Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 6. maj 2014
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1391-07 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelser, orienteringsager m.v.

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsfremstilling

Til efterretning foreligger cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. i henhold til en udarbejdet fortegnelse.


Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Bilag:

Fortegnelse sendes via mail

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

 

Sagsnr.: 00.32.10-S00-1-13 Sagsbehandler: Jan Märcher  

Årsregnskab 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
      X
      X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Østergaard Rasmussen

Sagsresume

Herning Kommunes Årsregnskab 2013 fremsendes til godkendelse til afgivelse til revisionen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af "Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen mv." §8, at årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. juni.

 

Årsregnskabet for Herning Kommune for 2013 består af regnskabsopgørelse, regnskabsoversigt, balancen samt bemærkninger til de enkelte bevillingsområder.

Herudover indeholder regnskabet et antal bilag opstillet i henhold til kravene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Følgende hovedtal fra regnskabsresultatet kan fremhæves, jf, nedenstående tabel:

 

[image] 

 

Det samlede resultat ender med et underskud på 184,9 mio. kr., hvilket er 3,0 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret for 2013. Med til billedet hører, at en del af anlægsudgifterne finansieres af lånoptagelse m.m., hvorefter det samlede budgetlagte kassetræk er 46,9 mio. kr., hvilket skal ses i netop sammenhæng med anlægsudgiftsniveauet.

 

Til de enkelte punkter i regnskabet kan knyttes følgende kommentarer:

 

Skattefinansieret drift:

Resultatet af skattefinansieret drift viser et overskud på 207,2 mio. kr., hvilket er 197,0 mio. kr. bedre end korrigeret budget, som er budgettet inkl. tillægsbevillinger og overførsler. Afvigelsen skyldes primært mindreforbrug på driftsudgifterne. Resultatet betyder samtidigt, at Herning Kommune holder sig inden for den aftalte ramme for driftsugifter for 2013.

 

Skattefinansieret område:

Under det skattefinansierede område indgår anlægsudgifter på 383,3 mio. kr., samt nettoudgifter vedrørende jordforsyning på 18,7 mio. kr. Efter afholdelse af disse udgifter ender resultatet på -194,7 mio. kr.

 

Resultat af drift og anlæg:

Efter indregning af et overskud i 2013 på forsyningsområdet (renovation) på 9,8 mio. kr. ender det samlede resultat på -184,9 mio. kr.

 

Finansiering:

Vedrørende finansieringen i 2013 er der nettolåneoptagelse på 107,4 mio. kr. og frigivelse af deponerede midler med 13,1 mio. kr. Da der er sket en nedbringelse af det kortfristede netto gældsposter med  251,8 mio. kr., ender året med en nedgang i den bogførte ultimolikviditet på 316,2 mio. kr.

 

Likviditet:

Likviditeten var ved årets begyndelse 574,6 mio. kr.. Efter nedgangen i likviditeten på de omtalte 316,2 mio. kr. og en kursregulering af obligationsbeholdningerne på -14,2 mio. kr. ender denne ultimo 2013 på 244,1 mio. kr.

 

På mødet skal regnskabet afgives til revisionen.Herefter skal revisionen senest 15. august 2014 afgive beretning til Byrådet, som herefter skal godkende regnskabet endeligt inden udgangen af september 2014.

 

Regnskabet er ikke vedhæftet som elektronisk bilag, men er udleveret til mødedeltagerne.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at årsregnskabet 2013 for Herning Kommune godkendes til afgivelse til revisionen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.32.00-S00-2-14 Sagsbehandler: Martin Skøtt  

Overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014 - for det samlede kommunale område

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Freja Riishøj

Sagsresume

Fagudvalgenes samlede overførselsønsker fra 2013 til 2014 fremsendes, jf. regnskabsvejledningen for 2013, til Økonomi- og Erhvervsudvalgets godkendelse forud for behandling i Byrådet den 6. maj 2014.
 

Sagsfremstilling

I henhold til bevillingsreglerne har de enkelte fagudvalg mulighed for, efter godkendelse af Byrådet, at overføre budgetbeløb for såvel drift som restrådighedsbeløb vedrørende anlæg til det nye regnskabsår. 
 
Sagsfremstillingen er delt op i to dele. Indledningsvis beskrives principperne for overførsel af uforbrugte midler mellem årene. Herefter følger en gennemgang af udvalgenes overførselsønsker.  
 
Principper for overførsel af uforbrugte midler mellem årene
De overordnede regler for overførselsadgangen fremgår af henholdsvis bevillingsreglerne samt af de generelle retningslinjer for selvforvaltning. Heraf fremgår det, at der er fri overførselsadgang for enheder/institutioner omfattet af regler om økonomisk decentralisering (dvs. skoler, daginstitutioner, plejehjem m.fl.).
 
For den øvrige del (herunder puljer, projekter og centrale konti) er hovedprincippet, at merforbrug overføres, således at serviceområdet selv opsamler merforbruget i det følgende års forbrug. Herved begrænses incitamentet til at forbruge mere end budgetteret.
 
Hvad angår mindreforbrug, der ønskes overført, er der ikke en afgrænset liste over, hvad der kan overføres. Men der kan fx overføres til følgende:

  • Projekter eller andre opgaver, som er godkendt iværksat, og hvor projektet/opgaven fortsætter i efterfølgende budgetår, herunder projekter med ekstern medfinansiering.

  • Aktiviteter hvor mindreforbruget ønskes anvendt til at udvikle / forbedre den fortsatte drift. Fx investeringer som fører til effektiviseringer, kompetenceudvikling m.v.

 
Det ligger således implicit i principperne, at der i udgangspunktet ikke overføres mindreforbrug til almindelig drift eller til at øge et politisk godkendt aktivitets-/serviceniveau
 
Sanktionslovgivningens udfordring for overførselsadgangen
Udover retningslinjerne for overførselsadgangen gælder endvidere det rammevilkår, at Herning Kommune også i 2014 er underlagt sanktionslovgivningen. Med andre ord skal vores servicedriftsramme også i 2014 overholdes - overførsler eller ej. Sanktionslovgivningen udstiller dermed i alt tydelighed det paradoks, der eksisterer mellem budgetoverholdelse og de budgetansvarliges reelle frihed til at råde over de overførte midler.
 
I Herning Kommune forsøger vi at imødekomme dette paradoks med ”kollegiemodellen”, som har til hensigt at ”handle af” for så vidt angår de overførte beløb. Det vil sige en model for, hvordan de opsparede midler kan tages i anvendelse på nogle områder, når man på andre områder nedsparer.
 
Selv med kollegiemodellen er sanktionslovgivningen et paradoks, der stadig ikke er nogen oplagt løsning på. Som det fremgår af figuren nedenfor er der på trods af kollegiemodellen en tendens til, at der spares lidt op hvert år. Det er fornuftigt set for den enkelte budgetansvarlige for at sikre budgetoverholdelse.
 
Konsekvensen er, at der hvert år sker en akkumulering i de opsparede beløb, der overføres fra år til år. Dermed udgøres en stadig større del af kassebeholdningen af opsparede midler, som de budgetansvarlige enheder teoretisk set kunne bruge på en gang.
 
Figur 1: Udvikling i overførsler, 2007-2014 (1.000 kr.)

[image]

I det følgende beskrives de konkrete ønsker til udvalgenes overførsler.
 
Drift
Dette afsnit indeholder en gennemgang af overførslerne på driften. For en oversigt over overførsler fordelt på hhv. rammestyrede områder, selvforvaltning og projekter henvises til vedlagte bilag. For mere detaljeret materiale vedrørende overførselsønskerne henvises til fagudvalgenes behandling af overførselssagerne.
 
Tabel 1 nedenfor viser resultatet for 2013 for den samlede skattefinansierede drift, mens serviceområde 07 Renovation (takstfinansieret) er adskilt. Der er i tabel 1 ikke korrigeret for områder, der betragtes som værende uden for rammestyring; dvs. overførselsudgifter, aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, vintertjeneste m.v. Der er taget højde for disse områder i forbindelse med udfærdigelse af overførselsønskerne.
 
Som det fremgår af tabel 1 søges der samlet set om overførsel af 147,3 mio. kr. ud af 2013 på den skattefinansierede drift. Dermed er der sket en yderligere opsparing på 35,0 mio. kr. sammenholdt med de 112,2 mio. kr. der blev overført ind i 2013.

 

Tabel 1: Overførsler fra 2013 til 2014, drift

[image]

 

[image] 

 

I det følgende gennemgås de enkelte udvalgsområder hver for sig.
 
Økonomi- og Erhvervsudvalget
På Økonomi- og Erhvervsudvalgets område er der et samlet mindreforbrug på 104,8 mio. kr., hvoraf 52,3 mio. kr. søges overført til 2014. Afvigelserne findes primært på serviceområde 20 Administration, der udviser et mindreforbrug på 100,9 mio. kr., hvoraf pulje til budgetafvigelser udgør 45,0 mio. kr. Når der ses bort fra budgetbufferen på 45 mio. kr. tilgår der ca. 7 mio. kr. til de likvide aktiver i forbindelse med overførselssagen.
 
Af overførslen på 51,8 mio. kr. søges 4,2 mio. kr. overført fra IT-drift til anlæg. Derudover søges 0,5 mio. kr. overført til 2015. Beløbet fordeler sig således: 0,2 mio. kr. vedr. innovationsprojekter samt 0,3 mio. kr. vedr. indkøb/udskiftning af biler i hjemmeplejen.
 
Teknik- og Miljøudvalget
For Teknik- og Miljøudvalget udviser det samlede resultat et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. (eksklusiv serviceområde 07, Renovation). Der ønskes 3,0 mio. kr. overført til 2014. Overførslen er på niveau med sidste år.
 
De væsentligste afvigelser findes på serviceområde 09 Trafik, der viser et samlet mindreforbrug på 4,0 mio. kr. Heri indgår vintertjenesten med et merforbrug på 2,7 mio. kr., der ligger uden for rammestyring. Derudover udviser Busdrift et mindre forbrug på 10,0 mio. kr., hvoraf 3,0 mio. kr. er en merindtægt, som tilfalder kassen.
 
Det realiserede merforbrug på vejbelysning overføres ikke, idet der  budgetopfølgningen pr. 31. september 2013 blev opsamlet et beløb til at imødekomme merforbruget.  
 
Resten af mindreforbruget anvendes til dækning af øvrige merforbrug samt til overførsler.
 
Af overførslen på 3,0 mio. kr., ønskes 0,2 mio. kr. overført til anlæg jf. afsnit om de bevillingsmæssige ændringer.
 
Byplanudvalget
Intet at bemærke.
 
Børne- og Familieudvalget
Det samlede resultat for Børne- og Familieudvalgets område udviser et mindreforbrug på 69,6 mio. kr., hvoraf det hele ønskes overført. Der er fra 2012 genbevillinger for 41,9 mio. kr., hvilket betyder at der er sket en meropsparing på 27,7 mio. kr.
 
Ønskerne til overførsel på driften er fordelt med 39,8 mio. vedr. selvforvaltningsaftaler, 0,7 mio. kr. vedr. projekter og 29,1 mio. kr. vedr. det rammestyrede område og de takstfinansierede puljer. I det følgende er fokus på overførselsønskerne på det rammestyrede område.
 
På serviceområde 10 dagtilbud er der et mindreforbrug på de centrale konti på 10,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at den afsatte udviklingspulje på 7 mio. kr. ikke er blevet anvendt. Hertil kommer overførslen fra 2012 vedr. samme pulje på ca. 3,3 mio. kr.
 
Puljen blev etableret i 2011 ved at hente midler ind fra institutionerne og havde til formål i 2011 at sikre driftssikkerheden på området og modstå større udsving i kapacitetstilpasningen. Puljen er senere valgt bibeholdt, som fælles udviklingspulje til kvalitetsudvikling og fælles udfordringer i øvrigt.
 
Med hensyn til den resterende overførsel forventes disse dels anvendt til forskellige udfordringer vedr. skolereform og struktur f.eks. etablering af pædagogiske arbejdspladser.
 
På serviceområde 12 folkeskoler er der et mindreforbrug på centrale konti på 7,3 mio. kr. Mindreforbruget på de centrale konti vedrører hovedsageligt et mindreforbrug på IT med i alt 3,8 mio. kr., midler der skal anvendes til f.eks. lærerarbejdspladser og vikardækning samt 2,5 mio. kr. på bygningsområdet, som skal anvendes til bygningsændringer i forbindelse med skolereformen f.eks. håndværk og design.
 
