittet om socialt arbejde foreslås, at der er fokus på helhedstænkning og sammenhæng og at det gælder både for land og by. Derudover foreslås et øget fokus på at inddrage borgerne under ”Handicap og psykiatri”-afsnittet.

 

Udviklingstemaet ”Fremtidens ældre” foreslås ændret, så der er færre spørgsmål, og så det bliver mere sammenligneligt med de øvrige udviklingstemaer.

Formålet med ”Vild med Vilje” er tilrettet under ”Fremme af biologisk mangfoldighed”. Sydbyprojektet er desuden foreslået tilføjet som et eksempel på social og sundhedsmæssig bæredygtig byudvikling sammen med de øvrige eksempler på indsatser, der har afsæt i intentionen bag verdensmålene.

 

 

Offentlighedsfase

Offentlighedsfasen omfatter den traditionelle offentlige høring af 8 ugers varighed, hvor publikationen udgives i trykte eksemplarer, som er tilgængelig på rådhuset og biblioteket. For at gøre offentlighedsfasen mere nærværende suppleres den traditionelle høring med følgende tre tiltag (for en uddybning af de tre tiltag henvises til Bilag 2 - Oplæg til offentlighedsfase):

 

1.    Der inviteres til en debataften, hvor der arbejdes med at relatere til de fem udviklingstemaer i planstrategien, så de kan blive endnu mere vedkommende for de fremmødte borgere. Efter et indledende oplæg vil der være gruppedialog, der tager udgangspunkt i debatten om det gode liv ud fra fire på forhånd definerede emner, som suppleres med relevante spørgsmål.

 

2.    ”Pop-up”-kontor på biblioteket i november, hvor to planmedarbejdere får arbejdsplads og kan svare på spørgsmål om planstrategien. Dette kan danne grundlag for en ”1 til 1”-dialog med borgerne, og planmedarbejderne kan samtidig hjælpe med at udfylde høringssvar, hvis der er behov for det.

 

3.    Landsbykontaktudvalget, centerbykontaktudvalget og citykontaktudvalget besøges på et af de ordinære møder, hvor der ligeledes arrangeres en debataften med udgangspunkt i det pågældende udvalgs interesseområder.

 

Forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi foreløbigt vedtages med de indarbejdede forslag fra fagudvalgene.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi er foreløbigt vedtaget med de indarbejdede forslag fra fagudvalgene.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-5-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017-28 for Udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Sine Dall

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillægget ledsager forslag til lokalplan nr. 84.OF1.1 for Udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem.

Planforslagene skal muliggøre udvidelsen i form af en tilbygning, nordvest for det eksisterende plejehjem, samt en ændring af trafikale adgangs- og parkeringsforhold.

Byplanudvalget har imødekommet ansøgning om ny planlægning for udvidelse af friplejehjem i Ørnhøj, den 17. december 2018.

Ændringen af de trafikale adgangs- og parkeringsforhold er afstedkommet ved et ligeligt fordelt mageskifte med et kommunalt ejet jordstykke, som er en del af matr.nr. 7000d.

 

Forslag til tillæg nr. 90 indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Området er i Herning Kommuneplan 2017-2028 omfattet af kommuneplanrammerne 84.OF Offentligt område ved Skolen og rammeområde 84.B1 Boligområde Vads Dal, Sønderparken Falkevej og Kjærs Vej.

Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til bebyggelsesprocent, bebyggelseshøjde og infrastruktur, ledsages den af tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Tillægget justerer en del af indholdet i den eksisterende ramme 84.OF Offentligt område ved Skolen vedrørende bebyggelsesprocent, bebyggelseshøjde og vejforhold.

 

Den geografiske afgrænsning af de eksisterende rammer, ændres en smule i omfang idet ramme 84.B3 afgiver matr.nr. 22ei, til ramme 84.OF1.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-6-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Sine Dall

Sagsresume

Efter et ønske om en udvidelse med flere ældreboliger for Ørnhøj Friplejehjem, Hovedgaden 36, 6973 Ørnhøj, er der udarbejdet et forslag til lokalplan 84.OF1.1 samt tillæg nr. 90 til Herning Kommuneplan 2017-2028.

