Dagsordener og referater

Udvalg: Herning Byråd
Mødedato: 3. marts 2020
Mødested: Byrådssalen

Dagsordenpunkter

Sagsnr.: 00.01.00-G01-4-19 Sagsbehandler: Marie Jensen  

Cirkulæreskrivelse, orienteringssager m.v.

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Signe Maibom Krøjgaard

Sagsresume

Orientering om cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v.

Sagsfremstilling

Til almindelig orientering er eventuelle cirkulæreskrivelser, orienteringssager m.v. vedlagt dagsordenen som bilag.

 

Ændringer til råd, udvalg og kommissioner:

 

 

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen er taget til efterretning.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.32.04-Ø00-2-19 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Anlægsregnskaber vedrørende salg af arealer på Sabroesvej og erhvervelse og salg af arealet i Gødstrup til DNV Gødstrup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Jan W. Mächer

Sagsresume

Der aflægges anlægsregnskab for to projekter, der vedrører salg af arealer, ejendomme m.v.

 

Sagsfremstilling

Der aflægges anlægsregnskab for nedenstående to anlægsprojekter.

 

Disse vedrører salg af arealer, ejendomme m.v.

 

 

 

005 080 Arealerhvervelse ved Regionshospitalet i Gødstrup

 

Vedrører diverse køb og salg af ejendomme og grunde i forbindelse med etablering af Regionshospitalet ved Gødstrup.

 

Fra sagens start i 2009 er der givet flere bevillinger.

  

I forhold til den samlede nettobevilling på 3.229.000 kr. har der været en nettomerudgift på 672.712 kr.

 

Afvigelsen skyldes primært, at diverse driftsudgifter, forbrugsudgifter, ejendomsskatter m.v. vedrørende de erhvervede ejendomme er blevet finansieret over projektet.

 

 

005 084 Sabroesvej

 

Under anlægsregnskaber har der været bevillinger til to forskellige salgsforretninger.

I forhold til den bevilgede nettoindtægt, har der været en mindreindtægt på netto 668.000 kr.

 

I 2009 har der været solgt et areal til Lejerbo samt afholdt udgifter til oprensning af forurening på grunden samt udgifter til vejbidrag til Sabroesvej.
Bevilgede indtægter på 3.038.000 kr. og udgifter på 1.454.000 kr. og et nettomerindtægt på ca. 50.000 kr.

 

I 2010 blev de resterende arealer/byggeretter sat til salg.

I alt blev 2.823 etagemeter sat til salg, med forventet salgsindtægt på 3.960.000 kr. og dertil hørende udgifter på 584.000 kr.

Der er alene solgt 2.311 etagemeter, hvilket blandt andet har medvirket til mindreindtægten på 718.000 kr.

De resterende 512 etagemeter kunne ikke sælges, idet der efter den politiske behandling og godkendelse af salget af 2.823 etagemeter skete skelmæssige tilpasninger af hensyn til vejføringen på Sabroesvej.
Byggefelterne blev herved skubbet få meter mod syd.
Da byggeriet efter lokalplanen kunne ske i op til 5 etagers højde betød godt 100m
2 i grundplan, at der kunne kræves betaling for 512 etagemeter færre.

 

På grund af afvigelsernes størrelse videresendes anlægsregnskaberne med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i Byrådet.

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne godkendes.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 24.05.00-P22-1-15 Sagsbehandler: Mathias Utoft Jørgensen  

Frigivelse af anlægsbevilling til å-turisme

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Louise Ravn Braad, Pia Colstrup

Sagsresume

Riverfisher blev etableret i 2016 af Herning Kommune for at undersøge, om der var et vækst- og turismepotentiale omkring Skjern Å og Karup Å. Det blev efter kort tid sandsynliggjort, og i dag er Riverfisher et tværkommunalt samarbejde mellem Viborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune og Herning Kommune og omfatter pt. de to vestjyske åer.

 

Riverfisher er et egnsudviklingsprojekt med lystfiskeriet som vækstdriver. Formålet er at markedsføre det unikke fiskeri, og skabe vækst blandt små og mellemstore virksomheder, der henvender sig til lystfiskerturister. Dette arbejde fortsætter i 2020 med udvikling af erhvervsnetværk ved de to åer, markedsføring på de sociale medier og hjemmesiden Riverfisher.dk og presseture for lystfiskermagasiner. Samtidig arbejder Riverfisher for at skabe gode betingelser for laksene og havørrederne gennem vandløbsprojekter og synliggørelse af vandløbsarbejdet. I 2020 vil der ligeledes blive arbejdet for at udvide kommunesamarbejdet med flere kommuner med fokus på bl.a. Store Å og Gudenå. 

 

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,115 mio. kr. til å-turisme i 2020 til vandløbsprojekter målrettet laksen og havørreden samt markedsføring heraf.

 

Sagsfremstilling

Grundlaget for egnsudviklingsprojektet Riverfisher er et godt fiskeri med sunde og stærke bestande af laks og havørreder i Skjern Å og Karup Å. Vækstpotentialet gennem Riverfisher kan understøttes gennem indsatser, der fremmer lakse- og havørredebestandene i Skjern Å og Karup Å systemerne.

Derfor anbefales det, at anvende midler til vandløbsprojekter, målrettet laks og havørredebestandene. Et sådan arbejde viser således også en ansvarlighed overfor naturgrundlaget, og at der arbejdes på at gøre fiskeriet endnu mere attraktivt, hvilket i høj grad er "reason to go" for mange lystfiskere. Derfor vil disse indsatser også blive markedsført for derigennem, at kunne støtte op om Riverfisher projektet.

 

Status fra 2019:

Skjern Å har igen i år været helt fremme, som en lakseå i verdensklasse. Som et af de eneste laksevandløb i verden, ses det, at laksenbestanden er opadgående, hvilket giver stor opmærksomhed på Skjern Å. Det er alle de lokale lystfiskeres erfaring, at der har været langt flere lystfiskere ved åen i sæson 2019 sammenholdt med tidligere. Der kommer rigtig mange henvendelser fra lystfiskere, som gerne vil høre mere om stedet og komme at fiske.

Laksens Hus har i 2019 haft mere en 4000 besøgende, hvor en tredjedel var udlændinge. Der har været ca. 150 timers guidning gennem Laksens Hus. Derudover har guiderne haft mange direkte henvendelse på guidninger. Der er pt tilknyttet 10 guider til Laksens Hus.

 

Karup Å har i 2019 haft et svært fiskeri, i det havørredebestanden er presset, hvilket også ses på nationalt plan. De officelle tal taler om et år i den dårligere ende, hvis udgangspunktet er gennemsnitsvægt og antal fisk. Det til trods er der fanget havørreder over 10 kilo, og de største 10 havørreder vejer alle over 8 kg. Så drømmen om at fange en rekordhavørred var også tilstede i år.

Der har i 2019 været en markant stigning i antallet af henvendelser fra interesserede lystfiskere. I 2018 var der omkring 40 henvendelser, mens der i 2019 har været omkring 100 henvendelser fordelt på forskellige kanaler. Det er således også oplevelsen, at der er flere udenlandske lystfiskere ved Karup Å end tidligere, hvilket har kunnet ses på parkeringspladserne og ved åen.

 

Markedsføringsaktiviterne i projektet er stadig et vigtigt element. Her er Riverfisher, og muligheder for at fiske i Skjern Å og Karup Å, blevet markedsført på Youtube og Facebook, der har været afholdt presseture og skrevet artikler om fiskeriet til forskellige udenlandske lystfiskermagasiner. Derudover er der udarbejdet film - blandt andet om den frivillige vandpleje og den jyske MacNab - sidstnævnte har fokus på at fange en laks i Skjern Å og en havørrede i Karup Å på sammen døgn. På den måde bindes de to åer sammen som en destination, hvilket giver nye udfordringer til de garvede lystfiskere. Konceptet realiseres i 2020.

 

Erhvervsnetværkene for Karup Å og Skjern Å har for 2019 kørt som et samlet netværk, for at styrke samarbejde på tværs af åerne. Netværkene vil blive delt op igen i et for Karup Å og et for Skjern Å i 2020 for at imødekomme et ønske om mere lokal forankring.

 

Der er lavet flere vandplejeprojekter, særligt omkring gydebankeetablering og -restuarering. Dette arbejde er vigtigt for de lokale lystfiskere, da der sættes fokus på at livsbetingelserne for fiskenen opretholdes og udvikles.

 

Der er udarbejdet en effektanalyse af lystfiskeriets betydning for egnsudviklingen blandt andet med fokus på skabte arbejdspladser.

 

Gudenåen har vist stor interesse for at indgå i Riverfisher, og der har været holdt flere møder med kommunerne og lystfiskerforeningerne herom. Arbejdet om at få Gudenåen med i projektet fortsættes i 2020. Samtidig arbejdes der for at Storåen bliver en del af Riverfisher.

 

Aktiviteter i 2020: 

I 2020 vil vi fortsætte arbejdet med at markedsføre og udvikle destinationen. Eksempler herpå er:

  • Styrket samarbejde med de fire kommuner om at udvikle destinationen og styrke destinationsidentiteten samt at afdække om der kan indgå yderligere åer i Riverfisher (Gudenåen, Varde å, Storå).
  • Fastholdelse af en høj synlighed og markedsføring til målgruppen gennem sociale medier, pressetur og film. Herunder også tilpasse riverfisher.dk ift. de første års erfaringer.
  • Fastholdelse og udvikling af erhvervsnetværkene ved Skjern å og Karup Å.
  • I samarbejde med lystfiskerforeningerne ved Karup Å og Skjern Å at afdække og gennemføre vandløbsprojekter til fordel for større og stærkere fiskebestande.
  • Afdække muligheden om Riverfisher skal/kan flyttes mere over i de nye destinationsselskaber. 

 

Økonomi

Der er afsat et rådighedsbeløb på 0,115 mio. kr. til å-turisme i 2020 på Serviceområde 20 Administration, stednr. 662098 å-turisme

 

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet til vandløbsprojekter målrettet laksen og havørreden samt markedsføring heraf.

 

Der er på byrådsmøde den 22. januar 2019, pkt. 3 givet anlægsbevilling på 1,356 mio. kr. til Riverfisher. Heraf er 0,422 mio. kr. afsat i 2020.

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at  

der meddeles anlægsudgiftsbevilling samt tilhørende rådighedsbeløb på 0,115 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 20 Administration, stednr. 662098 01 Udvikling af å-turisme,

 

at

anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,115 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 20 Administraiton, stednr. 662098 å-turisme.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 82.01.00-G01-3-19 Sagsbehandler: Steen Dahl Pedersen  

Ekspropriation af Holing Ridecenter

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Der har torsdag den 23. januar 2020 været afholdt åstedsforretning ved Holing Ridecenter i anledning af Herning Kommunes eventuelle ekspropriation af arealer til talentskole, opvisningshal og boldbaner i Holing.

 

På åstedsforretningen gjorde Fonden for Holing Ridecenter gældende, at man ikke mener, at betingelserne for en totalekspropriation er opfyldt, idet man mener, at Herning Kommunes projekt kan udføres med ændringer, så ridecentret i al væsentlighed kan blive liggende.

 

Det indstilles, at der totaleksproprieres til realisering af det af Herning Kommune vedtagne projekt.

Sagsfremstilling

Byplanudvalget bemyndigede den 16. december 2019 under punkt 192 administrationen til at indlede en ekspropriationsprocedure vedrørende Holing Ridecenters ejendom matrikel 1d Holing, Herning Jorder beliggende Holingvej 5, 7400 Herning, såfremt der ikke kunne indgås en frivillig aftale om centrets flytning fra placeringen ved Sportscenter Herning. Flytningen er nødvendiggjort af det af byrådet godkendte projekt indeholdende talentskole, opvisningshal og boldbaner på stedet.

 

Herunder er indsat ekspropriationsplan indeholdende det vedtagne projekt markeret med gule felter.

 

 

Alle forhandlinger med Fonden for Holing Ridecenter har hidtil været uden resultat. Herning Kommune har gennem lang tid været i dialog med klubben om andre løsninger, og i forbindelse med vedtagelsen af skole- og halprojektet i Holing er der undersøgt og tilbudt Kærbo Rideklub en række forskellige alternative placeringer, men ingen af disse har kunnet accepteres af Kærbo Rideklub. Fonden, hvis formål det er at drive ridecenter i Holing har derfor ikke ønsket at indgå i en forligsmæssig løsning med Herning Kommune om fraflytning fra stedet.

 

Der har derfor torsdag den 23. januar 2020 været afholdt åstedsforretning ved Holing Ridecenter.

 

På åstedsforretningen deltog repræsentanter for Herning Kommune, Fonden for Holing Ridecenter og Kærbo Rideklub.

 

Under åstedsforretningen kom det frem, at Fonden for Holing Ridecenter mener, at det af byrådet godkendte projekt for talentskole, opvisningshal og boldbaner kan tilpasses, så Fonden kan blive på stedet. Hvis boldbanen flyttes er Fonden indstillet på, at ridehallen kan indskrænkes, så både opvisningshal og ridehal kan blive på stedet samtidigt. Man mener derfor ikke, at der er hjemmel til totalekspropriation af Fondens ejendom.

 

Arealet, hvor der er rideklub nu skal benyttes til støttefaciliteter og logistik omkring det nye byggeri. Desuden skal der etableres en ny hovedledning til kloakken under den eksisterende ridehal. I bedømmelsen af det samlede projekt er der lagt vægt på en stor sammenhæng mellem sportscenteret, skolen og de udendørsfaciliteter der skal benyttes både af skolens elever og fritidslivet. Dette er ikke foreneligt med de eksisterende ridehaller og folde.

 

Det blev oplyst, at Rideklubben har 10 heste på stedet, og at der derudover er opstaldet 5 heste.

 

Efter åstedsforretningen blev der afholdt et forhandlingsmøde mellem parterne, hvor Herning Kommune fremsatte sit erstatningsforslag med forbehold for byrådets godkendelse. Kommunens samlede tilbud er 1.000.000 kr. Ridehallen erstattes med 500.000 kr. beregnet efter den beskrevne model i det gaveskøde fra 1994, hvor Fonden fik jorden foræret fra Herning Kommune. Dette beløb vil gøre fonden i stand til at dække den gæld der er i ridecentret, til både kreditforening og indskydere. Derudover blev der tilbudt 475.000 kr. i flytteomkostninger samt 25.000 kr. til rådgiver.

 

Fonden kunne ikke acceptere tilbuddet, og oplyste at man kræver 6.000.000 kr. i erstatning, idet man mener man skal have arealet erstattet. Fonden har her anvendt seneste ejendomsværdi på 5.450.000 kr. og derudover flytteomkostninger på og rådgiveromkostninger på 550.000 kr.

 

Der kunne med det meget store spænd mellem Herning Kommunes tilbud og Fondens krav ikke indgås forlig. Det blev dog aftalt, at parterne efter åstedsforretningen og inden Byrådets behandling af ekspropriationssagen skulle mødes med henblik på en forligsmæssig løsning på sagen.

 

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde 3. februar givet forvaltningen mandat til at tilbyde Kærbo Rideklub fire forskellige løsninger på en videreførelse af aktiviteterne. Den mest aktuelle er flytning til en gård, og udvalget har bemyndiget forvaltningen til at tilbyde at dække gælden i det eksisterende ridecenter, dække flytte- og etableringsomkostninger for op til 500.000 kr. og yde fremtidigt lokaletilskud til støtteberettigede udgifter jf. folkeoplysningsloven med 73%. Der har 19. februar været afholdt seneste forhandlingsmøde mellem ridecenteret og Herning Kommune, hvor dette tilbud er afslået. Holing Ridecenter ønsker 500.000 kr. oven i den tilbudte løsning, hvis de skal flytte til en gård.