Der er herudover et mindreforbrug vedrørende udearealer på 1 mio. kr. Beløbet er overført fra 2012 og bevilliget til konkrete projekter, der blot endnu ikke er i gangsat.
 
Serviceområde 16 børn og familie udviser et samlet mindreforbrug på det rammestyrede område på 5,9 mio. kr., heraf 0,7 på projekter, 6,5 mio. kr. vedr. takstfinansierede puljer samt et merforbrug på centrale konti på 1,3 mio. kr.
 
Af overførslen på 69,6 mio. kr., ønskes 0,5 mio. kr. overført til 2015.
 
Social- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalgets område udviser et mindreforbrug på 11,5 mio. kr., hvoraf 13,6 mio. kr. ønskes overført. Det er en meropsparing på 3,6 mio. kr. i forhold til 2012.
 
Ønskerne til overførsler fordeler sig med 3,0 mio. kr. vedr. selvforvaltningsaftaler og 10,6 mio. kr. vedr. projekter.
 
Der er et merforbrug på serviceområde 13 Handicap og Psykiatri på 4,8 mio. kr. på det rammestyrede områder, der efter politisk aftale ikke overføres til 2014.
 
Beskæftigelsesudvalget
Der har været et mindreforbrug på 36,8 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. søges overført.
 
Overførslen fordeler sig med 4,8 mio. kr. på selvforvaltningsaftaler, 1,7 mio. kr. vedr. projekter og 1,0 mio. kr. vedr. de rammestyrede områder.
 
Overførslen på det rammestyrede område sker for at øge udvalgets råderum som følge af budgetforliget vedr. jobbanken hvormed hele råderummet for 2014 blev anvendt.
 
Kultur- og Fritidsudvalget
På Kultur- og Fritidsudvalgets området har der i 2013 været et merforbrug på 0,5 mio. kr., der ønskes overføret til 2014. Der er sket en nedsparing på 6,0 mio. kr. i forhold til overførslen fra 2012, hvilket primært skyldes, at biblioteket har anvendt opsparede midler i forbindelse med flytningen af hovedbiblioteket, heraf en del til anlæg.
 
Derudover er der endnu ikke afregnet eksterne tilskud fra Sport Event Danmark og Danmarks Svømmeunion i forbindelse med afholdelsen af EM i Kortbanesvømning.


 
Forebyggelsesudvalget
Forebyggelsesudvalgets område har haft et merforbrug på 17,0 mio. kr. i 2013. Størstedelen af serviceområdet omfatter den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Området er udenfor rammestyring, og der budgetteres i henhold til KLs udgiftsskøn i forbindelse med økonomiaftalen. Den aktivitetsbestemte medfinansiering udviser et merforbrug på 18,9 mio. kr., der således ikke overføres.

 
Der ønskes overført 1,8 mio. kr. i mindreforbrug. Niveauet for overførslen svarer til sidste års overførsel. Overførslen fordeler sig med 1,5 mio. kr. vedr. selvforvaltningsaftaler og 0,3 mio. kr. vedr. det rammestyrede område, som
ønskes overført til 2015.
 
Anlæg

Som det fremgår af tabel 2 er der på det skattefinansierede anlæg et samlet mindreforbrug i 2013 på 164,4 mio. kr., hvoraf 161,3 mio. kr. ønskes overført. Serviceområde 07 Renovation (takstfinansieret) udviser et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., hvor 3,1 mio. kr. søges overført. Meroverførslen ift. mindreforbruget skyldes afslutning af anlægsregnskab for ny omlastestation med et merforbrug på 0,7 mio. kr.
 
Tabel 2: Overførsler fra 2013 til 2014, anlæg

[image]

 

I henhold til de økonomiske styringsprincipper overføres uforbrugte anlægsmidler (restrådighedsbeløb) i ikke-afsluttede anlægsprojekter til det efterfølgende år. Forskellene mellem afvigelsen og overførselsønskerne skyldes afsluttede anlægsprojekter, der udviser et samlet mindreforbrug.
 
Blandt de væsentligste overførsler kan nævnes, at der på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område er et merforbrug/mindreindtægt på 27,4 mio. kr. Mindreindtægten knytter sig primært til en mindreindtægt på serviceområde 01 Byggemodning på 24,3 mio. kr., som skyldes salg af færre byggegrunde end forudsat i budgettet for 2013. Beløbes søges overført til 2014, og opvejes delvist af, at der på udgiftssiden under Teknik- og Miljøudvalget er tilbageholdt udgifter for 10 mio. kr.

Af overførslen på 18,9 mio. kr. vedr. serviceområde 09 Trafik under Teknik- og Miljøudvalget kan 11,5 mio. kr. henføres til parkeringshus ved Føtex.
 
Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler ønsker, at overføre 25,7 mio. kr. Overførslerne vedrører primært Snejbjerg Skole med 15,8 mio. kr., Vestervangsskole – indeklima og ventilation med 4,5 mio. kr. samt Haderup Skole – indeklima og ventilation med 1,4 mio. kr.
 
På serviceområde 18 Sundhed og Ældre ønskes overført 18,1 mio. kr. Af væsentlighed i forhold til overførslerne kan nævnes; merforbrug på 10,5 mio. kr. til to projekter vedr. Fuglsang Sø Centret, mens der overføres mindreforbrug 23,8 mio. kr. vedr. Lind Pleje- og Aktivitetscenter - boligdel, Lindegården – boligdel, Aktivitetscenter Midtbyen.
 
Overførslen på 16,6 mio. kr. vedr. serviceområde 11 Idræt og Fritid under Kultur- og Fritidsudvalget kan primært henføres til Halkapacitet i Sdr. Felding som udføres i 2014 med 8,4 mio. kr.

 
På serviceområde 14 Biblioteker fortsætter arbejdet med det nye hovedbibliotek i 2014 – det forventes at biblioteket åbner for offentligheden ultimo august 2014. Der er i 2013 forbrugt 53,0 mio. kr. af det samlede budgetbeløb på 121,9 mio. kr., og der ansøges derfor om overførsel af restbudgettet på 68,9 mio. kr.

 

Finansiering
Som det fremgår af tabel 3, søges der om overførsel af en mindreudgift samt en mindreindtægt på 94,3 mio. kr.

 

Tabel 3: Overførsler fra 2013 til 2014, finansiering

[image]

 

Serviceområde 26 Indskud i Landsbyggefonden: Der søges om overførsel af 21,1 mio. kr. til godkendte og ikke udbetalte projekter (ungdomsboliger),
 
Serviceområde 28 Låneoptagelse: Der søges om overførsel en mindreindtægt på 115,5 mio. kr. som vedrører budgetterede lån i 2013 vedrørende ældreboliger, som ikke er optaget i 2013. Da der er sket forskydninger i anlægsprojekterne på ældreboligområdet korrigeres der for disse ændringer i overførselssagen.



Økonomi

Bevillingsmæssige ændringer
I forbindelse med overførselssagen indstilles det, at der foretages en række bevillingsmæssige ændringer. 

  • På Økonomi- og Erhvervsudvalgets område overføres 4,2 mio. kr. fra drift til anlæg til færdiggørelse af infrastrukturen på skoleområdet samt vedligeholdelse og indkøb af PC’er.

  • På Økonomi- og Erhvervsudvalgets område overføres 0,5 mio. kr. fra 2013 til 2015.

  • På Teknik- og Miljøudvalgets område overføres mindreforbrug på 241.000 kr. under drift på serviceområde 04 Grønne områder til rådighedsbeløb og anlægsudgiftsbevilling i 2014, serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr., til etablering af støjvold på kommunalt grønt areal ved Nr. Lindvej.

  • På Børne- og Familieudvalgets område overføres 0,5 mio. kr. fra 2013 til 2015.

  • På Forebyggelsesudvalgets område overføres 277.000 kr. fra 2013 til 2015 til forlængelse af projekt vedr. fritidspas.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at fagudvalgenes overførselsønsker fra 2013 til 2014 godkendes,
at de bevillingsmæssige ændringer, jf. afsnit herom, godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1824-10 Sagsbehandler: Thomas Herskind  

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2013

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 X
X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I henhold til den finansielle politik for Herning Kommune, skal Økonomi- og Erhvervsudvalget have forelagt en samlet årlig rapportering om udviklingen på det finansielle område.

Sagsfremstilling

Den er udarbejdet et notat om udviklingen på det finansielle område i 2013 for Herning Kommune og notatet er vedlagt som bilag.

 

Notatet indeholder en kort redegørelse for afkastet kommunens likvide aktiver på aktiv siden samt renteudgifter med mere på passivsiden.  

 

Notatet er fremsendt til revisionen.

 



Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at afrapporteringen om udviklingen på det finansielle område i 2013 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.34.05-S00-2-14 Sagsbehandler: Maria Kringelholt Nielsen  

Fællesbo ansøger om omdannelse af erhvervslejemål til bolig

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Boligorganisationen Fællesbo ansøger om godkendelse af ommærkning af et erhvervslejemål til boligformål i afdeling 12, H.C. Ørsteds Vej, Herning samt tilsagn til optagelse af lån i forbindelse med ombygningen af lejemålet.  

Sagsfremstilling

Ansøgningen vedrører erhvervslejemålet beliggende H.C. Ørsteds Vej 52, st., tv., som er en del af afdeling 12. Afdelingen gik i drift i 1956 med 8 familieboliger samt 3 erhvervslejemål. I 1995 blev erhvervslejemålet beliggende H.C. Ørsteds Vej 52, st. th. ombygget til en familiebolig.  

 

Erhvervslejemålet H.C. Ørsteds Vej 52, st., tv. blev opsagt i efteråret 2013, og det har ikke været muligt at genudleje lejemålet. Boligorganisationen har på denne baggrund udviklet et ombygningsprojekt, hvor erhvervslejemålet ombygges til 2 stk. 3 rums familieboliger på hver 72 m². Boligorganisationen har beregnet lejen til kr. 825 pr. m² = kr. 4.950 pr. måned. Lejen for de øvrige boliger i afdelingen påvirkes ikke som følge af ombygningen af erhvervslejemålet.

 

Boligorganisationen har anslået omkostningerne til ombygningen til kr. 1.800.000. Omkostningerne finansieres ved brug af trækningsret ved Landsbyggefonden på kr. 1.200.000 samt ved optagelse af et kreditforeningslån på kr. 600.000. Landsbyggefonden har givet tilsagn om brug af trækningsmidler, og kreditforeningen har fremsendt et lånetilbud uden krav om kommunal garantistillelse.

 

Projektet blev godkendt af boligorganisationens organisationsbestyrelse på bestyrelsesmødet den 4. februar 2014, og beboerne i afdelingen godkendte projektet på et ekstraordinært afdelingsmøde den 27. februar 2014.      

 

Ommærkningen af erhvervslejemål til boligformål samt boligorganisationens optagelse af kreditforeningslån uden kommunal garantistillelse kræver kommunal godkendelse.

 

Med henvisning til at det i en periode ikke har været muligt at udleje erhvervslejemålet, samt at de planmæssige forhold for området tillader ommærkningen til boligformål, indstilles det, at den ansøgte ommærkning til boligformål samt at optagelsen af kreditforeningslånet uden kommunal garantistillelse godkendes.  


Økonomi

Sagen har ingen indvirkning på den kommunale økonomi, idet boligorganisationen optager kreditforeningslånet uden kommunal garantistillelse.  

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at ommærkningen af erhvervslejemålet H.C. Ørstedsvej 52, st., tv., Herning, til boligformål godkendes,

 

at optagelsen af kreditforeningslån godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 03.10.02-P21-1-12 Sagsbehandler: Maria Kringelholt Nielsen  

Fællesbo anmoder om godkendelse til salg af tidligere administrationsbygning beliggende Skolegade 62, 7400 Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Grethe Wilmoes

Sagsresume

Boligorganisationen Fællesbo har fraflyttet sin tidligere administrationsbygning beliggende Skolegade 62, 7400 Herning og ønsker at sælge ejendommen. Herning Kommune skal godkende salget af ejendommen.  