Planforslagene skal muliggøre udvidelsen i form af en tilbygning nordvest for det eksisterende plejehjem, samt en ændring af trafikale adgangs- og parkeringsforhold.

Byplanudvalget har imødekommet ansøgning om ny planlægning for udvidelse af friplejehjem i Ørnhøj, den 17. december 2018.

Ændringen af de trafikale adgangs- og parkeringsforhold er afstedkommet ved et ligeligt fordelt mageskifte med et kommunalt ejet jordstykke, som er en del af matr.nr. 7000d.

 

Lokalplanforslaget indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet

 

Lokalplanområdet omfatter matr.nr.: 22ei, 22eo samt del af matr.nr. 7000d. Området har et areal på ca. 5.492 m2, og er beliggende i den østlige del af Ørnhøj.

Mod nord grænser området op til et boligområde og Ørnhøj Hallen med idrætsanlæg.

Mod øst grænser Ørnhøj Skoles arealer op til lokalplanområdet, og Hovedgaden afgrænser syd for.

Mod vest, afgrænses området af et boligområde med enfamiliehuse.

 

Disponering af området (lokalplanens kortbilag 2).

 

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanforslaget giver mulighed for en udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem, med flere ældreboliger. Herudover gives mulighed for udvidelse af parkeringsareal og ændrede tilkørselsforhold, med vejadgang fra Hovedgaden, til en fælles parkeringsplads. Denne skal betjene både skole, idrætshal og en del af plejehjemmets parkeringsbehov.

Den nuværende vejadgang fra Halkjærvej til skolen og idrætshallens parkeringsplads nedlægges til disposition for etablering af grønt areal til området.

 

Lokalplanområdet opdeles i to delområder:

 

  • Delområde I omfatter området med det eksisterende plejehjem, samt området for udvidelsen mod nordvest.
  • Delområde II omfatter ny fælles adgangsvej og fælles parkeringsareal.

 

Indenfor delområde I giver lokalplanen mulighed for udvidelsen af det eksisterende friplejehjem.

Der må opføres bebyggelse i op til 2 etager og med en højde på maksimalt 9,5 meter.

Den maksimale bebyggelsesprocent indenfor delområdet er 75.

Delområde II må kun anvendes til fælles vej- og parkeringsanlæg, for friplejehjem, skole og idrætshal.

Bebyggelsen indenfor lokalplanområdet skal fremstå som en samlet helhed.

 

Plangrundlag

Lokalplanområdet er i Herning Kommuneplan 2017-2028 omfattet af kommuneplanramme 84.OF Offentligt område ved Skolen, og rammeområde 84.B1 Boligområde Vads Dal, Sønderparken Falkevej og Kjærs Vej.

Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til bebyggelsesprocent og vejforhold, er der udarbejdet kommuneplantillæg nr. 90.

Tillægget justerer en del af indholdet i den eksisterende ramme 84.OF i forhold til bebyggelsesprocent og bygningshøjde, samt ændrer eksisterende adkomstforhold til fælles parkeringsareal for skole, og idrætshal.

Således er bebyggelsesprocenten hævet fra 40 til 75% og bygningshøjden er hævet fra 8,5 til 9,50 meter, for at imødekomme muligheden for en udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem. Derudover gives mulighed for at etablere en ny adgangsvej fra Hovedgaden.