 

Det anbefales, at totalekspropriere matrikel 1d Holing, Herning Jorder beliggende Holingvej 5, 7400 Herning.

 

Fonden for Holing Ridecenter har allerede inden åstedsforretningen forsøgt at indbringe ekspropriationen for Planklagenævnet, så det må forventes at ekspropriationsbeslutningen påklages, med henblik på at få nævnet til at afgøre, at ekspropriationen ikke er lovlig efter planloven. En sådan klage har opsættende virkning, med mindre Planklagenævnet bestemmer, at der ikke er opsættende virkning.

 

Praksis viser, at opsættende virkning ikke tillægges, hvis det er nogenlunde klart, at ekspropriationen er lovlig, herunder vurderes også nødvendighed og aktualitet.

 

Dernæst, om en udnyttelse af tilladelsen (til at gå i gang) vil vanskeliggøre eller umuliggøre at der senere kan kræves fysisk lovliggørelse hvis klageren får medhold. Det der vurderes, er således, om der er risiko for ”uerstattelige eller uoprettelige” tab. Der foretages en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført.

 

Protokollen fra åstedsforretningen forefindes. 

 

Økonomi

Der vil fremkomme en bevillingssag, når erstatningsspørgsmålet er afklaret.

 

Supplerende til sagen

Det er oplyst til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der d. 24. februar til formiddag har været afholdt et forligsmøde mellem Herning Kommune, Fonden for Holing Ridecenter samt Kærbo Rideklub.

I forbindelse med mødet er det lykkedes at nå en forligsmæssig løsning, der skal træde i stedet for en ekspropriation. Forliget er omdelt til Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet.

Det foreslås derfor, at Herning Kommune i stedet for at ekspropriere matrikel 1d Holing, Herning Jorder overtager ejendommen på de i forliget aftalte vilkår.

 

Hovedpunkterne er:

·         Herning Kommune dækker flytteomkostninger og indretning af nyt lejemål for Kærbo Rideklub med op til 500.000 kr.

·         Herning Kommune overtager realkreditlån (ca. 450.000 kr.) og gæld til indskyderne (69.000 kr.) i Fonden for Holing Ridecenter.

·         Herning Kommune yder lokaletilskud i nye lokaler efter folkeoplysningsloven med op til 200.000 kr./år

·        Herning Kommune yder ekstraordinært yderligere flyttekompensation for 180.000 kr. over to år. Beløbet udbetales sammen med ordinært  lokaletilskud.

·         Alle tidligere gensidige krav og klager osv. bortfalder.

 

Aftalen er indgået under forudsætning af, at Kærbo Rideklub er fraflyttet adressen i Holing senest 1. april 2020.

Aftalen er indgået i forlængelse af åstedsforretningen afholdt den 23. januar 2020, og træder i stedet for den pågående ekspropriationssag overfor Holing Ridecenter.

 

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Herning Kommune ikke eksproprierer matrikel 1d Holing, Herning Jorder, beliggende Holingvej 5, 7400 Herning,

 

at Herning Kommune i stedet overtager matrikel 1d Holing, Herning Jorder, beliggende Holingvej 5, 7400 Herning på de i forlig af 24. februar 2020 aftalte vilkår,

 

at udgiften på 1.019.000 kr. til opfyldelse af forliget overfor Fonden for Holing Ridecenter og Kærbo Rideklub afholdes af afsat anlægsbevilling på Serviceområde 12, Folke- og Ungdomsskoler, stedr. 301075 Talentskole ved Sportscenter Herning. 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-11-19 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 100 for Herning+

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

x

 

x

x

 

Øvrige sagsbehandlere: Kaare Hjorth

Sagsresume

Regionshospitalet i Herning flytter til det nybyggede hospital i Gødstrup i 2021. Det frigiver et stort areal umiddelbart nord for Herning bymidte til nye formål. Arealet er i Herning Kommuneplan 2017 - 2028 udlagt til blandede byformål i form af boliger og erhverv samt offentlige, kulturelle og rekreative formål.

 

Der er udarbejdet et forslag til en lokalplan for den centrale og nordlige del af sygehusgrunden. Dette lokalplanforslag forudsætter, at der sker følgende ændringer i kommuneplanens rammer:

  • Mulighed for at bygge et højhus på op til 25 etager og 78 meter.
  • Den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker ændres fra 75 m² til 100 m².
  • Der overføres mindre arealer fra rammeområde 12.B12 til rammeområde 12.BL5.

 

Sagsfremstilling

På mødet den 18. marts 2019 besluttede Byplanudvalget, at der skulle arbejdes videre med et byggeri i op til 25 etager på sygehusgrunden med særligt fokus på den arkitektoniske bearbejdning af højhuset. Der er derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, der giver mulighed for et byggeri på 25 etager i stedet for de 15 etager, som den eksisterende kommuneplanramme giver mulighed for.

 

Konsekvenserne af at øge højden på højhuset fra maksimalt 15 etager og 55 meter til maksimalt 25 etager og 78 meter er belyst i en miljørapport for forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan samt en miljøkonsekvensrapport for højhuset og det underjordiske parkeringsanlæg. Miljøkonsekvensrapporten er behandlet som et selvtstændigt dagsordenspunkt.

 

Miljørapporten er vedhæftet som bilag. Miljørapportens indhold er opsummeret på sagen om foreløbig vedtagelse af forslag til lokalplan 12.BL5.3 for Herning+.

 

For at give mulighed for et bredere udvalg af butikker er størrelsen for udvalgsvarebutikker øget fra 75m² til 100m². Den samlede detailhandelsramme for området ændres ikke og butikker på 100 m² er oftest for små til at rumme butikker, der er en del af en større kæde. På den baggrund vurderer forvaltningen, at butikkerne i bymidten ikke vil blive påvirket af ændringen.

 

Kommmuneplantillæg nr. 100 overfører desuden et par mindre arealer mellem kommuneplanramme 12.B12 og 12.BL5, så afgrænsningen af kommuneplanramme 12.BL5 bliver sammenfaldende med afgrænsningen af den byggeretsgivende lokalplan 12.BL5.3 for Herning+. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 100 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 for Herning+ foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 100 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-15-19 Sagsbehandler: Helene Kjærsgaard  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Herning+

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

x

 

x

x

Øvrige sagsbehandlere: Lisbet Rørbæk Abildtrup og Louise Kruse Hansen

Sagsresume

Herning Byråd besluttede i december 2018 at sælge godt halvdelen af det nuværende hospital i Herning bymidte til byudvikling. For at give mulighed for at realisere købers projekt for området er der udarbejdet forslag til den byggeretsgivende lokalplan 12.BL5.3 for Herning+.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for at udvikle området til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt offentlige formål. Området skal omdannes til et levende og aktivt bymiljø. De kulturhistorisk og arkitektonisk bevaringsværdige bygninger, gårdrum og beplantninger sikres samtidig med, at der også bliver mulighed for nyt byggeri.

 

For at sikre et grønt og attraktivt byområde fastlægger lokalplanforslaget detaljerede bestemmelser for friarealer, beplantning og byggeriets arkitektur.

 

Forvaltningen anbefaler, at de hidtige planer for området samt intentionerne fra købers tilbud fra 2018 fastholdes. Det vil sige, at der fortsat skal være publikumsorienterede funktioner mod Plusset, og at højhusets øverste etage skal være offentlig tilgængelig med mulighed for en 360 graders udsigt over byen.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund

Regionshospitalet i Herning flytter til det nybyggede hospital i Gødstrup i 2021. Herning Kommune har købt sygehusgrunden i bymidten og sælger den videre til byudvikling. I sommeren 2018 vedtog Herning Kommune en rammelokalplan for den centrale og nordlige del af sygehusgrunden. Rammelokalplanen fastlægger den overordnede struktur og anvendelse for området.

 

Herning Kommune har i efteråret 2018 udbudt størstedelen af rammelokalplanens område til salg. For at kunne realisere det valgte tilbud på grunden, skal der vedtages en byggeretsgivende lokalplan for området. Med udgangspunkt i rammelokalplanen, det valgte tilbud og helhedsplanens principper er der udarbejdet et forslag til en byggeretsgivende lokalplan for et areal på cirka 67.000 m² af sygehusgrunden.

 

Lokalplanens grænse er vist med hvide prikker. De arealer, Herning Kommune har solgt, er vist med lodret skravering.

 

Lokalplanens område og anvendelse

Lokalplanområdet ligger umiddelbart nord for Herning bymidte. Området afgrænses mod vest af Møllegade, mod nord af Gl. Landevej og mod øst af Skolegade. Hele lokalplanens område anvendes på nuværende tidspunkt til hospitalsformål. Herning Kommune har indgået en aftale om videresalg af størstedelen af lokalplanens område. Herning Kommune beholder det centrale byrum (Plusset) med tilhørende forbindelser samt en del sygehushaven til offentlige formål.

 

Lokalplanområdet er delt op i 10 delområder som vist på kortet, der er indsat herunder.

 

 

Delområde I

Delområde I er det centrale byrum (Plusset) med tilhørende forbindelser til henholdsvis Møllegade, Gl. Landevej og Skolegade. Plusset kan anvendes til en bred vifte af både midlertidige og permanente bylivsaktiviteter. Den detaljerede udformning vil blive fastlagt i en selvstændig proces.

 

Delområde II

Delområde II ligger umiddelbart nord for det centrale byrum. Her kan der bygges et højhus på op til 25 etager og 78 meter. Højhuset kan rumme offentlige funktioner, boliger og erhverv. I tilbudsmaterialet har tilbudsgiver beskrevet: "Øverst på højhuset placeres en stor fælles tagterrasse, som giver adgang til alle, der vil nyde udsigten over Herning. Denne åbent tilgængelige attraktion er samtidig med til at markere højhuset som et ankerpunkt for Herning+". I den videre bearbejdning af projektet er den offentlige tagterrasse reduceret til en mindre del af den øverste etage. Den øvrige del af etagen anvendes til bolig med tilhørende privat tagterrasse. For at sikre den i tilbudsmaterialet beskrevne attraktion, anbefaler forvaltningen, at der bliver placeret en offentligt tilgængelig tagterrasse på minimum 100 m² på højhusets øverste etage, og at der fra tagterrassen, en udsigtsplatform eller lignende bliver mulighed for 360 graders udsigt over byen for byens borgere. Tilbudsgiver ønsker, at lokalplanen kun kommer til at stille krav om, at 20% af den øverste etage udlægges til offentlige formål.

 

Delområde III

Delområde III er den nordvestlige del af lokalplanområdet. Her kan den eksisterende bebyggelse nedrives, og der kan bygges nye boliger i 2 - 4 etager. Der er også mulighed for at opføre en dagligvarebutik på op til 1.200 m² i byggefelt b mod Gl. Landevej. Boligbebyggelsen skal placeres inden for u-formede byggefelter, der danner ramme om grønne gårdrum. Gårdrummene udgør boligernes fælles friareal. Derudover kan der anlægges mindre haver i stueplan samt altaner og tagterrasser.

 

Delområde IV

Delområde IV er den ældste del af det gamle sygehus. Det ligger midt i lokalplanområdet. Bygningerne skal bevares og kan anvendes til boliger. Mod Plusset skal der dog være publikumsorienterede funktioner i stueetagen.

 

Delområde V

Delområde V ligger centralt i området, mod Gl. Landevej. Der ligger tre bevaringsværdige villaer (tidligere lægeboliger) og en stor, parklignende have. Bygningerne skal bevares og kan anvendes til boliger i form af enfamiliehuse, tofamilehuse eller dobbelthuse. Haven kan bevares som et sammenhængende, grønt område eller udstykkes som private haver til den enkelte bolig.

 

Delområde VI

Delområde VI ligger umiddelbart øst for delområde V. Den eksisterende bebyggelse kan nedrives, og der kan bygges nye boliger i 2-4 etager. Boligerne kan opføres som rækkehuse eller etageboliger. Boligerne skal placeres inden for et udlagt byggefelt, så der dannes et indre gårdrum i form af et grønt fællesareal.

 

Delområde VII

Delområde VII rummer de eksisterende sygeplejeboliger mod Gl. Landevej. Bygningene må fortsat anvendes til boligbebyggelse i form af etageboliger.

 

Delområde VIII

Delområde VIII ligger på hjørnet af Gl. Landevej og Skolegade. Den eksisterende bebyggelse kan nedrives, og der kan opføres nye boliger i form af "townhouses". Townhouses er sammenbyggede boliger i tre etager. Boligerne skal placeres ud mod Gl. Landevej og Skolegade, så der opstår et fælles, grønt friareal "på bagsiden". Derudover kan der etableres friarealer som mindre private haver samt altaner og tagterrasser.

 

Delområde IX

Delområde IX er en del af den eksisterende sygehushave, der ligger mod Skolegade. Her kan der, ligesom inden for delområde VIII, bygges townhouses. Boligerne skal placeres med facaden i skel mod Skolegade.

 

Delområde X

Delområde X udgør den resterende del af sygehushaven samt en del af Pontoppidansvej og et mindre område syd for Pontoppidansvej. Området udlægges til offentligt, grønt område samt vej.

 

Bevaringsværdige bygninger

Den ældste del af sygehuset er cirka 100 år gammelt. De gamle bygninger har høj arkitekonisk og kulturhistorisk værdi og er en vigtig del af områdets identitet. Lokalplanen udpeger derfor en række særligt bevaringsværdige bygninger samt en enkelt bevaringsværdig bygning. De særligt bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives. For at fastholde de særligt bevaringsværdige bygningers og den bevaringsværdige bygnings kvaliteter skal udvendige ombygninger, renoveringer og lignende godkendes af Herning Kommunes i hvert enkelt tilfælde.

 

Lokalplanen indeholder en række bestemmelser og retningslinjer for istandsættelse af bygningernes facader, vinduer, tage og lignende. For at skabe tidssvarende boliger giver lokalplanen mulighed for, at der på udvalgte facader kan etableres altaner, franske altaner og kviste. Som udgangspunkt skal facaderne i røde tegl bevares, men udvalgte steder kan der anvendes tombak-plader, f.eks. hvor der efter nedrivning af senere tilbygninger opstår "ar" i facaderne.

 

Nyt byggeri og arkitektur

Ny bebyggelse skal primært opføres i røde tegl for at skabe sammenhæng til de ældste, bevaringsværdige bygninger. Facaderne på de nye bygninger skal også varieres med detaljer i murværket, med inspiration fra det ældste byggeri. Derudover skal varierende højde på de nye bygninger samt fremspring og tilbagetrækninger i facaderne skabe variation.

 

Med undtagelse af højhuset skal den ny bebyggelse opføres i 2-4 etager for at skabe sammenhæng med den omkringliggende by. Mod Gl.Landevej, Skolegade og Plusset skal byggeriet have en højde på minimum 3 etager for at skabe et bymæssigt udtryk.

 

Højhuset får sit eget arkitektoniske særpræg, både i kraft af sin højde mellem 22 og 25 etager og i facadernes udtryk. Højhuset skal opføres i en lys tegl som det primære materiale. Teglen kan suppleres med andre materialer for at give liv og variation i facaden. For at sikre et slankt og harmonisk udtryk skal højhuset "trappe ind" mod toppen.

 

De fleste nye bygninger skal opføres som "grønne tage" med stenurter, mos og lignende. Det giver et grønt og indbydende udtryk, når man ser ned på tagene fra højere bygninger og er med til at forsinke regnvandet, så der ikke kommer så meget vand i regnvandskloakken. Inden for delområde III kan bygninger med en højde på 4 etager have solceller på taget, i stedet for grønne tage. Solcellerne skal placeres og udformes, så de ikke er synlige fra omkringliggende bygninger, veje og pladser.