Sagsfremstilling

På byrådets møde den 20. november 2012 under dagsordenspunkt 299 godkendte Herning Kommune, at Boligorganisationen Fællesbo opfører en ny administrationsbygning, samt at Fællesbo i en midlertidig periode frem til den nye bygning er klar flytter til lejede lokaler.

 

Boligorganisationen Fællesbo har fraflyttet den tidligere administrationsbygning beliggende Skolegade 62, Herning og ønsker at sælge ejendommen. Fællesbo har indgået en salgsaftale med en køber, hvor salgsprisen for ejendommen er aftalt til 4,2 mio. kr. Boligorganisationen ejer selv ejendommen.    

 

Herning Kommune skal godkende, at Boligorganisationen Fællesbo sælger den tidligere administrationsbygning beliggende Skolegade 62, 7400 Herning.    


Økonomi

Der er ikke kommunal økonomi forbundet med salget af Boligorganisationens tidligere administrationslokaler.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at det godkendes, at Boligorganisationen Fællesbo sælger den tidligere administrationsbygning beliggende Skolegade 62, 7400 Herning.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-156-10 Sagsbehandler: Joan Berentzen  

Opdatering af administrationsgrundlag for Grøn Ordning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pernille Falborg

Sagsresume

I forbindelse med opsætning af nye vindmøller over 25 meter, skal opstiller indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmøllekapacitet til Grøn Ordning ved Energinet.dk. Efter godkendelse fra Energinet.dk uddeles disse midler til initiativer i de lokalområder hvor vindmøllerne er sat op. Formålet er at fremme accepten af opstillingen af vindmøller på land, ved at støtte lokale initiativer. 

Herning Kommunes administrationsgrundlag for Grøn Ordning er blevet opdateret. For at opnå større brugervenlighed, er administrationsgrundlaget opdelt i en guide til ansøgning, som er målrettet ansøgere af midler fra Grøn Ordning, og en intern administrationspraksis, som er målrettet forvaltningen og det politiske system.

 

På opfordring af Byplanudvalget, har forvaltningen udarbejdet et udkast til et brev til Energinet.dk omkring afvisningen af frivilligt arbejde i forbindelse med Grøn Ordning.

Sagsfremstilling

Status Grøn Ordning

Forvaltningen har indtil nu gennemført ansøgningsrunder for Grøn Ordning ved Vildbjerg og Assing.

 

Byplanudvalget behandlede sagen om fordeling af midler fra Grøn Ordning Vildbjerg, på mødet den 27. maj 2013.

 

Byplanudvalget besluttede på mødet at tildele støtte til:

Ansøgning nr. 2 – Vildbjerg Borgerforening. Gulv til Hal 2-projektet ved Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, med kr. 761.401,75. Projektet er endnu ikke gennemført.

Ansøgning nr. 8 – Borgerforeningen Sinding Ørre. Gang- og cykelsti langs Skoletoften til Sinding-Ørre Midtpunkt, med kr. 85.137,50. Projektet er efterfølgende blevet afvist af Energinet.dk, da de vurderede at projektet ikke hører under Grøn Ordning. Byplanudvalget har på mødet den 3. februar 2014 godkendt at pengene blev overført til ansøgningspuljen for Grøn Ordning Assing.

Ansøgning nr. 9 – Vildbjergspejderne. Varmepumpe i spejderhus som erstatning for elvarme, med kr. 39.865. Projektet er realiseret og Herning Kommune har modtaget godkendelse af udbetaling fra Grøn Ordning fra Energinet.dk, og afventer udbetaling af midler.

 

Byplanudvalget behandlede sagen om fordeling af midler fra Grøn Ordning Assing, på mødet den 3. februar 2014.

 

Byplanudvalget besluttede på mødet at tildele støtte til:

Ansøgning nr. 7 – Kibæk Idrætsforening. Renovering af taget på den gamle hal i Kibæk Krydsfelt, med kr. 340.000. Ansøger er blevet bedt om at opdatere projektbeskrivelse og budget, så dette afspejler det tildelte tilskud, inden Herning Kommune ansøger Energinet.dk.

Ansøgning nr. 10 – Kibæk Idrætsforening. Etablering af outdoor fitness redskaber ved Kibæk Krydsfelt, med kr. 181.000. Ansøger er blevet bedt om at opdatere projektbeskrivelse og budget, så dette afspejler det tildelte tilskud, inden Herning Kommune ansøger Energinet.dk.

 

Endeligt reserverede Byplanudvalget restbeløbet op til kr. 670.337,50 til revideret ansøgning nr. 1 – Plejehjemmet Sandfeldgården. Etablering af lysthus til beboerne på plejehjemmet Sandfeldgården. Forvaltningen er indgået i dialog med ansøger og Energinet.dk omkring dette.

 

Brev til Energinet.dk

Byplanudvalget ønskede ligeledes på mødet den 3. februar 2014, at få forelagt udkast til brev til Energinet.dk, med fokus på afvisningen af frivillig arbejde i forbindelse med Grøn Ordning. Dette er vedlagt i bilag 1 – Udkast til brev til Energinet.dk.

 

Opdatering Grøn Ordning

I dagsorden til Byplanudvalgets møde den 3. februar 2014 orienterede forvaltningen om den af Energinet.dk udarbejde vejledning fra november 2013 og den heraf følgende opdatering af administrationsgrundlaget for Grøn Ordning i overensstemmelse med de nu udspecificerede regler.

 

Forvaltningen har opdateret administrationsgrundlaget, som nu omhandler:

Ansøgningsskema, se bilag 2 – Grøn Ordning – Ansøgningsskema.

En ny brugervejledning til ansøgning om midler fra Grøn Ordning, se bilag 3 – Grøn Ordning – Guide til ansøgere.

Intern administrationspraksis, se bilag 4 - Grøn Ordning - Intern administrationspraksis.

 

Forvaltningen har udarbejdet en ny guide til ansøgere, da der har vist sig et behov for en brugervejledning udelukkende målrettet ansøgere af midler efter Grøn Ordning.

Hvor den tidligere administrationspraksis lagde op til at forvaltningen skulle undersøge om projekterne krævede diverse tilladelser o.l., hvilket var meget administrationskrævende, forudsætter det nye administrationsgrundlag at det er ansøgers ansvar at indhente alle nødvendige godkendelser og tilladelser inden projektet påbegyndes.

 

Administrationspraksis, som nu hedder intern administrationspraksis, er redigeret og konkretiseret, således at den nu udelukkende er målrettet forvaltningen og det politiske system. Denne udstikker, som tidligere, retningslinjer for fastsættelse af ansøgningsfrister, klarlægger hvem der har hvilke kompetencer og beskriver overordnet processen internt i Herning Kommune i forbindelse med Grøn Ordning.

 

Kommende Grøn Ordning

Efter godkendelse af det opdaterede administrationsgrundlag, igangsættes ansøgningsrunderne for Grøn Ordning Abildå og Sunds sideløbende.






Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at status på Grøn Ordning tages til efterretning, herunder brev til Energinet.dk så dialogen med Energinet.dk om afvisning af frivillig arbejdskraft i forbindelse med Grøn Ordning kan igangsættes, samt det opdaterede ansøgningsskema,

 

at den nye brugervejledning og den nye interne administrationspraksis godkendes som erstatning for den tidligere administrationspraksis for Grøn Ordning.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-4-13 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantilæg nr. 14 for Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan nr. 14.E5.2 for Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning.
Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen af rammeområderne 14.E5 og 14.R3 samt på anvendelsen, miljøklassificeringen og bygningshøjden for rammeområde 14.E5.

Sagsfremstilling

Den eksisterende miljøklassificering i området ændres således, at der gives udvidet mulighed for anvendelse af området. Der gives med tillægget mulighed for miljøklasse 1-4 virksomheder, til forskel fra eksisterende klassificering på 2-4. Lokalplan nr. 14.E5.2 vil nærmere fastlægge en zonering for hvor de enkelte typer virksomheder kan ligge, herunder hvor der kan gives mulighed for hotel- og servicevirksomhed, forlystelsesetablissement og foreningsvirksomhed.
 

Derudover sker en mindre tilretning af bygningshøjden for område 14.E5 fra 10 meter til 12 meter, samt at bestemmelse om boligetageareal under afsnittet opholdsarealer fjernes.


Kommuneplantillægget udarbejdes ligeledes med det formål at overføre en del af kommuneplanramme 14.E5 til 14.R3. Området der overføres er i dag autoophug og der ønskes med ændringen, at give mulighed for at arealet kan overgå til anden anvendelse. Kommuneplanramme 14.R3 omfatter boldbaner og campingplads. Det er Herning Kommunes vurdering at arealet som overgår til rekreativ anvendelse på sigt kan blive brugt som boldbane. Ændringen sætter ikke begrænsning for den eksisterende anvendelse på ejendommen men hindrer udvidelse af virksomheden.
 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan om erhvervsområde ved Teglvænget i Herning foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-12-13 Sagsbehandler: Lars Ravnemose  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 X
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse er, at Herning Kommune ønsker at udvikle erhvervsområdet omkring Teglvænget med nye funktioner ved at muliggøre etableringen af liberalt erhverv, hotel- og servicevirksomhed, forlystelsesetablissement og foreningsformål.
 
Herning Kommune ønsker på lang sigt at ændre området fra tungere erhverv til lettere erhverv med etableringen af disse nye anvendelsesmuligheder samt en ændring af miljøklassificeringen fra miljøklasse 2-4 til miljøklasse 1-4 virksomheder.

Sagsfremstilling

Forslaget til lokalplan nr. 14.E5.2 – Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning, omfatter et areal på ca. 24,6 ha beliggende i den vestlige del af Herning ud mod Ringkøbingvej.

Lokalplanens formål er at muliggøre anvendelse af området til erhverv i miljøklasse 1-4, liberalt erhverv, hotel- og servicevirksomhed, forlystelsesetablissement, foreningsformål og detailhandel for særligt pladskrævende varer. Det er på sigt formålet at ændre lokalplanområdet fra tungere erhverv og industri til lettere erhverv og kontorvirksomheder ved at muliggøre en bredere anvendelse.
Lokalplanen skal sikre en zoneinddeling for placeringen af de enkelte typer af virksomheder, herunder hvor der kan gives mulighed for hotel- og servicevirksomhed, forlystelsesetablissement og foreningsformål.
 
Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder. Delområderne I og II ligger i byzone og udgør det område, hvor det er muligt at opføre ny bebyggelse. Delområde III ligger i landzone og er en del af et større grønt område som adskiller Herning og Snejbjerg.
 
Delområde I og II adskiller sig fra hinanden på anvendelsesmulighederne og miljøklassificeringen. Det er i delområde I, til forskel fra delområde II, muligt at etablere hotel- og servicevirksomhed samt forlystelsesetablissement i området. Delområde I kan anvendes til erhverv i miljøklasse 1-3 og delområde II til erhverv i miljøklasse 2-4. Der kan ikke etableres nye boliger inden for lokalplanområdet.



Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplanforslag nr.14.E5.2 – Erhvervsområde ved Teglvænget i Herning foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 14.E5.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-3-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 for Erhvervs og Centerområde ved Dæmningen i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 
 x

 

Sagsresume

Dette forslag til tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan 14.C3.2 Erhvervs og Centerområde ved Dæmningen i Herning.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg 20 er udarbejdet som konsekvens af den endelige vedtagelse af Herning Kommuneplan 2013-2024, hvor Naturstyrelsen gjorde indsigelse mod forslag til Herning Kommuneplan 2013-2024. I den forbindelse stillede Naturstyrelsen krav om at adskille udlæg af detailhandel til særligt pladskrævende varer fra bydelscenteret på Dæmningen. Da en ændring af kommuneplanrammerne ville betyde fornyet offentlig høring af planforslaget blev muligheden for særligt pladskrævende varer taget ud af den endelige kommuneplan.
 
Med dette tillæg udlægges en ny kommuneplanramme 14.E20 i tilknytning til kommuneplanramme 14.C3. Kommuneplanramme 14.E20 muliggør opførelse af 7000 m2 detailhandel til særligt pladskrævende varer i overensstemmelse med udlæg i Herning kommuneplan 2009-2020 samt forslag til Herning kommuneplan 2013-2024.
 