 

Retningslinjer for Kommuneplanramme 84.B1 ændres ikke. Den geografiske afgrænsning af de eksisterende rammer ændres en smule i omfang, idet rammen afgiver matr.nr. 22ei, samt en del af vejareal 7000d til rammeområde 84.OF. Arealforøgelsen giver mulighed for at kunne realisere tilbygningen til friplejehjemmet, samt udvide de grønne fællesarealer indenfor lokalplanområdets delområde I.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 84.OF1.1 for Udvidelse af Ørnhøj Friplejehjem foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 84.OF1.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-8-19 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af tillæg nr. 95 til Herning Kommuneplan for boliger på Præstegårdvej i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

For at give mulighed for at opføre boliger på Præstegårdvej 22 i Sunds er der udarbejdet tillæg nr. 95 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 21.B1.2 for boliger på Præstegårdvej 22 i Sunds er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017 - 2028. Lokalplanen ledsages derfor af tillæg nr. 95 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028. Tillægget sikrer, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Præstegårdvej 22 i Sunds har tidligere været anvendt til daginstitution. Da denne anvendelse er ophørt, er der ønske om at sælge ejendommen og give mulighed for at anvende den til boliger.

 

Ejendommen overføres derfor fra rammeområde 21.OF2, der giver mulighed for offentlige formål, til rammeområde 21.B1, der giver mulighed for boliger. Det tilføjes desuden til bestemmelserne for rammeområde 21.B1, at Præstegårdvej 22 må anvendes til tæt-lav boliger. Det giver mulighed for, at der enten kan opføres åben-lav eller tæt-lav boliger på Præstegårdvej 22.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 95 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 for boligområde på Præstegårdvej 22 i Sunds foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 95 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-10-19 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for boliger på Præstegårdvej 22 i Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

For at give mulighed for at nedrive den tidligere daginstitution og i stedet bygge boliger er der udarbejdet forslag til lokalplan 21.B1.2 for boliger på Præstegårdvej 22 i Sunds.

Sagsfremstilling

Præstegårdvej 22 i Sunds har tidligere været anvendt til daginstitution. Denne anvendelse er ophørt og ejendommen skal sælges. For at give mulighed for at nedrive den eksisterende bebyggelse og bygge boliger er der udarbejdet et forslag til en ny lokalplan.

 

Lokalplanens område ligger syd for Sunds kirke og sognegård og har et areal på 2.000 m².

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre boliger i op til 2 etager og 8,5 meters højde. Boligerne kan enten opføres som rækkehuse eller parcelhuse. Grunde til rækkehuse skal minimum være 300 m². Grunde til parcelhuse må være mellem 650 m² og 1.000 m².

 

De nye boliger skal opføres i en facadebyggelinje 5 meter fra skellet mod Præstegårdvej. Mindst halvdelen af arealet mellem vejen og facadebyggelinjen skal fremstå som et grønt areal med græs, lave buske eller lignende. Boligerne skal opføres i tegl eller med pudset mur. Mod nord skal området afgrænses af en bøgehæk mod sognegårdens arealer. Disse bestemmelser sikrer, at den nye bebyggelse kommer til at passe ind i området.

  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller

at forslag til lokalplan 21.B1.2 for boliger på Præstegårdvej i Sunds foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 21.B1.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-9-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 97 for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget godkendte på mødet den 18. marts 2019, pkt. 43, at der igangsættes ny planlægning for et område i landzone til erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds.

 

I den forbindelse er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 97, idet det ansøgte projekt ikke er omfattet af en eksisterende kommuneplanramme, og derfor ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 i forhold til anvendelse.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 97 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 97 er at tilvejebringe det kommuneplanmæssige grundlag for lokalplan nr. 39.E17.1 for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds.

Planområdet ligger langs Sundsvej og omfatter ca. 25.000 m2. Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanforslaget er en ansøgning om udvidelse af en eksisterende virksomhed ved Sundsvej. Det ansøgte projekt omhandler en udvidelse med to nye haller pa ca. 4000 m2. Derudover ønsker virksomheden på sigt at udvide med en ekstra etage på omkring 1400 m2 oven på den eksisterende bebyggelse.

 

Syd for de eksisterende bygninger ønsker virksomheden at etablere en ny vejadgang fra Sundsvej.

 

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde 39.E17 til erhverv ved Sundsvej syd for Sunds, som følger samme afgrænsning som lokalplanområde 39.E17.1.