 

Veje, stier og parkering

Der er adgang for biler til lokalplanområdet fra nord via Gl. Landevej og fra øst via Skolegade og Pontoppidansvej. Derudover har fodgængere og cyklister også adgang til området via Plussets "arme", der forbinder den centrale plads i området med Møllegade og Gl. Landevej.

 

Inden for lokalplanens område skal der anlægges parkeringspladser til at opfylde behovet for parkering til boliger, butikker, erhverv med mere. Lokalplanen giver mulighed for at etablere en større, samlet parkeringskælder under højhuset, den nordlige del af Plusset og byggefelt e vest for Plusset. Nedkørsel til denne parkeringskælder sker øst for højhuset, med adgang fra Gl. Landevej. Der er også mulighed for at anlægge parkeringskælder under byggefelt a, b og c i delområde III samt under byggefeltet i delområde VI.

 

Inden for delområde IV, VII og IX kan der anlægges større, sammenhængende parkeringspladser. Derudover kan der anlægges parkeringspladser som parallelparkering eller vinkelret parkering langs en del af vejene.

 

Krav til antallet af parkeringspladser følger Herning Kommunes sædvanlige krav til parkeringspladser for funktioner i bymidten, med undtagelse af ældreboliger. Her er kravet til boliger på op til 63 m² ½ parkeringsplads, hvor det normalt gælder for boliger på op til 50 m².

 

Pladser, grønne områder og beplantning

Det er lokalplanens intention at skabe en grøn bydel, hvor både eksisterende og nye grønne byrum er med til at skabe gode rammer om de nye boligområder og offentlige aktiviteter.

 

Plusset udlægges som et levende byrum med mulighed for en bred vifte af både midlertidige og permanente anvendelser. Der kan både anlægges befæstede arealer til færdsel og andre aktiviteter, plantes træer og buske samt anlægges bede.

 

En række eksisterende træer er udpeget som bevaringsværdige. Disse træer skal bevares for at sikre områdets eksisterende grønne kvaliteter. Nogle af de bevaringsværdige træer, kan dog ikke bevares, når der skal bygges nyt. De skal erstattes af nye, forholdsvis store træer et andet sted i området.

 

Gårdrummene ved den ældste del af sygehuset er også udpeget som bevaringsværdige. Det lukkede gårdrum bevares som et grønt rum afgrænset af de særligt bevaringsværdige bygninger. I gårdrummet ved den gamle hovedindgang fra Pontoppidansvej skal den eksisterende lindeallé bevares og suppleres med et bed mellem træerne.

 

Cirka halvdelen af den eksisterende sygehushave mod Skolegade bevares som et offentligt, grønt rum.

 

Lokalplanen fastlægger desuden en række bestemmelser for plantning af træer, buske og lignende langs vejene, i gårdrummene og på friarealerne.

 

Terræn og overfladevand

Lokalplanområdet skråner svagt mod nord. Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser for, hvordan terrænet må reguleres ved nyt byggeri og anlæg. Det skal både sikre en god sammenhæng mellem bebyggelsen og de omkringliggende veje, stier og pladser samt en hensigtsmæssig afledning af regnvandet ved skybrud.

  

Anvendelse af stueetagen mod Plusset

Plusset skal være et levende og aktivt byrum. For at understøtte bylivet på Plusset fastlægger Helhedsplanen for Herning+, rammelokalplanen fra 2018 og det efterfølgende udbudsmateriale, at stueetagerne mod Plusset skal anvendes til publikumsorienterede funktioner som for eksempel butikker, forsamlings- og klublokaler, café, åbne værksteder, wellness og sundhedsydelser, sportsaktiviteter, borgerorienterede offentlige formål samt mindre værksteder som for eksempel keramiker, guld- sølvsmed, skrædder, møbelsnedker og cykelsmed.

 

Miljøkonsekvensrapport og miljørapport

Der er sammen med forslagene til kommuneplantillæg nr. 100 og lokalplan 12.BL5.3 for Herning+ udarbejdet en miljøkonsekvensrapport og en miljørapport.

 

Miljøkonsekvensrapporten beskriver de miljømæssige konsekvenser af at gennemføre det konkrete projekt med et højhus på op til 78 meter og tilhørende parkeringskælder på Herning+. Rapportens indhold og konklusioner er behandlet i et selvstændigt dagsordenpunkt. Miljøkonsekvensrapporten kommer i offentlig høring sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

 

Miljørapporten beskriver den samlede miljøpåvirkning af de muligheder for byggeri og anlæg som kommuneplantillæg nr. 100 og lokalplan 12.BL5.3 giver mulighed for. Miljørapporten er vedhæftet som bilag til denne dagsorden og kommer i offentlig høring sammen med planforslagene.

 

Miljørapporten behandler temaerne: Trafik og støj, indbliksgener fra højhuset, mikroklima / vind, skygge fra højhuset, landskab og bymiljø, kulturarv, grundvand og jordforurening, overfladevand og spildevand, klima, affald og materielle goder. Lokalplanen fastlægger, med udgangspunkt i miljørapportens beskrivelser af påvirkningerne, en række bestemmelser, der sikrer en hensigtsmæssig håndtering af miljøpåvirkningerne i de konkrete bygge- og anlægsprojekter:

  • Trafikstøj - byggeriets facader skal udformes, så de gældende grænseværdier for vejstøj kan overholdes.
  • Indbliksgener - lokalplanen stiller krav om bevaring og plantning af træer. Det er med til at mindske indbliksgener.
  • Mikroklima / vind - lokalplanen giver mulighed for lægivende beplantning ved foden af højhuset.
  • Landskab og bymiljø - lokalplanen stiller krav til højhuset arkitektur, så huset kommer til at fremstå så slankt og harmonisk som muligt.
  • Kulturarv - lokalplanen sikrer kulturarven omkring det gamle hospital, både i forhold til bygninger, beplantning og gårdrum.
  • Overfladevand - lokalplanen stiller som udgangspunkt krav om grønne tage på nye bygninger for at tilbageholde overfladevand. Lokalplanen fastlægger principper for håndtering af overfladevand på terræn. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 12.BL5.3 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 12.BL5.3 er foreløbig vedtaget.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.16.00-P16-9-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Offentlig høring af miljøkonsekvensrapport for Højhus på Herning+

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

Øvrige sagsbehandlere: Helene Kjærsgaard

Sagsresume

Der er udarbejdet miljøkonsekvensrapport for højhuset på Herning+ i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag nr. 12.BL5.3 samt kommuneplantillæg. Miljøkonsekvensrapporten har til formål at belyse de potentielle miljøpåvirkninger ved etableringen af et højhus på op til 78 meter.

 

Miljøkonsekvensrapporten sendes i offentlig høring sideløbende med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Samtidigt med miljøkonsekvensrapporten er også udkast til §25 -tilladelse. §25-tilladelsen gives under forudsætning af at kommuneplantillæg og lokalplan kan endeligt vedtages og omhandler de vilkår som ikke kan stilles gennem bestemmelser i lokalplan 12.BL5.3.

 

Forvaltningen anbefaler at miljøkonsekvensrapport samt udkast til §25-tilladelse sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Miljøkonsekvensrapporten for et højhus på Herning+ har til formål at belyse højhusets potentielle miljøpåvirkninger.

 

Projektet omfatter nedrivning af den eksisterende bebyggelse, etablering af et højhus på op til 25 etager og 78 meters højde med boliger, erhverv i stueetagen, overdækket forplads og parkering i en tilhørende P-kælder.

 

Der er forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten udarbejdet debatoplæg, som har været i offentlig høring fra den 16. maj til den 13 . juni 2019, (se referat fra Byrådets punkt 179, den 27. august 2019). På baggrund af høringssvarene og afgrænsningsnotat for højhuset, er miljøkonsekvensrapporten udarbejdet.

 

I miljøkonsekvensrapporten sammenholdes projektets påvirkninger af omgivelserne med den aktuelle anvendelse og den forventede fremtidige anvendelse, hvis projektet ikke realiseres. Miljøkonsekvensrapporten omhandler en række potentielle miljøpåvirkninger inden for følgende temaer:

 

  • Anlægsfase
    • Trafik
    • Støj
    • Støv
    • Overflade
    • Grundvand
  • Driftfase
    • Visuelle forhold
    • Arkitektur
    • Kulturmiljø
    • Indbliksgener
    • Skyggevirkninger
    • Reflektioner
    • Vindforhold
    • Trafik
    • Grundvand

 

Miljøkonsekvensensrapportens ikke tekniske resume, først i rapporten, giver et sammenfattende overblik over rapportens emner.

 

Samtidig med miljøkonsekvensrapporten fremlægges udkast til §25-tilladelse. §25-tilladelsen omhandler de vilkår, som ikke kan stilles gennem den tilhørende lokalplan nr. 12.BL5.3. §25-tilladelsen forudsætter at lokalplan og kommuneplantillæg bliver endeligt vedtaget.

 

Udkast til §25 tilladelse indeholder vilkår til sikring af et acceptabelt vindmiljø på pladsen syd for højhuset, krav til kørsel under anlægsarbejdet samt forbud mod permanent grundvandssænkning.

 

Miljøkonsekvensrapport og udlkast til §25-tilladelse skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger.

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at miljøkonsekvensrapport for højhus på Herning+ sendes i offentlig høring i 8 uger.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-7-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Foreløbig vedtagelse af Tillæg nr. 94 til Herning Kommuneplan 2017-2028 vedr. boligområde ved Sønderager i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Sine Dall

Sagsresume

Der er udarbejdet forslag til tillæg nr. 94 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillægget ledsager forslag til lokalplan nr. 13.B7.1 for Boligområde ved Sønderager i Herning.

Planforslagene skal muliggøre udstykning af et offentligt område ved Sønderager Skole til boligbebyggelse i form af åben-lav boligbebyggelse.

 

Forslag til tillæg nr. 94 indstilles hermed til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Området er i Herning Kommuneplan 2017-2028 omfattet af kommuneplanramme 13.OF11 Offentligt område ved Sønderager Skole. Da lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til områdets anvendelse, ledsages den af tillæg nr. 94 til Herning Kommuneplan 2017-2028. Tillægget skal sikre, at planlovens krav om at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt.

 

Tillægget har til formål, at rammeområde 13.OF11 udgår, og at rammens areal overflyttes til kommuneplanramme 13.B7 Boligområde ved ”Komponistkvarteret”.

 

Tillæg nr. 94 udvider afgrænsningen af rammeområde 13.B7 for at give mulighed for udstykning, med efterfølgende etablering af et boligområde i form af åben-lav boligbebyggelse med tilhørende stamvej og boligveje. Ligeledes skabes mulighed for stiforbindelser til den øvrige bebyggelse indenfor rammen, samt til de rekreative områder nordvest for lokalplanområdet ved Fuglsang Sø.

 

De nuværende bestemmelser for rammeområde 13.B7 ændres ikke.

 

Områdets anvendelse:

Området skal bruges til boliger. Bebyggelsen skal have åben-lav karakter.

 

Bebyggelsesforhold:

·         Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30.

·         Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager.

·         Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 meter.

·         Der må højest etableres to boliger pr. parcel.

 

Infrastruktur:

Parkeringspladser: Mindst 2 pr. bolig.

 

Miljøforhold:

Der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald.

 

Opholdsarealer:

Mindst 100% af boligetagearealet. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at tillæg nr. 94 til Herning Kommuneplan 2017-2028 foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 94 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er foreløbig vedtaget.

 

Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-19 Sagsbehandler: Annette Niemann  

Foreløbig vedtagelse af lokalplan for Boligområde ved Sønderager i Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Sine Dall

Sagsresume

Byplanudvalget behandlede på mødet den 7. januar 2019, sag om igangsætning af ny planlægning for et boligområde på Sønderager Skoles areal.

 

Byrådet har ved budgetforhandlingerne for 2019 taget beslutning om at bygge en ny talentskole ved Holing, og at arealerne ved Sønderager Skole skal omdannes og sælges som boliggrunde til åben-lav boligbebyggelse.

 

Hermed fremsendes forslag til lokalplan nr. 13.B7.1 til foreløbig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet der omfatter et areal på ca. 6,4 ha, er beliggende i den nordvestlige del af Herning By, tæt ved rekreative områder og Fuglsang sø.

 

Lokalplanområdets afgrænsning

 

 

  

 

 

Lokalplankort

 

 

Lokalplanområdet disponeres i tråd med det eksisterende omkringliggende boligområde ”Komponistkvarteret”, dog med nord-sydgående boligveje.

Lokalplanområdet afgrænses mod øst og vest af et beplantningsbælte, for at fastholde de eksisterende grønne overgange imellem de enkelte boligområder, som er karakteristisk for hele det øvrige boligkvarter i dag.

 

Lokalplanen er inddelt i 2 delområder.

 

Delområde I må kun anvendes til åben-lav bebyggelse, samt veje og stier.

Delområde II må kun anvendes til åben-lav bebyggelse.

 

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af grunde til åben-lav bebyggelse med grundstørrelser på minimum 700 m2 og maksimum 1200 m2.

Bebyggelsen kan opføres i op til to etager og med en maksimal højde på 8,50 meter.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom er 30.

 

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Sønderagervej, som er stamvejen der er ført igennem Komponistkvarteret fra H.P. Hansens Vej.

Delområde II må kun vejbetjenes fra Tjaikofskisvej, der er en boligvej til Sønderagervej.

Området skal indrettes ud fra en tanke om at cykler, gående og biler kan færdes sammen.

 

Indenfor lokalplanområdet disponeres stiforløbene således, at der er taget højde for adgang til det øvrige stisystem til Fuglsang Sø, ligesom der er en kobling til det nye boligområde, som er planlagt nord for lokalplanområdet.

  

Vejnavn:

Det anbefales at boligområdet får ét vejnavn som gælder for hele lokalplanområdet, undtaget for delområde II, som får ind- og udkørsel fra Tjaikofskisvej. Vejnavnet skal være i tråd med det omkringliggende boligkvarter, ”Komponistkvarteret”.

 

Følgende navn foreslås:
Nancy Dalbergs Vej

 

Der foreslås navnet på den danske kvindelige pianist og komponist, Nancy Dalberg (1881-1949)

Nancy Dalberg har assisteret Carl Nielsen med at komponere ”Aladdin” og ”Fynsk Forår”.

Var den første kvindelige komponist som fik opført en symfoni, uropført under Carl Nielsens ledelse i 1918.
Ellers komponerede Nancy Dalberg overvejende mindre former for kammermusik og sange.


Supplerende til sagsfremstillingen kan det oplyses, at Byplanudvalget på mødet d. 3. februar 2020 besluttede at navngive vejen "Sønderager Engpark".

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at lokalplan nr. 13.B7.1 for Boligområde ved Sønderager i Herning foreløbigt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 13.B7.1 er foreløbig vedtaget.

 

Borgerlisten kan ikke tiltræde indstillingen.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.03-P22-1-17 Sagsbehandler: Tanja Andreasen  

Endelig vedtagelse af Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: Trine Eide

Sagsresume

Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi blev foreløbig vedtaget i byrådet den 8. oktober 2019 og har været i offentlig høring fra den 16. oktober 2019 til og med den 11. december 2019. Der er i alt indkommet 22 høringssvar, hvoraf 13 er modtaget digitalt og 9 er modtaget i postkassen på biblioteket.

 

Planstrategien fremsendes hermed til endelig vedtagelse. 

Sagsfremstilling

Forslaget til Planstrategi 2019 er første led i udarbejdelsen af en ny kommuneplan. I planstrategien fastlægges, hvilken strategi Byrådet vil lægge for udarbejdelsen af den kommende kommuneplan 2021-2032. Forslaget omfatter også en strategi for Agenda 21. Med vedtagelsen af Planstrategi 2019 gives således startskuddet til igangsættelsen af revisionen af kommuneplanen med udgangspunkt i de visioner og rammer, der udstikkes i strategien.