Der sker endvidere en mindre regulering af butiksstørrelserne i kommuneplanramme 14.C3. Således den enkelte dagligvarebutik kan have en størrelse på op til 1200 m2. Dette muliggør at nye butikskoncepter med større arealkrav kan imødekommes.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2013-2024 vedr. centerområde ved Dæmningen i Herning foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-14 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Foreløbig vedtagelse af lokalplanforslag for erhvervs- og centerområde ved Dæmningen i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

På baggrund af ansøgning om etablering af byggemarked og dagligvarebutik er udarbejdet lokalplan forslag 14.C3.2. Ansøgningen blev principgodkendt på Byplandvalget møde den 3. februar 2014.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 14.C3.2 giver mulighed for erhvervsbebyggelse, herunder etablering af butikker til særligt pladskrævende varer på op til 7000 m2. Lokalplanen giver derudover mulighed for, i forbindelse med bydelcenteret på Dæmningen, at placere i alt op til 2000 m2 detailhandel, herunder en dagligvarebutik på op til 1200 m2.

 

Med lokalplanen lægges der op til en byomdannelse gennem en intensiveret udnyttelse af et eksisterende byområde. Området disponeres i sammenhæng med den allerede etablerede dagligvarebutik, som er beliggende umiddelbart nordøst for lokalplanområdet. Lokalplanen sikrer fælles vejforsyning til begge områder. Desuden skal parkering etableres, således at områderne kommer til at udgøre en helhed.

 

En ny dagligvarebutik og et byggemarked vil være med til tiltrække flere kunder til området for at handle, og styrker dermed handlen vest for Herning Bymidte. Dette vurderes også at kunne få en positiv effekt for den eksisterende dagligvareforretning.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 14.C3.2 for erhvervs- og centerområde ved dæmningen foreløbig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 14.C3.2 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-1-14 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Foreløbig vedtagelse af bevarende lokalplanforslag for Nørre Allé og Østre Kirkevej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Forvaltningen har udarbejdet forslag til lokalplan 12.B12.6 - bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej. Baggrunden for lokalplanen er et §14 forbud nedlagt af Byplanudvalget d. 7. oktober 2013 mod nedrivning af ejendommen Nørre Allé 10.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Herning Kommuneplan 2013-2024.
 
Lokalplanforslaget fremsendes hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er beliggende umiddelbart nord for Herning bymidte og omfatter et område på ca. 79.000 m2. Området afgrænses mod nord af Gl. Landevej, mod vest af ejendomme med adresse til Skolegade, mod øst af ejendomme med adresse til Nørregade og mod syd af Nygade, Herning Kirke og Kirkehus.

 

Formålet med lokalplanen er at fastlægge bevarende bestemmelser for den eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet. Disse bestemmelser skal sikre bevaring af den eksisterende bebyggelses særlige arkitektoniske udtryk og bygningernes originale udseende. Det er også lokalplanens formål at give mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse med lav bevaringsværdi og fastlægge bestemmelser for ny bebyggelse. Endelig er det lokalplanens formål at udpege og sikre, at eksisterende, bevaringsværdig beplantning bevares.

 
Lokalplanområdet må anvendes til boligformål. Der kan endvidere i området drives virksomhed til liberale erhverv, som er forenelig med områdets karakter af boligområde.
 
Alle bygninger opført før 1940 er registreret med en bevaringsværdi i Herning Kommuneatlas, som er udarbejdet i 1990-91. Bevaringsværdien på samtlige beboelsesbygninger i lokalplanområdet er revurderet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget, og bygninger, der ikke før var vurderet, er tildelt en bevaringsværdi. Alle bygninger er ud fra bevaringsværdien fordelt i tre kategorier: høj (1-3), middel (4-6) og lav bevaringsværdi (7-9). Kun få bygninger har efter revurderingen fået en højere eller lavere bevaringsværdi, end vurderingen i 1990-91. Der er dog ingen bygninger, der efter revurderringen er kommet i en anden kategori.


Der stilles i lokalplanens bestemmelser krav til, hvordan istandsættelsesarbejder skal udføres for kategorierne høj og middel bevaringsværdi. Således skal enhver istandsættelse og ombygning af en bygning med middel eller høj værdi ske under hensyntagen til bygningens oprindelige udseende. Det vil sige, at istandsættelse skal ske i respekt for husets originale materialer, form og detaljer. Endvidere skal et hvert større istandsættelsesprojekt på en bygning med høj eller middel bevaringsværdi godkendes af Herning Byråd. Det betyder, at byrådet f.eks. skal give særlig tilladelse til bl.a. om- og tilbygning, ændring af farver og materialer samt udskiftning af tage, tagrender, skorstene, vinduer, døre, trapper, gelændere, sålbænke m.v.

Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse, hvorfor der stilles krav til materialer, omfang og placering af ny bebyggelse.


Supplerende oplysninger til Byrådets behandling

Natur- og Miljøklagenævnet har medio april 2014 ophævet Herning Kommunes afgørelse om forbud mod nedrivning af Nørre Allé 10. Der er efterfølgende meddelt nedrivningstilladelse.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 12.B12.6 - bevarende lokalplan for Nørre Allé og Østre Kirkevej  foreløbig vedtages med et alternativ B, hvor området afgrænses mod nord ved H.C.  Ørstedsvej.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Lars Krarup deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning

Lokalplan nr. 12.B12.6 er foreløbig vedtaget.

 

Lars Krarup deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-5-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 10 for centerformål i karréen Jyllandsgade, Dalgasgade, Fredensgade og Bredgade

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 17. december 2013 foreløbigt vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan 2013-2024 udarbejdet i forbindelse med forslag til lokalplan 11.C2.3 for centerformål i Jyllandsgade i Herning. Planforslagene har været i offentlig høring fra den 8. januar 2014 til den 5. marts 2014. Der er indkommet én indsigelse til lokalplanforslaget, men ingen indsigelserne til kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 udlægger kommuneplanramme C2 til centerformål. Kommuneplantillægget ændrer rammeområde C2 ved at give mulighed for boliger i 5 etager langs Jyllandsgade i stedet for nuværende 4 etager. Ligeledes ændres den maksimale bygningshøjde for boliger langs Jyllandsgade fra 16 til 20 meter. Rammeområdets afgrænsning forbliver den samme.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr.10 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for centerformål i karréen Jyllandsgade, Dalgasgade, Fredensgade og Bredgade endelig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-13 Sagsbehandler: Lisbeth Andresen  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for centerformål i Jyllandsgade i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet har på mødet den 17. december 2013 foreløbigt vedtaget forslag til lokalplan 11.C2.3 for centerformål i Jyllandsgade i Herning samt forslag til tillæg nr.10 til Herning Kommuneplan 2013-2024.
 
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 8. januar 2014 til den 5. marts 2014.
Der er indkommet én indsigelse til planforslagene.
 

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 11.C2.3 omfatter et areal på ca. 1920 m2 og er beliggende i Herning bymidte som en del af karréen Landts Gård. Lokalplanområdet omfatter matrikelnr. 1026 samt del af 1024a og del af 1027a, alle Herning Bygrunde.

Lokalplanområdet er afgrænset af Jyllandsgade mod øst og Landts gård mod vest.    

 

Lokalplanens formål er at fastholde anvendelsen til centerformål og dermed medvirke til at styrke handelslivet og bylivet i Herning bymidte, samt give mulighed for boliger i op til 4 etager + en tilbagetrukket penthouse etage.

 

Lokalplanen fastlægger anvendelsen, så bebyggelsens stueetage kun må anvendes til hotel, bolig, butikker eller forlystelsesetablissementer, som f.eks. café/restaurant. Dog må der ikke etableres spillehaller. Bebyggelsens 1. sal må kun anvendes til butik eller restaurant i forbindelse med samme forretning/restauration som i stueetagen samt til boliger, hotel og liberalt erhverv. 2.-3. sal  + en tilbagetrukket 4. sal (5. etage) må kun anvendes til boliger og hotel.

 

Indsigelser
Planerne har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 5. marts 2014. Der er kommet én indsigelse, som er beskrevet og behandlet nedenfor.  
 
Indsigelse fra bygherre, dateret den 4. marts 2014
Indsiger mener ikke, at en altandybde på maks. 2 meter er anvendelig, hvis der skal kunne stå havebord med stole. Indsiger anmoder om, at der kan tillades altaner i en dybde af 2,85 meter, som indsiger mener, der også er givet tilladelse til andre steder i Herning by. Indsiger mener endvidere, at en altandybde på 2,85 ikke vil være til gene, men blot give området mere liv og inspiration til udeophold.


Forvaltningens vurdering:
Altaner, der hænger ud over facadelinjen, vil kaste skygge på facaden og dermed på på underliggende boligers udeopholdsarealer og vinduer. Forvaltningen vurderer, at en altandybde på maks. 2 meter kan give et passende opholdsareal, og ønskes der større altanareal kan der inddrages boligareal bag facadelinjen.

 

Præcisering af lokalplanbestemmelserne

Forvaltningen ønsker i henhold til dialog med bygherren under offentlighedsfasen at præcisere lokalplanens bestemmelser med følgende:

 

For at sikre virkningen af den øverste penthouse-etage anbefaler forvaltningen, at der i bestemmelserne tilføjes et mindste areal til udendørs ophold på den 5. etage. Således foreslås følgende tilføjelse til § 7.10: "Ved bebyggelse i 5 etager skal den 5. etage udføres tilbagetrukket fra facadelinjen mod Jyllandsgade med
min. 1,30 meter. Der skal på 5. etage etableres minimum 75 m2 udeopholdareal på hele etagen".

 

Endvidere vurderer forvaltningen, at det af hensyn til den arkitektoniske bearbejdning af overgangen til nabobebyggelsen vil være hensigtsmæssigt at give mulighed for en "nedtrapning" i bebyggelsen i gavlenderne i form af altaner på 4. etage. Således foreslår forvaltningen følgende tilføjet § 8.9:

 

"Der må på gadefacader ikke etableres udvendige altaner. Som tilpasning til nabobebyggelsernes højde, kan der dog på 4. etage i gavlene og omkring hjørnerne mod Jyllandsgade etableres altaner tilbagetrukket fra facaden i en dybde på max 1,8 meter".


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 11.C2.3 vedtaget endeligt med følgende ændringer

 

at
§ 7.10: "Ved bebyggelse i 5 etager skal den 5. etage udføres tilbagetrukket fra facadelinjen mod Jyllandsgade med min. 1,30 meter. Der skal på 5. etage etableres minimum 75 m2 udeopholdareal på hele etagen",

 

at
§ 8.9: "Der må på gadefacader ikke etableres udvendige altaner. Som tilpasning til nabobebyggelsernes højde, kan der dog på 4. etage i gavlene og omkring hjørnerne mod Jyllandsgade etableres altaner tilbagetrukket fra facaden i en dybde på max 1,8 meter",

 

at
der må etableres altaner mod vest med en dybde på 1,8 meter ud over facadelinje.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 11.C2.3 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-7-13 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 15 for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet har på møde den 28. januar 2014 foreløbigt vedtaget kommuneplantillæg nr. 15 for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring. Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra den 5. februar til den 2. april 2014. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 15 er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan 41.E4.1 for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring på baggrund af et ønske om at flytte eksisterende virksomhed fra Orebygårdvej 16 til Orebygårdvej 11, da virksomheden ønsker at udvide.

 

Forslaget ønskes vedtaget som fremlagt da der ikke i høringsperioden er indkommet indsigelser eller bemærkninger.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 15 vedr. møbelfabrik langs Holstebrovej i Tjørring endelig vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen

Beslutning

Tillæg nr. 15 til Herning Kommuneplan 2013-2024 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-13 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet har på møde den 28. januar 2014 foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 41.E4.1 for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring. Tillægget har været i offentlig høring i perioden fra den 5. februar til den 2. april 2014. Der er indkommet én indsigelse.

Sagsfremstilling

Lokalplan 41.E4.1 for møbelbutik ved Holstebrovej i Tjørring er udarbejdet på baggrund af et ønske om at flytte eksisterende møbelforretning fra Orebygårdvej 16 til Orebygårdvej 11 da virksomheden ønsker at udvide.

 

Der er i høringsperioden indkommet en bemærkning. Se bilag 1.

 

Indsigelsens hovedpunkter:

Indsiger ønsker ikke, at der gives mulighed for varetilkørsel til Orebygårdvej 16 af Knuthenborgvej. Dette begrundes med, at der på modsatte side af Knuthenborgvej er boligområder, som bør skånes for støj og trafik.