 

Planområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone.   

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 97 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds foreløbigt vedtages

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 97 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-12-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 

Sagsresume

Byplanudvalget har på mødet den. 18 marts 2019, pkt. 43, godkendt, at der igangsættes planlægning for et område i landzone til et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds.

Forslag til lokalplan nr. 39.E17.1 efterfølger forslag til kommuneplantillæg nr. 97 for samme område, da det ansøgte projekt ikke er omfattet af en eksisterende kommuneplanramme, og derfor ikke er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om udvidelse fra en virksomhed ved Sundsvej.

Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone.

 

Forvaltningen fremsender hermed forslag til lokalplan nr. 39.E17.1 for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds til foreløbig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

Oversigtskort over lokalplanområdets afgrænsning samt nære omgivelser

 

Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanforslaget er et konkret ønske om udvidelse fra en eksisterende virksomhed ved Sundsvej syd for Sunds. Virksomheden er omfattet af matrikel 19b Gjellerup Lund By, Gjellerup og udgør i dag en samlet bygningsmasse på ca. 1730 m2. Lokalplanområdet omfatter ca. 25.000 m2 og ligger i det åbne land. Lokalplanområdet er omgivet af landbrugslodder og mod vest afgrænses det direkte af Sundsvej.

 

Virksomheden har behov for øgede distributions- og lagerfaciliteter. De har derfor søgt om mulighed for udvidelse med to haller på ca. 4000 m2 inden for virksomhedens matrikel, nord for de eksisterende bygninger. På baggrund af den ønskede udvidelse er der behov for at etablere en ny vejadgang fra Sundsvej, syd for virksomhedens eksisterende bygninger, på en mindre del af nabomatrikel 19a Gjellerup Lund By, Gjellerup. Idet Vejdirektoratet er vejmyndighed for Sundsvej, kræver etablering af ny vejadgang syd for virksomheden Vejdirektoratets godkendelse.

 

Derudover ønsker virksomheden på sigt at udvide med ekstra etage på omkring 1400 m2 oven på den eksisterende bebyggelse.

 

Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028, da området ligger i landzone og ikke er rammelagt som erhvervsområde. For at bringe det ansøgte projekt i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028 er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 39.E17.1 samt forslag til kommuneplantillæg nr. 97 for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds, jf. Lov om Planlægning.

 

Udover at give mulighed for udvidelse af den eksisterende virksomhed ved Sundsvej, stiller lokalplanforslaget krav til bebyggelses udformning, ydre fremtræden og afskærmende beplantning, for at sikre virksomhedens indpasning i nærmiljøet og det omkringliggende landskab. Lokalplanforslaget stiller desuden krav om adgangsveje, for at sikre en sikker afvikling af områdets trafik.

 

Desuden har lokalplanforslaget til formål at forebygge miljøkonflikter og fastholde lokalplanområdet i landzone.

 

Forvaltningen fremsender hermed forslag til lokalplan nr. 39.E17.1 for erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds til foreløbig vedtagelse.   

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 39.E17.1 for et erhvervsområde ved Sundsvej syd for Sunds foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 39.E17.1 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-6-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 92 for et erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 25. juni 2019, pkt. 125, at foreløbig vedtage forslag til tillæg nr. 92 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for et erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 har været i offentlig høring fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019, hvor der ikke er indkommet indsigelser til forslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 92 til Herning Kommuneplan 2017-2028 endelig vedtages uden ændringer.

 

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 92  har til formål at muliggøre udvidelsen af den eksisterende virksomhed i området ved Resenborgvej ved Kølkær.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 92 har været i offentlig høring fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Der er i den periode ikke indkommet indsigelser.

   

Forvaltningen indstiller kommuneplantillæg nr. 92 til endelig vedtagelse uden ændringer.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 92 for erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Tillæg nr. 92 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-8-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 25. juni 2019, pkt. 126, at foreløbig vedtage forslag til lokalplan nr. 79.E16.1 for erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019, hvor der ikke er indkommet kommentarer eller indsigelser til forslaget.