 

Erhvervsstyrelsen har i marts 2018 udmeldt statslige interesser for kommuneplanlægningen. Oversigten med de statslige interesser oplister de gældende krav - både i forhold til kommuneplanrevisionen i 2021 og den løbende kommunale planlægning.

 

På baggrund af et regeringsudspil arbejdes der pt. med evaluering af planloven. Eventuelle ændringer forventes vedtaget inden sommerferien 2020. Eventuelle ændringer af planloven vil derfor skulle indarbejdes som tillæg til kommuneplanen.

  

Offentlig høring 

Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi blev foreløbig vedtaget i byrådet den 8. oktober 2019 og har været i offentlig høring fra den 16. oktober 2019 til og med den 11. december 2019. Der er i alt indkommet 22 høringssvar, hvoraf 13 er modtaget digitalt og 9 er modtaget i postkassen på biblioteket. Bilag A - Indsigelsesnotat indeholder de indkomne høringssvar fra offentlighedsfasen i deres fulde længde samt en kort gennemgang af de indkomne høringssvar med forvaltningens bemærkninger. Bilaget afsluttes med et kort evalueringsnotat fra offentlighedsfasen, hvor to planmedarbejdere var at finde på biblioteket, og de fokusområder, der fyldte i snakken.

 

Der er indkommet følgende høringssvar til forslaget til Planstrategi 2019:

1. Vejdirektoratet opfordrer til tidlig dialog om planlægningsmæssige forhold nær statsvejnettet i Herning Kommune.

2. Forslag om etablering af mere skov med henblik på at forebygge grundvandsstigning.

3. Ønske om bynære boliger til 60+ med fokus på fællesskab. Fokus på kvaliteten af opholdsarealerne i byen. Forslag til forbedring af ankomsten til Herning fra øst.

4. Forslag om cykelsti under Gullestrupvej. Ønske om at bevare de grønne områder i Herning. Renovering af Torvet. Støtte til MCH.

5. Kommentar til ”Fremtidens erhverv”: City uden butikker -  hvordan sikres byliv?

6. Høringssvar fra fra Handicaprådet, som ser frem til udfoldelsen af strategien. Forslag til enkelte konkrete tekstmæssige tilføjelser i strategien.

7. Høringssvar fra Ældrerådet med flere fokusområder og en enkelt konkret tekstmæssig tilføjelse. Forslag indenfor områderne: boligform, forebyggende indsats, ensomhed, frivillige, de unge ældre (60+) og rekruttering.

8. Sinding-Ørre vil meget gerne inddrages, og har oprettet deres egen strategigruppe: SØ-Tanken.

9. Forslag om tidssvarende almennyttige lejeboliger i Hodsager, eller som alternativ et samarbejde mellem Herning Kommune og Hodsager om at udvikle en ”ny” boform for ældre eller ældre/unge, som tilpasses fremtidens landsby.

10. Forslag til hybridprojekt ”Gårdsvig” (vindmøller og solceller) ved Gårdsvig nordvest for Sdr. Felding.

11. Opmærksomhed på spredning af forurening som følge af forhøjet vandstand ved Knudmosen. Forslag om eftersyn og tilretning af kanalføringen i området og tilførsel af et kraftigt lag forureningsfri jord på arealerne.

12. Forslag til et vindmølleprojekt ved Bukkær Enge, nord for Sønder Felding.

13. Forslag til projekt med opstilling af solceller ved Fjederholt vest for Kølkær.

14. Forslag om en dagligvarebutik i østbyen, og ønske om mere fællesskab for ”det grå guld”.

15. Ønske om et bedre natteliv/klubber, beskæftigelsesmuligheder og fritidsmuligheder med henblik på bosætning og tiltrækning af unge.

16. Ønske om en HR-afdeling i central forvaltningen blandt andet med fokus på arbejdsmiljøundervisning for at undgå sygemeldinger.

17. Forslag om at indtænke miljøet i hverdagen for at passe på fremtiden.

18. Ønske om indendørs cykelbane blandt andet for at tiltrække flere sportsbegivenheder.

19. Ønske om bænke langs vejene i Knudmosen.

20. Ønske om særligt fokus på handicap og børn, socialt udsatte, hjemløse og ældreområdet.

21. Ønske om flere grønne områder i midtbyen.

22. Forslag om hospice på sygehusgrunden for at mindske afstanden for de nære pårørende.

 

 

Forvaltningens bemærkninger

Punkt 1, 8, 9, 11, 14, 15, 18, 19, 21 og 22 er taget til efterretning og hvor det r relevant sendt til viderebehandling i relevante afdelinger. Høringssvarene vurderes at være af en så konkret karakter, at de ikke giver anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien.

 

Punkt 2: Forvaltningen vil i forbindelse med den forestående revision og det efterfølgende arbejde med kommuneplanen se nærmere på muligheden for strategisk at placere skov eller beplantningsbælter blandt andet med henblik på at mindske grundvandsstigninger.

 

Punkt 3 om nye boformer med fokus på fællesskab udspringer direkte af planstrategiens temaer, og er et konkret bud på en mulig fremgangsmåde. Bofællesskaber og nye boformer fylder generelt meget i debatten om byernes udvikling. Forvaltningen anbefaler, at Byplanudvalget ved en senere lejlighed behandler forslaget og tager stilling til i hvilket omfang kommunen kan være med til at løfte opgaven. Dette vil først blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til kommuneplan. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien.

 

Punkt 4 handler om forslag til en cykelsti under Gullestrupvej. Forvaltningen bemærker, at der i forbindelse med udvidelsen af Sportscenter Herning og udviklingen af Holingknuden arbejdes med at etablere en ny vejtilslutning fra Holingknuden til Gullestrupvej med et kryds umiddelbart nord for Lillelund Engpark og syd for erhvervsområdet ved Hammershusvej. Det betyder, at en tunnel for cyklister under Gullestrupvej ikke vil være nødvendig. Forvaltningen kan oplyse, at den forventede tidsplan for etablering af nyt kryds er sat til primo 2021. Forvaltningen oplyser desuden, at renoveringen af Torvet forventes afsluttet i løbet af foråret 2020. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien.

 

Punkt 5 er en interessant vinkel på bylivsdebatten. Forvaltningen vurderer, at der fortsat skal satses på butiksliv. Det er dog relevant at holde fokus på, hvilke bylivsskabende elementer, der kan inddrages i planlægningen uden at være afhængig af butikker. Forvaltningen indstiller, at høringssvaret ikke medfører ændringer i Planstrategi 2019, herunder afsnittet om Fremtidens erhverv på side 22 (som høringssvaret refererer til), eller i Agenda 21-strategien.

 

Punkt 6: Forvaltningen anbefaler at imødekomme høringssvaret fra Handicaprådet, hvilket betyder 2 konkrete tekstmæssige tilføjelser på henholdsvis side 24-25 og side 27, så det igangværende arbejde med handicap og psykisk sygdom fremgår tydeligere.

 

Punkt 7: Høringssvaret fra Ældrerådet indeholder ønsker til konkrete indsatser på ældreområdet. Høringssvaret er derfor videregivet til behandling i Sundhed og Ældre, der oplyser, at Herning Kommune allerede arbejder med de nævnte temaer. Forvaltningen vurderer ikke, at de foreslåede indsatser giver anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien. Dog anbefaler forvaltningen, at Ældrerådets bemærkning til deres medvirken ved henholdsvis Demens- og Pårørendestrategi præciseres i faktaboksen på side 31, dog er det kun afsnittet "Demenstrategi 2016-2021", der nævner, hvem der har været med til tilblivelsen af strategien.

 

Punkt 10, 12 og 13: Der er ikke taget stilling til, om de indkomne projektforslag kan realiseres. Herning Kommune forventer at arbejde mere proaktivt med planlægning for vedvarende energi. Af samme grund vil der i forbindelse med kommuneplanrevisionen blive indarbejdet nye retningslinjer for blandt andet solceller. I løbet af efteråret 2020, sideløbende med kommuneplanrevisionens offentliggørelse, vil Herning Kommune udarbejde en ny strategi for vedvarende energi. Strategien skal forholde sig til retningslinjer for solceller, vindmøller og lignende tekniske anlæg, og opstille mål for kommunens fremtidige arbejde med vedvarende energikilder og særlige retningslinjer for udpegning af nye områder. I forbindelse med den forventede vedtagelse af Herning Kommuneplan 2021-2032 vil der ligeledes komme en proces omkring placering af tekniske anlæg og potentielle projektområder baseret på strategien. Projektforslag 10, 12 og 13 er derfor noteret, men behandlingen af projektområderne må afvente den nye strategi.

 

Punkt 16: Høringssvaret har ikke relevans for Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien, men afspejler mest af alt et ønske om et helt specifik jobopslag.

 

Punkt 17: Forvaltningen kan oplyse, at der arbejdes aktivt på at finde Herning-vejen i FN’s verdensmål, og hvordan det skal omsættes til hverdagens gøremål. Høringssvaret er et godt indspil i den igangværende debat og en påmindelse om, at al forandring er svær i starten, men kan være nødvendig på sigt. Høringssvaret giver dog ikke anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien, der i forvejen beskæftiger sig med emnet på et overordnet niveau.

 

Punkt 20 afspejler et ønske om at prioritere følgende områder: handicap og børn, socialt udsatte, hjemløse og ældreområdet. Der findes forskellige råd og udvalg, der har fokus på de fremhævede områder. Da høringssvaret ikke omhandler særlige indsatser indenfor områderne, kan høringssvaret ikke behandles yderligere. Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændringer i Planstrategi 2019 eller Agenda 21-strategien.

 

 

Opsamling på forvaltningens forslag til ændringer i Planstrategi 2019

- titlen "Fællesskabsstrategien", der fremgår af faktaboksen på side 16, ændres til "Meningsfulde Fællesskaber", jf. beslutning i Børne- og Familieudvalget den 11. december 2019, pkt. 142.

- under afsnittet ”Kvalificering af arbejdskraft” på side 24-25 skal det fremhæves, at flere i arbejde og flere “småjob” også omfatter unge med handicap og særlige behov.

- under afsnittet ”Sundhed” på side 27 tilføjes: ”handicap og psykisk sygdom” under de elementer, som giver forskel i sundhed og risiko for sygdom.

- under afsnittet "Demensstrategi 2016-2021" i faktaboksen på side 31 præciseres Ældrerådet blandt dem, der har været med under udarbejdelsen af strategien.

 

Der er ingen forslag til ændringer i Agenda 21-strategien.

 

Forslag til Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi fremsendes hermed til endelig vedtagelse med ovenstående 4 ændringer.

 

 

Evaluering af høringsproces - stand på biblioteket

Generelt var det en positiv oplevelse, og flere bemærkede, at det var rart at ”kommunen” på denne måde blev mere synlig og tilgængelig. Rammen var at være til stede på alle hverdage i november, fordelt på henholdsvis eftermiddage og formiddage for at ramme flest mulige målgrupper. Set i forhold til, hvor mange vi talte med, kunne man med fordel målrette tidspunkterne efter blandt andet de øvrige aktiviteter på biblioteket eller i byen generelt, og reducere det samlede antal timer. Det kan ligeledes overvejes, om der geografisk skal afdækkes flere steder i løbet af høringsperioden, hvis initiativet skal gentages. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at Planstrategi 2019 og Agenda 21-strategi endeligt vedtages med følgende ændringer:

- titlen "Fællesskabsstrategien", der fremgår af faktaboksen på side 16, ændres til "Meningsfulde Fællesskaber"

- "Dette gælder også for unge med handicap og særlige behov, og kan eksempelvis ske gennem..." tilføjes i første afsnit på side 25 efter sætningen "Vi vil derfor understøtte de langtidsledige, der er tættest på arbejdsmarkedet i at komme i job og blive selvforsørgende."

- ”handicap og psykisk sygdom” tilføjes på side 27 under opremsningen af elementer, som kan give forskel i sundhed og risiko for sygdom i afsnittet "Sundhed"

- "Ældrerådet" tilføjes i opremsningen af, hvem der har været med i tilblivelsen af "Demensstrategi 2016-2021" i faktaboksen på side 31.

 

at stillingtagen til de tre indkomne projektforslag til tekniske anlæg i form af vindmøller og solceller skal afvente vedtagelsen af en ny strategi for vedvarende energi.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.02.15-P16-17-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 101 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 17. december 2019, pkt. 254, at foreløbigt vedtage forslag til kommuneplantillæg nr. 101 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for et erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind.

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 101 har været i offentlig høring fra den 19. december 2019 til den 16. januar 2020, hvor der ikke er indkommet kommentarer eller indsigelser til forslaget. 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg nr. 101 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind endeligt vedtages uden ændringer.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 101 har til formål at muliggøre udvidelse af den eksisterende virksomhed inden for området ved Messevejen og Vejlevej, syd for virksomhedens eksisterende bygninger. I den forbindelse udlægger forslag til kommuneplantillæg nr. 101 et nyt rammeområde, 61.E8 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind. 

 

Forslag til kommuneplantillæg nr. 101 har været i offentlig høring fra den 19. december 2019 til den 16. januar 2020. Der er i denne periode ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til forslaget.

  

Forvaltningen indstiller forslag til kommuneplantillæg nr. 101 til endelig vedtagelse uden ændringer. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 101 til Herning Kommuneplan 2017-2028 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 101 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-19-19 Sagsbehandler: Cristina-Maria Mateescu  

Endelig vedtagelse af lokalplan for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Byrådet besluttede på mødet den 17. december 2019, pkt. 255, at foreløbigt vedtage forslag til lokalplan nr. 61.E8.1 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind.

 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 19. december 2019 til den 16. januar 2020, hvor der ikke er indkommet kommentarer eller indsigelser til forslaget.  

Forvaltningen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 61.E8.1 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind endeligt vedtages uden ændringer.  

Sagsfremstilling

Lokalplanforslagets formål er at muliggøre udvidelse af den eksisterende virksomhed ved Messevejen og Vejlevej i Lind. Af den grund udlægger lokalplanforslaget området til erhverv i miljøklasse 1-3, herunder produktionsvirksomheder, kontorvirksomheder og liberale erhverv. Eksisterende virksomhed inden for lokalplanområdet har et konkret ønske om at udvide med ca. 7.200 m2 til lager, varegård, testområde og administration, syd for virksomhedens eksisterende bygninger. 

 

 

Lokalplanforslaget omfatter et stort byggefelt langs Messevejen og Vejlevej samt et mindre areal til parkering mod Vejlevej. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Vejlevej. Derudover kan der etableres vejadgang til varegård fra Messevejen. Mod nord, øst og vest skal arealet omkring byggefeltet fremstå som græsareal.

 

Offentlig høring

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 19. december 2019 til den 16. januar 2020.

Der er i denne periode ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser til lokalplanforslaget.   

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan nr. 61.E8.1 for erhvervsområde ved Messevejen og Vejlevej i Lind endeligt vedtages.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 61.E8.1 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 99 for teknisk anlæg til transformerstation ved Dronningens Boulevard

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Kommuneplantillæg nr. 99 til Herning Kommuneplan 2017-2028 har sammen med forslag til lokalplan nr. 14.T12.1 for transformerstation syd for Dronningens Boulevard ved Herning været i offentlig høring. Der er kommet to høringssvar til planforslagene.

 

Forvaltningen vurderer at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer af kommuneplantillæget ved den endelige vedtagelse.