 

Endvidere ønskes sikret, at der ikke sker varetransport i tidsrummet 18.00 til 07.00.

  

Forvaltningens bemærkninger:

Indsigelsen er enslydende med indsigelse mod lokalplan 41.E7.1 vedtaget 21. september 2010, som denne lokalplan afløser. Indsigelsen blev på daværende tidspunkt efterkommet. Det er forvaltningens vurdering, at også denne indsigelse bør efterkommes, da trafik på Knuthenborgvej generelt bør begrænses både for at mindske trafikken i forhold til boligområderne men også for at sikre vejens prioritering til busdrift. Derudover er der adgang til butikkens bagvedliggende arealer ad Orebygårdvej nord om eksisterende bygning. 

Ang. varetransport. Lokalplanen stiller gennem § 3.1 krav om at virksomheder i området skal være inden for miljøklasse 2-3 jf. Miljøministeriets ”Håndbog om miljø og planlægning - boliger og erhverv i byerne”, 2004. Dette sikrer, at der ikke udenfor normal arbejdstid må være varetransport.  

På denne baggrund ændres §4.5 til "Delområde II må kun vejbetjenes fra Orebygårdvej som vist på kortbilag 2." og kortbilag 2 tilpasses, så det fremgår, at der kun kan etableres ind- og udkørsel ad Orebygårdvej.

 

§8.11 med ordlyden "Der må ved indkørslen til delområde II ved Knuthenborgvej opsættes et henvisningsskilt. Skiltet må ikke placeres, så det er til hinder for gode oversigtsforhold. Skiltet må have en højde på maksimalt 1,8 m over terræn." udgår, da der ikke længere gives mulighed for adgang af Knuthenborgvej.

 

Der foretages endvidere en mindre konsekvensrettelse af lokalplanens redegørelse i overensstemmelse med ovenstående.


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 41.E4.1 til endelig vedtagelse med følgende ændringer:

 

at §4.5 formuleres "Delområde II må kun vejbetjenes fra Orebygårdvej som vist på kortbilag 2,

 

at §8.11 udgår,

 

at lokalplanens redegørelse ændres i overensstemmelse med ændring af §4.5 og §8.11.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Lokalplan nr. 41.E4.1 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-13 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Endelig vedtagelse af lokalplanforslag for Vestergade 41 og 43 i Herning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 x
 
 x
 x

 

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 2. december 2013 at foreløbigt vedtage forslag til lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43. Et af formålene med lokalplanforslaget er at bevare villaerne på Vestergade 41 og 43. I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget er der indkommet en indsigelse fra ejeren af villaen på Vestergade 43 med ønske om mulighed for at nedrive den.

 

Villaen er en del af det bevaringsværdige kulturmiljø omkring den tidligere Herning Klædefabrik, der nu er indrettet til Textilforum.

 

Sagsfremstilling

Herning Byråd behandlede på mødet den 2. december 2013 (punkt 339) forslag til lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43 i Herning til foreløbig vedtagelse. Lokalplanforslaget fastlægger, at de to tidligere direktørvillaer på Vestergade 41 og 43 skal bevares som en del af det bevaringsværdige kulturmiljø omkring den tidligere Herning Klædefabrik. Området omkring Herning Klædefabrik er en del af Tekstilbyen Hernings udpegning til Nationalt Industriminde. Lokalplanforslaget giver desuden mulighed for at opføre ny bebyggelse i op til 2 etager syd for villaerne. Området udlægges i overensstemmelse med kommuneplanrammen til centerformål i form af butikker, liberale erhverv, servicevirksomheder, boliger og offentlige formål.

 

[image]

 

Forslag til lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43 er udarbejdet, fordi Byplanudvalget i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 11.C27.1 for Vestergade 41 - 45 besluttede, at der skulle udarbejdes et nyt forslag til lokalplan for ejendommene Vestergade 41 og 43 med bestemmelser om bevaring af villaerne på ejendommene. Beslutningen blev taget på baggrund af en indsigelse til lokalplan 11.C27.1 fra Museum Midtjylland, som vurderede, at bevaringen af de to tidligere direktørvillaer til Herning Klædefabrik er essentielt for at kunne formidle den samlede helhed omkring fabrikssamfundet ved den tidligere Herning Klædefabrik, der nu er indrettet til Textilforum.

 

Forslag til lokalplan 11.C27.2 har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 5. marts 2014, og der er indkommet i alt 3 bemærkninger og indsigelser til lokalplanforslaget. De indkomne indsigelser og bemærkninger er behandlet i et selvstændigt indsigelsesnotat, der er vedhæftet som bilag.

 

Forvaltningen vurderer, at bemærkning nr. 1 og 3 i indsigelsesnotatet fra henholdsvis Energi Midt og Museum Midtjylland ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse. Byrådet kan dog i sin behandling af sagen tage til efterretning, at Museum Midtjylland i sin bemærkning er positivt indstillet over for forslag til lokalplan 11.C27.2, hvor de to tidligere direktørvillaer på Vestergade 41 og 43 bevares som en del af kulturmiljøet omkring den tidligere Herning Klædefabrik.

 

Forvaltningen vurderer, at indsigelsen på vegne af ejeren af Vestergade 43 ( nr. 2 i indsigelsesnotatet) giver anledning til, at Byplanudvalget tager stilling til, om forslag til lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43 skal indstilles til endelig vedtagelse uden ændringer, eller om der skal udarbejdes et nyt forslag til lokalplan for Vestergade 41 - 43 med mulighed for nedrivning af villaen på Vestergade 43. Ejeren af ejendommen Vestergade 43 ønsker mulighed for at kunne nedrive den eksisterende villa på Vestergade 43 for at sikre en mere økonomisk fordelagtig udnyttelse af ejendommen.

 

Da et af formålene med forslag til lokalplan 11.C27.2 er et bevare villaerne på Vestergade 41 og 43, kan det ved den endelige vedtagelse af lokalplanen ikke besluttes, at lokalplanen alligevel skal give mulighed for at nedrive villaen på Vestergade 43, da en ændring af lokalplanens formål ifølge Planloven kræver udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag og en fornyet 8 ugers offentlig høring.

 

Ifølge Planlovens § 49 kan ejeren af en bevaringsværdig bygning kræve ejendommen overtaget af Herning Kommune, hvis ejeren ønsker tilladelse til at nedrive eller ændre bygningen, og får afslag på det af Herning Byråd. Endelig vedtagelse af lokalplan 11.C27.2 med bestemmelser om bevaring af villaen på Vestergade 43 vil blive betragtet som Herning Byråds afslag på tilladelse til at nedrive bygningen. Ved overtagelsespligt efter Planlovens § 49 er der krav om, at der skal være et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad sammenlignet med ejendomme med lignende beliggenhed og udnyttelse, og som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.
 
Lokalplanforslaget fastlægger anvendelsen af Vestergade 41 og 43 til centerformål, ligesom de omkringliggende ejendomme. Naboejendommene Vestergade 45 og 45A har en større byggeret, da der er mulighed for at bygge i op til tre etager i vejskel mod Vestergade. Hvis taksationskommisionen vurderer, at det betyder, at der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og andre lignende ejendomme, som for eksempel Vestergade 45 og 45A, vil Herning Kommune skulle overtage ejendommen. Se desuden vedhæftede notat om overtagelsespligt efter Planlovens § 49. 

Hvis lokalplanen bliver endelig vedtaget med bestemmelser om bevaring af villaen på Vestergade 43, og taksationskommisionenen vurderer, at ejeren kan forlange ejendommen overtaget af Herning Kommune, vil administrationen fremsende en selvstændig sag omkring overtagelsen til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 


Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan 11.C27.2 for Vestergade 41 - 43 genfremlægges med mulighed for nedrivning af Vestergade 43.

 

 

Johs Poulsen kan ikke tiltræde indstillingen og begærer sagen i Byrådet.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Johs. Poulsen kan ikke tiltræde indstillingen.

Beslutning

Johs. Poulsen foreslog, at sagen blev tilbagesendt til Byplanudvalget til fornyet behandling.

 

8 stemte for tilbagesendelsen: Peter Villadsen, Jørn Vedel Eriksen, Karlo Brondbjerg, Johs. Poulsen, Arulanantharajah Thillainadarasa, Dennis Flydtkjær, Kasper Ravn Fredensborg, Erling Petersen

23 stemte imod tilbagesendelsen.

 

Lokalplan nr. 11.C27.2 genfremlægges med mulighed for nedrivning af Vestergade 43.

 

Johs. Poulsen, Peter Villadsen samt Kasper Ravn Fredensborg kan ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 04.08.09-G01-1-14 Sagsbehandler: Kurt Lauritsen  

Frigivelse af rådighedsbeløb til idrætsanlæg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 X
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Bo Eyro

  

Sagsresume

Der ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb i 2014 på 209.000 kr. til diverse mindre anlægsopgaver på idrætsanlæg.

 

Sagsfremstilling

Midlerne prioriteres i samarbejde med stadioninspektør Bo Eyro, som bl.a. er ansvarlig for de udendørs idrætsanlæg.

 

Der er på nuværende tidspunkt fremkommet flg. mindre anlægsønsker:

  • Udkskiftning af højtaleranlæg på Herning Atletikstadion

  • Udskiftningsbokse på Snejbjerg Idrætsanlæg.

  • Lysanlæg til Herning Hawks

 

Herudover vil der i løbet af året være behov for at imødekomme yderligere ønsker om tilskud til mindre anlægsopgaver.


Økonomi

Der er på investeringsoversigten i 2014 afsat et rådighedsbeløb på 105.000 kr. og der overføres et restbeløb fra 2013 på 104.000 kr.

Der er således et samlet rådighedsbeløb på i alt 209.000 kr. på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031099.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 209.000 kr. i 2014 til Serviceområde 11 Idræt og Fritid, nyt stednr.,

 

at anlægsudgiften finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på Serviceområde 11 Idræt og Fritid, stednr. 031099 på 105.000 kr. i 2014 samt 104.000 i 2013. Rådighedsbeløb på 104.000 kr. overføres fra 2013 i den samlede overførselssag om overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.11.00-Ø00-1-13 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Frigivelse af anlægsbevilling til rådgivning vedr. ombygning Huset No7

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 x
 
 
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kurt Lauritsen, Pia Colstrup, Claus Pedersen

 

Sagsresume

I forbindelse med ombygningen af Huset No7, Nørregade 7, søges om frigivelse af midler til rådgivning, herunder arkitektbistad og projektering af ombygningen.

 

Sagsfremstilling

Jf. investeringsoversigten er der afsat midler til ombygning af det tidligere Kulturellen, Nørregade 7, nu Huset No7.

Processen med udarbejdelse af rumprogram og identifikation af fremtidige behov er i gang, og næste step er aftale med rådgiver med henblik på kvalificering, skitsering og projektering af ombygningen.

 

Ombygningen foretages i overensstemmelse med virksomhedsgrundlaget for Huset No7, som det er vedtaget på Kultur- og Fritidsudvalget i december 2013.

 

De afsatte midler skal anvendes til ombygning af Huset No7, herunder etablering af øvelokaler.

 

Der fremsendes på et senere tidspunkt frigivelsessag vedr. resten af midlerne. Der vil så foreligge licitationsprogram, budget og tidsplan for ombygningen.

Byggeperioden planlægges at pågå i efteråret i indeværende år.

 

Ombygningen koordineres med renovering af gårdrummet i Nørregade 7.


Økonomi

Der er i alt afsat 1.977.000 kr. i 2014 i investeringsoversigten, stednr. 364094.

I forbindelse med igangsættelse af skitseprojekt, projektering og udbudsproces ønskes frigivet 200.000 kr., svarende til godt 10 % af det afsatte beløb.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling i 2014 til serviceområde 15, Kultur, stednr. 364094 på 200.000 kr. vedr. projekteringsudgifter i forbindelse med ombygningen af  Huset No7 (tidl. Kulturellen), Nørregade 7, hvorefter der resterer 1.777.000 kr. til resterende udgifter ved ombygningen.

 

at anlægsudgiften finansieres af rådighedsbeløb på 1.977.000 afsat i 2014 på serviceområde 15, Kultur, samme stednr.til ombygning af Huset No7 (tidl. Kulturellen), herunder etablering af øvelokaler.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 05.01.10-P19-11-09 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Anlægsregnskab for signalanlæg Holstebrovej / Ydunsvej og bro ved Chr. Ydes Vej

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Martin Skøtt 

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskaber på etableringen af et signalanlæg i krydset Holstebrovej/Ydunsvej/Gl. Skolevej samt på renovering af broen på Chr. Ydes Vej.


Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskaberne godkendes.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den. 18. maj 2010, pkt. 163 blev der frigivet en udgifts- og indtægtsbevilling på 2,2 mio. kr. til etablering af et signalanlæg i krydset Holstebrovej/Ydunsvej/Gl. Skolevej.
Indtægten finansieres i henhold til en infrastrukturaftale med Olsen properties A/S i forbindelse med etablering af en dagligvarebutik.

 

På Byrådets møde den 31. januar 2012, pkt. 30 blev der bevilget 4,5 mio. kr. til renovering af broen på Chr. Ydes Vej.




Økonomi

Sted nr.
Anlæg
U/I
 Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
223083
Bro på Chr. Ydes Vej
U
  4.500.000
 4.471.373
     28.627

 

203097
Trafikregulering Ydunsvej og Gl. Skolevej
U
  2.200.000
 1.257.575
    942.425
 
 
I
- 2.200.000
-1.170.000
-1.030.000
Netto
 
 
 
 
-     87.575

 

Ændrede forudsætninger for projektet omkring trafikregulering Ydunsvej og Gl. Skolevej har betydet en mindre indtægt end forventet, og derfor er en del af udgifterne til de to vejkryds finansieret af vejdriften.

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-989-11 Sagsbehandler: Jens Arne Olesen  

Anlægsregnskab for Messecenterområdet - Landsskuepladsen og Parkeringsarealer

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Martin Skøtt

 

 

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskab for Messecenterområde - renovering, Landsskueplads og parkeringsarealer.

 

Forvaltningen anbefaler, at regnskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskab for sted nr. 222005 Messecenterområde - renovering.

 

Byrådet har i årene 2004 - 2011 givet anlægsbevilling på i alt 10.830.000,00 kr. til nyanlæg og forbedring af veje, beplantning og installationer på Landsskuepladsen og parkeringsarealerne.

Arbejderne er udført i henhold til årlige aftaler med Messecenter Herning, Landsskueforeningen og Islandske Hesteforening.

 

Investeringen er siden 2012 overgået til Messecenter Herning som ligeledes har den almindelige drift af området.


Økonomi

Stednr.
Anlæg
Bevilling kr.
Forbrug kr.
Forskel kr.
2220005
Messecenter Herning - renov.
10.830.000
10.795.397
34.603

 

Idet bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at  anlægsregnskabet godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.00-P19-1-14 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Mindreindtægter på Serviceområde 01, Byggemodning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

 

 

Sagsresume

Der forventes overført en mindreindtægt på byggemodningsområdet på Serviceområde 01 Byggemodning på 25,254 mio. kr. fra 2013 til 2014. På denne baggrund er der iværksat et økonomisk genopretningsarbejde, og det anbefales, at de akkumulerede mindreindtægter på Serviceområde 01 Byggemodning dels overføres til 2015 med tilsvarende overførte mindreudgifter og dels udskydes til 2016 og 2017.

Sagsfremstilling

Salget af kommunale byggegrunde har ligget på et meget lavt niveau de seneste år, hvilket har resulteret i en akkumulering af overførte mindreindtægter. Mindreindtægten i 2013 var 25,254 mio. kr., som overføres til 2014. Den overførte mindreindtægt fra 2012 til 2013 stammer hovedsageligt fra forventet salg af Fuglsang Holm til investor, som ikke blev realiseret hverken i 2012 eller 2013.
 
På Serviceområde 01 Byggemodning forventes det at realisere indtægter svarende til det vedtagne budget på 28,162 mio. kr. i 2014. Det forventes ikke at kunne realisere de overførte mindreindtægter fra 2013 til 2014 på 25,254 mio. kr.
 
Byrådet har den 6. marts 2012, pkt. 86 og den 16. april 2013, pkt. 143 besluttet, at byggemodningsprojekter for 10,0 mio. kr. afventer igangsættelse. Projekterne omfatter Mørupvej (6,020 mio. kr.), Udgårdsvej, Skibbild (1,980 mio. kr.) og diverse færdiggørelsesarbejder (2 mio. kr.). Sidstnævnte i stedet for tilsvarende 2 mio. kr. til byggemodning i Holing som er igangsat jf. byrådsbeslutning af 1. april 2014, pkt. 146. Styregruppen for byggemodning anbefaler, at projekterne fortsat afventer igangsættelse, således at der overføres mindreudgifter for 10,0 mio. kr. fra 2014 til 2015. Tilsvarende anbefales det, at der overføres mindreindtægter for 10,0 mio. kr. fra 2014 til 2015.
 
Den resterende andel overførte mindreindtægter på 15,254 mio. kr. anbefales udskudt til 2016 og 2017, hvor der forventes salg af Fuglsang Holm (opdelt i mindre enheder). Det anbefales at udskyde indtægter for 5,254 mio. kr. til 2016 og 10,0 mio. kr. 2017.
 
Udgifter
Der blev på Byrådets møde den 1. april 2014, pkt. 146 frigivet anlægsudgiftsbevilling til byggemodningsprojekter for 14,122 mio. kr. til de absolut nødvendige projekter, som enten blev påbegyndt i 2013 og skal afsluttes i 2014, eller hvor igangsættelse forventes at have afgørende betydning for grundsalget i 2014.
 
Herudover skal der anvendes 8,401 mio. kr. til ejendomsskatter, drift og mindre færdiggørelsesarbejder på en række byggemodningsområder i 2014. Beløbene anmodes frigivet i forbindelse med budgetopfølgningssagen pr. 31.3.2014.

 

Senere på året skal der udføres større færdiggørelsesarbejder så som beplantninger og slidlag. Der vil blive fremsendt særskilt sag til politisk behandling med anmodning om frigivelse af bevilling til formålet.
 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at rammerådighedsbeløb til indtægter på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002003 reduceres med 15,254 mio. kr. i 2014 finansieret af de likvide midler,

 

at rammerådighedsbeløb til indtægter på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002003 forhøjes med 5,254 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 2017. Beløbene tilskrives de likvide midler.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.03.00-P00-1-12 Sagsbehandler: Cecilie Helene Rosenberg  

Finansiering af udskiftning og renovering af legepladser som følge af strukturtilpasning

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Martin Skøtt

 

 

Sagsresume

Målet med Herning Kommunes legepladser i de grønne områder er, at legepladserne skal udgøre et attraktivt tilbud til børn i alderen 0-10 år særligt med fokus på de 0-6 årige. Legepladserne skal inspirere til leg og bevægelse, de skal være i god stand og gennemgå et årligt sikkerhedseftersyn, så de er sikre at benytte. Legepladserne er desuden med til at gøre Herning Kommune attraktiv som bosætningskommune og fastholde allerede bosatte borgere. 

 

Teknik- og Miljøudvalget har den 3. februar 2014, pkt. 21 haft en temadrøftelse om strukturtilpasning af legepladser i Herning Kommune, hvorefter der blev opstillet et nyt scenarie for strukturtilpasning af de kommunale legepladser i de bynære grønne områder og indstillet, at 30 legepladser udfases. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 10. marts 2014, pkt. 55 en anbefaling til Byrådet om at søge 30 legepladser overdraget til lokale foreninger eller udfaset. Ligeledes vedtog Teknik- og Miljøudvalget at anbefale en udskiftningstakt på legeredskaber på 15 år og udvalget fastsatte vilkår for etablering og vedligeholdelse af eventuelt kommende legepladser på kommunale arealer.
 
Forvaltningen anbefaler, at der søges indarbejdet en årlig pulje på 250.000 kr. til løbende udskiftning og renovering af legepladser i investeringsoversigten.

Sagsfremstilling

Strukturtilpasning.
Ved kommunesammenlægningen i 2007 steg antallet af legepladser markant uden at driftrammen for legepladser blev øget. Over årene er der derfor oparbejdet et efterslæb på renovering og udskiftning af legepladsudstyr, hvilket har betydet, at nedslidte legeredskaber er taget ned i stedet for at blive udskiftet. Efterslæbet er opgjort til 1.650.000 kr.
 
For at skabe en strukturel balance og sikre grundlaget for 35 velfungerende legepladser i Herning Kommune besluttede Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 10. marts 2014 at anbefale Byrådet at søge 30 legepladser overdraget til lokale foreninger, hvor dette er muligt eller udfaset.
 
Anbefalingen bygger på følgende kriterier i scenarie 4 fra Teknik- og Miljøudvalgmødet den 10. marts 2014:


Generelt – Legepladser og kommunale skoler og børneinstitutioner er offentligt tilgængelige uden for åbningstid og for dagplejemødre også i dagtimerne efter aftale.
 
Landsbyerne:
Der skal 40 børn til for at opretholde én kommunal legeplads i et bynært grønt område i en landsby.
 
Centerbyerne:
Der skal være én legeplads (i særlige tilfælde to legepladser) i hver centerby.
 
Forstæderne:
Børnetallet fastlægger antallet af legepladser, så der er én legeplads pr. 300 barn i alderen 0-10 år. Der tages desuden hensyn til trafikale barrierer i form af stærkt trafikerede veje og jernbaner.
 
Herning:
I Herning skal der være én legeplads i hver af de store byparker og derudover opretholdes legepladser, så der sikres et acceptabelt netværk af legepladser. Der arbejdes for indpasning og etablering af én ny citylegeplads i midtbyen.
 
Kort med legepladser, der foreslås bevaret eller udfaset fremgår af bilag 1.
 
Oplysninger om børnetal og antal legepladser i de enkelte byer fremgår af bilag 2. 
Vilkår for etablering og vedligeholdelse af legeplads på kommunalt parkareal vedtaget af Teknik- og Miljøudvalg den 10. marts 2014 fremgår af bilag 3.  
 
For nærmere oplysninger om baggrund henvises til tidligere sager behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2014, pkt. 21 og den 10. marts 2014, pkt. 55.


 

 

 

 

 

Økonomi

Der er i dag en manglende finansiering på 250.000 kr. for at kunne opnå den løbende udskiftning af legeredskaber, og holde den ønskede kvalitet på legepladserne.

 
Forvaltningen anbefaler, at der i investeringsoversigten for budget 2015 og frem indarbejdes en pulje til løbende udskiftning og renovering af legepladser på 250.000 kr. årligt.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at
 
 
 
scenarie 4 af 10. marts 2014 godkendes, hvorved 30 legepladser søges overdraget til lokale foreninger. Hvor overdragelse ikke er muligt udfases legepladserne,
at
en udskiftningstakt på legeredskaber på 15 år godkendes,
 
at
det overfor Byrådet anbefales, at der i investeringsoversigten for budget 2015 og frem søges indarbejdet en pulje til den løbende udskiftning og renovering af legepladser på 250.000 kr. årligt.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen, dog således  

at inden der træffes endelig beslutning om udfasning af legepladser, der ikke kan overdrages til lokale foreninger, forelægges sagen til politisk behandling,  
at det sidste "AT" i fagudvalgets indstilling oversendes til budgetlægningen.  
 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-486-06 Sagsbehandler: Hans Henrik Schmidt  

Etablering af nye drænledninger ved kolonihaven Sønderager

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 X
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Erik Skibsted, Martin Skøtt

 

 

Sagsresume

Forvaltningen har i slutningen af 2013 modtaget henvendelse fra kolonihaveforeningen Sønderager om løsningsforslag til afhjælpning af tiltagende vandproblemer med tilhørende oversvømmelser i kolonihaverne.

 

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på samlet 175.000 kr. i 2014 og en anlægsindtægtsbevilling på 100.000 kr. i 2014. Den resterende udgift på 75.000 kr. til anlægsprojektet afholdes inden for den ordinære driftsramme på SO 04 Grønne områder i 2014.

 

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles bevilling til afhjælpning af problemerne.

Sagsfremstilling

Koloniforeningen Sønderager har gennem flere år haft større problemer med højt grundvandsspejl kombineret med stigende nedbørsmængder. Dette har betydet længerevarende oversvømmelser i en stor del af haverne. Problemet er størst i den vestlige del af kolonihaveområdet, hvor vandet ikke kan trænge væk. Det har betydet, at beplantninger og hække i en del af haverne har stået under vand i længere perioder, som efterfølgende også har forårsaget frostskader.
 