 

Forvaltningen indstiller lokalplanen til endelig vedtagelse unden ændringer.

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for udarbejdelse af nærværende lokalplanforslag er en ansøgning fra en virksomhed ved Kølkær. Med et areal på ca. 27 000 m2 har virksomheden ved Resenborgvej ved Kølkær oplevet en større vækst de sidste par år. Dette har resulteret i et behov for øgede produktionsfaciliteter og bygningsmasse til produktion. I den forbindelse har virksomheden søgt om mulighed for udvidelse med en ny hal på ca. 1000 m2. Idet lokalplanområdet ikke er rammelagt som erhvervsområde, udarbejdes nærværende lokalplanforslag samt et forslag til kommuneplantillæg, for at bringe projektet i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2017-2028.

 

Oversigtskort over lokalplanområdets afgrænsning samt nære omgivelser

 

Det er lokalplanens formål at fastlægge bestemmelser vedrørende vejadgang samt etablering af afskærmende beplantning omkring lokalplanområdet. Planområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 27. juni 2019 til den 8. august 2019. Der er ikke kommet indsigelser eller bemærkninger til lokalplanforslaget.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 79.E16.1 for erhvervsområde ved Resenborgvej ved Kølkær endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Lokalplan nr. 79.E16.1 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-22-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Debatoplæg for udvidelse af Studsgård biogasanlæg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

BIGADAN A/S ønsker at udbygge Studsgård Biogasanlæg fra 230.000 tons biomasse pr. år til 400.000 tons pr. år. Anlægget er placeret på Ørneborgvej 11, 7400 Herning. Dette indebærer, at anlægget skal bioforgasse en langt større mængde biomasse end det gør i dag, primært husdyrgødning, men også industriel biomasse samt storkøkkenaffald. Anlægget får en størrelse der gør, at der skal udarbejdes en Miljøkonsekvensrapport (tidligere kaldt VVM redegørelse) forud for at projektet kan realiseres.

 

Byplanudvalget behandlede den 18. marts 2019 igangsætning af planlægning for udvidelse af biogasanlægget.

 

Forvaltningen anbefaler, at debatoplæg forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport sendes i høring.

Sagsfremstilling

BIGADAN A/S ønsker at udbygge Studsgård Biogasanlæg fra 230.000 tons biomasse pr. år til 400.000 tons pr. år. Anlægget får en størrelse der gør, at der skal udarbejdes en Miljøkonsekvensrapport (tidligere kaldt VVM redegørelse) forud for at projektet kan realiseres.

 

På baggrund af det ansøgte projekt er udarbejdet udkast til afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensens indhold, se bilag med udkast til afgrænsningsnotat. Miljøkonsekvensrapporten forvente at skulle omhandle:

  • Trafik
  • Lugt og støj
  • Visuel påvirkning
  • Natur, fauna og flora
  • Overfladevand

 

Der er udarbejdet debatoplæg med udgangspunkt i afgrænsingsnotatet. Debatoplægget har til formål, at sikre offentlighedens inddragelse i planlægningen, ved at indkalde til ideer og forslag til det videre arbejde. Debatoplægget sendes i 4 ugers offentlig høring, se bilag med debatoplæg.

 

Forvaltningen anbefaler at debatoplæg forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport sendes i høring.  

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at debatoplæg for udvidelse af Studsgård Biogasanlæg sendes i offentlig høring.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.02.03-P00-1-19 Sagsbehandler: Søren Brandt  

Frigivelse af anlægsbevilling til klimatilpasningsprojekt i Spinkebjerg, Gjellerup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Jan Märcher, Dan Overgaard

Sagsresume

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på mødet den 11. marts 2019, pkt. 41 'Forslag til nyt klimatilpasningsprojekt i Spinkebjerg i Gjellerup'. Herning Vand A/S og Herning Kommunes ønsker i fællesskab at lave et klimatilpasningsprojekt i Spinkebjerg, der skal kunne håndtere en 50 års hændelse i det berørte opland.