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 99 til Henring Kommuneplan2017-2020 er udarbejdet for at give mulighed for etablering af transformerstation til 150 kV el nettet. Muligheden for etablering af transformerstation konkretiseres med lokalplan nr. 14.T12.1 for transformerstation syd for Dronningens Boulevard ved Herning.

 

Kommuneplantillæg og lokalplan har været i offentlig høring fra den 21. november til den 19. december 2019. Der er indkommet 2 høringssvar. Disse er behandlet under lokalplansagen. Forvaltningen vurderer, at høringssvarene ikke bør give anledning til ændringer af kommuneplantillæg nr. 99 ved den endelige vedtagelse. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til tillæg nr. 99 til Herning Kommuneplan 2017 - 2028 endeligt vedtages uden ændringer.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Tillæg nr. 99 til Herning Kommuneplan 2017-2028 er endeligt vedtaget.

 

Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-19 Sagsbehandler: Kaare Hjorth  

Endelig vedtagelse af lokalplan 14.T12.1 for transformerstation syd for Dronningens boulevard ved Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 x

 

 x

 x

 

Sagsresume

Forslag til lokalplan nr. 14.T12.1 for transformerstation ved Dronningens Boulevard ved Herning har sammen med kommuneplantilæg nr. 99 for samme område været i offentlig høring. Der er indkommet to høringssvar. Det ene høringssvar giver anledning til at flytte en del af et beplantningsbælte samt reducere byggefelt.

 

Forvaltningen anbefaler, at lokalplan nr. 14.T12.1 endelig vedtages med en ændring af beplantningsbæltet på lokalplanens kortbilag 2.

Sagsfremstilling

For at give mulighed for etablering af ny transformerstation er der udarbejdet forslag til lokalplan nr. 14.T12.1 for transformerstation syd for Dronningens Boulevard ved Herning. Der er behov for større transformerkapacitet på grund af udbygning med vedvarende energi i området samt tilslutning af to nye felter til Banedanmark, til forsyning af Banedanmarks kørestrømsanlæg, når strækningen Vejle-Struer skal elektrificeres i 2024.

 

Forslag til lokalplan nr. 14.T12.1 for transformerstation ved Dronningens Boulevard ved Herning har været i offentlig høring fra den 21. november til den 19. december 2019. Der er indkommet to høringssvar.

 

Høringssvarenes hovedpunkter er ønske om etablering af vold mod syd og vest mod naboer, samt ændring af lokalplanområdet, i forhold til beplantning og vejanlæg, for at skabe større trafiksikkerhed. Se indsigelsesnotat med forvaltningens bemærkninger for en uddybning af høringssvarenes indhold. Høringssvar i deres fulde ordlyd er vedhæftet som bilag til sagen.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ændres på placeringen af beplantningsbæltet samt reduceres i byggefeltet for en lille del af lokalplanområdet, til at sikre bedre oversigtsforhold for trafik fra privat fællesvej ud til Dronningens Boulevard.

 

Figur 1: Kortbilag 2 fra lokalplanforslag til venstre - Kortbilag 2 med ændret beplantningsbælte og byggefelt til højre.

 

Forvaltningen indstiller lokalplanforslaget til endelig vedtagelse med ændring af lokalplanens Kortbilag 2 med ændret placering af beplantningsbælte og reduktion af byggefelt, se bilag. 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at forslag til lokalplan 14.T12.1 for transformerstation ved Dronningens Boulevard ved Herning endeligt vedtages med følgende ændring:
at Kortbilag 2 ændres som vist på bilag med Kortbilag 2.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Lokalplan nr. 14.T12.2 er endeligt vedtaget med den anførte ændring.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.05.06-P20-2-19 Sagsbehandler: Lisbet Rørbæk Abildtrup  

Frigivelse af anlægsbevilling til områdefornyelse i Kibæk

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 X

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

På Byplanudvalgets møde den 19. juni 2017, pkt. 97, blev det besluttet at gennemføre områdefornyelse i Kibæk. Der er i alt afsat ca. 6,400 mio. kr. til områdefornyelsesprojektet i perioden 2019-2022.

 

Der er på Herning Kommunes investeringsoversigt på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme afsat 1,680 mio. kr. i 2020 på stednr. 015080, hvoraf 0,712 mio. kr. er frigivet jf. beslutning på byrådsmøde den 22. januar 2019, pkt. 10, samt 1,039 mio. kr. i 2020 på stednr. 015099 03 til områdefornyelse i Kibæk.

 

Der anmodes således om frigivelse af anlægsudgiftsbevilling på 2,007 mio. kr. til områdefornyelse i Kibæk i 2020.

Sagsfremstilling

Områdefornyelsen i Kibæk er startet op i efteråret 2019 med en programfase. I programfasen har forvaltningen i samarbejde med en gruppe borgere indkredset temaer og indsatsområder, som skal danne grundlag for kommende delprojekter i områdefornyelsen. Programmet er under udarbejdelse og forventes godkendt på Byplanudvalgets møde den 9. marts 2020. Når programmet er godkendt afholdes borgermøde, hvor programmets indhold præsenteres, og der nedsættes arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at konkretisere de enkelte delprojekter.   

Økonomi

Der er på Herning Kommunes investeringsoversigt på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme afsat rådighedsbeløb på 1,680 mio. kr. i 2020 på stednr. 015080, hvoraf 0,712 mio. kr. er frigivet, og 1,039 mio. kr. i 2020 på stednr. 015099 03 til områdefornyelse i Kibæk. På Byrådsmødet den 22. januar 2019, pkt. 10, er der givet anlægsindtægtsbevilling på 0,712 mio. kr. til statslig medfinansiering. Da kommunen ikke som tidligere kan søge om en særlig, statslig ramme til områdefornyelse, finansieres områdefornyelsesprojektet hovedsagligt med kommunale byfornyelessmidler, dog er det besluttet at anvende kommunens ordinære statsramme til byfornyelse på 0,712 mio. kr. til områdefornyelsen i Kibæk. Der anmodes således om frigivelse af 2,007 mio. kr. i 2020.

 

Der er herudover afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 1,039 mio. kr. i henholdsvis 2021 og 2022 på investeringsoversigten til områdefornyelsen i Kibæk på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 015099 03.

 

Indstilling

Byplanudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 2,007 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 015080 Områdefornyelse i Kibæk, samt en forhøjelse af afsat rådighedsbeløb med 1,039 mio. kr. på samme stednr. i 2020,

 

at anlægsudgiften på 2,007 mio. kr. delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,968 mio. kr. på samme stednr. i 2020,

 

at anlægsudgiften på 2,007 mio. kr. delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,039 mio. kr. på Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, stednr. 015099 03 Områdefornyelse i Kibæk i 2020.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.05.00-G20-1-17 Sagsbehandler: Helle Rasmussen  

Anmodning om frigivelse af anlægsbevilling vedr. Det Blå Rum

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 X

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup og Kurt Lauritsen.

Sagsresume

Afsat rådighedsbeløb på 4,643 mio. kr. i budget 2020 søges frigivet ifm. udbud, projektering og byggestart på Det Blå Rum ved Fuglsang Sø i Herning.

Sagsfremstilling

Jf. budgetforlig for 2020-23 er der ud af et samlet anlægsbudget på 14,9 mio. kr. afsat 9,143 mio. kr. (hhv. 4,643 mio. kr. i budget 2020 og 4,5 mio. kr. i 2021) til Det Blå Rum ved Fuglsang Sø i Herning. Den resterende finansiering på 5,757 mio. kr. tilvejebringes via fondsmidler, hvor der pt. foreligger tilsagn på 5,5 mio. kr. (5,150 mio. kr. ekskl. moms)

 

Projektforslaget er godkendt i KFU den 16/9-2019, pkt. nr. 113.

 

Tidsplan for realisering af projektet:

 

  • Udbud og projektering i første halvår af 2020
  • Byggestart medio 2020
  • Forventet ibrugtagning medio 2021 

Økonomi

Jf. udarbejdet anlægsbudget og tidsplan vil den forventede udgift til rådgivere og anlæg udgøre anslået 6,4 mio. kr. i 2020 og 8,5 mio. kr. i 2021. Afsat rådighedsbeløb på 4,643 mio. kr. i 2020 søges således frigivet til formålet.

 

Egefonden har givet tilsagn om 2,000 mio. kr. (1,650 mio. kr. ekskl. moms) og Lokale og Anlægsfonden har givet tilsagn om 3,5 mio. kr. i støtte til projektet.

Tilskuddet fra Egefonden forventes udbetalt ved projektets afslutning i 2021. Lokale og Anlægsfondens tilskud forventes udbetalt med 1,750 mio. kr. i 2020 og 2021.

Der anmodes om indtægtsbevilling på 1,750 mio. kr. i 2020.

 

Der vil senere blive fremsendt sag vedr. frigivelse af afsat rådighedsbeløb i 2021 samt resterende fondsmidler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 6,393 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, nyt stednr.
at der meddeles anlægsindtægtsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1,750 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11, Idræts og Fritid, nyt stednr. Indtægten medfinansierer anlægsudgiften,
at anlægsudgiften finansieres delvist af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på 4,643 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 11, Idræt og Fritid, stednr. 031099 08.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 20.01.02-P27-1-20 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Egnsteateraftale for Operaen i Midten 2021 - 2024

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Den gældende egnsteateraftale med Operaen i Midten udløber til årsskiftet. Hermed sender Holstebro Kommune udkast til en ny aftale til godkendelse i de øvrige aftalekommuner. Udvalget skal godkende aftalen i sin helhed.

Sagsfremstilling

Den gældende egnsteateraftale mellem Herning, Ikast-Brande, Struer og Holstebro kommuner og Operaen i Midten (OiM) udløber pr. 31.12.2020.

 

Politisk godkendt forslag til en ny aftale skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 1. april 2020.

 

Egnsteateraftalen for 2021-2024 er godkendt af teatrets bestyrelse i januar 2020.

 

Operaen i Midten er en selvejende institution. Hovedformålet er at producere professionelt musikdramatisk teater i henhold til bestemmelserne om egnsteatre i scenekunstlovgivningen. Holstebro Kommune er tilsynsførende kommune.

 

Som baggrund for forslaget til ny egnsteateraftale har Slots- og Kulturstyrelsen i 2019 gennemført en evaluering af Operaen i Midten. Teatret fik en meget fin evaluering med følgende anbefalinger:

 

  1. Professionalisering af administration, producentskab og fundraising.
  2. Lokale netværk og lokale spillesteder. Evaluator anbefaler de bevillingsgivende kommuner at understøtte teatrets virksomhed på forskellig vis, som et supplement til det eksisterende egnsteatertilskud
  3. Samarbejde med Ensemble MidtVest. Evaluator anbefaler, at de relevante tilskudsgivende kommuner stiller krav til Ensemble MidtVest og OiM om, at institutionerne årligt har et musikdramatisk samarbejdsprojekt.
  4. Balancering af kompetencerne i OiMs bestyrelse.
  5. Evaluator anbefaler, at OiM fortsætter arbejdet med at udvikle sin kunstneriske profil med fokus på børn og unge.
  6. Evaluator anbefaler, at OiM fortsat har fokus på at udvikle og forbedre teatrets synlighed gennem kommunikation, branding, netværk og aktiviteter, der sætter teatret i spil i en bredere del af befolkningen.

 

Egnsteateraftalen for 2021-2024 har følgende strategi og mål:

 

  1. Professionalisering af administration, producentskab og fundraising. OiM vil målrette ansættelser og outsource opgaver, som kommunikation og fundraising.
  2. Lokale netværk, lokale spillesteder. OiM vil arbejde tættere sammen med kommuner med henblik på at finde lokale partnere og identificere lokale samarbejdsmuligheder.
  3. Samarbejde med Ensemble MidtVest. OiM og Ensemble MidtVest har startet en dialog med henblik på at afdække samarbejdsmuligheder.
  4. Balancering af kompetencerne i OiMs bestyrelse. OiMs bestyrelse finder det vigtigt, at alle kommuner er repræsenteret i bestyrelsen for at skabe lokal forankring af OiMs virksomhed. Derfor vil man arbejde for, at man, på det administrative niveau, søger de eksterne kompetencer, der er nødvendigt for at udvikle aktiviteterne.
  5. Udvikle sin kunstneriske profil med fokus på børn og unge. OiM vil forsætte med at udvikle sin stærke profil som børneteater med opera som speciale. 
  6. Udvikle og forbedre teatrets synlighed. OiM vil udvide sin operaproduktion med out-reach-aktiviteter samt støtte op om flere af kommunernes øvrige aktiviteter. Det vil være med til at styrke samarbejdet og øge synligheden. 

Økonomi

Det kommunale driftstilskud for Operaen i Midten er i aftaleåret 2021-2024 identisk med driftstilskuddet for 2020.

Det samlede kommunale årlige tilskud beløber sig til i alt 2.152.421 kr., som suppleres af et særligt statslig tilskud (tidl. amtstilskud) på 1.398.165 kr. PL-niveau 2019.

 

Herning Kommunes bidrag udgør årligt 915.597 kr. Beløbet er afsat i 2020 og overslagsårene på rammen for Service Område 15, Kultur.

 

Herning Kommune anmodes om at godkende forslaget til ny egnsteateraftale i Kultur- og Fritidsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på mødet 3. februar 2020 forslaget til egnsteateraftale for Operaen i Midten for perioden 1.1.2021-31.12.2024.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at godkendelsen er gældende under forudsætning af, at aftalen godkendes i de øvrige aftalekommuner og i Slots- og Kulturstyrelsen.
at Herning Kommunes tilskud afholdes inden for rammen af Service Område 15, Kultur, hvor midlerne er afsat i 2020 og overslagsårene.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.03.12-P27-1-19 Sagsbehandler: Pia Trab Worm  

Regional Spillestedsaftale 2021 - 2024 til godkendelse

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere:

Sagsresume

Fermaten sender 8. januar udkast til ny regional spillestedsaftale til godkendelse inden fremsendelse til Slots- og Kulturstyrelsen. Udvalget skal godkende og anbefale aftalen i sin helhed, samt tilkendegive en økonomisk støtte i aftaleårene.

Sagsfremstilling

Den gældende aftale mellem Foreningen Fermaten (herefter Fermaten), Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (herefter Projektstøtteudvalget) og Herning Kommune om drift af det regionale spillested Fermaten udløber per 31. december 2020.

Projektstøtteudvalget har derfor igangsat en proces med dialog, ansøgning og udpegning med henblik på at indgå lokale aftaler for den kommende periode 2021 - 2024. Fermaten har i løbende dialog med forvaltningen og brancheorganisationer udarbejdet en ansøgning til Projektstøtteudvalget om igen at blive udpeget til regionalt spillested. Det er en forudsætning for Projektstøtteudvalgets behandling af ansøgningen, at Herning Kommune inden fremsendelse har godkendt aftalen, herunder givet tilsagn om størrelsen af det økonomiske engagement.

Denne ansøgning danner grundlag for Projektstøtteudvalgets vurdering af, hvilke spillesteder rundt omkring i landet, der skal være en del af den nye regionale spillestedsaftale.

 

Missionen for de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt.

Vision er, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente knudepunkter, der formidler, præsenterer, profilerer og udvikler en mangfoldighed af rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet i hele landet. De regionale spillesteder er forskelligartede, bl.a. i forhold til geografi og demografi. Det enkelte regionale spillested forholder sig aktivt til sin omverden og udvikler og præciserer en unik og ambitiøs mission, vision og strategi for, hvordan spillestedet vil bidrage til at realisere projektstøtteudvalgets overordnede mission og vision for regionale spillesteder 2021-2024.