Der er løbende ført tilsyn med de eksisterende drænledninger, som er holdt i funktionsdygtigt stand, men dræningen har gennem årene ikke været tilstrækkelig.

Forvaltningen har på den baggrund undersøgt de tekniske forhold og udarbejdet forslag til, hvordan drænforholdene kan forbedres.


Projektforslaget omfatter etablering af supplerende nye og større drænledninger, der kobles på det eksisterende anlæg. Drænene placeres langs med grusvejene, der fører ind til kolonihaverne. Desuden lægges der drænledninger i kanten af havekoloniens fællesareal med stikledning til kolonihaveområdet mod øst.
 
De samlede udgifter til drænprojektet udgør i alt 175.000 kr.

 

Omkostningerne omfatter nedgravning af nye drænledninger, brønde, stikledninger, tilslutninger samt grave- og retableringsarbejder.
 
Kolonihaveforeningens bestyrelse har meddelt forvaltningen, at der på generalforsamlingen den 17. marts 2014 er givet tilsagn om medfinansiering fra kolonihaveforeningen på i alt 100.000 kr. af det samlede projekt.

 
Foreningen har foreslået endnu en supplerende dræning ud over det planlagte. Men forvaltningen vurderer, at en yderligere etape ikke bliver nødvendig, da de foreslåede supplerende dræn forventes at kunne løse problemet. Det er aftalt med kolonihaveforeningen at vente i 2 år, for at se tiden an.  
 
Udgiften til evt. optagning og udskiftning af hække udgør ikke en del af det prissatte anlægsprojekt. Dette vil efterfølgende blive udført som et fælles projekt mellem kolonihaveforeningen og forvaltningen med deltagelse af også frivillig arbejdskraft. Der er tale om en mindre udgift, der afholdes inden for den ordinære driftsramme.
 
Det foreslåede projekt forventes udført i sommeren 2014.


Økonomi

Der søges om frigivelse af en anlægsudgiftsbevilling på 175.000 kr. i 2014 til etablering af nye og supplerende dræn. Udgiften dækkes delvis via eksternt bidrag fra kolonihaveforeningen på 100.000 kr. De resterende anlægsudgifter på 75.000 kr. afholdes inden for den ordinære driftsramme på SO 04 Grønne Områder under ekstraordinær drift.

Indstilling

Teknik -og Miljøudvalget indstiller,

at der søges om frigivelse af en anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 175.000 kr. i 2014 på serviceområde 04 Grønne områder nyt stednr. til afhjælpning af problemer med overfladevand ved etablering af nye dræn i Kolonihaveforeningen Sønderager,

 

at der samtidig gives en anlægsindtægtsbevilling og rådighedsbeløb på 100.000 kr. 2014 på serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr., til kolonihaveforeningens medfinansiering af det samlede projekt,

 

at den resterende udgift på 75.000 kr. afholdes i 2014 inden for driftsrammen for Serviceområde 04 Grønne Områder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.00-P16-1-13 Sagsbehandler: Tove Hovgaard Jakobsen  

Foreløbig vedtagelse af spildevandsplan-tillæg nr. 26 for området omkring Tjørring Gl. Skole

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: - Lene Kimø

 

 

Sagsresume

Tillæg 26 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 udarbejdes på baggrund af lokalplan nr. 41.B12.2 for området omkring Tjørring Gl. Skole, der skal udlægges til boligformål.

 

En del af lokalplanområdet er allerede optaget i spildevandsplanen som en del af opland U14. Med dette tillæg optages den resterende del af lokalplanområdet også i spildevandsplanen med en udvidelse af opland U14.

 

Forvaltningen anbefaler at tillæg 26 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 foreløbig vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Med lokalplan nr. 41.B12.2, hvor forslag til planen netop er udsendt i offentlig høring, bliver det muligt at anvende den nedlagte Tjørring Skole, med omkringliggende boldbaner og et grønt område, til boligformål. Lokalplanen omfatter matrikelnr. 1a Tjørring, Herning Jorder.

 

I øjeblikket er det kun det vestlige område (omkring de eksisterende skolebygninger), der er spildevandsplanlagt. Dette område er separatkloakeret og omfatter ca. 1/3 af lokalplanområdet.

 

Lokalplanen gør det muligt at etablere boliger i de tidligere skolebygninger, samt udbygge med boliger omkring disse bygninger, på de tidligere boldbaner og det grønne område øst i lokalplanområdet. En forudsætning for etablering af boliger på de tidligere boldbaner og det grønne område er, at området er optaget i Herning Kommunes spildevandsplan. Med dette tillæg optages den resterende del af lokalplanområdet ved en udvidelse af opland U14 i spildevandsplanen (se bilag 1).

 

Den nødvendige udvidelse af spildevandsplanens opland U14, ved vedtagelse af  lokalplan 41.B12.2, er på 2,17 ha. Med max 40 % befæstelse af den enkelte ejendom, forventes max. 50 % befæstelse af oplandsudvidelsen (incl. vejarealer). Opland U14 udgør efter udvidelsen 31,03 ha.

 

Afledning af spildevand fra opland U14 vil ske til Herning Renseanlæg. Regnvand fra tage og befæstede arealer fra udvidelsen af opland U14 vil blive ledt til forsinkelse i nyt regnvandsbassin i lokalplanområdet og videre til den eksisterende regnvandsledning for opland U14 med udløb via bassin U14RUL1 til Sivebæk-Bassumgård Afledningsgrøft. Regnvand fra den del af lokalplanområdet, som allerede er spildevandsplanlagt som opland U14, ledes via bassin U14RUL1 til Sivebæk-Bassumgård Afledningsgrøft.

 

Forslag til tillæg 26 skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger inden den endelige vedtagelse.



Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at tillæg 26 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 foreløbig vedtages og offentliggøres i 8 uger.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 26 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 06.00.00-P16-1-13 Sagsbehandler: Lene Hahn  

Endelig vedtagelse af spildevandsplan-tillæg nr. 20 vedr. den nye skole i Snejbjerg

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 
 
 
 
 x
 x
 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Lene Kimø

  

Sagsresume

Tillægget omhandler etableringen af et nyt opland U11 i forbindelse med kloakering af lokalplanområde til den ny Snejbjerg Skole, som ved lokalplan nr. 51.OF7.1 giver mulighed for at anvende området til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Snejbjerg.
 
Tillægget omhandler endvidere ændring af opland T01, T02, T03, T04, T05, T06, T07, T08 og T10 i forbindelse med en generel opdatering/opgradering af spildevandsplanen for Snejbjerg.
 
Forvaltningen anbefaler, at tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 endelig vedtages.

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 omhandler etableringen af et nyt opland U11 i forbindelse med kloakering af lokalplanområde til den ny Snejbjerg Skole, som ved lokalplan nr. 51.OF7.1 giver mulighed for at anvende området til skole, institutioner og idræts- og fritidsformål i Snejbjerg.
 
Tillægget omhandler endvidere ændring af opland T01, T02, T03, T04, T05, T06, T07, T08 og T10 i forbindelse med en generel opdatering/opgradering af spildevandsplanen for Snejbjerg.
 
Tillæg nr. 20 skal sikre håndtering af overfladevandet fra området, der ved afledning via eksisterende eller nye regnvandsbassiner ledes henholdsvis til Tyvkær Bæk, biløb til Tyvkær Bæk eller Mølbæk.
 

 

 


Området forventes optaget i spildevandsplanen, idet oplandsgrænserne i Snejbjerg ændres i forbindelse med tillægget;

 

Nuværen-
de opland
Ændret opland
Ændringer
 
 
T01
T02
Opland T01 slås i plan sammen med opland T02, idet regnvand for begge oplandes arealer tilsluttes eksisterende regnvandsbassin, der blev ombygget i 2011 (udløb T01RUL1). Oplandet er separatkloakeret i dag.      
 
 
T02
Opland T02 slås i plan sammen med og ændres til opland T01. Udløb T02RUL1 v/Asylgade nedlægges, idet regnvandet fra oplandet tilsluttes eksisterende regnvandsbassin for T01. Oplandet er separatkloakeret i dag.   
T03
 
Opland T03 slås i plan sammen med nyt opland T12.P. Herved forsinkes regnvandsudløb ved tilslutning til nyt bassin ved T12RUL1. Oplandet er separatkloakeret i dag.   
 
T04
 
Opland T04 slås i plan sammen med nyt opland T12.P. Herved forsinkes regnvandsudløb ved tilslutning til nyt bassin ved T12RUL1. Oplandet er separatkloakeret i dag.   
 
 
T05
Opland T05 deles i T05-1, T05-2 og T05-3.
 
 
T05-1
Opland T05-1 slås i plan sammen med og ændres til opland T06. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret. Separering er miljømæssigt og økonomisk begrundet og ønskes udført i 2015.   Herning Vand A/S begrunder afvigelsen fra Ejerstrategiens 5 års frist til separering på egen grund med, at kloakkerne i opland T05-1 er stærkt nedslidte. Det vil medføre meromkostninger i mellemfasen dvs. fra hovedledningerne er udskiftet, og indtil de fleste har separeret på egen grund, hvis ikke separeringen på egen grund sker samtidig med separeringen i vejen. Meromkostningerne skønnes i størrelsesorden 130.000 kr. ekskl. moms. Da spilde- og regnvand fra private grunde kun belaster spildevandssystemet/renseanlægget - og ikke belaster det ny regnvandssystem - er der ikke miljømæssige problemer i f. m. separat regnvandsudløb.   Herning Vand A/S forventer en del frivillige aftaler om separering på egen grund i dette område indenfor to år. Herved forventes, at der vil være marginal udgiftsforøgelse til større spildevandsledning. Herning Vand A/S vil snarest ved endelig vedtagelse af tillæg nr. 20 sende et brev til grundejerne, hvor de kan tilmelde sig frivillig separering på egen grund inden 2015. Dette betyder, at grundejerne har mulighed for at udnytte fradraget under bolig-job-ordningen til gennemførelse af separering. Forvaltningen vil sende  varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i 2015 i.h.t. gældende spildevandsplan.  
  
 
T05-2
Opland T05-2 ændres i plan til opland T12.P. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret. Når separering i hele opland T12.P er afsluttet, kan overløbsbygværk T05 OL1 nedlægges i lighed med det uforsinkede udløb T05RUL1, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til Tyvkær Bæk og biløb til Tyvkær Bæk. Vandløbene er i dag hydraulisk og stofmæssigt overbelastede.   Frem til dette tidspunkt vil der blive gradvist reduceret i aflastninger ved overløbsbygværk T05 OL1. Der blev i 2010 etableret større afløbsledning fra overløbsbygværket, hvorved afløb herfra blev øget fra 49 til 88 l/s via et 625 m3 stort sparebassin. Separering er planlagt udført i perioden 2018 – 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien. Forvaltningen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20.  
 
 
T05-3
Opland T05-3 ændres i plan til T11-1.P. Området planlægges ændret fra fælleskloak til separat kloakeret. Herved reduceres regnvandsmængden til Tyvkær Bæk, der i dag er hydraulisk og stofmæssigt overbelastet. Regnvandet ledes i stedet til Mølbæk gennem nyt regnvandsbassin.   Separering er planlagt udført i perioden 2018 – 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien. Forvaltningen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20. 
 
 
T06
Opland T06 er separatkloakeret i dag og udvides med opland T05-1, idet regnvand for begge oplandes arealer tilsluttes eksisterende regnvandsbassin, der blev ombygget i 2011 (udløb T06RUL1). Ombygningen er sket uden forudgående myndighedstilladelse og er i strid med vandplanens retningslinjer og gældende spildevandsplan ift. udløbsmængder og overløbshyppigheder. Der er ved ombygningen ikke taget højde for, at der afledes til et hydraulisk overbelastet vandløb. Ved meddelelse af udledningstilladelse stilles derfor vilkår om, at der ved fornyet ombygning af bassinet sikres, at afløbsforholdene bliver i overensstemmelse med spildevandsplanen og retningslinjer i kommende vandplaner. Endvidere skal Herning Vand A/S ved kommunens byggemodning af Ørskovbakken (opland T06P) til fuldt udbygget planområde indbygge en neddrosling af afløbet fra regnvandsbassin ved Snejbjerg Skole samt sikring mod tilbagestuvning fra bassin til Engbjerg og Toftbjerg. Samtidig skal der sikres, at det samlede afløb fra T06 reduceres i henhold til spildevandsplanen og retningslinjer i kommende vandplaner. Herning Vand forventer fremsendelse af ansøgning om udledningstilladelse medio juni 2013 for lovliggørelse af udledningen fra opland T06. 
 