 

Der skal laves et fællesbassin til håndtering af både normalregn og ekstremregn (fra tage og veje). Udgiften til den del, der skal håndtere normalregn, betales af Herning Vand, og den del, der skal håndtere klimavand, laves som et medfinansieringsprojekt, hvor Herning Kommune skal betale 25 % af udgiften.   

Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes detailprojekt og udbudsmateriale.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsbevilling til projektet på i alt 1,5 mio. kr. frigives.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggemodningen af et areal i Spinkebjerg er det foreslået, at der laves et klimabassin, der skal kunne håndtere en 50 års hændelse i det berørte opland. Det er tanken, at klimadelen af bassinet skal laves som et medfinansieringsprojekt (KLIT 7), hvor Herning Vand betaler for 75 % og Herning Kommune betaler for 25 % af udgiften.

 

Herning Vand har i forvejen et bassin i området, som skal renoveres. I den forbindelse er der lavet et skitseprojekt, som har været fremlagt de lokale grundejerforeninger. Der etableres et fælles regnvandsbassin for normalregn, som Herning Vand har ansvaret for. I forbindelse med ekstremregn vil bliver bassinet større. Bassinet vil normalt have både en våd del og en lidt mere tør del. Et eksisterende skovområde bliver en del af det nye bassinområde.

 

 

 

Økonomi

Den forventede udgift til klimatilpasningsprojektet er ca. 1,5 mio. kr.


Heraf finansierer Herning Vand 75% (1.125.000 kr.) og Herning Kommunes egenfinansiering udgør 25% (375.000 kr.).

 

Der udarbejdes en kontrakt med Herning Vand, som efterfølgende sendes til Forsyningssekretariatet til forhåndsgodkendelse.  

 

Herning Kommunes andel af klimatilpasningsprojektet finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1.020.000 kr. i 2019 på Serviceområde 04, Grønne områder, stednr. 020099 02, Klimatilpasning, regnvandsbassiner.

 

75 % af klimatilpasningsprojektet finansieres enten som straksbetaling eller via låneoptagelse, hvor afdrag og renter efterfølgende opkræves hos Herning Vand A/S.

 

Udgiften vedrørende klimatilpasningsprojekter er låneberettiget i henhold til lånebekendtgørelsen.

Den eventuelle låneoptagelse for investeringen i 2019 vil blive fremsendt som særskilt sag ved projektets afslutning. 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på Herning Vand A/S´s andel på 1.125.000 kr. til serviceområde 06, Klimatilpasning (nyt stednr.) i 2019

 

at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på Herning Vand A/S´s finansiering på 1.125.000 kr. til serviceområde 06, Klimatilpasning (samme stednr.) i 2019

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på Herning Kommunes andel på 375.000 kr. til Serviceområde 04, Grønne områder (nyt stednr.) i 2019. Bevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb til klimatilpasning, regnvandsbassiner, stednr. 020 099 02.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.02.08-P16-1-16 Sagsbehandler: Trine Koch Jakobsen  

Endelig godkendelse af Vandforsyningsplan 2019

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Kommunen skal i henhold til Vandforsyningsloven udarbejde en Vandforsyningsplan, som sikrer alle har adgang til rent drikkevand. Planen beskriver, hvilke vandforsyninger, der skal forsyne hvilke områder af kommunen, samt kapaciteten af eksisterende vandværker og fremtidigt behov.

 

Forslag til Vandforsyningsplan 2019 for Herning Kommune har været i høring i perioden 3. juli til 28. august 2019. Der er ikke kommet bemærkninger til forslaget.

  

Forvaltningen anbefaler, at Vandforsyningsplan 2019 endeligt vedtages.

Sagsfremstilling

Planen findes kun i digitalt format og kan læses her: https://umbracotest.herning.dk/vandforsyningsplan

 

Planen indeholder en vurdering af vandforsyningernes nuværende anlæg og behov for udvidelse for at dække et fremtidigt vandbehov, samt andre tiltag for at sikre drikkevandsforsyningen i fremtiden.