 

I Projektstøtteudvalgets vurdering vil følgende punkter indgå:

  • Kvaliteten af det enkelte spillesteds aktuelle virksomhed
  • Spillestedets muligheder for i udpegningsperioden 2021-2024 at opnå konkrete resultater inden for de to opgaver: 1) Koncertvirksomhed og 2) Udvikling af musiklivet, herunder talent, vækstlag og smalle genrer.
  • Den kommunale støtte til det enkelte spillested.
  • At de udpegede spillesteder tilsammen vil kunne opfylde den udmeldte vision for regionale spillesteder 2021-2024, samt en god geografisk fordeling over hele landet.

 

Fermaten gør i ansøgningen status over en række muligheder og udfordringer indenfor områderne frivillige, publikum, talentudvikling Fermaten Lounge, Moorjazz Festival og elektronisk musik.

Fermaten beskriver status og forventninger til arbejdet med den nye aftale for de to opgaver:

 

  1. Koncertvirksomhed. Fermaten planlægger at afholde 110 koncerter per år. De nævner aktuel status, mål i aftaleperioden, metoder i aftaleperioden, samt indikatorer for målopfyldelse for følgende kategorier:
  • Små koncerter (K1) er koncerter med under 50 solgte billetter. Formålet med de små koncerter er at give mulighed for også at præsentere smalle genrer i området. Fermaten vil bringe Fermaten Lounge i spil til disse koncerter.
  • Mellemstore koncerter (K2) er koncerter med mellem 51 og 300 solgte billetter. Formålet er både at præsentere bredden i Fermatens musiktilbud, men også at præsentere udenlandske kunstnere inden for ikke-mainstream genrer. Det kunne f.eks. være indenfor jazz og funk.
  • Store koncerter (K3) er koncerter med over 300 solgte billetter. Formålet er dels at præsentere populære danske artister i området, dels at profilere og brande Fermaten regionalt og nationalt. Som et tillæg til denne kategori vil Fermaten fremadrettet arbejde med et Open Air koncept. Det nævnes, at også tribute-bands går ind under denne kategori, og at formålet her dels er at nå nye publikummer, dels at sørge for, at der er midler til de smalle og underskudsbehæftede arrangementer.  
  • Derudover vil Fermaten arbejde med udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter, kommunikation og markedsføring og koncertvirksomhed generelt.

 

2.  Udvikling af musiklivet, herunder talent, vækstlag og smalle genrer. Her lister Fermaten initiativer op indenfor følgende områder:

  • Rådgivning og formidling. Her arbejdes med basis i Frekvens, byens musikmiljø og samarbejde med musikforeninger og musikpaneler.
  • Samarbejde med lokale aktører. Her er fokus på lokale samarbejder, hvor det giver værdi for spillestedet og kommunen og kommunens øvrige musik- og kulturaktører.
  • Samarbejde med nationale aktører. Her nævnes DR skolekoncerter, Levende Musik i Skolen, JazzDanmark, Tempis, SPOT Festival mv.

 

Forvaltningen har peget på følgende som Herning Kommunes forventninger i den kommende aftale:

  • At Fermaten fremstår som en tydelig, stærk og professionel samarbejdspartner for det øvrige musik- og kulturliv i Herning Kommune og kulturregion Midt- og Vestjylland.
  • At Fermaten er synlig i området på forskellig vis, både som spillested, men også som partner i andre kulturelle begivenheder og i samarbejdsrelationer andre steder i kommunen.
  • At Fermaten fortsat er bevidst om sit ansvar for talentudvikling, up come musikmiljøet, samt netværk inden for dette område.

 

Herning Kommune skal sende en erklæring i forbindelse med Fermatens ansøgning, som skal indeholde en række punkter (godkendelse af ansøgningen, tilsagn om økonomisk tilskud, kommunens forventninger til Fermaten, samt en række andre ting).

Fermaten sender ansøgningen inkl. ovennævnte erklæring til Projektstøtteudvalget. Fristen for indsendelse er 28. februar, men der er opnået tilsagn om udsættelse af kommunens erklæring til efter Byrådets behandling 3. marts 2020.

 

Forvaltningen vurderer, at ansøgningen er ambitiøs, påpeger relevante indsatser for arbejdet de kommende fire år og er godt forankret lokalt i Herning men med væsentlige samarbejder udenfor kommunen.  

Økonomi

Jf. finansieringsoversigten i bilag udgør de samlede indtægter per år 8,17 mio. kr., hvoraf 1,86 mio. kr. kommer fra Herning Kommune og 1,585 mio. kr. kommer fra staten. Det resterende er egenindtægter. De statslige midler afhænger af, at Fermaten udpeges som regionalt spillested i den kommende periode.

Herning Kommunes tilskud på 1,86 mio. kr. finansieres inden for rammen af Service Område 15, Kultur, hvor midlerne er afsat i budgettet for 2020 og overslagsårene.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at Fermatens ansøgning om at blive udpeget som regionalt spillested 2021-2024 godkendes og anbefales.
at forvaltningens forslag til forventninger til Fermaten i den kommende aftale godkendes.
at der gives tilsagn om et årligt tilskud i årene 2021-2024 på 1.860.000 kr. per år (2020-tal).
at beløbet finansieres inden for Service Område 15, Kultur, Musikdrift, hvor midlerne er afsat i budgettet for 2020 og overslagsårene.
at forvaltningen bemyndiges til at forhandle aftalen på plads inden for den givne økonomiske ramme.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 20.00.00-A00-2-13 Sagsbehandler: Kristina Lundsgaard Gaardsted  

Allonge til lejekontrakt vedrørende Museumsgade 32 mellem Herning Kommune og Museum Midtjylland

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 x

 

 

 x

 x

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

Forvaltningen fremsender udkast til allonge til lejekontrakt mellem Herning Kommune og Museum Midtjylland vedrørende Museumsgade 32.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etablering af parkeringsplads på Museumsgade 32 til brugere og gæster i Historiens Hus, fremsender forvaltningen allonge til nuværende lejekontrakt.

 

I efteråret 2019 har forvaltningen i samarbejde med husrådet i Historiens Hus løst en parkeringsudfordring ved Museumsgade 32, ved at etablere parkeringsplads på et uanvendt areal på venstre side af bygningen. Arealet ejes af Herning Kommune og fremlejes til Museum Midtjylland jævnfør lejekontrakt vedrørende Frilandsmuseet. Museet er i den forbindelse forpligtet til at varetage ren- og vedligeholdelse af grunden.

 

Allongen fastsætter, at Herning Kommune fra 1. januar 2020 og frem er forpligtet til at varetage ren- og vedligeholdelse, samt foretage snerydning- og glatførebekæmpelse af vej- og parkeringsarealet jævnfør kortbilag til allongen. 

Økonomi

Udgifter til ren- og vedligeholdelse afholdes indenfor allerede afsat budget til Historiens Hus på Serviceområde 15, Kultur. Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser ved ændringen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at allonge til lejekontrakt godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.12.10-P20-1-17 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Frigivelse af anlægsudgiftsbevilling til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 6,912 mio. kr. i 2020 afsat til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

Der er afsat i alt 6,912 mio. kr. i 2020 i investeringsoversigten til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse.

 

Beløbet foreslås anvendt til renovering af kantsten, fortove og rendestensbrønde i forbindelse med fornyelse af kloaksystemerne i Aulum, Sunds, Ørnhøj, Sørvad, Timring og Gødstrup.

 

Der er tale om både mindre og større renoveringsopgaver.

 

Arbejderne vil blive koordineret med renovering af øvrige vejelementer samt med midler afsat til renovering af gadelys, trafiksikkerhed og forskønnelsestiltag. 

  

Som bilag er vedlagt oversigt over koordinerede vej- og kloakprojekter i 2020 samt oversigtskort over projekternes nærmere placering.

 

Ovenstående projekter vil medføre, at der renoveres ca. 350 stk. rendestensbrønde ud af et samlet antal rendestendsbrønde på ca. 26.000 stk. Desuden vil der blive renoveret ca. 10 km fortove ud af i alt ca. 600 km fortove.

 

Det skal bemærkes, at der kan forekomme ændringer i de enkelte projekte i forbindelse med den nærmere planlægning af arbejderne.

 

Økonomi

Der anmodes om anlægsudgiftsbevilling på 6,912 mio. kr. i 2020 til renovering af veje i forbindelse med kloakfornyelse 2020.

 

Anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,715 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 renovering af gader og veje ifm. kloakering, pulje 2018-2021 samt rådighedsbeløb på 5,197 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09 renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 6,912 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223084 Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakering, pulje 2018-2021. Rådighedsbeløbet forhøjes med 5,197 mio. kr. på samme stednr. i 2020,

 

at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,715 mio. kr. i 2020 på samme stednr.,

 

at anlægsudgiften delvist finansieres af afsat rådighedsbeløb på 5,197 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 09, Renovering af gader og veje i forbindelse med kloakfornyelse.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.01.12-P20-1-19 Sagsbehandler: Tommy Jonassen  

Frigivelse af anlægsbevilling til vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej, Herning

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 0,416 mio. kr. i 2020 afsat til etablering af vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej i Herning.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

Der er afsat 0,416 mio. kr. i 2020 i investeringsoversigten til etablering af vejbelysningsanlæg på Kaj Zartows Vej i Herning.

 

Belysningsanlægget vil omfatte høje master, der både kan oplyse kørebanen og den dobbeltrettede cykelsti i lighed med det belysningsanlæg, der findes på Chr. Ydes Vej. 

 

 

Økonomi

Der er afsat rådighedsbeløb på 0,416 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 223099 11 Vejbelysning, Kaj Zartows Vej. Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 0,416 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, nyt stednr. Vejbelysning, Kaj Zartows Vej

 

at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,416 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 09 Trafik, stednr. 22309911 Vejbelysning, Kaj Zartows Vej.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.32.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Kim Bredgaard Grarup  

Godkendelse af anlægsregnskaber for renovering af Kollundvej i Lind og Park Allé i Vildbjerg

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Tommy Jonassen, Pia Colstrup

Sagsresume

Der er udarbejdet anlægsregnskaber for renovering af Kollundvej i Lind og Park Allé i Vildbjerg.

 

Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskaberne godkendes.

Sagsfremstilling

Der foreligger anlægsregnskaber for stednr. 223051 "Kollundvej" og stednr. 223052 "Park Allé" på Serviceområde 09 Trafik.

 

Byrådet bevilgede den 26. april 2016, pkt. 72, i alt 4,962 mio. kr. til asfaltarbejder i forbindelse med vej/kloakrenoveringsprojekter, fordelt med henholdsvis 2 mio. kr. til vej/kloakrenoveringsprojekt, Kollundvej, Lind, stednr. 223051 og 2,962 mio. kr. til vej/kloakrenoveringsprojekt, Park Allé i Vildbjerg på stednr. 223052.

Anlægsregnskaber for de 2 projekter fremsendes til politisk godkendelse samtidigt, da projekterne ses i sammenhæng.

 

Bevillingerne er anvendt til fornyelse af belægningen på Kollundvej og Park Allé.

 

Økonomi

Stednr.

Anlæg

U/I

Bevilling kr.

Forbrug kr.

Forskel kr.

223051

Kollundvej

U

2.000.000

1.747.333

252.667

 

Mindreforbruget på 252.667 kr. skyldes primært, at Kollundvej var i bedre stand end forventet. 

 

Stednr.

Anlæg

U/I

Bevilling kr.

Forbrug kr.

Forskel kr.

223052

Park Allé

U

2.962.000

3.384.679

-422.679

 

Merforbruget på 422.679 kr. skyldes primært, at belægningen på Park Allé var i væsentlig dårligere stand end forventet.

 

 

Idet merforbruget i forhold til anlægsbevillingen for anlægsprojekt for asfaltarbejder i forbindelse med vej/kloakrenoveringsprojekt på Park Allé er væsentligt, fremsendes anlægsregnskabet med tilhørende bemærkninger til særskilt godkendelse i byrådet. 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at anlægsregnskaberne godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 13.06.00-P19-1-20 Sagsbehandler: Karin Skov-Aggerholm  

Frigivelse af anlægsbevilling til byggemodning i Tjørring og Gjellerup

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 23,1 mio. kr. til byggemodningsområderne Søfronten ved Fuglsang Sø i Tjørring og skolegrunden i Gjellerup.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbene frigives.

Sagsfremstilling

Byggemodning planlægger færdiggørelsesarbejder ved Fuglsang Sø samt nedrivning af Gjellerup Skole med opstart i foråret 2020.

 

Færdiggørelse af den sydlige del af Søfronten har afventet salg af grunde til etageboliger. Der er bebygget en storparcel ved Søtorvet, og der er mulighed for yderligere 4 parceller. Der opleves en efterspørgsel efter parcellerne og for at fremme et evt. salg, planlægges færdiggørelse af ca. 355 meter af Søfronten med molehoved (granitkant), asfaltsti langs vandet, træer, belysning samt grussti langs boligerne. Færdiggørelsen udføres i perioden marts - oktober 2020. Herefter resterer færdiggørelse af det sydvestligste hjørne af søområdet, hvor 5 stier skal samles i et mødested. Dette forventes udført i 2021.

 

 

Udbud af skolegrunden i Gjellerup blev godkendt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 13. januar 2020, pkt. 34. Nedrivning af skolen igangsættes hurtigst muligt, da skolen står tom fra den 1. februar 2020. Der udføres miljøundersøgelser og udbud primo 2020. Nedrivningen forventes udført i perioden maj 2020 - februar 2021. Herudover igangsættes planlægning af byggemodning på skolegrunden, så denne kan udføres, når nedrivningen er afsluttet.

 

 

Økonomi

Udgift til færdiggørelse af Søfronten forventes at udgøre 4,7 mio. kr. i 2020.

Anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb til færdiggørelsesarbejder på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002003 i 2019. Rådighedsbeløbet overføres til 2020 i den samlede overførselssag med overførsel af uforbrugte midler fra 2019 til 2020.

Der er herudover afsat rådighedsbeløb på 2 mio. kr. på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002014 Fuglsang Sø, Herning i 2020 bl.a. til færdiggørelsesarbejder på Jordbærmarken. Der vil senere i 2020 blive fremsendt et dagsordenspunkt til politisk behandling, hvor der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet.

 

Udgift til nedrivning af Gjellerup Skole forventes at udgøre 15,4 mio. kr. Hertil kommer planlægning og opstart af byggemodning. Der er afsat 18,4 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002087 Skolegrunden, Gjellerup i 2020. Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløbet.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002014 Fuglsang Sø, Tjørring

 

at anlægsudgiften på 4,7 mio. kr. finansieres af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002003 i 2019. Rådighedsbeløbet overføres til 2020 i den samlede overførselssag

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 18,4 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 01 Byggemodning, stednr. 002087 Skolegrunden, Gjellerup

 

at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 18,4 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 01 Byggemodning stednr. 002087 Skolegrunden, Gjellerup.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 04.01.00-S00-1-16 Sagsbehandler: Cecilie Helene Rosenberg  

Frigivelse af anlægsbevilling til parker og bynære grønne områder 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard, Pia Colstrup

Sagsresume

Forvaltningen fremlægger forslag til prioritering af det afsatte rådighedsbeløb på 1,663 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 Rådighedsbeløb vedr. div. anlægsarbejder i parker og bynære grønne områder 2020.

 

Projekterne bidrager til at opfylde målene i parkpolitikken og til at vedligeholde og renovere byens grønne rum og parker og ønskes realiseret i 2020.

 

Forvaltningen har tænkt projekterne i sammenhæng med bevæg dig for livet.

 

Forvaltningen anbefaler, at forslag til prioritering af projekter i parker og bynære grønne områder 2020 godkendes.