T08
 
Oplandet er separatkloakeret i dag.  
Der etableres bassin i 2013 – 2014 på matr. nr. 33l, Snejbjerg By, Snejbjerg, som er privatejet. Herning Vand A/S forventer, at arealerhvervelse sikres ved aftale og evt. deklaration eller indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg. 
 
T10.P
 
Opland T10.P forbliver uændret. Der sker dog en administrativ tilretning af bassinstørrelse, for at bringe det planlagte regnvandsbassin i overensstemmelse med gældende spildevandsplan. 
 
T11.P
 
Opland T05-3 ændres i plan til opland T11.P og den ny skole i Snejbjerg samt nye boldbaner ved Snejbjerghallen bliver en del af opland T11.P. Området ved skolebyggeriet separatkloakeres ved byggemodning. Der etableres regnvandsbassin i 2013 – 2014 på matr. 1ai, Krogstrup By, Snejbjerg, som er privatejet. Arealerhvervelse forventes sikret ved aftale og evt. deklaration eller indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg. Regnvandet fra T11-1.P og T11-2.P ledes til fælles udløb T11RUL1 med afledning til Mølbæk.   Området, hvor bassin ønskes placeret er et vigtigt og sårbart grundvandsområde. Derfor skal Herning Vand A/S i forbindelse med detailprojektering og etableringen af regnvandsbassin ved nyt udløb for opland T11 sikre grundvandsressourcerne ved at etablere forbassin med tæt bund og olie- og sandfang. 
 
 
T12.P
Opland T03, T04 og T05-2 ændres i plan til opland T12.P som angivet ovenfor.
Der etableres regnvandsbassin i perioden 2017 – 2025 på matr. 33 af, 33 ai, 33 ak, 33 m og 34 a, Snejbjerg By, Snejbjerg, som alle er privatejede. Herning Vand A/S forventer, at arealerhvervelse sikres ved aftale eller evt. deklaration samt indstilling om ekspropriationsbeslutning ved godkendt tillæg.
I forbindelse med detailprojektering af regnvandsbassin ved nyt udløb for opland T12, skal Herning Vand A/S i samar-
bejde med Herning Kommune sikre, at bassinplacering og udformning ikke er til hinder for en fortsat udvikling af erhvervsområderne i Snejbjerg. Endvidere skal det sikres, at placering af bassin og udformning heraf giver bedst mulig rekreativ værdi for området.
Når separering i hele opland T12.P er afsluttet, kan overløbsbygværk T05 OL1 nedlægges i lighed med det uforsinkede udløb T05RUL1, hvilket er en miljømæssig forbedring i forhold til Tyvkær Bæk og biløb til Tyvkær Bæk. Vandløbene er i dag hydraulisk og stofmæssigt overbelastede.
Frem til dette tidspunkt vil der blive gradvist reduceret i aflastninger ved overløbsbygværk T05 OL1. Der blev i 2010 etableret større afløbsledning fra overløbsbygværket, hvorved afløb herfra blev øget fra 49 til 88 l/s via et 625 m3 stort sparebassin.
Separering er planlagt udført i perioden 2018 - 2025. Herning Vand A/S sender orienteringsbrev ud etapevis til berørte borgere senest 5 år før planlagt separering i.h.t. ejerstrategien.   Kommunen sender varsel om påbud samt påbud ud ca.1 år før borgerne skal separere på egen grund i.h.t. gældende spildevandsplan 2009-20.   
 

  

Spildevandet fra samtlige planoplande i Snejbjerg afledes til Herning Renseanlæg.  
 
Forvaltningen vurderer, at tillægget skal vedtages med frist for separering på egen grund på 5 år, da de samlede økonomiske og miljømæssige gevinster ved en tidligere separering ikke vurderes at være så store, at det kan begrunde en kortere frist end de normalt 5 år. 

 

Høring af forslag til tillæg 20

Forslag til tillæg nr. 20 har været fremlagt i offentlig høringsperiode på 8 uger i perioden 16. januar 2014 til 13. marts 2014. Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar fra grundejerne på Skolesvinget 6, 7400 Snejbjerg.

 

Høringssvaret er vedlagt som bilag 4 og forvaltningens bemærkninger/anbefalinger fremgår af bilag 5.





Indstilling

Tenik- og Miljøudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 20  til Herning Kommunes spildevandsplan 2009 - 2020 endelig vedtages,

 

at tillægget vedtages med frist for separering på egen grund på 5 år, da de samlede økonomiske og miljømæssige gevinster ved en tidligere separering ikke vurderes at være så store, at det kan begrunde en kortere frist end de normalt 5 år,

 

at forvaltningen bemyndiges til at igangsætte ekspropriationsprocedure og afholde
åstedsforretning,

 

at Herning Vand A/S forpligtes til at afholde eventuelle udgifter forbundet med ekspropriationen ex. erstatning, udgifter til landinspektør, taksation mv.,

 

at Herning Vand A/S opfordres til at indgå frivillige aftaler eventuelt på ekspropriationslignende vilkår,

 

at det tilkendegives, at kommunen er indstillet på at ekspropriere til fordel for Herning Vand A/S.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Tillæg nr. 20 til Herning Kommunes Spildevandsplan 2009-2020 er endeligt vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 28.00.00-A00-1-14 Sagsbehandler: Henrik Vind  

Ændring af vedtægter på Minihøjskolen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Minihøjskolen ønsker godkendelse af nye vedtægter.

Sagsfremstilling

Minihøjskolen har d. 11. december 2013 vedtaget udkast til vedtægtsændringer.
Under forudsætning af Herning Byråds godkendelse træder vedtægterne i kraft den 1. januar 2014.

 

Minihøjskolen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Herning Kommune.

 

Skolen tilbyder undervisning til voksne borgere med psykiske lidelser. Undervisningen skal styrke elevernes personlige forudsætninger for at skabe forandring og komme videre i livet, med henblik på personlig udvikling, uddannelse og beskæftigelse.

 

Minihøjskolen indeholder fire forskellige tilbud:

  • Plan B. Et daghøjskoleforløb for unge aktiverede.

  • Daghøjskoleforløb for førtidspensionister. Ca. 30 forskellige fag

  • Et fritidstilbud, som tilbyder aktiviteter specielt i weekender og ferier

  • Kompenserende specialundervisning


Byrådet i Herning Kommune anmodes om at godkende de nye vedtægter.

I forhold til de nuværende vedtægter, som trådte i kraft 1. januar 2007, er der foretaget en enkelt ændring. I de nye vedtægter udpeger Foreningen SIND ikke længere et medlem til bestyrelsen. Ændringen sker på baggrund af anmodning fra SIND om at udtræde af bestyrelsen.
 
I de nye vedtægter udpeger den resterende bestyrelse således to medlemmer under hensyntagen til relevant faglig interesse.



Byrådet har for indeværende byrådsperiode udpeget Jens Ove Kjeldsen til bestyrelsen for Minihøjskolen.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at de nye vedtægter godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.30.00-Ø34-1-14 Sagsbehandler: Anne Christmann Ramsgaard  

Indtægtsbevilling vedr. tilskud fra Ældrepuljen

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 
 X
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

I forbindelse med finansloven for 2014 er der afsat en pulje på 1 mia. kr. til permanent løft af ældreområdet. Puljen udmøntes til kommunerne for et år ad gangen og sker første gang i 2014 på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Der er på forhånd reserveret beløb til de enkelte kommuner ud fra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Herning Kommunes andel af puljen udgør 14,6 mio. kr. i 2014.
 
Social- og Sundhedsudvalget blev den 5. marts 2014 orienteret om, at Herning Kommune havde fået besked om, at de ansøgte midler i ældrepuljen er bevilget.

Sagsfremstilling

For at få del i ældrepuljen skulle kommunerne indsende en ansøgning med konkrete forslag til initiativer. Dette bliver proceduren de første to år, men såfremt en kommune har fået tilsagn om midler i 2014, vil den kunne forvente at få det tilsvarende beløb i 2015, hvis de formelle krav er opfyldt. Fra 2016 forventes puljen indarbejdet i bloktilskuddet.

 

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 29. januar 2014 at søge om midler til følgende:

 

[image]

 

Herning Kommune har bl.a. søgt midler til oprettelse af akutteam og til genoptræningsområdet, hvilket har været italesat og diskuteret politisk og er indskrevet i budgetforliget for 2014.

 

Indsatserne har karakter af varig drift og kræver alle ansættelse og oplæring af ekstra personale. Akutteamet forventes at medføre en nødvendig styrkelse af sygeplejen i kommunen, der presses af hospitalernes stadigt hurtigere udskrivninger samt opgaveoverdragelser. Midlerne til genoptræningsområdet betyder, at ventetiden kan nedsættes, hvilket vil være til gavn for borgerne i Herning Kommune, ligesom det kan påvirke kommunens sygedagpengeudgifter i nedadgående retning. Også på ældreområdet kan det påvirke udgifterne til fx. hjemmehjælp, at borgerne hurtigere kommer i genoptræning. Flere demenspladser gør, at det stigende antal demente ældre bedre kan håndteres på plejecentrene, og flere aflastningspladser vil være medvirkende til, at flere ældre kan forblive længere tid i eget hjem.



Byrådet behandlede den 4. marts en orienteringssag om ansøgningen på 14,6 mio. kr. til Ældrepuljen.


Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning,

 

at der meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på 14,594 mio. kr. på SO18 i 2014.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 28.03.00-P21-3-14 Sagsbehandler: Pia Elgetti  

Frigivelse af anlægsbevilling til byggeopgave på daginstitutionsområdet

DIR
FOU
BFU
SOS
BSK
KFU
BYP
TMU
ØKE
BYR
 
 
 X
 
 
 
 
 
 X
 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Hanne Kargaard

Sagsresume

På daginstitutionsområdet søges om delvis frigivelse af pulje afsat på budget 2014 til udvidelse/ændring af pladskapacitet.

Sagsfremstilling

På budget 2014 er der afsat en pulje til udvidelse/ændring af pladskapacitet på daginstitutionsområdet. Konkret som følger: stednr.: 514-099 02  på ialt 1.696.000 kr.

 

Center for Børn og Læring har indtil videre på daginstitutionsområdet følgende kommende anlægsprojekt i 2014:

 

Etablering af fælles fritidshjemstilbud for alle Fritidshjem 1 og Fritidshjem 2 børn på Hammerum skole til erstatning af fritidstilbud hhv. i Barnets Hus og Tangsøgård, Hammerum. Etableringen skal ses som et naturligt led i den nye Folkeskolereform og en forløber for et formodentligt kommende projekt omkring fælles løsning i form af Børneby Øst.

 

Til etablering af fritidshjemspladserne på Hammerum skole skal der anvendes 400.000 kr. af den afsatte pulje på 1.696.000 kr.

 

Det forventes, at dette nye samlede fritidshjemstilbud i Hammerum vil være klar til ibrugtagning 1. august 2014.

 

Dette fritidstilbud er kommet i stand gennem forhandlinger mellem CBL, Hammerum skole, ledelse og bestyrelse i de selvejende institutioner Barnets Hus og Tangsøgård, ligesom Kommunale Ejendomme har været involveret i projektet.  

 


Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 400.000 kr. til udvidelse af fritidshjemstilbud i Hammerum på nyt stednummer på Service Område 10 Dagtilbud for Børn i 2014,

 

at udgiften på 400.000 kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 1.696.000 kr. på stednr. 514099 02 Udvidelse/ændring af pladskapaciteten i 2014.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.02-S29-1-14 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Prisfastsættelse for 3. etape af boligudstykningen Fejerskovparken i Lind

 

Sagsnr.: 82.02.00-G10-3-14 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Salg af areal i Herning by

 

Sagsnr.: 13.06.02-1-14 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Haunstrup Skole

 

Sagsnr.: 82.01.00-P12-1-14 Sagsbehandler: Maria Kringelholt Nielsen  

Ekspropriation

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-510-11 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Forlængelse af lejeaftale