 

Planen indeholder en række mål og retningslinjer for drikkevandsforsyninger og indvinding af vand generelt.

 

Mål og retningslinjer er lavet på baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra vandforsyningerne og Teknik- og Miljøudvalget. Udkast til retningslinjerne blev præsenteret for vandforsyningerne på fællesmøde i januar 2019.

 

Forsyningsområder

Hovedformålet med planen er at fastsætte forsyningsområderne for de enkelte vandforsyninger. Alle husstande indenfor et forsyningsområde har ret til at blive tilsluttet pågældende vandforsyning i henhold til takstblad og regulativ.

 

Øvrige områder er selvforsyningsområder, hvor en ejendom må forsyne sig selv fra egen eller fælles boring. Nogle ejendomme i selvforsyningsområder vil kunne blive tilsluttet almen vandforsyning, men vandforsyningen har ikke pligt til forsyne ejendommen, og prisen for tilslutning skal ikke følge takstbladet.

 

Forsyningsområderne er ændret i forhold til Vandforsyningsplan 2011.

Områderne med selvforsyning er udvidet. Antallet af ejendomme i selvforsyningsområder øges fra 47 til 144. 30 af disse ejendomme ligger så isoleret, at der ville skulle lægges meget lange ledninger til den enkelte ejendom.

 

De sidste ejendomme (67) ligger i større områder, der er taget ud af forsyningsområdet for 2 vandforsyninger. Ledningsnettet er ikke udbygget i områderne og de pågældende 2 vandforsyninger har behov for at prioritere ressourcerne på henholdsvis renovering af anlæg og tilslutning af ejendomme indenfor forsyningsområdet.

 

Fremtidigt behov og handlingsplaner for vandværker

Der er lavet en vurdering af behovet for drikkevand frem til 2030 på baggrund af befolkningsudviklingen, udlægning af erhvervsområder og manglende tilslutninger i forsyningsområderne. Overordnet er der kapacitet til fremtidig forsyning af drikkevand i Herning Kommune. Enkelte vandværker skal dog udvide kapaciteten eller supplere med vand fra andre forsyninger for at kunne dække fremtidige behov i deres forsyningsområde.

 

Planen indeholder en vurdering af vandværkernes kapacitet og tilstand i forhold til kommende forsyningsbehov. De enkelte vandværkers tilstand, samt selskabernes drift og økonomiske forhold, er også vurderet. På baggrund af vurderingen er der lavet en handlingsplan, som beskriver, om selskabet skal renovere eller udvide anlægget.

 

Mål og retningslinjer

Planen indeholder desuden mål for vandforsyning og vandindvinding.

Opsætning af mål og retningslinjer er tilpasset det digitale format og derfor ikke enslydende med mål og retningslinjer i vandforsyningsplanen 2011. Der er tilføjet nye mål og retningslinjer om

• Samarbejde mellem forsyninger om driftssikkerhed

• Tilpasning af takster for vand, herunder takster for store vandforbrugere

• Indvinding til supplerende forsyning

• Takster for store vandforbrugere

 

Samarbejde mellem forsyninger om driftssikkerhed

Der er lagt større vægt på forsyningssikkerhed både for beredskab ved akutte problemer og langsigtet økonomisk og driftsmæssig sikkerhed. Der er således mål og retningslinjer for samarbejde mellem vandforsyningerne med henblik på at øge forsyningssikkerhed.

 

Tilpasning af takster for vand

Der er nye mål og retningslinjer vedrørende fastsættelse af takster. Målet er, at takstbladene skal udformes, så det sikres, at store vandforbrugere fastholdes. Hvor det er vurderet, at vandforsyningerne ikke har taget stilling til taksterne i forhold til store vandforbrugere indgår dette i selskabets handlingsplan.