Sagsfremstilling

Forvaltningen anbefaler, at nedenstående 8 projekter gennemføres i 2020

  • Herning, Museumsgade, Forskønnelse af vejbede
  • Herning, Lillelund Engpark, Etablering af stiforbindelse mellem Nordre Kirkegård og Lillelund Engpark
  • Herning, Mindeparken, renoveringsarbejder herunder randbeplantning
  • Herning, Sdr. Anlæg, Løsning af vandproblem på multibane vha. ny belægning samt etablering af wifi i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget, IT og Digitalisering og Fermaten
  • Kibæk, Grønt område omkring børnesøen, udskiftning af broer
  • Lind, Kilen, Opgradering af trampesti med løs belægning
  • Tjørring, Fuglsang Torv, Udvikling og renovering af beplantning
  • På tværs af geografi, forskønnelse med løg og/eller engblandinger

 

Af vedlagte bilag 1 fremgår forvaltningens forslag til prioritering af de afsatte midler i 2020. Prioriteringen afspejler de politiske målsætninger i parkpolitiken, herunder fokus på effektiv drift, samt de ønsker, som forvaltningen modtager fra borgere.

 

Økonomi

Anlægsudgiften på i alt 1,663 mio. kr. finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i parker og bynære grønne områder. Da der er tale om overslagspris for de enkelte projekter, kan der forekomme ændringer og justeringer på den endelige pris for udførelse af opgaverne. Projekterne søges derfor samlet realiseret inden for den samlede anlægsramme på 1,663 mio. kr.

 

De to projekter med anlæg af nye stier afkaster en øget drift. Der er i dag ingen eller begrænset drift af arealerne. Den afledte drift vurderes til at være 35.000 kr. De afledte driftsudgifter afholdes indenfor den ordinære driftsramme på Serviceområde 04 Grønne områder, gældende for alle ovenstående projekter.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at prioriteringen af Rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i parker og bynære grønne områder i 2020 godkendes

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og tilhørende rådighedsbeløb på 1,663 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, nyt stednr. til diverse anlægsarbejder i parker og bynære grønne områder 2020

 

at anlægsudgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på 1,663 mio. kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 020099 rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 01.05.12-P20-1-16 Sagsbehandler: Louise Berg Hansen  

Frigivelse af anlægsbevilling til naturpleje og naturgenopretningsprojekter 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Dan Overgaard, Pia Colstrup

Sagsresume

Der anmodes om frigivelse af rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, Skov og Naturområder til særlige naturpleje- og genopretningsprojekter.

 

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet frigives.

Sagsfremstilling

På investeringsoversigten er der afsat 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, Skov og naturområder til særlige naturpleje- og genopretningsprojekter. Indsatsen kan bl.a. gå på registrering af natur, sikring af større sammenhæng i naturen, og på at forbedre forhold for ansvarsarter, også på private arealer.

 

Beløbet anbefales anvendt til at udføre nogle specifikke pleje- og genskabelsesprojekter i fredede områder og på særligt relevante naturarealer med forekomst af ansvarsarter.

Samtidig anbefales det, at vidensniveauet om, hvor den værdifulde natur befinder sig, kontinuerligt opgraderes. Denne viden kan være afgørende for, om lodsejere kan opnå plejetilskud. På den måde sikres den mest hensigtsmæssige prioritering af midler, der hvor det giver størst værdi for naturen og særlige arter, naturtyper m.m., som også understøtter målene i naturpolitikken.

 

Teknik- og Miljøudvalget har senest på møde den 5. marts 2019, pkt. 60 godkendt en handlingsplan for, hvordan anlægsmidlerne for perioden 2019 og fremadrettet kan anvendes. En opdateret plan for 2020 er vedlagt som bilag.

 

Forventet disponering af anlægsmidler i 2020:

 

 

Økonomi

Forvaltningen anmoder om frigivelse af rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og naturområder, nyt stednr., Særlige naturpleje og genopretningsprojekter. Udgiften finansieres af afsat rådighedsbeløb på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 050099 rådighedsbeløb vedr. diverse anlægsarbejder i 2020.

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at opdateret handleplan for 2020 godkendes

 

at der meddeles anlægsudgiftsbevilling og rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020 på Serviceområde 04 Grønne områder, Skove og Naturområder, nyt stednr., Særlige naturpleje- og genopretningsprojekter 2020

 

at udgiften finansieres af det på Serviceområde 04 Grønne områder, stednr. 050099 afsatte rådighedsbeløb på 572.000 kr. i 2020. 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 00.00.00-P19-1-19 Sagsbehandler: Tove Hovgaard Jakobsen  

Legalitetsgodkendelse af Herning Vands takster vedr. spildevand for 2020

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Martin Skøtt

Sagsresume

Herning Vand A/S har 3. december 2019 bedt Herning Kommune om at godkende selskabets takster for afledning og rensning af spildevand for 2020.

 

Forvaltningen anbefaler, at taksterne godkendes.

Sagsfremstilling

Som følge af Lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber skal Herning Kommune godkende selskabets takster.

 

Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, dvs. kommunen skal godkende at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivningen er i denne forbindelse Betalingsloven og Vandsektorloven. 

I forbindelse med godkendelsen har Herning Vand A/S tilsendt følgende for 2020: Takster for afledning af spildevand, selskabets budget og forsyningssekretariatets fastsættelse af "økonomiske rammer" for selskabet.

Konkret skal følgende overholdes:

at

økonomien i spildevandsforsyningen hviler-i-sig-selv. Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over en årrække i forsyningsselskabets regnskaber

 

at

taksten ikke overskrider de "økonomiske rammer", fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med "økonomiske rammer" fastsættes en indtægtsramme for forsyningsselskabet, og en øvre grænse for selskabets indtægter fra den primære drift i 2020. De "økonomiske rammer" fastsættes i kr. pr. m³.

 

Takster
Takster for vandafledning for 2020 er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Vandafledningsbidraget er opdelt i et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag opkræves pr. stikledning, der er ført frem til en ejendoms grundgrænse. Beløbet er fastsat efter gældende lovgivning og udgør 627 kr. ekskl. moms for 2020. Det variable vandafledningsbidrag er fastsat til 29,07 kr. pr. m³ for 2020. Det faste bidrag er steget med 0,7 %, og det variable bidrag er steget med 5,7 % (fra 27,50 til 29,07 kr. pr. m
3) siden 2019.

 

Som noget nyt har Herning Vand A/S for 2020 fastsat en takst for afledning af filterskyllevand til kloak. Betalingsloven har allerede over en periode givet mulighed for opkrævning af betaling for afledning af filterskyllevand, men det er først nu efter vedtagelse af seneste Betalingsvedtægt fra 2019, at Herning Vand A/S fastsætter tekst for afledning af dette vand. 

 

Taksterne for 2020 er opsplittet i henholdsvis Vand A/S (betaling for distribution og rensning) og Rens A/S (betaling for rensning alene). Tilslutningsbidraget (pr. bolig eller pr. påbegyndt 800 m² erhvervsgrund) er i 2020 fastsat til 51.966 kr. ekskl. moms, svarende til en stigning på 0,7 % i forhold til 2019. 
 
Herning Vand A/S overholder med de fastsatte takster indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet (se bilag 2).

 

Forvaltningen finder, at fastsættelse af taksterne er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. at hvile-i-sig-selv princippet og indtægtsrammen forventes overholdt. 

Indstilling

Teknik- og Miljøudvalget indstiller,

at taksterne for 2020 godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 29.12.00-P20-1-17 Sagsbehandler: Grethe Wilmoes  

Godkendelse af indtægtsbevilling til projekt "En god start - tæt på"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Louise Falk Lauritsen, Signe Eggers-Weber, Tina Lykke Andersen

Sagsresume

Herning Kommune har fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om tilskud over 4 år på 4,6 mio. kr. til Projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier". Projektet understøtter strategien om Herningmodellen.

 

Den 17. april 2018 godkendte Byrådet indtægts- og udgiftsbevilling for 2018 på 1.100.000 kr. Den 5. marts 2019 godkendte Byrådet indtægts- og udgiftsbevilling for 2019 på 1.300.000 kr.

 

Indtægts- og udgiftsbevilling for 2020-2021 på 2,2 mio. kr. søges godkendt.

Sagsfremstilling

De overordnet formål med projekt "En god start - tæt på" er:

  • Mere systematisk opsporing samt tidlig indsats og forebyggelse i forhold til sårbare familier
  • Sikre en systematisk sundhedsfremmende forebyggende indsats af høj kvalitet til sårbare familier
  • Sammenhæng mellem Herningmodellens mål og mindset og sundhedsplejens indsatser

 

Målet med projektet er:

  • Sundhedsplejerskerne opkvalificeres i forhold til det tværfaglige samarbejde med socialrådgiverne og øvrige relevante faggrupper samt de sundhedsfaglige metoder i forhold til tidlig opsporing af og indsats i sårbare familier med henblik på, at flest mulige sårbare børn opspores i graviditet eller barnets første levemåneder og får den rette tidlige indsats.

 

Projektet indeholder bl.a. 2 ekstra hjemmebesøg/konsultationer ved Sundhedsplejen inden 18 måneders alderen; ekstra besøg til anbragte børn, implementering af metoder til tidlig opsporing af fødselsdepression og udsathed; uddannelse i og implementering af tidlige indsatser til forældre med eller risiko for udsathed eller fødselsdepression; og etablering af brugerråd. 

 

Projektet løber fra 1. december 2017 til 30. juni 2021.

 

Projektet er helt i tråd med Herningmodellens eksisterende strategi på området for sårbare og udsatte børn, unge og familier og er en direkte videreudvikling af sundhedsplejens nuværende indsats i sårbare familier.

 

Økonomi

Sundhedsstyrelsen har bevilget i alt 4,6 mio. kr. til "En god start – tæt på". Der er bevilget midler til:

 

Projektledelse og projektdeltagelse

1.452.000

Uddannelse af sundhedsplejersker og andre:

Boost i screeningsmetoden ADBB, uddannelse i metoden COS-P samt temadag/workshop vedrørende screening af fædre for fødselsdepression og oprettelse af fædregrupper

231.000

2 ekstra fuldtidsstillinger i sundhedsplejen til 1 yderligere hjemmebesøg i 1. leveår + 1 yderligere besøg ved 15-18 mdr. i nye familier med henblik på tidlig opsporing samt sundhedsplejeydelse til nyanbragte børn/unge

2.902.000

Revision

12.000

I alt

4.597.000

*Afrundede beløb

 

Sundhedsstyrelsen kan kun give juridisk gyldigt tilsagn for ét år af gangen, da tilsagnet er forudsat af, at bevillingen årligt vedtages på finansloven. Derfor udbetaltes i første omgang 1.100.000 kr. til anvendelse i projektets første del, det vil sige i 2017 og ind i 2018. I 2019 udbetaltes 1.300.000 kr. Som følge heraf indkalder Sundhedsstyrelsen til status/genansøgning en gang årligt. Da statusrapporten for 2019 er godkendt, er næste pulje på 1.000.000 kr. frigivet til Herning Kommune. Tilsagn på 1.200.000 kr. forventes frigivet ultimo 2020 under forudsætning af statusrapportens godkendelse. Midlerne forventes at fordeles med 1.550.000 kr. i 2020 og 650.000 kr. i 2021 (1. halvår).

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der vedrørende Projekt "En god start - tæt på. Sundhedsplejerskernes opsporing og tidlige indsats i familier" meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 16 Børn og Familie på 1.550.000 kr. i 2020 og 650.000 kr. i 2021.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 28.00.00-P20-2-19 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Godkendelse af indtægtsbevilling til tilskud til mere pædagogisk personale

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov, Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

Herning Kommune, Center for Børn og Læring, har søgt og fået bevilliget penge fra puljen: "Flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn". Der er søgt på vegne af 3 daginstitutioner i Herning Kommune. Tilskud til ansættelse af mere pædagogisk personale udgør i projektperioden 2019 til 2022 i alt 4.723.087 kr.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen søges godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Socialministeriet har på baggrund af ansøgning fra Herning Kommune, Center for Børn og Læring, bevilliget i alt 4.723.087 kr. fra puljen: "Flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn".

 

Der er søgt og bevilliget til vuggestuerne i følgende 3 daginstitutioner: Gullestrup Børnecenter, Galaxen og Haderup Børnehus.

 

Udvælgelsen er sket på baggrund af antal børn med tilkendt 80 % friplads.

 

Tilskuddet udgør i projektperioden 2019 - 2022 i alt 4.723.087 kr. Tilskuddet er fordelt således over årene.

 

Børne- og Socialministeriet stiller som afrapporteringskrav en kort redegørelse over de forventede ansættelser for puljemidlerne, forventede nyansættelser og antal opnormeringer, samt oplysninger om det seneste vedtagne årlige budget.

 

Center for Børn og Læring ønsker dog herudover en drøftelse med de 3 daginstitutioner af, hvilke pædagogiske tiltag de påtænker at igangsætte, samt hvilke data vi kan indsamle, således vi forhåbentligt kan dokumentere stigende kvalitet, udvikling og læring hos børnene. Center for Børn og Læring tilbyder mulighed for konsulentbistand til igangsættelse af opgaven.

 

Økonomi

Børne- og Socialministeriet giver et samlet tilsagn for den 4-årige periode. Tilsagnet udgør i alt 4.723.087 kr. og fordeles mellem årene som angivet i skemaet. Dog sammenlægges 2019 med 2020. Således der i 2020 i alt tildeles 1.751.341 kr.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 10 Dagtilbud på 1.751.341 kr. i 2020, 1.485.873 kr. i 2021 og 1.485.873 kr. i 2022.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 28.00.00-P20-2-19 Sagsbehandler: Bibi Salskov Olesen  

Godkendelse af indtægtsbevilling til kompetenceudvikling af pædagogisk personale

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Lone Abildskov, Jytte Grønkjær Jensen

Sagsresume

Herning Kommune har fået bevilliget op til 1.032.000 kr.  i perioden frem til 2022 til kompetenceudvikling af pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner samt dagplejere, der arbejder med 0-2-årige fra udsatte og sårbare familier.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen søges godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af ”1.000 dages programmet – en bedre start på livet” er der på finansloven for 2019 afsat en økonomisk ramme på 74 mio. kr. til kompetenceløft af pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner samt dagplejere, der arbejder med 0-2-årige fra udsatte og sårbare familier.

 

Midlerne er fordelt efter en objektiv fordelingsnøgle mellem kommunerne.

 

Det maksimale tilskud til Herning Kommune udgør 1.032.000 kr., og kompetenceudviklingsforløbene skal være gennemført den 31. december 2022. Midlerne skal dække udgifter til kompetenceløft og vikardækning.

 

Tilskuddet udbetales i tre rater. Udbetaling foretages på baggrund af det angivne faktiske forbrug i årlige delregnskaber og det afsluttende regnskab, dvs. på baggrund af afholdte udgifter i tilskudsperioderne:

  • december 2019 – 31. december 2020
  • 1. januar 2021 – 31. december 2021
  • 1. januar 2022 – 31. december 2022

 

Kompetenceløftinitiativets og hermed tildelingspuljens formål er at medvirke til at styrke trivsel, udviklings- og læringsmuligheder for 0-2-årige fra sårbare og udsatte familier gennem kompetenceløft af såvel pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutioner som dagplejere, der arbejder med 0-2-årige børn fra sårbare og udsatte familier.

 

Kompetenceløftet skal ske gennem et diplommodul for pædagoger og et fem-dages læringsforløb for pædagogiske assistenter i daginstitutioner og dagplejere med fokus på barnets første 1.000 dage.

 

Herning Kommune forventer at fordele midlerne med 30 % til dagplejen og 70 % til daginstitutionerne.

 

Økonomi

Børne- og Socialministeriet udbetaler tilskud på basis af det faktiske forbrug i årene 2020 til 2022. Tilskuddet kan højst udgøre 1.032.000 kr i den samlede projektperiode. Den faktiske fordeling af udgifterne mellem årene kendes på nuværende tidspunkt ikke, og udgifter og indtægter fordeles derfor skønsmæssigt med 200.000 kr i 2020, 400.000 kr. i 2021 og 432.000 kr. i 2022.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 10 Dagtilbud på 200.000 kr. i 2020, 400.000 kr i 2021 og 432.000 kr. i 2022.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 54.18.00-P20-1-20 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Godkendelse af indtægtsbevilling til projekt om bedre overgang fra STU

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 X

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anne Winther Wiwe

Sagsresume

Herning Kommune har søgt og fået bevilliget penge fra puljen: ”Bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)". Ansøgningen er sket i et samarbejde mellem Knudmoseskolen/Center for Børn og Læring/Børn og Unge og Ungevejledningen/Beskæftigelsesafdelingen/Social, Sundhed og Beskæftigelse. Tilskud til ansættelse af kontaktpersoner og sagsbehandlere udgør i projektperioden 2019 til 2022 i alt 3.435.104 kr.

 

Indtægts- og udgiftsbevillingen søges godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af ansøgning fra Herning Kommune, Center for Børn og Læring, og Herning Kommune, Beskæftigelsesafdelingen, bevilliget i alt 3.435.104 kr. fra puljen: "Bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)".

 

Projektejer er Ungdomscenter Knudmosen, der er Herning Kommunes STU-skole. Ungdomscenter Knudmosen hører under Børn og Unge i Herning Kommune. Samarbejdspartner er Ungevejledningen der står for Herning Kommunes UU og beskæftigelsesindsats for alle unge under 25 år. Ungevejledningen hører under Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune.

 

Projektets formål

Projektet bygger videre på tidligere anbefalinger fra udviklingsindsatsen kaldet ”Sårbare unge”, som er afsluttet juni 2018. ”Sårbare unge” skulle motivere til tættere tværfagligt samarbejde omkring job, bolig og uddannelse for sårbare unge, i forventning om sammen at skabe en bedre overgang fra barn til voksen. Anbefalingerne fra den tidligere udviklingsindsats er, at vi skal søge at fremme en glidende overgang fra STU-forløb til arbejdsmarkedet, hvor vejen oftest går via beskæftigelsesindsats. Overgang skal fremmes ved en tidlig koordineret indsats imellem fagpersoner fra STU-forløb og fagpersoner fra beskæftigelsesområdet på det sidste år i elevernes STU-forløb. Formålet med dette projekt bliver derfor at sikre energi og fornyet styrke til området, så anbefalinger fra tidligere kan implementeres og sættes i drift.

 

Der skal implementeres tre kerneelementer, som er:

  • Etablering af tværgående formaliserede netværksmøder.
  • Ansættelse af to kontaktpersoner til øget beskæftigelsesrettet indsats på sidste år i STU-forløb.
  • Samarbejde med sagsbehandler omkring øget fokus på tidlig afklaring i forhold til fremtidigt forsørgelsesgrundlag og beskæftigelsesgrad og dialog herom med den unge og forældrene.

 

Finansiering

Det samlede beløb afsat til ansøgningspuljen er fordelt på finansloven for i år samt de kommende finanslove for 2020-2022. Det betyder, at der alene kan gives tilsagn om tilskud for ét år ad gangen. Hvis finanslovene for 2020, 2021 og 2022 vedtages med de forventede beløb, vil nedenstående beløb kunne tildeles Herning Kommune:

 

Grundet det sene tidspunkt for modtagelse af tilsagn om tilskud er projektets opstart forsinket, og der søges derfor om forlængelse af bevillingen ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det totale tilskudsbeløb i projektperioden, i alt 3.345.104 kr., forventes anvendt således:

 

Midlerne anvendes til aflønning af 0,5 medarbejder pt. ansat på Knudmoseskolen og 1,5 medarbejdere pt. ansat i Social, Sundhed og Beskæftigelse.

 

Økonomi

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver et samlet tilsagn for den 4-årige periode. Tilsagnet udgør i alt 3.435.104 kr. og fordeles mellem årene som angivet i skemaet. Bevillingen tilgår Børne- og Familieudvalgets område, hvor de tilsammen 2 projektmedarbejderes lønudgifter afholdes.

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at der vedrørende Projekt "Bedre udslusning og overgang fra særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)" meddeles udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling til Serviceområde 12 Folke- og Ungdomsskoler på 1.000.000 kr. i 2020.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.01.10-G01-2-17 Sagsbehandler: Christian Rotbøl  

Ansøgning om nyt navn til fusion af Vinding Skole, Ørnhøj Skole og Børnehøjen

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

X

 

 

 

 

 

X

X

 

Øvrige sagsbehandlere: Anette Nørtoft

Sagsresume

Bestyrelserne for Vinding Skole samt Ørnhøj Skole og Børnehøjen søger i forbindelse med fusionen den 1. august 2020 om godkendelse af navnet Sørvad-Ørnhøj Skole.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets beslutning den 21. januar 2020 punkt 10, hvor det blev godkendt, at Vinding Skole og Ørnhøj Skole bliver én selvstændig skole pr. 1. august 2020, søger bestyrelserne om godkendelse af nyt navn.

 

De nuværende bestyrelser og den nedsatte interim-bestyrelse ønsker fremover, at det fælles navn vil være Sørvad-Ørnhøj Skole. Børnehøjen bevarer sit navn, men vil være under den fælles ledelse.

 

Man vil gerne bruge anledningen til at få bynavnet Sørvad bragt ind i skolens navn. 

 

Ansøgning fra bestyrelserne er vedlagt sagen. 

Indstilling

Børne- og Familieudvalget indstiller,

at ansøgningen, om at skolerne i forbindelse med sammenlægningen 1. august 2020 får navnet Sørvad-Ørnhøj Skole, godkendes.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet.

 

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-20 Sagsbehandler: Hans Christian Mikkelsen  

Godkendelse af midler til Herning Kommune fra puljen "Flere skal med, 2"

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 X

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: -

Sagsresume

 

Under punktet orienteres udvalget om, at Herning Kommune har modtaget tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( STAR) om støtte på 2.235.074 kr. fra puljen "Flere skal med, 2".


Projektets formål er at understøtte, at flest mulige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer.  

Sagsfremstilling

Herning Kommune har ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om støtte fra puljen "Flere skal med, 2", og STAR har imødekommet ansøgningen med det ansøgte beløb 2.235.074 kr.

 

Projektet forløber i perioden fra den 1.december 2019 til den 31. december 2021.

 

Projektets formål

Projektets formål er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer.

 

En central ambition med initiativet er samtidig at udbrede "Flere skal med-indsatsen" til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år og understøtte, at "Flere skal med-indsatsen" fastforankres som normalindsatsen til målgruppen i landets kommuner.  

 

Målgrupperne for projektet

Bruttomålgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for selvforsørgelses-, hjemrejse- og introduktionsprogrammet og som er over 30 år.

 

I projektet skelnes imellem 2 grupper blandt deltagerne:

 

Gruppe 1: "Indsatsgruppen"

 

Gruppe 2: "Rehabiliteringsgruppen"

 

Målgruppen for projektet tilhører i udgangspunktet gruppe 1, hvilket indebærer, at de skal have en jobrettet indsats

 

Hvis det vurderes, at en borger er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal han/hun visiteres til gruppe 2 (rehabiliteringsgruppen) og vedkommendes sagsbehandler skal sikre, at arbejdet med rehabiliteringsplanens forberedende del igangsættes, hvis det ikke allerede er sket. Herefter skal borgerens sag forelægges og behandles i rehabiliteringsteamet hurtigst muligt. På baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt borgeren skal have et ressourceforløb, bevilges et fleksjob eller tilkendes førtidspension.

 

 

Projektets indhold

Indsatsmodellen i "Flere skal med, 2" bygger på viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe målgruppen af udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Modellen er den samme som kendes fra "Flere skal med, 1", men den er justeret og suppleret med muligheden for at iværksætte en særligt tværfaglig indsats - betegnet "step up indsatsen".

 

Indsatsmodellen indeholder blandt andre følgende elementer:

 

Trin 1 "Startafklaring"

Indledningsvist afklares om borgeren er i målgruppen for "Indsatsgruppen" eller "Rehabiliteringsgruppen".

 

Indsats for indsatsgruppen består af følgende:

 

  • Kerneelement 1: Borgeren får en personlig jobformidler, der bygger bro til arbejdsmarkedet
  • Kerneelement 2: Borgerens eget jobmål sætter retning - Arbejdet med CV og jobmål påbegyndes sammen med borgeren

 

Trin 2 "På vej mod job"

 

  • Kerneelement 3: Borgers CV og jobnet konsolideres og borger finder det rette personlige jobmatch med en virksomhed
  • Kerneelement 4: Borger og virksomhed indgår klar aftale om lønnede timer eller virksomhedspraktik, der peger mod lønnede timer

 

Trin 3 "Virksomhedsforløb med fokus på lønnede timer"

 

  • Kernelement 5: Borgeren får løbende opfølgning med fokus på fastholdelse og progression i/ mod lønnede timer
  • Step-up-indsats hvis behov - borgeren får lagt en klar plan for, hvordan de helbredsmæssige og/ eller familierelaterede udfordringer, som borgeren oplever, står i vejen for et job, håndteres parallelt med den virksomhedsrettede indsats - indsatsen koordineres med inddragelse af relevante forvaltninger, så borgeren oplever, at alle fagpersoner arbejder i samme retning og sikrer, at der skabes den nødvendige koordination mellem indsatser.

 

For nærmere beskrivelse af indholdet henvises til vedlagte "Indsatsmodel"

 

Ledelsesforankring af projektet

Der er etableret en styregruppe for projektet med det formål at sikre ledelsesforankring, ressourceprioritering samt effektivt samarbejde på tværs af forvaltninger. Styregruppen har deltagelse af følgende:

 

- Chefen for Social og Jobindsats

- Afsnitsleder fra Social og Jobindsats

- Projektlederen for "Flere skal med, 2"

- Ledelsesrepræsentant fra Center for Børn og Familie

- Leder fra Sundhed og Ældre

- Leder fra Misbrugscenter Herning

- Leder fra Psykiatri og Bostøtte-tilbud

 

Herudover er der nedsat en implementeringsgruppe med særligt henblik på at styrke "Step-up-indsatsen". 

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller,

at der meddeles en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på i alt 2.235.074 kr. vedr. ekstern finansiering i projektperioden i 2019 - 2021 under Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse, heraf 631.215 kr. i 2019, 858.805 kr. i 2020 og 745.053 kr. i 2021.

 

 Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler sagen til Byrådet, dog således, at henholdsvis indtægts- og udgiftsbevilling for 2019 lægges til indtægts- og udgiftsbevilling for 2020.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Bilag

 

Sagsnr.: 05.09.06-G14-1-20 Sagsbehandler: Peter Vallentin  

Eventuel udnyttelse af forkøbsret til P-kælder under Kousgaards Plads

DIR

FOU

BFU

SOS

BSK

KFU

BYP

TMU

ØKE

BYR

 

 

 

 

 

 

 

 

 X

 X

 

Øvrige sagsbehandlere: - Pia Colstrup, Rene Frahm Jørgensen

Sagsresume

Den 1. april 2014 pkt. 147 besluttede Byrådet i Herning Kommune at erhverve en tidsubegrænset brugsret til P-pladser i en P-kælder under Kousgaards Plads i Herning. Som en del af aftalen blev det tinglyst, at hvis ejeren af ejendommen på et senere tidspunkt ville sælge bygningen, så skulle den del af ejendommen som husede P-kælderen tilbydes Herning Kommune for 1.- kr.

 

Ejeren af ejendommen er i proces med at sælge ejendommen, og har i den forbindelse derfor tilbudt Herning kommune at kunne erhverve ejerlejlighed 2 i ejendommen for 1.- kr.

 

Ejerlejlighed 2 er på 3053 m2. og rummer 118 P-pladser hvoraf de 101 P-pladser er Herning Kommunes. Pladserne anvendes i dag til offentlige P-pladser. De resterende 17 P-pladser tilhører Fruehøjgaard, og er tilknyttet den ungdomsboligafdeling som er beliggende ovenover P-kælderen på Kousgaards Plads. Boligselskabet Fruehøjgaard er lige som Herning Kommune blevet tilbudt at erhverve den del af ejerlejligheden som passer til deres andel af P-pladserne i kælderen.

 

Administrationen anbefaler at ejerlejlighed nr. 2 som indeholder P-kælderen erhverves for 1,- kr.

 

Sagsfremstilling

Herning Kommune har i 2014 betalt for at erhverve en tidsubegrænset brugsret til P-pladserne i P-kælderen under Kousgaards Plads.

 

nr 1. P-pladser i kælderen under Kousgaards Plads.

 

Da Herning Kommune har betalt fuld pris for pladserne i 2014, blev det dengang aftalt, at Herning Kommune fik en forkøbsret til ejerlejligheden for 1,- kr. Forkøbsretten blev tinglyst på ejerlejligheden.

 

Ejeren af kælderen ønsker nu at sælge ejendommen, og har derfor spurgt til, om Herning Kommune ønsker at udnytte den forkøbsret som er os indrømmet.

 

Baggrunden for at man i sin tid besluttede at aftale en forkøbsret var, at når kommunen nu har betalt for pladserne, så var det rimeligt, at kommunen fik mulighed for at erhverve ejendommen, skulle man ønske at sælge ejendommen. - For på den måde at sikre sin investering mest muligt.

 

Administrationen anbefaler i denne situation, at man gør brug af forkøbsretten, sådan at Herning Kommune erhverver ejerlejlighed nr. 2 for en pris af 1,- kr. På denne måde sikres ejendommen ift. en ny ejer af ejendommen.

 

Et køb af pladserne vil ikke umiddelbart have en betydning i forhold til det driftsmæssige, da Herning Kommune i forvejen via p-kælderens driftsbudget betaler en stor del af udgifterne til driften af kælderen. Ved at erhverve ejerlejligheden sikres kommunen imod at driftsudgifterne pludseligt stiger urimeligt højt.

 

Selve ejerlejligheden kan erhverves for 1,- kr. derudover skal Herning Kommune betale tinglysningsafgiften samt for udarbejdelsen af skødet.

 

Tinglysningsafgiften forventes at blive sat til 1661,- kr. men hvis SKAT ikke er enige med vores vurdering, så kan afgiften i yderste konsekvens blive fastsat til 121.660 kr. (fast afgift + 0,6% af den offentlige ejendomsvurdering). Udgiften til at udarbejde skødet fastsættes skønsmæssigt til 25.000 kr. excl. moms. 

Økonomi

Udgifter:

køb af ejerlejlighed 2 under Kousgaards Plads 1,- kr.

 

Udarbejdelse af salgspapirer og skøde 25.000 kr.

 

Tinglysningsafgift anslået til 1661 kr.

 

Udgifterne finansieres af anlægsbudget på serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, sted nr. 222089 P-kælder Kousgaards Plads, hvor der resterer ca. 100.000 kr. Eventuelle udgifter herudover afholdes af drifsbudgettet på serviceområde 03 Kommunale Ejendomme.

Indstilling

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

at Herning Kommune udnytte den i sagen beskrevne forkøbsret, så P-kælderen erhverves for 1,- kr.

 

at udgifterne finansieres af anlægsbudget på serviceområde 03 Kommunale Ejendomme, sted nr. 222089 P-kælder Kousgaards Plads, hvor der resterer ca. 100.000 kr. Eventuelle udgifter herudover afholdes af drifsbudgettet på serviceområde 03 Kommunale Ejendomme.   

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

 

Sagsnr.: 00.05.07-G01-5-19 Sagsbehandler: Aase Andersen  

Byrådets Idrætslederpris 2020

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.