  

Indvinding af supplerende forsyning

De nye retningslinjer uddyber, hvornår der kan gives tilladelse til supplerende forsyning. Det vil sige indvinding af vand på en ejendom, hvor drikkevand leveres af alment vandværk. Vandforsyninger høres i forbindelse med en konkret ansøgning om supplerende forsyning til en ejendom, hvor de leverer drikkevand. Udover vurdering af indvinding i forhold til natur og miljø, vil forholdet til den almene vandforsyning også indgå i vurdering af en mulig tilladelse.

 

Der gives med de nye retningslinjer ikke tilladelse til indvinding af vand til vanding af græsarealer uden offentlig aktivitet eller fodermæssig værdi. 

 

Forslaget til Vandforsyningsplan er godkendt på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 3. juni 2019, pkt. 114.

 

Forslag til Vandforsyningsplan 2019 for Herning Kommune har været i høring i perioden 3. juli til 28. august 2019. Der er ikke kommet bemærkninger til forslaget.

 

Forvaltningen anbefaler, at Vandforsyningsplan 2019 endeligt vedtages. 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at Vandforsyningsplan 2019 endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Vandforsyningsplan 2019 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 00.01.10-G01-2-17 Sagsbehandler: Preben Siggaard  

Høring af fremtidig struktur i Vinding-Ørnhøj

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

På Børne- og Familieudvalgets møde den 26. september 2018 (sag nr. 109) blev udvalget orienteret om processen henimod den endelige fusion af Vinding Skole og Ørnhøj Skole i august 2020.

 

Det indstilles, at sammenlægning af Vinding Skole og Ørnhøj Skole sendes i høring med henblik på ét skoledistrikt, én bestyrelse, én leder og to matrikler i henhold til gældende bestemmelser om nedlæggelse af skoler.

Sagsfremstilling

For at lette de administrative arbejdsgange på skolerne indstiller forvaltningen, at der med fusionen sker nedlæggelse af Vinding Skole og Ørnhøj Skole som selvstændige enheder for at genopstå som én selvstændig skole på to matrikler med ét institutionsnummer og ét skoledistrikt samt én bestyrelse.

 

Ovenstående model er anvendt ved sammenlægningerne til Aulum-Hodsager Skole, Sunds-Ilskov Skole og LÆringscenter Syd.

 

Sammenlægningerne forventes ikke at give de store ændringer med hensyn til transportudgifter, da skolelederen har kompetencen til at fordele eleverne på de enkelte matrikler. Øgede udgifter til transport som følge af flytning af klasser og elever afholdes af skolens eget budget. Såfremt skolerne påtænker at flytte eller nedlægge en årgang permanent, skal der ske politisk behandling inden iværksættelse.

 

Nuværende skoleleder for Vinding Skole blev i august 2018 udpeget som øverste leder, når Vinding Skole og Ørnhøj Skole får fælles ledelse fra august 2020. Ørnhøj Skole og den kommunale daginstitution Børnehøjen har i dag fællesbestyrelse, hvor daginstitutionsleder og skoleleder er sideordnet, godkendt efter § 24a i Folkeskoleloven (landsbyordning).

 

Da der er tale om nedlæggelse af folkeskoletilbud, følges reglerne vedrørende nedlæggelse af folkeskoler. I bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014 om procedure ved nedlæggelse af en folkeskole er fastsat nærmere regler om høring og tidsfrister.

 

Af Folkeskolelovens § 24 fremgår, at endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

 

Tidsplan for høring og politisk behandling er vedlagt som bilag.

 

Som supplement til Børne- og Familieudvalgets drøftelse og indstilling kan det oplyses, at bestyrelserne på begge skoler bekræfter sammenlægningen.

 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at den beskrevne sammenlægning af Vinding Skole og Ørnhøj Skole sendes til høring og annonceres i henhold til gældende bestemmelser, idet 
at pr. 1. august 2020 bliver Vinding Skole og Ørnhøj Skole en selvstændig skole på to matrikler med ét institutionsnummer, ét skoledistrikt og én bestyrelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag